Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
|
|
- Stine Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1
2 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for klassetrin, er tilrettelagt så det bygger på læringsmål fra kompetenceområdet Sundhed og trivsel. FAG KLASSETRIN KOMPETENCEOMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅLPAR SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB KLASSETRIN SUNDHED OG TRIVSEL ELEVERNE KAN VURDERE FØLELSESMÆSSIGE DILEMMAER I RELATIONER. ELEVERNE HAR VIDEN OM FØLELSER OG RELATIONERS BETYDNING FOR SUNDHED, TRIVSEL OG SEKSUALITET. 2
3 Forord Ifølge fagformålet for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle kompetencer til at kunne fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Undervisningen skal bidrage til udvikling af elevernes engagement, lyst og mod til at bygge bro mellem viden og handling om sundhed og trivsel i det virkelige liv. Dialog om lyst, livskvalitet, værdier, normer, rettigheder, ansvarlighed og handlemuligheder sættes i centrum. Undervisningen skal også lede frem til, at eleverne efter 9. klassetrin har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere følelsesmæssige dilemmaer, der kan opstå i forskellige typer af relationer. Eleverne skal tilegne sig viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet. Sundhedsplejerske Helene Toksvang har udviklet et undervisningsmateriale, som kan bruges til seksualundervisningen i de ældste udskolingsklasser, og som kan bidrage til at opfylde målene for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Helene Toksvang har oprindeligt udviklet undervisningsmaterialet for Sund Skole Nettet og Rockwool Fonden. I dette reviderede materiale er der foretaget små ændringer i forordet, og der er opstillet forslag til læringsmål jf. implementeringen af folkeskolereformen (ændret ultimo 2015). Undervisningsmaterialet sætter fokus på, hvordan man bliver kærester, hvad der skal til for at være en god kæreste, og hvornår man er parat til sex. Formålet med materialet er at skabe en ramme for eleverne, hvor de kan reflektere over deres egne værdier og holdninger til venner og kærester. Endvidere er undervisningsmaterialets mål at ruste eleverne til at indgå værdifulde relationer med fokus på kærester, at gøre dem i stand til at udveksle egne erfaringer, følelser, oplevelser og handlinger og ikke mindst at gøre dem bevidste om deres egen integritet. 3
4 Lærermanual Undervisningsmaterialet består af en lærermanual samt fire arbejdsark til eleverne, som undervisningen tager udgangspunkt i. Manualen er udarbejdet sådan, at den både kan følges slavisk, men man kan også kan bruge den som inspiration til at komme i gang med at tale med eleverne om de følsomme emner. Underviserens funktion er ikke at være ekspert i emnet, men underviseren skal derimod være ansvarlig for processen ved at sætte refleksioner i gang hos eleverne. Dette gør undeviseren ved at lytte aktivt og spørge nysgerrigt og respektfuldt ind til det, som eleverne siger. Underviseren skal være fordomsfri, anerkendende og støttende og også være klar til dele ud af efterspurgt viden. Samtidig er det utrolig vigtigt, at underviseren er ærlig, åben og meget tydelig omkring egne værdier og grænser. Undervisningsmaterialet er inddelt sådan, at arbejdsark 1 og 2 er tiltænkt 7. klasse, mens arbejdsark 3 og 4 er tiltænkt 8., 9. og 10. klasse. Helene Toksvang anbefaler, at underviseren afsætter to lektioner á 45 minutter og arbejder med et arbejdsark pr. lektion. Det er yderst vigtigt, at spillereglerne er ridset op inden start. Underviseren skal gøre det klart over for eleverne, at de skal udvise respekt over for hinanden ved at lytte til det, der bliver sagt, de skal lade være med at kommentere eller grine af det kammeraterne siger. Vigtigst af alt skal de aftale, at det der bliver sagt, bliver i lokalet, så eleverne er klar over, at de har tavshedspligt. Det er en god ide altid at afslutte undervisningen med at summere op i forhold til de refleksioner og synspunkter, der har været fremme. En god ide er også at spørge eleverne om, hvordan de synes, det har været at tale om kærester på den måde, og om de kan sætte ord på det, som de tager med sig. På den måde motiveres eleverne til at tænke over, hvad de har fået ud af undervisningen. Undervisningsmæssige erfaringer Det er en god ide at opdele pigerne og drengene. Det er ofte elevernes eget ønske, og det medfører ofte en større åbenhed, tillid og spørgelyst i de to grupper. Det fungerer bedst, når grupperne ikke er alt for store. For drengenes vedkommende vil det sige 6-8 i en gruppe. Pigerne kan godt være i lidt større grupper på 6-12 stk. Det er en god ide at sige, at man ikke skal have arbejdsarkene retur. På den måde bliver det uvæsentligt, om der er stavefejl, og eleverne føler ikke, at de kan blive hængt op på noget, som de har skrevet ned på papiret. Det tager lidt tid, før eleverne får nedfældet noget på arket. Det er vigtigt, at man tør være afventende, og give eleverne tid til at tænke. Sig eventuelt at det er helt normalt, at de lige skal spore sig ind på emnet (og bare rolig, det skal nok komme ). Fortæl eleverne, at det er meget vigtigt, at de kun svarer på det, som de har lyst til. Pigerne er generelt meget seriøse, de har mange ord, og de er gode til at reflektere sammen. De synes, at det er sjovt, at tale om kærester på den måde, og det sætter mange tanker i gang at snakke med de andre piger. Drengene er generelt mere pjattede, de har færre ord, og de spørger mere. De synes, at det er ok at tale om kærester, men de vil ofte hellere høre mere om kærlighed og sex. Indfør gerne fri spørgetid de sidste minutter. Især drengegrupperne er meget spørgelystne og begejstrede for denne mulighed. 4
5 5
6 Arbejdsark 1 Hvad er en god kæreste? Formålet er, at eleverne reflekterer både individuelt og fælles over, hvordan de synes, en god kæreste skal være, og hvordan en god kæreste ikke skal være. Læringsmål: Eleverne kan redegøre for hvordan de synes en god kæreste skal være, og hvordan en god kæreste ikke skal være. Tegn på læring: 1. Eleven udfylder arbejdsarket individuelt for både gode og dårlige kæresterelationer. 2. Eleven redegør for indhold og betydning af de konkrete forslag vedrørende kæresterelationer. 3. Eleven deltager i samtalen om egne og andres forslag til at være en god/dårlig kæreste og reflekterer over relationelle handlemuligheder. Gennemførsel af undervisningen Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om først at skrive, hvordan de synes, en god kæreste skal være og bagefter hvordan en god kæreste ikke skal være. Underviseren fortæller eleverne, at det er vigtigt, at de gør det hver for sig, og at de ikke skal tale sammen endnu (individuel refleksion). Eleverne får besked på at lægge blyanten, når de er færdige. Imens eleverne udfylder arket, deler underviseren tavlen op og skriver: Sådan skal en god kæreste være som overskrift på den ene halvdel og sådan skal en god kæreste ikke være på den anden halvdel. Underviseren beder eleverne på skift om at nævne to af de ting, de har skrevet ned om, hvordan en god kæreste skal være (for at alle kommer til orde). Det nævnte skriver underviseren ordret på tavlen i lidt kvikt tempo (hold flowet). Tilsidst supplerer eleverne med det øvrige de har skrevet, indtil alle ord er kommet på tavlen. Nu spørger underviseren ind til nogle udvalgte ord (fælles refleksion). For eksempel: Hvad betyder det for dig, at din kæreste skal være til at stole på? Er der andre, der har det på samme måde? Er der noget andet, der er vigtigere for dig? (underviseren trækker forskellige synspunkter frem). På samme måde gennemgår underviseren det skrevne om, hvordan en kæreste ikke skal være. For eksempel: Kan du fortælle noget mere om, hvorfor din kæreste ikke må have pigevenner? Hvad tror du, det kan handle om? Er der nogen, der har nogle andre bud? Er der nogle, der synes, at det er helt ok? Der anbefales, at underviseren altid spørger, om det er i orden at slå eller være voldelig på anden måde over for sin kæreste, hvis eleverne ikke selv fremkommer med det. Herfra kan underviseren spørge dybere, som for eksempel: Hvorfor tror I, at nogle slår deres kæreste? Hvordan tror I, at det kan undgås? Hvordan tror I, at I vil reagere, hvis det var jer, der blev slået? Hvad kan man gøre, hvis man selv bliver slået? Det er vigtigt, at underviseren også altid gør opmærksom på, at vi har en lov i Danmark, der siger, at det ikke er tilladt at slå eller at være voldelig på anden måde. 6
7 Arbejdsark 1 Hvad er en god kæreste? Skriv først hvordan du synes, en god kæreste skal være: Skriv nu hvordan du mener, en god kæreste ikke skal være: 7
8 8
9 Arbejdsark 2 Hvordan kan du være med til at skabe et godt forhold? Formålet er, at eleverne får mulighed for at forholde sig til et kæresteforhold, og at de øver sig i at vurdere, hvad der er vigtigt for dem. Samtidig hører de kammeraternes meninger, og de støttes i at anerkende og respektere forskelligheder. Læringsmål: Eleverne kan vurdere og tage stilling til værdiudsagn om at skabe gode kæresterelationer. Tegn på læring: 1. Eleven vurderer og udvælger 5 udsagn om kæresterelationer. 2. Eleven forklarer sit valg af værdiudsagn om kæresterelationer. 3. Eleven argumenterer og forklarer egne valg af udsagn. Eleven lytter til klassekammeraternes argumenter. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder igen eleverne om at udfylde det hver for sig, og lægge blyanten når de er færdige. De skal vælge de fem udsagn, som de synes, er de vigtigste (værdiafklaring), når man er kærester. Hver elev nævner deres valgte udsagn. Herefter spørger underviseren ind til nogle af udsagnene. For eksempel: Prøv at fortælle lidt mere om, hvorfor du synes, det er vigtigt for et forhold at være ærlig. Og du synes, det er vigtigt at være en god rollemodel, prøv at give nogle eksempler på, hvordan man kan være det. Underviseren spørger, om der er nogle, der har andre eksempler Underviseren afslutter øvelsen med, at eleverne kun må vælge ét udsagn det allervigtigste. Igen spørger underviseren ind til, hvorfor det lige netop er dét udsagn, som eleven finder allervigtigst. For eksempel: Det allervigtigste for dig, er at vise din kæreste respekt. Hvordan kunne du vise det over for din kæreste? Hvorfor tænker du, at det er det allervigtigste? 9
10 Arbejdsark 2 Hvordan kan du være med til at skabe et godt forhold? Du skal vælge de 5 ting, du synes er de vigtigste og sætte kryds ved dem. Ved at være mig selv Ved at vise min kæreste respekt Ved at være en god rollemodel Ved at være ærlig Ved at stole på min kæreste Ved at give plads til forskellige meninger Ved at undgå skænderier Ved at lave de ting, jeg er glad for Ved at fortsætte med at være sammen med mine venner Ved at lytte til min kæreste Ved at tale åbent om konflikter Ved at give kærlighed Du må nu kun vælge én ting den allervigtigste sæt ring om den. 10
11 11
12 Arbejdsark 3 så unksæt ederst al være sne- At være eller ikke være kærester Formålet er, at eleverne individuelt reflekterer over, hvilke handlemuligheder de har for at få en kæreste, og hvilke handlemuligheder de har for at slå op på en god måde. Målet er ligeledes at eleverne sammen reflekterer over de forskellige forslag/idéer samt mulige konsekvenser. Læringsmål: Eleverne kan redegøre for forskellige handlemuligheder for at få en kæreste og handlemuligheder for at slå op på en god måde. Tegn på læring: 1. Eleven udfylder arbejdskortet med ideer til hvordan man kan starte og slutte kæresteforhold. 2. Eleven deltager i klassesamtalen med konkrete bud på hvordan man kan blive kærester og hvordan man kan afslutte forhold. 3. Eleven argumenterer for hensigtsmæssige handlemuligheder for at blive kærester og for hvordan man kan slå op på en god måde. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om først at skrive alle deres idéer/forslag til, hvordan man kan blive kærester, eller hvordan man scorer en pige/fyr. Herefter beder underviseren eleverne om at skrive deres forslag/gode idéer ned i forhold til at slå op på en god måde. Underviseren fortæller eleverne, at det er vigtigt, at de gør det hver for sig, og at de ikke skal tale sammen endnu (individuel refleksion). Underviseren beder alle eleverne om at lægge blyanten, når de er færdige. Imens eleverne udfylder arket, skriver underviseren de to overskrifter ( gode idéer til at blive kærester / gode idéer til at slå op ) på tavlen. Underviseren beder eleverne nævne 1-2 af de idéer, som de har skrevet ned i forhold til, hvordan man kan blive kærester (for at alle kommer til orde). Underviseren skriver idéerne ordret på tavlen i lidt kvikt tempo (hold flowet). Bagefter supplerer eleverne med resten af det, som de har skrevet, indtil alle idéer/forslag er kommet på tavlen. Underviseren kan indlede den fælles refleksion ved at spørge: Hvad er forskellen egentlig på at være venner og kærester? Herefter kan underviseren spørge til elevernes forslag til, hvordan man kan blive kærester. For eksempel: Du sagde, at man skulle turde udfordre sig selv, prøv at uddyb det. Og du ville bruge facebook, er der andre, der synes, det er en god måde? Hvad med en sms, er det en god måde at spørge på? Hvordan kan man ellers vise interesse? Underviseren kan evt. afrunde med spørgsmålet: Hvordan er man så kærester? Hvad laver man sammen? Man er et bevidst ordvalg på dette ark, for at samtalen ikke skal blive for personlig. På samme måde udveksler eleverne idéer/erfaringer i forhold til at slå op på en god måde. For eksempel: Du synes, at det skal være face to face, hvad tænker du, det kræver af dig? Du vil stikke en lille hvid løgn.hvad er det, der gør, at du ikke vil sige sandheden? (Underviseren kan igen spørge ind til brugen af sms/facebook). 12
13 Arbejdsark 3 At være eller ikke være kærester Skriv nogle gode ideer til, hvordan man kan blive kærester: Skriv nogle gode ideer til, hvordan man kan slå op på en god måde: 13
14 Arbejdsark 4 Hvornår er man parat til sex? Formålet er, at eleverne øver sig i at mærke efter, hvornår de synes, de er parate til sex. Formålet er ligeledes at eleverne anerkender og respekterer såvel egne som de andres valg/meninger og herved rustes til at træffe bedre valg i forhold til deres egen seksuelle sundhed. Læringsmål: Eleverne kan tage stilling til udsagn der omhandler hvornår man er parat til at have sex. Tegn på læring: 1. Eleven vurderer og markerer individuelt udsagn de er enige i. 2. Eleven redegør for synspunkter om hvornår man er parat til sex. 3. Eleven formulerer dilemmaer og handlemuligheder for børn og unge i forhold til retten til at bestemme over egen krop. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om at udfylde det hver for sig, og efterfølgende lægge blyanten når de er færdige. De skal sætte kryds ved de udsagn, som de er enige i. Der er ikke noget antal på det kan være få eller mange det afhænger af, hvor mange udsagn de er enige i. Underviseren spørger nu ind til hvert enkelt udsagn hvorfor/hvorfor ikke for at fremtrække forskellige synspunkter. Underviseren kan også bruge ordet hvordan til at spørge med, for eksempel: Hvordan ved man, om man er forelsket? Underviseren afslutter øvelsen med, at eleverne kun må vælge tre udsagn de tre vigtigste for dem. Det er vigtigt at tydeliggøre, at der ikke er udsagn, der er mere rigtige at vælge end andre. Der skal ikke være debat om, hvorfor den enkelte elev netop har valgt de tre udsagn, men derimod skal baggrunden for/tankerne bag valgene belyses. Man er et bevidst ordvalg på dette ark, for at det ikke bliver for personligt. 14
15 Arbejdsark 4 Hvornår er man parat til sex? Du skal sætte kryds ved de udsagn, som du er enig i: når man er forelsket når man har en fast kæreste når man er rigtig gode venner når man er over 15 år når man har lyst til sex når ens kæreste har lyst til sex når man er blevet gift når man kan tale med hinanden om sex når man stoler på sin kæreste når ens familie siger god for kæresten når ens venner kan li ens kæreste når man synes, det kunne være spændende at prøve når alle ens venner har prøvet det Du må nu max. vælge tre udsagn de vigtigste sæt ring om dem. 15
Arbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereFRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indhold
Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1-6: De 24 styrker... s. 6 Øvelse 1: De Blå Styrker... s. 6 Øvelse 2: De Grønne Styrker...s.
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereTro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året
Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND
32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mere150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune
PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune
Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Alle elever inviteres elektronisk via forældreintranettet af den sundhedsplejerske der er tilknyttet skolen. Klassetrin Sundhedsfaglig fokus Bh. Kl. Motorisk
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereMETODE 1 RUNDEN RUNDT
METODE RUNDEN RUNDT På et teammøde/personalemøde fortæller alle om følgende: En relation, jeg er lykkedes med i den forgangne uge/måned En opgave, der var svær Noget jeg ville ønske, at vi som arbejdsplads
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereKære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb!
Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Til dig Dette informationshæfte er til dig, for at give dig et overblik over dit og din klasses udbytte af jeres deltagelse. Her
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? I dette materiale finder I en række øvelser, som I kan bruge
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereBESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE
Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereEn af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig
Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereSelvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk
Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereOverordnede retningslinjer for mobning og chikane
Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereLærervejledningen til Pumpefabrikken
Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereKOMMENTARRAPPORT. Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret
KOMMENTARRAPPORT Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Kommentarrapporten viser de kommentarer, som eleverne har skrevet ved
Læs mereMELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE
MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs merePædagogiske læreplaner
Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig
Læs mereMål for undervisningen Vejledning til brug af materialet
Tysk Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at skabe rammer for oplevelser, der giver eleverne lyst til at bruge tysk. Materialet sigter også på at udvikle elevernes sproglige
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereTema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2
Tema: ETISK KONTRAKT Formål En etisk kontrakt er en kontraktform, der kan anvendes i forbindelse med elevernes projekt/gruppearbejde. Ved hjælp af en sådan kontrakt kan man lade eleverne forpligte sig
Læs mere