Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen"

Transkript

1 1

2 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde

3 Indledning Ishøj Kommune har deltaget i projektet ICDP Sund i en fireårig periode fra 2011 til og med Fem daginstitutioner samt sundhedsplejen har været involveret i projektet. Forkortelsen ICDP står for international child development programme, og er et program, der er rettet imod børns omsorgsgivere. ICDP understøtter og fremmer psykosociale omsorgskompetencer hos de personer, der har ansvaret for børns omsorg. ICDP-Sund projektet er etableret af Sundhedsstyrelsen med deltagelse af fire kommuner, herunder Ishøj Kommune. De øvrige kommuner, der har medvirket er Kolding, Esbjerg og Holbæk kommuner. Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med Rambøll en samlet evaluering af projektet. Ishøj Kommune har i denne sammenhæng udarbejdet en omfattende delevaluering og sendt til Rambøll og Sundhedsstyrelsen, som går i dybden med processen og resultaterne i forbindelse med ICDP projektet. Kommunerne under ICDP-Sund er desuden blevet bedt om at udarbejde en egen-evaluering. Hvad der konkret følges op på i egen-evalueringen er ikke defineret, men er op til den enkelte kommune at beslutte. I Ishøj Kommune har styregruppen for ICDP-projektet drøftet sig frem til, at man ønsker fokus på følgende punkter i egen-evalueringen: ICDP uddannelsen hvilke kompetencer har den givet pædagoger og sundhedsplejersker Arbejdet med sundhed og trivsel hvilke muligheder og udfordringer har der været for fagpersonerne ved at arbejde med den anden faggruppes kerneopgave? Det tværfaglige samarbejde hvordan har ICDP påvirket det. Denne evaluering følger op på disse tre punkter. Udbyttet af ICDP uddannelsen I forlængelse af ICDP-projektet er der blevet uddannet 14 fagpersoner: En daginstitutionsleder, 10 daginstitutionspædagoger og tre sundhedsplejersker. Alle ICDP-vejledere i kommunen har gennemgået ICDP-uddannelsen. For at sikre sig, at vejlederne har tilegnet sig de fornødne kvalifikationer til at kunne gennemføre indsatsen er ICDP grundbogen og andre anbefalede materialer indkøbt til vejlederne. Herudover har der været undervisningsaktiviteter og supervision af både interne og eksterne samarbejdspartnere. Aktiviteterne har haft ICDPundervisningen som omdrejningspunkt. Der har været fokus på det tværfaglige samarbejde og relevante emner og begreber i forhold til det forebyggende sundhedsarbejde. ICDP-uddannelsesforløbene var af meget forskelligartet karakter. Dele af undervisningen var ikke tilstrækkelig til at give vejlederne mulighed for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer. Andre undervisningsforløb var af høj kvalitet og her formåede underviserne at inspirere vejlederne og at sætte stoffet ind i en kontekst som fremstod relevant for ICDP-vejlederne. Som konsekvens af, at nogle af underviserne havde fået en mangelfuld uddannelse, iværksatte Ishøj Kommune undervisning internt i kommunen af en ekstern underviser og supervisor. ICDP-vejlederne har været yderst tilfredse med denne supervision og mange har givet udtryk 3

4 for, at det var i forbindelse med supervisionen de først fik ICDP rigtigt ind under huden og for alvor forstod metoden. ICDP-vejledere formulerer det blandt andet således: - Der lærte vi noget! Hun fik vendt og drejet tingene, så der kom en aha-oplevelse: Nå det var sådan! - Supervisionen fik vi noget ud af. Han (red. supervisoren) var SÅ dygtig. Det hele handler om kontakt! Der gik et lys op for mig. Supervisionen blev gennemført to gange årligt af en ICDP-underviser fra 2012 og frem. I forbindelse med supervisionen blev der brugt video som læringsredskab. Det var både ICDPvejlederne, der filmede deres ICDP-vejledning og forældrene, der deltog i ICDP-forløbene, som filmede situationer, som kunne være udfordrende for dem at håndtere. ICDP-vejlederne giver over en bred kam udtryk for, at video som læringsredskab var ekstremt værdifuldt og har hjulpet dem til at se sig selv ude fra og blive mere bevidste om, hvad de skal gøre. Også i forhold til familierne havde video en rigtig god effekt til at sensitivere forældrene i forhold til at forstå deres barn. Både ICDP-vejledere og deres ledere giver over en bred kam udtryk for, at ICDP har givet dem nogle gode værktøjer, som også fremover vil blive anvendt. Disse værktøjer bruges allerede og vil også fremtiden aktivt bruges i dagligdagen til at tackle samtaler med forældrene og vil dermed være en integreret del af arbejdet. Mange fremhæver, at ICDP hjælper dem til at stille spørgsmål til forældrene og få en åben dialog, hvor forældrene kommer på banen på en positiv måde, frem for at starte med at se et problem og give gode råd med det samme. ICDP har således givet fagpersonerne et godt værktøj i forhold til at stille spørgsmål og fokusere på ressourcerne i familierne. ICDP-vejlederne giver udtryk for, at de med ICDP har fået teknikker til at få forældrene til at få en dybere forståelse for deres barn. ICDP vil dog ikke stå alene, men vil være et redskab, man har i værktøjskassen blandt flere, der kan bringes i anvendelse generelt i forhold til samtaler og samarbejdet med forældre og børn. En ICDP-vejleder forklarer det således: - Man tager alt det bedste. Så tager vi noget ICDP og så tager vi noget coaching og i andre tilfælde noget andet. I den konkrete situation vurderer man, hvad der vil være bedst. Hvis man er dygtig nok vil man kunne switche under samtalen og vide hvornår jeg gør hvad. I sundhedsplejen er alle blevet uddannet i ICDP (på nær én der er uddannet i Marte meo), da man i det hele taget ønsker at bruge ICDP som et redskab i samspillet med familierne. I sundhedsplejen er der således truffet et valg om at fortsætte med at anvende ICDP-metoden som en fælles referenceramme og et fælles sprog, der danner grundlag for arbejdet med familierne og dermed den fremtidige drift i sundhedsplejen. Blandt daginstitutionsledere fremhæves det, at der ikke fremover vil være ressourcer til at køre ICDP-kursusforløb fast i en struktur a la den, der har været under ICDP-projektet. Når dette er sagt er der imidlertid stor opbakning til ad hoc at etablere et ICDP. En daginstitutionsleder formulerer det således: 4

5 - I specielle tilfælde så vil jeg gerne sætte timer af til det, selvom det som sådan ikke er noget vi formelt har timer til. Det vil ikke blive lange aftenforløb, men vi vil gerne hjælpe nogle familier videre i livet. I de daginstitutioner, der har deltaget i ICDP projektet, er der dog opmærksomhed omkring at fortsætte med at uddanne nye fagpersoner, så der fortsat vil være medarbejdere med ICDPuddannelse. Arbejdet med sundhed og trivsel Både pædagoger og sundhedsplejersker, der har været tilknyttet projektet, giver over en bred kam udtryk for, at det har været spændende at få et større indblik i den anden personalegruppes fagområde. Pædagogerne der har stået for rekrutteringen af familier til ICDP projektet giver imidlertid udtryk for at de ikke har følt sig klædt godt nok på, i forhold til at italesætte sundhedsproblematikker med familierne. Når ICDP-vejlederne forsøgte at rekruttere familier hvor der kunne være udfordringer med kost og fysisk aktivitet oplevede mange, at familierne ikke ønskede, at man blandede sig. Hertil kommer, at pædagogerne i daginstitutionerne ikke følte sig fagligt klædt på i forhold til det sundhedsfaglige. ICDP-vejlederne savnede at have nogle helt konkrete fakta at gå til familierne med, når de skulle italesætte problematikker om kost og motionsvaner. ICDP-vejlederne var grundlæggende i tvivl om, hvordan de skulle vurdere om et barn var problematisk overvægtig og om udviklingen var alderssvarende. I denne forbindelse hjalp afrikaturen, som blev udviklet i Ishøj kommune og introduceret det sidste år af ICDP-projektet. Her screenede man de 4 til 4½-årige børn, hvilket foregik i et samarbejde mellem sundhedspleje og pædagog. Børnene skulle her løse forskellige udfordringer og blev også målt og vejet. Børnene blev vurderet i forhold til motorik, socialkompetence og BMI. Dette gav pædagogerne nogle konkrete data, som var blevet sundhedsfagligt vurderet af en sundhedsplejerske. Pædagogerne fik hermed et godt udgangspunkt for en samtale med forældre til børn, hvor der var blevet vurderet at være en problematik. Det tværfaglige samarbejde Tværfagligheden har været gennemgående for hele indsatsen omkring ICDP i Ishøj Kommune. Projektorganiseringen inddrager to søjler i centerstrukturen i Ishøj Kommune (Familiecentret og Center for Børn og Undervisning). Indsatsen er desuden tværfaglig, da den udføres af daginstitutionspædagoger og sundhedsplejersker i et formaliseret samarbejde. I forbindelse med evalueringen af ICDP-projektet er der sendt spørgeskema ud til alle ICDPvejlederne og deres ledere. Af svarene fremgår det tydeligt, at samarbejdsrelationen mellem sundhedspleje og pædagoger er påvirket som følge af ICDP-projektet. Hele 91% angiver, at ICDP-projektet i høj grad har påvirket samarbejdet mellem sundhedspleje og daginstitution. De sidste 9% svarer i denne undersøgelse at det har påvirket samarbejdet i nogen grad. Langt de fleste har oplevet samarbejdet som positivt. Af nedenstående figur fremgår det, at 64% af ICDP-vejlederne giver udtryk for, at de oplever at samarbejdet mellem sundhedspleje 5

6 og daginstitutioner i høj grad har fungeret tilfredsstillende og 27,3% mener at det i nogen grad har fungeret tilfredsstillende og 9% har oplevet at samarbejdet har fungeret dårligt. Har samarbejdet ml. sundhedspleje og daginstitutionen fungeret tilfredsstillende 9% 27% 64% Ja i høj grad Ja i nogen grad I mindre grad Dårligt Langt de fleste ICDP-vejledere giver udtryk for, at er kommet et meget bedre samarbejde mellem institutioner og sundhedspleje som følge af ICDP. En pædagog formulerer det således: - Samarbejdet med sundhedsplejerskerne har været noget af det bedste. Godt samarbejde og god supplering af hinanden. Sundhedsplejerskerne har vidst rigtig meget om sundhed og ernæring, hvor pædagogerne vidste meget om de pædagogiske sider. Vi har suppleret hinanden rigtig godt og været meget ligeværdige. Med ICDP er der kommet en lang større indsigt i, hvad den anden faggruppe har af kompetencer og det er blevet lettere at tage kontakt til hinanden og bringe de to faggruppers kompetencer i spil om konkrete sager. En sundhedsplejerske har følgende beskrivelse: - Et større kendskab til hinandens brede kompetencepalet. Vi ser på hinanden med nye øjne. Vil hurtigere kontakte hinanden til "svær" eller forebyggende samtale i institution og planlægge det sammen. Vi arbejder sammen med hinanden og opdager noget nyt kommer i spil, i og med vi ser forskellige ting. En fælles metodisk tænkning ICDP har styrket det. Der er desuden kommet et betydeligt større personligt kendskab på tværs af de to faggrupper. Mange fremhæver, at de nu ser på den anden faggruppe som en mere direkte kollega, som de har et personligt forhold til og en personlig respekt for: - Jeg betragter pædagogerne som mine kolleger, jeg oplever at kende dem godt både fagligt og personligt. Vi respekterer hinanden personligt/fagligt. Flere ICDP-vejledere fortæller, at man nu har fået et fælles udgangspunkt, et fælles sprog at tale om børnene ud fra. Én sundhedsplejersker giver i denne sammenhæng udtryk for at samarbejdet nu tager afsæt i de to faggruppers ressourcer: - Vi har fået et fælles sprog og et fælles blik på det relationelle/samspillet imellem forældre/barn, hvorfor det er blevet et ressourceorienteret samarbejde, hvor det før var problemorienteret. 6

7 Det gode samarbejde der er kommet på tværs af sundhedspleje og daginstitutioner er opbygget over tid og var der ikke fra start. I opstartsfasen oplevede man således nogle opstartsvanskeligheder. Disse udfordringer i det tværfaglige samarbejde havde rod i et manglende kendskab til og forståelse for hinandens arbejdsbetingelser: - Det var ikke nemt at starte det samarbejde op. Det er forskellige måder at arbejde på. Det er simpelthen to vidt forskellige måder vi møder forældrene på. Pædagogerne er hele tiden opmærksomme på, at vi har en hverdag med forældrene. Vi skal se forældrene igen i morgen. Hvor sundhedsplejerskerne møder dem af længere tid til nogle samtaler, men der er jo langt mellemrum imellem og de har ikke en hverdag med forældrene. Det har været en udfordring at pædagoger og sundhedsplejersker har haft forskellige traditioner og overenskomster, hvad angår arbejdstider og muligheden for at arbejde om aftenen eller sidst på eftermiddagen, hvor der i institutionerne er tradition for at mødes med forældrene. Det har vanskeliggjort organiseringen af tidspunktet for ICDP-undervisningen og gjort indsatsen mere sårbar pga. sygefravær og uforudsete hændelser i institutionen som ICDPvejlederen har risikeret at måtte tage sig af frem for at deltage i den planlagte undervisning, hvis det ikke har været muligt at indhente vikar. Pædagogerne fremhæver, at man kunne have rekrutteret flere familier til ICDP, hvis det havde været muligt at lægge møder i de sene eftermiddagstimer og/eller i aftentimerne. En ICDP-vejleder formulerer konsekvenserne således: - Det betyder, at vi ikke når ud til en tilstrækkeligt stor målgruppe, da tilbuddet f.eks. ikke fremstår som relevant for folk i arbejde. Vi har f.eks. oplevet, at forældre er sprunget fra, når de hører tidspunktet. På trods af at projektlederen tog det op i styregruppen, der vedtog, at forældre ikke må blive forhindret i at deltage i et ICDP-forløb pga. tidspunkt, har det i praksis ikke medført at ICDPforløb blev planlagt til at ligge i de sene eftermiddags/aftentimer. Om end det tværfaglige samarbejde har mødt udfordringer i forhold til forskellige overenskomster og traditioner på tværs af faggrupperne, har ICDP-projektet styrket det tværfaglige samarbejde og givet mulighed for læring blandt fagpersonerne, såvel som en bedre service til udsatte borgere. Det fremtidige tværfaglige samarbejde ICDP-indsatsen har som nævnt været et tværfagligt projekt, der har været forankret i forskellige centre i den kommunale organisation (Familiecentret og Center for Børn og Undervisning). En konsekvens heraf er, at der er to forskellige ledelser med forskellige udgangspunkter, som har skullet træffe beslutninger i forhold til arbejdet med ICDP. Der er i denne forbindelse lagt forskellige strategier for arbejdet med ICDP afhængigt af hvilken del af centerstrukturen der er tale om. Hvad angår daginstitutionsområdet er der ikke truffet nogen overordnet beslutning om at ICDP er noget, der skal arbejdes med i institutionerne fremover. Hvorvidt daginstitutionerne arbejder med ICDP i fremtiden vil afhænge af den enkelte institutionsleder. Blandt daginsti- 7

8 tutionerne er der institutioner, hvor alle pædagoger er ICDP-uddannede og der er andre institutioner, der ikke har arbejdet med det. Blandt de institutionsledere, der har været en del af ICDP-projektet giver flere udtryk for, at man vil bruge ICDPs metoder i det videre arbejde med familierne i fremtiden. De giver imidlertid også udtryk for, at økonomi og pres på den daglige drift vil begrænse mulighederne for at iværksætte især længere ICDP-forløb. De giver nærmere udtryk for at der kan trækkes på metoder fra ICDP i forbindelse med de forældresamtaler, man alligevel vil have og her drage nytte af at kunne mestre nye spørgeteknikker mm. der kan styrke forældresamarbejdet. Strategien er imidlertid anderledes inden for sundhedsplejen, der hører under et andet center end daginstitutionerne. For sundhedsplejen er der truffet en beslutning om, at hele gruppen skal arbejde aktivt med ICDP som en integreret del af det sundhedsfremmende arbejde i sundhedsplejen. Det har resulteret i at selvom alle sundhedsplejersker ikke var en del af ICDP-projektet, så har man uddannet samtlige (på nær en der allerede havde en Marte meo uddannelse), sundhedsplejersker i ICDP. Sundhedsplejen har desuden fået bevilget ekstra midler, der blandt andet kommer til at gå på ICDP-forløb og afrikature, samt til at bruge ICDP som metode i forbindelse med nogle behovsbesøg, der omhandler relation og samspil mellem forældre og barn. Dette indikerer, at der i fremtiden vil være forskellige vilkår for sundhedspleje og daginstitutioner i forhold til at arbejde med ICDP. På trods af at der blandt mange af de pædagoger og ledere, der har deltaget i ICDP-projektet, er interesse for fortsat at kunne arbejde med ICDP, vil økonomi, travlhed og pres på den daglige drift betyde, at det kan blive vanskeligt for pædagoger at afsætte tid til at afvikle i ICDP-forløb. I det omfang den lokale fagleder vælger at prioritere det vil der formentlig ikke kunne være tale om langstrakte forløb som i ICDPprojektet. I modsætning hertil har alle på nær en medarbejder i sundhedsplejen fået kompetencer og der er tildelt ekstra midler, som betyder at ICDP kan blive en betydeligt mere integreret del af arbejdet. Afledt af ovenstående lægges der i daginstitutionerne op til at metoderne fra ICDP i fremtiden primært vil blive anvendt i forbindelse med de samtaler personalet alligevel har med familierne. ICDP har i denne forbindelse givet dem nogle gode brugbare værktøjer, der vil være et værktøj blandt flere i værktøjskassen, som man kan switche imellem afhængig af den konkrete situation. Der lægges således i op til at man i fremtiden vil bruge ICDP ad hoc og vurdere fra gang til gang, hvilken metode der er behov for. I det omfang at ICDP vælges, vil der yderligere blive taget stilling til hvor langt forløbet skal være og om det er én eller flere fagpersoner, der skal stå for det, samt om det skal være et samarbejde imellem sundhedspleje og daginstitution eller kun én af parterne. På tværs af de to faggrupper er ligeledes en opbakning til, at man skal fortsætte arbejdet med afrikature. Begge faggrupper oplevede, at det tværfaglige samarbejde her gik op i en højere enhed, hvor sundhedsplejersker og pædagoger for alvor kunne supplere hinanden. Afrikatu- 8

9 ren skal potentielt videreudvikles og potentielt screene yngre børn end de fireårige. Der skal desuden besluttes, hvad der fremover mere præcist screenes for i forbindelse med afrikaturen, nu hvor ICDP-projektet ikke er der mere. I hvilket omfang afrikaturen skal anvendes til at rekruttere børn til et specifikt forløb eller om der skal tages individuelt stilling fra gang til gang er drøftelser der kommer til at foregå i den kommende tid. 9

ICDP PROJEKTETS SPOR 21. april 2015

ICDP PROJEKTETS SPOR 21. april 2015 ICDP PROJEKTETS SPOR 21. april 2015 Hvilke spor har ICDP sat? Styrket samarbejde på tværs af fag og centre ICDP integreres i forskellig grad i organisationen Video og supervison fortsætter som vigtige

Læs mere

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

Grib Chancen til et lettere liv

Grib Chancen til et lettere liv Grib Chancen til et lettere liv Slutevaluering 09/41469 Mette Bang Andersen Baggrund Grib Chancen er et fælles fynsk projekt, der har til formål, at igangsætte vedvarende aktivitetstilbud med motion og

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Nærvær er for os, evnen til at være tilstede/have kontakt her

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud 2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3

Læs mere

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.

Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer. Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Kursusmanual 1 Indhold Baggrund... 3 Formål og succeskriterier for de udbudte kurser...

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser. NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Roar Andersen Social & Arbejdsmarked D 4646 4725 E rlan@lejre.dk Tilsynsbesøg 2011 på det private botilbud Søholm

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op. Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016

Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/

Læs mere

SOS Demens Samspil om Sygdom Demens. Projektleder - Michael Sorgenfri H. Pedersen

SOS Demens Samspil om Sygdom Demens. Projektleder - Michael Sorgenfri H. Pedersen SOS Demens Samspil om Sygdom Demens Før man starter et projekt - Skal man sørge for, at der er ressourcer nok! Økonomi: Tid: Det har vi 1.000.000 kr. årligt + midler fra Socialministeriets pulje for Udvikling

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE UDDANNELSESPLAN FOR DAGINSTITUTIONEN

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE UDDANNELSESPLAN FOR DAGINSTITUTIONEN PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE OG UDDANNELSESPLAN FOR DAGINSTITUTIONEN Daginstitutionen Grøftekanten Vesterfælledvej 17-19 9690 Fjerritslev Tlf. 72578390 e-mail: wis@jammerbugt.dk Hjemmeside: www.jammerbugt.dk/groeftekanten

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang 3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret

Læs mere

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. Pædagogstuderende

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. Pædagogstuderende Børnehaven Sønderleds Uddannelsesplan for Pædagogstuderende Børnehaven Sønderled, Sønderled 13, 6000 Kolding Tlf.: 75 56 86 47 Mail:soenderled@kolding.dk Åbningstider: Mandag torsdag 6:30 17:00 Fredag

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 1. oktober 2008, anmeldt tilsyn på Plejecenter

Læs mere

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret

Læs mere

Ung uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune 2012-15

Ung uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune 2012-15 Ung uden røg - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning i Randers Kommune 2012-15 EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet af Inger Kruse Andersen & Jannie Martensen Randers Sundhedscenter November 2015

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2 Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Dato: 24. maj 2011 1.0. Generel del Projektets formål er en tidligere

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Ressourcepædagoger. i Kolding

Ressourcepædagoger. i Kolding Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004 Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger. Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner

Læs mere

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Den korte introduktion Organisationen og jobbet Personen Rekrutteringsprocessen

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Etablering af national database om børns sundhed.

Etablering af national database om børns sundhed. Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Solrød Sundhedstjeneste Børn og Unge Rådgivningen Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP.

Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP. Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP. Sundhedsplejerske, ICDP træner Trine Lund og Sundhedsplejerske, ICDP træner

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for

Læs mere

Spørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder

Spørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder Bilag 1 Spørgeskema til pædagoger og daglig pædagogisk leder 1. Hvordan vurderer du de fysiske omgivelser - indendørs? Er der er en balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder hvor børnene

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået

Læs mere

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker. En eventyrlig begyndelse. Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier

Læs mere

Den Eksterne Mentorordning

Den Eksterne Mentorordning AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Den Eksterne Mentorordning Håndbog for mentorer og mentees I Homers "Odysseen" betror Odysseus opdragelsen og vejledningen af sit eneste barn til sin nære ven Mentor,

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Ældre- og Handicapafdelingen Fagcenter for Socialpsykiatri Botilbuddet Vestergade Vestergade

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af

Læs mere

Forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge i Herlev Kommune

Forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge i Herlev Kommune Forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge i Herlev Kommune Arbejdsgruppe: Jo Coolidge, Kommunallæge Annette Arnkjær, PPR Psykolog Birgitte Kjeldsen, Skolekonsulent Per Larsen, Idrætskonsulent

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere