2. Rejsebrev. Hvis du ønsker at opleve fantastisk og ikke mest fuldstændig inspirerende pædagogik, så kig her!! Australien, Melbourne

Transkript

1 Hvis du ønsker at opleve fantastisk og ikke mest fuldstændig inspirerende pædagogik, så kig her!! 2. Rejsebrev Australien, Melbourne Hvis du ligeledes ønsker at opleve ubeskrivelse natur og ikke mindst et dyreliv uden lige, så bør du gøre dig selv den tjeneste at kigge her!! Gør dig selv den tjeneste at tage i udenlandspraktik, det er noget du aldrig vil fortyde!! Gør dig selv den tjeneste, at gøre alt for at komme til Melbourne, Australien og komme i praktik på Cornish College!!

2 Studerendes navn: Studienummer: .: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens kontakt og evt. Institutions type: Liv Martine Hansen HV praktikperiode Cornish College 65 Riverend Road, Bangholme 3175 VIC Dag institution: JA Døgninstitution: Målgruppe/ og aldersgruppe: Børn/unge: JA Alder: 3-5 år Ansatte antal og uddannelsesmæssige baggrund: Fysiske rammer: Beliggenhed: Åbningstider: På nuværende tidspunkt er der hos de 4-5 årige 2 fastansatte og 1 deltidsansat. I afdelingen for 3 årige er der ligeledes 2 fastansatte og 1 deltidsanset. Lige nu er der ingen studerende fra Australien, men det har der været tidligere, hvor de er I praktik 5 uger af gangen. Early Learning Child Center er delt op i to afdelinger (3 årige og 4-5 årige), der hver især har et stort lokale (dog er,det delt op med forskellige former for rumdelere osv.) et rum med materialer (remidaprodukter) og et fælles personalerum. Derudover har de en stor fælles legeplads, træværksted og have med forskellige grønsager. Skolen ligger i en by ved navn Bangholme, lidt udenfor Chelsea. Det ligger i natursmukke omgivelser med kæmpe arealer (mere præcist 42 hektar) omkring skolen samt egen sø med en ø i midten der går under navnet The gathering place. Early Learning Child Center Mine timer hedder 8-16 og om mandagen , da der er personalemøde om mandagen. Ellers er vi der en time efter hverdag fra 15-16, hvor vi gør klar til dagen efter, reflektere over dagen og sparre med kollegaer. Derudover skal du som personale være fleksibel overfor forskellige arrangementer såsom farsdag, koncerter, forældremøder osv.

3 Fagligt indhold i praktikken - Belyst med konkrete eksempler På Cornish College arbejder de ud fra deres egen fortolkning af Reggio Emilia filosofien. Jeg vil ikke komme ind på hvordan de har fortolket den, men jeg vil belyse nogle af de ting jeg finder mest interessant som de har valgt at bruge i netop deres institution. ELC, Early Learning Childcenter er delt op i to grupper, hvilket allerede der gør en stor forskel. De er delt op i ELC 3, hvor de 3 årige er og ELC 4 hvor de 4 og 5 årige er. Inde i ELC 4 hvor jeg er tilknyttet det meste af tiden, arbejder de meget projektorienteret. Det vil sige at i løbet af hele året skal alle børn være inkluderet i et projekt, og det er ikke blot et almindeligt projekt. Det er et projekt der vare over flere uger. For at nævne nogle eksempler på projekter har en af grupperne blandt andet bygget et træhus inde i institutionen, en af grupperne har bygget en katapult og lige nu er de i gang med et ʻSuper-heroʼ projekt hvor de laver en tegneserie ved brug af en Ipad. Mange af projekterne kommer fra inspiration hos børnene, det vil sige hvis børnene i løbet af året viser stor interesse for et eller andet, så vælger man at stable et sådan projekt på benene, hvor det er de børn der viser størst interesse for det, der får lov at være en del af netop det projekt. Et af de projekter der har betydet meget for mig, var det projekt der blev kaldt for ʻThe Movie Projectʼ, hvor vi skulle lave en animationsfilm. Det var et projekt jeg lavede sammen med en anden australsk studerende på Cornish College. vi havde 5 børn med i gruppen, der alle viste en interesse for film projektet, og ikke mindst ville passe godt ind i et sådan projekt. Børnene byggede selv historien op, og den fik navnet ʻThe Hungry Mermaidʼ. Det var et projekt der varede over 5 uger, hvor vi i de 5 uger fik historien stablet på benene med utrolig mange kompromier og ikke mindst diskutioner børnene imellem om hvordan denne historie skulle forløbe. Skulle det være prinsen, der reddede havfruen med et kys eller feerne med der magiske ʻspellʼ, skulle det være en lykkelig eller ulykkelig slutning osv. Efter historien var på plads blev der kreret karaktere udfra noget der hedder ʻpaper-clayʼ. Det er en form for hvid modelervoks, som stivner efter et par timer og derefter kan det farves med blæk i forskellige farver. Efter karakterne var færdige, blev baggrunden lavet. Det smukke hav. Da alt var klar, historien, baggrunden og karakterne, skulle vi i gang med vores animationsfilm. Det foregik således at vi havde vores spejlflekskamera på et stativ hvor kameraet pegede ned mod gulvet og var indstillet således at baggrunden fyldte hele kameraets vinkel. Vi placerede en stol ved kameraet, så hvert barn kunne skiftes til at tage billeder. Når de stod ved kameraet var de også instruktøre, det ville sige at de skulle instruere de andre børn. Karakterene kom på baggrunden og skulle flyttes en lille smule hvergang, og klik, billede, karakterene flyttes igen og klik, billede. Det blev i alt til cirka 700 billeder. Og wow jeg var imporneret over de 5 børns tålmodighed og ikke mindst engagament! Efterfølgende lagde jeg billeder ind i et redigeringsprogram, der hedder imovie, og de fik for første gang lov at se animationsfilmen. Det der nu skulle ske var, at der skulle ligges stemmer til. Det gjorde vi ved at optage direkte, så de kunne se karakterene bevæge sig, mens de lagde stemmer til. Derudover valgte vi forskellige musik dertil, noget via nettet, noget der blev indspillet af dem selv fra musikrummet og sidst men ikke mindst blev der indda lavet en sang af en af de meget musiske børn, som ligeledes blev indspillet.

4 Der blev holdt forpremier for de børn der havde lavet filmen og sikke en glæde og stolthed der var at spore. Wow, vi havde arbejdet så hårdt for at få filmen færdig og det var det hele værd. At se glæden i deres øjne ved at se deres egne karakterer, høre deres egne stemmer og deres egen musik. Hold da op. Derefter blev der holdt den store premier hvor forældre, bedsteforældre, søskende osv. kom for at se den færdige animationsfilm ʻThe Hungry Mermaidʼ. Derudover havde lavede vi en dokumentationsvideo, hvor vi gennem hele projektet havde dokumenteret det ved blandt andet at tage billeder, videoe og ikke mindst have børnenes egne ord og reflektioner over dette projekt. En af bedstemødrene (der er skoleinspektør på en anden skolen) kom hen til os et par dage efter med et papir, hvor hun mente vi skulle deltage i en konkurrence for animationsfilm, og det gjorde vi så, og venter stadig i spændning på at høre resultatet :-) Dette leder mig frem til endnu en ting der gør Cornish helt speciel. Det er det samfund der er bygget op omkring institutionen. Det jeg her mener er hvordan både forældre og bedsteforældre er en del af institutionen. Så snart der er mulighed for at hjælpe, så står de klar til at give en ekstra hånd med. Så snart vi skal på vores gåture hver tirsdag står der mindst 7 forældre eller bedsteforældre ofte med søskende der gerne vil med ud og gå sammen med deres børn. Samfundet omkring institutionen er fantastisk, og det gør det også til noget helt specielt at vi arbejder så tæt med familier, det giver utrolig meget. Til sidst vil jeg kort nævne deres måde hvorpå de dokumentere (også en af tankerne fra Reggio Emilia filosofien). De bruger meget tid på at dokumentere. Hver dag undtagen fredag skriver de en journal, hvor de inddrager billeder fra dagen, ord børnene er kommet med, sætninger fra EYLF, Early Year Learning Framwork, som er den rammeplan de skal følge (Den er helt ny og er først kommet i 2012, hvilket egentligt er et meget spændende perspektiv, at de indtil da ikke har haft nogle fælles retningslinjer at følge. Der har dog været en for hele Australien, også kun 3 år gammel. Den nye er kun for staten Victoria) Derudover arbejder de ikke bare med et projekt. Når de starter handler det om at få børnene til at reflektere over ting. De bruger utrolig meget tid på at stille de rigtige spørgsmål og skriver hele tiden børnenes reflektioner ned, deres tanker og ideer. De bruger også meget tid på ʻrevisitingʼ, altså besøge de samme ting igen, så det ikke kun er en kort proces, men over en længere periode og derfor mere for børnen til at reflektere. Disse reflektioner bruger de så både i journalen, men også i børnenes portfolier, hvor hvert barn har deres egen som de får med hjem når de slutter i ELC 4. Jeg har valgt at jeg vil arbejde med dokumentation i mit udviklingsprojekt, da jeg fortsætter arbejdet med videoredigering. Dvs. at jeg sammen med min vejleder er i gang med at få implementeret videodokumentation, og er i gang med at lære mine kollegaer at bruge redigeringsprogrammet, da den form for dokumentation giver utrolig meget for både børnene og deres forældre.

5 Kulturforskelle - I forhold til synet på brugergruppen og tilgangen pædagogisk arbejde, værdier og metoder Jeg har snart været i praktik i 4 måneder på Cornish College og jeg vil forsøge at beskrive nogle af de kulturforskelle jeg har bidt mærke i. En af de forskelle jeg ser på Cornish College, er den værdi pædagogerne ligger i deres arbejde. De er utrolig taknemmelige for at arbejde med de her børn og bruger alle deres krafter på at gøre det bedste, de har lært... Og nu skal jeg passe på hvad jeg siger, men jeg har aldrig fået så meget energi og gåpå-mod af nogle pædagoger i Danmark før. Her i Australien føler jeg mig utrolig vigtigt og jeg får mere og mere lyst til at arbejde i området med børn. Det har jeg aldrig troet jeg skulle sige. Men det det giver, når så mange pædagoger på et sted, er så engageret i deres arbejde er noget helt specielt, og jeg ville ønske for alle børn, at de kunne være i institutioner som denne. Derudover ser jeg en større selvstændighed hos børnene. Jeg mener også det ligger i den måde institutionen er på, for børnene får lov til at tage chancer og de får ikke et nej. Jeg tror endnu ikke nogle af pædagogerne i institutionen har sagt nej til nogle af børnene. I stedet lytter de og spørger indtil, hvorfor de har valgt at gøre som de gør. Når der har været opstået en konflikt, og den skal løses foregår det således at man tager de børn der har været involveret i konflikten med, og sætter sig ned og lytter. Man lader hvert barn forklare hvad der er sket, og finder sammen ud af, om det var i orden at handle som der blev handlet, og fantastisk nok ender det altid med at en af parterne siger pænt undskyld, indser de har taget en forkert beslutning og de løber ud og leger sammen igen. Og til sidst bliver jeg selvfølgelig nød til at nævne at jeg har besøgt to andre institutioner indtil videre, mens jeg har været her, og kvaliteten af disse institutioner har ikke været lige så gode som Cornish. Jeg har derudover fået fortalt utallige gange af folk, når jeg fortæller hvor jeg er i praktik, at jeg er meget meget heldig at være kommet til netop den institution. Håber ikke jeg på nogen måde støder nogen, er blot så betaget af denne institution og ville ønske alle havde mulighed for at gøre et arbejde som dem, for så ville alle børn få en fantastisk start på deres ʻinstitutionslivʼ! Men det hele er selvfølgelig ikke ʻen dans på røde roserʼ. Nogen gange mener jeg at børn burde være børn, skeje ud og skabe sig tosset. Det er ikke hverdag det sker her, alting er ofte meget kontrolleret og der mener jeg, at man nogle gange burde slippe kontrollen og lade børn være børn lidt oftere end det sker her. Derudover ser jeg nogle gange i de projekter de laver sammen med børnene at der er lidt for meget fokus på selve målet/produktet, fremfor processen, hvor jeg ser børnene virke lidt stresset og ikke mindst pædagoger for at nå det rette/perfekte mål. Jeg synes deres projekter med børnene er fantastiske, men det er børn i alderen 3-5 år og jeg synes ikke altid de behøver ʻlave nogetʼ, nogen dage bør de bare lege og hygge sig sammen. Så jeg synes man skulle prøve at finde en kombination af både projekter og ʻfrilegʼ

6 Men men alligevel så burde alle få den chance at komme i praktik et sådan sted, for det giver en noget helt specielt! Ønsk dig inderligt at komme i praktik på Cornish College, du vil lære så ubeskrivelig meget! Jeg føler mig hvert fald mere end nogensinde klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg har aldrig haft så meget energi og lyst til det som efter denne praktik.

7 Nu til alt det sjove - Udover min skønne praktik Vi bor stadig hos Tracey og er stadig utrolig glade for det. Vejret måtte godt være lidt varmere. Melbourne er meget tricky med vejret, og skifter stadig hele tiden, men vi håber på bedre vejr! I weekenden skulle der blive 30 grader, wuhuu! Alle er stadig utrolig venlige og uanset hvor du er henne i Australien får du altid et ʻHow are you?ʼ med på vejen. Jeg nyder hvor venlig folk er, og alle har stort set altid tid til en sludder for en sladder (selvom det er en du kender eller ej). Jeg har stadig kontakt til den tidligere studerende som jeg arbejder sammen med omkring film projektet, og hende har jeg utrolig meget glæde af. Hun hedder Emily. Det er rigtig fedt at lære en ʻAussieʼ rigtigt at kende og du får nogle helt andre oplevelser, og får så mange ting at vide og ja. Det er bare fedt at have fået en Australsk veninde. Vi har utrolig meget sjov sammen. Ellers er jeg også utrolig glade for mine kollegaer, vi har en masse sjov sammen og det er en fantastisk personalegruppe jeg er kommet ind i! Derudover har jeg jo også min søde kæreste med og det er jeg utrolig glad for, for vi laver utrolig mange ting sammen ligeså snart jeg har fri. Australien er alt for stort og der er et utal af muligheder. Men man kan ikke nå det hele, og du har bestemt heller ikke råd til det. Men vi har valgt nogle ting ud, vi har blandt andet været i Whitsunday og sejle i en forlænget weekend jeg havde hernede (Gør dig selv den tjeneste og se den sidste side med billeder!!), så skal vi i næste weekend på Great Ocean Road og surfe, så skal vi til Coldplay koncert og så slutter vi af i Thailand, kun fordi det er vores ynglings land og så kan man jo sige at det er på vejen hjem :-) Mellem de to rejsebreve har jeg også haft tre ugers ferie. Det var den bedste ferie jeg nogensinde har haft. Den første uge kom min kærestes forældre og søster herned. Vi kørte rundt i Autocamper, hvor vi kørte mod vest og tog den mest populære tur i Victoria, Great Ocean Road. Jeg må ærligt indrømme, jeg har aldrig oplevet noget lignede. Det var så ubeskriveligt smukt at komme til hver eneste udsigtspost og bare kigge ud over horisonten. Vi så de tolv apostel, ʻLondon-brigdeʼ og flere fantastiske udsigter. Vi kørte videre mod Cape Otway, hvor vi så Cape Otway Lighthouse der også var et fantastisk syn. Vi kørte videre mod The Grampians national park, hvor vi på vores vej mødte tusinder af koalaer, hundrede kænguruer og alverdens andre spændende dyr. Det var en fantastisk tur. Min kæreste kørte så videre med hans forældre mod Sydney, hvor jeg tog et smut til Bali, hvor jeg mødtes med mine forældre og bror og holdte de sidste to ugers ferie! Ja jeg nyder livet; At rejse er at leve!!!!!...

8

9

10 Ubeskrivelige Whitsundays Ren afslapning på sejlbåden Det smukkeste hvideste sand på Whitheaven beach Den klareste krystalblå vand, fuldstændig som på film! Vores første hav skildpadde, den første ud af mange! Udsigten udover Whiteheaven beach, fantastisk! Ligesom på postkortene... Steve Irwing værste fjende! Alt for skræmmende at stå så tæt på!