D A G S O R D E N Bestyrelsesmødet onsdag den 9. september 2015

Transkript

1 D A G S O R D E N Bestyrelsesmødet onsdag den 9. september Godkendelse af dagsorden (LM) 2. Formalia a) Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden (LM + JEJ) 3. Strategi for Friluftsrådet a) Strategi for Friluftsrådet (TOE)) 4. Økonomi og regnskab (CAD) a) Resultat for 1. halvår 2015 (CAD) b) Underskrivelse af pantebrev til sikkerhed for kassekredit samt nyt lånedokument (CAD) 5. Kredsarbejdet a) Kredsarbejdet m.m. (TOE) 6. Konkrete sager a) Regeringsgrundlag juni 2015 (AM + TOE) 7. Politiske Udviklingsområder og Indsatsområder a) Politisk Indsatsområde Færdsel på havet (LNI, MET + HST) b) Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling (KIS) 8. Eksterne udvalg og repræsentationer a) Udpegning af medlem til rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond (LM) 9. Programmer og projekter a) Programmet Blå Flag (TSN) b) Programmet Grønt Flag Grøn Skole (TSN) c) Projekt Danmarks Friluftskommune 2015 (PSC) d) Projekt Kløverstier (TSN) 10. Udlodningsmidler til friluftsliv a) Sag nummer Naturturisme I/S (SIM) b) Sag nummer Syddansk Universitet (SIM) c) Formidlingskoordinatorer i nationalparker (SIM) d) Afsætning af beløbsramme fra udlodningsmidlerne til konkrete projektet i naturparker (SIM) e) Strategisk kommunikation af udlodningsmidler (MKI) f) Indstilling om tilskud og afslag 65. fordeling 5. uddeling (SIM) 11. Meddelelser a) Møde i Formandskabet (LM) b) Nyt om personale og hus (JEJ) 12. Eventuelt D

2 Bestyrelsesmøde den 9. september 2015 Punkt 2 a på dagsordenen Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden Bestyrelsen gennemgår forretningsordenen for arbejdet i bestyrelsen. Ifølge Vedtægter for Friluftsrådet 6 afholder bestyrelsen "mindst 6 møder om året og fastsætter selv sin forretningsorden. På bestyrelsesmødet den juni 2015 drøftede bestyrelsen et udkast til Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden. Der fremkom en række kommentarer og synspunkter. Sekretariatet har på baggrund af de fremførte kommentarer og synspunkter udarbejdet et fornyet udkast til Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden. Udkastet har været forelagt Formandskabet på mødet den 26. august Det udkast til forretningsorden, der fremlægges som bilag, er med angivelse af ændringer i forhold til det udkast, som blev behandlet på bestyrelsesmødet i juni Bilag: Revideret udkast til Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden per 9. september Indstilling: Bestyrelsen gennemgår og tiltræder forretningsordenen for bestyrelsen per 9. september De enkelte bestyrelsesmedlemmer underskriver forretningsordenen. Lars Mortensen, 27. august 2015 D

3 BILAG punkt 2a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 9. september 2015 FORRETNINGSORDEN FOR FRILUFTSRÅDETS BESTYRELSE 1. Konstituering Senest på det andet ordinære bestyrelsesmøde efter den ordinære generalforsamling afholder bestyrelsen et konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer og ved simpelt stemmeflertal en eller to sideordnede næstformænd, der i formandens forfald varetager dennes beføjelser. Den valgte formand og næstformand/de to næstformænd udgør i fællesskab formandskabet. På samme bestyrelsesmøde vælges formænd for såvel foreningens udvalg som Politiske Indsatsområder og Politikudviklingsområder, samt medlemmer til eksterne udvalg. 2. Bestyrelsens møder Bestyrelsen afholder mindst seks møder, heraf et til to todagesmøder, om året inklusiv bestyrelsesmøderne i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmøderne fastsættes for et år ad gangen senest på det konstituerende bestyrelsesmøde. Formandskabet holder møder efter behov.. Bestyrelsesmøderne er et forum for politiske drøftelser, afvejninger og beslutninger. Det tilstræbes derfor, at orienteringsemner fremstår som skriftlige bilag til mødet. Det er op til det enkelte bestyrelsesmedlem at vurdere, i hvilket omfang bestyrelsen skal have orientering fra deltagelse i eksterne udvalg og repræsentationer dog har de enkelte medlemmer pligt til mindst en gang årligt at give en tilbagemelding til bestyrelsen fra deltagelse i eksterne udvalg og repræsentationer. Sekretariatet bistår bestyrelsesmedlemmerne ved udarbejdelse af kortfattede notater. Bestyrelsen indkaldes til møde senest 14 dage før med anmodning om indsendelse af dagsordenspunkter samt noter til skriftlige bidrag. Dagsorden samt bilagsmateriale udsendes herefter senest syv dage før bestyrelsesmødet. Faste punkter på dagsordenen bortset fra mødet umiddelbart efter generalforsamlingen er: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Kredsarbejdet 3. Konkrete sager 4. Nyt fra egne udvalg, Politiske Indsatsområder og Politiske Udviklingsområder 5. Udlodningsmidler til friluftsliv 6. Nyt fra eksterne udvalg og repræsentationer 7. Nyt fra Friluftsrådets programmer og projekter 8. Friluftsrådets økonomi 9. Hus, personale med videre 10. Meddelelser 11. Eventuelt D

4 Ud over de ovennævnte seks møder skal formanden sørge for, at bestyrelsen holder møde, når formanden skønner det fornødent, eller når det skriftligt begæres af tre bestyrelsesmedlemmer eller direktøren til behandling af et bestemt angivet og begrundet emne. Ekstraordinære bestyrelsesmøder indkaldes med syv dages varsel, som dog kan varslet forkortes af formanden efter dennes nærmere bestemmelse. Direktøren har ret og pligt til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden afgørelse. På tilsvarende vis deltager øvrige ansatte i administrationen under behandling af relevante dagsordenspunkter. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange, at foreningens revisor deltager i bestyrelsesmøder, hvor der foretages behandling af regnskaber med videre, der påtegnes af revisor. Endvidere kan et medlem af bestyrelsen kræve, at foreningens juridiske rådgiver deltager i bestyrelsesmøder, hvor der på dagsordenen er emner, hvis behandling kræver særlig juridisk indsigt. Suppleanterne modtager mødemateriale med mere, men deltager ikke i bestyrelsens møder. 3. Skriftlig høring I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at høre bestyrelsen skriftligt via brev eller . Det tilstræbes at varsle bestyrelsen på forhånd. Tilsvarende kan det enkelte bestyrelsesmedlem i forhold til specifikke opgaver indgå i en skriftlig dialog med sekretariatet, f.eks. om høringssvar, afholdelse af møder med mere. 4. Bestyrelsesmødernes ledelse og beslutningsdygtighed Møderne ledes af formanden. Et bestyrelsesmedlem kan ikke lade sig repræsentere ved fuldmagt til et andet bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden / en af næstformændene samt mindst seks øvrige bestyrelsesmedlemmer deltager i mødet, eventuelt via Skype eller lignende. Bestyrelsesmedlemmerne har ifølge god foreningsskik pligt til straks at underrette bestyrelsen om ethvert spørgsmål, som kan give anledning til at rejse en drøftelse af habilitet. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 5. Nedsættelse af udvalgsarbejder Med henblik på at sikre fælles forståelse af opgaveindhold og opstillede mål for arbejdsgrupper, udvalg og andre udviklingsopgaver nedsat efter beslutning i Friluftsrådets bestyrelse, skal bestyrelsen altid ved nedsættelse af de nævnte udvalg/grupper med videre samtidig vedtage et kommissorium for det enkelte udvalg eller arbejdsgruppe med videre. Kommissorium skal udarbejdes i overensstemmelse med de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer/skabeloner for udformning af kommissorier. D

5 6. Referat Forhandlingerne i bestyrelsen dokumenteres ved et begrundet beslutningsreferat. Såfremt et bestyrelsesmedlem eller direktøren ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har den pågældende ret til at få sin mening tilført referatet. Referatet udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage efter mødets afholdelse. Rettelser eller tilføjelser af betydning for de trufne beslutninger må indsendes inden syv dage. Efter denne frist vil referatet, eventuelt med rettelser, blive betragtet som godkendt og lagt på Internettet. 7. Formandskabet Formandskabet består af formand og (en til) to næstformænd og er ansvarlig for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af bestyrelsens arbejde og møder. Formandskabet tilrettelægger en årsplan, der sikrer en jævn fordeling af bestyrelsens arbejde over året. Formandskabet varetager en særlig rolle i forhold til opgaver af drifts- og udviklingsmæssig karakter, som ligger ud over direktørens almindelige ledelseskompetence, og hvor direktøren skønner, at det politiske niveau skal inddrages. Det kan for eksempel omhandle særlige forhold relateret til sekretariatets drift som personalesager, rammer for løn og arbejdsforhold samt ejendom. Formandskabet vurderer i de konkrete sager, hvorvidt det er nødvendigt at inddrage den øvrige bestyrelse i beslutningsprocessen. Bestyrelsen informeres om afgørelser truffet af formandskab. Derudover har formandskabet en særlig rolle i forhold til håndtering af politiske sager, hvor der skal ageres hurtigt, for eksempel henvendelser fra offentlige medier, politikere, offentlige myndigheder eller samarbejdspartnere. Her er der ofte brug for en hurtig afklaring af, hvem der udtaler sig/repræsenterer Friluftsrådet. Formand og næstformænd har en særlig forpligtigelse til at stå til rådighed. 8. Foreningens ledelse og beslutningskompetence Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen har uddelegeret den daglige ledelse til direktøren. Bestyrelsen skal fastlægge de retningslinjer og anvisninger, som skal gælde for direktøren og skal føre tilsyn med, at direktørens ledelse foregår på forsvarlig måde i overensstemmelse med disse forskrifter, den med direktøren indgåede direktørkontrakt samt med Friluftsrådets vedtægter og gældende lovgivning. Bestyrelsen behandler og træffer afgørelse i alle sager, der efter foreningens forhold er af ekstraordinær karakter eller af stor betydning - herunder godkendelse af administrationens indstilling om uddeling af Udlodningsmidler til friluftsliv. De enkelte medlemmer af bestyrelsen kan få alle oplysninger, som er nødvendige for opfyldelse af deres opgaver. 9. Regnskab og budget Direktøren har ansvaret for, at der udarbejdes en kvartalsbalance med en detaljeringsgrad, der aftales med bestyrelsen. Kvartalsregnskabet skal indeholde en sammenligning med det godkendte budget for perioden og årets realiserede resultat samt en oversigt over den tilstedeværende likviditet. D

6 Op til den ordinære generalforsamling udarbejder ledelsen budget for det følgende år samt revideret budget for indeværende år. Budgetterne forelægges og godkendes i bestyrelsen, hvorefter de endelige budgetter forelægges generalforsamlingen til drøftelse henholdsvis godkendelse. Direktøren har ansvaret for udarbejdelsen af årsregnskabet og den tilhørende årsberetning, som med revisors revisionspåtegning forelægges bestyrelsen til behandling og godkendelse. Herunder påser bestyrelsen, at årsregnskabet er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vedtægterne. Efter bestyrelsens og direktørens underskrift af årsregnskabet og den tilhørende årsberetning forelægges dette til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, som fremlægges på det førstkommende bestyrelsesmøde efter hver protokoltilførsel. Ligeledes skal protokollen fremlægges på det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet godkendes, idet samtlige bestyrelsesmedlemmer ved underskrift i protokollen skal bekræfte, at de er bekendt med indholdet. 10. Bestyrelsesmedlemmernes ligestilling Bortset fra de særlige pligter og rettigheder, der udtrykkeligt er tillagt formanden, har alle bestyrelsesmedlemmer samme rettigheder, pligter og ansvar. 11. Fortrolighed i bestyrelsesarbejdet I almindelighed er det op til det enkelte bestyrelsesmedlem at vurdere, om de modtagne oplysninger - mundtlige som skriftlige skal behandles som fortrolige. Bestyrelsen kan pålægges fortrolighed i forbindelse med såvel skriftlige som mundtlige oplysninger, hvilket betyder, at informationerne ikke skal uden for bestyrelsens kreds. Når et bestyrelsesmedlem fratræder, er den pågældende ikke berettiget til at anvende det modtagne materiale. 12. Ændringer i forretningsordenen Forretningsordenen kan ændres ved bestyrelsens fornyede beslutning herom. Lars Mortensen Preben Schmidt Mogens Kirkeby D

7 Merete Ettrup Torben Kaas Helle Stuart Flemming Larsen Leif Nielsen Kirsten Skovsby Niels-Christian Levin Hansen Flemming O. Torp Godkendt og underskrevet på bestyrelsesmødet den 9. september 2015 Udkast revideret 27. august 2015 Anker Madsen D

8 Bestyrelsesmøde den 9. september 2015 Punkt 3 a på dagsordenen Strategi for Friluftsrådet Strategiudvalget afholdt møde den 11. august På mødet blev udvalgets kommissorium drøftet og sekretariatet præsenterede kort sine erfaringer med strategien. Der var endvidere en drøftelse af udvalgets tilgang til arbejdet og mulighederne for at imødekomme sekretariatets ønske om at gøre strategien mere operationel. På mødet præsenterede sekretariatet, hvordan strategiens mål kan grupperes med udgangspunkt i arbejdsformen. På overskriftsplan handler det om, at indsatserne falder i tre typer indsatser: 1. Politisk fortalervirksomhed (for friluftsliv/natur) 2. Konkrete indsatser med produkt/tilbud til den enkelte borger 3. Indsatser der fokuserer på at udvikle/understøtte organiseringsformer. Ovenstående gruppering er naturligvis en forsimpling af Friluftsrådets mangeartede indsatser, men det er sekretariatets vurdering, at grupperingen kan anvendes på de fleste strategiske indsatser. Ligeledes observeres det, at de nuværende prioriterede indsatser er fordelt uens på strategiens tre strategiske fokusområder: Friluftsliv: her ligger den primære (drift)indsats og inkluderer indsatser af alle tre ovennævnte typer. Uddannelse og formidling: stor overvægt af konkrete projektindsatser baseret på ekstern finansiering. Landskab og natur: indeholder til dels elementer i alle tre typer, men naturindsatsen tager sit primære udgangspunkt i at sikre interesserne for friluftsliv. Efter Strategiudvalgets møde har sekretariatet arbejdet videre med mulighederne for at strukturere strategien med udgangspunkt i ovenstående tanker og præsenteret disse for formandskabet. En konsekvens heraf vil udfordre de nuværende strategiske fokusområder, som omdrejningspunkt for strategiens opbygning. Idet kommissoriet for Strategiudvalget rammesætter, at de strategiske fokusområder ønskes fastholdt, ønsker sekretariat også at drøfte tankerne med den samlede bestyrelse. På bestyrelsesmødet vil sekretariatet redegøre nærmere for perspektiverne for reorganisering af strategiens overordnede struktur. Overordnet set bliver strategien mere fleksibel og operationel for bestyrelse og medarbejdere, mens det er mere usikkert om en reorganisering appellerer til medlemsorganisationerne og eksterne parter. Næste møde i Strategiudvalget er planlagt til den 14. september Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: D

9 Bestyrelsen drøfter relevans, perspektiver og udfordringer ved en strukturel ændring af strategien med henblik på at kvalificere det videre arbejde i Strategiudvalget. Jan Ejlsted og Torbjørn Eriksen, 30. august 2015 D

10 Bestyrelsesmøde den 9. september 2015 Punkt 4 a på dagsordenen Resultat for 1. halvår 2015 Regnskabsrapporten for 1. halvår 2015 er vedlagt med tilhørende kommentarer, der har notehenvisninger til regnskabsrapporten. Den væsentligste kommentar er følgende: Årets resultat er meget afhængig af omkostningsniveauet resten af året for Blå Flag programmet. Der forventes et resultat på niveau med årets budget. Bilag: Regnskabsrapport for 1. halvår 2015 inklusiv kommentarer til regnskabsrapporten med notehenvisninger. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen om resultatet for 1. halvår 2015 til efterretning. Claus Andersen, 26. august 2015 D

11 Bilag Pkt. 4 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 9. september 2015 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 30 juni 2015 Afvigelse Realiseret Budget Realiseret Real. - budget Årsbudget Resultatopgørelse Jan-jun 15 Jan-jun 15 Jan-jun 14 i pct Note Programmer/projekt % Tilskud udlodningsadministration % Kontingenter % 500 Driftstilskud % Diverse indtægter % 586 Indtægter i alt % Programmer/projekter % Udlodningsadministration % Kreds og politisk arbejde % Fællesomkostninger % Udgifter i alt % Resultat programmer/projekter % 40 1 Resultat udlodningsadministration Resultat driftsorganisation % 3 Periodens resultat % 43 2 Side 1 af 4

12 Balance pr. 30. juni 2015 Juni 15 Juni 14 Note Ejendom IT og øvrige anlægsaktiver Vindmølleanparter Debitorer Tilgodehavender fra programmer og projekter Øvrige tilgodehavender Likvide midler Aktiver i alt Prioritetsgæld Feriepengeforpligtelse + huslejedepositum Modtaget forudbetalinger på programmer og projekter Offentlig gæld Leverandørgæld Øvrige kortfristede gæld Gæld i alt Egenkapital Passiver i alt Side 2 af 4

13 Oversigt over programmer og projekter Realiseret Budget Indtægter Udgifter resultat resultat Årsbudget Jan-jun 15 Jan-jun 15 Jan-jun 15 Jan-jun Note Blå Flag Grøn flag - Grøn skole Grønne Spirer Hold Danmark Rent Kløverstien Naturparker Netværkskonsulent for naturvejle Brugerdreven natur og friluftsliv Spring ud i naturen Konflikthåndtering Naturens dag Vores natur - glæden ved friluftsliv Byfriluftsliv for alle Naturvejlederuddannelse Nationalparknetværk Internationale projekter, overhead International samarbejde Nye projekter 0 0 Øvrige småprojekter (under 200 t.kr) Projektudvikling Programmer/projekt i alt Side 3 af 4

14 Fællesudgifter Afvigelse Realiseret Budget Realiseret Real. - budget Årsbudget Jan-jun 15 Jan-jun 15 Jan-jun 14 i pct Note Lønninger % Rengøring % 400 Revision og rådgivning Juridisk bistand % 150 Bluegarden % 30 IT % 650 Møder inkl. generalforsamling % 375 Årsberetning % 75 Kontorartikler og tryksager % 90 Kopimaskiner, drift % 100 Småanskaffelser % 150 Reparationer og vedligeholdelse % 65 Aviser, bøger og blade % 200 Telefon % 140 Forsikring, alarm % 100 Porto, fragt og kørsel % 200 Personaleudgifter % 350 Scandiagade, drift % Scandiagade, afskrivninger % 225 Repræsentation % 20 Bankomkostninger, kontingenter og diverse omkostninger % 40 Delvis momsfradrag % -70 Samlede fællesudgiftet % Fællesomkostninger overført til udlodningsadministration % -800 Fællesomkostninger overført til projekter og programmer % Fællesudgiftet i alt % Side 4 af 4

15 Bilag punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 9. september 2015 Kommentarer til regnskabet for perioden 1/1 30/ Note 1 Resultat programmer /projekter er 106 t.kr. lavere end budgetteret. De væsentligste resultatafvigelser er kommenteret i note 5 til 9. De samlede indtægter og omkostninger fra programmer/projekter er godt 3 mio. kr. under budgettet. Det skyldes alene manglende eksterne udgifter som oftest bliver refunderet 100% i projekterne. De eksterne udgifter kommer ofte meget ujævnt, og er derfor ikke muligt at periodisere rigtigt i budgettet. Lønninger til Friluftsrådets medarbejdere og fællesomkostninger der er overført til programmerne/projekterne udgør i 1. halvår t.kr og er kun 50 t.kr. under budgettet. Note 2 Periodens resultat er et underskud på 338 t.kr. hvilket er 155 t.kr. bedre end budgetteret. Forbedringen skyldes lavere fællesomkostninger, der delvis modregnes af dårligere resultat fra programmer/projekter. Årets resultat er meget afhængig af omkostningsniveauet resten af året for Blå Flag. Der forventes et resultat omkring årsbudgettet. Note 3 Tilgodehavender hos debitorerne er nedbragt med t.kr fordi Blå flag blev faktureret ultimo maj i 2015 mod juni måned sidste år. Hovedparten af fakturaerne vedrørende Blå Flag er i år betalt ultimo juni mod primo juli sidste år. Dette er også årsagen til den forbedrerede likviditet. Note 4 Af de samlede modtagne forudbetalinger kan t.kr med sikkerhed indtægtsføres i 2. halvår, da det er indtægter fra Blå Flag, Grønne Spirer, Driftstilskud Hold Danmark Rent, deltagelse på naturvejlederuddannelsen samt Grønt Flag Grøn Skole. Note 5 Omkostningerne til Blå Flag har været væsentlig over det budgetterede for 2. kvartal 2015 på grund af indhentning af ekstra dokumentation fra ansøgerne til Blå Flag. Årets resultat for Blå Flag bliver lavere end budgetteret, men er meget afhængig af hvilke ekstra arbejder der må udføres i 2. halvår 2015 for at opfylde FEEs internationale krav fremadrettet. Note 6 Omkostningerne til Grønne Spirer har i 1. halvår 2015 været 95 t.kr. lavere end sidste år. For hele 2015 forventes et bedre resultat for Grønne Spirer end forudsat i budgettet. D

16 Bilag punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 9. september 2015 Note 7 Til september bliver støttemedlemmerne for Hold Danmark Rent faktureret og det forventes at give en indtægt på 525 t.kr. der først indtægtsføres når beløbet er realiseret. Støttemedlemmerne ikke er kontraktlig forpligtet til at betale. For hele 2015 forventes et lidt lavere resultat for Hold Danmark Rent end forudsat i budgettet. Note 8 Omkostningsfordelingen for Naturparker har ikke fulgt det godkendte budget hos Nordea Fonden. Derfor er indtægterne reduceret indtil Nordea Fonden eventuelt godkender en budgetrevision. Hvis Nordea Fonden godkender en budgetrevision forventes årets resultat at blive på det budgetterede niveau. Note 9 Spring ud i naturens aktiviteter er meget ujævnt fordelt med mange aktiviteter i 2. kvartal. I 4. kvartal 2015 vil der være meget begrænsede aktiviteter tilbage i projektet og det forventes at projektet for hele året kommer tæt på budgettet. Note 10 Fællesomkostningerne er 233 t.kr. lavere end budgetteret. De største besparelser ligger på IT, møder, årsberetning og driften af Scandiagade. Det forventes at fællesomkostningerne kan holdes under budget for hele D

17 Bestyrelsesmøde den 9. september 2015 Punkt 4 b på dagsordenen Underskrivelse af pantebrev til sikkerhed for kassekredit samt nyt lånedokument Det blev på bestyrelsesmødet den 23. april 2015 besluttet at udvide kassekreditten fra 2,5 mio. kr. til 4,0 mio. kr. (punkt 4 c) og på bestyrelsesmødet den juni 2015 blev det besluttet at etablere pant i ejendommen Scandiagade 13 på 2,0 mio. kr. til sikkerhed for kassekredit mod nedsættelse af udlånsrenten (punkt 5 b). Joel Cim Holden fra Danske Bank er til stede ved bestyrelsesmødet kl med følgende dokumenter, der skal underskrives af hele bestyrelsen: Fuldmagt til brug for tinglysning (fast ejendom) Fuldmagt til elektronisk tinglysning Pantsætningserklæring Yderligere medbringer Joel Cim Holden tillæg til kreditkontrakt, som skal underskrives af formanden og direktøren, således at udvidelsen af kassekreditten bliver effektueret. Bilag: Kopi af pantebrev til orientering. Kopi af fuldmagt til brug for tinglysning til underskrivelse. Kopi af fuldmagt til elektronisk tinglysning til underskrivelse. Kopi af pantsætningserklæring til underskrivelse. Indstilling: Bestyrelsen underskriver fuldmagter og pantsætningserklæringen til brug for etablering af pant til sikkerhed for kassekredit. Claus Andersen, 26. august 2015 D

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36 Bestyrelsesmøde den 9. september 2015 Punkt 5 a på dagsordenen Kredsarbejdet Status for afholdte sommermøder 2015 Indtil nu har 15 kredse planlagt årets sommermøder og hvoraf seks allerede er afholdt. Desværre har to kredse været nødt til at aflyse sommermødet på grund af for få tilmeldinger. Sommermøderne har været spændende igen i år, og har budt på gode oplevelser. Det er dog sekretariatets vurdering, at sommermøderne efterhånden har udviklet sig til udflugter snarere end møder med friluftspolitisk debat med kredsrepræsentanterne. Det betyder blandt andet, at de økonomiske rammer i flere tilfælde sprænges samt at formålet med sommermøderne gradvis ændres. Derfor er mål, formål og rammer for fremtidig afholdelse af sommermøderne sat til debat på næste møde i Regionskontaktudvalget tirsdag den 15. september Status på Projekt flere kredsrepræsentanter Projektet går ind i dets afsluttende fase med fokus på opsamling af indsatser og indsamling af erfaringer fra pilotkredsene. Kredsbestyrelserne i de to pilotkredse er inviteret til et fælles evalueringsmøde søndag den 20. september 2015, hvor dagsordenen indeholder både evaluering, præsentation af resultater fra projektets undersøgelser blandt kredsrepræsentanter og medlemsorganisationer samt refleksion over fremtidens kredsarbejde. Projektets resultater og anbefalinger forelægges bestyrelsen på næste bestyrelsesmøde tirsdag den 27. oktober Regionskontaktudvalget Tirsdag den 15. september 2015 afholdes møde i Regionskontaktudvalget. På dagsordenen er blandt andet Projekt flere kredsrepræsentanter, fastlæggelse af rammer og dagsorden for fællesmødet, debat om mål, formål og rammer for fremtidig afholdelse af sommermøderne samt en række politiske emner. Se dagsorden for mødet på bilag 5 a. Fællesmøde for Friluftsrådets bestyrelse og kredsformænd Lørdag den 31. oktober 2015 afholdes Fællesmødet for alle kredsformænd og Friluftsrådets bestyrelse. Mødets indhold og afholdelsessted fastlægges snarest i samarbejde med Regionskontaktudvalget med udgangspunkt i bestyrelsens ønsker til emner. Sekretariatet foreslår, at mødet afholdes i Slagelse med udgangspunkt i, at kommunen var blandt de bedste i konkurrencen om at blive Danmarks Friluftskommune Det giver mulighed for at kombinere Fællesmødet med en ekskursion, hvor kommunen fremviser nogle af deres tiltag. Det giver samtidig mulighed for drøfte Friluftsrådets fremtidige engagement i klimatilpasningsindsatsen. Med udgangspunkt i Friluftsrådets strategi samt aktuelle og kommende indsatser, foreslås det, at følgende emner sættes på dagsordenen til Fællesmødet: Orientering om servicetjek af strategien Den nye regerings arbejde med blandt andet planloven Opfølgning på den nationale friluftspolitik Klimatilpasning i relation til årets friluftskommune Præsentation af resultater og anbefalinger fra projekt flere kredsrepræsentanter. Regionskontaktudvalget vil på mødet tirsdag den 15. september 2015 drøfte emner til dagsordenen for Fællesmødet og sammensætte mødets program. D

37 Bilag: Dagsorden for næste møde i Regionskontaktudvalget tirsdag den 15. september Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen om kredsarbejdet til efterretning og drøfter, hvilke emner, der bør være på dagsordenen på årets Fællesmøde mellem kredsformænd og bestyrelsen. Mette Bindesbøll Nørregård og Casper Lindemann, 25. august 2015 D

38 Dagsorden for møde i Regionskontaktudvalget den 15. september 2015 kl i Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV Dagsorden: 25. august Godkendelse af dagsorden Leif 2. Præsentationsrunde - Leif En kort præsentationsrunde, hvor udvalgets nye medlemmer kan præsentere sig selv, og hvor nye bestyrelsesmedlemmer kan få sat ansigter på regionsformændene. 3. Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse Leif, Kirsten, Preben, Niels-Christian Kort orientering om udvalgte aktuelle politiske sager, som bestyrelsen har arbejdet med. 4. Kredsenes aktuelle udfordringer - regionsformænd På baggrund af de rundsendte notater fra regionsformændene tager vi en snak om, hvilke udfordringer der er i kredsene p.t.? Hvordan skal de løses? Hvad kan sekretariatet bidrage med? Hvad kan kredsene selv gøre? 5. Evaluering af forårets kredsbestyrelsesseminar - Casper En kort evaluering af forårets kredsbestyrelsesseminar på Fuglsøcentret. Hvilke reaktioner har der været på indhold, stedet mv.? Er der noget vi skal gøre anderledes i 2017? 6. Projekt flere kredsrepræsentanter Mette Projektet træder ind i dets afsluttende fase, hvor erfaringer og ny viden skal bearbejdes og præsenteres. Søndag den 20. september afholdes et opsamlingsmøde for de to pilotkredse og projektets resultater forelægges bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 27. oktober. Der gives en opsamling på projektet frem til nu. 7. Regionale råstofplaner - Thomas Hvordan gribes dette arbejde an i de øvrige regioner? 8. Nyheder om kredsenes indsatser - Leif, Kirsten, Preben, Niels-Christian Friluftsrådets bestyrelse har på seneste bestyrelsesmøde anbefalet, at Friluftsrådet i sin eksterne information og kommunikation i nyhedsbreve og på Friluftsrådets centrale hjemmeside lægger større vægt på ( at blærer sig med ) lokale resultater af Friluftsrådets virke gennem kredsbestyrelsernes arbejde frem for resultaterne af de nationale projekter, programmer og det nationale politiske arbejde. REKU drøfter hvilke af kredsenes resultater, der kan synliggøres, og hvordan vi sikre, at kredsene får de gode resultater frem i lyset. 1

39 9. Økonomiske retningslinjer for sommermøderne - Casper Debat om mål, formål og rammer for fremtidig afholdelse af sommermøderne. Med baggrund i, at flere kredse er begyndt at holde udflugter med oplægsholdere, entré og busleje mv.. Der er en tendens til at sommermøderne bevæger sig væk fra det oprindelige formål, at kredsbestyrelserne holder møde med repræsentanterne om en relevant friluftspolitisk problemstilling. 10. Danmarks Friluftskommune Casper, Preben REKU orienteres om juryens gennemgang af ansøgningerne og årets prisoverrækkelse. Hvilke reaktioner har kredsene mødt ude i kommunerne? Kan vi gøre det endnu bedre næste år? Desuden drøftes næste års tema og offentliggørelsen af dette. 11. Fællesmødet den 31. oktober Casper Lørdag den 31. oktober 2015 afholdes Fællesmødet for alle kredsformænd og Friluftsrådets bestyrelse. Mødets indhold og afholdelsessted fastlægges af Regionskontaktudvalget med udgangspunkt i bestyrelsens ønsker til emner. 12. Kredsenes samarbejde med Landbrug & Fødevarer REKU drøfter muligheden for at indgå i konkrete projekter i samarbejde med Landbrug & Fødevarer. 13. Regionale kredsbestyrelsesseminarer forår Anni Debat om mål, formål og rammer for afholdelse af de regionale kredsbestyrelsesseminarer? Hvordan sikre vi, at indholdet er godt og rammerne er i orden? Det er vigtigt at sekretariatet og bestyrelsen spiller aktiv med. Kunne det være en idé, at det er sekretariatet, der finder rammer til afholdelse, hvorefter indholdet fastlægges i samarbejde med de enkelte regionsudvalg? 14. Salg af de danske små øer - Thomas Der har kørte en debat i medierne om salg af de danske småøer. Det kunne være spændende om Friluftsrådet kunne komme med en godt indspil til brug af disse øer, så de ikke kommer på udenlandske hænder. Her tænkes på Ø -naturparker og spændende ø-friluftsliv m.v. 15. Kommende REKU-møder Følgende mødedatoer er fastlagt frem til juni 2016: Onsdag 2./ Torsdag 17./ Onsdag 8./ Eventuelt Opfølgning på sidste REKU-møde vedrørende digital post. Andet? 2

40 Bestyrelsesmøde den 9. september 2015 Punkt 6 a på dagsordenen Regeringsgrundlag juni 2015 I dette oplæg er den nye regerings politiske udmeldinger samlet, dels fra regeringsgrundlaget, dels fra øvrige udmeldinger i dagspressen med videre. Således er emner med politiske relevans for Friluftsrådet samlet; frivillige, naturpolitik og planloven. Bestyrelsen drøfter regeringens foreløbige udmeldinger. Frivillige og foreningsliv Kulturministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Under overskriften mangfoldig kultur og et stærkt foreningsliv sættes der i regeringsgrundlaget fokus på, hvad regeringen vægter i relation til frivillige og foreningsliv. Det er positivt, at regeringen har fokus på frivillige og foreninger, om end det er lidt uklart, hvordan det tænkes i forhold til natur- og friluftsorganisationer. I regeringsgrundlaget står der: Regeringen ønsker at styrke danskernes deltagelse i idrætsliv. Regeringen deler DIF s og DGI s fælles Vision for dansk idræt. Målet er, at 50 pct. af danskerne er medlem af en idrætsforening i 2025, og 75 pct. af befolkningen er fysisk aktive. Der skal være et tættere samspil mellem folkeskolen og lokale foreninger for børn og unge. Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte. Det bemærkes, at regeringen varsler et eftersyn af skolereformens samspil mellem skoler og foreningsliv. Friluftsrådet må her tænke i muligheder for medlemsorganisationerne og for programmet Grøn Flag Grøn Skole. Muligheder: - Friluftsrådets medlemsorganisationer kan spille en rolle på folkeskoleområdet, flere - blandt andet Det Danske Spejderkops - har allerede budt ind. - Friluftsrådet kan blive aktiv medspiller via Programmet Grønt Flag/Grøn Skole. - Det er positivt, at regeringen adopterer Danmarks Idrætsforbunds og DGI s mål; det sætter blandt andet retning på ambitioner for foreningslivet. - Friluftsrådets ønske om udvikling på frivilligområdet kan bringes i spil i relation til regeringens udmelding. - Sammenfald mellem regeringens intentioner om socialt udsatte og de udmeldinger Friluftsrådet anfører i strategien. Udfordringer: - At sikre, at frivillige i relation til natur og friluftsliv får en rolle at spille, samt at de får gode rammer for at være aktive. - Der mangler stadig konkretisering, økonomi og virkemidler for at føre visionerne ud i virkeligheden. Naturpolitik Miljø- og Fødevareministeriet I regeringsgrundlaget er der et relativt kort afsnit om regeringens ambitioner på natur- og miljøområdet. Der er ikke mange konkrete retningsangivelser, og som friluftsorganisation kan man frygte, at naturdagsorden bliver nedtonet. Det er gennemgående i regeringsgrundlaget, at naturindsatsen skal kunne forenes med skabelse af vækst, job og velfærd. Der står: D

41 Regeringens miljøpolitik bygger også på grøn realisme. For det første vil vi give natur og miljø videre til de kommende generationer i god stand. Men en forudsætning for det er, at vi skaber vækst, job og velfærd. For det andet skal de miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde. Vi skal have mest miljø for pengene. I regeringsgrundlaget fremgår enkelte konkrete udmeldinger om, hvor regeringen vil lægge indsatsen på naturområdet. Eksplicit nævner regeringen indsatsen for at standse tilbagegangen af biodiversitet, mens også et service eftersyn af Naturplan Danmark annonceres. Vi ønsker også at værne om den danske natur. Regeringen vil prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen af biodiversiteten. Indsatsen skal lægges, hvor det er mest relevant. Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Naturplan Danmark, herunder lempe den nuværende 3- beskyttelse af eng- og græsarealer, og i stedet udlægge statslig skov til biodiversitetsformål. Et større statsligt skovareal skal stå uberørt, så planter og dyr kan trives og udvikle sig. Samtidig skal det være mere attraktivt for danskerne at bruge naturen i både hverdag og fritid. Friluftsrådet må som friluftsorganisation hæfte sig ved den sidste sætning og holde ministeren fast på udsagnet. Miljø- og Fødevareministeren overvejelser på naturområdet er uddybet i et interview i dagbladet Politiken, hvor hun blandt andet bebuder, at der kommer en Naturpakke i starten af Her må det forventes, at der blandt andet vil ske lempelser af Naturbeskyttelseslovens 3, og at ønsket om urørt skov bliver udfoldet. Miljø- og Fødevareministeren har uddybet overvejelserne om urørt skov. Der er tale om en videreførelse af det udspil til Folketingsbeslutning, som Venstre sammen med en række andre oppositionspartier søgte at få vedtaget uden held den 13. maj 2015, da de var i opposition. I beslutningsforslaget opfordrer forslagsstillerne Regeringen til at udtage 20 procent af de danske statsejede skove inklusive dele af kommunernes og Forsvarets skovarealer til initiativer, der vil sikre optimale forudsætninger for at øge biodiversiteten. I interviewet i dagbladet Politiken lægger ministeren op til, at også privatejede skove kan bringes i spil. Muligheder: - Regeringen italesætter befolkningens mulighed for at bruge naturen i både hverdag og fritid, hvilket Friluftsrådets bør udfordre ministeren på, hvordan skal ske. - Urørt skov kan blive et godt redskab til at sikre en biologisk mangfoldighed, og som organisation kan vi være med til at skabe gode rammer for at få både naturkvalitet og friluftsliv via urørt skov. - Det er positivt, at biodiversitet eksplicit nævnes i regeringsgrundlag; det giver Friluftsrådet et ophæng til at forfølge strategimålet om en rig natur. Udfordringer og bekymringer: - Tvivlsomt, hvor det store arbejde med Natur- og Landbrugskommissionen og Naturplan Danmark føres hen. Friluftsrådet bør holde fast i målene bag de brede aftaler. - I forbindelse med revision af Naturplan Danmark, (som endnu ikke er konkretiseret), kan Friluftsrådet frygte, at elementer som Naturråd og det Grønne Danmarkskort svækkes. - Regeringens udmeldinger om svækkelse af 3-natur er bekymrende, da en indsats for natur ikke kan isoleres til en mindre del af de danske skove via urørt skov. - Udmeldinger om lempelser i landbrugserhverv, blandt andet udfasning af randzoner, er en tilbagegang for natur- og friluftsinteresser. Planlov Fysisk planlægning Erhvervs- og Vækstministeriet D

42 Venstre har signaleret en liberalisering af og markante ændringer i Planloven, hvor det for Friluftsrådet specielt er interessant, at kystbeskyttelseszonen (300 m) og kystnærhedszonen (tre km) bringes i spil, samt visse opgør med forvaltningen af landzonen. Venstre fremlagde i april en politik om landdistrikter, hvori visioner for planloven fremlægges. Efter valget har Regeringen valgt at flytte ansvaret for Planloven fra Miljøministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet. I regeringsgrundlaget står: Vi [Regeringen] vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø. Regeringen vil fjerne loftet over tilladelser til miljømæssigt bæredygtige projekter, således at alle projekter kan imødekommes, såfremt de vurderes at være miljømæssigt bæredygtige. Vi vil liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø. Regeringen vil fjerne loftet over tilladelser til miljømæssigt bæredygtige projekter, således at alle projekter kan imødekommes, såfremt de vurderes at være miljømæssigt bæredygtige. Hvordan visionerne udfoldes blandt andet i relation til kystbeskyttelse, er endnu ikke klarlagt. Men der vil formentlig i første omgang være tale om videreførelse af intentionerne bag de 10 demoprojekter efterfulgt af en større liberalisering og svækkelse af Planlovens bestemmelser. Bekymring: - At Venstre og måske Regeringen lægger op til at lempe de 300 meter kystbeskyttelseszone. - At Venstre og måske Regeringen lægger op til at fjerne de tre km kystnærhedszone. - Både muligheder og bekymringer i forhold til lempelser af Planlovens bestemmelser om muligheder for at bruge eksisterende bygninger i det åbne land til andet end landbrugsformål. Muligheder: - Ingen specielle muligheder, men Friluftsrådet bør bruge diskussionen til at skabe synlighed om organisationen og vores centrale synspunkter. Ministermøde Der afholdes møde med Miljø- og Fødevareministeren den 11. september På bestyrelsesmødet vil Lars Mortensen mundtligt orientere nærmere herom. Bilag: Der er indlagt en række link i teksten (understreget), som i den elektroniske udgave af notatet kan følges for yderligere information. Indstilling: Bestyrelsen drøfter regeringens foreløbige udmelding. Anker Madsen, Torbjørns Eriksen og Christina Kaaber-Bühler, 30. august 2015 D

43 Bestyrelsesmøde den 9. september 2015 Punkt 7 a på dagsordenen Politisk Indsatsområde Færdsel på havet Bestyrelsen nedsatte den juni 2015 Politisk Indsatsområde Færdsel på havet. Indsatsområdet skal redegøre for de adgangsmæssige udfordringer på havet. Det Politiske Indsatsområde skal også forholde sig til problematikken omkring havne i et friluftslivsperspektiv. Der skal på dette møde træffes beslutning om indsatsgruppens sammensætning ud fra følgende uddrag af kommissoriet: Bestyrelsen udpeger af sin midte to-tre bestyrelsesmedlemmer som medlemmer af Indsatsgruppen. Bestyrelsen udpeger blandt de medlemsorganisationer, som viser interesse for at deltage i arbejdet i det Politiske Indsatsområde, op til otte medlemmer af Indsatsgruppen. De enkelt medlemmer repræsenterer de enkelte medlemsorganisationer. Der kan maksimalt udpeges ét medlem for hver medlemsorganisation. Resultatet af Indsatsgruppens arbejde forventes fremlagt senest på bestyrelsesmødet den 9. marts Sekretariatsfunktionen varetages af Christina Kaaber-Bühler i Friluftsrådets sekretariat. Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den juni 2015 udpeget følgende tre bestyrelsesmedlemmer som medlemmer af Indsatsgruppen: Leif Nielsen (formand), Helle Stuart og Merete Ettrup. Følgende medlemsorganisationer har indstillet en repræsentant til indsatsgruppen: 1. Mette Millner, Næstformand i Naturvejlederforeningen i Danmark 2. Steen Wintlev, Dansk Sejlunion 3. Niels Henrik Simonsen, Danmarks Jægerforbund 4. Jan Karnøe, Danmarks Sportsfiskerforbund 5. Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening 6. Anne Svendsen, Træskibs Sammenslutningen 7. Johan Evensen, Sct. Georgs Gilderne 8. Flemming Hørsted, Dansk Amatørfiskerforbund 9. Anders Tranberg Andreasen, Dansk Forening for Rosport 10. Lars Borch, Ungdomsringen 11. Jakob Færch, Formand Dansk Surf & Rafting Forbund 12. Boris Damsgaard, Danmarks Fritidssejler Union 13. Jeppe Jørgensen, Dansk Kano og Kajak Forbund 14. Finn Anker Petersen, Det Danske Spejderkorps 15. Sune Glitrup, Danske Skov- & Landskabsingeniører 16. Rie Iversen, Havkajakroerne D

44 Bilag: Kommissorium for Politisk Indsatsområde Færdsel på havet. Indstilling: Bestyrelsen beslutter, hvilke repræsentanter, der skal udgøre den samlede Indsatsgruppe for Politisk Indsatsområde Færdsel på havet. Leif Nielsen, Christina Kaaber-Bühler og Maria Pilgaard, 24. august 2015 D

45 Bilag punkt 7 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 9. september 2015 Kommissorium for Politisk Indsatsområde Færdsel på havet Baggrund Det er ikke kun langs kysten, at den generelle udvikling påvirker mulighederne for at dyrke friluftsliv. Det er også ude på havet. Eksempelvis påvirker opstilling af havvindmøller og etableringen af akvakulturanlæg mulighederne for at dyrke friluftsliv til havs. Formål Friluftsrådet nedsætter et Politisk Indsatsområde, der skal redegøre for de adgangsmæssige udfordringer på havet. Det Politiske Indsatsområde skal også forholde sig til problematikken omkring havne i et friluftslivsperspektiv. Arbejdsopgaver Det forventes, at Indsatsgruppen udarbejder en beskrivelse og analyse af vilkårene for friluftsudøvernes muligheder for at færdes til havs. Der skal i denne forbindelse også ses på mulighederne for at benytte havne til friluftsformål. Gruppen forventes, at inddrage medlemsorganisationernes erfaringer på området. De deltagene medlemsorganisationer må således være indstillet på at udarbejde konkret materiale, som baggrund for arbejdet i det Politiske Indsatsområde. På baggrund af beskrivelsen og analysen udarbejder Indsatsgruppen et katalog med mulige indsatser for forbedring af friluftsudøverenes muligheder for at færdes og opholde sig til havs. Kataloget over mulige indsatser skal også forholde sig til friluftsudøvernes brug af havne. Leverancer Der forventes udarbejdet en afrapportering til Friluftsrådets bestyrelse. Omfanget af rapporten antages at være på maksimalt sider. Tidsramme Bestyrelsen beslutter på mødet den juni 2015 at invitere medlemsorganisationerne til at indmelde interesse for deltagelse i arbejdet i det Politiske Indsatsområde. Indsatsgruppen nedsættes på bestyrelsesmødet den 9. september 2015 og forventes at forelægge resultatet af Indsatsgruppens arbejde senest på bestyrelsesmødet den 9. marts Medlemmer Bestyrelsen udpeger af sin midte to-tre bestyrelsesmedlemmer som medlemmer af Indsatsgruppen. Bestyrelsen udpeger blandt de medlemsorganisationer, som viser interesse for at deltage i arbejdet i det Politiske Indsatsområde, op til otte medlemmer af Indsatsgruppen. De enkelt medlemmer repræsenterer de enkelte medlemsorganisationer. Der kan maksimalt udpeges ét medlem for hver medlemsorganisation. D

46 Møder Der forventes afholdt maksimalt fire møder i det Politiske Indsatsområdet. Møderne forventes som udgangspunkt afholdt i Friluftsrådets sekretariat, Scandiagade 13, 2450 København SV. Der tages referat fra møderne. Organisation Bestyrelsen udpeger på bestyrelsesmødet den juni 2015 en formand for det Politiske Indsatsområde. Sekretariatsfunktionen varetages af en udpeget medarbejder i Friluftsrådets sekretariat. Økonomi Omkostninger til Indsatsgruppens møder (herunder eventuel rejsegodtgørelse til medlemmerne) afholdes af Friluftsrådet, som en del af budgetposten for indsatsområder (driftsmidlerne). Den sekretariatsmæssige indsats antages at udgøre under 100 arbejdstimer. Ændringer af kommissoriet Såfremt den nedsatte Indsatsgruppe finder behov for at diskutere kommissoriet og foreslå ændringer til dette skal disse godkendes af Friluftsrådets bestyrelse, før de træder i kraft. Bekendtgørelse af kommissorium Kommissorium vedlægges invitation til medlemsorganisationerne om deltagelse i det Politiske Indsatsområde. Kommissoriet gennemgås som første punkt på første møde i Indsatsgruppen. Udarbejdet af Anker Madsen, 5. juni 2015 Godkendt på bestyrelsesmødet den juni 2015 D

47 Bestyrelsesmøde den 9. september 2015 Punkt 7 b på dagsordenen Politiske Indsatsområde Organisationsudvikling. Baggrund: Politisk Indsatsområde Organisationsudvikling blev nedsat på bestyrelsesmødet den juni Indsatsområdet er nedsat med henblik på at opnå Friluftsrådets udviklingsmål: I 2015 har Friluftsrådet støttet medlemsorganisationerne i udvikling af en frivilligpolitik. Indsatsens formål er således at hjælpe organisationerne med at tiltrække nye og fastholde eksisterende frivillige i medlemsorganisationerne, herunder associerede frivillige. De involverede organisationer har været Cyklistforbundet, Dansk Faldskærms Union, Dansk Islandshesteforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug og Sct. Georgs Gilderne. Cyklistforbundet har dog trukket sig ud af indsatsområdet i starten af 2015 på grund af manglende ressourcer. Siden sidst: Sidste status på det politiske Indsatsområde Organisationsudvikling forelå på bestyrelsesmødet i juni Der var indkaldt til et afsluttende møde i indsatsområdet i maj 2015, som dog blev aflyst på grund af for få tilmeldte. For at runde indsatsområdet ordentligt af blev der indgået samarbejde med konsulenthuset Ingerfair, som har bidraget med at udarbejde en model for udarbejdelse af en frivillig-strategi. Modellen er blevet til på baggrund af det materiale organisationerne har arbejdet med i 2014/2015 samt en syntese af nogle af de udfordringer de enkelte organisationer har oplevet gennem forløbet. Modellen indeholder fem kapitler: organisering, rekruttering, fastholdelse, klargøring af organisationen til den nye strategi og ledelse af frivillige. I kapitel et findes for eksempel de gode argumenter for udarbejdelse af en frivilligstrategi og i kapitel fire er nogle af de udfordringer, som organisationerne har peget på i forløbet adresseret, og der gives anbefalinger til håndtering. I begyndelsen af juli 2015 fik de involverede tilsendt den endelige model for udarbejdelse af en frivilligstrategi sammen med evalueringsspørgsmål for indsatsområdet. Modellen kan findes på hjemmesiden: Konklusion: Det var hensigten, at organisationerne ved vejs ende i indsatsområdet fik formuleret hver deres frivilligstrategi. Det har imidlertid vist sig at være et for ambitiøst ønske. Dog er næsten alle organisationer kommet i gang med interne drøftelser, har løftet arbejdet ud i udvalg, lokalafdelinger eller lign. og nogle har planer for, hvornår en frivilligstrategi skal være udfærdiget. Selvom emnet har haft alle organisationernes interesse, har tildelingen af ressourcer været meget forskellig fra organisation til organisation, hvilket har haft indflydelse på, hvor langt man er nået. Det er vores indtryk - og meldingerne fra evalueringen - at indsatsområdet har været en vitaminindsprøjtning for langt de fleste medvirkende organisationer, at det har givet inspiration og indsigt at drøfte de samme problemstillinger i de enkelte organisationers meget forskellige virkelighed, og at indsatsområdet har givet organisationerne et afsæt for at komme i gang med udvikling og refleksioner om frivillige. Det blev også klart, at de organisationer som har et stort professionelt sekretariat har haft noget nemmere ved arbejdet med en frivilligstrategi, da ressourcerne for de mindre organisationer er en klar begrænsende faktor. D