FOKUS A Foreningen for kurdiske studerende og akademikere

Transkript

1 FOKUS A Foreningen for kurdiske studerende og akademikere Nr. 5 Januar 2009 Personlig fortælling Side 04 Kurdiske kvinder Side 08 Tvangsægteskaber i Danmark Side 10 Tema Kurdiske kvinder

2 indhold 02 Redaktionens ord Introduktion til månedens magasin Bestyrelsens ord Jin Jiyan Azadî En personlig fortælling om at være kurdisk kvinde Af Leyla Zarsirin Ardik Kurdiske kvinder: Fra undertrykte koner til frigjorte Pêşmerge er Af Denîz Berxwedan Serîncî Kurdiske kvinder Af Neslihan Sert Tvangsægteskaber i Danmark Af Mustafa Topal 11 Nyheder Månedens nyheder 11 Information Skriv og indsend dit indlæg

3 Ord Redaktionens Hvorvidt der er tale om et udviklet samfund kan som bekendt blandt andet måles på, hvorvidt kvinderne i det pågældende samfund er tildelt frie og lige positioner. For kvinden er en afgørende person, der kan videreføre idéer og forandring til næste generationer. Derfor sætter vi i dette nummer af medlemsbladet fokus på kurdiske kvinder for netop at præsentere jer for forskellige artikler om, hvordan kurdiske kvinders aktive rolle i samfundslivet på alle planer kan give et ekstra skub til udviklingen i det kurdiske samfund. Det at være kvinde har gennem tiderne fået mange betydninger, og kvinderne er blevet pålagt forskellige roller, alt efter hvilken samfundsudvikling, der var tale om. Fra at være en undertrykt hjemmegående kone i et patriarkalsk samfund til at være frie og ligeværdige borger skulle der gå mange år med hårde kampe. Imens i den vestlige del af verden er denne kamp i høj grad blevet formet af industrialisering, blev kvindekampen påvirket andre steder i verden blandt andet af politiske bevægelser. Sådan har det også været for kurdiske kvinder. Kurdernes historiske og fortsat frihedskamp i de fire dele af Kurdistan har i denne forbindelse haft en betydelig indflydelse på kurdiske kvindernes kamp om at tage aktiv del i samfundslivet på alle niveauer. Det er netop denne frihedskamp, der har gjort kurdiske kvinder i stand til at løsrive sig fra bestemte roller blandt andet at være symbol på familiens og slægtens ære og at være mindre værd over for mændene i et feudalt samfund. På trods af deres sorte skæbne, som er præget af æresdrab, vold, undertrykkelse, voldtægt fra magthaverne og m.m. har det for kurdiske kvinder alligevel med denne frihedskamp været muligt at finde et luftrum, hvori de kunne skabe deres frie fremtid. I dette nummer vil I derfor læse om nogle kurdiske kvinder der er fundet vejen til at være subjekt frem for at være objekt gennem deres politiske engagement i den kurdiske frihedskamp. I kan i øvrigt i dette nummer læse hvordan kurdiske kvinder tager aktiv del i samfundslivet blandt andet via foreningsarbejde. Men problemerne eksisterer stadig hos de fleste kurdiske kvinder og kræver et aktivt og nødigt indgreb fra samfundets side. Selv i Sydkurdistan er der i løbet af de seneste otte måneder blevet dræbt 80 kvinder, og 215 kvinder har sat ild til sig selv på grund af det pres, de har oplevet fra samfundets side (ANF, ). Udover æresdrab og tvangsægteskaber eksisterer der i øvrigt forskellige former for seksuelle krænkelser mod kurdiske kvinder i forskellige dele af Kurdistan i form af omskæring og voldtægt. Nogle af disse historier bliver I også præsenteret for i dette nummer. Med håb om frie og ligeværdige kurdiske kvinder! God læselyst. FOKUS-A Januar

4 Bestyrelsens Ord Jin Jiyan Azadî Af Perihan Topal, bestyrelsesmedlem At være kvinde er i sig selv svært, men at være en kvinde med kurdiske rødder er endnu sværere end man tror. Det er særdeles ikke almindeligt for mange af vore kurdiske kvinder at være foreningsaktivt. At være foreningsaktivt betegnes i kvindernes øjne som negativt. Begrebet negativt indebærer, at man er bange for at blive stemplet af ens omgangskreds. Desuden får man heller ikke den støtte hjemmefra, som man har brug for. Foreningslivet sikrer dialog og viden netop fordi det er en god platform for at mødes og opbygge netværk. Ved at være medlem i en forening har man mulighed for vidensdeling, samtidigt med at man mødes omkring en fælles interesse. 03 FOKUS-A Januar 2009 At være medlem af en forening er et vigtigt element, da man ikke kun er fokuseret på at yde et bestemt formål, men også pleje sine interesser. Udover at pleje sine interesser, udvide sit netværk og få medbestemmelse, er man samtidig også i gang med at udvikle sig personligt. De ovenstående er nogle af de punkter som ligger til grund for, at jeg er medlem af FOKUS-A. Som de fleste medlemmer, har tanken også strejfet mig om vigtigheden og behovet for FOKUS-A i starten af mit foreningsliv. Jeg havde ikke forestillet mig at være bestyrelsesmedlem, men blev opfordret af min fætter, som var medstifter af FOKUS-A. Mine bekymringer gik mest ud på, om jeg kunne klare det, hvad det vil kræve, tidsmæssige forhindringer, og ikke mindst hvordan min omgangskreds ville se på det. Det er én af det største beslutninger, jeg har taget i mit liv. Som tiden skrider frem, kan jeg indse, hvor vigtigt det er at kunne viderebringe et budskab og ikke være bange for at stå frem. Måske skal der et lille skub til alle, før man kan indse, at man gør noget godt både for sig selv og for andre. Personligt vil jeg gerne være med til at præge de kurdiske kvinder, som har brug for et skub, og som kan bane vejen for de kommende generationer. Der er ingen kvinder, som er inkompetente. Der findes kun kvinder, der ikke vil være med til at udvikle sig. Uanset hvor lille Danmark er, har vi derfor store forventninger og missioner i FOKUS-A.

5 En Personlig fortælling om det at være kurdisk kvinde Jeg har fået den ære at skrive få ord omkring kvinden i vores samfund: Kvinden som den undertrykte borger og kvinden som den undertrykkende instans. Mit bedste udgangspunkt for at skrive om kvinden er mine helt subjektive observationer, og de erfaringer jeg har hvervet på baggrund af min medfødte fordel; at være en kurdisk kvinde i Danmark. I et mandsdomineret verdenssamfund kan det diskuteres, hvorvidt det har været en fordel. Og det skal da også tilstås, at det har været en udfordring og er stadig en udfordring. Kampen for at være sig selv begynder meget tidligt, hvis kampen starter i et pigebarns eksistenskamp. Barndommens uskyld er på forhånd lagt ind under kategoriserede tabuer. Og, som hen ved næsten alle civilisationer har gjort det, så bliver det største ansvar lagt over på pigen/ kvinden i samfundet. (jf. blandt andet æresbegrebet og Adam og Evas forfald). Den undertrykkende mor lærer sjældent sin datter at være stolt af sin kvindelighed. Hvor mange af jer har ikke fået besked om at nedtone sine feminine og kvindelige sider, alt i mens mandens fysiske styrke er blevet lagt ud til stolt skue? Den maskuline styrke og fysiske muskelmasse hos manden er altid blevet præsenteret som Af Leyla Zarsirin Ardik beundringsværdigt og med stolthed. Disse naturgivne evner er blevet tilført positive og respektable værdisæt. Og maskuline evner er blevet den absolutte sandhedens repræsentant. Kvinden derimod, er blevet hånet for den æstetik og fysiske skønhed, som hun er blevet skabt med. Forblindelsens hovmod er blevet udskiftet med forførelsens beskyldninger. På trods af den hellighed kvinden besidder i kraft af sin livgivende styrke, så bliver hendes kvindelighed altid mødt med forbud og latterliggørelse. Kvindens samhørighed med naturen bliver refereret til som værende hekseri, alternativ søgen og useriøsitet. Der er ikke så meget at sige til denne opfattelse. Især når vi i vesten bygger på en mentalitet om, at den stærkeste overlever (på trods af at denne er en begrænsende opfattelse af evolutionsteorien). Så træder mine feministiske sider frem og citerer, at manden har følt sig truet og har dermed været nød til at kue det stærke medmenneske: Kvinden. Videnskaben, som er mandens største middel i dag, har altid frasagt kvindelige værdier deres videnskabelige indhold. Kvinden er blevet tilintetgjort i videnskabelige sammenhænge, fordi hun har en uforudsigelighed og en ikke positivistisk tilgang, som skræmmer den kontrolsyge mande dominans. Fakta som har gjort spørgsmålet endnu større for mig personligt har været følgende: Kvinderne i mit liv har aldrig fortalt mig, at jeg skulle være stolt af mig selv som kvinde!!! Modne kvinder har fra min første dag set på mig med ynk. De har gang på gang understreget og påpeget, at min eksistens vil blive nyttesløs. Og at den pris de sætter på mine brødre og mandlige medmennesker altid vil være uopnåelig. Kvinder har krænket kvinder på baggrund af de værdier de har været ofre for. Og kvinden er blevet forført til at tro, at hun kun skal være skøn for at kunne udkonkurrerer sine medsøstre. Vi er blevet socialiseret til at tro på, hvad andre siger om os. Og vi har forsøgt at forstå os selv ud fra de rammer, der er defineret af denne mentalitet. Mandens største gevinst er at have opnået splid mellem kvinder. Denne mentalitet har gjort det så godt i dag, at manden ikke selv er nød til at undertone de kvindelige styrker. Fordi det klarer kvinden selv. Vi tror på, at vi skal konkurrere med kvinden. Vi tror på og vi bliver fortsat opdraget med/til at finde svagheden både i os selv og i andre kvinder. Og mange gange er det små ting i vores hverdag, men i bund og grund så er vi stadig en del af et samfund, som ikke kan acceptere kvinden og kvindens styrke. Kvinden med sin kvindelighed vil blive en bedre og stærkere formidler og overleveringskraft i verden, hvis hun tør at være sig selv. FOKUS-A Januar

6 Kurdiske kvinder: Fra undertrykte koner til frigjorte Pêşmerge er Jinên Kurd: Ji xanimên bindest heta Pêşmergeyên azadbûyî Af Denîz Berxwedan Serîncî, Journalisthøjskolen, Århus Kvinder i Kurdistan er gennem tiderne blevet undertrykt fra mange sider, og det har sommetider udmundet i eks. æresdrab. Men kurderne har ikke monopol på den slags, idet det også forekommer hos andre nationer. I nyere tid er kvinder dog begyndt at rejse sig og deltage i politik og krig. Mange traditionelle samfund i Mellemøsten og tilstødende områder kendetegnes ofte ved at være underlagt mænds sociale kontrol, patriarkalisme. Manden og de mandlige medlemmer af klanen udstikker regler for sociale normer i miljøet i tråd med de traditioner, forfædrene har holdt i hævd gennem flere generationer. I traditionelle miljøer har det ofte været de mandlige overhoveder og familien, der har arrangeret deres børns ægteskaber med en fætter/kusine eller en anden på forhånd bestemt klan. Dermed kan forhold mellem de to klaner, der måske er magtfulde jordejere, stadfæstes. Familiens eller klanens prestige måles på dens ære og medlemmernes opførsel og overholdelse af de sociale regler. Det er ofte set, at i det øjeblik, unge piger har opført sig i strid med de udstukne regler, har det ført til forfærdelse i hendes landsby/ miljø. Familien har ofte følt 05 FOKUS-A Januar 2009 sin ære krænket og ment, at den uregelmæssige opførsel har bragt skam over dem. For at genoprette æren har det været nødvendigt at rense den. Dette er siden tidernes morgen i sin mest radikale konsekvens sket ved likvidering af den, der menes at have ærekrænket sin familie/ klan æresdrab. Leyla Qasim Kurdiske ofre for æresdrab: Dua, Fadîme Mange kurdiske kvinder har ladt livet, fordi de ikke levede op til omgivelsernes æresbegreber. Dette er sket i nyere tid, tillige blandt den kurdiske diaspora, heriblandt Xatûn Surucu, Fadîme Şahîndal, Dua Xelîl Eswad og senest Mizgîn Baytekîn i Tyskland

7 I april 2007 blev den 17- årige kurdiske pige Dua X. Eswad fra Ninewa, Sydkurdistan, stenet ihjel af vrede mænd i sin hjemegn. Hendes forbrydelse bestod i, at hun som medlem af Êzidîreligionen (en kurdisk trosretning) havde et forhold til en muslimsk dreng og endda havde konverteret til hans tro, hvilket ansås for forbudt i hendes miljø. Hun blev slæbt ud på byens centrum og stenet dér i en halv time af en vred menneskemasse, hvor også sikkerhedsvagter var til stede de reagerede tilsyneladende ikke. Herefter blev hendes lig bundet fast til en bil og trukket igennem byen. Det skal understreges, at Êzidî-organisationer og foreninger i hele verden, heriblandt i Danmark, alle tog kraftigt afstand fra hændelsen. Fadîme Şahîndal blev skudt af sin far i januar 2001 i Uppsala, Sverige. Hun havde i hemmelighed fået en svensk kæreste til stor vrede for faderen og slægten, der havde lovet hende væk til en fætter i Qehremanmereş, Nordkurdistan, hvor familien stammer fra. Hun giftede sig med sin kæreste, fik trusler fra faderen og broderen. Fadîme s mand døde senere ved en trafikulykke. Hun kritiserede offentligt sin far og de kvindeundertrykkende traditioner, hun var opvokset med. En dag på besøg hos søsteren kom hendes far forbi og skød hende i hovedet. Fadîme blev 26 år. Men i løbet af sit korte liv nåede hun at blive et symbol for de mange indvandrerpiger, der prøver at gøre op med deres baglands æresbegreber. Myndigheder bag ærekrænkelse af piger De kurdiske kvinder er ofte blevet dobbelt ramt, idet de både er blevet undertrykt af de patriarkalske traditioner og de politiske myndigheder. Pigebørn er blevet voldtaget i tyrkiske myndigheders varetægt. I en kendt sang blev en 19-årig kurdisk pige, Fatma Polattaş voldtaget og en anden 16-årig pige seksuel chikaneret, mens politiofficererne bag gik fri. I slutningen af 2001 havde 147, heraf 112 kurdiske, kvinder i hele Tyrkiet, som havde været udsat for voldtægt eller seksuel tortur, søgt hjælp til at retsforfølge gerningsmændene, der primært var politibetjente. Det irakiske regime havde i kampene i Sydkurdistan tilfangetaget kurdiske kvinder og piger og solgt dem til prostitution i Egypten. Under Iran-Irak krigen ( ) støttede kurdiske grupper, som eks. Barzanî erne, Saddams fjende Iran, hvilket de blev straffet for af Bagdad Barzanî-mænd i alderen 7-85 blev samlet og skred ad helvedes til, som udtalt af Saddam. De faldne Barzanî ers koner blev for nogles vedkommende Leyla Zana tvunget ud i prostitution for forsørgelse. Æresdrab ikke etnisk eller religiøst betinget En af de mest udbredte stereotyper om kurdere omhandler kvindeundertrykkelse og forældede æresbegreber. Men imidlertid foregår æresdrab og lignende ting ikke kun blandt kurdere. Ghazala Khan, den pakistanske pige, der blev myrdet af sin bror i 2005 i Slagelse var således pakistaner, mens 14-årig Sonay, der blev dræbt af sin far i 2002, var irakisk turkmener. I 1994 slog en arabisk kristen mand i Sverige sin datter ihjel, fordi hun nægtede at gifte sig med den rette mand. Ligeledes er æresdrab i mange år forekommet i det kristne Sicilien, Italien og det hinduistiske Indien. Disse fakta dementerer dermed ligeledes myten om, at æresdrab udelukkende sker blandt muslimer. En ny tyrkisk rapport om æresdrab, der er baseret på tal fra samtlige 81 provinser i Tyrkiet, gør op med forestill- FOKUS-A Januar

8 ingen om en særlig kurdisk tradition for æresrelaterede drab. I etnisk tyrkiske byer som Trabzon, Zonguldak, Cankiri og Amasya blev der således registreret 350 æresdrab på fem år. Kvinder på forreste front: Pêşmerge og Leyla erne Da den religiøse fundamentalist Ayatollah Khomeini indførte et præstestyre i Iran i 1979, stødte det på modstand fra Kurdistans Demokratiske Parti-Iran, KDPI. Khomeini forbød alt vestligt kultur og tvang kvinder til at tildække deres hår og bære den heldækkende kåbe, chador. Kvinder kunne endvidere kun arve det halve af mænd og giftes bort som ni-årig. KDPIs krav om selvstyre til Kurdistan blev afvist af Khomeini - Autonomi står ikke i Koranen, som han begrundede det. Kurderne blev beskyldt for at ville løsrive sig fra Iran, og Khomeini indledte derfor en Hellig krig mod Satans Parti, KDPI og Kurdistan. Kurdiske Pêşmerge er udkæmpede derfor en guerillakrig mod Teherans talmæssige overlegne hær. Dette oprør var samtidig en chance for kurdiske kvinder til at engagere sig i væbnet kamp. Et stort antal kvinder sluttede sig til de kurdiske partisaner, heriblandt den senere kurdiske folkeeje, den afdøde sanger Merziye Rezazî ( ) sammen med sin mand, Nasir Rezazî. Det var en måde, hvorpå de kurdiske kvinder kunne markere både deres nationale (kurdiske) og feminine modstand mod det reaktionære styre, der undertrykte kvinder. Kvindelige Pêşmerge er specielt noget, Sydkurdistan har været rig på. Kurderne og 07 FOKUS-A Januar 2009 deres leder Mustefa Barzanî ( ) var i konflikt med Bagdad om kurdisk autonomi og den vigtige by Kerkûk. Her prøvede den irakiske regering at fordrive kurdere og bosatte arabere. Der var tale om en feudal tid, hvor patriarker var imod kvinders aktive deltagelse i det, der ansås for mændenes domæne, nemlig slagmarken. Men den kurdiske elev Leyla Qasim fra Xaneqîn holdt fast i, at hun som kvinde havde ret til at indtræde på den politiske arena sammen med mænd og befri sit hjemland. Som 18-årig sluttede hun sig til KDP, Kurdistans Demokratiske Parti og senere blev hun en Pêşmerge. En dag blev hun tilfangetaget af det irakiske Baath-regime og anbragt i det senere berygtede Abu Ghraib-fængsel. Regimet henrettede Leyla Qasim i maj Det forlyder, at hun aldrig viste tegn på anger, men tværtimod optrådte stolt og smilende på vej til henrettelse. For inden udtalte hun til Baathdommeren: Bare dræb mig! Men i skal vide, at min død vil få tusinder af kurdere op fra deres dybe søvn. Jeg er glad og stolt over at ofre mit liv for Kurdistan! En anden Leyla fik ligeledes stor betydning 15 år senere, nemlig Leyla Zana. I Nordkurdistan havde alle former for kurdisk kultur, heriblandt selve sproget, været forbudt, siden Tyrkiets oprettelse i Kun den tyrkiske race har ret til at kræve rettigheder i dette land, som det hed fra Ankara (Milliyet, ). I 1991 blev Leyla Zana valgt ind til det tyrkiske parlament som den første kurdiske kvinde. Da hun skulle sværge sin ed ved indsættelsesceremonien i parlamentet, foregik det delvist på kurdisk til de øvrige parlamentarikeres store forfærdelse. Dette samt en beskyldning om støtte til PKK, den kurdiske oprørsgruppe, sendte hende i fængsel i 10 år fra Efter sin løsladelse fra fængslet er Leyla Zana igen kommet med kontroversielle udtalelser, der for nyligt medførte en ny dom på 10 år til hende. Den tyrkiske domstol har denne gang dømt hende for forbrydelser til fordel for en terrorgruppe. Leyla Zana har med sin omfattende politiske aktivitet fremhævet kvinderne i kurdisk politik indadtil og udadtil og inspireret en ny generation af kvindelige aktivister i kurdiske partier i Tyrkiet. Kurdernes nationale digter Cigerxwîn ( ) skrev som reaktion på henrettelsen af Leyla Qasim: Şêr şêr e, mêr e, yan jin e Pola ye dil, wek hesin e Divêm li pey te bêm ez jî Leyla bijî, Leyla bijî Løve er løve, om det er en mand eller kvinde hjerte af stål, ligesom jern Jeg vil også følge efter dig Længe leve Leyla, Længe leve Leyla!

9 Kurdiske Kvinder Af Neslihan Sert Nok er der masser af problemer at skrive om når det gælder undertrykkelse af kurdiske kvinder og fratagelsen af deres mest basale rettigheder. Men i denne artikel vil jeg fortælle om en anden side af virkeligheden nemlig det potentiale og den styrke, som de kurdiske kvinder besidder. De kurdiske kvinder har op gennem historien været i fronten både militært og politisk og har aldrig overladt den kurdiske befrielseskamp til mændene. Den dag i dag kæmper de stadig på gaderne og i bjergene, side om side med de kurdiske mænd. Denne artikel vil fortælle om nogle af de mest kendte kurdiske kvinder op gennem historien. Fatma Reş (Kara Fatma) er en kendt skikkelse i kurdiske, tyrkiske og vestlige historiske værker. Hun var en kurdisk hærleder, som sammen med sine soldater kæmpede side om side med osmanniske soldater mod bl.a. Rusland i starten af 1900-tallet. En kvinde berømt for sine militære bedrifter og sit heltemod. Længe forsøgte man fra det officielle Tyrkiet at benægte hendes kurdiske identitet, men det er slået fast, at Fatma Reş (født 1888 i Erzurum) var datter af en kurdisk stammeleder. Og selvom det ikke var en national kurdisk sag hun kæmpede for, så er hun værd at nævne for sit mod og sin kampvilje som en kurdisk kvinde, der formåede at styre sin egen hær og blive sat i spidsen for sin stamme. Fatma Reş endte dog sine dage i armod og måtte tigge sig til dagen og vejen indtil sin død i Zerife Xanim er endnu en kurdisk kvinde, som er kendt for sit heltemod. Hun kæmpede side om side med sin mand Alişer, der var en af frontfigurerne under de kurdiske oprør Kocgiri-oprøret i 1921 og Dersim-oprøret i Var ved sin mands side både under kampene, og når der skulle træffes beslutninger. Det siges, at Alişer aldrig traf en beslutning, før han havde rådført sig med sin kone hun fungerede som hans højre hånd. De blev begge likvideret i 1937 af en stikker, som sendte deres af- Zerife Xanim og hendes mand Aliser FOKUS-A Januar

10 huggede hoveder til en general i den tyrkiske hær. Leyla Qasim født 1952 i Xaneqin var den første kurdiske kvinde, som blev hængt af Baath-regimet i Irak. Hun var studerende på Universitetet i Baghdad, hvor hun samtidig var aktiv i den kurdiske studenterbevægelse (Yekiti Qotabi yen Kurdistane). Engageret i politik og en stærk patriot, som kæmpede for kurdernes rettigheder og var med til at engagere yderligere unge mænd og kvinder i de politiske kampe. Blev fængslet, dømt til døden, og hængt i maj Hendes død fik mange unge kurdere til at tilslutte sig pesmergaerne, og mange nyfødte pigebørn i Kurdistan fik hendes navn tildelt i mange år frem. 09 FOKUS-A Januar 2009 Zilan Leyla Zana, født 1961 i Silvan provinsen i Amed, er en af vor dages mest kendte kurdiske politikere. Gift med politikeren Mehdi Zana kom hun i en tidlig alder i konfrontation med de tyrkiske myndigheder, og lærte sig hurtigt politikkens kunst. I 1991 blev hun valgt ind i det tyrkiske parlament og blev mest berømt for sin ed på den første dag, hvor hun (bærende et hårbånd med de kurdiske nationalfarver rød-grøn-gul) på modig vis trodsede protester fra salen og aflagde sin ed på både tyrkisk og kurdisk. Sad i fængsel i Tyrkiet fra 1994 til 2004 og har stadig masser af retssager på nakken den dag i dag. Har vundet flere internationale priser for sin indsats for en fredelig løsning af den kurdiske konflikt. Den frihedskamp som PKK har ført i de seneste årtier vidner også om de kurdiske kvinders potentiale og viljestyrke. Martyrer som Zilan (Zeynep Kinaci) ( ), er blevet symboler på frigørelse og kamp iblandt kurdiske kvinder og mænd. Zilan tilsluttede sig i en ung alder guerillaerne i bjergene og valgte på eget initiativ at sprænge sig selv i luften midt i en militærparade i Dersim, hvor hun fik slået flere tyrkiske soldater ihjel. Også martyren Beritan (Gülnaz Karatas) ( ) kan nævnes. Beritan valgte, efter en endt kamp mod fjenden, at tage sit eget liv ved at springe ned fra en bjergtop, frem for at blive taget til fange. Slutteligt skal man heller ikke glemme de kvinder som på den kulturelle side kæmpede for kurdisk kultur og sprog i en periode, hvor man i Tyrkiet stadig ikke anerkendte eksistensen af et kurdisk sprog. Eyşe Şan a Kurdi ( ) brød med datidens strenge regler og normative foreskrifter for, hvad en kurdisk kvinde kunne tillade sig. Rejste på egen hånd til Istanbul, hvor hun dedikerede sit liv til kurdisk sang og musik på et tidspunkt hvor alle de kurdiske sangere i Istanbul gjorde alt hvad de kunne for at skjule deres kurdiske identitet og synge på tyrkisk, Eyse San forblev hun kurdisk. Blev dog aldrig tilgivet af sin familie, men lever videre i kurdernes hjerter. Har inspireret mange kurdiske sangere, og været med til at bevare og viderebringe talløse klassiske kurdiske sange og digte. Listen over modige og stærke kurdiske kvinder, som har spillet en historisk rolle, kan gøres meget længere endnu. De kurdiske kvinder har for længst bevist deres ret. De har været soldater, hærledere, stammeledere, politikere, kunstnere og ikke mindst har de været mødre, døtre og søstre for hele den kurdiske nation.

11 Tvangsægteskaber i Danmark Af Mustafa Topal foreninger i lighed med FOKUS-A spiller en afgørende rolle, da de giver unge et frit rum og nye handlemuligheder i forhold til de traditionelle. I mit speciale, ægteskabsmigration - en undersøgelse af kvinders perspektiver på transnationale ægteskaber og statens intervention, som blev færdiggjort i november 2008, har jeg forsøgt at undersøge, hvilke pardannelsesprocesser, der ligger til grund for kurdiske kvinders indgåelse af ægteskaber i Danmark - herunder tvangsog arrangerede ægteskaber. Og i hvor høj grad opfatter kurdiske kvinder 24- års reglen som en måde at bekæmpe tvangs- og arrangerede ægteskaber på? Når der er tale om tvangsægteskaber, tror de fleste af os ikke på, at disse ægteskaber foregår blandt kurdere eller i vores egne omgangskreds. Men min egen empiri fra år 2000 viste tydeligt, at der har været en del tvangsægteskaber, især blandt de transnationale ægteskaber mellem Danmark og Tyrkiet. Selvom tvangsægteskaber i den danske debat mest tilegnes kvinder, er der også en del mænd, der oplever dem. I Danmark er der også en tendens til at fremstille ægteskaber blandt indvandrere enten som arrangerede eller som noget, der er præget af tvang. Selvom kurdere har været bosiddende i Danmark i flere generationer, danner deres unge på trods af deres kendskab og tilknytning til det danske samfund, stadig par med personer fra familiens oprindelsesland. Min nye empiri fra år 2007 viser, at der har været en betydelig ændring i pardannelsesmønstre blandt kurdere i Danmark. Samtidig er der opstået nye former for ægteskaber, så at arrangerede ægteskaber i dag hyppigt indgås efter de unges eget ønske, da de vil danne par med ën, der ligner dem selv, og de foretrækker kærlighedsægteskaber frem for arrangerede ægteskaber. Ændringerne i pardannelsesmønstre er baseret på holdningsændringen hos forældrene og unge. Forældrene er blevet mere åbne over for, at deres børn selv kan beslutte, hvem de vil giftes med, mens unge er blevet bedre til at stå imod deres forældre og være autonome. Men unge, især kvinder har stadig brug for platforme, hvor der er plads til, at de kan udvikle deres identitet og en balancegang mellem flere kultur, sprog og religion. I dette punkt kan foreninger i lighed med FOKUS-A spille en afgørende rolle, da de giver unge et frit rum og nye handlemuligheder i forhold til de traditionelle. FOKUS-A Januar

12 Nyheder En bog om kurdiske kvinder Analar, Yoldaslar, Tanricalar Handan Çağlayan, İletişim Yayınları, 2007, 278 sayfa, I bogen Mødre, kammerater, gudinder, som bygger på Handan Caglayans phd. afhandling præsenterer hun læserne for, hvordan kurdiske kvinder har bevæget sig fra at være ofre til at være subjekter. Bogen kan eventuelt bestilles på Den findes desværre kun på tyrkisk. Symposium Fokus- a har arrangeret et symposium om det kurdiske spørgsmål i Iran og en eventuel løsning på problemet set i lyset af årsdagen for den kurdiske Mahabad-republik [22. januar 1946] i Iran. Symposiet finder sted torsdag d. 22. januar 2009 kl på Københavns Rådhus. Deltagelsen kræver tilmelding, og dette kan I gøre ved blot at sende en mail til Fokus-a med jeres personlige oplysninger. Deltagere: Hacî Ehmedî, serokê PJAKê Dr. Hesen Shetawî, politiker Villo Sigurdsson, politiker i Næste medlemsblad får temaet Kurdere og kurdisk i diasporaen og udkommer den 15. februar Deadline for indsendelse af bidrag er 8. februar, og disse bedes sendt til: medlemsbladet@fokus-a.dk I må meget gerne sende billeder med, som I synes kan bruges til jeres indlæg. Og husk endelig at skrive jeres uddannelser, når I sender bidrag. Eventuelle kommentarer, ris/ros og forslag til medlemsbladets indhold m.m. er ligeledes velkomne. Med venlig hilsen Info- og Medierådet Omskæring Kurdistan er et af de få steder i verden, hvor omskæring af kvinder er vidt udbredt. Ifølge en nylig undersøgelse er mere end 60 % af kvinder i kurdiske dele af Nordirak blevet omskåret. Læs mere om emnet og undersøgelsen på: article/2008/12/28/ar html?sub=new Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere Telefon: info@fokus-a.dk 11 FOKUS-A Januar 2009