Børn- og Ungepolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn- og Ungepolitik"

Transkript

1 Børn- og Ungepolitik

2

3 Side 5 Side 6 Forord Formål, værdigrundlag og mål Formål, værdigrundlag og mål Side 8 Delpolitik - Pasningstilbud til de 0-6 årige Side 12 Mål Delmål Pasning af de 0-3 årige Pasning af de 3-6 årige Børn med særlige behov i pasningstilbud Forældresamarbejdet Delpolitik - Folkeskolen Mål Delmål Skoleforløbet Læring Elever med særlige behov Forældresamarbejdet Side 15 Side 21 Side 23 Fritidspolitik for børn og unge Mål Delmål Ungdomsskole Klub Foreningslivet Børn og unge med særlige behov i fritidslivet Forældresamarbejdet Musikskolen Fritidspolitik - Appendix. Eliteidræt og Odense Idrætspark A.Eliteidræt B Odense Idrætspark Delpolitik - Sundhedspolitik Mål Delmål Kost og fysisk aktivitet Rygning,alkohol og rusmidler Seksuel adfærd Hygiejne Børn og unge med særlige behov

4

5 Forord Hermed foreligger Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik. Børn- og Ungepolitikken var i foråret 2004 til høring i bestyrelserne i Odenses pasningstilbud, skoler og fritidstilbud. Børn- og Ungepolitikken blev den 18. august 2004 vedtaget af Odense Byråd. Børn- og ungepolitikken som styringsredskab I Børn- og Ungepolitikken er optillet målsætninger for børn og ungeområdet i Odense kommune. Politikken sætter dermed rammerne for, hvordan børn og unge mødes i de kommunale tilbud. Politikken angiver ligeledes retningen for politikernes styring af virksomheden. Dette udtrykkes ved styrings-trekanten der beskriver, hvordan delpolitikkerne følges op af strategier, som udmøntes i praksis i pasningstilbudene, skolerne og i fritidstilbud. Børn- og Ungepolitikken bygger på FN s børnekonvention, folkeskoleloven, folkeoplysningsloven, ungdomsskoleloven samt lov om social service. Værdigrundlag formål og mål Delpolitikker og delmål Strategier Praksis 5

6 Formål, værdigrundlag og mål Formål Formålet med arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er at sikre børn og unge i Odense Kommune gode opvækstvilkår, herunder sikre at børn og unge udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og en baggrund for at tage stilling og handle. Værdigrundlag Værdigrundlaget for Odense Kommunes børnog ungepolitik og Børn- og Ungeforvaltningen er den danske kulturtradition, det danske samfunds værdier og respekt for andre kulturer. Arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er baseret på: - udvikling af børns selvværd og identitetsfølelse - medbestemmelse og medansvar - respekt for det enkelte barns særpræg og behov - udfordringer og selvvirksomhed - tryghed, omsorg og sund livsstil - ligestilling - forpligtende fællesskaber og børns evne til at indgå i sociale sammenhænge - forældres ansvar for at være primærpersoner i deres børns liv - respekt og forståelse for familiens baggrund og livsform at alle børn og unge, uanset kulturel baggrund, har samme pligter og rettigheder Barnets tarv er afgørende, hvis der opstår interessemodsætninger og konflikter om forhold vedrørende børn og unge. Mål Der er helhed og sammenhæng i børns og unges hverdag - børn og unge har medindflydelse på anliggender, der vedrører deres egen situation - børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng i indsatserne ved overgangene (dagpleje - daginstitution, daginstitution - skole, skole - fritid, skole - ungdomsuddannelse) - børn og unge oplever respekt og samarbejde mellem vigtige personer i deres liv, herunder deres forældre og medarbejdere - det enkelte barns og den enkelte unges forudsætninger er udgangspunktet for arbejdet i Børnog Ungeforvaltningen. Der er særlig opmærksomhed på at støtte børn og unge med særlige behov 6

7 Formål, værdigrundlag og mål Forældrene inddrages Forventninger til forældrene Forventninger til medarbejder - forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere og mødes med åbenhed, synlighed og ærlighed - forældre støttes i at se og udnytte egne resurser i forældrerollen - barnets almene trivsel og udvikling drøftes med forældrene - forældre og medarbejdere drøfter og beskriver gensidige forventninger til samarbejdet - forældre og medarbejdere drøfter og udvikler samarbejdsformerne - medarbejdere lægger speciel vægt på at udvikle samarbejdet med familier med problemer med henblik på forebyggelse og tidlige indsatser Det forventes af forældre, at de vedkender sig deres hovedansvar for deres børns opdragelse, udvikling og trivsel. - forældre er aktive samarbejdspartnere omkring deres børns udvikling og trivsel - forældre bakker op om og deltager i institutionernes arrangementer, møder m.v. - forældre støtter børns deltagelse i institutioners ture og lejrskoler, mv. Børn og unge møder medarbejdere der er tilstede både som mennesker og som professionelle. - medarbejderne medvirker til at stimulere børnenes udviklingspotentialer - medarbejderne medvirker til at skabe varige relationer mellem børn og mellem børn og voksne - medarbejderne samarbejder på tværs af faggrupper og indsatser - medarbejderne er opmærksomme og handler, når de møder børn som har brug for støtte - medarbejderne medvirker til at forebygge problemer ved hjælp af støtte, rådgivning og tidlig indsats - medarbejderne er engagerede i deres arbejdsplads - i såvel faglig som social henseende 7

8 Delpolitik Pasningstilbud til de 0-6 årige Mål Børnene får omsorg. De støttes og opmuntres i tilegnelsen og udviklingen af sociale og almene færdigheder. - det enkelte barn får opmærksomhed og tages alvorligt - børnenes fremskridt og styrkesider er i fokus - børnene stimuleres til selvvirksomhed og mod på at bruge egne evner - børnenes almene og sociale færdigheder stimuleres og udvikles med henblik på at gøre dem selvstændige og selvhjulpne Børnenes fantasi, kreativitet og sproglige udvikling stimuleres, og de får rum til at lege og lære. - børnenes sprog og andre udtryksformer, praktiske og musiske evner stimuleres og udvikles - børnene inspireres og udfordres til fysisk udfoldelse, leg og læring alene og sammen med andre børn og voksne - naturen og naturfaglige fænomener indgår i børnenes leg og læring - det fysiske miljø i pasningstilbuddene fremtræder inspirerende og udfordrende Børnenes selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber udvikles. Børnene får forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. 8 - børnene er medbestemmende og har medansvar - det enkelte barn har medbestemmelse på sin egen hverdag i pasningstilbuddet - det enkelte barn lærer at tage medansvar for andre børns trivsel - pasningstilbuddene giver børnene et grundlæggende kendskab til dansk kultur og værdier samt forståelse og respekt for andre kulturer - børnene udfolder sig i naturen og får indsigt i samspillet mellem kultur og natur

9 Delpolitik Pasningstilbud til de 0-6 årige Delmål Odense Kommune har pasningsgaranti og tilbyder forskellige pasningsmuligheder: dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Derudover yder kommunen støtte til etablering af private pasningsordninger og yder tilskud til forældre, der vælger privat pasning. Kommunens pasningstilbud skal være præget af pædagogisk kvalitet, effektivitet og brugervenlighed. Det er et mål, at pasningstilbuddet er mangfoldigt og kan tilgodese børns forskellige behov. De enkelte dagtilbuds mål, strategier og konkrete handleplaner udformes i samarbejde med forældrene og tager udgangspunkt i lokalområdernes behov og ønsker. 1. Pasning af 0-3 årige Når børn starter i dagtilbud kommer de fra trygheden i hjemmet i forældrenes nærvær og skal indgå i et fællesskab med andre børn og voksne. I dagplejen, vuggestuerne og de integrerede institutioner møder børnene opmærksomme og nærværende voksne, der giver dem omsorg og tryghed som forudsætning for udvikling af deres selvværd. I små grupper og under trygge forhold udfordres børnene således, at deres sociale og almene færdigheder stimuleres, og de udvikler deres sprog. - børnene- efter modenhed og alder- forholder sig til andre børn under leg og spisning og andre daglige aktiviteter. - børnenes selvhjulpenhed udvikles ved at bibringe dem færdigheder, bl. a vedrørende spisning og påklædning - børn i dagplejen gennem samvær i legestuegrupper lærer at indgå i større socialt fællesskab og dermed også bliver mere trygge ved gæsteplejen - personale og forældre holder tæt kontakt og samarbejder om det enkelte barn - dagplejepædagogerne sikrer i samarbejde med dagplejerne, at de pædagogiske målsætninger i dagplejen opfyldes - de fysiske rammer tilgodeser børnenes behov for tryghed og udfoldelse 9

10 Delpolitik Pasningstilbud til de 0-6 årige 2. Pasning af 3-6 årige I børnehaverne og de integrerede institutioner får det enkelte barn omsorg og opmærksomhed fra de voksne. Det pædagogiske arbejde med barnets alsidige udvikling, herunder dets styrkesider, selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber, foregår målrettet. Børnene får mulighed for alene og i grupper - med og uden voksenstøtte - at lege og lære ved at opleve, udforske og erfare. Der arbejdes med aktiviteter, der udvikler børnenes sociale og almene færdigheder, deres medbestemmelse og medansvar, deres forståelse for kulturelle værdier og samspillet med naturen. De ældste børn forberedes på overgangen til skolen og de krav og udfordringer, de mødes med der. - børnenes selvhjulpenhed udvikles ved at bibringe dem færdigheder vedr. den personlige hygiejne, påklædning og holde orden på egne sager - børnene styrkes i at være i stand til at etablere positiv kontakt til andre børn og voksne og til at fastholde og videreudvikle de sociale relationer - børnene bruger og udvikler deres sproglige færdigheder og lærer at udtrykke deres tanker og følelser samt at kunne modtage og bearbejde sproglige formuleringer og beskeder - børnenes kendskab til og fortrolighed med den danske kultur, samfundet og historien udvikles bl.a. ved oplæsning, fortælling og sang samt traditioner og højtider. Børnenes forståelse og respekt for andre kulturer udvikles ved aktiviteter og mødet med mennesker med anden kulturel baggrund - børnene er fysisk aktive og får oplevelser i naturen - daginstitutionerne samarbejder med dagplejen i lokalområdet - samarbejdet og det fælles børnesyn i daginstitution og skole medvirker til at sikre sammenhæng og kontinuitet i barnets opvækstmiljø. - personalet arbejder målrettet med de ældste børn med henblik på at sikre en god skolestart - personalet samråd med forældrene barnets modenhed i forhold til skolestarten - de fysiske rammer skal tilgodese børnenes behov for kontakt, tryghed og udfoldelse 3. Børn med særlige behov i pasningstilbud Børn med særlige behov og deres familier støttes med henblik på, at barnet kan forblive i det almene pasningstilbud. Det beror på en vurdering af det enkelte barns særlige behov, handicap m.v., om barnet skal tilbydes en særlig foranstaltning. Personalet og forældrene træffer aftaler om en handleplan for den pædagogiske indsats i forhold til det enkelte barn. Børnene skal mødes med en helhedsforståelse, hvorfor der skal arbejdes med såvel barnets som familiens ressourcer og vanskeligheder og handles derudfra. Der etableres et tværfagligt samarbejde omkring de børn, hvor det skønnes betydningsfuldt i forhold til deres fortsatte trivsel i institutionen. 10

11 Delpolitik Pasningstilbud til de 0-6 årige - børn med særlige behov får tilknyttet en kontaktpædagog - i dagplejen en dagplejepædagog - kontaktpædagogen/dagplejepædagogen sikrer - at der bliver lagt en handlingsplan og fulgt op på den - at der etableres det nødvendige tværfaglige samarbejde omkring barnet - at det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med forældrene videre føres i forbindelse med overgangene - der foretages sprogstimulering af tosprogede børn jf. Folkeskolelovens 4a - der kan etableres særlige støtteforanstaltninger for såvel barnet som familien - for enkelte børn med handicap eller udviklingsforsinkelser er der oprettes specialgrupper i almindelige daginstitutioner 4. Forældresamarbejdet Pasningstilbuddene samarbejder med forældrene om de enkelte børns alsidige udvikling. I forhold til de yngste børn lægges vægt på daglig kontakt med de enkelte forældre i forbindelse med aflevering eller afhentning af barnet. I børnehaverne drøftes de enkelte børns trivsel og udvikling med forældrene efter behov. Såvel dagtilbuddet som forældrene kan altid tage initiativ til en drøftelse af de enkelte børns trivsel og udvikling, hvis en af parterne skønner det nødvendigt. Brugerbestyrelserne spiller en vigtig rolle i forhold til brugerindflydelsen og det overordnede forældresamarbejde. Brugerbestyrelsen fungerer også som forældrenes talerør i forhold af generel karakter i institutioner/dagpleje. - de enkelte daginstitutioner og dagplejen udarbejder principper for form og indhold af forældremøder og forældresamtaler - brugerbestyrelserne drøfter løbende forældresamarbejdet og brugerindflydelsen med henblik på udvikling af heraf - der afholdes arrangementer i institutionerne og dagplejens legestuegrupper med deltagelse af børnene og deres forældre 11

12 Delpolitik Folkeskolen 12 Mål Eleverne får faglige og sociale udfordringer, der medvirker til deres alsidige personlige udvikling, og de forbereder sig på at blive aktive og selvhjulpne borgere i et demokratisk og globalt samfund. - aktiviteter i undervisnings- og fritidsdelen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger - aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i respekt for menneskers ligeværd uanset sociale og kulturelle forskelligheder - i samarbejde med eleven og forældrene opstilles løbende nye mål for elevens alsidige personlige udvikling - samarbejdet mellem skole og hjem er ligeværdigt og forpligtende for begge parter Eleverne får mulighed for at lære på mange måder. - eleverne får mod på og lyst til at udvikle sig og bruge deres evner og kompetencer der i hele skolens virksomhed tages udgangspunkt i elevens styrkesider, interesser og forhåndsviden samt måde at lære på - eleverne oplever skolen som en god ramme om deres læring Eleverne bevarer og styrker deres lyst til at lære. - der lægges vægt på de positive elementer i elevernes arbejde - elevernes individuelle evner og bestræbelser anerkendes og værdsættes - eleverne er aktive i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af eget og fælles arbejde - dialogen, samtalen og samarbejdet er en naturlig og integreret del af skolelivet Eleverne lærer og udvikler sig i fællesskaber. - eleverne udvikler deres evner til at danne og indgå i forskellige fællesskaber - eleverne indgår i samspil og samarbejder med mange forskellige børn og voksne - lokalt, nationalt, europæisk og globalt - eleverne har et godt læringsmiljø i egnede fysiske, psykiske, etiske og æstetiske rammer - skolen medvirker til, at eleverne indgår i et aktivt og udviklende fritidsliv

13 Delpolitik Folkeskolen Delmål Folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt udfordrende, fleksibelt og kreativt udviklingsmiljø. Skoleforløbet skal opleves som en tid, der dels har en værdi i sig selv og dels giver eleverne mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer, som de kan anvende i en kompleks og globaliseret virkelighed. Skolen er anerkendt og respekteret af forældre, samarbejdspartnere og øvrige interessenter som en skole, der er åben i forhold til det øvrige samfund. Skolen indgår konstruktivt og dynamisk i relevante netværk og samarbejdsrelationer. Der er åbenhed og gennemsigtighed omkring skolernes værdier, mål og handleplaner. 1. Skoleforløbet Skolen sikrer, at læringsmiljøet er tilpasset de forskellige faser i skoleforløbet. Faserne etableres med udgangspunkt i elevernes behov, medarbejdernes kompetencer samt de fysiske rammer. - skolen sikrer en variation af tilgange til at opnå uddannelses- og udviklingsmålene, bl.a. gennem differentierede faglige tilbud og tværfaglige aktiviteter og projektarbejder. Hertil kan holddannelse bruges som et pædagogisk redskab - de første skoleår opfattes som centrale for børnenes videre skoleforløb. Der lægges vægt på, at indskolingen bliver tryg og nærværende for barnet - samarbejdet og det fælles børnesyn i daginstitution og skole medvirker til at sikre sammenhæng og kontinuitet i barnets opvækstmiljø - medarbejderne etablerer en fælles læringskultur mellem undervisnings- og fritidsdel, hvor alle sanser og intelligenser stimuleres og udvikles - medarbejderne samarbejder og sikrer kontinuitet mellem faserne - i forbindelse med moderniseringen af skolerne skal de fysiske rammer udformes, så de sikrer gode betingelser for vekslende undervisningsindhold, organisationsformer og funktioner - gennem hele skoleforløbet inddrages IT i skoledagens aktiviteter, så eleverne udnytter teknologien alderssvarende og optimalt 2. Læring Læring betragtes som en aktiv proces, hvor den enkelte elev ud fra sine særlige forudsætninger udvikler sig intellektuelt, motorisk, socialt og følelsesmæssigt og herigennem få alsidige redskaber til sin fortsatte udvikling. - læringsmiljøet i skolens forskellige faser tilrettelægges med udgangspunkt i opdateret viden inden for det faglige, psykologiske og pædagogiske område - eleverne har plads til at undersøge, efterprøve og opbygge deres egen viden. Dette understøttes at et pædagogisk servicecenter, hvor eleverne anvender en mangfoldighed af undervisningsmidler. Desuden oplever eleverne forskellige læringsrum, som museer, naturen og lignende - eleverne tilegner sig en solid basisviden og basale færdigheder - eleverne lærer at reflektere, vælge og agere - eleverne lærer at kunne håndtere forskelligheden og at kunne fortolke og skabe mening 13

14 Delpolitik Folkeskolen - eleverne oplever løbende evaluering af personlige mål og konstruktiv feed-back i processen. Evalueringen kvalificeres gennem synlighed, hvor der bl.a. kan bruges logbøger og portfolio - børnene gennem oplevelser og aktiviteter i SFO rustes til en fritid med aktivitet og fællesskab - eleverne bliver gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning og den obligatoriske Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsundervisning med tilhørende praktikaktiviteter i stand til at udarbejde en realistisk, personlig uddannelsesplan, som sikrer overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse 3. Elever med særlige behov Alle elever med særlige behov skal have mulighed for at modtage et undervisnings- og fritidstilbud så tæt på hjem og nærmiljø som muligt, så de i videst muligt omfang får en dagligdag med skole, fællesskab og venskaber i det lokale miljø. Elever med særlige behov tilbydes en tidlig og forebyggende indsats. Den pædagogiske rummelighed øges, så de elever, der kan profitere af at fortsætte i det almene skoletilbud, fortsætter deres skolegang her. - der overfor elever med særlige behov er særlig fokus på at identificere den enkeltes læringsstile, ressourcer og potentialer og nyttiggøre disse optimalt - de elever, hvis behov ikke kan imødekommes inden for rammerne af den almindelige, differentierede undervisning, skal tilbydes særlig tilrettelagt undervisning på distriktsskolen - elever med specifikke vanskeligheder eller særlige behov, der ikke kan imødekommes af distriktsskolen, skal tilbydes undervisning i særlige grupper eller klasser/på særlige skoler, hvor udviklings- og læringsmuligheder i endnu højere grad er specielt tilpasset deres behov. Eleverne indgår i denne skoles fælleskaber - overfor elever og deres familier, som har særlige behov, der ikke kan imødekommes af distriktsskolen, kan der tilbydes bistand fra øvrige fagpersoner. Formålet med denne bistand er at styrke elevens følelsesmæssige, faglige og sociale udvikling, således at eleven fortsat kan forblive i skolen. Det kan f.eks. dreje sig om praktisk pædagogisk bistand i hjemmet eller familiebehandling - tosprogede elever med særlige behov, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige undervisnings- og vejledningstilbud, tilbydes undervisning med dansk som andetsprog samt modersmålsbaseret vejledning 14

15 Fritidspolitik for børn og unge 4. Forældresamarbejdet Skolen og hjemmet er bevidste om deres fælles ansvar for opdragelse, læring og dannelse. - skolen skal inddrage forældrene i skolens virksomhed - den enkelte skole skal synliggøre, hvordan forældre kan få viden om og indflydelse på skolens virksomhed, herunder på egne børns skolegang - skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i etableringen og fastholdelse af samarbejdet med forældrene - skolebestyrelsen udarbejder principper for forældresamarbejdet - forældrene i den enkelte klasse og medarbejderne etablerer gensidig forpligtende aftaler vedr. børnenes skolegang Mål Børn og unge fra 0-25 år tilbydes et aktivt fritidsliv i foreninger, ungdomsskoler, klubber, musikskole og særligt målrettede indsatser og aktiviteter. Fritidstilbudene udvikler gennem folkeoplysende virsomhed børnene og de unge. Demokratiforståelse og medbestemmelse er væsentlige elementer i udviklingen til at blive aktive og selvstændige mennesker i et demokratisk og mangfoldigt samfund. 15

16 Fritidspolitik for børn og unge - børn og unge skal uanset evner, adfærd og sociale forhold have mulighed for at skabe en indholdsfyldt tilværelse i en stadig udviklingsog modningsproces - børn og unge skal udvikles til at tage medansvar for det samfundsmæssige fællesskab og skal gøres bevidste om egne ressourcer samt om betydningen af fælles og individuelle normer og værdier - børn og unge inddrages aktivt i hvad der foregår i fritidstilbudene og bevidstgøres om deres ansvar for fritidstilbudenes aktiviteter og fysiske tilstand - børn og unge opnår kendskab til og erfaring med demokratiske beslutningsprocesser - børn og unge bevidstgøres om deres ansvar overfor hinanden og betydningen af fællesskab - børn og unges accept af og forståelse for andre kulturer udvikles, og deres interesse for internationale forhold styrkes Børn og unge udvikler en sund livsstil -børn og unge motiveres til sunde kostvaner -børn og unge motiveres til at indgå i fysiske aktiviteter -børn og unge opnår kendskab til misbrugsproblematikker, og der handles konkret ved mistanke om eller brug af rusmidler Delmål 1. Ungdomsskole Ungdomsskolen i Odense Kommune tilbyder en bred vifte af undervisning, aktiviteter, klubtilbud, entreprenøropgaver for Kultur- og Socialforvaltningen og særligt tilrettelagte indsatser til unge mellem 14 og 18 år med mulighed for aktiviteter i forhold til yngre og ældre målgrupper. Ungdomsskolen skal give de unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold, udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt udvikle de unges internationale forståelse. Ungdomsskolen skal til stadighed tilrettelægge sin virksomhed og sine aktiviteter med henblik på at være en væsentlig samarbejdspartner i kommunens samlede indsats overfor unge. 16

17 Fritidspolitik for børn og unge - tilbud og aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i de unges forudsætninger, ønsker og behov, og at der altid er tid og plads til dialog med de unge - ungdomsskolemiljøet udgør et forpligtende fællesskab for de unge i forhold til andre unge, og at de unge bevidstgøres om deres ansvar overfor andre mennesker Ungdomsskolen er for alle unge. Ungdomsskolen skal tage initiativer over for grupper af unge (f.eks. foreningsløse og truede grupper) og være et alternativ til unge, der ikke er aktive på uddannelsesområdet eller arbejdsmarkedet. Ungdomsskolen skal i tilrettelæggelsen af sine indsatser og som lokal samarbejdspartner løbende tilpasse sin organisation med henblik på at kunne tilgodese målgruppernes behov samt medvirke til at sikre unges fremtidige tilknytning til kultur- og foreningslivet samt en plads i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. - ungdomsskolen arbejder for at give de unge gode fritidsvaner bl.a. gennem samarbejde med lokalområdets øvrige kultur- og foreningsliv - ungdomsskolen etablerer individuelle forløb såvel som gruppeforløb for unge med særlige behov og samarbejder med de lokale folkeskoler, ungdomsuddannelser og andre forvaltninger for at kunne supplere deres tilbud - ungdomsskolen etablerer løbende forsøg med nye organisations- og aktivitetsformer 2. Klub En klub er et fritidstilbud for børn og unge i alderen år, hvor der er mulighed for socialt samvær med andre børn og unge på tværs af aldersgrænser, køn, nationalitet og for at møde troværdige voksne på mere uforpligtende vilkår. Klubben er et frivilligt tilbud - et værested - hvor barnet og den unge kan komme og gå, som de har lyst til. I klubben gives mulighed for et aktivt og udviklende fritidsliv i sammenhæng med øvrige klub- og fritidstilbud såsom idræt, musik, spejder, ungdomsskole m.v. - børn og unge tilbydes opsyn og opmærksomhed omkring deres tilværelse og trivsel - børn og unge sikres relevante klubtilbud/aktiviteter i forhold til deres alder og individuelle behov - børn og unge sikres naturlige og tilpassede overgange fra dagtilbud til klubtilbud og fra klubtilbud til øvrige fritidstilbud 17

18 Fritidspolitik for børn og unge 18 Klubben skal være en aktiv del af lokalområdets tilbud til børn og unge. Klubben skal i tilrettelæggelsen af sin indsats være en aktiv samarbejspartner i lokalområdet. Børn og unge knyttes til deres nærmiljø i fritiden. - der gives så vidt muligt et klubtilbud (eftermiddagsklub for årige) i nærheden af barnets skole - i nærmiljøet - der etableres ungemiljøer, hvor årige kan få tilgodeset deres behov for aktiviteter og forpligtende samvær - klubben samarbejder med relevante private og offentlige instanser, således at barnet og den unge oplever sammenhæng og kontinuitet i ind satserne - klubben arbejder opsøgende som en del af sin indsats 3. Foreningslivet Foreningslivet støttes i at være i stand til at give børn og unge en indholdsrig fritid, hvor de på basis af den danske foreningstradition og folkeoplysende virksomhed bliver udviklet til aktive borgere, der er i stand til at tage ansvar for deres eget liv og tage aktivt og engageret del i samfundslivet. - børn og unge jævnligt mødes i foreningen omkring aktiviteterne og/eller det idebestemte arbejde, foreningen udøver - børn og unge indgår i et forpligtende fællesskab i foreningen, hvor de tager ansvar for hinanden og for fællesskabet - børn og unge i foreningen kan møde andre børn og unge med en anden etnisk baggrund, andre behov og forskellig social baggrund - børn og unge i foreningen bliver ledet og vejledt af engagerede mennesker - børn og unge i foreningerne har medbestemmelse i forhold til de aktiviteter, de udøver og inddrages sammen med deres forældre i de demokratiske strukturer i foreningen Ud fra Folkeoplysningsloven giver kommunen tilskud til godkendte foreninger, der opfylder betingelserne i Folkeoplysningsloven. Der skal sikres tilfredsstillende fysiske rammer og faciliteter til fritidsaktiviteter. Der skal etableres mulighed for støtte til udvikling af fritidstilbudene i form af f.eks. støtte til nye initiativer, nye foreningsformer, lederudvikling og tværgående projekter. Der gives støtte til integration af børn og unge blandt flygtninge/indvandrere. - der efter ansøgning gives tilskud til godkendte foreningers aktiviteter og/eller gives lokaletilskud til lokaler ejet eller lejet af godkendte foreninger - kommunen godkender og rådgiver foreninger i henhold til lovgivningen der ydes støtte og vejledning til foreningerne med henblik på involvering af flest mulige børn og unge i det etablerede foreningsliv - der anvises ledige, offentlige lokaler til godkendte foreninger, og disse udbygges, forbedres og vedligeholdes løbende

19 Fritidspolitik for børn og unge 4. Børn og unge med særlige behov i fritidslivet Fritidstilbudene tilrettelægges i videst muligt omfang med henblik på at kunne rumme alle børn og unge. For børn og unge med særlige behov skal fritidstilbudene, skolen, distriktskontorerne m.v. sikre den fornødne støtte og opbakning, således at barnet, den unge og familien oplever sammenhæng og kontinuitet i de tilbud, der gives til såvel den unge som familien som helhed. Der tages altid udgangspunkt i det enkelte barns/den unges behov, evner og forudsætninger. - der etableres et tværfagligt samarbejde omkring børnene og de unge, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn til den unges trivsel og udvikling - klubberne er i tilrettelæggelsen af deres aktiviteter og indsatser opsøgende med særlig opmærksomhed på (grupper af) udsatte børn og unge - børn og unge, der mistrives af sociale-, psykiske- eller fysiske årsager, tilbydes undervisnings- og klubtilbud, hvor den personalemæssige sammensætning og ressourcerne i øvrigt sikrer, at deres behov i højere grad tilgodeses. Et antal klubber yder en særlig socialpædagogisk indsats overfor børn og unge med særlige behov - der tilbydes støtte til et aktivt fritidsliv i de foreninger, der har ressourcer til det, og hvor aktiviteterne modsvarer de behov, disse børn og unge har. Så vidt muligt fremmes rummeligheden i foreningerne - der afsættes midler til at støtte aktiviteter og nye initiativer til gavn for f.eks. foreningsløse børn og unge, børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk, børn og unge med særlige behov etc., - og at der foretages en opsøgende indsats i forhold til disse målgrupper - der i nødvendigt omfang etableres støtteforanstaltninger både i forhold til barnet/den unge og hjemmet i et koordineret samarbejde med øvrige instanser 19

20 Fritidspolitik for børn og unge 5. Forældresamarbejdet Fritidstilbudene er åbne for samarbejde med forældrene og tilrettelægger forældresamarbejdet - kontakten til hjemmet - under hensyn til den unges alder og naturlige trang til selvstændiggørelse. - der i forældresamarbejdet arbejdes ud fra princippet om åbenhed, synlighed og ærlighed - forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere med ressourcer, ønsker, ideer og meninger - ungdomsskolen og klubberne synliggør, hvordan forældrene kan få viden om og indflydelse på den unges aktiviteter i ungdomsskolen/klubben, og forældrene inddrages i nødvendigt omfang - klubberne for de årige har bestyrelser, brugerbestyrelser eller brugerråd, hvor forældrene er sikret pladser. Forældrene orienteres løbende via nyhedsbreve, forældremøder osv. Endvidere afholdes der arrangementer med forældredeltagelse/forældreinvolvering - foreningerne og forældrene har et fælles ansvar for, at børnene og de unge i foreningerne tilbydes et fritidsliv, der modsvarer deres behov og ønsker. Foreningerne er således afhængige af opbakning til det daglige arbejde og arrangementerne. Samtidig skal forældrene sikres demokratisk indflydelse i foreningerne - ungdomsskolen/klubben sikrer i et samarbejde med forældrene, at der sker henvisning til relevante fagpersoner, såfremt der er behov for det. Hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde, underretter ungdomsskolen/klubben det sociale system 6. Musikskolen Musikskolen sikrer gennem sine undervisningstilbud udvikling af børn og unges musiske kundskaber. Musikskolen sikrer fødekæden til de videregående musikuddannelser gennem undervisningen på Musikalsk Grundkursus. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-25 år. Musikskolen er en markant del af Odenses musikliv gennem udadvendte koncertaktiviteter og arrangementer. Musikskolen repræsenterer Odense Kommune i ind- og udland og virker til fremme af det lokale musikmiljø. - børn og unge gives et reelt musiktilbud, herunder samarbejdes der med folkeskolerne med henblik på decentral undervisning - børn og unge gives mulighed for at udvikle deres kreative evner inden for musikalske udtryk, og deres forudsætninger for livslang aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere øges - børn og unge bibringes instrumentale/vokale færdigheder som forudsætning for personlig musikalsk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt - børn og unges personlighedsmæssige udvikling styrkes gennem beskæftigelse med musik, herunder øges deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4%

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4% & 623+92+)*36:%82-2+)2*Œ)7 &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Børn- og Ungeudvalget varetager forvaltningen af Odense Kommunes opgaver på børn- og ungeområdet, d.v.s. Y Børnepasning for - 6 årige børn,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Kommunalbestyrelsen i Albertslund ser det som væsentligt, at der er sammenhæng i børns og unges liv. Børn og unge påvirkes af mange forskellige voksne: Forældre,

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

[28] Børn- og Ungeforvaltningen

[28] Børn- og Ungeforvaltningen [28] Børn- og Ungeforvaltningen I KORTE TRÆK Børn- og Ungeforvaltningens opgaver dækker børnepasning, kommunens skoler og skolefritidsordninger, fritidsaktiviteter, klubber og ungdomsskoler. Derudover

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Side 1 af 6 Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Indledning: DBA aftale 2009 Dagtilbudsområdet arbejder udfra Den fælles børne- og ungepolitik, herunder de politiske delmål. Der er desuden vedtaget

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere