Figur 1 fra: Malingspåføring

Transkript

1 Figur 1 fra: Malingspåføring

2 Klimaforhold... 4 Dugpunkts-spøgelset Fugtighed Temperatur... 5 Malingstype: Vind Klima ved maling indendørs Klima ved maling udendørs... 7 Påføringsbetingelser... 8 Påføringsmetoder... 8 Valg af påføringsmetode Din sikkerhed er vigtigst derefter specifikationen/aftalen med kunde og så en vurdering af hvad der er mest effektivt!... 9 Kvalitet af malingsfilm Driftsikkerhed Konstruktions udformning Penselpåføring Ringpensler Fladpensler Dårlig kvalitet Radiatorpensler Fordele: Ulemper: typer luftforstøvning Fordele ved Luftforstøvning Ulemper ved luftforstøvning Pistolens opbygning Sprøjteteknik Luftforstøvning Lodrette flader AIRLESS Fordele ved Airless Airless typer Eldrevet Membranpumpe Side 2 af 31

3 Luftdrevet anlæg Beregning af pumpetryk i luftdreven stempelpumpe Tryktab Filtre Pistolens opbygning Dyser Størrelser Sprøjteteknik med Airless Diagnosticering af problemer ved airless sprøjtning Eksempel på varmere til maling Fordele ved opvarmning af maling Ulemper ved opvarmning af maling Elektrostatisk sprøjtning Elektrostatisk påføring med trykluftforstøvning Elektrostatisk luftløs påføring Fordele Ulemper Beregning af malingsfilm Arbejdstilrettelæggelse Inden igangsætning Klargøring af maling Hjælpeværktøj Under arbejdet Omregningstabel Side 3 af 31

4 Klimaforhold De klimatiske forhold kan være af meget væsentlig betydning for male- og forbehandlingsarbejdets korrekte udførelse. Dette gælder såvel ved udendørs som ved indendørs arbejde. Dugpunkts-spøgelset Mikroklima, klimaet på arbejdsstedet. Mikroklimaet kan variere meget og er ofte helt forskelligt fra stedets storklima. Mikroklimaet beskriver de klimatiske forhold: Temperatur, luftfugtighed, dugpunkt og vind. 1 Fugtighed Definitioner og måling af relativ luftfugtighed (% RH/RF) og dugpunkt er udførlig beskrevet under Fristråleblæsning" Her en kort repetition: Luft indeholder altid vanddamp. Hvor meget vanddamp luften kan indeholde afhænger af luftens temperatur. Den relative fugtighed er forholdet i % af den mængde vanddamp som luften reelt indeholder i forhold til den mængde som den maksimalt kan indeholde ved samme temperatur. Luftens dugpunkt er den temperatur som en given luftmængde skal afkøles til for at nå 100 % relativ fugtighed svarende til at vand udskilles fra luften. Fugtige overflader bevirker bl.a., at den påførte maling ikke opnår tilstrækkelig vedhæftning til overfladen, det være sig tidligere påførte malingslag eller stålet. Sådanne vedhæftningssvigt resulterer normalt i afskalninger efter kort tids forløb. I særligt alvorlige tilfælde kan afskalningerne begynde inden arbejdet er færdigt. Figur 2 fra : Vigtigt!: Er forholdene tilstede til korrekt udførelse af korrosionsbeskyttelse? Figur 3 fra: Hvis tidsintervallet mellem forbehandling og malingspåføring er stort, er der risiko for ødelæggelse af større rengjorte overflader ved fugtpåvirkning, med omarbejde til følge. Fugtforholdene kan undersøges med egnede instrumenter: et psykrometer og et overfladetermometer. Psykrometeret, normalt et slyngpsykrometer, bruges til bestemmelse af den relative fugtighed og luftens temperatur. Dugpunktskalkulatoren bruges til at beregne dugpunktet Side 4 af 31

5 Overfladetermometeret bruges til bestemmelse af overfladens temperatur. Denne er vigtig, idet det må påregnes at luften lige ved overfladen har samme temperatur som denne. Luftens dugpunkt og overfladens temperatur sammenlignes. Kun når overfladens temperatur er mindst 3 C højere end dugpunktet bør malearbejde påbegyndes. Man bør her være opmærksom på, at forskellige dele af en konstruktion kan have forskellig temperatur (sol/-skygge, hvad er der på overfladens bagside etc.?). Kun i klimastyrede kabiner og værksteder kan malebehandling udføres uden hensyn til ydre fugtighedsforhold.. 2. Temperatur Temperatur har som allerede nævnt væsentlig betydning for luftens relative fugtighed. Også for malingernes hærdning er temperaturen en væsentlig faktor. Lave temperaturer bevirker, at visse typers hærdning helt går i stå. Disse temperaturer bør søges oplyst hos den enkelte malingsleverandør, da de afhænger af malingens sammensætning. Som retningslinje kan regnes: Malingstype: min. temperatur C Oxidationstørrende malinger: Olie-, alkydolie-, uretanalkyd og alkydmalinger Reaktionshærdende malinger: +5 C 2-K epoxymaling (-10) Zinkstøvmaling 2-K epoxybasis K epoxytjæremaling (+7) K polyuretan +10 Zinkethylsilikatmaling +5 Fysisktørrende malinger: Vinylmaling, klorkautsjukmaling, +1 bitumenmaling -5 Vandfortyndbare malinger Alle typer +5 Høje temperaturer kan bevirke, at den påførte malingsfilm hærder så hurtigt, at opløsningsmidlerne ikke undslipper tilstrækkeligt hurtigt og derved danner indre porøsiteter eller pustninger. Der kan også være tale om, at malingen flyder så let, at den ønskede lagtykkelse ikke kan opnås ved det beregnede antal påføringer Side 5 af 31

6 Det tilrådes, at malingsleverandørens udtalelse indhentes hvis påføringstemperaturen overstiger 32 C. Temperaturen kan medføre ændret valg af påføringsmetode. Lave såvel som høje temperaturer resulterer i gener for operatører og kan påvirke arbejdseffektiviteten. 3. Vind Kraftig vind generer udendørs malearbejde. Malingsstøv kan spredes over store afstande og forårsage ubodelig skade på biler, maskiner etc. og kan resultere i krav om fx omlakering. Kraftig vind kan ofte være forbundet med hurtigt skiftende vejrlig. Ved selve malearbejdet kan vind ligeledes resultere i, at store mængder tørt sprøjtestøv lander på konstruktionen og nødvendiggør omfattende rengøring inden videremaling. 4. Klima ved maling indendørs Effektiv klimastyring sikre den korrekte % RH, men følgende forhold kan give problemer: 1) Stål der tages ind i malerkabinen, skal klimatiseres til temperaturen i kabinen. Hvis man tager stål ind med temperatur under dugpunktet, sætter duggen sig straks på emnet og vil først forsvinde når stålets temperatur igen er over dugpunktet (3 ºC over dugpunktet, som sikkerhed) Kondens giver dårlig vedhæftning og evt. dårlig udhærdning. 2) Af pladsmangel oplagres emner af og til udendørs mellem påføringen af de enkelte lag maling. Ud over kondens og fugt kan der herved ske nedslag af skadelige salte som bevirker opblæring af den færdige malingsfilm. Dette er især en risiko ved arbejde nær kyster (nedslag af klorid) eller nær kraftværker eller andre virksomheder, der udsender forbrændingsgasser (nedslag af svovlsyre). Er emnerne forurenet er en spuling med rigelig ledningsvand og efterfølgende tørring ubetinget nødvendigt inden overmaling. 3) Maling med vandige produkter kræver speciel klimastyring. Under påføring over 60 %, bedst % for at sikre mod tørsprøjtning. Er RH under 60 %, kan en special fortynder tilsættes for at mindske støvsprøjt. Ved tørring: luftskifte på ca. 75m³ / liter maling ved 20 C. (RH af den tilførte luft 40 %). Ved maling af beholdere tanke og rørføringer skal man være opmærksom på, at evt. indhold kan være koldt og derved give kondens på overfladen Side 6 af 31

7 5. Klima ved maling udendørs Det danske klima er generelt ugunstigt for maling af stål udendørs. I vintermånederne gør såvel temperatur og fugtighed arbejdet vanskeligt uden specielle foranstaltninger. Døgnets temperatursvingning kombineret med fugtigheden medfører ofte dugdannelse i løbet af natten og da luften, som allerede nævnt, afkøles og opvarmes væsentlig hurtigere end stål, kan det vare længe før overfladen er tør igen. Dette sidste kan imødegås ved at arbejdet udføres i telt som ligeledes kan beskytte mod vind. Det må dog huskes, at lige som teltet beskytter mod regn, vil det holde på den fugtighed som er i teltet. Derfor er det nødvendigt, at der skabes en god ventilation. Eventuelt blæsemiddel fra forbehandling skal fjernes, da det er fugt sugene. Figur 4 "En dag i Danmark" Malerarbejde kan ikke udføres i regnvejr. I visse tilfælde er det muligt at definere arbejdsområdet som en kabine, fx ved tankarbejde inden i tanke, arbejde i mindre telte etc. og det vil her kunne komme på tale at foretage en behandling af luften udover den nødvendige ventilation, enten en opvarmning eller en affugtning. Affugtning er specielt egnet i dette tilfælde, idet emnerne ofte har omgivelsernes temperatur og selv om lufttemperaturen hæves vil emnets temperatur fortsat være lav og fugtigheden på overfladen derfor høj. Ved affugtning fjernes noget af vanddampen i den luft der blæses ind i tanken eller teltet og opvarmning fra luften er derfor ikke altid nødvendig. Energiomkostningerne ved affugtning er normalt væsentlig lavere end ved en tilsvarende opvarmning. HUSK at minimums temperaturen for hærdning af malingen skal overholdes, ellers kan det være nødvendigt at foretage isolering og opvarmning Side 7 af 31

8 Påføringsbetingelser Påføringsmetoder Penselpåføring Rullepåføring Figur 5 fra Luftforstøvning Figur 6 fra Airless Figur 7 fra Figur 8 fra Graco Finish Effektivitets forhold Udnyttelse af maling Rengørings venlighed Egnet til udstikning Pensel % 1 Ja Rulle % 2 Nej Luftforstøvning Koppistol Luftforstøvning Trykfødebeholder % 3 Nej % 4 Nej Airless % 5 Nej Side 8 af 31

9 Valg af påføringsmetode Valget af påføringsmetode afhænger af: Produktionsstørrelse Konstruktionsopbygning Malematerialernes egenskaber og karakter Personalets tekniske kvalifikationer den eller de malematerialer der er specificeret konstruktionens udformning de forhold hvorunder arbejdet kan udføres den fornødne kvantitet og kvalitet af den påførte malingsfilm mest effektive (og dermed hurtigste) påføring malematerialebesparelse driftssikkerhed bedst mulige arbejdsmiljø Ikke alle punkter kan opfyldes, så hvordan skal man vælge påføringsmåden? Spørg dig selv hvad: Hvad er vigtigst? Det mest effektive SIKKERHED Aftalen med kunden 1. Din sikkerhed er vigtigst 2. derefter specifikationen/aftalen med kunde 3. og så en vurdering af hvad der er mest effektivt! Du hørte ikke efter hvad jeg sagde: Lad være med at falde ned Side 9 af 31

10 Kvalitet af malingsfilm Ved valget af påføringsmetode er det imidlertid allerede ved tilbudsgivningen vigtigt, at malematerialernes påføringsegenskaber kendes. 1. Er der fx foreskrevet påføring af 1 lag "high-build" maling, tør lagtykkelse på 150 µm, må der hvis airless-sprøjtning af en eller anden årsag ikke kan anvendes beregnes mindst to påføringer med andet udstyr, hvilket betyder øgede omkostninger. 2. "High-build" malinger kan kun påføres i tykke lag ved airless-sprøjtning med højt tryk på bar. Fortynding kan ødelægge "high-build" virkningen.. 3. Hvis du bruger to-komponente produkter, skal du være opmærksom på anvendelsestiden (potlife), på den blandede maling. Det kan være nødvendigt at anvende hot-spray-anlæg. 4. Zinkstøv-pigmenterede malinger, især vandige zinksilikater, delvis zinkethylsilikater kan ødelægge pakninger og stopper kugler i airless-anlæg. Trykfødesprøjtning med luftomrører, bør anvendes når der sprøjtes med zinkholdige produkter. 5. Naturligvis varierer forholdene med emnets udformning og tallene i tabellen på side 8 repræsenterer typiske gennemsnit. 6. Det ses dog tydeligt, at airless sprøjtning er de andre metoder væsentlig overlegen, især når det gælder større arealer. Driftsikkerhed Driftsikkerheden for de enkelte påføringsudstyr er nøje forbundet med tre forhold: 1. Jo mere omhyggeligt udstyret rengøres, jo større er driftsikkerheden. 2. Jo mere kompliceret udstyret er, jo mindre kan driftsikkerheden være. 3. Korrekt dimensionering af anlæg. Generelt kan der siges, at overholder man 1. punkt og udstyret ikke belastes unødvendigt og malingerne er ordentligt tilberedt, så er driftsikkerheden høj. Konstruktions udformning Udformningen af konstruktionen har en afgørende indflydelse på valg af påføringsmetode og udstyr Side 10 af 31

11 Penselpåføring Det vil være vanskelig at erstatte brugen af pensler ved små reparationer og ved udstikninger. Pensel er det eneste der kan komme ind i huller på f.eks. svejsninger. Penselpåføring sikre også at malingen er kommet ned i ruheden så der ikke er luftindeslutninger i den døde- volumen. De 3 foretrukne penseltyper til dette arbejde vil være: Ringpensler Af de nævnte penseltyper er ringpenslen afgjort den mest anvendelige. En ringbørste er det bedst egnede påføringsværktøj, hvor der er behov for at arbejde et malemateriale grundigt ind i ujævnheder og mere eller mindre løstsiddende partikler. Ringpenslen anses som det bedst egnede værktøj til påføring af rusthindrende grundmaling på håndafrenset og derfor ikke helt rent stål, beskærearbejde (afsætning), karme, hjørner, kanter, rør og maskindele. Fladpensler Som ved ringpensler er børsterne ved roden fastgjort ved vulkanisering og sammenholdt med skaftet med en metalbinding. Dårlig kvalitet pensler. Disse vil altid afsløre sig ved at have en dårlig vulkanisering, en mangelfuld sammenfatning mellem børster og skaft og stort hulrum mellem børster og skaft, ofte meget større end en evt. udvidelse af skaftet kræver, Fortyndingsmidler har derfor rig mulighed for indsivning, hvilket vil skabe komplikationer, da de er vanskelige at fjerne igen. En sådan pensel vil ved brug vedblive at stænke i lang tid. Radiatorpensler Typen er som betegnelsen antyder beregnet til at komme ind i kroge og hjørner med og bruges som supplement til øvrige pensler, ruller og sprøjteudstyr Side 11 af 31

12 Rullepåføring Fordele: 5 gange hurtigere end pensler. Ulemper: God til jævne overflader Kan anvendes hvor man ikke må/kan sprøjte. Lav spildprocent Specialrulle kan tilsluttes pumpe, så der kan males kontinuerlig. Kan ikke bruges til første lag, da rullen ikke kan presse malingen ned i ruheden. Kan ikke presse malingen ned i huller, lige så effektivt som en pensel. Dur derfor ikke til udstikning. Giver kun en lille lagtykkelse, og dermed ringe korrosionsbeskyttelse. Indruller luftblærer i malingen. For nogle malinger frarådes rulning, da blærerne vil hærde og efterfølgende krakelere. Blærerne kan også ved efterfølgende lag være årsag til pustninger. Forsiden af rullen presser malingen ned, men bagsiden trækker malingen op eller danner blærer. Malerullen bør kun anvendes på helt plane flader (rulles der over svejsesømme, nittehoveder eller hjørner skal disse udstikkes). Ligeledes bør den aldrig bruges til påføring af rustbeskyttende maling direkte på stål. Malerullen er heller ikke så renlig at benytte som man umiddelbart skulle tro, hvis der rulles for hurtigt, opstå en sky af små malingspartikler efter rullen. Erfaringsmæssigt kan disse malingspartikler tilsvine et stort areal hvis der arbejdes på høje konstruktioner. Mange biler er omlakeret på den konto. 3 malerrulle typer Lammeskindsrullen der kan påføres malingen i ret tynde lag, Mohair- og nylonrullen, der bør foretrækkes ved arbejde, der skal udføres med særlig henblik på æstetik Generelt bør malerulle ikke anvendes ved korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner, hvis der ikke er specielle forhold der nødvendiggør dette Side 12 af 31

13 Luftforstøvning Anlæggene består af luftkilde, kompressor og sprøjtepistol, der er forbundet med hinanden med et rørsystem/slangesystem. Arbejdstrykket fra kompressorerne skal kunne holdes på ca. 7 bar. Dette tryk skal kunne reduceres af en ventil, til 3-4 bar, idet dette tryk giver den bedste forstøvning af malematerialet. Luftslangen er en armeret gummislange, og sprøjtepistolen er i de fleste udgaver fremstillet i letmetal. 3 typer luftforstøvning Ved luftforstøvning medgår normalt ca.500 gange så meget luft som maling. Sugefødning Tyngdefødning Trykfødning Figur 9 fra: Figur 10 Trykfødebeholder fra Fordele ved Luftforstøvning Høj finish f.eks. autolakering. Bedst til specialeffekter f.eks. hammerlak. Mest anvendte til vandige zinksilikatmalinger. Trykfødesprøjtning med luftomrører, bør anvendes når der sprøjtes med zinkholdige produkter. Billig i anskaffelse Giver en diffus sprøjtevifte, hvilket er en fordel ved komplicerede emner. Ved meget forskelligartede emner kan malingsmængde og viftebredde hurtigt ændres. Ulemper ved luftforstøvning Stort materialespild. Vanskeligt at sprøjte indvendige hjørner, da den store luftmængde blæser malingspartiklerne ud igen. Støver meget kraftigt; med tilsmudsning af et stort areal til følge. Kort fødeslange fra trykfødebeholder til pistol nødvendig Side 13 af 31

14 Pistolens opbygning Horn med luftdyser til justering af viftespredningen Dyseåbning og dysenål Justering af viftespredning Justering af dyseåbning Maling ind Aftrækker Justering af forstøvning kan være placeret anderledes ved andre typer. Den luft der kommer ud rundt om malingsdysen giver forstøvningen. Den luft der kommer ud af "hornene" giver spredningen eller vifteformen på den forstøvede maling. Forstøvningsluften skal altid holdes på et minimum, for at undgå for meget støvdannelse. Mængden af spredeluften kan reguleres på en ventil på pistolen og forstøvningstrykket reguleres normalt på en reduktionsventil monteret på trykfødebeholderen eller ved kompressoren Side 14 af 31

15 Sprøjteteknik Luftforstøvning Sprøjtepistolen skal altid holdes vinkelret mod overfladen og afstanden til emnet skal være cm. Figur 11 fra Sprøjtebevægelsen skal være lige og ensartet og føres på en sådan måde, at der er en overlapning på 50 % mellem sprøjtefelterne. Sprøjtebevægelsen startes før aftrækkeren på pistolen trykkes ind og aftrækkeren slippes igen før sprøjtebevægelsen stopper. Dette forhindrer oversprøjt. Sprøjtning af forskellige flader Der gøres her rede for nogle få nøglepunkter vedrørende sprøjteteknik. Lodrette flader Hvis emnet er afgrænset (kanter og hjørner) begynder man bedst ved at sprøjte kanter og hjørner, således at man undgår evt. oversprøjtning ved tilbageføring af pistolen. Hvis emnet er stort og ikke kan dækkes af én sprøjtebevægelse, sprøjter man først færdigt fra venstre mod højre i en bredde på cm lodret nedad hvor man står og begynder derefter oppe igen til højre fra det sprøjtede felt. Der skal være en overlapning på ca. 10 cm (se tegning) Side 15 af 31

16 AIRLESS Airless påføring er den mest anvendte metode inden for overfladebranchen. Fordele ved Airless Kan sprøjte med ufortyndede malinger Stor kapacitet ltr. maling pr. minut er ikke usædvanlig. Driftsikker Airless typer Airless anlæg opdeles i typer efter pumpes virkemåde Eldrevet membranpumpe Luftdrevet stempelpumpe Airless betyder luftløs og kaldes sådan fordi der ikke kommer luft ud med malingen. Selve pumpen der danner trykket kan godt være drevet af trykluft, men der kommer altså ikke luft ud sammen med malingen Benzindreven membranpumpe Specialiteter inden for typerne: 2-K anlæg Lakvarmer Eldrevet Membranpumpe De elektriske anlæg består af en elektromotor og en hydraulikdel. Brugen af denne type anlæg har i det sidste årti vundet et større indpas ved behandling af større jernkonstruktioner. Dels på grund af dets fleksibilitet, de fleste anlæg kører på 220 V, dels som følge af at anlæggene efterhånden er kommet op på ydelser omkring 5-6 l/min Side 16 af 31

17 Luftdrevet anlæg Figur 12fra: Side 17 af 31

18 Beregning af pumpetryk i luftdreven stempelpumpe Forholdet mellem arealet på luftmotorens stempel og arealet på malings pumpens stempel kaldes pumpens udveksling eller pumpens trykforhold Lufttryk ind i pumpen (bar) Gange/dividere Pumpens udveksling Gange/dividere Malingstryk i bar 5 bar Gange 15 15:1 75 bar 4 bar 50:1 Divider bar 3,5 bar Gange 68 68:1? bar? bar 45:1? 270 bar NB MAX TRYK IND 7 BAR!! Malerleverandøren angiver et anbefalet tryk i databladet. Det er vigtigt at have en pumpe der kan klare trykket uden at køre på max tryk. Tryktab Malingstrykket som er beregnet ovenfor er det tryk der kommer ud af pumpen. I slangen og i pistolen er der tryktab. Her er eksempler på tryktab med en høj viskos 1 HB-maling: Tryk Trykfald i bar pr. 10 m slangelængde Dysestørrelse Slange Bar 0,019 0,023 0,027 0,035 1 / 4 diameter 3 / 8 diameter 1 / 2 diameter , , ,5 8, Høj viskositet er tyktflydende (tjære), lav viskositet er tyndflydende (vand fortynder) Side 18 af 31

19 Filtre Filteret består af et filternet og filterhus, som kan være indrettet på forskellig måde. Filternettet leveres med forskellige maskestørrelser, og det er meget vigtigt at anvende det rigtige filter. Filteret skal afpasses efter både malingstype og dysestørrelse. Hvis filtermaskerne er for små, kan man risikere, at pigmentet i malingen bliver siddende i filteret og tilstopper dette med filterbrud til følge. Hvis filter maskerne er for store risikerer man at dysen stopper til og det giver et dårligt maleresultat. Pistolens opbygning Malingen transporteres under højt tryk direkte til sprøjtepistolen gennem en højtryksslange, eks. nylon eller teflon. Slangen skal kunne modstå tryk på 4 gange driftstryk. Ved passage gennem dysen udvider maling sig og sønderdeles i små dråber hvorved den luftfrie finfordeling opnås Side 19 af 31

20 Dyser I dag bruges stort set kun vendedyse til airless påføring i overfladebranchen. Vendedysen kaldes sådan fordi den kan vendes, og skydes ren hvis den skulle blive stoppet. Størrelser: Når man taler om størrelsen af en dyse, er der to mål som er kendetegnende, nemlig: 1. Hulstørrelse: Gennemløbsmængde eller huldiameter 2. Viftebredde: Sprøjteviftens bredde eller dysevinkel. Dvs. For pkt. 1: Nogle fabrikater angiver gennemløbsmængden i et given tidsrum hvorimod andre angiver huldiameteren. For pkt. 2: Nogle fabrikater oplyser sprøjteviftens brede ved en given afstand hvorimod andre opgiver vinklen på sprøjteviften. Gracos dysestørrelse vil vi angive her da det er dem vi anvender på AMU-Vest. Dysen: 521: 5 angiver sprøjteviften i grader (50 ) 21 angiver hulstørrelse i 1000-dele tomme, dvs. 0,021. De dyser der oftest anvendes til luftløs sprøjtning, er de såkaldte fladstråledyser, hvor sprøjtebilledet kan sammenlignes med en fladtrykt oval. Sprøjteteknik med Airless Der kommer meget maling ud af en airlessdyse. Derfor skal hånden være i bevægelse inden du trykker på pistolens aftrækker og efter at du har sluppet aftrækkeren igen. Ellers kommer der løbere på emnet Side 20 af 31

21 Diagnosticering af problemer ved airless sprøjtning Brug denne guide til at diagnosticere sprøjtemønster problemer. Mange problemer kan løses med en god rengøring og en ny dyse i den rigtige størrelse. Problem Rottehaler Årsag - For lav tryk Manglende forstøvning Løsning Højere malingstryk Skift til mindre dyse Fortynd malingen Rens pistol og filtre Færre pistoler Problem Timeglas sprøjtebillede Årsag For lav tryk Manglende forstøvning Løsning Højere malingstryk Skift til større dyse Fortynd malingen Rens pistol og filtre Færre pistoler Problem Asymmetrisk sprøjtebillede Årsag Tilstoppet eller slidt dyse Løsning Rens eller udskift dysen Problem Sprøjtebilledet udvider og trækker sig sammen Årsag Pulserende malingsflow Utætheder Løsning Skift til mindre dyse Færre pistoler Fjern urenheder I systemet Rens filter Check Sugeslangen for utætheder Hæv trykket på malingen Side 21 af 31

22 Eksempel på varmere til maling Varmekasse F.eks. til 1-K produkter eller til base og hærder hver for sig Figur 13 Fra Air-Tech' katalog Gennemløbs varmer Den opvarmede maling cirkulerer hele tiden fra varmer gennem filteret til pistolen, til recirkulationsventil og i pumpen igen og tilbage til varmeaggregatet. Den opvarmede maling kommer ikke i forbindelse med luften før den sprøjtes ud. Pumpens kapacitet skal være større når man bruger varme, da man bruger en del af kapaciteten til at cirkulere malingen. Slange varmer Figur 14 Fra Air-Tech' katalog Til 2-K produkter, men anvendes også til 1-k produkter f.eks. vandbaserede for at fremme afdampningen af vandet. Figur 15 Fra Air-Tech' katalog Side 22 af 31

23 Fordele ved opvarmning af maling 1. Da der kun anvendes tryk til forstøvningen er der næsten intet tilbageslag fra emnet. Dette giver mindre malingsspild, letter arbejdet ved påføring i lukkede kasser og i hjørner og giver større sikkerhed for tilfredsstillende lagtykkelse i hjørner. 2. Metoden støver meget lidt i lokaler, da malingspartiklerne hurtigt mister deres hastighed på grund af luftmodstanden og falder til jorden eller suges ud. 3. Jo mindre tryk, jo større er fordelene. Man bør aldrig bruge højere tryk end nødvendigt for at give en korrekt forstøvning. Højt tryk, giver 3.1. større malingsspildet 3.2. større tilbageslaget og 3.3. større slid på anlægget. 4. Alternativt skal malingen fortyndes for at sænke viskositeten men fortyndet maling giver flg. problemer: 4.1. tendens til løbere 4.2. mindre lagtykkelse 4.3. dårligere arbejdsmiljø kræver mere udsugning 4.4. giver højere VOC udledning 5. En anden fordel ved opvarmning er, at den varme maling som forlader dysen mister en stor del af sine opløsningsmidler, inden den rammer emnet. Herved kan man påføre en større lagtykkelse uden at få løbere. Ulemper ved opvarmning af maling 1. Rengøring er vigtig og der skal tages højde for pot-lifen så anlægget ikke stopper til. 2-K maling som er hærdet i en lakvarmer kan ikke renses ud. 2. Ekstra spild af maling. Der er ca. 1,2 ltr maling i en gennemløbs varmer! 3. På meget små og komplicerede emner kan det være en ulempe at malingsmængden ikke let kan formindskes. 4. Kan ikke anvendes til hammerlak og effektmaling. Lakken skiller Side 23 af 31

24 Elektrostatisk sprøjtning Elektrostatisk påføring (af våd maling) anvendes i temmelig stor udstrækning i industriens lakererier og af større industrilakerere. Malingen transporteres frem til pistolens hoved eller dyse, hvor der er anbragt en elektrode, som oplades til kv (negativ eller positiv spænding) over for det jordbundne emne. Figur 16 fra Herved sker 2 ting: Malingsstrømmen oplades, splittes yderligere i mindre dråber, samt føres mod emnet efter de elektriske feltlinjer. Følgende typer anvendes: Elektrostatisk påføring med trykluftforstøvning Virker som en trykluftpistol med påsat elektrode. Herved opnås en udnyttelsesgrad på %. Elektrostatisk luftløs påføring Virker som en luftløs pistol med påsat elektrode. Herved opnås en udnyttelsesgrad på %. Varm, luftløs, elektrostatisk påføring anvendes i nogen grad. Til de elektrostatiske sprøjteprocesser kan anvendes de fleste malingstyper med undtagelse af de metalpigmentholdige som zinkstøvmaling. Selv vandfortyndbare malinger kan i dag sprøjtes elektrostatisk. Fordele Omgreb og bedre kantdækning Bedre udnyttelsesgrad Ulemper Lav sprøjte hastighed. De enkelte malingsdråber skal have tid til at opsamle ladningen. Ikke alle malinger kan indstilles til elektrostat sprøjtning og ikke alle leverandører er villig til at tilsætte guld-dråberne Jævn lagtykkelse Dyr investering. En pistol koster typisk kr. Pistolen må ikke bare smides i fortynderen indtil der er tid til at rense den Kræver at emnerne har en god og konstant jording. De ladede malingsdråber vil søge jordforbindelse, og vil lande på dig hvis du har den bedste jord- forbindelse Figur 17 frahttp://images.paraorkut.com/ Side 24 af 31

25 Beregning af malingsfilm Side 25 af 31

26 Side 26 af 31

27 Arbejdstilrettelæggelse En god arbejdstilrettelæggelse er en forudsætning for en fornuftig gennemførelse af arbejdet. Følgende checklister kan benyttes som støtte i arbejdstilrettelæggelsen ved sprøjtemaling.: Inden igangsætning Er nødvendige stilladser tilrigget (afstand til emnet max. 0,7 min. 0,5) og i forskriftmæssig stand? Er det muligt at tilrigge lys, hvis det bliver nødvendigt. Er de nødvendige overdækninger tilrigget eller til stede under hensyn til mulige forandringer i vejrlig i arbejdsperioden. Er korrekt dimensioneret sprøjteudstyr til stede i funktionsdygtig stand (kompressor, pumper, slanger, pistoler, koblinger, dyser og personlig beskyttelse)? Er reservedele til stede (maskefiltre, diverse pakninger, ekstra dyser samt nødvendigt værktøj)? Er den fornødne mængde maling og fortynder til stede og er der gode opbevaringsforhold? Kræves der tiltag for særligt hensyn til konstruktionen, andre arbejdende entreprenører eller omgivelser? Er indledende behandlinger nødvendige inden sprøjtemaling (affedtning, rengøring etc.), hvem skal udføre disse og hvornår? Er fornødne kontrolinstrumenter medbragt. Er arbejdshygiejniske datablade på malematerialerne til stede? Klargøring af maling Datablad for det malemateriale der benyttes skal altid være let tilgængeligt. Den i databladet angivne fortynder, skal være til stede i rigelig mængde (der skal være nok til rensning af anlægget efter brug). Rør malingen omhyggeligt op, indtil malingen har samme viskositet både i bund og top af emballagen. o Herefter bør malingen jævnligt omrøres for at hindre bundsætning. o Visse malingstyper kræver konstant omrøring under brugen. Fortynd eventuelt malematerialet til den i databladet anvendte viskositet. o NB! Ved to-komponent malinger må fortynder ikke tilsættes før base og hærder er sammenblandet. o Hvor påføringsviskositet ikke er nævnt i databladet, bør foretages en prøvesprøjtning, eventuelt på karduspapir eller lignende og herudfra vurdere, om der skal tilsættes fortynder. Har malingsemballagen været åbnet før og er der skind, klumper eller lignende, skal malingen sies, da filtret ellers vil tilstoppes Side 27 af 31

28 Hjælpeværktøj Mekanisk omrører Klude Gennemløbsbæger (DIN 4 eller ritmerbæger) Stopur (evt. ur med stor sekundviser). Vådfilmskam og tørfimsmåler Under arbejdet Stemmer den reelle produktionshastighed overens med den planlagte eller skal nye tiltag overvejes? Bestil eventuelle syn i så god tid at produktionsstop undgås. Er den opnåede lagtykkelse tilfredsstillende også på kanter, i hjørner og på vanskeligt tilgængelige steder? Kontroller endvidere klimaforhold og før eventuel dagbog. Er materialer, fortynder og reservedele fortsat til stede i nødvendigt omfang? Side 28 af 31

29 Omregningstabel Længde 1 inch = cm 1 cm = 0,394 inch 1 µm = 0,001 mm Vægt 1 oz = 28,35 g 1 g = 0,035 oz 1 lb = 0,454 kg 1 kg = 2,205 lb Tryk 1 ato = 14,22 psi 1 psi = 0,07 ato 1 ato = 0,98 bar 1 bar = 1,02 ato Volumen 1 US gal. = 3,785 ltr. 1 ltr. = 0,264 US gal. 1 imp. gal. = 4,546 ltr. 1 ltr. = 0,220 imp. gal. 1 ltr. = 1000 ml 1 ltr. = 1 dm Side 29 af 31

30 Ordliste 1-K;22 2-K;5;16;22;23 Affugtning;7 airless;10 Airless;8;16;20 arbejdsmiljø;7;9 Arbejdstilrettelæggelse;27 Beregning;3;18;25 driftssikkerhed;9 driftstryk;19 dugdannelse;7 dugpunkt;4;5 Dugpunktskalkulatoren;4 Dyser;20 dysestørrelse;19 døde- volumen;11 Elektrostatisk;3;24 filter;19 filterhus;19 filternet;19 fladstråledyser;20 forstøvningen;14;23 fugtighed;4 Fysisktørrende;5 Gennemløbs varmer;22 grundmaling;11 high-build;10 hot-spray;10 højtryksslange;19 isocyanatmaling;5 jordforbindelse;24 Klargøring;27 Klimaforhold;4 klimastyrede;5 Klude;28 kondens;6 kvalitet;9;11 lakvarmer;23 Luftforstøvning;8;13;15 luftfugtighed;4 løbere;20;23 malerkabinen;6 malingsfilm;5;6;9;10;26 malingsspild;23 maskestørrelser;19 Omregningstabel;3;29 omrører;28 Oxidationstørrende;5 Penselpåføring;8;11 pensler;11 påføringsegenskaber;10 påføringsmetode;6;9;10 Reaktionshærdende;5 regnvejr;7 relative fugtighed;4;5 RH;6 Rottehaler;21 ruheden;11;12 Rullepåføring;8;12 sikkerhed;6;9;23 Slange varmer;22 Slangen;19 slid;23 slyngpsykrometer; Side 30 af 31

31 Sprøjtebilledet;21 sprøjteviften;20 stilladser;27 størrelsen af en dyse;20 svejsninger;11 tankarbejde;7 temperatur;4;5;6;7 tidsinterval;4 tilbageslag;23 to-komponente;10 tryk;10;13;18;19;21;23 tørsprøjtning;6 udnyttelsesgrad;24 vandige produkter;6 Varmekasse;22 vendedyse;20 Ventilationskrav;6 Vind;6 viskositet;18;27 Vådfilmskam;28 zinkethylsilikater;10 Zinkethylsilikatmaling;5 zinksilikater; Side 31 af 31