Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
|
|
- Anne Jespersen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år Emma, Vincent, Christelle, Salah, Mark, Silas, Tobias, Kristoffer, Emira og Camilla Planlægningsdel Tid En periode, dagligt, ugentligt 19. januar-16. juni januar 2015 Mandag og tirsdag kl Opstart af nyt projekt Brainstorm over hvilken aktiviteter man evt. kunne lave. Planlægnings tema Med hvilket udgangspunkt og med Tegne/farvelæg og klippe figurerne ud Oplæsning /dialogisk oplæsning/fortælling af eventyret Se eventyret på film (på ipaden) og lytte til eventyret på cd/bånd Snakke om hverdagshændelser, og drage paralleller til eventyret. Tydeliggøre at børnenes handlinger i hverdagen kan sammenlignes med figurernes handlinger fra eventyret. Male akvarelmalerier (den grimme ælling, de gule ællinger, svaner) Lege eventyret Anvende bordteater fra biblioteket. Dekorere stuen Farvelægge kopier med figurerne fra den grimme ælling Gå på tur og evt. finde svaner Lave forskellige figurer til ophæng Navn: Den grimme ælling, af H.C. Andersen.
2 hvilken begrundelse vælger i dette pædagogiske initiativ? Hvordan har det givet sig til kende i børnegruppen? Giv initiativet et navn! Beskriv det kort og konkret I den forrige projektperiode, har nogle af vores børn arbejdet med Fri for mobberi sammen med børnehaven. Og da vi ser en større og større tendens til drillerier/mobberi hos de store børn i huset og da vi har erfaret af vores børn efteraber og spejler sig i de større børns adfærd har vi, bl.a. for at forebygge drillerierne m.m. mellem vores børn, valgt at arbejde med eventyret den grimme ælling i den kommende projektperiode. Vi vil i denne periode arbejde med fokus på de kulturelle kompetencer, og har derfor valgt eventyret Den grimme ælling, da dette eventyr bl.a. handler om drillerier, mobning, at skille sig ud, eksklusion, og ensomhed. Vi vil, når børnene har opnået et kendskab til eventyret, drage paralleller mellem eventyret og børnenes hverdag i daginstitutionen, i særdeleshed i konfliktsituationer. Dette vil vi gøre for at styrke børnenes personlige og sociale kompetencer. Vi vil bl.a. snakke om følelser, hændelser osv. fra eventyret og relatere dem til de aktuelle problemstillinger, som børnene støder på. Mål I forhold til de 6 læringsmål. Vælg 1 overordnede mål. Vælg 2 undermål i forhold til sprog og socialekompetencer. Husk at vælge de kompetencer, som der skal arbejdes med under hvert mål. Tegn Hvad kunne være tegn på, at børnene leger og handler i forhold til de pædagogiske mål? Overordnede mål: kulturelle udtryksformer og værdier: At kende de mest almindelige eventyr, som kendes i de fleste familier Undermål 1: Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer: At kunne aflæse og anerkende andres følelser. At udtrykke egne følelser og vise følelser for andre børn, samt udvise omsorg. Kulturelle udtryksformer og værdier: At børnene genkender eventyret At børnene ved det er H.C. Andersen der har skrevet det At børnene viser interesse for bøgerne med
3 Hvad er det vi vil høre/se efter? eventyret At børnene begynder at referere fra eventyret Se der er den grimme ælling Ællingen bliver til en smuk svane Den er ked af det Den er blevet smuk De driller De kanøfler den Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer: Skal jeg hjælpe? Hjælp? Er du okay? At børnene trøster hinanden Vil du være med? Skal vi lege Jeg er ked af det Er du glad? Undskyld At børnene får kendskab til begrebet Ven At tage et andet barn i forsvar, når en konflikt opstår, så selv om barnet ikke har været en aktiv del af konflikten, tager det del i håndteringen af konflikten, og kommer med løsningsforslag. At børnene krammer Se at børnene siger STOP Vil du sidde ved siden af mig? Skal vi se film sammen? Arbejdsmetode. Hvordan skal børnesammensætningen være? Er der nogle børn der skal have en særlig støtte? Skal hele gruppen have PEP samtidig? Eller er der en særlig organisering? Vi afholder PEP for mellemgruppen mandag og tirsdag formiddag mens resten af børnene enten har PEP i andre grupper eller leger på de andre stuer. Om mandagen vil det være Özlem og Karina der har PEP og om tirsdagen er det Karina og Karin der har PEP med mellemgruppen. De børn der har brug for ekstra støtte vil blive placeret ved siden af en voksen og vil modtage ekstra hjælp til aktiviteterne. Vi vil være opmærksomme på om børnene har behov for at blive delt op i mindre grupper, samt børnefordelingen hvis det skulle blive nødvendigt.
4 Børn i mellemgruppen: Emma, Vincent, Christelle, Salah, Mark, Silas, Tobias, Kristoffer, Emira og Camilla Materialer Hvad skal der anskaffes af særlige materialer inden teamet går i gang? Eks. film/bøger på biblioteket, særlige materialer, ændring af legemiljøer. Hvem er ansvarlig for hvad? Voksne: Karina, Karin, Mette og Özlem Vi har hentet forskellige materialer på biblioteket (bøger, lydbøger og cd er) Vi har hentet flere forskellige APP s på vores ipads, som omhandler eventyret. Vi vil dokumentere med fotos, plancher og filmklip på ipaden, samt børnenes fremstillede materialer. Er der særlige ting der skal bruges til den endelige dokumentation? Evalueringsdel Jeres erfaringer Generel vurdering af det samlede projektforløb i forhold til opstillede mål. Hvad lærte vi om vores pædagogiske arbejde? Hvilke tiltag havde hvilken effekt? Hvordan forklarer vi det? Hvad lykkedes særligt godt? Hvad gjorde vi anderledes, da/hvis et barns deltagelse og læring hindres? Med hvilken effekt? Overordnede mål: Kulturelle udtryksformer og værdier: At kende de mest almindelige eventyr, som kendes i de fleste familier Børnene har fået stort kendskab til H.C. Andersen og eventyret den grimme ælling. Børnene er bevidste om at det er et eventyr samt at det er skrevet af en forfatter (H.C. Andersen) Børnene har aktivt og interesseret lyttet til eventyret når det er blevet læst højt og har udvist kendskab til indholdet af eventyret ved at genfortælle historien fra start til slut (næsten uden voksenhjælp) og de tegn vi opsatte for målet er opnået. Undermål 1: Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer: At kunne aflæse og anerkende andres følelser. At udtrykke egne følelser og vise følelser for andre børn, samt udvise omsorg. Børnene har udvist stor forståelse for de forskellige
5 budskaber i eventyret og er blevet gode til at vise omsorg, tage sig af hinanden, trøste hinanden, vise empati og hjælpe hinanden i bl.a. konflikter. Børnene har vist forståelse for forskellighed ( Man kan godt være gode venner selvom man er forskellig ) og er blevet gode til at vise egne følelser og sige fra overfor de andre børn på en hensigtsmæssig måde. Udover de to ovenstående mål har vi også arbejdet med 'praksis musik og sproglige kompetencer. Vi har set en stor udvikling i børnenes ordforråd samt i deres praksis musiske kompetencer undervejs. Vi kan tydeligt se en forskel på børnenes første malerier og tegninger og på deres sidste, idet de har fået en større forståelse for former og farver. De har udvist stor kreativ udfoldelse og deltaget aktiv og interesseret i de praksis musisk aktiviteter vi har præsenteret for dem. Børnene har fået fremstillet mange flotte ting, som er blevet udstillet på stuen. Børnene har efterfølgende stolt vist deres ting frem for forældrene. Børnenes ordforråd er blevet større og nogle ord og sætninger fra eventyret er blevet en del af børnenes hverdagssprog (kanøfle, ondt, mose, skræppeblade) Børnene har spontant leget og genfortalt eventyret for hinanden ved hjælp af billeder fra bogen og supplerede hinanden i fortællingen. Børnene har spontant bedt om at se filmen på ipaden og udtrykte undervejs i filmen og efterfølgende, både verbalt og med mimik, følelser som filmen afspejlede (ked af det, ensomhed, glæde) Vi erfarede at vores pædagogiske arbejde forløb mere struktureret og bedre når tingene var planlagt og skrevet ned. Når alle de voksne vidste hvad de skulle lave samt hvilke børn der skulle deltage den pågældende dag. Vi erfarede, at jo flere voksne der var sat ind i den kommende aktivitet, jo mindre var chancen for at PEP og den pågældende aktivitet blev aflyst hvis der opstod sygdom.
6 Vi erfarede at når vi delte børnene op i mindre grupper og gik op i det kreative rum på den gamle Enghøj skole, havde vi og børnene større mulighed for fordybelse og koncentration, da børnene ikke skulle forholde sig til så mange børn og larm og fordi man ikke blev forstyrret hele tiden. Vi synes vores akvarelmalerier er lykkes særdeles godt. Børnene har, på egen hånd, fået fremstille meget flotte malerier. Indenfor den alsidige personlige udvikling og børnenes sociale kompetencer kan vi se en stor udvikling og dette ser vi som en stor succes. Børnene har lært at vise omsorg, hjælpe og trøste hinanden og er blevet bedre til at håndterer konflikter uden voksenhjælp. Børnene er også blevet gode til at henvende sig til de voksne, hvis de ikke kan løse konflikten selv. Hvis et barns udvikling og læring har været hindret har vi sørget for, at en voksen har siddet ved siden af barnet og på den måde hjulpet barnet med aktiviteten så barnet ikke blev ekskluderet fra gruppen. På den måde har barnet fået de samme muligheder for deltagelse i aktiviteten, som de andre børn og har fået fremstillet lige så flotte ting som de andre. Børns læring og erfaringsdannelse Hvilke tegn viste børnene? Hvad fortæller børnene? Hvilken betydning har initiativet haft for dem? Hvilke nye erfaringer har børnene gjort i forhold til hvilken læringsmål? Dokumenterende plancher laves til sidst med opnået mål og tegn. Kulturelle udtryksformer og værdier: At børnene genkender eventyret At børnene ved det er H.C. Andersen der har skrevet det At børnene viser interesse for bøgerne med eventyret At børnene begynder at referere fra eventyret Se der er den grimme ælling Ællingen bliver til en smuk svane Den er ked af det Den er blevet smuk De driller De kanøfler den Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer: Skal jeg hjælpe? Hjælp? Er du okay? At børnene trøster hinanden
7 Vil du være med? Skal vi lege Jeg er ked af det Er du glad? Undskyld At børnene får kendskab til begrebet Ven At tage et andet barn i forsvar, når en konflikt opstår, så selv om barnet ikke har været en aktiv del af konflikten, tager det del i håndteringen af konflikten, og kommer med løsningsforslag. At børnene krammer Se at børnene siger STOP Vil du sidde ved siden af mig? Skal vi se film sammen? Børnene har undervejs i projektet spontant fortalt historien. De har også fortalt brudstykker af eventyret ( Den bliver til en smuk svane, H.C. Andersen har skrevet eventyret, Den bliver kanøflet, Den er ked af det, Dens mor elsker den selvom den er grim ) Se overstående angående hvilke nye erfaringer børnene gjort i forhold til hvilken læringsmål? (I starten af evalueringsdelen) Vi har gennem hele projektet lavet en mappe hvor alle vores dokumentations papir og billeder med tekst er sat ind i. Børnene har undervejs haft mulighed for at kigge i denne hvis de ønskede det. Forældredelen Hvordan kunne i drage fordele af at forældrene også have drøftet dette med børnene der hjemme? Skal det gøres på en anden måde? Nogle forældre har udtrykt at de har været på biblioteket og lånt bøger med eventyret samt set filmen om den grimme ælling derhjemme (fra da han selv var barn) En forældre kom med et gammelt bånd med eventyret på, som vi lyttede til. Nogle forældre er kommet og spurgt om vi ikke snart var færdige med emnet den grimme ælling da deres børn ikke snakkede om andet derhjemme så vi har kunne høre at børnene har taget projektet og eventyret med hjem og snakket med deres forældre
8 om det. Vi fortalte, at de hellere skulle glæde sig over at læring havde fundet sted. Vi skal blive bedre til at tydeliggøre forældrenes opgave uge for uge på et separat papir på tavlen mærket forældre opgaver ifht. PEP. Børnemiljø Hvad var børnenes oplevelse? Hvad skal vi have bedre fokus på næste gang forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske? Nye ideer til næste projekt Voksens læring og erfaringsdannelse Hvad for nogle tanker har man gjort sig til det nye projekt ud fra det afsluttede? Hvilke overvejelser har jeg gjort mig til det kommende projekt? Hvad ligger til grund for disse overvejelser? Er der noget der er sprunget frem, som har været fedt at arbejde med, eller er der noget børnene har manglet i processen, som man kan tage fat på? Vi synes børnene har taget godt i mod projektet om den grimme ælling. De har udtrykt glæde og interesse over de ting vi har præsenteret dem for og deltaget aktivt i de forskellige aktiviteter. Børnene har spontant udtrykt at de ønskede at se f.eks. filmen på ipaden eller få læst eventyret højt og vi har oplevet gensynsglæden når vi voksne har taget bogen frem og begyndt at læse eventyret højt. Det fungerede rigtig godt for børnene at vi delte dem op i mindre grupper. Der var mere plads til udfoldelse for det enkelte barn. I det kommende projekt skal vi dele børnene op i mindre grupper hvis dette kan lade sig gøre. Det giver meget mere ro til fordybelse og koncentration. I det kommende projekt skal vi fortsat være gode til at planlægge og få skrevet aktiviteterne ned i skemaerne, da det giver ro og bedre overblik over de forskellige aktiviteter samt at aktiviteterne bliver nemmere at gå til når de forskellige materialer er fundet frem mm. Det næste projekt bliver Guldlok og de tre små bjørne Det bliver et sommerferie projekt som kommer til at inddrage alle tre stuer, da vi er slået sammen hele sommerferien. Er der kommet nogen observationer frem som vi kan bruge i det kommende projekt? Brainstorm.
Antal børn og alder: Da det er i sommerperioden vil der være skiftende børn i de forskellige uger.
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Da det er i sommerperioden vil der være skiftende voksne i de forskellige uger. Antal børn og alder: Da det er
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6
dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.
Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011
Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2. Pædagogisk læreplan:... 3. Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3
Regnbuens Læreplan Indholdsfortegnelse Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2 Pædagogisk læreplan:... 3 Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3 Tema 2, barnets sociale kompetencer...
Børnehuset Eventyrhuset læreplaner
2014-2015 Børnehuset Eventyrhuset læreplaner Egedal Kommune Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Interview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Camilla og Kristina Camilla og Charlott Antal børn og alder: 2 grupper børn 4 1/2-6 år Storegruppe Camilla og Kristina:
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab
Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96
Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen
Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Planlægning: Herunder beskrives læreplanstema, læringsmål, tegn på læring og tilrettelæggelse af aktiviteter
Planlægning: Herunder beskrives læreplanstema, læringsmål, tegn på læring og tilrettelæggelse af aktiviteter Valg af læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier, natur og natur fænomener Begrundelse
Havbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Du er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.
Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850
Susanne s dagpleje Susannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Susanne Grundvad Nielsen Ladelundvej 33 6650 Brørup Mobil: 21136850 Susanne Grundvad Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen
Inklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER)
TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONALIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At barnet tror på egne evner og værdi. Hvilket læringsmål evalueres? Barnet skal i samværet og fællesskabet opleve at blive anerkendt
Personlige kompetencer
Personlige kompetencer At styrke og udvikle børnenes IT kendskab, så de har et fælles udgangspunkt for at arbejde med IT. At børnene lærer turtagning. METODER OG AKTIVITETER: Vi bruger IT i børnehøjde.
Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND
32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad
BØRNEHUSET VANDPYTTEN`S LÆREPLANER
BØRNEHUSET VANDPYTTEN`S LÆREPLANER 2013 Lærings tema (Beskriv hvilket) Hvert enkelt læringstema beskrives ud fra følgende skabelon: BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Definition (Hvordan forstår vi
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.
Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive
Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
forord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Pædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...
Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue
Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007 Forældrebestyrelsen har med indførelse af lov om Pædagogiske Læreplaner fået en ny opgave. Det er nu et lovkrav at de en gang årligt skal evaluere de Pædagogiske
Klatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk
Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Naturen og Naturfænomener (18-36md) Få kendskab til plante proces.(fra frø
Pædagogisk læreplan for Melita 2014
Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder
Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188
Berit s dagpleje Berits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit Skovlund Poulsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.
LÆREPLAN FOR BØRNEHUSET CIRKLEN 2015
1-8-2015 HVIDOVRE KOMMUNE LÆREPLAN FOR BØRNEHUSET CIRKLEN 2015 Cirklen Det nære i det store! Indholdsfortegnelse: 1. Hvidovre Kommunes læringsforståelse på 0 6 års området... 3 Hvidovre kommunes børnepolitik:...
Pædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Sortedamskolen har valgt at arbejde med skolens værdigrundlag, der består af de tre værdier:
Baggrund Sortedamskolen har valgt at arbejde med skolens værdigrundlag, der består af de tre værdier: 1) Høj faglighed 2) Tryghed 3) Medbestemmelse Skolens ansatte har deltaget i en værdiproces i november
At være 3 år og lære nye ord.
At være 3 år og lære nye ord. Sprog Vi har gennem en periode på 2 måneder, arbejdet med en gruppe børn i alderen 3 år; 5 i Paraplyen og 9 i Børnebo. Vores mål har været hvorvidt vi kunne udvikle børnenes
I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Projektbeskrivelse af dreng/pige
Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2015 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med barn til barn relationer derudover er der specifikke
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
TEMA 1. På alt du vil vide, der finder vi svar Hør motoren starter - missionen er klar! Et eventyr venter, vi letter HURRA.
6 TEMA 1 Nu skal du høre om Hopzakken Zak som har en planet i Galaksen GaGak Han er glad, han er blå, han er fuld af humør Han elsker at hoppe når tankerne klør. Raketten FutFut passer på vores fyr Men
Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Børnehavens lærerplaner 2016
Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.
Alsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Sct. Georg gården Målgruppe: 3-6 Antal
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015
Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans
Pædagogiske. Læreplaner på 0-6 års området. Hvidovre. Vedbyholm
Pædagogiske Læreplaner på 0-6 års området i Hvidovre 2015 Vedbyholm www.vedbyholm.hvidovre 1 Indholdsfortegnelse 1. Fakta om institutionen... 5 2. Hvidovre kommunes børnepolitik... 5 3. Vedbyholms værdier....
Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder
Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med
Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014
Kære alle nye, gamle og kommende Tiger Forældre Først vil vi sige tusind tak for en fantastisk familiefest med alle jer nye Tigerfamilier. Det var en stor fornøjelse at møde så mange af jer. Vi kan hver
PIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde
1 PIPPI- HUSET 2013 og 2014 Beskrivelse af det pædagogiske arbejde Vores udgangspunkt for arbejdet er et helhedssyn på børns læring, hvor de enkelte læreplanstemaer er integreret i hinanden, og sættes
Humlehaven TRIN 2 TRIN 1
Formålet med trin 2 er, at give pædagoger, som har opnået nogen erfaring med trin 1, en mulighed for at blive klogere på målstyringsmetoder, som respekterer både en bevidst planlægning som det, at være
Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen
Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Pædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner I Skovparkens Børnehus arbejder vi ud fra de 6 læreplanstemaer i vores pædagogiske praksis. Da vi også er en del af Grønne spirer projekt, som sætter fokus på miljø, udeliv og et
Læringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.kl., 1.kl., 2.kl., 3.kl. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 57 / 65.52%
Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.c, 1.a, 1.b, 2.a, 3.a, 3.b, 3.c Køn: M, K Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0kl, 1kl, 2kl, 3kl M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27 / 65.85% 13 / 31.71%,
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2010 Børnehaveklasse 2010, 1. klasse 2010, 2. klasse 2010, 3. klasse 2010, 4. klasse 2010 M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 39 / 82.98% 7 / 14.89%, ikke rigtigt
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Indskolingen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har
Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det
Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470
Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs
Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger
Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Pavillonen Spentrup: Kulturelle Udtryksformer: Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Sammenhæng: I kulturelle udtryksformer er der fokus på barnets
Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Børn og unges rettigheder
Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.
Pædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Melbyvej 134 3370 Melby Institution Adresse Melbyvej 134 Postnummer By 3370 Melby Land Senest gennemgået: Næste gennemgang: Indhold: Handleplan godkendt Side 1 af 10 Pædagogiske
Ugebrev 4 Indskolingen 2016
Ugebrev 4 Indskolingen 2016 Fælles info: Kære forældre i indskolingen. I må meget gerne sørge for at jeres børn kan deres unilogin udenad. Vi bruger det ofte, og lige nu er det en tidsrøver at sørge for
Generalforsamling 5. april 2011.
Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte