Skabelon til Tryg Fondens ansøgningsskema
|
|
|
- Frederikke Madsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skabelon til Tryg Fondens ansøgningsskema Projekt Sund Skolemad til Alle i Furesø Kommune Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb - Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? Forskning - Søger du delvist støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Nærmere beskrivelse af projektet Titel (30 anslag) Sund Skolemad til Alle Formål (140 anslag) Beskrivelse af projekt Sund skoledag med motion og et sundt måltid. Kosten produceres delvist af elever og delvist af råvarer eleverne selv har dyrket. Stavnsholtskolen var en del af OPUS skolemadsprojekt, i 2011 og 2012, hvor eleverne fik et varmt måltid, formiddags- og eftermiddagssnack efter principperne i Ny Nordisk Hverdagsmad. I de efterfølgende to år har skolen valgt at fortsætte og udvide tilbuddet, centreret om inklusion, madforståelse og indlæring. OPUS-centrets fund fra skolemadsprojektet er, at det er muligt at gøre børnene sundere gennem maden, således at deres risiko for type 2 diabetes, og hjertekarsygdom reduceres. Den sundere mad fik også børnene til at forbedre visse færdigheder, som læsning og opgaveløsning. Konklusionen er, at det er muligt at gøre en forskel ved at introducere sund kost og motion. På baggrund af disse resultater vil vi inddrage hele skolen i projektet Sund Skolemad til Alle. Den nye skolereform, vil give eleverne en længere og mere varieret skoledag, hvor de får brug for sund kost og motion som udgangspunkt for at indgå i fællesskaber og for at udnytte deres læringspotentiale. Sund Skolemad til Alle skal foregå på alle klassetrin, med fokus på at give eleverne et sundt udgangspunkt for resten af livet ved at grundlægge sunde vaner tidligt. Vi vil udvikle et koncept, hvor eleverne er med til at producere råvarer i forskellige typer haver bl.a. i kantinehave, klassehaver og skolehaver. Igennem tværfaglig undervisning får eleverne erfaringsbaseret læring som en del af undervisningen i haven og køkkenet, hvor eleverne skal så, passe, høste, tilberede og spise råvarerne. Undervisningen integrerer høj faglighed med praksislæring, i undervisningsforløb der udvikles løbende og som giver eleverne en ny, anderledes læring med højt fagligt indhold. Vi vil, i samarbejde med OPUS, KL, Madkulturen og Landbrug og Fødevarer, formidle resultaterne - både i projektperioden og efterfølgende - sådan at landets øvrige skoler kan bruge dem. Det kan være via netværk, konferencer, workshops, artikler, udarbejdelse af undervisningsmateriale mv. Sund Skolemad til Alle skal give elever erfaringer, der understøtter at de træffer sunde valg resten af livet. Sund Skolemad til Alle vil skabe maddannelse igennem sunde kostvaner, forbedre elevernes sundhed og generelle velvære. Sundere kost kan, i samspil med øget fysisk aktivitet, øge elevernes koncentration og mentale præstationer med henblik på, at opnå bedre udbytte af undervisningen. Projektet vil på længere sigt skabe et fundament, der kan forebygge kosterelaterede livsstilssygdomme da børnene har den nødvendige ballast af viden omkring de
2 Slutdato? Bilag (max. 5 filer á 500 kb) sunde valg i forhold til sund kost. Sund Skolemad til Alle vil generere fællesskaber på tværs af klasser, skoletrin, samt et læringsrum, hvor der er plads til alle. Kantinen og haverne er et læringsrum med højt til loftet, hvor elever får nye læringsmuligheder med praksisbaserede læringsstile. Sundhedsprojektet sammentænkes med daglige løbeture i det nærliggende grønne område, som det har været praktiseret siden OPUS projektet startede. - Tidsplan Bilag 1 - Arne Astrups skriv om forskning, Bilag 2 - Tilkendegivelser bilag 3 - Beskrivelse af Skolehaver på Skoleskemaet Bilag 4 - Køkken bilag 5 Forudsætninger - Hvad er dine forudsætninger for at gennemføre projektet (1000 anslag)? Projektlederen er Ann-Sofie Munk Hansen, hun var ansat på OPUS projektet og har efterfølgende arbejdet med sund kost i indskolingen på Stavnsholtskolen, der igennem de seneste år har gennemført skolemadsprojektet. Projektets parter har optimale forudsætninger for at gennemføre projektet, idet projektets parter er erfarne organisationer på de forskellige fagområder.. Københavns universitet, vil stå for at evaluere og formidle forskningsresultaterne i samarbejde med Madkulturen. Landbrug og Fødevarer vil medvirke i formidlingen af projektet. Vi har stærke samarbejdspartnere, som Stengården, der vil hjælper med at få haverne op at stå. Uddybende beskrivelse Projektindhold og aktiviteter de vigtigste aktiviteter i projektet Skolens lærere har alle kendskab til OPUS projektet, mange har allerede været involveret, og den øvrige del har ønsket at blive det. Lærerne har været engagerede i projektet på mange forskellige niveauer i såvel det nuværende skolemadsprojekt, som i OPUS projektet. Elevernes undervisning i køkkenet vil blive videreudviklet gennem projektet, sammen med de ressourcepersoner, der arbejder med de forskellige typer haver, lærere, pædagoger, forældre, elever og frivillige. I projektet vil den praktiske hverdag blive planlagt på forskellige måder og med forskellige metoder i forhold til den enkelte klasse og de fag, der er relevante for eleverne. Undervisningsforløbene bliver overvejende tværfaglige og designes forskelligt efter klassetrin deres aktuelle fag, fællesmål, lærerne og elevernes ønsker. Inden eleverne begynder undervisningsforløb i køkkenet vil de modtage hygiejnekursus og førstehjælpskursus med henblik på sikker færden i køkkenet. Forældrenes opbakning til projektet er utrolig vigtig. Derfor bliver de inddraget og informeret løbende, og vil blive involveret i forsøget på at sikre at skolens indsats for en sundere madkultur også har en afsmittende effekt i hjemmet. Dette kan både ske som familieaktiviteter og som egentlige kursusaktiviteterne, eksempelvis kan forældrene undervises i at bruge årstidens råvarer og sund livsstil med henblik på at undgå livsstilssygdomme. Integreret i projektet vil der afvikles et videnskabeligt lodtrækningsstudie, der skal belyse, om den sunde kost kan optimeres til også at forebygge en uhensigtsmæssig øgning af børnenes fedtdepoter. Dette gøres ved at sammenligne to versioner af den nordiske mad, hvor den ene har et lettere reduceret indhold at stivelsesrige kulhydrater samt sukker, og tilsvarende øget indhold af protein. Børnene tilbydes maden ad libitum uden begrænsninger i energiindtagelsen (se nedenfor). Med udgangspunkt i resultaterne fra OPUScentret ønsker vi at undersøge om læse- og indlæringsevnen kan øges ved at øge kostens indhold af n-3 fra fede fisk, se bilag 2. Kommunens naturvejleder vil tilbyde undervisningsforløb i forbindelse med
3 elevernes praksisbaserede undervisning i haverne: Denne undervisning er primært til de ældre elever og vil blive tilrettelagt sammen med den enkelte lærer og har særlig fokus på den biologiske vinkel på haverne. Endelig vil skolen etablere et forældresamarbejde, hvor forældrene bidrager til sundhedsprojektet, og det samtidig sikres at viden og erfaringer fra projektet kommer hjemmet til gode. Forældrene vil både kunne bidrage med praktiske opgaver i køkkenet og i haverne samt deltage i forskellige kursusforløb, der inspirerer til at lave sund mad hjemme. Organisering - Ansvarsfordeling internt/eksternt i forhold til projektet. Skoleledelsen og skolebestyrelsen udgør den overordnende løbende referenceramme og er ansvarlige for at projektet gennemføres i overensstemmelse med denne ansøgning. Projektet ledes af en styregruppe med Ann-Sofie Munk Hansen som formand og med deltagelse af projektets parter bl.a. Center for Børn og Skole, skoleledelse, en medarbejder repræsentant, OPUS, samt Stine Rahbek Pedersen fra Furesø kommunes Natur- og Miljøafdeling. Ann-Sofie Munk Hansen er projektleder for sundhedsprojektet, Ann-Sofie er ansat på Stavnsholtskolen og tidligere tilknyttet OPUS projektet. Skoleledelse og pædagogiske medarbejdere udvikler, og afprøver metoder til at indarbejde Sund Skolemad til Alle, i pædagogiske udvalg og kommunikerer det op til styregruppen. Projektet organiseres derudover med en arbejdsgruppe, med de personer, der løbende er involveret i projektet jævnligt mødes, koordinerer og udvikler indsatsen og bringer evt. udfordringer op til styregruppen. Lærere/forældre/pædagoger fra FFO/køkkenmedarbejdere tager aktivt del i at lave mad i køkkenet sammen med børnene under Ann-Sofies ledelse. Lærerne løfter indholdet af undervisningen i køkkenet undervisningsmæssigt i forhold til fælles mål. Lærere/forældre/pædagoger fra FFO tager aktivt del i projektet og tager eleverne med ud i kantinehaven, hvor de dyrker afgrøder til køkkenet, bringer dem med tilbage og klargør afgrøderne så de er klar til brug. En medarbejder ansættes til at understøtte aktiviteterne i de Økologiske Haver i Furesø. Det økologiske Landbrug Stengården indgår i projektet, idet det er deres mark, der skal bruges til de økologiske skolehaver og kantinehaven. Stengården vil desuden undervise eleverne i projektet og udvikle et undervisningsbesøg på gården, der hænger sammen med dyrkningen af kantinehaver. Stengården vil indgå i et samarbejde, hvor de dyrker større mængder af de samme afgrøder som eleverne sår, således at Stengården kan supplere elevernes høst. Stine Rahbek Pedersen fra Natur- og Miljøafdelingen understøtter projektet og faciliterer processen i etableringsfasen som ressourceperson, der kan træde til ved løbende udfordringer. Stine indgår i arbejdsgruppen for de Økologiske Skolehaver i Furesø, der igennem et år har arbejdet på at etablere økologiske skolehaver. Anette Gylden er naturvejleder og vil understøtte projektet med naturvejledningstilbud i samarbejde med den enkelte lærer til de klasser, der laver økologiske skolehaver og eller arbejder med kantinehaven.
4 Lærerne på Stavnsholtskolen vil deltage i kurser vedr. førstehjælp, sikkerhed, hygiejne, teori der giver elevernes erfaring i kantinen, kantinehaven, skolehaven dybde og udvider elevernes læring En naturvejleder ansættes i de Økologiske Skolehaver i Furesø, hvilket er beskrevet i projektansøgningen til de Økologiske Skolehaver i Furesø, se bilag 4. Succeskriterier - De forventede resultater på kort og langt sigt. (3000 anslag) Succeskriterier på kort sigt - Alle involverede i projektet, elever, lærere, køkkenpersonale, pædagoger og forældre, oplever et fællesskab med plads til alle i anderledes læringsrum. - Alle skoleelever får praktisk erfaring med at dyrke jorden, læring om råvarer og viden om principperne i de økologiske dyrkningsmetoder, naturgrundlaget og maddannelse. - Sund Skolemad til Alle indeholder processen fra haverne planlægges og det vurderes hvor mange råvarer Stengården skal supplere med, til haverne dyrkes, høstes og eleverne henter supplerende afgrøder på Stengården til råvarerne endelig kan tilberedes og spises. - Undervisningsforløb afprøves med henblik på at udvikle praksislæring af høj kvalitet på alle klassetrin. Disse undervisningsforløb vil have en innovativ tilgang, tage udgangspunkt skolereformens læringsmål og kunne indeholde hele eller dele af processen fra jord til bord, inddrage lokalsamfundet, naturgrundlaget, leverandører af råvarerne, sikkerhed, sundhed, motion mm. - Alle skoleelever får praktisk tværfaglig undervisning i haverne, køkkenet og på det økologiske landbrug Stengården, der giver dem erfaring med at tilberede og spise sund mad og opleve, hvordan det påvirker deres hverdag og indlæring. - Forældrene involveres i Sund Skolemad til Alle i særlige forløb tilpasset både forældre og familier, hvor de får viden om projektet Sund Skolemad til Alle og lærer teoretisk eller praktisk at lave sund økologisk mad efter årstidens råvarer og de ti kostråd. - Daglig motion integreres i skoledagen, og aktiv læring praktiseres i køkkenet og i haverne. - Det videnskabelige projekt påviser, hvilken effekt, der kan opnås i forhold til børnenes sundhed og læring ved at optimere kostsammensætningen. - Andre skoler bliver inspirerede af projektet og flere skoler i Furesø begynder at bruge muligheden for at lave skolehaver Succeskriterier på langt sigt - Børnene har fået tilstrækkelig med viden om kost til, at de kan foretage sunde kostvalg på egen hånd resten af livet og de har udviklet sunde kostvaner. - Der afprøves og udvikles ny viden om, hvordan skoler kan give eleverne en sund skoledag sammen med forældrene. - Der udvikles undervisningsmateriale, der gør det nemt for lærere, pædagoger og medarbejdere i køkkenet at give eleverne et højt fagligt udbytte af undervisningen i haverne koblet med undervisningen i køkkenet. Dette materiale udbredes nationalt. - Projekter formidles i forhold til landspolitisk at skabe sunde og rummelige læringskulturer med plads til alle. Fastholdelse af effekt Mulighederne for at effekten fastholdes efter projektets afslutning. Stavnsholtskolen vil fortsætte projektet efter de første tre år, dog med nogen brugerbetaling til en del af råvarerne. Stavnsholtskolen vil efter udviklingsperioden på tre år fortsætte Sund Skolemad til Alle, med 15 % af lærere og pædagogers samlede arbejdstid.
5 Effektmåling i forhold til målgrupper - Hvordan måles effekten i projektet? (3000 anslag) Dokumentation - Hvordan vil I dokumentere jeres resultater? (3000 anslag) Formidling/videndeling - Hvordan vil I udbrede budskabet? (3000 anslag) Synliggørelse af Tryg Fonden - Hvordan vil der blive gjort opmærksom på Tryg Fondens medvirken? Tidsplan - Beskriv den overordnede tidsramme; primære aktiviteter og afslutning. Stavnsholtskolen vil i samarbejde med professor Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring, der tidligere har gennemført OPUS projektet, lave effektmålinger i projektet. Disse målinger vil kunne ses i forhold til de forskningsresultater, der findes fra Stavnsholtskolen deltagelse i OPUS projektet. Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, repræsenteret ved professor Arne Astrup, der tidligere har gennemført OPUS projektet, vil stå for den videnskabelige dokumentation af projektet. I projektet oprettes en hjemmeside, hvor forældre, elever og andre skoler i landet kan følge projektet, og hvor resultaterne fra projektet samles. En del af projektet er at lave en manual til andre skoler, så de kan se, hvordan projektet er opbygget - hvordan projektet kan organiseres på en skole - alle de praktiske oplysninger skal til for at kunne sammentænke sund mad til alle med at eleverne selv skal dyrke en del af råvarerne i en kantinehave - alle praktiske oplysninger vil fremgå - inspiration til relevant undervisning i kantinehaven, køkkenet og i klasseværelset. Desuden vil projektet blive formidlet på forskellige måder, eksempelvis i artikler til relevante fagblade, workshops, faggrupper, seminarer, fyraftensmøder mm Formidlingen af projektet vil ske med Trygfonden som synlig afsender, både på hjemmeside, i præsentationer, artikler og i den manual der udarbejdes til andre skoler og i forhold til offentliggørelse af resultater fra projektet. Igennem projektperioden vil Stavnsholtskolen afse tid til at formidle projektet til interesserede skoler. I øvrigt vil vi gennem vores løbende dialog med Trygfonden sikre, at fondens rolle får fuld opmærksomhed i kommunikationsindsatsen. Fase 1. Etablering af køkken - klargøring af køkkenlokale Fase 2. Skoleåret (August) - Tredje til ottende klasse deltager i hele produktionen omkring madlavningen på skift. - Undervisningsforløb udvikles på baggrund af erfaringerne med OPUS projektet, ud fra de nye læringsmål for madkundskab/kompetencefag på klassetrin. - Pilottest af kosttyper til den videnskabelige studie med evaluering af resultater med henblik på bl.a. power-beregning til hovedstudie. - De nye læringsmål i fagene kemi, biologi, samt natur og teknik inddrages i tværfaglige undervisningsforløb i køkkenet og i de forskellige havetyper. - Hjemkundskabslærere og andre relevante personer involveres i køkkenet. - Hygiejnekursus for alle lærere der deltager i projektet. - Hygiejne / sikkerhedsundervisning til elever i2-8 klasse. - Urban gardering selvforsyning af krydderurter. - Planlægge og evt. at afprøve kantinehaver og skolehaver i et pilotprojekt. - Udvikle forskellige måder at involvere det omkringliggende samfund; forældre, fritidshjem og frivillige til at passe haverne i ferierne. Fase 3. Skoleåret Afvikling af videnskabelig hovedstudie til optimering af kostsammensætning med henblik på forebyggelse af overvægt og styrkelse af indlæringsevne. - Skolens featureuge bliver med temaet fra jord til bord, hvor alle klasser får mulighed for undervisning i haverne. - Haverne vil blive planlagt på forskellige måder, Eksempelvis afprøves og
6 udvikles undervisningsforløb til både kantinehaver, hvor elever i fællesskab dyrker en stor have, klassehaver hvor en klasse i fællesskab dyrker haven og skolehaver, hvor eleverne hver i sær dyrker en have. - Der afprøves forskellige måder at bruge afgrøderne på eksempelvis i det sunde måltid eleverne får på skolen, i bål mad i haverne og på andre måder. Fase 4. Skoleåret Sund Skolemad til Alle kører på hele skolen. - Opgørelse af videnskabeligt projekt, databehandling, artikelskrivning og formidling. - Haverne integreres fuldstændig på skolen i den form der passer bedst ind i skolens hverdag. - Formidling til andre skoler, med seminarer, artikler i fagblade, erfagrupper, workshop mm - Lærerne har lavet undervisningsmateriale, i forhold til fællesmål på de fag der er blevet inddraget i Sund Skolemad til Alle. Resultatet er et projekt, der er beskrevet, og som lærere i hele landet kan bruge. - Undervisningskoncepter beskrives og formidlingen af dem påbegyndes. - Alle har arbejdet med haver og processen fra haver til maver i kantinen. - Der er skabt en undervisningsform med højt til loftet der rummer alle elever. - Der kommer nye fag, og faglige vinkler, de vil blive kædet sammen med projektet hvor det er relevant. - Lærere og elever har fundet en daglig rutine i forhold til deres egne og vores fælles haver, hvor eleverne igennem praksislæring lærer fagene på en anderledes måde med fokus på fællesskaber og plads til alle. Relevante CV er Vedhæft CV'er for de centrale deltagere i projektet (max. 4 filer á 500 kb) Målsætninger i projektet Effekter på kort sigt Effekter på lang sigt Arne Astrup Projektleder At påvirke adfærd At påvirke adfærd Fokusområde Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Målgruppe Hvor stor er 700 børn målgruppen for projektet? Hvem er målgruppen Primær: Børn og unge for projektet? Sekundær: Lærere, skoleledere (ift. udbredelsen) Økonomi Har du søgt andre fonde eller finansierer du selv en del af projektet, bedes du uploade et budget her Har du tidligere modtaget støtte fra Tryg Fonden? Oplysninger om ansøger Titel Miljø- og klimaambassadørkoordinator Navn Stine Rahbek Pedersen Telefonnummer Institution, forening el. Furesø kommune myndighed
7 Adresse Stiager 2 Afdeling Natur- og Miljøafdelingen Postnummer 3500 By Værløse
8
Samskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet
Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg
Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.
Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Lokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Tranbjerg Dagtilbud 2015-16 Bilag 1 Indhold 1 Bilag... 3 1.1 Bilag 1: Årsplan for bestyrelsens arbejde med læreplanstemaer... 3 1.2 Bilag 2: Legetøjspolitik... 4 1.3 Bilag 3: SMTTE
1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne
Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter
Ansøgning til Pulje til lokale sundhedsprojekter for Projekt Fokus på sundhed og job
Norddjurs Kommune Sundhedsafdelingen Att.: Malene Bach Kirkestien 1 8961 Allingåbro Ansøgning til Pulje til lokale sundhedsprojekter for Projekt Fokus på sundhed og job Ansøger: Kontaktperson: Projektansvarlig:
FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Fagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Beskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har
Ambassadør for medborgerskab i praksis
Projektbeskrivelse til ansøgningen Ambassadør for medborgerskab i praksis (puljen Øget sammenhængskraft ) 19.9.2011/Berit Rosenkilde Ambassadør for medborgerskab i praksis 1. Generelle oplysninger Ansøgers
Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, [email protected] STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU
Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, [email protected] STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Strategiens formål DBU har fra 2014 lanceret en fireårig kommunestrategi i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund
Projektbeskrivelsesskema
Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres
FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Mad og læring mad og trivsel
Mad og læring v/ lektor Eva Dollerup Mortensen MEd in Health Promotion and Education Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark, Haderslev Mad og læring mad og trivsel Kan man spise
Sund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 [email protected] www.soroe.dk
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål
AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,
Undervisningsplan for hjemkundskab
Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,
Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Velkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010
Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører
Projektbeskrivelse. Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til anderledes og styrket samarbejde mellem forældre, børn og sundhedspersonale
Hospitalsenheden Vest Herning Børneafdelingen Gl. Landevej DK-7400 Herning Tel. +45 7843 3600 www.vest.rm.dk 21. september 2012 Projektbeskrivelse Far og mor som partnere - Udvikling af kompetencer til
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
PRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Invitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke
Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Afbud: Jens Christian Britze, Klaus Kolberg, Mette Vöge Jensen, Martyna Jakubowska.
Referater Emne: Skolebestyrelsesmøde Sted: Skolens kontor Dato: Onsdag d. 9.4.14 kl. 18.30 21.00 Deltagere: Hans Henrik Heidesleben, Per Høxbroe, Birgitte Dyreborg, Mikael Hermansen, Anthony Verniere Jr.,
Bobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Ansøgning om medfinansiering af projekter, der understøtter realiseringen af masterplan Skjern-Tarm én by
Sendes til kommunen Ringkøbing-Skjern Kommune Direktionen Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Udfyldes af kommunen Modtaget dato Journalnummer Ansøgning om medfinansiering af projekter, der understøtter realiseringen
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
den kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange
:\Users\b016403\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\Q86AXTON\Informationsmateriale_struktureret-elevsamarbejde_final.docx Dato 25. november 2015 Initialer Dorte Stage
Velkommen til trivselsmøde i 0.B
Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
