12 /// SAMSKABELSE / DANSKE KOMMUNER / NO.5 / 2015

Transkript

1 12 /// SAMSKABELSE / DANSKE KOMMUNER / NO.5 / 2015 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? Vi har talt med Anne Tortzen, der forsker i samskabelse og er i gang med en ph.d. om emnet. SAMMEN SKABER VI NOGET BEDRE tekst TOM EKEROTH /// foto JAKOB CARLSEN Samskabelse er ikke verdens mest mundrette ord, men hvis det gøres rigtigt, er der ressourcer, ansvar, løsninger og en ny rolle til både borgere og kommune. Anne Tortzen er formodentlig den eneste, der forsker i samskabelse i Danmark. Hun er i gang med en erhvervs-ph.d. om emnet. Jeg ser samskabelse som en tendens, der over mange år har skiftet navn. Det handler om nærdemokrati, borgerdreven innovation og frivillighed. Langt hen ad vejen er det jo det samme, men i samskabelsestankegangen ligger der noget mere radikalt end i borgerinddragelse. Hvis samskabelse bliver levet helt ud, handler det om, at

2 DANSKE KOMMUNER / NO.5 / 2015 / SAMSKABELSE /// 13 De frivillige, der samskaber, gør det nogle steder med pistolen for panden. Det skaber en stor ulighed i samfundet. De lokalsamfund, hvor det står dårligt til ressourcemæssigt, har sværere ved selv at gå ind og finde de ressourcer end samfund, der kører meget godt i forvejen. Anne Tortzen, direktør

3 14 /// SAMSKABELSE / DANSKE KOMMUNER / NO.5 / 2015 FOTO:KATRINE EMILIE ANDERSEN /SCANPIX FOTO: JONAS SKOVBJERG FOGH /SCANPIX PROJEKT SUND ZONE Sund Zone er et projekt drevet af Køge Kommune med det formål at styrke sundheden og fremme trivslen i samarbejde med beboerne i det udsatte boligområde Ellemarken. Projektets aktiviteterog tiltag tager afsæt i beboernes ønsker, behov og ressourcer. Køge Kommune har inviteret beboerne i Ellemarken til at være co-designere af sundhedsaktiviteter i lokalområdet. Intentionen var at opnå samskabelse i et lokalsamfund ud fra en empowerment-relateret tilgang, hvor målet var at udvikle velfærd, som kan supplere de kommunale tilbud. Projektet har fået 7,5 millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen og har strakt sig fra En evaluering viser, at der er opnået øget trivsel, større selvtillid, bedre sundhed og øget fællesskab hos de beboere iellemarken, der har brugtsund Zone, eller som har været med til aktiviteterne i Sund Zone. Læs mere på SPROGSTIMULERINGAF TOSPROGEDE BØRN Aarhus Kommune har taget initiativ til projektet med det formål at inspirere forældre til tosprogede børn i alderen tre-seks år til at samskabe den sproglige udvikling hos deres børn. Familierne i udvalgte børnehaver fik udleveret kufferter med materialer, som de kunne bruge til sprogstimulerende aktiviteter derhjemme. Denne indsats blev suppleret med ekstra støtte til den daglige sprogstimulering til pædagogerne.målet var, at de voksne omkring børnene skulle blive endnu bedre til at tale børnenes sprog frem. Et forskningsprojekt, som fulgte indsatsen, viste, at de børn, der blev sprogstimuleret ved hjælp af sprogkufferten, klarede sig langt bedre i sprogscreeningen og at andelen af børn med behov for modtageklasse i folkeskolen faldt med 89 procent. Læs mere om projektet og forskningsrapporten på www. aarhus.dk SLIP LOKALOMRÅDERNE FRI I Hedensted har kommunen sat gang i projektet Slip lokalområderne fri. Det handler om at give beboerne i udvalgte lokalområder mulighed for selv at råde over en pose penge, som de kan anvende til at udvikle lokalområdet og gøre det mere attraktivt at bo i. Beboerne bliver altså inviteret til at co-designe deres lokalområde. I Rårup har projektet betydet, at borgerne har fået deres egen helt lokale by-bus. Læs mere på den offentlige sektor skal tage en anden rolle i forhold til borgerne og civilsamfundet. Og at borgerne og alle andre interessenter skal begynde at tage ny roller. Det er også et opgør med,at det offentlige leverer, putter varer på hylderne og tilfredsstiller nogle ønsker og behov, som borgerne har, siger Anne Tortzen. Med pistolen for panden Den offentlige sektor skal altså ikke se borgerne som kunder. Med samskabelse kan borgerne i stedet tage et ansvar, og de har en masse ressourcer, som kan spilles ind i velfærdssamfundet. I et velfærdssamfund, der kan se frem til ressourceknaphed, bliver samskabelsesbegrebet interessant. Der er den risiko eller mulighed, at man kan bruge samskabelse til at skubbe noget ansvar for velfærden over på andre aktører. Man kan barbere ned på, hvad det offentlige skal og åbne for andre parter. Det kan være private virksomheder, eller det kan være borgere, foreninger og frivillige. Det er interessant at se på England, hvor de har Big Society - initiativet, som har været i gang siden 2010 med en overskrift om, at civilsamfundet skal fylde mere, mens staten rulles tilbage. Der kommer flere initiativer i lokalsamfundene og i de frivillige foreninger. Men det der gik forud var nedskæringer nogle steder på næsten 35 procent af den offentlige velfærd, så de frivillige, der samskaber, gør det nogle steder med pistolen for panden. Det skaber en stor ulighed i samfundet. De lokalsamfund, hvor det står dårligt til ressourcemæssigt, har sværere ved selv at gå ind og finde de ressourcer end samfund, der kører meget godt i forvejen, siger Anne Tortzen. Trivsel og færre penge Anne Tortzen har i forbindelse med sin forskning fulgt samskabelsen i tre kommuner tæt. Det er Ikast- Brande, Roskilde og Holbæk. I Holbæk hedder det Holbæk i fællesskab. Det er et samstyringsprojekt, hvor borgere, lærere, forældre, institutionsledere og politikere er gået sammen for at kigge på, hvad man kan gøre for børn og unge for færre penge. Hvordan får de god trivsel og læring, selv om de skal spare penge? Om det siger Anne Tortzen: Det er et radikalt borgerinddragelsesinitiativ. I Holbæk har de indset, at den model, de har brugt seks år på at udvikle og gennemføre, lokalforumsmodellen, ikkerigtig gav det, de havde håbet på. Nu vil de prøve noget andet. De går væk fra det lokalt baserede, nu vil de tænke i projekter, indsatser, og hvem der er de relevante at inddrage omkring sådanne indsatser. Fra sidste forår har de haft et forløb, hvor de gerne vil være kommune på en ny måde ved at lave velfærden sammen med borgerne i stedet for at gøre det for dem. Vi skal have en udvidet demokratisk dialog med borgerne om, hvor velfærden skal bevæge sig hen, siger hun. De andres tanker Men der er også en anden dagsorden: Holbæk skal spare millioner, så man har valgt at krydse de to dagsordener: At lægge besparelsesdagsordenen ud til en større gruppe af mennesker. Anne Tortzen har fulgt en af fire omstillingsgrupper: Jeg har kunnet se, at det i dette tilfælde er en besværlig ting at gifte sådan et lidt blødt formål gensidig forståelse og netværk med et kontant mål om, at der også skal ligge et besparelsesforslag på 20 millioner. Det betyder, at det konkrete, at man skal spare 20 millioner, kommer til at fylde meget. Jeg kan også se, at formen med at tænke en indsats og så tænke alle interessenter omkring den indsats det er der nogle gode takter i. Mange har sagt til mig, at de har fået et indblik i, hvordan andre på området tænker, siger Anne Tortzen. Forskningen viser, at samskabelse kan bygge tillid, viden om hinanden, relationer og social kapital, som på lang sigt kan betyde ændringer. Men disse processer er krævende. Det er folk, der kommer mange forskellige steder fra med mange forskellige billeder af, hvordan virkeligheden ser ud. Det at få dem til at forstå hinanden, tale samme sprog, se den samme opgave og efterhånden begynde at udvikle løsninger det handler om lange processer. Der ser jeg som en

4 DANSKE KOMMUNER / NO.5 / 2015 / SAMSKABELSE /// 15 På et socialpsykiatrisk center var deres idé om samskabelse at få nogle frivillige ind og lave noget med beboerne. Da de begyndte en dialog med beboerne på bostedet, viste det sig, at samskabelse for dem var, at de gerne ville ud og være noget for andre. Anne Tortzen, direktør BLÅ BOG ANNE TORTZEN Direktør for Center for Borgerdialog siden Forfatter til bogen Borgerinddragelse demokrati i øjenhøjde. Ansat som erhvervs-ph.d. og chefkonsulent hos konsulentvirksomheden UKON. Som ph.d. er Anne tilknyttet Institut for Samfund og Globalisering på RUC. I ph.d.-projektet undersøger hun samskabelsesprocesser i tre kommuner med særligt fokus på ledelse. De tre cases er: Holbæk i fællesskab, Zebrabyer iroskilde og Aktive borgere skaber den gode sagsbehandling i Ikast-Brande. Efter planen bliver ph.d. en færdig i efteråret FOTO: CYKEL UDEN ALDER FOTO: MADS JENSEN /SCANPIX CYKLING UDEN ALDER Cykling uden alder begyndte som et borgerinitiativ ikøbenhavn og har nu spredt sig til flere kommuner idanmark og udlandet. Frivillige borgere melder sig til at køre ældre en tur i en rickshaw. De frivillige borgere planlægger og koordinererturene, som blandt andet tilbydes i samarbejde med plejehjem. Initiativet er siden blevet professionaliseret og har udviklet sigtil en landsdækkendeforening, der sælger pakker med Cykling uden alder til kommuner i heledanmark. Læs mere på DIGEGRUPPER Beboerne tæt på kysten i Halsskov ved Korsør har flere gange prøvet at få deres huse og gader oversvømmet. Der er brug for højvandssikring for at holde vandet ude. Derfor harslagelsekommune inviteret de lokale beboere til at gå sammen i digegrupper for at beslutte, hvilken digeløsning de vil have og hvilken finansieringsmodel der skal benyttes. Derved bliver beboerne medskabere af lokale løsninger på klimaudfordringerne og fungerer som ambassadører i lokalområdet.kommunen er med til at understøtte processen og stille faglig viden til rådighed, men det er beboerne selv, der finder løsninger på klimasikring af deres boligområde. Læs mere på

5 16 /// SAMSKABELSE / DANSKE KOMMUNER / NO.5 / 2015 udfordring for de danske kommuner. Samskabelse bliver mange steder en rambuk til lige at få ordnet nogle ting. Det kan man ikke, hvis man vil samskabe i den mere radikale betydning, hvor man tager fat i alle dem, der har en aktie i det og laver nogle processer, som handler om at få skabt helt nye billeder af, hvad problemet er, og hvordan det kan løses, så det virkelig fører til noget anderledes og innovativt, siger Anne Tortzen. Samskabelse Samskabelse er den danske betegnelse for det engelske begreb co-production/co-creation.samskabelse indebærer, at offentlige medarbejdere udvikler og producerer velfærd sammen med fremfor for borgerne. Grundpillerne i samskabelse er: Aktiv involvering af borgere/civilsamfund. Gennem partnerskaber/samarbejde/netværk. Mål: At mobilisere fælles ressourcer. Med sigte på resultater fremfor service. Forskerne taler om samskabelse på tre niveauer Co-governance: Borgere og andre parter er med til at udvikle politik og prioritere ressourcer. Co-management: Borgere/ civilsamfund skaber velfærd i samarbejde med kommunen. Co-production: Den enkelte borger (inklusive netværk) er med til at producere sin egen velfærd. Frivillighed og samskabelse Der er forskel på frivillighed og samskabelse. Anne Tortzen siger: Når man taler frivillighed, er det opgaver, som langt hen ad vejen er defineret af de offentlige organisationer. Vi har brug for nogen til at komme og køre tur med vores ældre, brug for nogle til at sidde hos de døende. Meget ofte supplerende til det, de offentligt ansatte gør. Når man tænker samskabelse, er de frivillige med til at beslutte, hvad opgaven er.der kan man sige, at samskabelse vælter rundt på de roller, som alle har. Også de offentligt ansatte. Og det er det, der gør, at det er vanskeligt for alle parter. Der er rigtig mange gode ting ved det, vi har bygget op, og når vi vil samskabe, så skal vi tænke over, hvor det er passende at gøre i stedet for at forsøge at bruge det som sådan et universalmiddel i alle mulige sammenhænge, mener hun. Og fortsætter: En af de store hurdler er, at borgerne oftest mener, at det er bedre, jo flere penge der bliver brugt på et eller andet. Men der er masser af eksempler på, at det kan lade sig gøre at lave ting bedre, billigere og til alles tilfredshed. Det kunne hjælpe, hvis man fjernede den økonomiske kalkule i hvert fald i starten. På den anden side skal man jo heller ikke lave processer og tale om nye løsninger, uden at der et eller andet sted bliver sat en standard. Der ligger noget dilemmafyldt i samskabelse, men selve begrebet er ikke opstået som svar på besparelser. Det er en tænkning, som handler om de muligheder, der er på det teknologisk felt, den selvopfattelse og rolle, som langt de fleste borgere er parate til at tage. De fleste vil faktisk gerne tage noget mere ansvar, siger Anne Tortzen. Gidsel i en krise Hun mener, at visionen om samskabelse er blevet gidsel i en krisetid med nedskæringer, men der ligger mere i det. Noget, som er nødvendigt også når vi ikke skal spare. Der ligger en tanke om, at vi ikke kan fortsætte den relation, som det offentlige har til borgere og omvendt. Hele idéen i samskabelse er, at velfærd handler om meget andet end økonomi. Velfærd handler også om livskvalitet og fællesskaber. Hvis man kan lægge et velfærdssyn ind over, som er bredere end bare hvad koster det, så kan man begynde at se mening i det. For eksempel ville alle dem, vi har defineret ud af vores arbejdsfællesskaber hvoraf mange går rundt og føler, at de ikke gør noget meningsfyldt kunne komme til det, hvis man tænkte dem ind, siger Anne Tortzen. tek@kl.dk FOTO: JAN UNGER / POLFOTO BORGERNE VEDLIGEHOLDER SELV DERES BY Ikast-Brande Kommune har i samarbejde mednørre Snede Lokalråd igangsat et forsøg, hvor Nørre Snede Lokalråd sammen med andre foreninger og et antal frivillige overtager en række driftsopgaver fra Ikast-Brande Kommune. De penge, der spares på driften, kommer Nørre Snede til gode. Idéen er fostret i Nørre Snede Lokalråd som en opfølgning på det store engagement, der gennem de sidste år er vist med byfornyelsen. Byfornyelsen har givet Nørre Snede by et stort kvalitetsløft, og Nørre Snede Lokalråd vil gerne fastholde borgerne i den energi. Projektet lægger vægt på, at byens borgere på en enkel måde kan hjælpe med at vedligeholde byen. Læs mere på GØR BORGEREN TILMESTER I Esbjerg Kommune vil sundhedsforvaltningen hjælpe ældre borgere med behov for hjælp til at blive mest muligt selvhjulpne.det sker gennem en hverdagsrehabiliterende indsats, hvor medarbejderne har fokus på de ressourcer og ønsker, borgerne har. Medarbejderne benytter blandt andet et særligt værktøj, borgerhjulet, til at afdække de ældres behov og ønsker. Målet er, at borgerne skal være medproducenter af deres egen velfærd. Læs mere på og læs evalueringen på BYHAVEN SUNDBY MØDESTED FOR LOKALE Byhaven Sundby er et projekt initieret af Københavns Kommune, som giver hjemløse, etniske kvinder, børnehaver og haveentusiaster mulighed for at mødes og sammen dyrke det fælles tredje, nemlig et lille stykke grønt midt i storbyen. Idéen er at give beboerne i området noget at mødes om og på den måde opbygge nye netværk og social kapital. Ud af projektet er også sprunget Bybi-projektet, hvor hjemløse fra alverdens lande pusler med bier og får en anden identitet som biavlere. Læs mere på DEMOKRATIEKSPERIMENTARIUM IHOLBÆKKOMMUNE Holbæk Kommune arbejder med at forny demokratiet. Kommune har nedsat et særligt udvalg, som står i spidsen for det såkaldte Demokratieksperimentarium. Blandt andet har kommunen inviteret kommunens borgere, foreninger og virksomheder til at samarbejde med medarbejdere og politikere omat udviklenye idéer til, hvordan de kommunale velfærdsydelser kan udvikles for færre penge. Læs mere på