Råd og svamp mv. udbedring af insektangreb

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Natursten Finishhugning af granit 27/ udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Råd og svamp mv. udbedring af insektangreb Undervisningsministeriet. Februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Hansenberg. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Råd og svamp mv. Udbedring af insektangreb, Februar 2012 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen.

2 Trænedbrydende insekter Forord 2 Træets opbygning og struktur 3 Træ i bygninger 6 Biologisk nedbrydning af træ 9 Insekter 10 Insekters livscyklus 12 Sammenhæng mellem relativ luftfugtighed - Og træfugt 13 Kemisk nedbrydning 16 Lysets nedbrydning 16 Brand termisk nedbrydning 18 Beskyttelse af bygningstræ 19 Konstruktiv beskyttelse af træ og murværk 22 Imprægneret træ - Hvor bør der anvendes 25 Kemisk træbeskyttelse 27 Alm. Borebiller 29 Husbukke 30 Råd borebiller 31 Udbedringsmetoder/vejledning 6 32 Udbedringsmetoder/vejledning 7 (husbukke) 34 Side 1

3 Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Materialet er udarbejdet for at understøtte mål i 3 uddannelser: 45856, Råd og svamp mv. udbedring af insektangreb 1,0 dag Deltagerne kan medvirke ved identifikation af, samt forestå udbedring og forebyggelse af skader forårsaget af insekter i trækonstruktioner. For uddannelsesmålet gælder endvidere, at deltagerne kan udfører og planlægge arbejdet under hensyn til gældende lovgivning, miljøforhold, arbejdsmiljø, relevante anvisninger, vejledninger og forsikringsbestemmelser. Målgruppen Faglærte tømrer og bygningssnedkere er primær målgruppe. Andre håndværksgrupper, der er beskæftigede i byggeri med indbygning af organiske materialer, kan ligeledes få udbytte af kurset. Varighed 1 dag. Kompendiet Kompendiet kan anvendes på tværs af de enkelte kurser og kan desuden anvendes som opslagsbog. Goritas Bygningsundersøgelser har stillet materiale til rådighed, som indgår i kompendiet. Det fremgår, hvilke sider og afsnit, Goritas bygningsundersøgelser har bidraget med Cand. Scient. Agela Steinfurt, vicedirektør og laboratorieleder i Goritas bygningsundersøgelse, har rådgivet ved udarbejdelsen af nærværende kompendium. Udvalget takker Goritas bygningsundersøgelser samt faglærere, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Side 2

4 Side 3

5 Side 4

6 Side 5

7 Side 6

8 Side 7

9 Side 8

10 Biologisk nedbrydning af træ Den biologiske nedbrydning af træ inddeles i nedenstående 3 hovedgrupper: Side 9

11 Svampe Bakterier Insekter Af disse 3 nedbrydere af træ, er bygningssvampe (Ægte Hussvamp, Gul Tømmersvamp, Korkhat m.fl.) de alvorligste og mest omkostningsfulde. I de kommende år er der udsigt til, at skimmelsvampe vil overtage førstepladsen med hensyn til omkostningerne ved bekæmpelse med de, til tider, betydelige giftige indvirkninger på menneskers helbred. Insekter. Insekter er ligeledes et vigtigt led i naturens kredsløb af trænedbrydere. Insekter er den artsrigeste dyregruppe man kender med ca. 1 million beskrevne individer. Det er dog meget få insekter der er i stand til at angribe bygningstømmer. Mange af de insekter, vi finder i bygningers loftrum og andre steder er ganske harmløs, for eksempel Guldøje. De insekter, der optræder som skadedyr i gavntræ, gennemgår en fuldstændig forvandling. Deres udvikling går gennem et larvestadie, og det er larven, som er det egentlige skadedyr. Når æggene klækkes i træets sprækker, gnaver de små laver sig ind i træet. Efterhånden som de vokser, bliver gangen større. Udviklingen i træet kan tage flere år, afhængig af temperatur, fugtighed og træart. Træets vandindhold er afgørende for larvens trivsel. Når et insekt har fuldendt sin barndom som larve og puppe, gnaver det sig ud af træet gennem et flyvehul. Dette flyvehul kan være det første tegn på, at der er skadedyr i træet. De vigtigste træødelæggende insekter, som har betydning for de styrkemæssige egenskaber af træet, er husbuk, almindelig borebille og rådborebiller. Myrer, særligt herculesmyrer, der i deres udvikling ikke gennemgår en fuldstændig forvandling, har også en betydning som skadedyr i forarbejdet træ. Myrer bor i træet og gnaver især i vårved, mens høstved ofte bliver tilbage. Gangene er tomme med afrundede kanter. Det angrebne træ har sandsynligvis været udsat for fugttilgang og er mørnet i forvejen af råd eller svampeangreb. Side 10

12 Herkulesmyre Foto: Niels Sloth billed: NNS-Miljø Side 11

13 Insekters livscyklus: Indsatte billede : Goritas Kilde: Nedbrydning og beskyttelse af træ, Erhvervsskolernes Forlag. Side 12

14 Sammenhæng mellem relativ luftfugtighed og træfugtighed ved ca. 20 C. Træets ligevægtsfugt Træ er et såkaldt hygroskopisk materiale. Det vil sige at træet optager og afgiver fugt afhængigt af den omgivende temperatur og relative luftfugtighed. Træet indstiller sig således over tid, afhængig af træart og dimension, til det aktuelle omgivende klima. Træfugt i % Relativ Side 13

15 Træfugtigheden siges på dette tidspunkt at have indstillet sig på ligevægtsfugtigheden. På figur side 20 er ligevægtsfugtigheden ved 20 C vist ved forskellige relative luftfugtigheder og typiske anvendelser. Ved højere temperaturer ligger kurven en smule højere, og ved lavere temperaturer er det omvendt. Eksempel: Opbevares træ ved ca. 80 % relativ luftighed og ca. 20 C vil det med tiden indstille sig på ca. 17 % fugtindhold. På nederste vandrette skala opsøges 80 % relativ luftfugtighed og linien følges herfra lodret op til skæring med kurven. Fra dette skæringspunkt følges linien vandret til skæring med den lodrette skala og ligevægtsfugtigheden 17 % fugtindhold aflæses. Vands binding i træ Træ er opbygget af små byggesten, såkaldte celler. Hver celle består af en cellevæg og et cellehulrum. I frisk træ findes vand både som frit vand og bundet vand. Det frie vand findes i cellehulrummet, se figur 2 tv. Det er det frie vand der udtørres hurtigst. Det bundne vand findes i cellevæggen, hvorfra det afgives og optages noget langsommere end det frie vand, se figur 2 i midten. På figur 2 th. ses en celle hvor alt vand er tørret bort. Figur 2 Skematisk afbildning af vand i træ. Kilde: Træfagenes materialelære erhvervsskolernes forlag Side 14

16 Fibermætningspunktet Når det frie vand i cellehulrummet er borttørret men cellevæggene stadig er fyldt med vand, siges træet at have nået fibermætningspunktet. Vandindholdet ved fibermætningspunktet er træartsspecifikt og ligger i intervallet fra ca. 25 % til 35 %, men regnes normalt som 28 %. Svind og udvidelse Træ skal tørres til samme fugtniveau, som findes der hvor det skal anvendes. Ellers vil træet ændre dimension når det indstiller sig til ligevægtsfugtigheden. Resultatet af dette kan være ødelæggende for et byggeprojekt. Derfor sælges træmaterialer til tider i lufttæt emballage. Et trægulv bør f.eks. være tørret til et fugtindhold på 8 % +/- 2 % svarende til ligevægtsfugtigheden møbeltørt, se figur 1. Dimensionsændringer Ved fugtændringer under fibermætningspunktet, dvs. ændring i indholdet af det bundne vand, opstår et svind eller en udvidelse af cellens volumen. Det er denne ændring af cellevolumenet, der gør at træet ændrer dimension ved ændring af fugtindholdet. Størrelsen af dimensionsændringen afhænger af træart. Side 15

17 Kemisk nedbrydning Svage syrer har kun ringe virkning på træ, mens stærke syrer, som f.eks. svovlsyre eller saltsyre (der bruges ved murerarbejde) er stærkt ødelæggende. Alkaliske stoffer (baser, lud) opløser træet, så det bliver trevlet. Det gælder også nogle rengøringsmidler, som bruges i husholdningen samt soda og natronlud. Trærensningsmidler er hyppigt stærkt alkaliske, så en behandling bør gå rimeligt hurtigt og afsluttes med neutralisering ved hjælp af en svag syre. Kemisk skade på udendørs træværk ses undertiden ved søm, skruer, bolte og beslag, især fra ubeskyttet eller mangelfuldt beskyttet jern. Man må regne med korrosion, når træfugtigheden er mere end 15 %. Visse træarter er mere sure end andre. Surhed fremmer korrosion på metaller. Korrosionsprodukterne er hyppigt mørke og kan være årsag til f.eks. sorte striber ved søm. Lysets nedbrydning Træs overflade forvitrer under påvirkning af lys og regn. Træet får en karakteristisk grå patina. Processen indledes især af de ultraviolette stråler i sollyset. En fotokemisk proces frigør stoffet lignin som meget fine brune partikler - først i midtlamellen mellem træets celler og derefter i cellevæggene. Ligninpartiklerne kommer frem på træets overflade og farver træet brunt. Farvningen kan også indeholde farvestoffer der kan vaskes ud af træet. Disse er normalt brune til rødlige. Forvitringsprocessen kan herefter forløbe på to måder: Træoverflader, der ikke rammes af regn, f.eks. under et tagudhæng, forbliver brune og eventuelt skjoldede i en overgangszone med ringe regnpåvirkning. Stærkere regnpåvirkning fører til udvaskning af såvel ligninpartiklerne som af de brune farvestoffer. Tilbage står træoverfladen dækket af frilagte, meget fine, næsten farveløse cellulosetråde - som fehår - i en lysegrå kulør. De reflekterer sollyset og yder det underliggende træ nogen beskyttelse. Regn og vind slider imidlertid cellulosetrådene af og blotter træoverfladen. Derefter frigør den fotokemiske proces på ny lignin i et tyndt overfladelag. Side 16

18 Træoverflader, der rammes af regn, bliver fugtige, og fordi sollyset trænger dybere ned i opfugtet træ, fremmes nedbrydningen. Processen sker hurtigst i det lettere vårved med store cellehulrum, og træets overflade får en reliefstruktur som et vaskbræt med høstved i kammene (hyppigt som mørke striber). På dette tidspunkt i processen - eventuelt tidligere - er den regnpåvirkede eller blot kondenspåvirkede del af træoverfladen imidlertid blevet invaderet af mørke skimmelsvampe. Træoverflader af alle træarter kan således påregnes at blive brune, hvor de ikke rammes af regn, og grå i varierende mørke nuancer, hvor de rammes af regn. Overfladen bliver riflet som et vaskebræt med høstved i kammene. Foto: Jan Hyldgaard Christensen Forvitringens afslidning af en træoverflade andrager fra 1 til 10 mm pr. århundrede (Kilde: Willeitner, H. und Schwab (1981). Nyere og ældre eksempler på forvitring af Thuja (= Western Red Cedar der har vokset i Danmark) kan ses på Brødremenighedens huse i Christiansfeld. Andre eksempler på ældre vejrpåvirkede træoverflader kan opsøges på frilandsmuseer med gamle huse. Side 17

19 Brand - Termisk nedbrydning Træ kan brænde, men det er ikke ensbetydende med en øget risiko for brand at bruge træ i konstruktionen. Træ har trods sin brændbarhed gode branddrøje egenskaber, og man har i dag en stor viden om præcis hvordan træ opfører sig hvis det udsættes for brand. Ved stigende temperatur vil træ først afgive vand og tørre. Dernæst omdannes stof, der afgives som ikke-brændbare gasser (luftarter). Ved fortsat højere temperaturer afgiver træet brændbare gasser, der kan antændes, og ved endnu højere temperaturer vil de selvantænde. Efter nogen tid er de omdannelige stoffer forgasset og afgivet. Tilbage er trækul, som kan gløde bort: Side 18

20 Side 19

21 Side 20

22 Side 21

23 Side 22

24 Side 23

25 Side 24

26 Imprægneret træ - hvor bør det anvendes? Imprægneret træ kan anvendes hvis der er behov for at forlænge træets levetid. Imprægnering er kun nødvendigt hvor en fornuftig konstruktiv træbeskyttelse ikke er mulig eller hvis der kan være risiko for personsikkerheden, hvis konstruktionen bryder sammen. Det kan være fornuftigt at overveje om man kan opnå samme levetid ved at bruge alternative træarter med høj naturlig holdbarhed evt. i kombination med en overfladebehandling. Valg af træart, kvalitet og behandling Man kan nedbringe risikoen ved at forbedre den konstruktive beskyttelse. Træs naturlige holdbarhed varierer betydeligt fra træart til træart og er afhængigt af veddets karakteristika. Nåletræarter som Thuja (Western Red Cedar), Lærk og Douglasgran samt løvtræarter som Eg og Robinie er blandt de træer som er særligt modstandsdygtige overfor nedbrydning. Tilsvarende er mange tropiske træarter, såsom Teak, Azobé, Greenheart og andre fra naturens hånd meget modstandsdygtige overfor nedbrydning. Man skal være opmærksom på, at karakterisering af holdbarhed altid gælder kerneved, mens splintved normalt har ringe holdbarhed.. Udendørs anvendelser Imprægneret træ finder traditionelt anvendelse til: Træstolper i jord, søer og havvand samt i konstruktioner, hvor almindeligt træ nedbrydes hurtigt. Altaner, trapper, stilladser, bærende søjler og tilsvarende udendørs konstruktioner, hvor personsikkerheden er vigtig. Vindskeder, sternbrædder og bundremme i vægge og tilsvarende konstruktioner, som er vanskelige at udskifte. Træfacader og terrasser, for at forlænge levetiden og lette vedligeholdelsen. I figur 2 er vist eksempler på træbeskyttelsesklasser for fyr til udsatte komponenter på et hus. Side 25

27 Anbefalede træbeskyttelsesklasser til komponenter af fyr i hus og have (Kilde: Erik Borsholt et al. TRÆ Se tillige artiklen: Konstruktiv træbeskyttelse: Valg af træ. Indendørs anvendelse Normalt er der ikke behov for at anvende trykimprægneret træ indendørs, fordi træfugtigheden her er så lav, at der ingen risiko er for råd- og svampeangreb. Men det kan bruges til reparationer efter svampeangreb, og hvor det udsættes for fugt, f.eks. i brusenicher med træbeklædning. Hvor må man ikke anvende trykimprægneret træ? Trykimprægneret træ må ikke bruges, hvor det kan komme i direkte kontakt med levnedsmidler og foderstoffer, f.eks. til siloer, trug, bordplader i levnedsmiddelindustri og lignende. Træet bør desuden ikke anvendes, hvor det kan komme i direkte og længerevarende kontakt med huden, da nogle mennesker kan udvikle allergi det gælder især for kromholdigt, importeret træ. Side 26

28 Kemisk træbeskyttelse Imprægnering Træ som er uafdækket og derfor bliver direkte udsat for opfugtning, beskyttes bedst med et imprægneringsmiddel, som er bragt så langt ind i træet som muligt. Imprægneringsmidlerne indeholder stoffer som begrænser livsbetingelserne for svampe og insekter. Ved imprægnering af skovfyr, som er den mest almindelige træart til imprægnering i Danmark, bør imprægneringsmidlet normalt trænge helt ind til kernen, som i sig selv er relativt varig. Derved opnår hele træstykket en god beskyttelse. Den mest almindelige metode til at gennemimprægnere træ helt til kernen er trykimprægnering. Hvor kravene til indtrængning er mere beskedne, kan anvendes vacuumimprægnering. Processerne, som minder om hinanden, består i at man gennem en kombination af vacuum og tryk suger og trykker imprægneringsmidlet ind i træet. Læs mere om metoderne på trae.dk NTR-mærket (figur 1) viser, at træet er imprægneret i overensstemmelse med Nordisk Træbeskyttelsesråds regler og at træet overholder EN-standarden. NTR-mærket afspejler inddelingen i fire træbeskyttelsesklasser, svarende til den fugtbelastning træet er imprægneret til at kunne modstå. Ved hjælp af tabel på næste side kan man således afgøre hvilken træbeskyttelsesklasse der skal bruges til en given trækonstruktion. I Danmark anvendes der typisk træ af fyr eller gran til konstruktioner. Fyr kan imprægneres effektivt, hvorimod det er vanskeligere at imprægnere rødgran. Side 27

29 Kilde: Træfagenes materialelære erhvervsskolernes forlag Side 28

30 . Side 29

31 Side 30

32 Side 31

33 Side 32

34 Side 33

35 Side 34

36 Side 35

37 Side 36

38 Side 37