Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Transkript

1 Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

2 Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne i Randers Kommune. Formålet med beskrivelserne er at få skabt sammenhæng og helhed i børnenes hverdag samt at få skabt et godt grundlag for samarbejde omkring børnenes overgang fra dagtilbud til skolen. Mål - og indholdsbeskrivelserne vil medvirke til at synliggøre det vigtige pædagogiske arbejde der allerede nu praktiseres i skolefritidsordningerne. Planerne vil styrke samarbejdet mellem lærere og pædagogisk personale på skolerne, ligesom de vil være et vigtigt led i forældresamarbejdet. Med den fælles ramme for arbejdet som grundlag kan de enkelte skolefritidsordninger udvikle lokale modeller og fortsat præge den pædagogiske udvikling på skolerne til gavn for børnene. På vegne af arbejdsgruppen Claus Krogsholt, SFO-leder, Østervangsskolen Lars Skov-Jensen, SFO-leder, Munkholmskolen Kirsten Mortensen, skolekonsulent og souschef, Pædagogisk Udvikling Lone Thomsen, skolekonsulent, Pædagogisk Udvikling Randers Kommune august

3 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen træder i kraft 1. august Grundlaget for lovændring kan bl.a. findes i Skolestartsudvalgsrapport 2006 Bekendtgørelse om mål- og indholdsbeskrivelse for SFO maj 2008 Skolefritidsordninger mellem skole- og fritidspædagogik. Danmarks Evalueringsinstitut 2005 Formålet med mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningerne er at få skabt sammenhæng og helhed i børnenes hverdag, samt at få skabt et godt grundlag for samarbejdet omkring børnenes overgang fra dagtilbuddet til skolen. Grundlaget for udarbejdelsen af indholdsbeskrivelserne er Randers Kommunes vision 2016 Børn og Ungepolitik 2008 Sektorpolitik 2009 Helhedsplan vedrørende udvikling og organisering 2008 Politisk beslutning i Randers Kommune om en skoledag på 6 lektioner for elever på årgang. Ordningen indebærer udvidet lærer/pædagog samarbejde. Den træder trinvis i kraft i 2009 og skal være implementeret i løbet af 3 år. Med de fælles kommunale rammer for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser som grundlag skal der udarbejdes lokale modeller der kan være med til at præge den pædagogiske udvikling på skolerne til gavn for børnene. Mål og indholdsbeskrivelser for SFO kan bidrage til en endnu tydeligere sammenhæng mellem de forskellige tilbud og sikre at kvaliteten af de pædagogiske indsatser formidles til såvel forældre som skolens øvrige ansatte. Det er vigtigt at fritidspædagogikken synliggøres så der skabes fokus på tiden efter skoletids ophør. 3

4 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO kan bidrage til at sammenhæng mellem de forskellige tilbud bliver mere synlig for børn og forældre, og at kernen i og kvaliteten af de pædagogiske indsatser formidles både til forældre og til skolens øvrige ansatte. En indholdsmæssig beskrivelse af fritidspædagogikken via mål- og indholdsbeskrivelser i SFO vil understøtte muligheden for at der bliver tydeligere og bedre sammenhæng i børnenes skoledag. Den professionsfaglige tilgang vil med beskrivelserne blive mere synlig. Vision og mål Med udgangspunktet i Børn - og Ungepolitikken er visionen med indførelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Fritidsdel og skoledel et sammenhængende tilbud Pædagogikken i fritidsdel og skoledel er hinandens forudsætninger Målet er: At sikre helhed og sammenhæng i de 6 10 åriges hverdag At børn og forældre oplever et sammenhængende tilbud i skolen i forhold til undervisningsdelen og fritidsdelen At der med udgangspunkt i de tre beskrevne temaer udarbejdes lokalt baserede mål- og indholdsbeskrivelser som er med til at skabe en kvalitativ indholdsdel i SFO'erne der giver børnene optimale udviklings- og erkendelsesmuligheder At sikre velfungerende rammer for overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidsordning I forbindelsen med udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelse er det vigtigt at fritidspædagogikkens særkende og egenværdi understreges og prioriteres. Fritidsordningen skal i samarbejde med forældre og skole skabe mulighed for at børnene får både omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og lege. Aktivitetsudbuddet skal udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til at udforske. Børnene skal have indflydelse og medbestemmelse på indholdet i deres fritid. Mål- og indholdsbeskrivelse i fritidsordningen vil give anledning til fælles refleksion og indebære overvejelser omkring hvordan de pædagogiske indsatser dokumenteres og evalueres. 4

5 Fritidspædagogikkens mange muligheder Fritidspædagogikken er i dag tæt knyttet til skolefritidsordningerne på skolerne. SFO en har et medansvar for det enkelte barns dannelse, og det er vigtigt at være opmærksom på det pædagogiske personales rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer i barnets dannelse. En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskabet i større og mindre grupper. At kunne indgå i en gruppe styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver samtidig børn mulighed for at lære af hinanden. Når børn mødes i SFO skabes og udvikles børnekulturen som derved er en vigtig del af fritidspædagogikken. Arbejdet med børnekultur i SFO en handler blandt andet om at tage udgangspunkt i hvad der rører sig i tiden med hensyn til børnenes interesser og at give børnene muligheder for at udfolde sig i forskellige oplevelsesrum. Ligeledes skal fritidspædagogikken indføre børnene i den danske kultur gennem forskellige aktiviteter og tilbud. SFO-tilbudet bør desuden række ud mod det omkringgivende samfund og det lokale foreningsliv. 5

6 Legens betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken. Nogle gange foregår legen som spontane og ikke-planlagte lege. Børnene tilegner sig gennem den frie leg sociale spilleregler og ansvarlighed ved at indgå i forpligtende fællesskaber samt udvikler deres sociale kompetencer ved at lege sammen med deres kammerater. Andre gange er legen planlagt og igangsættes af det pædagogiske personale. Børns selvværdsfølelse og tillid til egen formåen vokser ved at de gives passende udfordringer og har samvær med anerkendende voksne. Samarbejdet om det enkelte barn For at tilgodese det enkelte barns behov, trivsel og udvikling er det nødvendigt at der foregår en dialog mellem SFO, skole og forældre. SFO skal således både indgå i samarbejde med barnets forældre og med skolens undervisningsdel. Set i relation til temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne er det vigtigt at forældrene indgår i evalueringen af den leg og læring der finder sted i SFO en for eksempel i forbindelse med forældresamtaler og på forældremøder med mere. Det betyder at forældrene efterfølgende er med i overvejelser om hvordan det enkelte barns udvikling stimuleres bedst muligt. Krop, sundhed og bevægelse Arbejdet med børns sundhed er en central del af fritidspædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal inddrages i fritidspædagogikken. Det gælder både ud fra aspektet om forebyggelse gennem fysiske udfoldelser, men også ud fra aspektet om styrkelse af sociale kompetencer som følger af de rammer og regler der naturligt kommer af at indgå i kropslig udfoldelse baseret på leg og sport. Kontakt til det lokale foreningsliv kan indgå som en naturlig del af SFOhverdagen. Derudover skal der være fokus på kost og kostens betydning for trivsel og velvære. 6

7 Børn med særlige behov I arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal der i forhold til arbejdet med børn med særlige behov være fokus på hvordan det sikres at også disse børns udvikling og velbefindende styrkes. Det være sig uanset om barnet har psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. For disse børn kan det være nødvendigt at udarbejde særlige individuelle handleplaner ud fra hvilke det pædagogiske arbejde udføres og evalueres. Det er vigtigt at der foregår et tæt samarbejde mellem lærere, SFOpersonale og forældre i forhold til arbejdet med børn med særlige behov. Dette gælder både generelt og i forhold til arbejdet med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne. 7

8 Trivsel i SFO Tilbuddet fra SFO erne i Randers Kommune er kendetegnet ved at det indeholder to aspekter det vil sige en periode hvor lærere og pædagoger samarbejder om en indholdsdel og det enkelte barn inden for en tidsramme på 6 lektioner. Dette tilbud er implementeret på alle skoler i kommunen fra Derudover er der også indholdsdelen i SFO erne som tidsmæssigt ligger før og efter ovennævnte tidsramme samt tiden i SFO erne i skolernes ferieperioder. Det er vigtigt at børnene selv får mulighed for at være med til at præge deres hverdag i fritidsdelen og at der er mulighed for at arbejde ud fra børnenes interesser, kompetencer, behov og lyst. Pædagogerne i SFO erne skal give børnene tryghed og sikkerhed ved at fremstå som autentiske, tydelige rollemodeller. Tiden i SFO en uden for den 6 lektioners skoledag skal være kendetegnet ved at der er tale om fritid og ikke nødvendigvis en forlængelse af det der sker i samarbejdet med undervisningsdelen. Der kan tilrettelægges lektiecafé hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier inden for den arbejdsramme der er vedtaget af Randers Kommune om en 6 lektioners skoledag. 8

9 Fritidsdelen er kendetegnet ved Omsorg for hvert enkelt barn ud fra barnets aktuelle livssituation Respekt for barn og omgivelser Indlevelse i barnets måde at forstå sig selv og verden på Udvikling af barnets potentialer Etablering af forpligtende venskaber Udvikling af evnen til at tage personligt og socialt ansvar Alt i alt skal børnenes selvværdsfølelse styrkes via det pædagogiske arbejde og barnet skal anerkendes for det barnet er og for det barnet kan. Mål- og indholdsbeskrivelser Mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO i Randers Kommune består af tre temaer: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne At børnenes tillid til egen formåen vokser ved at de får mulighed for passende udfordringer At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne At børnenes sociale kompetencer udvikles ved at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter alene eller sammen med deres kammerater Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer At børnenes kreativitet stimuleres ved at de får mulighed for at forfølge og udføre deres egne ideer og planer At børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige medier og materialer At børnene får erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse ved at de får mulighed for at deltage i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved at de får mulighed for inspiration fra voksne rollemodeller og omgivelser der indbyder til fysisk aktivitet 9

10 Mødet med natur og kultur At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen ved at de får mulighed at deltage i ture og i projekter i det fri At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener ved at de får muligheder for at undersøge og eksperimentere på dette felt At børnene får erfaringer med forskellige kulturtilbud ved at de får muligheder for at komme til udstillinger, se teater med videre At børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed ved at de får mulighed for at møde andre kulturers traditioner, skikke med videre 10

11 Retningslinjer for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Et af temaerne fra mål- og indholdsbeskrivelsen skal indgå i skolens samlede aftalemål og dermed indgå i dialogen med det politiske udvalg/ byrådet. Overordnede fokuspunkter for udarbejdelsen af mål- og indholdsbeskrivelser At målene formuleres så tilpas bredt at de samlet set tilgodeser en alsidig udvikling At børnene er sikret en høj grad af medindflydelse i forhold til hvad der skal foregår i deres fritid At børnenes ret til udfordringer, fysiske udfoldelser og leg på egne præmisser præciseres At de voksnes opgave bliver at skabe muligheder for udvikling og læring. At der indbygges krav om dokumentation og evaluering af den pædagogiske indsats At grænsefladerne mellem fritidstilbud og skolens undervisningsdel defineres At retningslinjer for overgang mellem daginstitution og skole medvirker til at kvalificere arbejdet om det enkelte barn og arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser At forældrenes indflydelse bliver sikret Temaerne udmøntes i konkrete beskrivelser for hver enkelt SFO. Mål- og indholdsbeskrivelser for den enkelte SFO forelægges skolebestyrelsen og gøres tilgængelig på skolens hjemmeside og på intranettet. Hvad skal indgå i mål- og indholdsbeskrivelser? Med udgangspunkt i temaerne udarbejder skolen sine egne mål- og indholdsbeskrivelser for SFO. Heri skal indgå de tre overordnede temaer Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Mødet med natur og kultur Der skal opstilles målsætninger og handleplaner inden for hvert tema og skal indeholde overvejelser om læringsmål, tegn på læring, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov og for tosprogede børn De frivillige organisationer kan indtænkes som samarbejdspartnere SFO-lederen orienterer hvert år skolebestyrelsen om mål- og indholdsbeskrivelse 11

12 Tema: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Mødet med natur og kultur Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad?

13 Tema: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Mødet med natur og kultur Evalueringsspørgsmål Dokumentation metode Dokumentation indsamling Hvem gør hvad?

14 Tema: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Mødet med natur og kultur Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover?

15 Tema: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Mødet med natur og kultur Læringshjul - visuel vurdering Læringshjul Viser i hvilken grad læring kommer til udtryk Bygger på dokumentation og en faglig vurdering Er inddelt i ringe der viser fra mindre grad (inderst) til høj grad (yderst) Udfyldes ved at indtegne læringsmål som lige store lagkagestykker og marker ud fra ringene i hvilken grad læringen kommer til udtryk. Succeskriteriet ikke nødvendigvis at få indtegnet en høj grad af læring for alle læringsmål, men om at skabe viden om børns læring og videreudvikling af egen praksis

16 12