Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL"

Transkript

1 Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1

2 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for klassetrin, er tilrettelagt så det bygger på læringsmål fra kompetenceområdet Sundhed og trivsel. FAG KLASSETRIN KOMPETENCEOMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅLPAR SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB KLASSETRIN SUNDHED OG TRIVSEL ELEVERNE KAN VURDERE FØLELSESMÆSSIGE DILEMMAER I RELATIONER. ELEVERNE HAR VIDEN OM FØLELSER OG RELATIONERS BETYDNING FOR SUNDHED, TRIVSEL OG SEKSUALITET. 2

3 Forord Ifølge fagformålet for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle kompetencer til at kunne fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Undervisningen skal bidrage til udvikling af elevernes engagement, lyst og mod til at bygge bro mellem viden og handling om sundhed og trivsel i det virkelige liv. Dialog om lyst, livskvalitet, værdier, normer, rettigheder, ansvarlighed og handlemuligheder sættes i centrum. Undervisningen skal også lede frem til, at eleverne efter 9. klassetrin har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere følelsesmæssige dilemmaer, der kan opstå i forskellige typer af relationer. Eleverne skal tilegne sig viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet. Sundhedsplejerske Helene Toksvang har udviklet et undervisningsmateriale, som kan bruges til seksualundervisningen i de ældste udskolingsklasser, og som kan bidrage til at opfylde målene for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Helene Toksvang har oprindeligt udviklet undervisningsmaterialet for Sund Skole Nettet og Rockwool Fonden. I dette reviderede materiale er der foretaget små ændringer i forordet, og der er opstillet forslag til læringsmål jf. implementeringen af folkeskolereformen (ændret ultimo 2015). Undervisningsmaterialet sætter fokus på, hvordan man bliver kærester, hvad der skal til for at være en god kæreste, og hvornår man er parat til sex. Formålet med materialet er at skabe en ramme for eleverne, hvor de kan reflektere over deres egne værdier og holdninger til venner og kærester. Endvidere er undervisningsmaterialets mål at ruste eleverne til at indgå værdifulde relationer med fokus på kærester, at gøre dem i stand til at udveksle egne erfaringer, følelser, oplevelser og handlinger og ikke mindst at gøre dem bevidste om deres egen integritet. 3

4 Lærermanual Undervisningsmaterialet består af en lærermanual samt fire arbejdsark til eleverne, som undervisningen tager udgangspunkt i. Manualen er udarbejdet sådan, at den både kan følges slavisk, men man kan også kan bruge den som inspiration til at komme i gang med at tale med eleverne om de følsomme emner. Underviserens funktion er ikke at være ekspert i emnet, men underviseren skal derimod være ansvarlig for processen ved at sætte refleksioner i gang hos eleverne. Dette gør undeviseren ved at lytte aktivt og spørge nysgerrigt og respektfuldt ind til det, som eleverne siger. Underviseren skal være fordomsfri, anerkendende og støttende og også være klar til dele ud af efterspurgt viden. Samtidig er det utrolig vigtigt, at underviseren er ærlig, åben og meget tydelig omkring egne værdier og grænser. Undervisningsmaterialet er inddelt sådan, at arbejdsark 1 og 2 er tiltænkt 7. klasse, mens arbejdsark 3 og 4 er tiltænkt 8., 9. og 10. klasse. Helene Toksvang anbefaler, at underviseren afsætter to lektioner á 45 minutter og arbejder med et arbejdsark pr. lektion. Det er yderst vigtigt, at spillereglerne er ridset op inden start. Underviseren skal gøre det klart over for eleverne, at de skal udvise respekt over for hinanden ved at lytte til det, der bliver sagt, de skal lade være med at kommentere eller grine af det kammeraterne siger. Vigtigst af alt skal de aftale, at det der bliver sagt, bliver i lokalet, så eleverne er klar over, at de har tavshedspligt. Det er en god ide altid at afslutte undervisningen med at summere op i forhold til de refleksioner og synspunkter, der har været fremme. En god ide er også at spørge eleverne om, hvordan de synes, det har været at tale om kærester på den måde, og om de kan sætte ord på det, som de tager med sig. På den måde motiveres eleverne til at tænke over, hvad de har fået ud af undervisningen. Undervisningsmæssige erfaringer Det er en god ide at opdele pigerne og drengene. Det er ofte elevernes eget ønske, og det medfører ofte en større åbenhed, tillid og spørgelyst i de to grupper. Det fungerer bedst, når grupperne ikke er alt for store. For drengenes vedkommende vil det sige 6-8 i en gruppe. Pigerne kan godt være i lidt større grupper på 6-12 stk. Det er en god ide at sige, at man ikke skal have arbejdsarkene retur. På den måde bliver det uvæsentligt, om der er stavefejl, og eleverne føler ikke, at de kan blive hængt op på noget, som de har skrevet ned på papiret. Det tager lidt tid, før eleverne får nedfældet noget på arket. Det er vigtigt, at man tør være afventende, og give eleverne tid til at tænke. Sig eventuelt at det er helt normalt, at de lige skal spore sig ind på emnet (og bare rolig, det skal nok komme ). Fortæl eleverne, at det er meget vigtigt, at de kun svarer på det, som de har lyst til. Pigerne er generelt meget seriøse, de har mange ord, og de er gode til at reflektere sammen. De synes, at det er sjovt, at tale om kærester på den måde, og det sætter mange tanker i gang at snakke med de andre piger. Drengene er generelt mere pjattede, de har færre ord, og de spørger mere. De synes, at det er ok at tale om kærester, men de vil ofte hellere høre mere om kærlighed og sex. Indfør gerne fri spørgetid de sidste minutter. Især drengegrupperne er meget spørgelystne og begejstrede for denne mulighed. 4

5 5

6 Arbejdsark 1 Hvad er en god kæreste? Formålet er, at eleverne reflekterer både individuelt og fælles over, hvordan de synes, en god kæreste skal være, og hvordan en god kæreste ikke skal være. Læringsmål: Eleverne kan redegøre for hvordan de synes en god kæreste skal være, og hvordan en god kæreste ikke skal være. Tegn på læring: 1. Eleven udfylder arbejdsarket individuelt for både gode og dårlige kæresterelationer. 2. Eleven redegør for indhold og betydning af de konkrete forslag vedrørende kæresterelationer. 3. Eleven deltager i samtalen om egne og andres forslag til at være en god/dårlig kæreste og reflekterer over relationelle handlemuligheder. Gennemførsel af undervisningen Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om først at skrive, hvordan de synes, en god kæreste skal være og bagefter hvordan en god kæreste ikke skal være. Underviseren fortæller eleverne, at det er vigtigt, at de gør det hver for sig, og at de ikke skal tale sammen endnu (individuel refleksion). Eleverne får besked på at lægge blyanten, når de er færdige. Imens eleverne udfylder arket, deler underviseren tavlen op og skriver: Sådan skal en god kæreste være som overskrift på den ene halvdel og sådan skal en god kæreste ikke være på den anden halvdel. Underviseren beder eleverne på skift om at nævne to af de ting, de har skrevet ned om, hvordan en god kæreste skal være (for at alle kommer til orde). Det nævnte skriver underviseren ordret på tavlen i lidt kvikt tempo (hold flowet). Tilsidst supplerer eleverne med det øvrige de har skrevet, indtil alle ord er kommet på tavlen. Nu spørger underviseren ind til nogle udvalgte ord (fælles refleksion). For eksempel: Hvad betyder det for dig, at din kæreste skal være til at stole på? Er der andre, der har det på samme måde? Er der noget andet, der er vigtigere for dig? (underviseren trækker forskellige synspunkter frem). På samme måde gennemgår underviseren det skrevne om, hvordan en kæreste ikke skal være. For eksempel: Kan du fortælle noget mere om, hvorfor din kæreste ikke må have pigevenner? Hvad tror du, det kan handle om? Er der nogen, der har nogle andre bud? Er der nogle, der synes, at det er helt ok? Der anbefales, at underviseren altid spørger, om det er i orden at slå eller være voldelig på anden måde over for sin kæreste, hvis eleverne ikke selv fremkommer med det. Herfra kan underviseren spørge dybere, som for eksempel: Hvorfor tror I, at nogle slår deres kæreste? Hvordan tror I, at det kan undgås? Hvordan tror I, at I vil reagere, hvis det var jer, der blev slået? Hvad kan man gøre, hvis man selv bliver slået? Det er vigtigt, at underviseren også altid gør opmærksom på, at vi har en lov i Danmark, der siger, at det ikke er tilladt at slå eller at være voldelig på anden måde. 6

7 Arbejdsark 1 Hvad er en god kæreste? Skriv først hvordan du synes, en god kæreste skal være: Skriv nu hvordan du mener, en god kæreste ikke skal være: 7

8 8

9 Arbejdsark 2 Hvordan kan du være med til at skabe et godt forhold? Formålet er, at eleverne får mulighed for at forholde sig til et kæresteforhold, og at de øver sig i at vurdere, hvad der er vigtigt for dem. Samtidig hører de kammeraternes meninger, og de støttes i at anerkende og respektere forskelligheder. Læringsmål: Eleverne kan vurdere og tage stilling til værdiudsagn om at skabe gode kæresterelationer. Tegn på læring: 1. Eleven vurderer og udvælger 5 udsagn om kæresterelationer. 2. Eleven forklarer sit valg af værdiudsagn om kæresterelationer. 3. Eleven argumenterer og forklarer egne valg af udsagn. Eleven lytter til klassekammeraternes argumenter. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder igen eleverne om at udfylde det hver for sig, og lægge blyanten når de er færdige. De skal vælge de fem udsagn, som de synes, er de vigtigste (værdiafklaring), når man er kærester. Hver elev nævner deres valgte udsagn. Herefter spørger underviseren ind til nogle af udsagnene. For eksempel: Prøv at fortælle lidt mere om, hvorfor du synes, det er vigtigt for et forhold at være ærlig. Og du synes, det er vigtigt at være en god rollemodel, prøv at give nogle eksempler på, hvordan man kan være det. Underviseren spørger, om der er nogle, der har andre eksempler Underviseren afslutter øvelsen med, at eleverne kun må vælge ét udsagn det allervigtigste. Igen spørger underviseren ind til, hvorfor det lige netop er dét udsagn, som eleven finder allervigtigst. For eksempel: Det allervigtigste for dig, er at vise din kæreste respekt. Hvordan kunne du vise det over for din kæreste? Hvorfor tænker du, at det er det allervigtigste? 9

10 Arbejdsark 2 Hvordan kan du være med til at skabe et godt forhold? Du skal vælge de 5 ting, du synes er de vigtigste og sætte kryds ved dem. Ved at være mig selv Ved at vise min kæreste respekt Ved at være en god rollemodel Ved at være ærlig Ved at stole på min kæreste Ved at give plads til forskellige meninger Ved at undgå skænderier Ved at lave de ting, jeg er glad for Ved at fortsætte med at være sammen med mine venner Ved at lytte til min kæreste Ved at tale åbent om konflikter Ved at give kærlighed Du må nu kun vælge én ting den allervigtigste sæt ring om den. 10

11 11

12 Arbejdsark 3 så unksæt ederst al være sne- At være eller ikke være kærester Formålet er, at eleverne individuelt reflekterer over, hvilke handlemuligheder de har for at få en kæreste, og hvilke handlemuligheder de har for at slå op på en god måde. Målet er ligeledes at eleverne sammen reflekterer over de forskellige forslag/idéer samt mulige konsekvenser. Læringsmål: Eleverne kan redegøre for forskellige handlemuligheder for at få en kæreste og handlemuligheder for at slå op på en god måde. Tegn på læring: 1. Eleven udfylder arbejdskortet med ideer til hvordan man kan starte og slutte kæresteforhold. 2. Eleven deltager i klassesamtalen med konkrete bud på hvordan man kan blive kærester og hvordan man kan afslutte forhold. 3. Eleven argumenterer for hensigtsmæssige handlemuligheder for at blive kærester og for hvordan man kan slå op på en god måde. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om først at skrive alle deres idéer/forslag til, hvordan man kan blive kærester, eller hvordan man scorer en pige/fyr. Herefter beder underviseren eleverne om at skrive deres forslag/gode idéer ned i forhold til at slå op på en god måde. Underviseren fortæller eleverne, at det er vigtigt, at de gør det hver for sig, og at de ikke skal tale sammen endnu (individuel refleksion). Underviseren beder alle eleverne om at lægge blyanten, når de er færdige. Imens eleverne udfylder arket, skriver underviseren de to overskrifter ( gode idéer til at blive kærester / gode idéer til at slå op ) på tavlen. Underviseren beder eleverne nævne 1-2 af de idéer, som de har skrevet ned i forhold til, hvordan man kan blive kærester (for at alle kommer til orde). Underviseren skriver idéerne ordret på tavlen i lidt kvikt tempo (hold flowet). Bagefter supplerer eleverne med resten af det, som de har skrevet, indtil alle idéer/forslag er kommet på tavlen. Underviseren kan indlede den fælles refleksion ved at spørge: Hvad er forskellen egentlig på at være venner og kærester? Herefter kan underviseren spørge til elevernes forslag til, hvordan man kan blive kærester. For eksempel: Du sagde, at man skulle turde udfordre sig selv, prøv at uddyb det. Og du ville bruge facebook, er der andre, der synes, det er en god måde? Hvad med en sms, er det en god måde at spørge på? Hvordan kan man ellers vise interesse? Underviseren kan evt. afrunde med spørgsmålet: Hvordan er man så kærester? Hvad laver man sammen? Man er et bevidst ordvalg på dette ark, for at samtalen ikke skal blive for personlig. På samme måde udveksler eleverne idéer/erfaringer i forhold til at slå op på en god måde. For eksempel: Du synes, at det skal være face to face, hvad tænker du, det kræver af dig? Du vil stikke en lille hvid løgn.hvad er det, der gør, at du ikke vil sige sandheden? (Underviseren kan igen spørge ind til brugen af sms/facebook). 12

13 Arbejdsark 3 At være eller ikke være kærester Skriv nogle gode ideer til, hvordan man kan blive kærester: Skriv nogle gode ideer til, hvordan man kan slå op på en god måde: 13

14 Arbejdsark 4 Hvornår er man parat til sex? Formålet er, at eleverne øver sig i at mærke efter, hvornår de synes, de er parate til sex. Formålet er ligeledes at eleverne anerkender og respekterer såvel egne som de andres valg/meninger og herved rustes til at træffe bedre valg i forhold til deres egen seksuelle sundhed. Læringsmål: Eleverne kan tage stilling til udsagn der omhandler hvornår man er parat til at have sex. Tegn på læring: 1. Eleven vurderer og markerer individuelt udsagn de er enige i. 2. Eleven redegør for synspunkter om hvornår man er parat til sex. 3. Eleven formulerer dilemmaer og handlemuligheder for børn og unge i forhold til retten til at bestemme over egen krop. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om at udfylde det hver for sig, og efterfølgende lægge blyanten når de er færdige. De skal sætte kryds ved de udsagn, som de er enige i. Der er ikke noget antal på det kan være få eller mange det afhænger af, hvor mange udsagn de er enige i. Underviseren spørger nu ind til hvert enkelt udsagn hvorfor/hvorfor ikke for at fremtrække forskellige synspunkter. Underviseren kan også bruge ordet hvordan til at spørge med, for eksempel: Hvordan ved man, om man er forelsket? Underviseren afslutter øvelsen med, at eleverne kun må vælge tre udsagn de tre vigtigste for dem. Det er vigtigt at tydeliggøre, at der ikke er udsagn, der er mere rigtige at vælge end andre. Der skal ikke være debat om, hvorfor den enkelte elev netop har valgt de tre udsagn, men derimod skal baggrunden for/tankerne bag valgene belyses. Man er et bevidst ordvalg på dette ark, for at det ikke bliver for personligt. 14

15 Arbejdsark 4 Hvornår er man parat til sex? Du skal sætte kryds ved de udsagn, som du er enig i: når man er forelsket når man har en fast kæreste når man er rigtig gode venner når man er over 15 år når man har lyst til sex når ens kæreste har lyst til sex når man er blevet gift når man kan tale med hinanden om sex når man stoler på sin kæreste når ens familie siger god for kæresten når ens venner kan li ens kæreste når man synes, det kunne være spændende at prøve når alle ens venner har prøvet det Du må nu max. vælge tre udsagn de vigtigste sæt ring om dem. 15

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb!

Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Kære lærer - du er den vigtigste del af Psykiatrifondens trivselsforløb! Til dig Dette informationshæfte er til dig, for at give dig et overblik over dit og din klasses udbytte af jeres deltagelse. Her

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? I dette materiale finder I en række øvelser, som I kan bruge

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Præsentations øvelser frem til forumsnak.

Præsentations øvelser frem til forumsnak. Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted

Læs mere

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling: Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE

PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE

NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune

Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Alle elever inviteres elektronisk via forældreintranettet af den sundhedsplejerske der er tilknyttet skolen. Klassetrin Sundhedsfaglig fokus Bh. Kl. Motorisk

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Velkommen til Hurup Skoles overbygning Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede

Læs mere

Velkommen til Uge Sex 2009

Velkommen til Uge Sex 2009 INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE OG ELEVER Velkommen til Uge Sex 2009 Målet med Uge Sex er at give eleverne i landets 6.-10. klasser god og vedkommende seksualundervisning

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle

Læs mere

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber

Læs mere

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere