Farlige kemiske stoffer kan erstattes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farlige kemiske stoffer kan erstattes"

Transkript

1 Farlige kemiske stoffer kan erstattes Det Økologiske Råd

2 Indhold Forord 1. Indledning 3 2. Hvorfor og hvad er substitution? Substitution og livscyklusvurdering 8 3. Lovgivning i Danmark og EU REACH og substitution Redskaber og virkemidler til fremme af substitution Redskaber til fremme af substitution Virkemidler til fremme af substitution Danske virksomheder substituerer Brødrene Hartmann Abena Danfoss Danisco nkt-cables Fujitsu Siemens Poul E. Meier Dana Lim Novadan Dyrup Kymi Rens Kompan Logstor Frigor Opsummering Læs mere 95

3 Forord Mange produktionsledere og ingeniører står lidt tøvende overfor den opgave det er at substituere processerne de opererer med er jo kendte og optimerede og de mener sikkert, at der er rimeligt godt styr på håndteringen af de farlige kemikalier. I modsætning hertil er der stor usikkerhed om anvendelsen af alternative mindre farlige kemikalier for slet ikke at snakke om usikkerhederne ved at tænke i helt nye processer eller produkter. Men substitution af farlige kemikalier er et af de væsentligste værktøjer til at reducere belastningen af mennesker og det ydre miljø med skadelige kemikalier og dermed til at reducere de skadevirkninger kemikalierne forårsager. Det er derfor vigtigt, at begrebet substitution allerede under studierne introduceres i de kommende produktionsledere og ingeniørers forståelsesramme, hvis det skal indgå som en naturlig del af deres overvejelser vedrørende produktionen. Substitution er til dels forankret i lovgivning og der findes en vifte af redskaber, som kan anvendes til at gennemføre en substitution. Men en ting er teori en anden er praksis og der kan være masser af barrierer og udfordringer ved at substituere. Denne bog omhandler både teori og praksis og giver med sine mange eksempler indblik i, hvilke udfordringer substitution kan udgøre, men også i, hvordan disse udfordringer kan tages op. Den er derfor et godt udgangspunkt for introduktion af substitutionsbegrebet på de højere læreanstalter. Stig Irving Olsen lektor Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Produktion og Ledelse

4 Indledning 1. Anvendelsen af kemiske stoffer er steget eksplosivt i løbet af 1900-tallet. Med kemiske stoffer mener vi her industrikemikalier, dvs. kemikalier, som enten er frembragt industrielt, eller er isoleret eller opkoncentreret i en form, som vi ikke møder i naturen. 1 I 1930 blev der globalt produceret ca. 1 mio. tons kemikalier pr. år. I dag ligger produktionen på omkring 500 mio. tons kemikalier pr. år. Dette skyldes, at hovedparten af de produkter vi bruger i dag, indeholder sådanne kemiske stoffer. Det gælder computere og anden elektronik, husholdningsmaskiner og andre plastvarer samt mange andre produkter, som man ikke havde for år siden. Og det gælder kosmetik, tekstiler og legetøj, som i dag består af eller er tilsat en lang række industrikemikalier. Man taler om, at der er sket en kemisk revolution. Mange af de kemiske stoffer, der er blevet udviklet gennem de sidste mange årtier kom hurtigt på markedet, og blev i de fleste tilfælde ikke undersøgt for, om stofferne havde andre utilsigtede egenskaber. Man var ikke i stand til at forudsige de skadelige effekter, som de menneskeskabte kemiske stoffer kunne have, f.eks. at nogle stoffer kunne forstyrre hormonsystemet hos dyr og mennesker. Vi ved meget mere om de mange kemiske stoffer i dag, men der er stadig et flertal af de kemiske stoffer, som vi ikke har tilstrækkelig viden om. Der mangler i høj grad viden om, hvad det betyder for mennesker og miljø, at der bliver produceret så mange kemiske stoffer. Vi ved ikke præcist, hvor mange kemiske stoffer der er på markedet, og hvilke egenskaber de har. Der er over kemiske stoffer, som må markedsføres i EU, og heraf skønnes at være på markedet. Heraf er ca stoffer klassificeret efter EU-reglerne. Resten er enten ufarlige eller ikke-undersøgt. 2 Hvordan fordelingen er herimellem, kan man få et fingerpeg om ud fra en omfattende undersøgelse, som Miljøstyrelsen har lavet ved hjælp af computermodellen QSAR. Denne kan på baggrund af stoffernes kemiske struktur med en betydelig sikkerhed slutte, hvorvidt et stof besidder farlige egenskaber over for sundhed eller miljø. Miljøstyrelsen undersøgte stoffer, hvoraf de måtte antages at være farlige efter EU-kriterierne. Det tyder altså på, at der er langt flere farlige stoffer på markedet, end de som er klassificeret. 1 Alt består jo i sidste ende af kemiske stoffer, også levende dyr og planter, men her tænkes på stoffer, som er frembragt ved industriel proces. Det kan f.eks. være syntetiske kemikalier, eller stoffer udvundet af naturen eller koncentreret i en form, hvor vi ikke møder dem i naturen f.eks. tungmetaller. 2 Miljøprojekt Nr , Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne, Miljøstyrelsen

5 4 Indledning På mange måder har udviklingen af kemiske stoffer haft gavnlige effekter og medvirket til en øget velfærd i de vestlige samfund, men samtidig har de også skabt store miljø- og sundhedsproblemer. Visse kemiske stoffer kan være årsag til barnløshed, kræft, allergi, ændringer af arveanlæg samt påvirke sårbare økosystemer og vilde dyr i naturen. Disse kemiske stoffer finder anvendelse overalt i samfundet og ender via produktion, forbrug og affald i mennesker eller miljøet. Fra alle led i de kemiske stoffers livscyklus vil der ske tab, som kan resultere i, at stofferne genfindes som forureningskomponenter i miljøet. Selv om nogle af de kemiske stoffer kun findes i små koncentrationer, er mange af dem en alvorlig trussel, fordi de koncentreres og akkumuleres opad i fødekæden. De fleste mennesker har også farlige kemikalier ophobet i kroppen, og selv om det er små koncentrationer, kan de påvirke menneskers helbred negativt. Selv om man via videnskabelige undersøgelser finder ud af, at et stof er skadeligt, går der ofte mange år før myndighederne forbyder eller regulerer brugen af det. Dette skyldes, at der er stor uenighed om, hvor mange beviser der skal til, før at et stof kan forbydes. Er det nok at lave test på væv eller bakterier, kræver det dyreforsøg eller skal man også kunne bevise, at det er farligt over for mennesker? Som det er i dag, skal det kunne sandsynliggøres med stor sikkerhed, at et stof er farligt, før det reguleres. Det er ikke nok at have en mistanke om, at det er skadeligt. Lovgivningen er simpelthen ikke fulgt med den voldsomme udvikling og markedsføring af kemiske stoffer. Det er derfor vigtigt at få styr på de farlige kemiske stoffer, og få dem substitueret med nogle stoffer, produkter eller processer, som ikke er skadelige eller i hvert fald mindre skadelige for miljø og mennesker. 3 Vi vil i denne bog præsentere gode eksempler på virksomheder, der har substitueret farlige kemiske stoffer fra deres produktion eller produkter til et andet, ufarligt eller mindre farligt stof. Eksemplerne beskriver hvilke erfaringer og udfordringer der har været i forbindelse med substitutionsprocessen samt, hvilke miljømæssige problemer den har været med til at løse. Men først vil vi se på hvad substitution er. 3 Læs mere på EEB (European Environmental Bureau)

6 Hvorfor substituerer man og hvad er substitution? 3. Hvorfor er substitution egentlig en god ide? Fordi vi omgiver os med tusinder af kemiske stoffer, hvoraf mange har været eller er mistænkt for at have skadelig effekt på miljø og sundhed. Den bedste løsning herpå er at erstatte de farlige stoffer med mindre farlige. Det forbedrer både arbejdsmiljøet og det ydre miljø. Faktisk er substitution lovpligtigt inden for arbejdsmiljølovgivningen. 4 Substitution af farlige stoffer i forbrugerprodukter kan også føre til bedre forbrugerbeskyttelse. Men det kræver reel viden om farligheden både af det oprindelige stof og af erstatningsstoffet. Der er mange gode erfaringer med substitution i danske virksomheder. Selv om det måske i starten har set ud, som om produkterne ville blive både dyrere og dårligere, når de farlige stoffer blev erstattet, er det lykkedes gennem teknologiudvikling at lave særdeles konkurrencedygtige produkter. Substitution er udtryk for at gribe fat om nældens rod. Frem for at bruge farlige stoffer og søge at kapsle dem ind og forhindre, at de kommer i kontakt med mennesker og sårbare økosystemer, skifter man selve stoffet ud med noget mindre farligt, enten et andet stof eller en anden proces. Historien er fuld af erfaringer om, hvor vanskeligt, og nogle gange umuligt, det er at indkapsle farlige stoffer. De gamle romere lavede vandrør af bly og vidste ikke, at bly blev opløst og forgiftede drikkevandet ja, og lande som England bruger faktisk stadig vandrør af bly. Det blev i mange år hævdet, at man godt kunne bruge asbest, f.eks. i byggeri, idet der ikke skete nogen afgivelse fra asbestplader i lofter m.v. Men det har vist sig, at man ikke kan opretholde de ideelle betingelser, hvor asbest ikke frigives. Plader går i opløsning ved fugtskader eller mekanisk slid. Og når der sker reparationer mange år efter at et hus er bygget, kommer bygningsarbejdere til at save i plader uden at vide, at det er asbest. Det samme gælder ved nedrivning. 5 I løbet af 1980 erne blev man klar over, at det ikke var nok at kapsle ansatte ind i rumdragter, når de arbejdede med farlige stoffer, f.eks. organiske opløsningsmidler. Ingen kan arbejde særlig længe med en sådan 4 Bekendtgørelse med arbejde med stoffer og materialer, nr. 292 af Søren Kudahl, Ugebrevet A4,

7 6 Hvorfor substituerer man og hvad er substitution? indkapsling, og alt for ofte så man, at der blev slækket på indkapslingen, og så opstod der arbejdsskader. 6 Et andet eksempel er, at den eksisterende lovgivning om tungmetaller bly, cadmium m.v. i legetøj i EU kun sætter grænser for afgivelsen, idet man vil tage højde for, at børn kan sutte på eller sluge legetøj. Derfor må legetøj indeholde store mængder tungmetal, blot disse ikke afgives ved tests, der simulerer spyt eller mavesyre. Men man har ikke taget højde for, at der også sker mekanisk slid på mange former for legetøj, hvorved der opstår tungmetalholdigt støv, som børn kan indånde. Man har heller ikke taget højde for, at tungmetallerne frigives, når det kasserede legetøj brændes eller deponeres på losseplads. 7 Man kan i et vist omfang lave særskilt indsamling af farligt affald og behandle dette affald på særlige anlæg som Kommunekemi. Men man kan ikke trække f.eks. tungmetaller ud af alle mulige forbrugerprodukter, for at sikre at resten kan behandles som almindeligt affald. Substitution kan være en simpel erstatning af et givent stof eller en proces med et andet stof, f.eks. rensebenzin med planteolie. Men ofte vil det kræve flere ændringer i produktet. I en malevare baseret på organiske opløsningsmidler kan man ikke blot erstatte opløsningsmidlet med vand uden også at ændre bindemiddel og mange andre komponenter i malingen. Nogle gange skal man også hæve blikket fra selve produktet og se, om den funktion, som produktet udfylder, kunne varetages på en anden måde. F.eks. kan skibsbundmalinger, som kontinuerligt frigiver gift for at holde muslinger m.v. væk fra skibsskroget, erstattes af overfladebehandling, der gør skroget så glat, at muslinger ikke kan sidde fast, eller det kan erstattes af hyppigere mekanisk behandling eller en kombination heraf. Tilsvarende kan skrappe rengøringsmidler erstattes af mere miljøvenlige, men de kan også mere radikalt erstattes af mikrofiber-klude. Og miljøskadelige træbeskyttelsesmidler (biocider) kan ikke blot erstattes med mindre skadelige. I mange tilfælde kan man lade helt være med at bruge midlerne, idet man kan bruge mere modstandsdygtige træsorter, f.eks. rødkærnetræ, eller såkaldt konstruktiv træbeskyttelse, dvs. at man bygger på en måde, hvor træet i mindre grad udsættes for vejr og vind. 8 Når man laver substitution, er det afgørende, at det nye produkt eller den nye metode faktisk er bedre for miljø og sundhed. For at afgøre dette, skal man kende den nøjagtige kemiske sammensætning af produkterne. Ofte er råvareproducenterne uvillige til at oplyse dette, hvilket gør det vanskeligt, om ikke umuligt for kemikalieforbrugende virksomheder, såkaldte downstream users, at minimere miljø- og sundhedspåvirkningerne. Her vil en stærk kemikaliereform i EU kunne hjælpe, idet den vil tvinge råvareprodu- 6 Hansson & Hellsten: Arbejdsmiljø fra A til Ø, Forlaget Fremad, Miljøstyrelsen: Måling af farlige stoffer i legetøj, Miljøprojekt Miljøstyrelsen: Tips om træ og træbeskyttelse, på

8 Hvorfor substituerer man og hvad er substitution? 7 centerne til at levere data om deres produkter, se senere. Farligheds- og risikovurdering Dernæst er spørgsmålet, hvorvidt beslutning om substitution skal bygge på fareeller risikovurdering. Ved en farevurdering ser man på stoffets skadelige egenskaber i sig selv, de såkaldte iboende egenskaber. Ved en risikovurdering inddrager man derimod både mængden af stofferne, de potentielle spredningsveje i miljøet og arbejdsmiljøet, samt mulighederne for, at det kan optages i mennesker, dyr og planter. Risikovurdering er således langt mere kompliceret, tager længere tid og indebærer større usikkerhed. 9 Som det fremgår af ovenstående er der således mange eksempler på, at man tidligere har taget fejl, at man f.eks. ikke har forestillet sig, at et stof kunne frigives fra et produkt, hvori det var bundet, at det kunne sive ned til grundvandet eller ophobes gennem fødekæder. At substituere på baggrund af en farevurdering er således udtryk for at følge et forsigtighedsprincip selv om vi Farlighedsvurdering tjener til at kortlægge kemiske stoffers iboende egenskaber, dvs. de egenskaber et stof har uanset mængde, form af produktion, anvendelse og bortskaffelse. Der er således tale om sammenstilling og vurdering af fysisk-kemiske data, nedbrydelighed, akkumulerbarhed og økotoksikologiske samt toksikologiske data. En risikovurdering har til formål at kortlægge og vurdere de eventuelle risici for menneskets sundhed og miljøet, som et givent kemisk stof kan give anledning til. En risikovurdering foretages ved at sammenligne et givent kemisk stofs potentielle skadelige virkninger (farlighedsvurderingen) med de koncentrationer (eksponering), som man med rimelighed kan forudse, at mennesker og miljø udsættes for. At lave en gennemgribende risikovurdering tager ofte utrolig lang tid, og der er mange usikkerheder forbundet med vurderingen. 10 Hvis farlighedsvurderingen viser, at et stof potentielt kan være meget farligt, kan der derfor være grund til at reagere på dette frem for at vente på, at der laves en fuld risikovurdering. ikke har det fulde kendskab til et stofs mulige spredningsveje og de koncentrationer, der kan opnås i miljøet, ophører vi med at bruge stoffet, hvis det i sig selv besidder tilstrækkeligt alvorlige fareegenskaber. På baggrund heraf kan det ikke undre, at vi ofte møder divergerende opfattelser. Tendensen er, at kemikalieproducenterne taler for, at farlige stoffer først skal reguleres, når der er sket en fuld risikovurdering, idet dette kan forsinke reguleringen af de farlige kemiske stoffer. Derimod ønsker miljøorganisationer m.fl., at der skal reageres alene på grundlag af en farevurdering, når dette f.eks. sammenholdes med vidtspredte fund af stoffet i miljø, mennesker eller fødevarer. På den anden side kan man heller ikke bare sige, at alle farlige stoffer skal forbydes, da flere i dag har en essentiel funktion. I nogle tilfælde kan brugen af et farligt stof have så store samfunds- og miljømæssige fordele, f.eks. kviksølv i lavenergipærer (jfr. nedenfor), at det må accepteres, indtil en bedre teknologi udvikles. I så fald må man sørge for indkapsling af stofferne samt forsvarlig genbrug eller affaldsbortskaffelse. 9 Det Økologiske Råd: Kemikalier, miljø og sundhed, Man kan læse meget mere om risikovurderinger bl.a. på EBC s hjemmeside

9 8 Hvorfor substituerer man og hvad er substitution? 2.1 Substitution og livscyklusvurdering For at undgå, at substitution af et farligt stof giver anledning til andre væsentlige miljøeffekter, er det nødvendigt, så vidt muligt at se på hele produktets livscyklus, dvs. miljøpåvirkninger i alle led fra råvareudvinding/-fremstilling over produktion og brug til bortskaffelse af varen. Sådanne analyser er komplicerede, idet man ofte skal sammenligne æbler og pærer. Eksempelvis skal energiforbrug og dermed forbundet udslip af drivhusgasser, svovldioxid m.v., sammenholdes med brug og evt. udledning af miljøfarlige kemiske stoffer. Således har det spørgsmål været rejst, om det var godt for miljøet at erstatte klassiske elpærer med lavenergipærer, som bruger væsentlig mindre energi, men til gengæld indeholder lidt kviksølv. Her er sammenligningen dog relativt enkel for Danmarks vedkommende, idet en stor del af vores elproduktion fortsat er kulbaseret, og kul indeholder kviksølv, som ved afbrænding kan udledes til miljøet. Alene det reducerede elforbrug, via lavere kulforbrug, sparer miljøet for mere kviksølv, end der findes i lavenergipærerne. Dertil kommer så fordelene i form af reduceret udslip af CO 2 m.v. En livscyklusvurdering vil således vise, at lavenergipærer er bedst for miljøet. 11 Eutrofiering Drivhus-potentiale Giftighed i ferskvand fl fl Uden chlorparafiner Med chlorparafiner fl Figur 1 Sammenligning af miljømæssige egenskaber ved køle/smøremidler med og uden chlorparafiner. 12 Tilsvarende har f.eks. ECB 13 med bistand fra Institut for Produktion og Ledelse på DTU, som led i et større EU-projekt om vurdering af giftige kemikalier 14, analyseret kølesmøremidler med og uden de miljøskadelige chlorparafiner (MCCP). Her er midlerne uden MCCP lidt mindre effektive, hvilket medfører en mindre stigning i energiforbrug og stålforbrug med deraf følgende miljøbelastning. Figur 1 viser en miljømæssig sammenligning af de to typer køle/smøre-midler. Det ses, at giftigheden over for ferskvandsorganismer er mange gange større ved brug af MCCP, mens udslip af drivhusgasser samt eutrofiering (udledning af næringssalte og organisk stof, som fører 11 Baggrundsdokument for Svanemærkning af lyskilder, Birgitte Holm Christensen, Miljømærkesekretariatet, 12 Hansen, MS, Olsen SI, Vanthournout H and Christensen FM: Comparative Life Cycle Assessment of metal working fluids with and without Medium Chain Chlorinated Paraffins. Contribution to Work-package 5 as appropriate deliverable D37 of the OMNIITOX Project. January EC Project contract G1RD-CT ECB: European Chemicals Bureau en institution under EU-kommissionen 14 OMNIITOX,

10 Hvorfor substituerer man og hvad er substitution? 9 til algeopblomstring og iltsvind) er marginalt mindre end for alternativet. Samlet set vurderes midler uden chlorparafiner at være bedre for miljøet, og hvis man i undersøgelsen også havde set på arbejdsmiljøet, ville det ligeledes have vist, at kølesmøremidler uden chlorparafiner var bedre. Dette eksempel illustrerer dog også et af hovedproblemerne ved anvendelse af livscyklusvurderinger i forbindelse med substitution, nemlig at der ikke var data tilgængelige vedrørende alternativets giftige egenskaber, og at det generelt er svært at skaffe data for produktionen af kemikalier.

11 3. Lovgivning i Danmark og EU I Danmark sker regulering af import, salg og anvendelse af kemiske stoffer hovedsageligt efter lov om kemiske stoffer og produkter. Kemikalielovgivningen omfatter rene kemikalier som f.eks. acetone og salpetersyre. Men også varer som f.eks. rengøringsmidler, maling, shampoo og computere. Reguleringen af kemiske stoffer er et såkaldt totalharmoniseret område i EU. Det betyder, at alle lande skal følge EU s direktiver, men Danmark har dog visse skærpede nationale regler. 15 Nogle stoffer er helt forbudt i EU, f.eks. PCB og CFC er, og nogle er forbudt til bestemte anvendelser. Tre af de værste af de såkaldte bromerede flammehæmmere bliver forbudt i elektronikprodukter. Enkelte stoffer er herudover forbudt ved nationale danske regler. Det gælder f.eks. det generelle forbud i Danmark mod at bruge bly og kviksølv, dog med visse undtagelser. Desuden må Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. Foranstaltninger skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet. stoffer og produkter, som skal klassificeres som giftige, ikke sælges til privat brug. I disse tilfælde er producenterne tvunget til substitution. Herudover er substitution set i forhold til det ydre miljø frivilligt. I arbejdsmiljøet er der lovkrav om at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal substitueres, hvis dette er muligt. Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige. Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk.1 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Arbejdstilsynet. Arbejdsgiveren skal altså i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation overveje, om det kan lade sig gøre at bruge mindre farlige kemikalier. Findes der mindre farlige produkter eller arbejdsprocesser, som kan anvendes, skal dette gøres. Bestemmelsen gælder alle typer af produkter malervarer, epoxylime, rengøringsmidler etc. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af om erstatning kan foretages. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer 292 af Læs mere om kemikalielovgivningen på Miljøstyrelsens hjemmeside

12 Lovgivning i Danmark og EU 11 Hvis Arbejdstilsynet ved et besøg på en virksomhed konstaterer, at virksomheder ikke har overvejet, om det er muligt substituere et farligt produkt, afgives der et påbud. Forholdet betragtes som et væsentligt problem med risiko for de ansattes sundhed, og virksomheden påbydes at anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af problemet. I praksis betyder dette, at virksomheden skal henvende sig til 2-3 væsentlige leverandører af den aktuelle type produkter. Hvis disse leverandører kan levere et mindre farligt alternativt, der teknisk er egnet til opgaven indenfor økonomisk rimelige rammer skal dette altså anvendes. Hvis virksomheden vurderer, at alternativet er for dyrt eller ikke lever op til de tekniske krav, skal dette dokumenteres skriftligt overfor Arbejdstilsynet. Om disse forhold er argument nok til ikke at substituere, beror på et skøn. Hvis andre virksomheder i branchen har kunnet foretage substitutionen, er dette selvfølgelig et godt argument for at fastholde kravet om substitution. 16 Som nævnt indgår der i de ovennævnte bestemmelser en afvejning i forhold til tekniske og økonomiske hensyn. Dette kan især være vanskeligt, hvis der ikke er fortilfælde inden for den pågældende branche. Omvendt vil der blive givet påbud til en virksomhed, der nægter at foretage substitution, hvis andre tilsvarende virksomheder allerede har substitueret. Det er endvidere besluttet, at der kan gives påbud til virksomheder om at søge ekstern rådgivning til løsning af deres arbejdsmiljøproblemer, og her nævnes substitution som et af de felter, der er i fokus REACH og substitution Den nuværende lovgivning i EU er utilstrækkelig i forhold til at beskytte mennesker og miljø mod skadelige kemiske stoffer. I 1981 indførte EU krav om, at nye stoffer skulle undersøges, før de blev sendt på markedet, mens man stillede ikke krav om undersøgelse til de ca kemiske stoffer, der allerede var kommet på markedet inden I 1993 besluttede man, at udvalgte farlige stoffer skulle risikovurderes. Man har udvalgt 141 stoffer til vurdering. Men man stillede krav om så omfattende og indviklede risikovurderinger, at man hidtil kun har færdiggjort 70 stoffer. Konklusionen var, at 57 af disse skulle reguleres, men der er indtil nu kun sket en regulering af 11 af stofferne. 18 Kravet om risikovurdering har udviklet sig til en bremse, der næsten har sat EU s regulering i form af begrænsning i anvendelsen af farlige kemikalier i stå. Tabel 1 Tabel 1 Mængden af sundheds- og miljødata for stoffer, der produceres i størst mængde over t/producent/år. Fuld datapakke 14% Delvist undersøgt 65% Ingen data 21% 16 Læs meget mere om arbejdsmiljølovgivning på Arbejdstilsynets hjemmeside: 17 Oplyst af kontorchef Peter Herskind, Arbejdstilsynet 18

13 12 Lovgivning i Danmark og EU Tabel 1 viser, at ud af de stoffer, som bruges i størst mængde, og som man derfor måtte forvente var de bedst undersøgte, er der stadig kun 14 %, som er fuldt undersøgt for deres farlige egenskaber. 19 Der kom for alvor gang i ideen om en ny kemikaliereform på et miljøministerrådsmøde i Chester i april Her lovede EU kommissionen at iværksætte en evaluering af den ineffektive kemikalieregulering. I 2001 udgav EUkommissionen hvidbogen En strategi for en ny kemikaliepolitik, som foreslog, at eksisterende og nye stoffer efter en overgang skal være omfattet af samme procedure, REACH-systemet. 20 REACH 21 Registration (registering) Kemikalieproducenterne skal indenfor en nærmere fastlagt tidsfrist til det kommende kemikalieagentur registrere alle stoffer, der produceres i mængder over 1 ton pr. producent pr.år. Ved registrering skal producenten eller importøren af et kemisk stof fremlægge en række oplysninger om stoffets egenskaber og en kortfattet vurdering af eksponeringen. Datakravene stiger med stigende produktionsmængde. Evaluation (vurdering) Agenturet og medlemslandene gennemgår de indsendte data, og vurderer om stofferne ser ud til at have uønskede effekter. Authorisation (godkendelse) Anvendelsen af farlige kemiske stoffer (CMR-stoffer, PBT-kemikalier, vpvb-kemikalier og andre stoffer, med lignende farlige egenskaber) kræver en specifik autorisation, som gives af myndighederne til hver enkelt anvendelse. Chemicals (kemikalier) Er en samlet betegnelse for kemiske stoffer og blandinger af disse (produkter). REACH skal fremme substitution gennem autorisationsordningen og også indirekte ved, at der tilvejebringes data om de eksisterende stoffer på markedet. Dette vil give de virksomheder, der bruger stofferne, mere viden om stoffernes virkning på miljø og sundhed, og dermed give dem redskaber til at lave substitution. Efterfølgende startede et massivt lobbyarbejde imod REACH, og i oktober 2003 fremsatte Kommissionen et nyt forslag, som nu behandles i Ministerråd og Parlament. I øjeblikket er REACH til afstemning i Europa-parlamentet. Reformen forventes først at træde i kraft omkring Kommissionens forordningsforslag i 2003 var svagere end hvidbogen, både i omfang og krav til sikkerhed og information. En af svækkelserne var, at eksistensen af et mere sikkert alternativ ikke længere var tilstrækkelig årsag til at afvise godkendelse af et farligt stof altså en svækkelse af substitutionsprincippet. 22 Siden Kommissionens udkast i 2003 er der kommet mange ændringsforslag, som Europa-parlamentet stemmer om i november Ministerrådet tog stilling til ændringsforslagene til 13. december. 2. læsning forventes i Derfor kan man ikke sige hvordan den endelige REACH-forordning 19 Allenou et al: Public available data on EU high production volume chemicals, European Chemicals Bureau, REACH eller kemisk kaos, 2005, Danmarks Naturfredningsforening 21 Læs meget mere om REACH på ChemSec: 22 Kommissionens forslag kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside

14 Lovgivning i Danmark og EU 13 kommer til at se ud. 23 Danmark og visse andre lande så gerne en egentlig substitutionspligt med krav om, at der udarbejdes en substitutionsplan for de stoffer, som er omfattet af autorisation. Danmark finder, at substitutionsprincippet bør være reflekteret i det endelige forslag, således at farlige stoffer erstattes af mindre farlige stoffer under hensyntagen til risikoen for miljø og sundhed, og de tekniske og økonomiske muligheder. Dette princip var et af de centrale elementer i Hvidbogens beskrivelse af strategien for ny kemikaliepolitik og er et centralt element i den danske nationale strategi for bæredygtig udvikling Man kan følge med i udviklingen af REACH på nyhedsbrevet REACH-info 24 Læs mere om den danske holdning på Miljøstyrelsens hjemmeside

15 4. Redskaber og virkemidler til fremme af substitution For at fremme substitution er der forskellige redskaber og virkemidler man kan anvende. Vi vil her præsentere nogle af dem. 4.1 Redskaber til fremme af substitution Det europæiske arbejdsmiljøagentur, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen har i 2003 oprettet en hjemmeside, udformet af to bedriftssundhedscentre. Siden indeholder over 200 eksempler på substitution fra såvel virksomheder som Bedriftssundhedscentre, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet. Det fremhæves bl.a., at følgende farlige kemikalier i dag kan erstattes med mindre farlige: - Skrappe opløsningsmidler til afrensning og limning af plast- og metalemner - Drivhusgasser til køling - Køle-smøremidler, der kan give hudgener og måske allergi - Chlorholdige, sværtnedbrydelige blegemidler til tekstilfibre. Figur 2 På kan man finde over 200 eksempler på substitution af farlige stoffer i industrien. Flere brancheorganisationer arbejder også på at udvikle redskaber, så deres medlemsvirksomheder kan identificere miljøskadelige stoffer, hvilket jo er først trin på vej til at erstatte disse med mindre skadelige. Farve-, lak- og limindustrien gennemfører et projekt støttet af Miljøstyrelsen hvor medlemsvirksomhederne igennem pilotstudier uddannes til at håndtere overgangen og den fremtidige kemikalielovgivning. Igennem projektet videreudvikler branchen værktøjer, som sætter virksomhederne i stand til at få størst mulig gavn af den kommende lovgivning. Derved får de også en større mulighed for at udnytte den fremtidige viden om de enkelte stoffer til at udvikle mindre miljø- og sundhedsskadelige stoffer. F.eks. har Farve/lak-virksomhederne gennem de sidste år gennemført en omfattende substitution af organiske opløsningsmidler over til vandbaserede produkter. Dette skete efter, at der i 70 erne og 80 erne blev konstateret et meget stort antal hjerneskader blandt malere som følge af brug af opløsningsmidler. I de senere år har branchen også erstattet det farlige stof dichlormethan i malingfjernere. Her er erstatningsstofferne ikke ligeså effektive, men branchen har alligevel valgt 25 at udfase dichlormethan på grund af dets farlige egenskaber. 25 Tvunget til det for det kom på kræft-bekendtgørelsen

16 Redskaber og virkemidler til fremme af substitution 15 En del produkter skal have et såkaldt MAL-kodenummer. Det gælder f.eks: malevarer, lim og fugemidler, der bruges til bygningsarbejde og i autobranchen samt i trykfarver og farvefjernere. MAL-kodenummersystemet er et godt værktøj til substitution. Arbejder man f.eks. med en maling med et højt MAL kodenummer, skal virksomheden skifte til et produkt med lavere MAL-kode nummer, og på den måde bliver de nødt til at substituere. Branchen for rengøringsmidler, kosmetik m.v. (SPT) har oprettet en database med over 200 kemiske stoffer, som anvendes i branchens produkter. 26 Basen er udformet af eksterne konsulenter fra DHI s afdeling for vand og miljø samt Dansk Toksikologi Center (DTC). 27 Basen er sendt til knap 300 virksomheder og institutioner og kan rekvireres på SPT s hjemmeside. Basen giver virksomhederne et betydeligt bedre redskab til substitution, selv om der fortsat mangler data på mange af stofferne. Samtidig er branchens europæiske organisation, AISE, sammen med foreningen af kemikalieproducenter, CEFIC, i gang med det såkaldte HERA-projekt. Her vurderes 250 stoffer, som tilsammen udgør 90 % af de indgående råstoffer i branchens produkter. Der er tilknyttet et eksternt rådgivningspanel. Der laves både fare- og risikovurdering. SPT har i november 2004 lanceret et SPT-charter for leverandører af rengøringsmidler til professionelle brugere. Det kan anvendes af virksomheder, som opfylder bestemte krav til såvel etik som miljø, herunder at der anvendes certificeret miljøledelse. Der vil ske en løbende stramning af kravene. SPTs medlemsvirksomheder har frivilligt substitueret følgende miljøskadelige stoffer: nonylphenoletoxylater (NPEO) 28, MAC er (kationiske tensider), som hører til de kvaternære ammoniumforbindelser samt desinfektionsmidlet triclosan i rengøringsmidler. Branchen vil fremover gøre en yderligere indsats over for visse parfumestoffer, hvor nogle giver allergiproblemer, mens andre er miljøskadelige. Figur 3 Malervare med MAL-kode. Tallet før skråstregen (00-4) beskriver farligheden ved indånding, f.eks. af organiske opløsningsmidler, mens tallet efter stregen (1-5) beskriver farlighed over for huden og ved indtagelse. De laveste numre betyder laveste sundhedsfare. EU s liste over farlige stoffer og Miljøstyrelsen listen over uønskede stoffer er to redskaber, som virksomheder, producenter, produktudviklere, indkøbere mv. kan bruge til at substituere. Listen over farlige stoffer rummer over 8000 kemiske stoffer og stofgrupper, som er klassificeret efter EU s regler for klassificering og mærkning. Stofferne er undersøgt og vurderet efter, hvor farlige de er med hensyn til brand- og eksplosionsfare, sundhed, vandmiljø Pr er DTC en del af DHI 28 Nonylphenolethoxylater (NPEO) er den mest udbredte og samtidig mest miljøskadelige inden for gruppen af alkylphenolethoxylater

17 16 Redskaber og virkemidler til fremme af substitution og ozonlag. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer er en signalliste og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere. Listen indeholder de stoffer og stofgrupper, som Miljøstyrelsen anser for at have problematiske effekter. Arbejdstilsynet har også lavet en liste over grænseværdier, som virksomhederne kan bruge til at substituere efter. Arbejdstilsynet har fastsat grænser for luftforureningen med sundhedsfarlige stoffer på en arbejdsplads de såkaldte grænseværdier. Kemiske stoffer, der er optaget på denne liste, skal på en arbejdsplads substitueres, hvis dette er muligt. 29 Til at identificere de farlige stoffer i produktionen kan virksomhederne bruge f.eks. ABC-systemet eller UPH-systemet. I ABC-systemet deles stofferne op i tre grupper. Gruppe A er uønskede i kloaksystemet; for denne gruppe anbefales det, at stofferne bliver erstattet med andre mere miljøvenlige stoffer. Derimod anbefales det for stofferne i gruppe B, at udledningen af stofferne bliver begrænset. Endelig anses gruppe C ikke for problematiske, medmindre de udledes i meget store mængder. På samme måde inddeler UPH-systemet stofferne i tre grupper alt efter, hvilken betydning de har for arbejdsmiljø og sundhed. Der er her tale om uønskede (U), problematiske (P) og håndterbare (H) stoffer. UPH-systemet bygger på EU s klassificering af stofferne efter deres sundhedsfarlighed. De to systemer kan bruges til at finde ud af hvilke stoffer der skal substitueres. 4.2 Virkemidler til fremme af substitution Et vigtigt virkemiddel er grønne afgifter. Der er behov for flere grønne afgifter på farlige kemiske stoffer. I Danmark har vi afgift på blød PVC og phthalater, og vi har set, at det virker. Tilsvarende burde indføres afgift på bromerede flammehæmmere og andre uønskede stoffer. Hermed ville disse blive dyrere end alternativerne og gøre mindre skadelige produkter mere konkurrencedygtige. Dermed kunne det på længere sigt berede vejen for et forbud. 30 Også offentlig grøn indkøbspolitik kan være et stærkt redskab. Det offentlige køber hvert år for 140 milliarder kroner, så der ligger her store potentielle miljøgevinster. Alle statslige institutioner skal have en grøn indkøbspolitik, og det samme anbefales for kommuner og amter. Det fremgår af et cirkulære om miljø- og energihensyn fra 1995, og den frivillige aftale om grønne indkøb indgået mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet. Offentlige indkøbere kan efterspørge varer uden uønskede stoffer og har derved mulighed for at påvirke markedet gennem deres storindkøb. Men der mangler nogle klare mål og nogle incitamenter til at kom- 29 At-vejledning C.0.1, april 2005, Grænseværdier for stoffer og materialer 30 Læs mere om grønne afgifter på Det Økologiske Råds hjemmeside og Miljøstyrelsens hjemmeside

18 Redskaber og virkemidler til fremme af substitution 17 me videre med den grønne indkøbspolitik. Selv om mange institutioner har vedtaget en grøn indkøbspolitik, er det i praksis de færreste, der faktisk lader miljøkrav være udslagsgivende ved køb af varer og tjenesteydelser. 31 Miljømærkning er også et virksomt redskab. Det giver en letforståelig vejledning til de forbrugere, der vil købe de mest miljøvenlige varer. Det er vigtigt, at farlige stoffer undgås i miljømærkede varer, f.eks. i vaske- og rengøringsmidler, elektronik, tekstiler og byggematerialer. Den særlige brugerbetaling, hvor virksomheder skal betale for at få licens på miljømærkede varer, hæmmer udbredelsen af miljømærkerne og bør derfor ophæves. Samtidig er der brug for et forstærket pres på de virksomheder, som hidtil ikke har været villige til at søge at opnå mærkning. Miljøstyrelsen har gennemført et projekt, hvor der er udarbejdet indkøbsvejledninger til miljørigtige indkøb (www.miljooevejledninger.dk), hvor der også i høj grad tages hensyn til skadelige stoffer. 32 Endelig kan nævnes miljøledelse og -certificering (EMAS eller ISO 14000). Ved miljøledelse og -certificering skal virksomhederne kortlægge deres miljøforhold, formulere en miljøpolitik og fastlægge et ambitionsniveau i form af miljømål. I denne forbindelse kan der være farlige stoffer eller processer, som skal substitueres for at leve op til ambitionsniveauet og kriterierne. 33 Figur 4 Svanen og Blomsten Stoffer mærket med den nordiske Svane eller EU s Blomst-mærke indeholder normalt færre miljøfarlige stoffer end de gængse produkter på markedet 31 Læs mere om offentlig grøn indkøbspolitik på Miljøstyrelsens hjemmeside Kommunernes Landsforening samt 32 Miljømærkesekretariatets hjemmeside 33 Man kan læse mere om miljøledelse og certificering på Miljøstyrelsens hjemmeside og Dansk Standard

19 5. Danske virksomheder substituerer En lang række danske virksomheder har vist, at det kan lade sig gøre at erstatte skadelige kemiske stoffer med mindre eller ikke skadelige stoffer. Nedenstående substitutionshistorier er eksempler på virksomheder der har substitueret samt deres erfaringer og udfordringer i forbindelse med substitutionen. Der er eksempler fra både store og små virksomheder og på omfattende og mindre omfattende substitutioner. 5.1 Brødrene Hartmann Interview med Jacob Nyborg, projektleder og Lene Andersen, laboratorieleder på Skjern papirfabrik Brødrene Hartmann A/S producerer emballager, bl.a. ægge- og frugtbakker, ud af genbrugspapir. Det er en verdensomspændende virksomhed med 2600 ansatte. Virksomheden har gennem en del år satset stærkt på intern miljøpolitik og -ledelse, herunder brug af livscyklusvurderinger og vurdering af anvendte kemikalier. De undgår bl.a. stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Hver fabrik har et miljøledelsessystem, og som led heri bliver der hvert år lavet grønt regnskab. Endvidere bliver det hvert år vurderet, ved hjælp af et ABC-system, hvilke hjælpestoffer der bruges. ABC-systemet er et værktøj, der blandt andet bruges til at udpege kemikalier, hvor substitution bør overvejes af hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Hvis et kemikalie stemples som A, skal det udfases og erstattes med et mindre skadeligt stof. Hartmann vurderer miljøeffekter i hele produktets livscyklus, også hos underleverandører og ved varernes bortskaffelse. Der stilles systematiske krav til underleverandører om at levere data om miljø og arbejdsmiljø, og de indgår i dialog med kunder, hvis disse stiller krav, som umiddelbart indebærer anvendelse af miljøskadelige stoffer. Det er f.eks. lykkedes at få en kunde til at acceptere en udskiftning af et såkaldt kvældemiddel (sursol*vl) med et mindre skadeligt, selvom dette medførte en lidt ringere kvalitet af det færdige produkt. Et andet eksempel på substitution, som vi også vil se på her, er substitution af blanding af farver på en ny indkøbt fabrik. Substitution af sursol*vl Skjern papirfabrik ejes af Brdr. Hartmann og har 74 ansatte. Substitutionen kom i værk fordi en kunde kontaktede fabrikken med et ønske om at anvende sursol*vl et kvældemiddel, som får papiret til at blive mere blødt

20 Danske virksomheder substituerer 19 og lækkert. Konkurrenten til Brdr. Hartmann kunne også levere denne vare, så der var konkurrence om ordren. Hver gang der skal anvendes et nyt kemikalie, bliver det vurderet. Kemikaliet, som kunden ønskede, blev vurderet af Hartmanns afdeling for bæredygtig udvikling, og det blev vurderet til at være miljø- og arbejdsmiljøskadeligt. Det var mærket lokalirriterende og miljøskadeligt. Skjern papirfabrik har meget fokus på kemikalier, da de udleder til Skjern å. Brdr. Hartmann ønskede ikke at anvende kemikaliet, så kunden blev derfor kontaktet og præsenteret for dokumentation for farligheden. Det blev aftalt, at de skulle prøve at finde en løsning indenfor 3 mdr. Derfor kontaktede Brdr. Hartmann deres producent, men det gav ikke noget resultat, og de måtte derfor skifte producent. Efter 3 mdr. havde den nye producent fundet et andet middel, som dog ikke helt kunne leve op til kvaliteten. Det nye kvældemiddel var Rheocol ACP. Rheocol ACP blev præsenteret for kunden, og forskellene på de to midler blev forklaret. Selv om Rheocol ACP havde forringet kvalitet, valgte kunden det alligevel. Det er vores erfaring, at hvis man præsenterer kunderne for de sundheds- og miljømæssige problemer ved det pågældende stof, så lytter de, og vil gerne betale mere for et stof, der ikke har samme skadelige egenskaber (Lene Andersen). Brdr. Hartmann skal selv miljøvurdere deres kemikalier og sende vurderingen ind til amtet, som så skal godkende anvendelsen. Amtet godkendte anvendelsen af Rheocol ACP. Stoffet var også dyrere, idet der er blevet brugt flere ressourcer på at udvikle og indhente data. En konsekvens af samarbejdet med Brdr. Hartmann har været, at kunden blev sat ind i miljøproblemerne ved anvendelse af sursol*vl, og efterfølgende satte mere fokus på miljø i deres egen produktion. En substitution kan også blive for dyr, så det er helt klart en afvejning. Brdr. Hartmann bruger hele tiden ressourcer på at udvikle mere miljøvenlige produkter, så det er svært at sige, hvor mange ressourcer der lige er brugt på at substituere kvældemidlet (Lene Andersen). Hvis kunden havde sagt nej til Rheocol ACP, på grund af den forringede kvalitet, havde Brdr. Hartmann prøvet at få amtet til at godkende sursol*vl. Men kunden fandt miljøfordelene vigtigere end kvaliteten og prisen. I dag bruges der ikke sursol mere. Man er gået over til at bruge bedre og renere råvarer, hvilket igen er et resultat af den løbende substitutions tankegang. Hermed er arbejdsmiljøet blevet forbedret, blandt andet på grund af, at kvæl-

Farlige kemiske stoffer kan erstattes - vil EU s kemi-reform fremme substitution?

Farlige kemiske stoffer kan erstattes - vil EU s kemi-reform fremme substitution? Farlige kemiske stoffer kan erstattes - vil EU s kemi-reform fremme substitution? Det Økologiske Råd - December 2004 1 Indhold Hvorfor substitution? side 3 Hvad er substitution? side 4 Substitution og

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen? Kontrolrapporten for 2012 Kontrol af den europæiske Blomst og den nordiske Svane Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes, at det er

Læs mere

REACH i kommunen styr på kemikalierne

REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH i kommunen styr på kemikalierne REACH står for: Registration (registrering); af de enkelte kemiske stoffer Evaluation (vurdering); af de kemiske stoffers egenskaber og effekter Authorisation (godkendelse);

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH

Europa-Parlamentet og Rådet har indgået forlig om REACH Europaudvalget EU-note - E 14 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 4. december 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentet og

Læs mere

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff

REACH og CLP. ved import fra ikke-eu-lande. Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012. Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff REACH og CLP ved import fra ikke-eu-lande Seminar Eigtveds Pakhus den 3. oktober 2012 Arbejdstilsynets oplæg v/ Ida Scharff Importørens ansvar i forhold til Sikkerhedsdatablade og Eksponeringsscenarier

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Hensyn til sundhed Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på det, der

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! Registration (registrering)! Evaluation (vurdering)!

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp.

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Den 28. november 2008 vedtog Europaparlamentet, efter mere end 15 års indledende arbejde i FN, direktiv nr. EU 1272/2008 omhandlende

Læs mere

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 10. juni 2014 Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat 1. Resumé Trinatrium nitrilotriacetat (Na 3NTA) er registreret under REACH

Læs mere

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier

KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER INTRODUKTION TIL REACH REACH er navnet på EU s kemikalielovgivningspakke, der trådte i kraft i 2007. Alle kemikalier (fx maling

Læs mere

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten?

Hvordan foregår kontrol og overvågning af Svanen og EU Blomsten? Kontrolrapporten for 2011 Kontrol af den nordiske Svane og EU Blomsten Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes at det er vigtigt for

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Vil du gerne bidrage til et bedre miljø? Er du træt af at bekymre dig om kemikalier? Og går du efter kvalitet? Så se efter Blomsten

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger Laboratorier og procesindustri Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger På procesindustrielle virksomheder og laboratorier med farlige stoffer og materialer er det et lovkrav, at arbejdsgiveren udarbejder

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Farlige Kemiske Stoffer kan Erstattes

Farlige Kemiske Stoffer kan Erstattes Farlige Kemiske Stoffer kan Erstattes Seminar om substitution DI, København 22. april 2014 Christian Ege, sekretariatsleder Hvad er Substitution? Når man erstatter farlige kemikalier i processer eller

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om substitution af kræftfremkaldende stoffer m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om substitution af kræftfremkaldende stoffer m.v. 2010/1 BSF 123 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2011 af Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge (SF), Jesper Petersen (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på?

REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? REACH Hvilke regler skal virksomhederne være opmærksomme på? Sidsel Dyekjær Miljøstyrelsens REACH helpdesk Miljøforum Fyn 23. september 2013 Indholdsfortegnelse 1.Hvad er kemikalier? 2.Lidt historie 3.Hvilken

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0606 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. november 2004 Til underretning for

Læs mere

Farlige kemikalier i affaldet? Christian Ege, 30.okt. 2010

Farlige kemikalier i affaldet? Christian Ege, 30.okt. 2010 Grøn hverdag - Affald Farlige kemikalier i affaldet? Christian Ege, 30.okt. 2010 Genanvendelse: flytter nissen med? Hvis vi genanvender, må materialerne ikke indeholde giftstoffer -Slam fra rensningsanlæg:

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Salg af varer med kemiske stoffer

Salg af varer med kemiske stoffer Tryksag 541-643 Nyttige links echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table Her får I en oversigt over stoffer på kandidatlisten. www.reachhelpdesk.dk Miljøstyrelsens REACH-helpdesk et godt sted at starte,

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer 1

Udkast til Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer 1 Udkast til Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer 1 I medfør af 17, stk. 3, 22, stk. 1, 39, 41, nr. 1, 43 49, 49 c, 63, stk. 1 og 2, og 84 i lov om arbejdsmiljø samt efter bemyndigelse i henhold

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse National workshop om hormonforstyrrende stoffer Regulering Muligheder for regulering og forebyggelse Elisabeth Paludan, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

industriens hus 23. november 2016, kl til kl.16.30

industriens hus 23. november 2016, kl til kl.16.30 16 Kemi og arbejdsmiljø reach og kemikalielovgivningens betydning for arbejdsmiljøet industriens hus 23. november 2016, kl.09.00 til kl.16.30 For både virksomheder og medarbejdere har det stor betydning,

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Farlige stoffer og materialer om bord i skibe

Farlige stoffer og materialer om bord i skibe Farlige stoffer og materialer om bord i skibe I denne pjece kan du læse om de forholdsregler, du skal tage for at undgå skadelige påvirkninger, når du arbejder med stoffer og materialer. Det kan fx være

Læs mere

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald MEMO/05/248 Bruxelles, den 11. august 2005 Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald 1) Hvorfor er elektrisk og elektronisk affald problematisk? Elektrisk og elektronisk affald

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Nano i arbejdsmiljøet

Nano i arbejdsmiljøet Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning

Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisning Krav om arbejdspladsbrugsanvisning når: - Opfylder kriterier for klassificering (orange mærker) - Optaget på AT- liste over grænseværdier - Indeholder 1% af klassificeret stof

Læs mere

REACH og arbejdsmiljø

REACH og arbejdsmiljø REACH og arbejdsmiljø Henrik Søren Larsen MST Kemikalier REACH Registration, Evaluation and Auhorisation of Chemicals Beskytte mennesker og miljø Fremme konkurrenceevne og det indre marked Industrien skal

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer, som senest sat i kraft ved kundgørelse nr. 11 af 13. februar 1997.

Bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer, som senest sat i kraft ved kundgørelse nr. 11 af 13. februar 1997. Bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer, som senest sat i kraft ved kundgørelse nr. 11 af 13. februar 1997.*) 1) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Almindelige bestemmelser

Læs mere

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Checkliste til bedømmelse af sikkerhedsdatablad Kunsten at læse et sikkerhedsdatablad Et hjælpemiddel for dig, som skal vurdere sikkerhedsdatablade for kemiske produkter. Checklisten er udarbejdet af Plast- & Kemiföretagen, Sverige. Checkliste til bedømmelse

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt 1 MILJØstyrelsen 28. maj 2010 Miljøteknologi J. nr. MST-147-00095 MST/san GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på?

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Fordele ved REACH set fra miljøets synspunkt Torben Nørlem Miljøstyrelsen Kemikalier Dagens tekst Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Ikke: Radioaktive stoffer Alle stoffer

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund 4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 627 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 627 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 627 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 16. september 2016 Sagsnummer: 2016-9183./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! R! E! A! CH 2. Hvem er under REACH ansvarlig

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Bambo Nature - Den nye generation af miljøvenlige bleer

Bambo Nature - Den nye generation af miljøvenlige bleer Anvendelsesområde: Børnebleer til den miljøbevidste, idet Bambo Nature er en af de mest miljøvenlige bleer på markedet. De fleksible sidepaneler og den åndbare bagside sikrer barnet høj komfort og bevægelsesfrihed,

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

5. Regulering og lovgivning

5. Regulering og lovgivning 5. Regulering og lovgivning Sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen bør altid tage udgangspunkt i eksisterende lovgivning og vejledninger med hjemmel heri. Lovgivning relevant for nanopartikler findes på

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig alle landets kommuner opfordres til at slutte op om partnerskabets mål for grønne indkøb. sammen når vi længst. partnerskab for

Læs mere

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter Svanen og Blomsten Etableret i 1989.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden

Sikkerhedsdatablad. Polyfilla Plastisk Træ - Eg/Natur 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdet den: 19-02-2010 / HSV Borup Kemi I/S Bækgårdsvej 67 Anvendelse: Fugemasse.

Læs mere

Overfladebehandling med vandige og 2-k vådmaling. Sikkerhed & Miljø

Overfladebehandling med vandige og 2-k vådmaling. Sikkerhed & Miljø Overfladebehandling med vandige og 2-k vådmaling Sikkerhed & Miljø Sikkerhed og miljø Malinger med organiske opløsningsmidler, benævnt konventionelle malinger, indeholder en lang række af stoffer og væsker,

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi

Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Samspillet mellem kemilovgivningen og den cirkulære økonomi Kontorchef Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Kemikalier REACH Affaldslovgivning Anden lovgivning De gode eksempler og de dårlige Hindringer?

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Revideret Miljøledelsesstandard

Revideret Miljøledelsesstandard Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner

Læs mere

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Miljømærkning Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Danmarks officielle miljømærker Svanemærket Nordens officielle miljømærke Stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989

Læs mere

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Kemikalier J.nr. 001-05574 Ref. Jukof/beand Dep/kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

AT BYGGE MILJØRIGTIGT

AT BYGGE MILJØRIGTIGT AT BYGGE MILJØRIGTIGT En håndbog for dig, DER tænker på fremtiden INDHOLD AT TÆNKE PÅ MILJØET ER AT TÆNKE PÅ FREMTIDEN...03 MILJØMÆRKEDE MATERIALER GOD KVALITET...04 HOLDBART TRÆ TIL UDENDØRS BRUG...05

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 161 Offentligt Ministeren J.nr. Den 3. december 2008 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere