Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. udbedring af råd- og svampeskader udbedring af skimmelsvampskade

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Råd og svamp mv. Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning udbedring af Natursten Finishhugning af af insektangreb granit 27/ udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. udbedring af råd- og svampeskader udbedring af skimmelsvampskade Undervisningsministeriet. Februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Hansenberg og Goritas Bygningsundersøgelse. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Råd og svamp mv. Udbedring af insektangreb, Udbedring af råd- og svampeskader, Udbedring af skimmelsvampskade, Februar 2011 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Hansenberg og Goritas Bygningsundersøgelse.

2 Side 1

3 Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Materialet er udarbejdet for at understøtte mål i 3 uddannelser: 45856, Råd og svamp mv. udbedring af insektangreb 1,0 dag Deltagerne kan medvirke ved identifikation af, samt forestå udbedring og forebyggelse af skader forårsaget af insekter i trækonstruktioner , Råd og svamp mv. udbedring af råd og svampeskader 1,5 dage Deltagerne kan medvirke ved identifikation af, samt forestå udbedring og forebyggelse af skader forårsaget af råd og svampe i trækonstruktioner , Råd og svamp mv. udbedring af skimmelsvampeskader 1,0 dag Deltagerne kan medvirke ved identifikation af, samt forestå udbedring og forebyggelse af skader forårsaget af skimmelsvampe i trækonstruktioner. For alle tre uddannelsesmål gælder endvidere, at deltagerne kan udfører og planlægge arbejdet under hensyn til gældende lovgivning, miljøforhold, arbejdsmiljø, relevante anvisninger, vejledninger og forsikringsbestemmelser. Målgruppen Faglærte tømrer og bygningssnedkere er primær målgruppe. Andre håndværksgrupper, der er beskæftigede i byggeri med indbygning af organiske materialer, kan ligeledes få udbytte af kurset. Varighed Antal dage, som anført i uddannelsesmålet dage. Kompendiet Kompendiet kan anvendes på tværs af de enkelte kurser og kan desuden anvendes som opslagsbog. Goritas Bygningsundersøgelser har stillet materiale til rådighed, som indgår i kompendiet. Det fremgår, hvilke sider og afsnit, Goritas bygningsundersøgelser har bidraget med. Fiberline Composites har desuden stillet materiale til rådighed i forbindelse med udbedring af rådskade. Cand. Scient. Agela Steinfurt, vicedirektør og laboratorieleder i Goritas bygningsundersøgelse, har rådgivet ved udarbejdelsen af nærværende kompendium. Udvalget takker Goritas bygningsundersøgelser samt faglærere, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Side 2

4 Indholdsfortegnelse Forside... 4 Træs vækst og opbygning... 5 Biologisk nedbrydning af træ Svampe, hvad er svampe Skimmelsvampe Bakterier Insekter Relativ luftfugtighed/træfugt Kemisk nedbrydning Lysets nedbrydning Brand termisk nedbrydning Beskyttelse af træ Imprægneret træ hvor bør det anvendes Kemisk træbeskyttelse Superwood Varmebehandlet træ Udtag træprøver korrekt Statistik for bygningssvampe Vækstvilkår for de vigtige svampearter Skimmelsvampe Teglmoseskolen Nye huse ødelagt af skimmelsvamp Sammenhæng mellem dårligt indeklima og indlæring Eksempler på positiv udnyttelse af skimmelsvampe Til medicin Til mad Bekæmpelse af forurening Eksempler på skimmelsvampes skadevirkninger Eksempler på skimmelsvampe der gror i bygninger Undersøgelse og renovering Beskyttelse af personer der arbejder med renovering af skimmelramte bygninger Valg af renoveringsmetode Eksempler på midler der kan afrense skimmel Sanering af lugt Når du støder på skimmelsvampe Bilag A: Artsbeskrivelser af svampe Bilag B: Artsbeskrivelser af insekter Bilag C: Udbedringsmetoder/vejledninger Renovering med fiberline Side 3

5 Råd, svamp og skadedyr i bygninger Foto: Goritas Side 4

6 Side 5

7 Side 6

8 Side 7

9 Side 8

10 Side 9

11 Side 10

12 Biologisk nedbrydning af træ Den biologiske nedbrydning af træ inddeles i nedenstående 3 hovedgrupper: Side 11

13 Svampe Bakterier Insekter Af disse 3 nedbrydere af træ, er bygningssvampe (Ægte Hussvamp, Gul Tømmersvamp, Korkhat m.fl.) de alvorligste og mest omkostningsfulde. I de kommende år er der udsigt til, at skimmelsvampe vil overtage førstepladsen med hensyn til omkostningerne ved bekæmpelse med de, til tider, betydelige giftige indvirkninger på menneskers helbred. Svampe, hvad er svampe? Da svampe ikke kan udnytte sollyset (fotosyntese) til opbygning af sukkerstoffer som planter kan, hører de ikke til planteriget. Svampene er lige som organismer i dyreriget nødt til at udnytte, direkte eller indirekte, planternes evne til at omdanne uorganiske stoffer til organiske stoffer. Både svampe og dyr får altså deres energi ved nedbrydning af organiske stoffer. Svampenes celler er omgivet af en stiv cellevæg og ligner på denne måde planteverden, de adskiller sig fra bakterier, der ikke har nogen egentlig cellekerne. På baggrund af ovenstående kan man altså konkludere, at svampe hverken hører under planteriget, dyreriget eller til gruppen af bakterier, men danner sit helt eget rige. Svamperiget. Det antages, at svamperiget tæller mere end en million arter. Heraf er det kun ca som er kendt. Heraf er det kun ca. 30 arter der normalt angriber vore bygninger. Svampes livscyklus: Svampesporer. Svampesporer kan sammenlignes med planteres frø og sikrer på denne måde formeringen af svampe. En almindelig champignon kan udvikle 18 milliarder sporer. Overalt er der derfor svampesporer. I vores hår, på vores tøj og på vores byggematerialer. Man regner med, at der hver time falder mellem 5000 og sporer i naturen pr. kvadratmeter, afhængig af årstiden. Mange af sporerne havner også i vore huse. Alt træ er derfor inficeret med adskillige slags sporer, der blot venter på de rette betingelser for at spire. Hyfe. Hyfer kan sammenlignes med en plantes spire. Det kræver de helt rette betingelser, for at en spore kan spire til en hyfe. Mycelium. Hyfen danner ved den videre vækst et forgrenet netværk som kaldes et mycelium. Myceliet er den egentlige svamp. Frugtlegemet. Frugtlegemet sætter svampen når den skal formere sig. Her udvikles sporerne. Det er den del af svampen, vi ofte ser i naturen, og den del af svampen vi, ved nogle arter, ynder at spise. Side 12

14 Svampes livsbetingelser: Ilt. Da svampe ikke er i stand til at anvende fotosyntese som planter, er de afhængige af ilt ligesom organismer tilhørende dyreriget. Man kan med andre ord drukne en svamp. Denne metode har været brugt til bekæmpelse af svampe i træskibe. Man sænkede simpelthen skibene i en periode, hvorefter man bragte dem flot igen. Næring. Svampe må hente energi fra planter eller fra dyr. Varme. Svampe er afhængige at en passende temperatur for at kunne trives. I kolde perioder går væksten i stå som ved planter. Fugt. Svampe behøver væske. En træfugt på 20 % er nødvendig for at bygningssvampe kan gro. Visse svampearter kan over længere tid ligge i tørkedvale. Lys. For at svampe kan sætte frugtlegmer, er de afhængige af lys. Det forekommer at svampe sætter frugtlegmer i mørke (mørkelegemer). Disse frugtlegmer vil være golde og ligner slet ikke de frugtbare frugtlegemer. Svampemycelium har ikke behov for/kan ikke tåle lys, og en svamp kan derfor sagtens nedbryde en trækonstruktion i mørke. Svampe kan formere sig kønnet og ukønnet. Ved ukønnet Side 13

15 formering kan det ske ved afsnøring af myceliet, eller ved, at inficeret træ flyttes fra et sted til et andet. Den ukønnede formering vil derfor være identisk med moderindividet. Ved kønnet formering kræves der mere energi, men den har den fordel, at sporene har arveanlæg fra to individer. Det giver svampen mulighed for at tilpasse sig forskellige miljøer. Brunmuld: Nogle arter at svampe nedbryder alene træets cellulosefibre. Denne nedbrydningsform kaldes for brunmuld. Man kan kende nedbrydningsformen ved en mørk misfarvning af træets overflade. Træet bliver skørt, samtidig med at det skrumper, revner på langs og tværs af træets åre/længderetning og falder hen i sprækkeklodser. Brunmuld forekommer fortrinsvis på nåletræ. De vigtigste tømmersvampe, som Ægte Hussvamp (Sarpula lacrymans), Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana), hvide tømmersvampearter (Antrodia sp.) og korkhatarter (Gloeophyllum sp.) forårsager denne muldtype. Foto: Goritas Hvidmuld. Denne nedbrydningsform er forårsaget af svampearter, hvis enzymer både nedbryder træets cellulose og lignin. Nedbrydningen af træet sker fra cellernes inderside, således at veddet bliver blødt, affarvet og fibret. Træet får en trevlet struktur. Side 14

16 Denne nedbrydningsform forekommer både på nåle- og løvtræ og bliver hovedsagelig forårsaget af svampearter, som angriber udvendigt træværk. Som de vigtigste svampearter kan nævnes Barksvampe (Corticiacear), Sammenhængende Ildporesvamp (Phellinus contiguus) og visse andre arter af poresvamp (Polyporaceae). Foto: Goritas Gråmuld. Gråmuld, også kaldet overfladeråd, er en speciel nedbrydningstype forårsaget af en række mikrosvampe. Hovedsageligt nedbrydes træets cellulose. Angrebet sker i træets cellevæg, hvor der dannes huller af en karakteristisk form. Dette resulterer i en speciel nedbrydningstype. Træet bliver først gråligt, senere mørkt med en mør overflade og meget fine sprækkeklodser, som også kan være uregelmæssige og mere dybtgående. Det skal fremhæves, at nedbrydningen ikke sker i et sådant omfang, at der skal regnes med en reduktion af styrke i bærende konstruktioner. Træværket nedbrydes meget langsomt. Foto: Goritas Side 15

17 Skimmelsvampe. I de senere år er der kommet mere fokus på de skadevirkninger, væksten af skimmelsvampe har på indeklimaet i vore bygninger. Skimmelsvampe nedbryder ikke træets styrkeevne, men kan gøre træet mere vandsugende med risiko for trænedbrydende bygningssvampe til følge. Det er ofte, at bygningstømmer er angrebet af blåsplint. Desværre er viden om skimmelsvampe normalt ikke udbredt hos bygningshåndværkere og projekterende. Derfor sker det ofte, at skimmelproblemer bliver indbygget i helt nye huse! Foto: Goritas Bakterier. Bakterier trives i træ som udsættes for stor fugtighed. For eksempel som følge af vådlagring af træ, men kan også findes i træ, der i perioder opfugtes. Bakterierne nedbryder træ meget langsomt. Hovedproblemet med bakterierne er, at de angriber trakeidernes ringporer. Træet bliver derfor meget vandsugende, med risiko for angreb af bygningssvampe til følge. Foto: Agricultural Research Service Side 16

18 Insekter. Insekter er ligeledes et vigtigt led i naturens kredsløb af trænedbrydere. Insekter er den artsrigeste dyregruppe man kender med ca. 1 million beskrevne individer. Det er dog meget få insekter der er i stand til at angribe bygningstømmer. Mange af de insekter, vi finder i bygningers loftrum og andre steder er ganske harmløs, for eksempel Guldøje. De insekter, der optræder som skadedyr i gavntræ, gennemgår en fuldstændig forvandling. Deres udvikling går gennem et larvestadie, og det er larven, som er det egentlige skadedyr. Når æggene klækkes i træets sprækker, gnaver de små laver sig ind i træet. Efterhånden som de vokser, bliver gangen større. Udviklingen i træet kan tage flere år, afhængig af temperatur, fugtighed og træart. Træets vandindhold er afgørende for larvens trivsel. Når et insekt har fuldendt sin barndom som larve og puppe, gnaver det sig ud af træet gennem et flyvehul. Dette flyvehul kan være det første tegn på, at der er skadedyr i træet. De vigtigste træødelæggende insekter, som har betydning for de styrkemæssige egenskaber af træet, er husbuk, almindelig borebille og rådborebiller. Myrer, særligt herculesmyrer, der i deres udvikling ikke gennemgår en fuldstændig forvandling, har også en betydning som skadedyr i forarbejdet træ. Myrer bor i træet og gnaver især i vårved, mens høstved ofte bliver tilbage. Gangene er tomme med afrundede kanter. Det angrebne træ har sandsynligvis været udsat for fugttilgang og er mørnet i forvejen af råd eller svampeangreb. Herkulesmyre Foto: Niels Sloth billed: NNS-Miljø Side 17

19 Insekters livscyklus: Indsatte billede : Goritas Kilde: Nedbrydning og beskyttelse af træ, Erhvervsskolernes Forlag. Side 18

20 Sammenhæng mellem relativ luftfugtighed og træfugtighed ved ca. 20 C. Træets ligevægtsfugt Træ er et såkaldt hygroskopisk materiale. Det vil sige at træet optager og afgiver fugt afhængigt af den omgivende temperatur og relative luftfugtighed. Træet indstiller sig således over tid, afhængig af træart og dimension, til det aktuelle omgivende klima. Træfugt i % Relativ Side 19

21 Træfugtigheden siges på dette tidspunkt at have indstillet sig på ligevægtsfugtigheden. På figur side 20 er ligevægtsfugtigheden ved 20 C vist ved forskellige relative luftfugtigheder og typiske anvendelser. Ved højere temperaturer ligger kurven en smule højere, og ved lavere temperaturer er det omvendt. Eksempel: Opbevares træ ved ca. 80 % relativ luftighed og ca. 20 C vil det med tiden indstille sig på ca. 17 % fugtindhold. På nederste vandrette skala opsøges 80 % relativ luftfugtighed og linien følges herfra lodret op til skæring med kurven. Fra dette skæringspunkt følges linien vandret til skæring med den lodrette skala og ligevægtsfugtigheden 17 % fugtindhold aflæses. Vands binding i træ Træ er opbygget af små byggesten, såkaldte celler. Hver celle består af en cellevæg og et cellehulrum. I frisk træ findes vand både som frit vand og bundet vand. Det frie vand findes i cellehulrummet, se figur 2 tv. Det er det frie vand der udtørres hurtigst. Det bundne vand findes i cellevæggen, hvorfra det afgives og optages noget langsommere end det frie vand, se figur 2 i midten. På figur 2 th. ses en celle hvor alt vand er tørret bort. Figur 2 Skematisk afbildning af vand i træ. Kilde: Træfagenes materialelære erhvervsskolernes forlag Side 20

22 Fibermætningspunktet Når det frie vand i cellehulrummet er borttørret men cellevæggene stadig er fyldt med vand, siges træet at have nået fibermætningspunktet. Vandindholdet ved fibermætningspunktet er træartsspecifikt og ligger i intervallet fra ca. 25 % til 35 %, men regnes normalt som 28 %. Svind og udvidelse Træ skal tørres til samme fugtniveau, som findes der hvor det skal anvendes. Ellers vil træet ændre dimension når det indstiller sig til ligevægtsfugtigheden. Resultatet af dette kan være ødelæggende for et byggeprojekt. Derfor sælges træmaterialer til tider i lufttæt emballage. Et trægulv bør f.eks. være tørret til et fugtindhold på 8 % +/- 2 % svarende til ligevægtsfugtigheden møbeltørt, se figur 1. Dimensionsændringer Ved fugtændringer under fibermætningspunktet, dvs. ændring i indholdet af det bundne vand, opstår et svind eller en udvidelse af cellens volumen. Det er denne ændring af cellevolumenet, der gør at træet ændrer dimension ved ændring af fugtindholdet. Størrelsen af dimensionsændringen afhænger af træart. Side 21

23 Kemisk nedbrydning Svage syrer har kun ringe virkning på træ, mens stærke syrer, som f.eks. svovlsyre eller saltsyre (der bruges ved murerarbejde) er stærkt ødelæggende. Alkaliske stoffer (baser, lud) opløser træet, så det bliver trevlet. Det gælder også nogle rengøringsmidler, som bruges i husholdningen samt soda og natronlud. Trærensningsmidler er hyppigt stærkt alkaliske, så en behandling bør gå rimeligt hurtigt og afsluttes med neutralisering ved hjælp af en svag syre. Kemisk skade på udendørs træværk ses undertiden ved søm, skruer, bolte og beslag, især fra ubeskyttet eller mangelfuldt beskyttet jern. Man må regne med korrosion, når træfugtigheden er mere end 15 %. Visse træarter er mere sure end andre. Surhed fremmer korrosion på metaller. Korrosionsprodukterne er hyppigt mørke og kan være årsag til f.eks. sorte striber ved søm. Lysets nedbrydning Træs overflade forvitrer under påvirkning af lys og regn. Træet får en karakteristisk grå patina. Processen indledes især af de ultraviolette stråler i sollyset. En fotokemisk proces frigør stoffet lignin som meget fine brune partikler - først i midtlamellen mellem træets celler og derefter i cellevæggene. Ligninpartiklerne kommer frem på træets overflade og farver træet brunt. Farvningen kan også indeholde farvestoffer der kan vaskes ud af træet. Disse er normalt brune til rødlige. Forvitringsprocessen kan herefter forløbe på to måder: Træoverflader, der ikke rammes af regn, f.eks. under et tagudhæng, forbliver brune og eventuelt skjoldede i en overgangszone med ringe regnpåvirkning. Stærkere regnpåvirkning fører til udvaskning af såvel ligninpartiklerne som af de brune farvestoffer. Tilbage står træoverfladen dækket af frilagte, meget fine, næsten farveløse cellulosetråde - som fehår - i en lysegrå kulør. De reflekterer sollyset og yder det underliggende træ nogen beskyttelse. Side 22

24 Regn og vind slider imidlertid cellulosetrådene af og blotter træoverfladen. Derefter frigør den fotokemiske proces på ny lignin i et tyndt overfladelag. Træoverflader, der rammes af regn, bliver fugtige, og fordi sollyset trænger dybere ned i opfugtet træ, fremmes nedbrydningen. Processen sker hurtigst i det lettere vårved med store cellehulrum, og træets overflade får en reliefstruktur som et vaskbræt med høstved i kammene (hyppigt som mørke striber). På dette tidspunkt i processen - eventuelt tidligere - er den regnpåvirkede eller blot kondenspåvirkede del af træoverfladen imidlertid blevet invaderet af mørke skimmelsvampe. Træoverflader af alle træarter kan således påregnes at blive brune, hvor de ikke rammes af regn, og grå i varierende mørke nuancer, hvor de rammes af regn. Overfladen bliver riflet som et vaskebræt med høstved i kammene. Foto: Jan Hyldgaard Christensen Forvitringens afslidning af en træoverflade andrager fra 1 til 10 mm pr. århundrede (Kilde: Willeitner, H. und Schwab (1981). Nyere og ældre eksempler på forvitring af Thuja (= Western Red Cedar der har vokset i Danmark) kan ses på Brødremenighedens huse i Christiansfeld. Andre eksempler på ældre vejrpåvirkede træoverflader kan opsøges på frilandsmuseer med gamle huse. Side 23

25 Brand - Termisk nedbrydning Træ kan brænde, men det er ikke ensbetydende med en øget risiko for brand at bruge træ i konstruktionen. Træ har trods sin brændbarhed gode branddrøje egenskaber, og man har i dag en stor viden om præcis hvordan træ opfører sig hvis det udsættes for brand. Ved stigende temperatur vil træ først afgive vand og tørre. Dernæst omdannes stof, der afgives som ikke-brændbare gasser (luftarter). Ved fortsat højere temperaturer afgiver træet brændbare gasser, der kan antændes, og ved endnu højere temperaturer vil de selvantænde. Efter nogen tid er de omdannelige stoffer forgasset og afgivet. Tilbage er trækul, som kan gløde bort: Side 24

26 Side 25

27 Side 26

28 Side 27

29 Side 28

30 Side 29

31 Side 30

32 Imprægneret træ - hvor bør det anvendes? Imprægneret træ kan anvendes hvis der er behov for at forlænge træets levetid. Imprægnering er kun nødvendigt hvor en fornuftig konstruktiv træbeskyttelse ikke er mulig eller hvis der kan være risiko for personsikkerheden, hvis konstruktionen bryder sammen. Det kan være fornuftigt at overveje om man kan opnå samme levetid ved at bruge alternative træarter med høj naturlig holdbarhed evt. i kombination med en overfladebehandling. Valg af træart, kvalitet og behandling Man kan nedbringe risikoen ved at forbedre den konstruktive beskyttelse. Træs naturlige holdbarhed varierer betydeligt fra træart til træart og er afhængigt af veddets karakteristika. Nåletræarter som Thuja (Western Red Cedar), Lærk og Douglasgran samt løvtræarter som Eg og Robinie er blandt de træer som er særligt modstandsdygtige overfor nedbrydning. Tilsvarende er mange tropiske træarter, såsom Teak, Azobé, Greenheart og andre fra naturens hånd meget modstandsdygtige overfor nedbrydning. Man skal være opmærksom på, at karakterisering af holdbarhed altid gælder kerneved, mens splintved normalt har ringe holdbarhed.. Udendørs anvendelser Imprægneret træ finder traditionelt anvendelse til: Træstolper i jord, søer og havvand samt i konstruktioner, hvor almindeligt træ nedbrydes hurtigt. Altaner, trapper, stilladser, bærende søjler og tilsvarende udendørs konstruktioner, hvor personsikkerheden er vigtig. Vindskeder, sternbrædder og bundremme i vægge og tilsvarende konstruktioner, som er vanskelige at udskifte. Træfacader og terrasser, for at forlænge levetiden og lette vedligeholdelsen. I figur 2 er vist eksempler på træbeskyttelsesklasser for fyr til udsatte komponenter på et hus. Side 31

33 Anbefalede træbeskyttelsesklasser til komponenter af fyr i hus og have (Kilde: Erik Borsholt et al. TRÆ Se tillige artiklen: Konstruktiv træbeskyttelse: Valg af træ. Indendørs anvendelse Normalt er der ikke behov for at anvende trykimprægneret træ indendørs, fordi træfugtigheden her er så lav, at der ingen risiko er for råd- og svampeangreb. Men det kan bruges til reparationer efter svampeangreb, og hvor det udsættes for fugt, f.eks. i brusenicher med træbeklædning. Hvor må man ikke anvende trykimprægneret træ? Trykimprægneret træ må ikke bruges, hvor det kan komme i direkte kontakt med levnedsmidler og foderstoffer, f.eks. til siloer, trug, bordplader i levnedsmiddelindustri og lignende. Træet bør desuden ikke anvendes, hvor det kan komme i direkte og længerevarende kontakt med huden, da nogle mennesker kan udvikle allergi det gælder især for kromholdigt, importeret træ. Side 32

34 Kemisk træbeskyttelse Imprægnering Træ som er uafdækket og derfor bliver direkte udsat for opfugtning, beskyttes bedst med et imprægneringsmiddel, som er bragt så langt ind i træet som muligt. Imprægneringsmidlerne indeholder stoffer som begrænser livsbetingelserne for svampe og insekter. Ved imprægnering af skovfyr, som er den mest almindelige træart til imprægnering i Danmark, bør imprægneringsmidlet normalt trænge helt ind til kernen, som i sig selv er relativt varig. Derved opnår hele træstykket en god beskyttelse. Den mest almindelige metode til at gennemimprægnere træ helt til kernen er trykimprægnering. Hvor kravene til indtrængning er mere beskedne, kan anvendes vacuumimprægnering. Processerne, som minder om hinanden, består i at man gennem en kombination af vacuum og tryk suger og trykker imprægneringsmidlet ind i træet. Læs mere om metoderne på trae.dk NTR-mærket (figur 1) viser, at træet er imprægneret i overensstemmelse med Nordisk Træbeskyttelsesråds regler og at træet overholder EN-standarden. NTR-mærket afspejler inddelingen i fire træbeskyttelsesklasser, svarende til den fugtbelastning træet er imprægneret til at kunne modstå. Ved hjælp af tabel på næste side kan man således afgøre hvilken træbeskyttelsesklasse der skal bruges til en given trækonstruktion. I Danmark anvendes der typisk træ af fyr eller gran til konstruktioner. Fyr kan imprægneres effektivt, hvorimod det er vanskeligere at imprægnere rødgran. Kilde: Træfagenes materialelære erhvervsskolernes forlag Side 33

35 Kilde: Træfagenes materialelære erhvervsskolernes forlag Side 34

36 Superwood Processen trin for trin Vores træ kommer fra Vida Woods savværk i Sverige samlet i træpakker. På vores fabrik i Hampen køres træet ind i de lukkede behandlingsbeholdere, hvor imprægneringen finder sted. Behandlingen er usynlig og er effektiv hele vejen ind til kernen i træet. Efter endt behandlig er Superwood modstanddygtigt overfor råd og svamp. Alligevel fremstår det lige så lyst og let som ubehandlet træ. 1) Træet placeres i den lukkede beholder. Kuldioxid og træbeskyttelse tilføres. Tryk og temperatur øges. 2) Den såkaldt superkritiske tilstand opnås, og kuldioxiden bærer nu træbeskyttelsen ind i træet. 3) Træbeskyttelsen optages ensartet i al træet fra inderst til yderst. Hele pakken bliver behandlet på én gang. 4) Tryk og temperatur vender tilbage til udgangspunktet. Side 35

37 Her ses et eksempel på et bræt der er imprægneret til kernen og fordelingen af aktive stoffer i brættet. Sådan bliver grantræ til Superwood Hemmeligheden bag Superwood er en patenteret teknologi, hvor træbeskyttelsen bringes ind i grantræet ved brug af såkaldt superkritisk CO2. Det betyder kort fortalt, at vi bringer kuldioxid i en tilstand, hvor det virker som bæremiddel for svampedræbende midler. Det sker ved højt tryk kombineret med høj varme. Imprægneringsmidlet består af tre organiske fungicider, der opløses og transporteres af kuldioxiden til de er trængt helt ind i kernen af træet. Kuldioxiden ledes ud igen og genanvendes. Efter imprægneringsprocessen har træet den samme fugtprocent og de samme naturlige egenskaber som før behandlingen. Det betyder at træet, ud over at være imprægneret til kerne mod råd og svamp, stadig har sin naturlige farve, er tørt og formstabilt og lige til at arbejde med. Test under ekstreme forhold Superwood i Malaysia I samarbejde med Teknologisk Institut har vi testet Superwood brædder på testområdet Forest Research Institute i Malaysia. Her betyder den høje temperatur og luftfugtighed ifølge Teknologisk Institut, at et års test i regnskoven svarer til fem år i Danmark for et bræt, der står ude. Først efter, hvad der svarer til 20 år i Danmark, uden overfladebehandling og vandret eksponeret, er der tegn på begyndende nedbrydning i overfladen af Superwood. Sammenligningsbrædderne er derimod hårdt angrebne eller rådnet væk. Side 36

38 Instituttet skrev blandt andet: Den første indledende test har nu været eksponeret i 19 måneder i Malaysia og 23 måneder i Danmark. De imprægnerede prøver (Superwood) viser ingen rådskader men lidt misfarvning i overfladen. Derimod er de uimprægnerede prøver i Malaysia helt nedbrudte. Pas godt på træværket Træværk kræver omhyggelig vedligeholdelse. Ekspert fra GORI giver her nogle gode råd. Selv om Superwood er en imprægneringsmetode med lang holdbarhed, er det en rigtig god idé at sørge for at behandle overfladen med træbeskyttelse og løbende sørge for at vedligeholde træværket. Den milde og fugtige danske vinter er ikke god for træværket, for netop sådan et klima skaber ideelle vækstbetingelser for alger og andre former for belægninger, som kan nedbryde træet. GORIs produktchef Jannie Essendrop giver gode råd til, hvordan træværket bedst behandles og vedligeholdes: Rens først Forbered træbeskyttelsesarbejdet ved at fjerne snavs, belægninger mv. Alger og Side 37

39 skimmelsvamp kan med tiden føre til råd og svampeangreb. God rengøring er med til, at træbeskyttelsen kan få fat og dermed beskytter træværket bedre. Selvom rengøringen tager tid, betaler den sig i det lange løb - for træbeskyttelsen holder bedre og det varer længere tid, før man skal i gang igen. Tjek fugtigheden Foråret er starten på træbeskyttelsessæsonen, og den fortsætter langt ind i efteråret, hvis vejret ellers er tørt og lunt, og døgntemperaturen er over 5 C. Generelt kan man sige, at det er sæson, når træet ikke er for fugtigt og vejret ikke for vådt eller for varmt. Det er ikke optimalt at male i direkte sol, fordi træbeskyttelse tørrer op, inden den når at trænge ordentligt ned i træet. Luftfugtigheden må heller ikke være for høj, maksimalt 80 %. Derfor er det en god idé at bruge en vejrstation, der måler temperatur og luftfugtighed. Træets fugtighed må højst være 18 %, og det måles mest præcist med en fugtighedsmåler. Nyt træ Hvis der er tale om nybygning af en terrasse, en garage eller et haveskur eller beklædning med nye Superwood-profiler, er fremgangsmåden lidt enklere. Ved leveringen er Superwood tørt og derfor nemt at arbejde med, når overfladen skal behandles med træbeskyttelse. Tjek for en sikkerheds skyld træets fugtighed og sørg for, at vejret er lunt. Totaløkonomisk vinder Side 38

40 Fremtidssikret investering til glæde for miljøet og budgettet Superwood er gennemimprægneret i kernen mod råd og svamp og fordi det er sket uden brug af tungmetaller gør du miljøet en stor tjeneste. Superwood holder samtidig længere, er lettere at arbejde med og transportere. Dette fremtidssikrer din investering og giver dig en række fordele, når du bruger Superwood i dine projekter. Sammenligner man de følgeomkostninger, der normalt er efter anskaffelsen af træ til byggeprojekter, så er vores erfaring, at Superwood også her er en totaløkonomisk vinder. Fordelene er desuden afhængige af dit byggeprojekt, og vi anbefaler, at du selv sammenligner, næste gang du benytter Superwood. Når du arbejder med Superwood, så husk at tage højde for følgende: Spar tid på grundingen Der bruges færre penge og mindre tid på at grunde træet mod råd og svamp, idet Superwood allerede er imprægneret ind i kernen og dermed også på alle sider af brætet uden tungmetaller. Hurtigere overfladebehandling med nye farvemuligheder Superwood bibeholder træets naturlige farve efter imprægnering. Det giver dig mulighed for, at arbejde med transparente farver på den naturlige træfarve. Den naturlige træfarve gør det også muligt at spare tid og maling, da malingen dækker med få overfladebehandlinger på Superwood modsat traditionelt imprægneret træ, der er grønt og ofte vådt i overfladen. Side 39

41 Lettere montage Superwood er i bogstaveligste forstand let at arbejde med. Træet er tørt efter imprægnering og vejer derfor væsentligt mindre end traditionelt imprægneret træ, der ikke er eftertørret. Superwood er derfor både billigere og nemmere at transportere samt let at arbejde med under håndtering og montage. Skån værktøjet Du undgår unødigt slidtage på dit værktøj, når du arbejder med Superwood. I modsætning til traditionelt imprægneret træ, indeholder Superwood-imprægneringen ingen metaller, der ellers normalt ville have slidt på værktøjet. Nemmere at sætte op Superwood vrider sig mindre en for eksempel lærk, hvilket betyder besparelse på søm og skruer til opsætning derudover skal lærk modsat Superwood grundes mod råd og svamp. Miljørigtig bortskaffelse Det koster ikke noget at bortskaffe Superwood. Da Superwood ikke indeholder tungmetaller kan det bortskaffes som almindeligt brandbart affald og du har derfor ingen omkostninger til opbevaring af affaldstræ eller deponi, som det er tilfældet med traditionelt imprægneret træ. For håndværkerne betyder det, at der ikke skal anskaffes/lejes en ekstra container til bortskaffelse af træaffald, som det er tilfældet med traditionelt imprægneret træ. Varmebehandlet træ Svanemærket ThermoWood Finnforest ThermoWood er en ny generation ThermoWood-behandlet træ. Med øget naturlig varighed, en smuk brunlig lød og miljømærket med Svanen. Finnforest ThermoWood er til udvendig anvendelse produceret af fyrretræ, mens der til indvendigt brug både anvendes grantræ og fyrretræ. De forskellige træsorter gennemgår den avancerede og effektive ThermoWoodbehandling. Resultatet er en smuk brunlig lød og tilmed en øget varighed mod angreb fra skimmel eller svamp. Det gør produktet til et godt alternativ til imprægneret træ, lærk eller eksotiske Side 40

42 træarter. ThermoWood har ved højeste varmebehandling en levetid på linje med f.eks. teaktræ. Fordele ved ThermoWoodbehandlet træ: Unik formstabilitet. Træet hverken slår eller vrider sig. Let - og uden spændinger. Nem forarbejdning og montage Baggrunden for udviklingen af ThermoWood Mange danskere har en klar miljøholdning til de produkter, de køber og forbruger. Dette gælder også trykimprægneret træ. Næsten alle er bevidste om, at tilsætningen af kemikalier til træet medfører miljøbelastning og at den senere bortskaffelse af træet er problemfyldt. Ikke for os selv måske men for vore børn og børnebørn. Derfor har Finnforest videreudviklet en metode, der kan forlænge træs levetid med op til flere gange. Metoden er at varmebehandle træet. Varmebehandling af træ er ingen ny opfindelse. Den har rødder helt tilbage til vikingetiden, hvor man forkullede ydersiden af de træpæle, der skulle i jorden eller de pæle, som blev udsat for vand eller konstant fugt. Man vidste ikke hvorfor, men akkumuleret viden gennem generationer fortalte vore forfædre, at holdbarheden blev mangedoblet ved kraftig opvarmning af pælene. Side 41

43 Finnforest producerer en ny generation af varmebehandlet træ, der er produceret af langsomtvoksende finsk nåletræ. Varmebehandlingen giver det såkaldte ThermoWood en smuk og brunlig farve og bemærkelsesværdig længere holdbarhed. Det miljømæssige alternativ til trykimprægnering Selve behandlingsmetoden er også skånsom over for miljøet. Ingen kemikalier eller giftige gasser føres ind i træet. Det betyder bl.a., at når træet til sin tid skal bortskaffes, kan det foregå helt uden problemer. Træet kan afleveres til lossepladsen eller brændes i brændeovnen uden at belaste miljøet. Bearbejdning og efterbehandling af ThermoWood Varmebehandlet træ er nemt at bearbejde. Da forarbejdningsprocessen har gjort træet gennemtørt, vejer det langt mindre end traditionelt anvendt træ. Træet fremstår således hårdere, men mere skørt end tilsvarende træsorter. Derfor er træets glatte overflade nem at male eller oliebehandle. En efterbehandling er nødvendig, hvis den mørke brunlige lød, som varmebehandlingen har givet, ønskes bibeholdt. ThermoWood må ikke have direkte jordkontakt og bør behandles med træolie indeholdende fungicider til beskyttelse mod overfladeskimmel. ThermoWood og brand. ThermoWood opfylder materialekravet D-s2,d0 (tidligere klasse b), både densitetskravet på min. 390 kg/m³ samt ved klassifikationsprøvning. Side 42

44 Dette betyder at alle Moelvens profiler med fer & not kan anvendes som regnskærm under forudsætning af at overfladen mod det ventilerede hulrum er klasse 1 materiale. Hulrummet må max være 25mm. Moelvens standardprofiler i ThermoWood opfylder ligeledes profileringskravet til en klasse 2 beklædning. Dette betyder at stadardprofilerne kan anvendes som en klasse 2 beklædning uden krav til brandklassifikation af overfladen mod det ventilerede hulrum. Hulrummet må max være 25mm. Hvis det anvendte profil ikke er med fer & not skal man sikre, at det bagvedliggende klasse 1 materiale er en rigtig facadeplade der kan tåle vejrligets påvirkninger. Store huse. Brandimprægneret ThermoWood opfylder materialekravet B-s2,d0 (tidligere klasse a). Kravet er opfyldt ved klassifikationsprøvning. Dette betyder at alle Moelvens profiler med fer & not kan anvendes som regnskærm under forudsætning af at overfladen mod det ventilerede hulrum er klasse 1 materiale. Hulrummet må max være 25mm. Hvis det anvendte profil ikke er med fer & not skal man sikre, at det bagvedliggende klasse 1 materiale er en rigtig facadeplade der kan tåle vejrligets påvirkninger. Side 43

45 Udtag træprøver korrekt. Prøver til mikroskopiundersøgelse skal tages i overgangen mellem sundt træ og det angrebne område, dog således at prøven repræsentere skaden i sin helhed. Prøven skal være sammenhængende og ca. 10 cm lang. Såfremt der er overfladisk svampevækst og/eller frugtlegmer, er det vigtigt også at medsende disse. Prøven pakkes i papir og sendes som almindeligt brev til os med beskrivelse af skadestedet, navn og adresse, telefonnummer. og på rekvirent og betaler. På findes et skema til udfyldelse i forbindelse med indsendelse af prøver, som sikre os de ønskede oplysninger. Fremsendelse af fotos af skaden kan være en stor hjælp, specielt hvis det ikke er muligt at udtage prøven som ovenfor beskrevet. Kilde: Teknologisk Institut Side 44

46 Side 45

47 Side 46

48 Side 47

49 Side 48

50 Skimmelsvampe Når vand trænger ind i vore bygninger, enten ved brud på bygningsdele, ved lækager fra vand- og afløbsrør eller ved kondensering af vand på kuldebroer, er det velkendt, at bygningssvampe vil begynde at nedbryde træværket. Det i sig selv er et problem. Men det er ofte et meget større og ikke normalt så anerkendt problem, når vandskaderne forårsager vækst af skimmelsvamp. Denne svampegruppe kan give ganske alvorlige indeklimaproblemer og kræver stor viden og omhu ved bekæmpelse og renovering af skimmelplagede bygninger.. Desværre er der gennem årene mange eksempler på, at man af uvidenhed ikke har taget vandskader alvorligt, udført lappeløsninger, eller de bevilgende myndigheders langsommelige behandling har medført, at skaderne har taget et meget stort omfang i form af betydelige gener for mennesker, der skal opholde sig i bygningerne dagligt, samt at omkostningerne til renoveringen er eksploderet. Fotoet viser en loftskonstruktion med tagkasetter kort efter indbygning. Glasulden er fjernet for at kunne se synlige tegn på skimmelvækst, der i sin form afslører aftryk af snavsede sko. Under transporten til byggepladsen er kassetterne blevet opfugtet og skimmelsvampe er begyndt at vokse. En kvalitetskontrol bør afsløre dette inden indbygning: Kilde: By og Byg Anvisning 204. Foto: Peter Thompson. Hvis man ikke griber ind hurtigt kan omkostningerne ved en renovering blive så store, at der er billigere at nedrive bygningen. Se nedenstående eksempel: Side 49

51 Teglmoseskolen. Teglmoseskolen i Albertslund Kommune var opført i perioden med pavilloner som normalklasser og faglokaler. Hertil kom fællesrum og forbindelsesgange. Endelig var der en fritliggende boldhal med birum, som i lighed med den øvrige skole var opført i træ og med fladt tag dækket med tagpap. Skolen var på i alt 9039 m 2 bebygget areal. På baggrund af de ansattes klager over lugtgener og dårligt indeklima, iværksætter teknisk forvaltning i februar 1991 en undersøgelse af fugtforhold og mikrobielle forhold i skolens tagkonstruktion. Hovedkonklusionen i rapporten herom var, at hele skolens tagkonstruktion var så fugt- og mikrobielt belastet, at indeklimaet var betænkeligt forringet, og ar der var stor risiko for angreb af træødelæggende svamp. Rapporten blev sendt til udtalelse hos embedslægen, der i september 1991 skrev bl.a. følgende: at der er ikke ubetydelig risiko for helbredsskadelige påvirkning af såvel elever som ansat personale på skolen i forbindelse med de påviste fugtskader i tagkonstruktionen. Teknisk forvaltning beregnede prisen for en renovering af skolen til mio. kr. (arbejdet omfattede ud over fjernelse af skimmelsvampe og årsagerne hertil også en renovering af skolen og inventaret) Prisen for en flytning af skolen til eksisterende lokaler i nærheden og nødvendig ombygning af disse blev skønnet til ca mio. kr. På baggrund heraf samt et påbud fra arbejdstilsynet, blev det i september 1991 besluttet ar rømme Teglmoseskolen i december 1991, at nedrive denne samt at genindrette Teglmoseskolen i eksisterende bygninger. Kilde: Skimmelsvampe i offentlige bygninger, forlaget Kommuneinformation. Problemer med skimmelsvampe i bygninger er, udover de gener de giver for indeklimaet, at de ofte ikke er omfattede af forsikringsdækning, idet forsikringsselskaberne, med rette, kan henvise til mangelfuld vedligeholdelse. Desværre er det ikke kun mangelfuld vedligeholdelse af bygninger, der er årsag til skimmelvækst i bygninger. Det forekommer også i nye bygninger, enten fordi der er Side 50

52 udført dårlige konstruktioner der ikke er tætte, eller ved sjusket omgang med opbevaring af byggematerialer på byggepladserne og manglende afdækning af bygningsdele under opførelsen. Skimmelproblemer bliver i alt for mange tilfælde indbygget i konstruktionerne i nye bygninger. Nye huse ødelagt af skimmelsvamp : 07:42 af: jath Foto: TV Lorry Problemerne med skimmelsvamp i nybyggeri begynder at brede sig, skriver Helsingør Dagblad. 42 nybyggede huse i det store projekt Kvistgårdhusene i Kvistgård skal nu rives ned til grunden. Husene skulle stå klar til indflytning for 42 familier fra lige efter nytår og de næste tre måneder frem. I stedet må de mange nye husejere nu se frem til en forsinkelse på ca. et halvt år. For bygge-firmaet Bedre, Billigere Boliger betyder denne "ommer" et økonomisk tab af store dimensioner. Ifølge bestyrelsesformand Steffen Ebdrup omkring 50 millioner kroner. Firmaet tilbyder et afslag i købesummen på fem procent til køberne. Derudover får de købere, der skulle være flyttet ind til 1. februar, et ekstra afslag i prisen på kroner for svie og smerte for den meget korte tidsfrist. Side 51

53 På et møde i København i den forløbne uge, blev alle de nye husejere i Kvistgård orienteret om, at firmaet Bedre, Billigere Boliger har valgt at tage den fulde konsekvens af de seneste undersøgelser af husene. "Der er så alvorlige angreb af fugt og potentiel skimmelsvamp, at vi ikke kan eller vil tage ansvaret for at aflevere husene. Selv om det vil medføre et meget stort tab, har vi besluttet at fjerne alle elementer ned til fundamentet og starte forfra," hedder det i brevet til husejerne. Overfor Helsingør Dagblad bekræfter selskabets bestyrelsesformand Steffen Ebdrup, at husene er alvorligt angrebet af fugt, der kan føre til katastrofal skimmelsvamp. "Det er et sammenfald af omstændigheder. Der er begået en række fejl blandt andet omkring håndteringen af byggematerialerne. For eksempel med overdækningen. Hvis der så viser sig problemer om et par år, når alle 120 familier først er flyttet ind, så vil det have endnu større og mere ubehagelige konsekvenser," siger bestyrelsesformand Steffen Ebdrup. "Det er en træls sag og i firmaets historie har vi aldrig haft et bare nogenlunde tilsvarende problem før. Men der er flere andre sager i landet, hvor et halvfærdigtbyggeri nærmest ligger brak på grund af restssager og lignende. Den situation ønsker vi ikke at havne i," pointerer Steffen Ebdrup. Køberne har fået frist frem til den 7. januar, hvor de senest skal beslutte sig for, om de vil indgå i den foreslåede aftale med BBB eller om de måske vil løses helt fra købskontrakten. Blandt køberne hersker der stor tilfredshed med firmaets måde at håndtere problemerne på. "Det er en dybt ærgerlig og trist situation, men beslutningen om at rive det hele ned og begynde forfra er den absolut bedste løsning," siger Niels Hjerrild, der skulle have været flyttet ind til februar. Side 52

54 Sammenhæng mellem dårligt indeklima og indlæring. En nyligt afsluttet undersøgelse (oktober 2006) i Rungsted viser, at børns indlæringsevner forbedres med 15 %, hvis de opholder sig i lokaler med et godt indeklima. I undersøgelsen er der sammenlignet med indlæringsevnen ved god og dårlig luft samt temperatur. Da vækst af skimmelsvampe kan forringe luftkvaliteten betydeligt, er der god grund til at sørge for et holde vore bygninger fri af skimmel. Det er tankevækkende, hvor stor opmærksomhed diverse undersøgelser af den danske folkeskole og dermed børns vidensniveau i forhold til udenlandske børn har påvirket politiske beslutninger, når en så signifikant måling af indeklimaets betydning ikke på samme måde kan skabe fornuftige beslutninger om krav, der sikrer et godt indeklima.»en privat virksomhed ville hurtigt beregne præstationstabet og så forbedre indeklimaet. I en virksomhed ville det have stor økonomisk effekt«pawel Wargocki, lektor på Center for Indeklima og Energi Kilde: Folkeskolen, fredag den 27. oktober Skimmelsvampe er en stor og broget verden, som mennesket har udnyttet i tusinderne af år, men som også har og har haft store menneskelige omkostninger og ligefrem har præget historiens gang. Nedenstående eksempler er taget med i dette kompendium i et forsøg på at give en bedre forståelse for svampenes betydning på godt og ondt og på denne måde være med til at give et indblik i, hvor store positive og negative virkninger disse undselige svampe har på vores hverdag. Eksempler på positive udnyttelser af skimmelsvampe til medicin. Penicillin De forskellige typer af skimmelsvampe der i dag anvendes til produktion af Penicillin, nedstammer fra en skimmelsvamp Penicillium chrysogenum. Denne skimmelsvamp blev isoleret fra en mugplet på en melon i 1943 i USA. Mugpletten viste sig at kunne producere mere penicillin end alle andre kendte skimmelsvampe. I dag er Penicillium chrysogenum forbedret gennem forædling til de højtydende Side 53

55 produktionsstammer, som i dag danner baggrund for den industrielle produktion af penicillin. Fusidin er et andet eksempel på antibiotika som produceres ved hjælp af skimmelsvampe. Denne skimmelsvamp Fusidium fusidioides blev i Japan i 1953 isoleret fra abegødning. Ligesom penicillin er denne vildtstamme af en skimmelsvamp blevet forædlet til højtydende produktionsstammer, som danner baggrund for en industriel produktion. Antibiotikum til bekæmpelse af sygdomme og til behandling af sår har en meget stor betydning for menneskers og dyrs sundhed, der næppe kan overvurderes. At et overforbrug af disse stoffer i dag så har vist sig at give nye problemer i forhold til bekæmpelse af bakterier, er en anden sag. Insulin udvindes af en gensplejset gærsvamp Saccharomyces cerevisiae. På denne måde undgår man at udvinde insulin af dyrs bugspytkirtler. Eksempler på udnyttelsen af skimmelsvampe til fremstilling af mad. Skimmeloste er en gammel og velkendt måde at anvende forskellige typer af skimmelsvampe til produktion af oste med forskellige særegne smagsoplevelser, som for eksempel Danablu, Brie, Roquefort, Camembert m.m. Udnyttelsen af skimmel- og gærsvampe går meget langt tilbage i tiden. Man har kendt til anvendelsen af disse mikroorganismer i mere end tusinde år til bagning af brød, brygning af øl og vin og fremstilling af ost. Eksempler på udnyttelsen af skimmelsvampe til bekæmpelse af forurening. Enzymer af forskellige slags udvindes ligeledes af skimmelsvampe. En type af enzymer anvendes for eksempel i vaskepulver, så det er muligt at vaske en kogevask ved 40 C. Enzymer anvendes i stor stil i fødevarebranchen og der eksperimenteres med at anvende enzymer til bekæmpelse af forurening. I fremtiden vil vi se stadig flere eksempler på anvendelsen af enzymer for at spare energi og resurser. Ovenstående er blot få eksempler på udnyttelsen af de små svampe til gavn for mennesker og dyr. Side 54

56 Modsat er der også eksempler på hvilke tragiske indvirkninger disse mikroorganismer kan have på mennesker og dyr. Eksempler på skimmelsvampes skadevirkninger. Skimmelsvampes angreb på vore afgrøder har gennem tiden gjort mange dyr og mennesker syge, invalideret dem, eller de har mistet livet enten på grund af hungersnød eller ved forgiftning ved indtagelse af muggen føde. Kartoffelskimmel var i årene i Irland den direkte årsag til en hungersnød, der kostede mennesker livet. Der opstod stor uro i landet, og en meget stor del af den irske befolkning udvandrede til Amerika. Der er ligeledes i historien eksempler på voldsomme forgiftninger af mennesker og dyr, når de af nød måtte spise muggen majs og korn. For eksempel i 1974 hvor indtagelsen af muggen majs resulterede i flere end 100 menneskers død i Indien. På majsen groede en skimmelsvamp Aspergillus flavus. Denne skimmelart kan, ved de rette betingelse, udvikle et kræftfremkaldende stof. Dette stof har ved dyreforsøg vist sig være det mest kræftfremkaldende stof (aflatoxin) af biologisk oprindelse. Meldrøje, Claviceps purpurea, er en skimmelsvamp, der især angriber rug. Der er i historien flere eksempler på denne farlige svamps forgiftninger af mennesker. I 957 døde mennesker i Spanien efter indtagelsen af korn inficeret med meldrøje. Svampens gift kan medføre koldbrand og derved tab af legemsdele, derudover kan svampegiften medføre kramper og mentale forstyrrelser. Først i 1776 blev det fastslået, at det var meldrøje der var årsagen til forgiftningerne. Herefter begyndte man at rense melet bedre. Meldrøje har også været anvendt som medicin til fremskyndelse af fødsler og som abortmiddel. Med tragiske resultater til følge! I dag udvindes der en medicin til patienter med migræne. Forskellige andre former for skimmelsvampe kan også angribe mennesker og dyr. Trøske i mundhulen hos spædbørn eller voksne mennesker, hvis immunforsvar er svækket, er et velkendt fænomen. Det er den samme svamp Candida albicans, der kan give skedekatar, især hos kvinder der tager P-piller eller er gravide. Raske mennesker kan også angribes af skimmelsvampe. Det kan for eksempel være fodsvamp eller ringorm Trichophyton mentagrophytes. Allergiske påvirkninger fra skimmelsvampe. Skimmelsvampes ukønnede sporer kaldes konidier. Skimmelsvampe producerer enorme mængder af disse konidier som er meget små, og kan holde sig svævende i luften i lang tid. De vil efterhånden falde til ro, hvorefter der igen kan hvirvles op. Indånder man i længere tid store mængder af sporer (konidier), er der risiko for at udvikle forskellige former for allergi. Side 55

57 Når man inhalerer sporerne, danner organismen antistoffer. Op til 10 % af befolkningen vil ved vedvarende kontakt overreagere med astmatiske reaktioner til følge. Cladesporium: Gror normalt på dødt plantemateriale, men da den gror ved 0 C ses den også i køleskabe. Den kan ligeledes gro på våde byggematerialer. Den ses ofte ved fugtige vinduesrammer og kendes for at gøre fugtige materialer jordslået. Svampen giver høfeber. Alternaria alternata: Gror almindeligvis på plantedele, blandt andet korn og hø. Den er kendt for sygdomme som bagerlunge og landmandslunge og dermed astmatiske reaktioner. Cladesporium og Alternaria alternata kendes fra vejrudsigterne fra sidst på sommeren til først på efteråret. Her bliver oplyst antallet af spore pr. m 3 luft, på samme måde som for eksempel birkepollen. Foruden de astmatiske reaktioner kan inhalation af sporerne give forskellige influenzalignende symptomer, hukommelsessvigt, feber, muskel- og ledsmerter. Kampstoffer fra skimmelsvampe. Skimmelsvampene har forskellige måder at forsvare sig mod andre organismer på. Enten ved voldsom og hurtig vækst eller ved at producere kampstoffer. Disse kampstoffer smager eller lugter ubehageligt og kan være giftige over for dyr og mennesker eller bakterier. Penicillin er et eksempel på en positiv udnyttelse af en skimmelsvamps kampstoffer. Aspergillus flavus kræftfremkaldende stof (aflatoxin) er ligeledes et kampstof, men absolut i den negative kategori! Dette kampstof udvikler svampen, når den for eksempel vokser på jord- og paranødder. Skimmelsvampe udvikler ligeledes luftformige kampstoffer, såkaldte volatile organic compounds (VOC er) også kaldt mycotoxiner. Personer, der lider af allergi, vil hurtigt reagere på skimmelsvampenes sporer og lugtstoffer (VOC er). Hos personer, der ikke lider af allergi, vil det før eller siden give problemer i form af hæshed, åndenød, svimmelhed, træthed, hoste, irriterede slimhinder, røde pletter på huden, og eventuelt nedsat immunforsvar. Det er ikke altid, at skimmelsvampe gror synligt i vandskadede bygninger, men skjult i flade tage, bag paneler, under gulvbelægninger eller på bagsiden af tapeter m.v. Alligevel vil VOC erne trænge ind i de lokaler, hvor personer opholder sig, og påvirke indeklimaet. Lugten fra disse stoffer er ofte kendt som lugten af sommerhus, kælder, kloak eller slet og ret tør eller dårlig luft. Mennesker, der en stor del af tiden opholder sig i lokaler med skimmelsvampe, vil efterhånden blive mere og mere overfølsomme. De vil reagere på selv meget små mængder af svampenes mycotoxiner. Overfølsomheden kan blive så voldsom, at blot det at møde en anden person, der har opholdt sig i skimlede lokaler, kan udløse reaktioner. Side 56