Beretning for den arkæologiske udgravning af KBM 2909 Vareindlevering Mærsks Hovedsæde. Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns amt

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Beretning for den arkæologiske udgravning af KBM 2909 Vareindlevering Mærsks Hovedsæde Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns amt Lene Høst-Madsen Undersøgelsen blev foretaget til og fra i perioden fra 17. maj til 5. november 2004 af udgravningsansvarlig og arkæolog Lene Høst-Madsen, arkæolog Rikke Kristensen og studenterne Stine Wozniak, Vivi Lena Andersen, Mads Lehn, Julie Lund, Camilla Haarby for Københavns Bymuseum. Undersøgelsen var et tilsyn i forbindelse med etablering af en vareindlevering nord for udgravningen KBM Der blev udgravet et område på knap 600 kvadratmeter. Der blev ikke registreret nogen indpælning af området. Der blev dog fundet en trækonstruktion som muligvis er en del af en interimistisk vej i området, og så blev der registreret udsmidslag fra ca , meget lig materialet fra udgravningen KBM 2307, der ligger umiddelbart syd for.

2 Indhold Undersøgelsens forhistorie... 5 Topografi... 5 Målesystem... 6 Undersøgelsens metodik, forløb og mandskab... 6 Fund... 9 Historiske og Kartografiske kilder Sammenfatning og konklusion Litteratur Registreringsprincipper / Fajance og majolika Majolika Hollandsk fajance Hollandsk eller fra st. Kongensgade fabrikken Fliser Stengods Lertøj Porcelæn Kridtpiber Glas / Fajance og majolika Stengods Porcelæn Kridtpiber Lertøj Glas Stentøj / Fajance og majolika Fliser Porcelæn Glas Stentøj... 22

3 Kridtpiber Lertøj Metal Østers / Fajance og majolika Fliser Porcelæn Stengods Industrielt rødgods? Lertøj Kridtpiber Metal Stentøj Glas Muslinger og østers / Majolika Blådekoreret Polykromt Porcelæn / Vejlag Fajance og majolika Stengods Porcelæn Kridtpiber Glas Lertøj Stentøj Metal Udsnit af vejlag / Ikke vej Fajance og majolika Stengods... 47

4 Fliser Porcelæn Kridtpiber Stentøj Lertøj Glas Østers Generelle kommentarer til datering af Esplanaden vareindleveringen Foreløbig registrering af læder og tekstil fra Esplanaden Sammenfatning Læder tekstil Lister: Tegningsliste Jordprøveliste Lagbeskrivelsesliste Fotoliste... 96

5 Undersøgelsens forhistorie I september 2003 modtog Københavns Bymuseum en forespørgsel fra Carl Bro, hvori man bad om en udtalelse vedrørende fortidsminder i området ved Mærsks Hovedsæde på Esplanaden nr. 50. Området var beliggende umiddelbart nord for et område Københavns museum havde undersøgt i 2004 (KBM 2307). De mange væsentlige fund fra KBM 2307 kombineret med stedets topografiske placering indenfor 100 m zonen af Kastellet med fund fra stenalder nord og syd for lokaliteten samt en manglende viden om områdets historie medførte, at Københavns Bymuseum vurderede, at der var arkæologiske interesser i området og anbefalede et tilsyn i forbindelse med eventuelle bygge- og anlægsarbejder. Kulturarvsstyrelsen tilsluttede sig denne beslutning og bygherren A-P. Møller ved Jens Raun accepterede. Gravearbejdet igangsattes d. 17. maj Byggeprojektet bestod i, at A. P. Møllergruppen, Rederiet Mærsk ønskede at opføre en vareindlevering til den nyopført parkeringskælder, hvor Københavns Museum foretog arkæologiske udgravninger i 2004 KBM2307. Bygherre er A. P. Møllergruppen, Rederiet Mærsk. Bygherren stod for anskaffelse af maskiner, ledningsplaner etc. Entreprenøren var Hoffmann. Topografi Det berørte område ligger på adressen Esplanaden nr. 50, matrikel nr. 400, Sankt Annæ Øster Kvarter, København. Området afgrænses af: Esplanaden mod nord, havnefronten mod sydøst, Energistyrelsen mod sydvest og Amaliegade mod nordvest. Denne undersøgelse berører primært den nordlige trekant. Området har oprindeligt været et lavvandet område med strandsand og derunder moræneler. Den foreløbige undersøgelse viser ikke de store terrænændringer i området. Figur 1. Oversigt over området (lokalplan 358)

6 Der er sandsynligvis tale om, at området oprindeligt har ligget lidt ud for den eksisterende kyst og vanddybden har, forudsat en vandstand svarende til nutidens, ind mod Amaliegade været ca. 1 m., mens den falder til ca. 1,20 m når man kommer nærmere til den eksisterende hovedbygning. Målesystem Da der er tale om et tilsyn blev der kun udlagt målesystem i forbindelse med indmåling af en in situ trækonstruktion. Trækonstruktionen blev indmålt i forhold til spunsen og den udleverede udgravningsplan. Vertikalt: Sømmene i profilerne på det arkæologiske anlæg (trækonstruktionen) blev målt i forhold til niveauet på et punkt på spunsen. Dette punkt havde koten +1,76(målt af firmaet Geo), og profilsømmene målte vi til at være 1,20 m under spunspunktet ved hjælp af nivellerapparat. Dvs. at profilsømmene sad i kote +0,56. Horisontalt: Trækonstruktionens placering blev indmålt ud fra en hovedlinje i form af et vandretgående spunselement langs med den vertikale spuns. Det vandretgående spunselement udgik fra det nordvestlige hjørne af udgravningen. Idet vi havde plantegninger, udført af landmåler, af den vertikale spuns, målte vi i det nordvestlige hjørne fra det vandrette spunselement(hovedlinjen) og ind til den vertikale spuns. Den befandt sig 49,4 cm fra det vestlige hjørnespunselement og 2,2 cm fra det nordlige hjørnespunselement. Vi målte fra hovedlinjens start ved spunshjørnet og ind til ca. midt på trækonstruktionen - 9,5 m. Fra det punkt oprettede vi en ret vinkel via pytagoras: 3 m ved hovedlinje(n-s gående A), 4 m fra hovedlinje og ud langs midten af trækonstruktionen(v-ø gående B) og 5 m hypotenuse(c). Da der tættest på hovedlinjen lå en jordbunke, blev mållinjen forlænget 2 m derfra, således at 0-punktet ligger 2 m fra hovedlinjen. Trækonstruktionen blev i fladen indtegnet i forhold til linje B(Se Tegning 1) Undersøgelsens metodik, forløb og mandskab Udgravningen foregik i perioden fra 17. Maj til 5. november Da der var tale om tilsyn var arkæologerne ikke kontinuert på pladsen, men kun når der foregik jordarbejde. Udgravningsleder var undertegnede cand. mag. Lene Høst-Madsen. arkæolog Rikke Kristensen og studenterne Stine Wozniak, Vivi Lena Andersen, Mads Lehn, Julie Lund, Camilla Haarby deltog i udgravningen. Gennemgående var der mindst to personer på arbejde af gangen på pladsen når der blev gravet.

7 Cand. mag. Rikke Kristensen stod for en stor del af efterbearbejdningen og registreringen af det keramiske materiale på museet. Vivi Lena Andersen stod for registrering af tekstil og læder. Ved udgravningen blev der i alt tegnet 4 foliotegninger i 1:20. Der blev taget 3 Sort/hvid film, og 3 diasfilm. Iagttagelsesforholdene var langt fra optimale. Det er de sjældent ved tilsyn med jordarbejder. Primært bestod tilsynsopgaven i at sikre, at eventuelle anlæg, der kunne relateres til opfyldningen af området og historien før opfyldningen ville blive registreret. Derudover blev der indsamlet fund i det omfang de tilsynsførende fandt det relevant. Der fremkom pælerækker fra pilotering af bygninger, der har stået i området efter opfyldningen var afsluttet, sandsynligvis fra Frilageret, der lå i området fra Der var dog ingen tvivl om at disse pælerækker er senere end opfyldningerne og der blev derfor ikke gjort meget for at registrere disse. Derimod blev der gjort mere for at registrere en mindre del af en interimistisk trækonstruktion, der har været placeret i de øvre lag af lossepladsen. Anlægget fremkom den 25. juni om morgnen og medførte at udgravningsarbejdet måtte stoppes mens registreringen stod på. Anlægget var placeret under den rampe gravemaskinen brugte til at køre op og ned af feltet, og den fremkom derfor relativt sent i udgravningsprocessen, selv om den var placeret i toppen af affaldslagene. Anlægget bestod af et antal bjælker og brædder. Der tilsyneladende var placeret ovenpå opfyldslagene. Der synes at være tale om større sammenhængende dele af genanvendt bygningstømmer, der er blevet brugt til at lægge ud som vej. Over trækonstruktionen var et lag (Lag 1), som bestod af brungråt sand med en kompakt pakning af fajance, porcelæn, glas, kridtpiber, og kirsebærsten. Laget tolkes som et vejlag. Fundet af dele af en hollandsk monogramtallerken i fajance med Frederik den fjerdes monogram fra (x367) og et bundskår af en tallerkenerne fra fabrikken i St. Kongensgade, der på bagsiden bærer signaturen sammenskrevet IP/C 69/[... ], placerer laget i perioden (se Rikkes fundbeskrivelser s. 40 ff.). Under trækonstruktionen viste lossepladslagene ingen tegn på særlig opbygning. Ligesom dateringen af fundene heller ikke adskilte sig fra dateringen af vejlagene over konstruktionen.

8 Det ville ellers være vidunderligt, hvis man her havde kunnet godtgøre, at der kunne være tale om Toldbodvejen, der oprindeligt opførtes som en dæmningsvej i området. Der er dog intet der tyder på, at det er det, der er tale om her. Det drejer sig snarere om en midlertidig vejkonstruktion, der har fungeret som kørevej under opfyldningen af området, og som derfor er en dela af opfyldningshistorikken. I de skriftlige kilder er der flere eksempler på, at der er problemer med at bunden er blød, og at det derfor er svært at køre affaldet ud. Figur 2. Afrensning af træstrukturen på billedet ses fra højre Camilla Haarby, Julie Lund, Rikke Kristensen og Lene Høst-Madsen. Set fra syd/øst (foto Københavns Museum)

9 Figur 3 vejkonstruktionen efter afrensning set fra syd (foto Københavns Museum). Fund Materialet ligner udgravningen af KBM 2307, med den forskel, at tilsynet gør at det er svært at sige noget sikker om fordelingen af fundtyper og materialegruppe. Da indsamlinger af denne type altid vil være udtryk for de tilsynsførendes interesser. For en nærmere beskrivelse af fundgrupper anbefales det, at læse udgravningsberetningen for KBM Derudover blev der fundet yderligere et stykker fra en grenaderhue. Et trekantet stykke i uld med broderede motiver fra Huens overdel X204 (Fig. 4). Dette stykke supplere den allerede på KBM 2307 fundne metalplade med Frederik den IV s monogram Se fig. 5 (KBM 2307 X ). En grenader er betegnelsen for en langlemmet soldat der kaster granater. Fra 1701 til 1763 eksisterede Grenadererne som en selvstændig hærenhed i Danmark. Der kendes kun ganske få eksempler på bevarede uniformsdele fra Danmark fra 1800-tallet, og slet ingen fra 1700-tallet før denne udgravning (Karsten Skjold Petersen, Tøjhusmuseet, pers. Kom.). Dette understreger materialet potentiale.

10 Figur 4 Broderet stykke fra grenaderhue med Løve og 9 hjerter (foto Københavns museum) Figur 5. Grenaderplade med Fredrik IV s monogram (foto Københavns Museum)

11 Historiske og Kartografiske kilder For en nærmere gennemgang af de historiske og kartografiske kilder se beretningen for KBM Sammenfatning og konklusion I foråret 2003 foretog Københavns Bymuseum en arkæologisk prøvegravning af det ca. 1 hektar store areal foran A.P. Møllers Hovedsæde. I 2004 er der foretaget yderligere undersøgelser i området disse undersøgelser er beskrevet under journal nr. KBM I forlængelse af disse undersøgelser iværksattes nærværende undersøgelse ligeledes i I området umiddelbart nord for KBM Denne gang var der tale om et tilsyn og ikke en egentlig udgravning. Ikke desto mindre fremkom endnu flere interessante fund fra første halvdel af 1700-tallet. Undersøgelserne viser, at der også på dette areal lå massive affaldslag, som er deponeret indenfor en relativt kort tidsperiode i midten af 1700-tallet. Området der blev udgravet under tilsynet dækker knap 600 m2. Kulturlagstykkelsen var mellem 2 og 3 meter som det også sås i forbindelse med udgravningen KBM Interessant nok er top niveauet på trækonstruktionen + 0, 75 m over dansk normal nul, hvilket kunne indikere at vejen og dermed opfyldningsoverfladen her har ligget i dette niveau. Dvs. en opfyldning fra ca. minus 1m til minus 1, 2 m under dansk normal nul til plus 0,75 m over dansk normal nul. Mængden af fyld udgør således minimum 1200 kubikmeter. Det er næsten 75% af det område der blev undersøgt ved arkæologisk udgravning på KBM2307. Mængden af fund er dog langt mindre på grund af denne udgravnings karakter. Ligesom indsamlingen næppe afspejler det reelle fundbillede i området. Derimod er det sikkert at udgravningen ikke har berørt konstruktioner der har været opført i forbindelse med planlægningen af opfyldningen af området, der tænkes her primært på bolværker, dæmningsveje, og lignende storstilede inddæmningstiltag. Disse ligger også udenfor dette område. De massive affaldslag kan dateres til slutningen af 1600 tallet og første halvdel af 1700 tallet. Fundindholdet i lagene er meget stort og bevaringsgraden af materialet er overordentlig god. Det er ganske interessant at dateringen af fundmaterialet ligger så sent. De skriftlige og kartografiske kilder fra perioden indikerer at området skulle være fyldt op senest 1730.

12 Litteratur Ahlefeldt-Laurvig J.: Fliser fra de gamle danske fabrikker, 1980 Ahlefeldt-Laurvig, J.: Clay Pipes from Denmark, BAR International series 92, Oxford Ahlefeldt-Laurvig, J.: Dansk porcelæn, Viborg 1980 Ahlefeldt-Laurvig, J.: Keramisk kig i Brøstes Samling Andersen, E.: Danske dragter. Moden i 1700-årene, København Bardenfleth, N.G.: Kridtpiber og kridtpiberygning, 2002 Barker, D. & Halfpenny, P: Unearthin Staffordshire, City of Stoke-on-Trent Museum and Art Galley 1990 Bartels, M.: Steden in Scherven bind 1-2, Amersfoort 1999 Bencard, M. et al.: Dansk Porcelæn , KBH 2000 Bock, G.R. von: Steinzeug, Kunstgewerbemuseum der Stadt Köln, Köln 1986 Boesen, G.: Gamle glas, KBH 1961 Davey, P.: The Archaeology of the Clay Tobacco Pipe IV. Europe, BAR International Series 92, 1980 De Jonge, C.H.: Delft Ceramics, London 1970 Duco, D. H.: Merken van Goudse pijpenmakers , 1982 Poperinge Ehlers, L.: Dansk lertøj, KBH 1967 Emerson, J. et al.: Porcelain Stories from China to Europe, Seattle 2000 Eriksson, G.: Flintgods och tryckta bilder, KULTUREN 1979, Lund 1979 Faber, T. København før nu og aldrig, bind 6, København 1989 Feldbæk, O, et al.: Asiatisk Plads, KBM 1980 Gaimster, D.: German Stoneware London Godden, G. A.: British Pottery, London 1974 Grandjean, B.L.: Dansk Ostindisk Porcelæn, KBH 1965 Grandjean, B.L.: Kongelig Dansk Porcelain , KBH Grevenor, H.: Gammelt norsk lertøi , Kristiania 1920 Gyllensvärd, B.: Kinesisk og ostindisk porcelæn, KBH1978 Gyllensvärd, B.: Porcelinet från Kina, Västerås 1990 Huitfeldt, J.: Blåt som havet Kunstindustrimuseet I Oslo, 1997 Impey, O.: Japanese export porcelain, Catalogue of the collection of the Ahmolean Museum, Oxford 2002

13 Jäufert, E.: Skomod och skotilvirkning från medeltiden till våra dagar, Stockholm1938. Jensen, Vivi: Fajancer fra Delft, Koldinghus 1995 Jenyns, S.: Japanese Porcelain, London 1965 Jörg, C. J. A.: Interactions in Ceramics oriental Porcelain & Delftware katalog Fra Hong Kong Jörg, C. J. A.: Interactions in Ceramics oriental Porcelain & Delftware katalog fra Hong Kong Museum for Kunst, 1984 Kaufmann, G.: Töpferware in Schleswig-Holstein, Holstein 1981 Kaufmann, G.: Volkstümliche Keramik aus Norddeutschland: irdene Töpferware des 17. bis 20. Jahrhunderts, Katalog: Altonaer Museum in Hamburg, Hamburg 1981 Linde, P.: Mælkepigen og lammet under træet, Nationalmuseets arbejdsmark 1953 Mededelingenblad nederlandse vereniging van vrienden van de ceramiek 108, 1982/4 Mees, D. C.: Kunstnijverheid (Applied Arts ), Rotterdam 1997 Mountford, A. R.: The illustrated Guide to Staffordshire salt-glazed Stoneware, London 1971 Museum for Kunst, 1984 Nørregaard, A.: Stettinergods, KBH 1981 Olrik, J.: Gammelt dansk lertøj i Folkemuseet, Nationalmuseets Arbejdsmark, 1928 Pantzer, P.: Imari-Porzellan am Hofe der Kaiserin Maria Theresia, Düsseldorf 2000 Petersen, K. Filskov: Træk af Slesvigsk og holstensk lertøjs historie, Tønder Museum, Åbenrå 1999 Pichellkastner, E.: Bruckmann s Fayence-Lexicon, München 1981 Pietsch, U.: Meissener Porzellan und seine ostasiatischen Vorbilder, Leipzig 1996 Poser, K-H.: Alte Trinkgläser, Flaschen und Gefäße, Neumünster 1997 Roesdahl, H.: Gamle glas og karafler, KBH 1977 Root, H. A.: Eighteenth-Century English Pottery, Chicago 1991 Scheurleer Lungsingh, D.F.: Delfts Blauw, Bussum 1975 Scheurleer Lunsingh D.F: Fliser fra Holland, KBH 1971 Schia, E.: Fra Christianias Bygrunn, Arkeologiske utgravninger i Revierstredet 5-7, Oslo, Riksantikvarens antiquarian bulletin, Øvre Ervik Schlüter, M.: Danske flasker, KBH 1984 Schoubye, S.: Fliser og kakler, KBH 1965 Schoubye, S.: Om engelsk fajance fra Tønderegnen, Tønder Museum 1952 Skov, S.: Delft-fayencer på Koldinghus, Koldinghusmuseet 1962 Strass, K.: Alte deutsche Bauernschüsseln, Hamburg 1963

14 Swann, J.: History of footwear in Norway, Sweden and Finland, Stockholm Thomsen, A.: Pottemagere i Holbæk gennem 300 år, Særtryk af Holbæk Amt, Holbæk 1945 Tietzel, B.: Kunstgewerbemuseum der Stadt Köln Fayence I - Niederlande, Frankreich, England, Köln 1980 Towner, D. C.: English Cream-coloured Earthenware, London 1957 Udstillingskatalog: Flintgods 1700-talets mitt 1820-talet, Nationalmusei utställingskatalog; nr. 409, Malmø 1977 Uldall, K. & Ahlefeldt-Laurvig, J.: Fajancer fra fabrikken i St. Kongensgade, KBH 1970 Uldall, K.: Keramik fra Frilandsmuseets samlinger, KBH 1959 Walton, P.: Creamware and other English Pottery at Temple Newsam House, Leeds 1976 Westhoff-Krummacher, H.: Porzelain des Bürgertums: englishes und deutsches Steingut und seine Beziehungen zu Westfalen, Münster 1980 Wästfelt, B. et al.: Ostindiefararen Göteborgs porselinslast, 1990 Østergård Christensen, J.L.: Holbæk-lertøj og Holbæk-pottemagere, Holbæk 1985

15 Registreringsprincipper Genstandene er registreret i grupper efter følgende principper i nævnte rækkefølge: Grupperet efter funddato Grupperet efter materialetype Grupperet efter fremstillingssted Grupperet efter formtyper Grupperet efter dekorationstyper Grupperet efter datering Den numeriske rækkefølge af x-nr starter ved en vilkårlig funddato, idet det grundt pladsmangel og tidsmangel ikke er muligt at sortere efter funddatoernes kronologi. Grundet tidsmangel er det vedtaget, at flere genstande bliver registreret under samme x-nr. Der vil således under hvert x-nr optræde nogen forskellighed i former og dekoration. Dog vil der altid være tale om samme materiale (f.eks. porcelæn), samme overordnet form (f.eks. kop), samme dekorationstype (f.eks. blådekoreret med pensel). Er der tale om en markant variant af grundformen (f. eks. bukkelfade i forhold til almindelige fade) vil der foretages en opdeling i flere x-numre. Hvor det synes relevant, vil yderligere være en gruppering efter motivtype (f. eks. frugtopstilling), Hvor der er forskelligheder blandt de genstande, som er registreret under samme x-nr., vil forskellighederne blive påpeget i friteksten, således at hver enkel genstand vil blive beskrevet. 18/5-04 Under denne dato er der genstande som er grupperet under betegnelsen 18/5-04 og 18/5-04, 1 pose. For at undgå forvirring er det her valgt at behandle de to grupper hver for sig. Fajance og majolika Der er fundet to stykker majolika og 17 stk. fajance. Det er ikke muligt med sikkerhed at tilskrive nogle af fajancerne til fabrikken i St. Kongensgade, derimod kan ni fajancer tilskrives en hollandsk oprindelse. Ti fajancer kan både stamme fra fabrikken i St. Kongensgade og fra Holland. Fajancerne må stilistisk dateres fra slutningen af 1600-tallet og et stykke ind i 1700-tallet. Der er ingen fajancer fundet med monogram eller anden sikker datering. Majolika Det ene majolikaskår er polykromt dekoreret (x 509). På skåret ses livet af en dame i en kjole med stort skørt. Kjolens bryst er mangan og gul, mens skørtet er mangan, gul og blåstribet. Højre arm er løftet, mens venstre er sænket. Omkring venstre håndled er der et blåt armbånd, sløjfe eller lignende. Fadet er sandsynligvis fra Friesland og må dateres til ca Det andet majolikaskår er blådekoreret (x510).

16 Hollandsk fajance Den hollandske fajance udgøres af otte blådekorerede tallerkener med forskellige dekorationer (x516). Fælles er, at dekorationen er hurtig udført, ofte floral, evt. med fyldornamenter, og ofte med bred pensel. Derudover er der fundet et skår af et blådekoreret foldefad (x515). Hollandsk eller fra st. Kongensgade fabrikken Blådekoreret Af fajancer, som både kan være fremstillet i Holland og på fabrikken i St. Kongensgade, er et skår af en blådekoreret blomstervase (x513) og tre meget små skår af vaser eller lignende beholdere (x514). Skårene er alle for små til nøjagtig form og dekorationsidentifikation og derfor er det heller ikke muligt at afgøre, om der er tale om fajance fra Holland, fabrikken i St. Kongensgade eller eventuelt andre fabrikker. Wit goet Der er skår af tre tallerkener (x511) og et foldefad (x512), som er hvidglaserede. Disse skår er dog for små til med sikkerhed at afgøre, om der er tale om wit goet. Fliser Der er kun fundet to skår af blådekorerede fajancefliser (x518). Det ene er dekoreret med et perspektivisk tegnet flisegulv, mens det andet fragment viser et udsnit af et landskab. De er begge formodentlig fra Holland. Stengods To skår af cremefarvede stengodstallerkener uden dekoration er fundet (x517). De er formentlig fremstillet i England, men der er ingen stempler bevarede. Lertøj Der er i alt fundet ni skår af lertøjsgenstande. Ved gennemgangen opdeles lertøjet i to hovedgrupper : Jævnere lertøj: Jævnere rødbrændt lertøj dækker uglaseret, udekoreret og sparsomt dekoreret lertøj f.eks. simpel kohornsmaleri i én farve (uden begitning). Finere lertøj: Under denne kategori hører lertøj med farvede glasurer, begitning, sgrafito og flerfarvet kohornsdekoration.

17 Fordelingen er 7 stk. jævnere lertøjsgenstande og 2 stk. finere lertøjsgenstande Jævnere lertøj Rødbrændt Her er der fire skår af rødbrændte lertøjspotter, som kun har klar glasur på indersiden (x524-x525, x528). Af jævnere rødbrændt lertøj er der også fundet et bugskår af en rødbrændt potte, som bærer klar glasur på både indresiden og ydersiden (x526). Klar glasur på begge sider har også to potteskår af hollandsk herkomst (x527). Finere lertøj Rødbrændt Et enkelt skår indgår under denne kategori (x530). Det er på indersiden dekoreret med pibelerbegitning overtrukket med gul glasur, mens ydersiden er dækket af klar glasur. Lyst rødbrændt Et tallerkenskår med lys rødbrændt skær stammer sandsynligvis fra Bornholm (x529). Skåret er på indersiden og muligvis også på ydersiden orangebegittet. På indersiden er der desuden en simpel hvid kohornsdekoration. Porcelæn Der er i alt tale om tre tallerkenskår i kinesisk porcelæn(x519), som alle er for små til at danne sig et indtryk af dekoration. Dateringen synes dog at være omkring midten af 1700-tallet. Kridtpiber Der er kun fundet tre kridtpibestilke, som alle er uden bevaret dekoration (x520). Glas Blandt glasset er kun tre grønne glasflasker repræsenteret (x521,x522) og to skår af lysegrønne vinduesglas (x523). De tre bunde af glasflasker har alle opstilkning og er formodentlig fra 1700-tals flasker. 18/5-04 En pose

18 Fajance og majolika Der er ikke fundet noget majolika, men derimod skår af 16 fajancegenstande. Fire ud af disse fajancer kan tilskrives Holland med sikkerhed, mens en gruppe på 13 skår både kan stamme fra fabrikken i St. Kongensgade og fra Holland. Fajancerne må stilistisk dateres fra slutningen af 1600-tallet og et stykke ind i 1700-tallet. Der er ingen fajancer fundet med monogram eller anden sikker datering. Hollandsk fajance Blandt den hollandske fajance er der skår af to blådekorerede tallerkener (x532,x533) samt af en vase eller en lignende form med blå dekoration på ydersiden (x538). Derudover er der et hvidglaseret randskår af en lille skål eller vase med riflet inderside (x537). St. Kongensgade eller holland Blådekoreret Der er fundet skår af syv blådekorerede tallerkener (x531) og to fade (x534), der ud fra det bevarede kun kan bestemmes til enten at være fremstillet i Holland eller på fabrikken i St. Kongensgade. Wit goet Der er tre skår, som kunne gå under denne betegnelse. Det drejer sig om to skår, der ikke kan formbestemmes, men som muligvis stammer fra lukkede former (x535) og et tallerkenskår (x536). Klinket fajance Der er klinkehuller i to af fajanceskårene. Det ene klinkede skår stammer fra et blådekoreret fad (x534) og det andet er fra en wit goet tallerken (x536). Stengods Et enkelt skår af en tallerken med sort transferprint dekoration er fremkommet (x310). Motivet består af en bybebyggelse med skibe, hvor der ses enkelte bygninger og skibsmaster. Skærven er gul og der er anvendt tinglasur på både inderside og yderside. Tallerkenen må være fremstillet i England og kan tidligst dateres til slutningen af 1700-tallet. Porcelæn Der er i alt fundet skår af seks porcelænsgenstande. Fire af disse er blådekorerede, herunder en tallerken (x311), et spølkum (x313) og en underkop (x314). Mens disse tre med sikkerhed er kinesiske, er det mere usikkert med et sideskår af en musselmalet tallerken (x312), som formentlig er kinesisk, men som eventuelt også kunne være europæisk. Kridtpiber Der er kun fundet fragmenter af syv kridtpibestilke uden bevaret dekoration (x317).

19 Lertøj Skår af i alt 16 lertøjsgenstande er indsamlet. Ved gennemgangen opdeles lertøjet i to hovedgrupper : Jævnere lertøj: Jævnere rødbrændt lertøj dækker uglaseret, udekoreret og sparsomt dekoreret lertøj f.eks. simpel kohornsmaleri i én farve (uden begitning). Finere lertøj: Under denne kategori hører lertøj med farvede glasurer, begitning, sgrafito og flerfarvet kohornsdekoration. Fordelingen er 15 stk. jævnere lertøjsgenstande og kun 1 stk. finere lertøj. Jævnere lertøj Rødbrændt Gruppen af lertøj dekoreret med simpel hvid, og i nogle tilfælde tilmed grøn, kohornsdekoration direkte på skærven er fundet i otte eksemplarer, herunder fem potter (x318,x321,x324,x328), en hank (x319) og to fade (x320). Derudover er der fundet fire skår af lertøj, som kun bærer klar glasur på indersiden. Det drejer sig om to potteskår (x326) og to skår af fade (x327). Det kraftige hollandske køkkentøj med klar orangerød glasur optræder med to potteskår (x323). Et mere unikt fund er en tud med svungen form fra en thepotte, som er glaseret med klar glasur på både indersiden og ydersiden (x325). Finere lertøj Mørkebrun skærv Der er fundet et enkelt skår med mørkebrun hårdtbrændt skærv, som på indersiden er dækket af en lysegul glasur, mens ydersiden er glaseret med en klar glasur (x322). Dette skår fremstår fremmedartet i forhold til det øvrige fund og må enten opfattes som en sjældenhed eller eventuelt som moderne. Glas Der er indsamlet to mindre skår af vinglas i klar glasmasse (x331) samt nederste del af et snapseglas i klar glas masse med hele foden og stilken bevaret (x332). Det er et spidsglas af typen frimurerglas med kraftig fog og stilk, som er udfyldt af en stor luftblære. Glasset er fra perioden og kan være fremstillet både i Danmark/Norge samt udlandet.

20 Der udover er der fundet et skår af en grøn glasflaske med firkantet form (x329) og et enkelt lysegrønt skår af vinduesglas (x331). Stentøj Der er i alt tre skår af stentøj. Det ene stammer fra en større beigebrændt potte, som minder meget om lertøj, idet den på indersiden har en gullig glasur, mens ydersiden har en mørkebrun farve som er almindelig for stentøj (x333). En hank, formodentlig fra en potte eller en kande, med en lys beigefarvet skærv, er ligeledes fremkommet (x334). Et enkelt skår fra Westerwald er fundet. Det stammer fra et blådekoreret krus (x335). 18/6-04 Fajance og majolika Den 18/6-04 er der fundet skår af 84 fajancegenstande og 12 majolikagenstande. Som det var tilfældet ved funddatoen 21/6-04 er der blandt fajancen ingen stykker, som med sikkerhed kan tilskrives fabrikken i St. Kongensgade. Der er dog en gruppe, der både kan være fremstillet på fabrikken i St. Kongensgade og i Holland. Udover denne usikre gruppe udgøres al fajancen af hollandsk fremstillet fajance. Der er fremkommet en hollandsk monogramtallerken med Frederik den fjerdes monogran (x234) samt flere skår af samme type (x235), hvor blot selve monogrammet ikke er bevaret. Skåret med monogrammet giver en fast datering Generelt må fajancen siges primært at stamme fra perioden med en vægt på første fjerdedel af 1700-tallet. Det kan ikke udelukkes, at Frederik den fjerdetallerken med 1730 angiver sluttidspunktet for fajancen. Majolika Af majolikagenstande er der fremkommet i alt 12 genstande, som hovedsageligt består af blådekorerede fade af almindelige type med f.eks. nedhængende duske på randen og frugt og blomsteropstillinger på bunden (9 stk. i alt ). Et skår har en figurdekoration (x212),, hvor der ses del af en stående person, som rækker et kors op mod himlen. I baggrunden ses et stiliseret træ og et tårn, som kunne være en kirke. Derudover er der fundet tre randskår af mangandekorerede majolikaskåle, hvor der ikke er bevaret noget af bundens dekoration (x216). Klinket majolika Der er fundet et enkelt majolikafad med klinkehuller(x212). Fadet er beskrevet i foregående afsnit. Hollandsk fajance Tallerkenerne er den mest talrige gruppe med i alt 23 stk. ud af i alt 53 stk. Det er typiske blådekorerede tallerkener, hvor motivet oftest er udført med hastige brede penselstrøg. Derudover er

21 der fundet skår af almindelige fade, bukkelfade og foldefade (i alt 11 stk.)(x230, x231, x232). Blandt de almindelige fade er der tre skår med kinesisk inspireret landskabsmotiv, som er typiske for perioden Af service relateret til te og kaffedrikning er der fundet skår af en kop og tre underkopper (x233, x208). Der er foruden fundet et randskår af en blådekoreret kraftig havevase (x217). Randen er ombukket og står udekoreret. Den skinnede stærkt koboltblå dekoration starter på vasens afsatte skulderparti, hvor der ses spiralborter samt en plastisk udformet snoet hank. Korpus er konisk og på den indadskrående side ses et ikke identificerbart motiv med felter i forskellige blå nuancer. Havevaser med lignede snoede hanke kendes fra Nevérs i Frankrig, men det er muligt at der kunne være tale om en hollandsk vase. Af sikre hollandske fajancer er desuden fremkommet skår af en vase (x218), et låg (x209), to skår af smørskåle (x219), to skår af kander eller eventuelt vaser (x220) samt tre hanke med pølseform sandsynligvis fra kander (x223). Der er også fremkommet et lille polykromt dekoreret kerubhoved (x211). Hovedet er plastisk udført og ansigtet frilagt fra baggrunden. Keruben har tykke kinder og en skævt smilende mund. Pandelokkerne er gule, øjenbrynene er trukket op med lyseblåt, øjnene, næsten og munden er streget op i en spinkel mangan farve. Baggrunden er bulet og farvet med en pletvis ikke helt dækkende lys blå farve. Under englehovedet er hvad der synes at en gul vinge med orange optrækninger. Hovedet stammer sandsynligvis fra en såkaldt kerubvase, der kendes fra starten af 1600-tallet. Det mest udbredte motiv på de hollandske fajancer er strøblomst og persillemønster med små fyldornamenter. Hollandk eller fra st. Kongensgade fabrikken Blådekoreret Af blådekorerede fajancer som både kan stamme fra fabrikken i St. Kongensgade og fra Holland er der fundet otte tallerkener, herunder skår af to teksttallerkener (x227) og skår af seks tallerkener med udekoreret fane (x228). Wit goet Af wit goet fajancer er der fremkommet i alt 23 stk., herunder skår af elleve tallerkener (x236), fem bukkelfade (x242), en øreskål (x237), to mindre skåle med kopform (x238), et bundskår af en kande eller lignende form (x239), to skår af natpotter (x240) samt et randskår af en apotekskrukke. Det kan dog ikke udelukkes, at apotekskrukken har haft en ikke bevaret dekoration midt på forsiden (x241). Klinket fajance På et blådekoreret bundskår af en underkop er der klinkehuller (x208). Skåret er dekoreret med mindre solsikker med udstikkende rudeformede blade. Fliser Der er fundet fem fragmenter af blådekorerede fajancefliser med forskellige motiver (x210). De er alle blåmalede, men et skår har mangan grund bagved et pasformet motivfelt. På det største af skårene ses en vedudført bibelsk skildring med en togaklædt mandsperson med glorie knælende for

22 et Gudstegn, der har vist sig på himlen. Sceneriet foregår i et landskab. På de andre skår ses blandt andet brudstykker af et hustag, benene af en person i et landskab. Fra Holland. Porcelæn Der er i alt fundet fem skår af porcelæn. Det er alle skår af kinesisk porcelæn. Fire af disse skår er dekoreret med blå dekoration, herunder to underkopper (x244), et fad (x245) samt 1 kop (x246), mens et enkelt skår fra en udefinerbar form er dekoreret med rød og grøn emaljefarve (x248). Glas Af drikkeglas er der fremkommet to vinglas eller hedvinsglas i klar glasmasse med balusterformet stilk, som kunne være fra Tyskland (x250,x251) samt et sideskår af et glas i grøn glasmasse med hindbærknop dekoration (x253). Derforuden er der fundet et mælkehvidt skår med blå næsten marmoret dekoration, som kunne stamme fra en vase eller en flaske med kantet form (x247). Der er fundet 12 skår af grønne glasflasker (x249,x254,x255), som er bevaret uden glaspest. Alle bunde synes at stamme fra firkantede flasker. Af vinduesglas er fundet 12 skår, hvor det ene skår stammer fra midten af et kroneglas (x257). Stentøj Der er fundet i alt skår af 21 stentøjsgenstande, som alle tilskrives Tyskland. Westerwald er den lokalitet der er talrigeste repræsenteret med 16 genstande, herunder syv skår af potter (x257-x259), der sandsynligvis er natpotter med relief og stemplet udsmykning, 3 skår af dunke, blandet andet et skår af en såkaldt P-dunk med et blåmalet P på skulderen (x260), 4 skår af krus, hvor der både ses blå og mangan dekoration. Dertil kommer to Westerwaldskår som ikke kan formbestemmes (x258,x265). Beigebrændte krus med orangefarvede ydersider med beigefarvet vulstbånd er repræsenteret ved to sideskår (x266) og sandsynligvis et bundskår (x267). Brunt stentøj er kun fremkommet i et enkelt skår, som synes at stamme fra en større form, grundet det kraftige gods (x268). Unikt er et randskår af en hvidbrændt stentøjspotte eller vase med høj lige hals uden afsat rand og afrundende skuldre, som prydes af en reliefdekoration bestående af trekantede ornamenter (x269). Indersiden er kun glaseret på halsen. Glasuren er tæt krakeleret. Det er usikkert hvor fremstillingsstedet er. Kridtpiber Der er både fundet kridtpibehoveder (6 stk.) og stilke (32 stk.).

23 Af de 6 hoveder der er fundet har fire bevaret stempel. Disse fire hoveder har to og to samme stempel. Det første par er stemplede på siden af hovedet med Æskulapslangen (x272). I følge Duco, D.H.: Merken van Goudse pijpenmakes, 1982, s. 52 skal dette stempel dateres til Hovedernes form synes at placere sig i den første halvdel af 1700-tallet. Det andet par er stemplede på siden af hælen, hvor der på den ene side ses et halvmånelignende ornament og på den anden side en stjerneformet rosette. På det ene hoved er der under den stjerneformede rosette en prik. Det har endnu ikke været muligt at identificere dette stempel. Ét hoved har et stempel, der grundet slid ikke er muligt at identificere (x274). Derudover er der fremkommet et intakt kridtpibehoved, som er mørkebrunt med en lysere brun stribe hen over hovedet (x275). Der er ingen stempel bevaret. Hælen er knækket af. Der er stadig tobak i piben. Der er yderligere fundet en kridtpibestilk med hoveds hæl bevaret (x272). Under den brede hæl ses stemplet et A over et I B. I følge Duco, s. 87 skal dette stempel dateres til Lertøj Der er i alt fundet 96 lertøjsgenstande. Lertøjet er således kun lidt stærkere repræsenteret end fajancen (84 stk. i alt.). Ved gennemgangen opdeles lertøjet i to hovedgrupper : Jævnere lertøj: Jævnere rødbrændt lertøj dækker uglaseret, udekoreret og sparsomt dekoreret lertøj f.eks. simpel kohornsmaleri i én farve (uden begitning). Finere lertøj: Under denne kategori hører lertøj med farvede glasurer, begitning, sgrafito og flerfarvet kohornsdekoration. Fordelingen er 75 stk. jævnere lertøjsgenstande og 17 stk. finere lertøjsgenstande. Dertil kommer 4 andre brugsgenstande i lertøj. Jævnere lertøj Rødbrændt Lertøj dekoreret med simpel hvid kohornsbemaling direkte på skærven, udgør i alt 18 stk., hvor af syv er potter og 11 er fade (x284-x289). En større gruppe blandt det jævnere rødbrændte lertøj udgøres af lertøj, som kun har klar glasur på indersiden. Denne gruppe er repræsenteret med i alt 36 heraf 32 potter og fire stjertpander (x290- x292,x294-x302, x308). Ti potter og en øreskål er dækkede af klar glasur på både inderside og yderside (x 305-x307, x309- x310, x401).

24 Den sidste gruppe blandt det jævnere rødbrændte lertøj er det hollandske køkkentøj, som er fundet i et antal på i alt ni, herunder en pande, et fad, fire potter samt tre skår, som ikke kan formbestemmes (x277-x280). Jydepotter Der er kun fundet et enkelt randskår af de sorte håndlavede jydepotter. Finere lertøj Rødbrændt Blandt det finere rødbrændte lertøj er lertøj med grøn glasur over en pibelerbegitning. Denne gruppe repræsenteres ved en potte (x404), to tallerkener (x405) samt tre skår af en buttet pottetype, som på ydersiden er dækket af klar glasur, mens indersiden er glaseret med en gennemsigtig grønlig glasur og på den nederste del af pottens inderside ligger en pibelerbegitning. (x406). Denne potte type, som er hollandsk af oprindelse, har knæk på korpus og normalt også spidse øre og rund bund med tre korte tæer. Den gule glasur over pibelerbegitning ses anvendt på to skår af skåle og på et skår, der ikke kan formbestemmes (x403). Lertøj med farverig kohornsdekoration på pibelerbegittet grund er i alt repræsenteret med fire stk. herunder to skåle og et fad, som er dekorerede med brede lodrette skiftevis røde og grønne striber, der på bunden ender i en marmoreret udsmykning (x409, x500). Et meget fint dekoreret stykke i denne gruppe, er et randskår af rødbrændt lertøjspotte med farverig dekoration (x407). Potten er både pibelerbegittet på indersiden og ydersiden. Hele indersiden er overtrukken med grøn glasur, som også er trukket om på ydersidens rand. Randen er desuden dekoreret med et indridset ornamentbånd og under randen ses, på den pibelerbegittet bund, plastisk udformede grønne og gule hindbærknopper med orangerøde skråtstillede priklinier imellem. Gulbrændt I denne gruppe er der et lille stjertpotte fra Preetz i Holsten, som er begittet med en orangebrun farve, hvorpå der er malet en rig kohornsdekoration med lidt fjedrende penselstrøg (x408). Derudover er der to skår med gul glasur, som ikke kan formbestemmes. Hvidbrændt Det hvidbrændte lertøj, der formodentlig er fremstillet i Frechen, er repræsenteret med et grønglaseret skår af et sifad (x503) og et randskår af en potte eller en lignende større form, som på indersiden er gulglaseret, mens ydersiden er grønglaseret (x504). Andre brugsgenstande Der er fremkommet et skår af en sparebøsse (x283) og skår af 2 tranlamper (x282) samt et udekoreret lerkugle, der formodet er legetøj (x276). Klinket lertøj

25 To lertøjsskår har klinkehuller. Det drejer sig om et jævnere rødbrændt fad med simpel hvid kohornsdekoration (x284) og en finere rødbrændt skål med farverig kohornsdekoration bestående af lodrette skiftevis røde og grønne striber på en pibelerbegittet bund (x409). Metal Der er fundet fire jerngenstande. To af disse er søm (x508). Derudover er der en større hank eller lignende, som nu er bøjet sammen (x507) og en plade med rundet form med flere gennemgående huller og gennemskårne firkanter og langstrakte ovaler (x506). Anvendelsen er ukendt. Stedvis er tekstiltrevler påsat ydersiden og det er ikke muligt at afgøre om tekstilet er en del af den oprindelige form, eller om det blot har sat sig fast i den rustne overflade. Østers Der er fundet otte østersskaller (x505). 21/6-04 Fajance og majolika Der er i alt fundet 130 fajancegenstande og 43 majolikagenstande den 21/6-04. Der synes i høj grad at være tale hollandsk import. Faktisk er der ingen skår, som med sikkerhed kan tilskrives danske fabrikker endsige andre udenlandske fabrikker med sikkerhed. Dog må det fremhæves, at der i fundet er en gruppe skår, som både kunne være fremstillet i Holland og på fabrikken i St. Kongensgade. Hovedparten af majolikaen og fajancen synes at være fra 1700-tallet, men der er typer, som går tilbage til 1600-tallet. En af de tidligste majolikagenstande er de fade med Wan Li mønstre fra første halvdel af 1600-tallet (x1). Der er andre majolikagenstande som tidsmæssigt placerer sig i anden halvdel af 1600-tallet (x2,x4,x7). Mange fajancer er fra første fjerdedel af 1700-tallet. Dette gælder blandt andet Frederik den Fjerde monogramtallerkenerne (x35-x39, x54). Majolika Blandt de blådekorerede majolikafad er der to, muligvis tre skår af fade med Wan Li mønstre (x1). Disse er efterligninger af de kinesiske Kraakfade og må dateres til første halvdel af 1600-tallet og er dermed blandt de tidligste genstande i fundet. De har en meget lysende koboltblå farve. Disse skår er sandsynligvis hollandske men kan i reglen også stamme fra Tyskland eller England. Blandt de tidligere majolikaer er der et randskår af et fad, der på fanen er dekoreret med en solsikkeblomst flankeret af store, lange mørke blade med udsparet midterribbe med central blå linie (x2). Den blå farve er meget mørk. Motivet tyder på en datering i 1600-tallet, muligvis Fra 1600-tallet kunne to bundskår af blådekorerede majolikafade også stamme (x4). Begge er dekorerede med samme blomstervasemotiv, hvor en buket solsikker er placerede i en høj vase med oval form og malede tværgående buer, der aftager i størrelse nedefter. Ud fra buketten og ved siden af vasen er der store persillelignende blade. Disse kunne stamme fra sidste halvdel af 1600-tallet Hovedparten af majolikaen er fade med brede fodringe, hvorigennem der under tiden er gennemboringer til ophængningssnore. De fleste har forholdsvis simple motiver udført uden større

26 detaljering, f.eks. frugtopstillinger (x5), persillelignende floralmotiv (x6), landskabsmotiv med figurer (x8) og stiliseret plantemotiver (f.eks. x14). Dateringen af disse fade kan være meget usikker, da motiverne har en meget lang levetid og både kan være fremstillet i Holland og Friesland. Ikke desto mindre må hovedparten formodes at være fra 1700-tallet. Af mangandekorerede og flerfarvede majolikafade er der i alt fundet 7 stk. Her i blandt er 2 skår fra næsten ens dekorerede fade (x7). De er begge dekorerede i gult og formenligt mangant eller eventuelt blåt (overfladen på denne farve er blevet mørk) med et motiv med en dame i kjole. På det ene skår ses nederste del af damens lodret stribede kjole samt den venstre arm, hvori hun holder en aflang genstand, der eventuelt kunne være et musikinstrument. På det andet skår ses damens overkrop, men overfladen på skåret er mørket så meget, at detaljerne ikke ses. Dette motiv kan med megen sikkerhed tilskrives Friesland fra omkring Ud over de mange fade er der fundet en blådekoreret majolikaøreskål, hvor det rosetformede øre er bevaret (x3). Skålen er på indersiden lige under randen dekoreret med et bredt bånd med stiliserede blade, der sammenkædes af bugtende dobbeltlinier. Omkring dette bånd er der omløbende linier. Selvom der er tale om en type som kunne være ældre må denne øreskål ud fra motivet at dømme placeres i 1700-tallet. Hollandsk fajance Blandt den blådekorerede hollandske fajance er det tallerkenerne, som dominerer med 73 stk. ud af i alt 130 stk. Blandt tallerkenerne markerer monogramtallerkener sig. Der er fundet 15 skår af monogramtallerkener (x35-39,x54). På alle de skår, hvor monogrammet kan læses, er der tale om Frederik den fjerde tallerkener. De har forskellig udformning, men er alle umiskendelige hollandske i stilen. Derudover er der fundet tallerkener med strøblomstmotiv (x21), blomster, spiraler og frugter (x22-26, landskabsmotiver med figurer (x27,x28). En anderledes tallerken er mangandekoreret (x33). Tinglasuren er tæt krakeleret og grålig. Fanen er udekoreret med en enkelt omløbende linie ved over gangen til spejlet samt en dobbeltcirkel til indskrivning af et ikke bevaret spejlmotiv. Bort set fra tinglasuren på bagsiden kunne tallerken minde om stettinergods, idet det er grovere end normalt for fajance. Det er usikkert om denne tallerken stammer fra Holland. Af fade er der i alt fundet 14 stk. Blandt disse er der 5 skår af bukkelfade, som blandt andet er dekorerede med kineser i landskab i forskellige lyse blå nuancer (x40) og et skår af et præstekravefad med sparsom dekoration (x43). Et skår af et fad af den såkaldte kaapche schotel type er ligeledes fundet (x41). Det florale bundmotiv indrammes af en lotusblomstformet linie. Glasuren er lyseblå, mens dekorationen er både i en mørkere og en lysere blå farve, som stedvis er påtegnet med sort. Slutteligt kan fremhæves en stilk af enten et præsentérfad eller en opsats (x63). Stilken er dekoreret ligesom en kalabasvase med ulvetænder og løbende hund. På den øverste, flade, er der dekoreret med et motiv, der ikke kan identificeres med sikkerhed, men som i stregen kunne minde om et kinesisk inspireret figur- eller landskabsmotiv.

27 Der er fundet 20 skår som enten stammer fra fajancekander eller fajancevaser (x59,x64,x67, x68,x70,x71). Et skår synes at stamme fra en drikkekande dekoreret med persillemønster (x61). Syv skår er fra blomstervaser med udadbøjet rand (x60,x69). Disse er dekorerede med persillemønster og kinesisk landskabsmotiv. Blandt vaserne må fremhæves en blådekoreret havevase, hvoraf en større del af randen samt et stort bundskår er bevaret (x72). Vasen er formentlig af hollandsk oprindelse. Vasen har bevaret en kraftig hank, der sidder ind til korpus bort set fra på den øverste del. Hanken er kanneleret, hvor kanallyrerne er blåstribede. Øverst på hanken er en plastiske udformet blåmalet rosette. Under randen løber en karm med blå tværstriber. På bunden er den hvælvede runde fod slået af og er ikke bevaret. På den nederste del af vasen, lige over foden, tager korpus et knæk. Korpus er helt dækket af dekoration. Under rand karmen er der akantusbladeornamentik og herunder ses en forholdsvis luftig dekoration med strøblomst, der hovedsagelig består af persilleblade og fuldornamenter i form af slyngede og knækkede småstreger. Efter korpusknækket, lige over den manglende fod, er der en dekoration med store snørkelornamenter og afarter af kinesiske symboler. Den blå farve er klar og skinnende. Et andet skår af enten en vase eller en kande må fremhæves, idet det er dekoreret med polykrome højildsfarver (x67). Korpus udfyldes af et kinesisk motiv med kineser siddende i et havelandskab. Dekorationen er udført med hurtige penselstrøg, uden større detaljeringsgrad i farverne mangan, grøn og gul. Af andre former kan nævnes en blådekoreret øreskål, hvoraf kun øret er bevaret (x66) og smørskåle, som der er fundet tre skår af (x 62). Derudover er der fremkommet en speciel form, som umiddelbart minder om de tidlige majolika albarello (x65). Randen er ombukket og rund. Ydersiden er dekoreret med en simpel lineær dekoration. Af former relateret til the og kaffedrikning er der fundet 5 skår af underkopper (x73,x74), hvoraf de to har riflet form (x75-x77) og skår af fire kopper. En kop er polykromdekoreret med persillemønster, hvor de stjerneformede fyldornamenter samt de store blomster er røde med udstikkende grønne persilleblade. Ned fra randen hænger blå duske og motivet indrammes for oven og forneden af blå linier (x77). Alle kopper og underkopper er dekoreret med variationer af stiliserede blomstermotiver. Hollandsk eller st. Kongensgade fajance Dekoreret En gruppe blådekorerede fajancer kan både stamme fra fabrikken i St. Kongensgade og Holland, idet der enten er for lidt bevaret til identifikation eller fordi typen fremstilles ensartet begge steder. I enkelte tilfælde kan det ikke udelukkes, at Tyskland kan være produktionsstedet. Dette gælder ni tallerkener blandt andet dekorerede med stiliserede blomstermotiver (x55,x58,x78), fire skår af fajancekander eller lignende former, der på bunden er dekorerede med omløbende linier (x57), samt et skår af en smørskål eller en lignende form med lige rand og cylindrisk korpus, der på ydersiden bærer et persillemønster (x56). Der udover er der fundet syv teksttallerkener (x42). På alle skårene er de stiliserede palmegrene, som indrammer teksten bevarede, mens brudstykker af teksten kun ses på to skår. På det ene synes at være et stort f, og et [..]is på det andet. På alle randskår er fanen udekoreret. Typen fremstilles

28 både på fabrikken i St. Kongensgade, i Holland, i Tyskland og i England og eftersom der ikke er bevaret mere af teksten, kan produktionsstedet ikke identificeres. Wit goet Af fajancegenstande, som er hvidglaserede men uden dekoration er der i alt 51 stk. (x44, x46-x52). De fleste af disse kan med sikkerhed betegnes wit goet, men der er skår der er for små til at afgøre om det blot er tilfældigt, at der ingen dekoration er. Tallerkenerne er den største gruppe på i alt 30 stk., hvoriblandt der kan være enkelte fade. Derudover er der fundet skår af tre øreskåle, 4 skår af formodentlig smørskåle, 3 skår af skåle eller dybe fade, 1 skår af en kande med skråfoldet korpus af enten birnkrug typen eller enghals typen (x46), 8 skår af krukker eller kander med buttet korpus, 1 skår af en havevase, hvor vasen er placeret på en høj hvælvet fod samt 1 skår af et foldefad. Klinket majolika Der er i alt fundet skår af to majolikafade med klinkehuller. De er begge blådekorerede. Det ene er et ældre 1600-talsfad med solsikkeranke som fanemotiv (x2), mens det andet er dekoreret med et blomstervasemotiv med en buket solsikker på bunden (x4). Der er fundet et tallerkenskår med strøblomstmotiv med ophængningshul gennem fodringen (under x21). Fliser Der er fundet tre fragmenter af blådekorerede fajancefliser (x79). Det ene skår har en fransk lilje som hjørnemotiv og en større figurdekoration, hvoraf der ses del af soldat med fjerprydet hat. På et andet skår ses del af landskabsmotiv med får på mark. Motivet på det sidste fragment kan ikke identificeres. De er sandsynligvis fra Holland. Porcelæn Der er i alt fundet skår af 16 porcelænsgenstande. Dette antal er lille i forhold til normen fra den tidligere udgravning på lossepladsen foretaget i foråret 2003 (KBM 2307). Tidsmæssigt er der dog ingen afvigelser at spore. Porcelænet fra begge udgravninger må dateres til ca Det er hovedsageligt former relateret til te og kaffedrikning, som er repræsenteret. Der er fundet skår af ni kopper, hvor af de syv er blådekorerede (x80) og de to er dekoreret med koralrødt og guld (x81). Af underkopper er der i alt fundet fire stk. (x82). De er alle blådekorerede. Både blandt kopperne og underkopperne er der både riflede og glatte former. De er alle dekorerede med typiske motiver såsom blomster og landskab. Generelt bærer udførelsen præg af massefremstilling. Der er også fundet to blådekorerede skåle, hvor den ene er en spølkum (x83). Et skår af en emaljedekoreret spølkum udskiller sig ved sin høje kvalitet (x85). Skålen bærer en sirlig udført dekoration i famille verte med farverne grøn, gul, aubergine, koralrødt, brun og guld på både indersiden og ydersiden. På indersiden er der et lotusbladformet bundmotiv, hvor der på en grøn baggrund ses forbenene af et klovdyr. Motivet indrammes af yderst en aubergine farvet bort efterfulgt af en guldbelagt bort. På ydersiden synes skålen at være dækket med et stort motiv. På en