Referat. Mikael Klitgaard (MK), Udvalgsformand

Transkript

1 Referat Byggeri, Planer og Trafik Dato: Dok. nr.: 81067/13 Sagsbeh.: Tine Astrup Jakobsen Lokaltlf.: Ny Rådhusplads Brønderslev Telefon Fax raadhus@ dk sikkerpost@ dk Borgermøde om vindmøller mellem Asaa og Gerå onsdag den 12. juni 2013 kl i kantinen på rådhuset i Dronninglund, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund Brønderslev Kommune Mikael Klitgaard (MK), Udvalgsformand Asger Nielsen, afdelingsleder Erik Rydborg (ER), miljøsagsbehandler Keld Koustrup (KK), naturmedarbejder Louise Rom Weikert, planlægger/referent Tine Astrup (TA), Planlægger Ansøger Wind Estate Brian Gade Jesper Pedersen Erik Abraham (EA) Konsulenter - PlanEnergi Mio Schrøder (MS) Antal mødedeltagere: ca. 32 Velkomst v. Mikael Klitgaard, udvalgsformand MK understreger, at der intet er taget stilling til endnu der er tale om en indledende debat, hvor projektet kan diskuteres, herunder særlige problemstillinger, der bør undersøges, forslag til eventuelle ændringer af projektet osv. Alle modtagne bemærkninger tages alvorligt. Kommunen er planmyndighed. Vindmølleplanlægning, plan- og beslutningsproces v. Tine Astrup, Brønderslev Kommune Hvorfor vindmølleplanlægning? Hvad er udpegningskriterierne for vindmølleområder? De forskellige faser i plan-/beslutningsprocessen, VVM, kommuneplantillæg, lokalplan mv. Den grønne ordning. Vindmøller og naboforhold v. Erik Rydborg Støjregler og -grænser (både alm. og lavfrekvent støj) Regler for skyggepåvirkning Spørgsmål under oplæg: Borger: Hvad svarer en lavfrekvent støj på 20 db(a) målt indendørs til udendørs? At være udendørs er én af herlighedsværdierne ved at bo på landet. ER: Der er ikke så meget erfaring herom, da lovgivningen er forholdsvis ny. ER vil undersøge spørgsmålet efterfølgende. (Det har ikke efterfølgende været muligt at finde valide data der viser sammenhængen mellem inden- og udendørs lavfrekvent støjniveau.). Adresse ved besøg: Tlf. og åbningstider: Byggeri, Planer og Trafik, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund man ons: 10:00 14:00, tors: 10:00 16:30, fre: 10:00 13:30

2 Borger: Hvad svarer projektorens støj til? ER: Vurderer at støjen svarer til ca db. Borger: Er der forskel på hvor meget møllerne må støje nat og dag? ER: Nej Borger: Støjgrænseværdierne er fastlagt ved vindhastigheden 6 og 8 m/s. Hvad så når vindhastigheden er højere? ER: Miljøstyrelsen har vurderet, at støjen vil virke mest generende med en vindhastighed i intervallet mellem 6-8 m/s. Ved højere vindhastighed er der mere baggrundsstøj. Støjgrænseværdierne er fastsat ud fra en vurdering af, hvor støjen vil være acceptabel. Man kan høre møller ved et støjniveau på 42 db(a). Borger: Må man sætte vindmøller op nærmere 4 x møllens højde til nabobebyggelser? ER: Nej Borger: Hvordan måles vindmøllens højde? ER: Fra terræn til vingespids. Borger: Er der i beregning af støj taget hensyn til lokale forhold? ER: Støjmålingen foretages forholdsvist tæt på vindmøllerne. I beregning af støjen fra en vindmølle tages der udgangspunkt i, at der er medvind. I beregningen korrigeres der for baggrundsstøj og terræntype (ruhed) Borger: Er der er foretaget målinger i det konkrete projekt? ER: Nej men der vil laves en præcis beregning, når projektet er endeligt fastlagt. Borger: Der blev foretaget en måling ved vindmøllerne ved Try hvorfor? Var det pga. naboer der følte sig generet? ER: Nej der var stillet vilkår i VVM-tilladelsen om at der skulle foretages en måling efter møllerne var opstillet. Borger: Har opstilling af møllerne påvirkning på dyr? ER: I forbindelse med et andet vindmølleprojekt blev der foretaget en vurdering af hvordan opstilling af møllerne kunne påvirke mink nær området. I det konkrete projekt blev det vurderet, at der ikke ville ske en væsentlig påvirkning af minkene. Det nævnes, at flere undersøgelser viser, at dyr tilvænner sig. Borger: Hvor kraftigt virker støjen fra møllerne ved højere vindhastighed? ER: Har nogle diagrammer (Støjdokumentation fra Vestas viser, at møllernes maksimale støjniveau er nået ved 8 m/s). Borger: Har hørt andre fortælle, at når vingerne passerer mølletårn, vil der kunne høres et dunk. Vil dette dunk medregnes i støjberegningen? ER: Ja Borger: Måles støjen kun i en afstand af 15 meter? Der kan jo også være støj i andre afstande. ER: Man måler kildestyrken og beregner støjen herudfra. Borger: Hvordan beregnes skyggepåvirkning? Side 2/9

3 ER: Ved beregningen anvendes statistiske data for sol, vindretning og hastighed, sammenholdt med møllernes og naboejendommenes nøjagtige placering. Der skal anvendes et computerprogram anerkendt af Miljøstyrelsen. Borger: Er der erfaringer, der viser hvor langt væk fra en ejendom en mølle skal opstilles for helt at undgå skyggekast? ER: Ja, har nogle liggende på sit kontor. (Worst-case: Ca m fra nærmeste mølle vil ingen naboer blive belastet med skyggekast). MK: Nævner eksempler på andre vindmølleprojekter, hvor opstiller har valgt at indsætte skyggestop, således for helt at undgå skyggepåvirkning. Projektforslag: Vindmøller mellem Asaa og Gerå v. Mio Schrøder, PlanEnergi Visualiseringer Natur og landskab Støj- og skyggeberegninger Spørgsmål under oplæg: Borger: Hvad er møllernes totalhøjde. MS: Vindmøllernes totalhøjde er 140 meter Nina: Af visualiseringerne i debatmateriale fremstår vindmøllerne ikke særligt tydelige falder i et med landskabet. Havde ikke set vindmøllerne på forsiden før datteren gør hende opmærksom på, at der er placeret møller i landskabet. MS: Der laves visualiseringer året rundt. Visualiseringer overdrives ofte, således at møllerne vil fremstå tydeligere end de vil i virkeligheden. Men vil give borger ret i at møllerne ikke er særligt tydelige i debatmaterialet. Borger: Påpeger, at vindmøllerne i Try set fra hans ejendom er meget tydelige også selvom de er 7,5 km væk. Mener, at møllerne på visualiseringen må være lavet mindre end de egentlig er. MS: Der er ikke manipuleret med perspektivet. Borger: Vil man i vurderingen tage hensyn til det flade landskab? MS: Ja. I forbindelse med en evt. VVM-redegørelse skal der laves visualiseringer set fra udvalgte punkter i nær-, mellem- og fjernzonen. Der udpeges visualiseringspunkter, hvor fra det kan gøre ondt. Borger: Kan vi alle få lavet en visualisering fra vores ejendom? Det er jo netop fra vores egen ejendom, hvor vi mener det gør mest ondt. MS: I VVM-redegørelsen skal der bl.a. redegøres for miljøkonsekvenser fra naboer. Som udgangspunkt vælges at lave visualiseringer fra de naboer, hvor man vurderer, at den største påvirkning vil være. Eksempelvis hvis der fra en ejendom er et uspoleret kik, som vil forstyrres. MK: I andre vindmølleprojekter er der lavet visualiseringer på opfordring fra borgere. Borger: Er der nogle krav til, hvor mange visualiseringer der skal laves i en VVM-redegørelse for at sagen er belyst godt nok? MS: Nej, der er ingen krav til hvor mange visualiseringer der skal laves. Men ud fra et godt samarbejde mellem kommune, vindmølleopstille og borgerne finder man som regel et passende antal visualiseringspunkter. Borger: Vægtes der i vurderingen af, om påvirkningen af landskabet er væsentligt, imellem om landskabet er set fra byen eller fra en samling huse? MK: I sidste ende er det en politisk beslutning, hvordan denne vægtning skal vurderes. Side 3/9

4 Borger: Forventer I, at man som borger i debatfasen kommer med forslag til visualiseringspunkter eksempelvis fra ens egen ejendom? MS: Ja, såfremt I mener, at det er væsentligt, at der laves en visualisering fra netop jeres ejendom, så send en bemærkning til kommunen herom. Erik, Asaa: Hvordan finder man frem til det areal, hvor indenfor der kan opstilles møller? MS: Der bruges GIS redskaber, og i WindPro, som er et softwareprogram, der er udviklet til at designe vindmølleprojekter og lave beregninger, kan man sætte markører på alle beboelsesejendomme, og forsyne disse boliger med radier (afstandscirkler). Borger: Du siger, at ejendommen nedlægges. Hvad betyder det? MS: Ejendommen må ikke længere bebos. Medmindre ejeren af vindmøllerne selv bor der. Ejeren skal kunne tåle støjen fra vindmøllen. Borger: Hvordan starter et vindmølleprojekt op? EA: Somme tider starter projektet op på baggrund af en henvendelse til Wind Estate fra en lodsejer. Wind Estate undersøger derefter mulighederne for, om der på det pågældende areal kan opstilles vindmøller. Såfremt der findes ejendomme, hvortil de fastsatte afstandskrav ikke kan overholdes, kontaktes ejeren af ejendommen og det undersøges om ejeren er interesseret i at få nedlagt sin ejendom mod betaling. Borger: Finder det ganske uhyggeligt, at der kan opstilles vindmøller 580 meter fra hans ejendom, når en ejendom 550 meter fra vindmøllerne vurderes ikke at være egnet til beboelse. MS: Ja, men grænsen skal ligge et sted. Borger: Hvor tæt må møllerne opstilles indbyrdes? MS: Der er nogle afstandskrav møllerne imellem. Disse indbyrdes afstandskrav fastlægges ud fra økonomiske, planmæssige og vindtekniske forhold, ligesom at dette skal godkendes af vindmøllefabrikanten. Borger: I de konkrete vindmølleprojekter der allerede er opstillet - er borgerne der enige i de støjberegninger, der er forelagt? MS: Det er svært at svare på. Det er forskelligt, hvordan folk vil opleve støjen. Nogle er mere påvirkelige end andre. Borger: Hvor meget falder støjniveauet for hver 100 meter? MS: Landskabets typografi har ikke den store indflydelse på støjudbredelsen. Hvor meget støjniveauet vil falde kan aflæses i de præcise støjberegninger. Borger: Herskende vindretning er fra vest - er der taget hensyn til dette i beregningen? MS: Ved beregning tages der udgangspunkt i værst tænkelige scenarie dvs. at det blæser maksimalt fra alle vindretninger. Borger: Gælder afstanden på 28 x total højden imellem vindmølleparker ikke? MS: Jo, men det er ikke en fastsat grænse. Der skal gennem visualiseringer foretages en vurdering af hvordan samspillet mellem vindmølleparkerne vil være. EA: Vil gerne opfordre alle til at kontakte de naboer, der ligger tæt på de eksisterende møller, og spørge dem om hvorvidt de føler sig generet af støj fra møllerne. Borger: Er der ikke sat en maksimumgrænse for hvor mange møller, der skal opstilles på land? Side 4/9

5 TAJ: Nej Borger: De små møller larmer ikke så meget som de store. MS: Nej, men de kan opstilles tættere på nabobebyggelser. Mindre møller støjer på en anden måde. Peter: Skal det forstås sådan, at de viste støjberegninger... MS: Eksisterende vindmøller skal medregnes i støjberegningen det er den samlet påvirkning der skal tages højde for. Borger: Hvilke ejendomme betragtes som naboboliger? MS: I forbindelse med diverse undersøgelser betragter PlanEnergi de ejendomme, der ligger indenfor en radius af 1 km fra møllerne, for naboboliger for at være sikre på at få alle med. Det vurderes, at der er et rimeligt undersøgelsesfelt. Uden for en radius af 1 km fra vindmøllerne vil grænseværdierne være overholdt. Borger: Vil gerne lave nogle gode videooptagelser af de særlige fugletræk, der findes i området. Der er et kæmpe fugletræk. Borger: Fuglene lander på de arealer, hvor møllerne ønskes opstillet. De er meget glade for at kunne betragte dem og de ville blive kede af det hvis det forsvandt. Borger: Bor nordøst for møllerne. Der er rigtigt mange fugle i området. MS: Såfremt det besluttes, at der skal arbejdes videre med projektet skal det i VVMredegørelsen undersøges nærmere, hvilke fugletræk der er i området og hvilken påvirkning det vil få for fuglene. Det er klart, at der skal redegøres for disse bekymringer. Borger: Er bekymret for, at der laves undersøgelser for et år, hvor der ingen svaner er i området. Det er meget forskelligt fra år til år, hvor mange svaner der er i området. Hvis der kun laves undersøgelser for et år kan det risikere ikke at give et retvisende billede. Borger: Påpeger, at der tidligere har været arbejdet med et vindmølleprojekt i området, der blev droppet. Hvorfor tager man så sagen op på ny? MK: Tingene kan ændre sig. Som politiker føler MK sig forpligtiget til at undersøge om der en mulighed for at et projekt kan gennemføres, når kommunen får en ansøgning. TAJ: Det har ikke været muligt at finde sagen frem fra arkiverne. Lars Schønberg Hemme: Kender til historien bag det tidligere vindmølleprojekt, der blev droppet. Danmarks Naturfredningsforening gjorde indsigelse mod projektet tilbage i 2002 da Dronninglund Kommune arbejdede med projektet i forhold kommuneplanrevisionen. Danmarks Naturfredningsforening rettede henvendelse til DMU Kalø, der vurderede, at opstilling af møllerne i området ville kunne få stor indflydelse på fugletrækket. MK: Påpeger, at der hele tiden sker en udvikling. Påpeger, at vi som kommune har et ansvar overfor klimaet. Borger: Nævner, at Nordvestjysk Folkecenter for vedvarende energi har gennemført et projekt i? hvor man har udbygget havnen og opstillet møller. Hvorfor gør vi ikke det? Borger vil gerne have en anpart i møllerne det er os, der skal have byrden. Erik, Asaa: Hvem er PlanEnergi? Hvem skal udarbejde VVM-redegørelsen? MS: PlanEnergi er et rådgivende ingeniørfirma. PlanEnergi skal udarbejde VVM-redegørelsen, hvis det besluttes at der skal arbejdes videre med projektet efter fordebatfasen. TAJ: Praksis er som regel, at bygherre betaler et konsulentfirma for at udarbejde et udkast til en VVM-redegørelse, da det er en opgave som koster en del penge. Kommunen er ansvarlig for, at Side 5/9

6 VVM er fyldestgørende og vil gennemgå udkastet fra konsulenten. Såfremt materialet ikke er fyldestgørende, stilles der krav til opstiller om, at der laves noget supplerende materiale. Værditabsordning og køberetsordning v. Jesper Pedersen, Wind Estate Spørgsmål under oplæg: Borger: Hvor stor er den største erstatning, der er givet efter den nye lov er trådt i kraft? JP: Der er endnu ikke truffet nogen afgørelser om erstatning efter den nye lov er trådt i kraft. Men lovændringen vil heller ikke få indflydelse på størrelse af erstatningen. På siden kan man finde eksempler på afgørelser på forskellige projekter. Afgørelse om erstatning træffes ud fra hensyn om støj, skygge og visuelle påvirkninger. Borger: Skal borgeren selv påvise gener og finde argumenterne for at opnå erstatning? JP: Nej, blot udfylde skema. Taksationsmyndigheden og en lokal ejendomsmægler har erfaring for hvilke værdier, der skal vægtes. Borger: Hvem betaler for denne procedure? JP: Det gør vindmølleopstiller. Borger: Er det ejendomme inden for 1 km radius, der tages i betragtning til erstatning? JP: Beboelsesejendomme indenfor en radius af 6x møllens totalhøjde kan søge gratis. Andre må betale et gebyr. Borger: Er værditabet kun på beboelsesejendom? JP: Beboelsesejendom og udenoms arealer der hører til boligen. Borger: Kan taksationsmyndighedens afgørelse påklages? JP: Nej, ikke efter reglerne i VE-loven. Borger: Hvad er det højeste tab, I har givet i en taksationssag? JP: kr. Borger: Nævner et eksempel på en ejendom beliggende forholdsvis tæt på møllerne i Try, hvor der er givet en erstatning på kr. Borger: Hvor stor er en andel? JP: Andel er 1000 kw. En andel koster mellem kr. Borger: Hæfter man solidarisk ved et tab? JP: Ja, hvis selskabet er stiftet som IS selskab. Som udgangspunkt er møllen kontant finansieret, hvorfor der reelt ikke er nogen risiko i forbindelse med hæftelsen. Borger: Kan der laves en afdragsordning? JP: I lignende sager har Wind Estate med succes inddraget et lokale pengeinstituttter i processen. Vi har eksempler på at, banker vil gerne tilbyde 100 procents belåning. Har set eksempler på gode finansieringsmuligheder. Borger: Har vi, der bor tættest på møllerne, forkøbsret af andele? JP: Ja. De naboer der bor indenfor en radius af 4,5 km fra møllerne har forkøbsret på 50 andele pr. person der overholder de generelle tegningskrav. Side 6/9

7 Borger: Hvad hvis der ikke er nok andele til de som gerne vil købe? JP: Så fordeles andelene først med op til 50 andele indenfor 4,5 km. Herefter fordeles andelene en ad gangen til alle tegningsanmodere. Borger: Hvad er selskabsformen på et møllelaug? JP: Vi udbyder altid andelene i et I/S. Har dog set eksempler på andre selskabsformer i andre projekter. Herunder A/S. Spørgsmål og debat Ninna Herb: Ønsker ikke møllerne opstillet. Stil dem i havet i stedet. Erik, Asaa: Har netop hørt i medierne, at der er et landspolitisk forslag om, at tilskud til vindmøller falder bort. Påpeger, at projektet ikke bliver til noget. MK: Tilskudsordninger ændrer sig hele tiden. EA: Ifølge den gældende vedtagne energiplan frem til 2020 er der en målsætning om at der skal opstilles 1800 MW på land og 1500 MW på vand. Ikke unormalt at tingene ændrer sig det er set før. At tilskud til vindmøller evt. bortfalder betyder ikke, at projektet stoppes hele tiden tilpasse projektet. Joan Jeppesen: Hvor mange projekter er opstillet og er i drift? Og hvor mange projekter arbejdes der med? EA: Vi har 250 vindmøller i drift. En projektportefølje på ca. 30 møller, som er fordelt på 5-6 projekter. Wind Estate er mini Dong. Vi er ikke så kendte, da vi fortrinsvis sælger strøm på børsen. Jan Langbak: Vindmøllerne skal lave energi til 8000 husstande. Borger bor og arbejder ca. 670 meter vest for vindmøllerne 24-7 (alle timer alle ugens dage). Borger er bestemt ikke begejstret for projektet. Nævner, at han har fundet en artikel skrevet af professor fra Aalborg Universitet på I denne artikel står, at lavfrekvent støj vil påvirke mennesker og dyr. Peter: Ønsker uddybning af beskrivelse af firmaet. AE: Wind Estate er et aktieselskab med 2 partnere. Wind Estate er et solidt firma. Ideen med at drive møllerne er at eje dem. Derfor tager de ansvar for møllerne og sælger dem ikke videre. De bliver i området. Som udgangspunkt driver Wind Estate 2 af møllerne ved Asaa og ejerlauget driver den sidste. Ejerlauget drives af en bestyrelsen, der vælges af ejerne. Opfordrer alle til at tage referencer på firmaet for, at de kan se hvad de står for. Kontakt gerne andre vindmølleprojekter, lodsejere mv. for at man kan høre deres vurdering af firmaet. Nina: Har hørt, at det er en kolossal pengemaskine at drive vindmøller. Opfordrer kommunen til at arbejde for, at lokalsamfundet får greb i projektet. Tænk stort penge til lokalsamfundet. MK: Kommunen ejer ikke arealer, hvorpå der kan opstilles møller. Normal praksis er, at en privat virksomhed driver møllerne. Kommunen har ikke ressourcer til at drifte vindmøller. KS: Hvis man ud fra en tankegang om lokalt ejerskab overvejer om kommunen kan stå for vindmølleopstilling og køb af jord skal man i vurderingen overveje om det er i orden i forhold til kommunalfuldmagten. Der er grænser for hvad kommunen må gøre for at drive virksomhed i konkurrence med andre private idet det skal ske på markedsvilkår. Kommunen har derfor måske ingen reel mulighed for at opkøbe arealer til opstilling af vindmøller. Joan: Vil kæmpe med næb og klør for, at vindmøllerne ikke opstilles. Hvorfor får vi kun 25 % af midlerne fra den grønne ordning til nærområdet det er os der skal leve med alle generne? Side 7/9

8 MK: Det er besluttet at minimum 25 % af midlerne fra den grønne ordning skal gå til lokalområdet - gerne mere. Men hvert enkelt konkret projektansøgning vurderes. Det kræver en god ansøgning at opnå midler fra den grønne ordning. Joan: hvem laver disse ansøgninger? MK: Det gør I - de lokale alle har mulighed for at søge. Ofte får vi ansøgninger fra lokale foreninger. Kristian Kvist: Hvilken ejerform har ejerlauget? Er det korrekt forstået at kapitalen er sat i vindmøllelauget? JP: Lauget står for drift og finansiering. Vindmøller finansieres kontant. Lauget fastlægger selv udlodning. Kenneth Larsen: Påpeger at han ikke er enig i vurderingen om at der kan opstilles større vindmøller i området og henviser til formulering om landskab i ansøgning. Borgeren har en helt anden landskabsopfattelsen. Det er et meget fladt landskab med nogle helt særlige værdier. MS: Såfremt der skal arbejdes videre med projektet vil der i en VVM-redegørelse laves en uddybende beskrivelse af landskabet og foretages en række vurderinger af hvordan vindmøllerne vil påvirke landskabet på baggrund af flere visualiseringer. Borger: Konklusionen fra ansøgningen opfattes som om, at projektopstiller mener, at landskabet i området intet er værd og at der kan opstilles flere møller. Kristian Nielsen: Synes, at visualiseringer er misvissende. Mener, at der er gjort meget for at gemme vindmøllerne. Visualiseringerne er lavet fra punkter, hvor vindmøllerne ikke vil være særlig synlige. MK: Der skal laves mange visualiseringer, såfremt der skal arbejdes videre med projektet. TAJ: Kommunen udvælger punkter i landskabet, hvorfra der skal laves visualiseringer. Disse punkter udvælges således, at man vil få udarbejdet visualiseringer, der viser hvorfra vindmøllerne vil tage sig dårligst ud. Joan: Opfordrer de fremmødte til at stemme. MK: Påpeger, at der i tidligere projekter er fundet gode løsninger der tilgodeser naboernes ønsker. Borger: I må respektere, at vi reagerer på denne måde. Det er os der i fremtiden skal leve med møllerne som naboer. MK: Fuld respekt. Borger: Hvad er forrentningen af en mølle. JP: Svært at svare på, da det afhænger af mange faktorer. Afhænger bl.a. af opførelsespris. Strømpris kan være anderledes om 2 år, når møllen skal opstilles. MK: Det er klart, at det er en god forretning at opstille vindmøller. Lasse Neber: Såfremt møllerne opstilles i området, mister min ejendom sin herlighedsværdi. Såfremt at der kun kan ydes en erstatning på kr. så køb hellere min ejendom, så flytter jeg til en anden kommune. Borger: Er der eksempler på laug der er gået i opløsning? JP: Alle laug indenfor Wind Estate er i fuld drift. Samtlige møller er tilknyttet en servicegaranti i år. Risikoen på driftsudgifterne er dermed afgrænset. Side 8/9

9 Borger: Trækkes der lod om hvilken mølle, der skal være ejerlaugets mølle? JP: Nej, men ejerlaugets mølle må ikke være den dårligst producerende mølle. Skal være bedre end gennemsnittet i parken. Joan: Hvad koster møllen at opsætte? JP: Ca. 100 millioner for opstilling af de 3 møller Joan: Hvad ydes der i statsstøtte? JP: Efter de nye tilskudsregler er det svært at gætte på, da tilskuddet falder i takt med stigende markedspris på el. Det maskimale tilskud vil dog ligge i niveauet 50 mio. kr. for hele parken. EA: Ifølge PSO ordning er det markant dyrere at opsætte vindmøller på vand. Ser man på den samfundsøkonomiske del, er det bedst at opstille landmøller. Borger: Skal den 3. mølle i Try ikke ned igen? TAJ: Tårnet skal skiftes efter tid, men møllen opsættes igen. MK: Vi skal hele tiden huske på, at vi har en forpligtelse til at bidrage til nedbringelse af CO 2 udledningen. Hildo Rasmussen, udvalgsmedlem: Man kan stille sig spørgsmålet - hvor mange møller skal vi have i Brønderslev Kommune? Kom med jeres gode argumenter, så ser vi på dem. Side 9/9