KBM 3975 Sankt Annæ Plads 26-30

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3975 Sankt Annæ Plads Sankt Annæ Øster Kvarter, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KUAS j.nr /KBM-0013 Niels H. Andreasen

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Forsidebillede: Udsigt i 1865 over Sankt Annæ Plads fra havnen. Tegning af Carl Emil Baagøe ( ). Københavns Museum

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Arkæologiske kontekster Fund Sammenfatning og konklusion Litteraturhenvisninger Fremtidigt arbejde Anlægsliste Fotoliste Fundliste Bilag

4 Figur 1. Placeringen af KBM 3975 Sankt Annæ Plads (rød stjerne). 4

5 1 Resumé Dansk I forbindelse med Københavns Energis (KE) omlægning af fjernvarmerør på den østlige del af Sankt Annæ Plads førte Københavns Museum tilsyn med jordarbejdet. Det arkæologiske feltarbejde udførtes som en tilsynssag, der omfattede ca. 2,75 m brede og 2,5 m dybe traceér med en samlet længde af 81,5 m. Der blev påtruffet flere bolværksforløb og en firkantet trævandledning. Udsmidslagene på Sankt Annæ Plads er særdeles fundrige, og her blev opsamlet 205 genstande, som kan dateres fra 1600-tallet til 1800-tallet, men med hovedvægt på 16- og 1700-tallet. Perioder: Renæssancen til 1800-tallet. Anlæg: Bolværker, firkantet trævandledning, landindvinding, byggemodning. Nøgleord: Sankt Annæ Plads, havnefront, kajforløb. English In connection with Copenhagen Energy (KE) restructuring the heating pipe grid in the eastern part of St. Annæ Square, Copenhagen Museum decided that it was necessary to conduct an archaeological investigation of the affected area. The archaeological fieldwork was conducted as a watching brief involving c. 2,75 m wide and 2,5 m deep trenches with a total length of ca. 81,5 m. Several well preserved bulwarks and a square water drain were found. The dump layers at St. Annæ Square are extremely rich in finds and 205 objects were collected, dating from the 1600s to the 1800s, but mainly from the s. Periods: Renaissance to the 1800s. Features: Bulwarks, wooden water channel, land reclamation, land development. Key words: Sankt Annæ Square, harbour front, wharfs. 5

6 2 Undersøgelsens forhistorie Københavns Museum modtog d en henvendelse fra Københavns Energi Varme ved kontaktperson John C.W. Olsen, idet der skulle omreguleres underjordisk fjernvarme på den østlige del af Sankt Annæ Plads (Figur 1). Museets antikvariske afdeling tog kontakt til KE for at varetage de arkæologiske interesser i området. Henvendelsen blev fulgt op af en arkivalsk kontrol i Københavns Museums arkiv samt Nationalmuseets database over arkæologiske fund i Danmark (Fund og Fortidsminder). Dette arbejde afslørede, at anlægsarbejdet ville komme til at foregå indenfor et af Kulturstyrelsens udpegede kulturarvsarealer samt et område, hvor der kunne forventes en høj frekvens af arkæologiske fund. Der er i området omkring Sankt Annæ Plads og Kvæsthusbroen gjort en del fund fra tallet, blandt andet i forbindelse med fjernvarmenedlægning (Tabel 1). Det aktuelle projekt på Sankt Annæ Plads ligger lige ved siden af de gravninger, der blev udført henholdsvis i porten ved nr. 30 (KBM 3260 og KBM 3261) samt ved nr. 28 (KBM 3500 og KBM 3543). Desuden er der i forbindelse med en udgravning under det nuværende Admiral Hotel, Toldbodgade registreret tykke kulturlag fra en affaldsplads dateret til midten af 1700-tallet. Den nordlige grænse for denne affaldsplads er arkæologisk registreret under A.P. Møllers Hovedsæde på Esplanaden 50 (KBM 2307 og KBM 2909). Placeringen af lokaliteten delvis i et område med rige affaldslag og delvis i det opfyldte havnebassin rejste forventninger om, at ældre sektioner af bolværker og fundrige lag kunne berøres ved arbejdet. Sb.nr. KBM nr. Datering Arkæologiske observationer Adresse u.j.nr. Ramsing observerer in 1919 ubrudte lagserier. Sankt Annæ Plads u.j.nr. u.j.nr tallet tallet Iagttagelser i 1928 af bl.a. affaldslag med røde murbrokker. Rester af bolværk på tværs af Sankt Annæ Plads mellem Kvæsthusgade og Toldbodgade med ca. 3 meters afstand (1953). Ved udgravning til regnvandsbrønd i 1987 fandtes brolægning og kakkelfragment fra årene. Rester af et muret fundament, over 155 m langt, lagt i gule uregelmæssige teglsten; formodes at stamme fra en reberbane tilhørende Det Islandske Kompagni, anlagt mellem 1621 og Det kan dog også tolkes som del af haveanlægget omkring Sophie Amalienborg. Sankt Annæ Plads Sankt Annæ Plads Amaliegade 4b Amaliegade KBM tallet Bygningsrester, vandforsyning og ubrudte lagserier. Sankt Annæ Plads KBM tallet Bolværk fra starten af 1700-tallet, som er blevet repareret imellem Øst for bolværket er der blevet opfyldt med husholdningsaffald i Kvæsthusbroen 6

7 1700-tallet tallet På Kvæsthusbroen blev der fundet rester efter anlægskajen i granit fra den Kvæsthusbro, der etableres i Kvæsthusbroen KBM tallet Registrering i 2005 af bolværkskonstruktioner fra tallet samt opfyldslag fra 1600-tallet og frem. Kvæsthusbroen KBM tallet I registreredes bolværk fra nyere tid. Kvæsthusbroen KBM 3260 KBM 3261 Ved fjernvarmearbejde i 2005 fremkom et rigt genstandsmateriale i form af lædersko, tovværk, glasflasker, porcelæn, fajance og keramik. Sankt Annæ Plads 9 & 30 BM 3330 Registrering af bolværk. Toldbodgade KBM 3500 KBM tallet Registrering i 2007 af trævandrør og ekstremt genstandsrige opfyldslag. Sankt Annæ Plads KBM tallet KBM tallet tallet Registrering i 2006 af opfyldslag fra tallet samt murværk fra 1700-tallet. Desuden blev en af siderne i kanalen omkring det tidligere Dronning Sofie Amalies Lystslot registreret. Registrering i 2008 af murværk. På samme sag fund af humane knogler ved Garnisions kirken. Ved arkæologisk tilsyn i 2010 blev ikke mindre end 13 trævandledninger registreret. På Sankt Annæ Plads blev en stor mængde opfyld i form af affald registreret. Dette tolkes som opfyld i Sankt Annæ Kanal, der omkransede Sofia Amalienborg. Bolværkskonstruktion orienteret nord-syd på Sankt Annæ Plads. Skal muligvis sættes i sammenhæng med opfyldningen i midten af 1700-tallet, hvor en mulig funktion har været at holde på opfylden. Brolægning af piksten på Sankt Annæ Plads' sydlige del tolkes som den oprindelige overflade på pladsen Registrering af mulig bropille til bro over graven omkring Sofie Amalienborg. Sankt Annæ Plads 7 Sankt Annæ Plads 2/ Bredgade Sankt Annæ Plads / Bredgade Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området omkring Sankt Annæ Plads Københavns Museum vurderede på baggrund af disse oplysninger, at en registrering af fremkomne arkæologiske anlæg og fund ville kunne give væsentlige nye informationer om områdets historie. Museet kontaktede derfor Kulturstyrelsen, som godkendte ønsket om arkæologiske undersøgelser i området. På denne baggrund meddelte museet bygherre, at det ønskede at føre et arkæologisk tilsyn med anlægsarbejdet på bygherres regning. Museet indsendte herpå et tilsynsbudget til Kulturstyrelsen Dette godkendtes d , hvorefter museet modtog bygherres skriftlige accept af tilsynsbudgettet Undersøgelsen påbegyndtes

8 3 Administrative data Bygherre på projektet var Københavns Energi A/S Varme, Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Entreprenør på jordarbejdet var NCC Construction Danmark A/S, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Undersøgelserne er bekostet af Københavns Energi som bygherre jf. Museumslovens 26 stk. 2, 1. pkt. om arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Beretningen og al kommunikation med Københavns Energi, Kulturarvsstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets sagsregistreringsdatabase og sagsakter m.v. er desuden lagt i edoc. Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum under journalnummer KBM 3975 Sankt Annæ Plads og internt sagsnummer En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturarvsstyrelsen og til Københavns Energi. 4 Øvrige data Tilsynet blev startet d og der blev løbende foretaget tilsyn med lokaliteten og gravningerne frem til Det sidste tilsyn med lokaliteten blev udført den , hvor museet efter opkald til bygherre erfarede, at det sidste stik på sagen lige var blevet gravet. Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med den indledende sagsbehandling udført ved Niels Grumløse. Udgravningsansvarlig var museumsinspektør Hoda El-Sharnouby. Daglig leder og beretningsansvarlig var arkæolog Niels H. Andreasen. Arkæolog Mikkel Siebken assisterede ved opmåling, georeferering af kortmateriale samt indføring af udgravningsdata in IntraSIS. Fundregistrering og fundrapport er foretaget af Niels H. Andreasen. 5 Topografi, terræn og undergrund Sankt Annæ Plads er en langstrakt plads i København, der danner overgang mellem området ved Nyhavn og Frederiksstaden. Pladsen bliver mod øst til Kvæsthusbroen, hvor Skuespilhuset ligger. Før anlæggelsen af Sankt Annæ Plads var området en fugtig eng med græssende får og køer 1. Kystlinjen lå på det tidspunkt hvor Amaliegade ligger den dag i dag, dvs. fra Sankt Annæ Plads, midt igennem Amalienborg og hele vejen op til Kastellet. Området lå uden for byens volde, og blev senere hen opkøbt af Christian d. IV, som ønskede at anlægge en ny bydel på arealet. I løbet af 1600-tallet begynder arealet langsomt at blive fyldt op med affald fra byen 2. I midten af 1600-tallet fik generalløjtnant Axel Urup til opgave at udarbejde en plan for området 3. Planen gik grundlæggende ud på, at kvarterets gader skulle ligge vinkelret på hinanden i et skaklignende mønster, i modsætning til middelalderbyens kringlede gadenet. Det blev dog i stedet den hollandske ingeniør Heinrich Rüse der bebyggede området i forbindelse med bl.a. anlæggelsen af Kastellet. 1 Faber 1989, 167ff. 2 Nielsen 1884, Bruun 1890, 28; Faber 1989, 167ff. 8

9 Men inden byggeriet rigtig kom i gang, fik området en prominent ejer, da Dronning Sophie Amalie i 1660 erne opkøber grunde for at bygge sit sommerslot Sophie Amalienborg. Blandt andet havde det Islandske Handelskompagni en Reberbane på området, som menes at have løbet fra den nuværende Sankt Annæ Plads til et stykke ind ad Amaliegade 4. I forbindelse med slottet blev der anlagt en stor have, som var omkranset af kanaler. Slottet blev opført i og nedbrændte i Slottet er endnu ikke påvist arkæologisk, men menes at have ligget der hvor Amalienborg ligger den dag i dag. Kanalernes forløb kendes indgående fra det kartografiske materiale 6. Kanalen syd for slottet løb parallelt med, og nord for den gade der på det tidspunkt hed Sankt Annæ Gade. Gaden svarer i dag til den sydligste kørebane på Sankt Annæ Plads. Kanalen kom til at ligge, hvor der tidligere lå en vejforbindelse mellem Strandstræderne og Toldboderne. Men omkring 1670 blev Toldbod-forbindelsen etableret uden om skansen ved Sankt Annæ Bro og forbundet med Strandstræderne via den nyanlagte Sankt Annæ Gade. I årene efter 1689 bliver området inddelt i en have og en eksercerplads, og kanalen på Sankt Annæ Gade bliver udvidet i bredden. I 1749 frigiver Frederik d. V. haven og eksercerpladsen til bebyggelse og anlæggelsen af den nye bydel Frederiksstaden. I dette projekt indgår en opfyldning af kanalerne omkring Sophie Amalienborg-området, hvilket fremgår af en tegning over Eigtveds projekt fra ca I foråret 1750 beslutter Magistraten at kanalen skal tømmes for vand og opfyldes med dagrenovation. Med opfyldningen af kanalen på Sankt Annæ Gade bliver der lagt en betydelig bredde til gaden, og navnet blev efterhånden ændret til Sankt Annæ Plads 8. Opfyldningen af selve området omkring Sankt Annæ Plads skete sandsynligvis i løbet af tallet. Der blev i 1664 udstedt kongelig befaling om, at renovationen skulle køres ud ved Dronningens Have ved Reberbanen 9. På et kort over projekterede arbejder fra 1680 ligger den del af karreen under vand, hvor matriklen til Sankt Annæ Plads 28 ligger i dag 10. Men bare otte år senere på et kort fra 1688 lader det til at grunden er byggemoden, og der er indridsede grunde på kortet med ejernes navn på 11. Men det lader ikke til, at området har været helt klar til at blive bebygget, for i 1716 bliver der udstedt endnu en kongelig befaling om, at skrald og affald skal hældes ud på området mellem det daværende Toldboden og nuværende Sankt Annæ Plads, da området skulle opfyldes til tømmerpladser. Havnefronten blev herved anlagt ved hjælp af omfattende opfyldninger som førte til anlæggelsen af Ny Toldbodgade i Herved blev havnen fremskudt mod nord. Endnu i 1721 var disse pladser ikke helt opfyldte, eftersom der på dette tidspunkt er forhandlinger i gang om nogle uopfyldte mosepladser. Ejerne af disse pladser ville først få ejendomsret over dem, når de havde opfyldt dem på egen hånd 12. På Geddes kort fra 1761 er grunden indrammet på kortet. Men på kortet lader det ikke til, at denne er bebygget eller beplantet endnu. 4 Nielsen 1885, Faber 1989, Lorenzen Lorenzen 1942, Planche XXXIX A. 8 Erichsen 1971, Nielsen 1889, Lorenzen 1942, Planche VIII. 11 Lorenzen 1942, Planche IX. 12 Nielsen 1892,

10 Da Frederiksstaden blev anlagt og området langs vandet blev anlagt som et nyt elegant kvarter, blev det besluttet an flytte tømmerpladserne på grund af frygten for ildebrand. Tømmerpladserne blev flyttet, men på trods af de nye mondæne naboer, blev havnefronten fortsat benyttet til havneaktiviteter. I 1802 blev området opkøbt af en velhavende skibsejer, Lars Larsen, som etablerede en skibs- og tømmerplads på området, som derefter blev kendt som Larsens Plads. Figur 2. Udsigt over Larsens Plads mod syd i 1840 inden etableringen af Kvæsthusbroen. Pakhuset bygget i 1787, som i dag huser Admiral Hotel, er den høje bygning til højre i billedet. Bolværket bagved det fortøjede sejlskib er formentlig fortsættelsen af Bolværk S I de sidste årtier af 1800-tallet manglede store dele af arealerne langs Københavns havn de fornødne brede kajer bag bolværkerne, hvor der kunne anbringes spor, pakhuse, skure og kraner. Mellem ombyggedes bolværkerne langs Havnegade og på søndre Toldbodplads, i forbindelse med gennemførelsen af havnesporet fra Østerbros station til Larsens Plads (1899). For enden af Sankt Annæ Plads blev Kvæsthusbroen anlagt i perioden som en udvidelse af Kvæsthuskajen. Broen blev udvidet i længden og bredden ad flere gange i , 1895 og Sankt Annæ Plads var frem til 1852 blot en brostensbelagt plads, men fik senere sine grønne anlæg med statuer af kong Christian IX ( ) samt industrimanden C. F. Tietgen ( )

11 Figur 3. Udsnit af Geddes kvarterkort fra Larsens Plads er indrammet, men endnu ikke bebygget. Den transparente røde firkant angiver den omtrentlige placering af den undersøgte lokalitet. 11

12 Figur 4. Udsnit af Sterms kort over Sankt Annæ Øster Kvarter fra Pakhusene på Larsens Plads ses nu angivet. Den transparente røde firkant angiver den omtrentlige placering af den undersøgte lokalitet. 6 Målesystem Fjernvarmegrøfterne blev indmålt digitalt med museets GPS (model Trimble R6 med tilhørende TSC2 håndholdt dataenhed), der har en præcision på 3 cm både horisontalt og vertikalt. Alle opmålinger er foretaget indenfor DKTM s koordinat system. Grøfterne har ved opmålingen fået allokeret et unikt identifikationsnummer, genereret af GPS-systemet. Informationerne kunne derefter importeres til IntraSIS 14. De fremkomne arkæologiske anlæg blev indmålt i forhold til grøfterne samt de nuværende bygninger. Registreringen af disse er primært udført som målfaste skitser, der efterfølgende er georefereret og indlagt i IntraSIS. 7 Udgravningsmetode Det arkæologiske arbejde bestod af et løbende tilsyn, hvorunder arkæologiske anlæg og synlig stratigrafi blev registreret, digitalt fotodokumenteret og fund blev indsamlet. Det ansås ikke på noget tidspunkt for nødvendigt at standse anlægsarbejdet da det var muligt at dokumentere de fremkomne anlæg når gravemaskinen ventede på lastbiler til bortkørsel af jord samt i gravefolkenes pauser. Da gravning af grøfterne foregik med maskine, hvor jorden blev placeret direkte på lastbiler var der ringe mulighed for at rode jorden igennem for fund. I flere tilfælde var arkæologen derfor tilstede i lastbilens lad under pålæsning. Fund blev henført til det grøftestykke, hvor fra de blev optaget. Iagttagelsesforholdene var generelt vanskelige, idet der blev gravet vertikalt. Således var det ikke muligt at registrere i fladen, før den projekterede kote var nået. Desuden var der en del problemer med indtrængende grundvand, som hurtigt satte bunden af tracéet under vand. Gravedybderne varierede mellem -0,89 under til 0,92 m over DNN (DVR 90). Da entreprenørens erfarne maskinfører i flere år har samarbejdet med museet på anlægsarbejder blev der udvist stor forståelse for det arkæologiske arbejde. Således opdagede maskinføreren flere gange arkæologiske genstande i gravemaskinens skovl og gjorde arkæologen opmærksom herpå. 14 IntraSiS Explorer systemet er udviklet af det svenske kulturministerium og benyttes i forbindelse med indsamling, relatering, strukturering samt arkivering af data. 12

13 Figur 5. Udgravningens grøfter med de dokumenterede anlæg. 8 Undersøgelsens resultater 8.1 Arkæologiske kontekster Der blev udgravet i alt ca. 212m 2 på den østlige del af Sankt Annæ Plads (Figur 5). Foruden to store parallelle murede kloakledninger, der løber parallelt med Sankt Annæ Plads og igennem udgravningen, stødtes der på mange moderne kabel- og ledningsføringer i alle tre grøfter. På trods af de intense forstyrrelser af lagene under gaden, er området omkring Sankt Annæ Plads særdeles interessant. Dels på grund af århundreders gentagne udvidelser og udbygninger og dels på grund af områdets mangeårige tilknytning til det maritime miljø. Resultaterne af nærværende 13

14 undersøgelse samt tidligere undersøgelser omkring lokaliteten, viser da netop også udvidelser af området i form af rester fra kajindfatninger og bolværkskonstruktioner gennem flere århundreder. Ved undersøgelsen blev der dokumenteret fire bolværksforløb, en vandkanal af træ, samt en stenansamling. Bolværkerne udgør flere faser af kajforløb omkring hjørnet mellem Larsens Plads og Kvæsthuskajen for enden af Sankt Annæ Plads. Lignende anlæg er blevet arkæologisk påvist ved tidligere arkæologiske undersøgelser på og omkring Sankt Annæ Plads. Kajindfatningerne blev etableret ad flere omgange i løbet af 17- til 1900-tallet og rykket ud mod havnebassinnet i takt med at der var brug for mere plads til kørebaner og lodsningsområder ved Kvæsthuskajen og Larsens Plads. Det har været muligt at etablere en relativ kronologi mellem to parallelle bolværksforløb og en tværgående vandledning i den sydlige del af udgravningen ud for Sankt Annæ Plads nr. 26. Bolværk S er NV-SØ orienteret, og fremkom på tværs af Grøft Z1000 og Sankt Annæ Plads længderetning. Øverst på bolværket lå en hammerbåndsstolpe med tre indhuggede taphuller. Bolværket var desuden beklædt med revler og forsætningsbrædder. Nord for anlægget står en stormpæl, der skråner ind mod bolværket. Parallelt med Grøft Z1004 fremkom i grøftens sydlige side et NV-SØ orienteret bolværk med 21 cm tykke hjertepæle (S100029). Anlægget er hugget af med økse 120 cm under gadeniveau, hvilket på dette sted svarer til kote 0,23 meter over DNN. En firkantet vandledning af sammenbankede fyrretræsbrædder skærer bolværk S100029, og må derfor være yngre. Vandledningen blev under opgravningen konstateret i intakt tilstand over adskillige meter foran bolværk S100029, hvilket betyder at vandledningen løb gennem den fyldjord, der ligger mellem bolværk S og S Formentlig har den haft udløb ved den kajindfatning, der udgøres af bolværk S Der er ved en tidligere undersøgelse på Sankt Annæ Plads 28 (KBM 3500 og KBM 3543) fundet et tilsvarende firkantet vandrør og det må formodes at der har været adskillige sådanne vandafledninger/dræn fra de ejendomme, der lå op til havnebassinet. I den nordlige del af udgravningen findes to NNØ-SSV orienterede bolværksforløb, der går på tværs af Grøft Z1011. Bolværk S er det ældste og skæres af et landanker, som tilhører bolværk S Bolværk S må derfor være en senere udvidelse, hvor man ved lejligheden har rykket kajindfatningen 1,8 meter længere ud i havnebassinet. En del af revlerne var bevarede og forsætningsbrædderne kunne følges langs bagsiden af S Desuden fremkom et håndsmedet jernspiger med kvadratisk tilsnit og affasede hjørner (måler 3 x 3 x 80 cm), der har indgået i konstruktionen. Alle de ovennævnte bolværker er skåret af 1.2 m under gadeniveau, hvilket på forskellige steder i grøfterne svarer til mellem kote 0,20 og 0,50 over DNN. Herover findes opfyldslag med byggematerialer fra 18- og 1900-tallet. Tilsynet viser, at der meter under nuværende gadeniveau ligger massive affaldslag på arealet. Fundindholdet i lagene er meget stort og bevaringsgraden af materialet er overordentlig god. En eventuel stratigrafi i opfylden er dog vanskelig at få et overblik over, da deponeringerne 14

15 grundet undersøgelsens tilsynskarakter ikke er registreret stratigrafisk. Der er tale om gendeponeret affald, herunder både husholdnings- og byggeaffald etc. (se afsnit 8.2 herunder) som bekræfter den eksisterende viden om, at området i stor udstrækning er blevet til ved brug af opfyld inde fra byen. Lagene er meget fugtige og består af fedtet, mørkebrunt let sandet muld med store mængder keramik og organisk, uomsat materiale. Det meste af det opsamlede arkæologiske materiale stammer fra dette lag og hovedparten af genstandene herfra kan bredt dateres til slutningen af 16- og første halvdel af 1700-tallet (se afsnit 8.2). Ud fra det kartografiske materiale, de skriftlige kilder og dateringen af fundene er der meget der tyder på, at lagene fra Sankt Annæ Plads stammer fra de opfyldninger, der løbende blev foretaget for at gøre området byggemodent. Et område med en horisontal, mindre ansamling af mindre natursten blev udgravet i Grøft Z1004 (S100030). Da der ikke skulle graves dybere på det pågældende sted er det uklart om stenansamlingen stikker dybere. Der er formodentlig ikke tale om en pikstensbelægning da stenene ligger for ujævnt. 15

16 8.2 Fund Hele fundet fra gravningen på Sankt Annæ Plads KBM 3975 er registreret i museets IntraSIS database. Der er opsamlet i alt 205 fund. Fajancer og porcelæn er fundgrupper som bidrager til en typologisk datering af fundet indenfor tallet. Der er gjort fund af både importgenstande og hjemligt producerede genstande. Størstedelen eller al porcelæn er formodentlig importeret fra Kina. Andre importerede genstande er kridtpiber og køkkentøj fra Holland samt stentøj fra Tyskland. En del af fajanceskårene er danske og formodentlig er også det meste rødbrændte lertøj af hjemlig oprindelse. Det meste lertøj og stentøj er brugsgenstande, som har været beregnet til opbevaring og madlavning i køkkenet. Der er dog enkelte genstande, som har været dækketøj. Registreringsprincipper Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper: skår, som tilhører samme genstand, er registreret under ét x-nr i fald de er fra samme fundkontekst. skår, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét x-nr i fald de er fra samme fundkontekst. derudover er der kun registeret én genstand under hvert x-nr. Material Number Weight (g) Dyreknogler 2 22,5 Knogler/ben, udef. 2 20,5 CBM Keramik ,5 Flint 1 6,5 Glas ,5 Læder 7 (ikke opgjort) Kridtpiber Muslinger 2 52 Slate 1 2,5 Træ 2 75,5 Sum ,5 Tabel 2. Sankt Annæ Plads Fund opsamlet fra grøfterne. 16

17 Det vurderedes ikke nødvendigt at få vådfundene konserveret 15. I stedet blev vådfundene fotograferet og registreret i IntraSIS. Læderfundene er derefter blevet kasseret, mens objekter af tak, ben og træ opbevares til eventuel konservering. Opsamling fra opfyldslag i Z1000 Rødbrændt lertøj Af rødbrændt lertøj er der fremkommet 4 skår. Fra køkkenpotter med henholdsvis klar og mørk brun blyglasur på indersiden og sodet yderside er der fremkommet et randskår (x1) og et bugskår (x2). Yderligere et bugskår i lyst brunt lertøj har klar blyglasur på indersiden (x3). Af andre potter er opsamlet et randskår med grøn blyglasur på inder- og yderside (x4). Den øverste del af randen er dækket af en klar blyglasur og fremstår derfor i en rødbrun farve. Fajance Der er opsamlet tre skår alle med hvid tinglasur og blå penselbemaling. Der er fundet to afknækkede hanke (x5, x6) samt et randskår (x7). Glaseringen på den smalleste hank (x5) er fyldt med luftbobler, hvilket ofte ses på den tidlige fajance. Jydepotter Der er fundet 18 skår fra jydepotter. Der er fundet fem randskår, hvoraf to kan sammenpasses (x8). Dette har en let udadbøjet rand og en hank 1 cm fra randen. Indersiden og randen er glittet. To andre randskår må høre til samme potte (x9). Disse har en let glittet inderside 2cm under randen. Det tredje randskår har en fortykket, næsten triangulær rand med en næsten flad randkant (x10). Der er foretaget glitning på inderside, rand og den øverste del af ydersiden. Et bugskår har en fod med en tilspidset, kvadratisk form (x11). Tolv bugskår med glittede striber kan formentlig sammenpasses med nogle af randskårene (x12). Dateringen af jydepotter er meget bred og de produceres lige fra 1500-tallet og helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Variationen på dem er bred, og i realiteten kan sammen type potte produceres gennem hele perioden. Stentøj Syv skår i stentøj er også fremkommet. Tre af dem er med stor sikkerhed rhinsk produktion fra Westerwald. Det drejer sig om et bundskår fra en potte eller kande (x13), et randskår (x14) og et bugskår (x15), som alle er lyst gråbrændte med saltglaseret inderside og yderside. Alle skårene har en karakteristisk Westerwald-dekoration i form af et blåt omløbende bånd, der er yderligere fremhævet med en let fremstående, omløbende kant. Denne type dekoration lader til at være meget populær i 1700-tallet Betegnelsen vådfund dækker i denne sammenhæng over genstande, der efter optagning er opbevaret i vand. Disse genstande vil behøve konservering, hvis de skal bevares for eftertiden ff i Bartels, Michiel, Steen in Scherven 2, 1999 Amersfoort og s. 348ff i Reineking von Bock, Gisela, Steinzeug, 1986 Köln. 17

18 Fig. 6 & 7. Stentøjsflaske med brun saltglasur (x16) (venstre) og lille stentøjsflaske (x17) (højre). To andre skår er samhørende og stammer fra en gulbrunt brændt flaske med mørk brunt saltglaseret inderside og en lys brunt saltglaseret yderside (x16) (Fig. 6). En stor del af flasken er intakt og der ses rester af en afbrækket hank. En lille gulbrunt brændt flaske med brun saltglaseret yderside (x17) er også bevaret i rimelig intakt tilstand (Fig. 7). Fra en større genstand er der fundet et lyst gråbrændt 3mm tykt bugskår af en stentøjsbeholder med grå, saltglaseret yderside (x18). Porcelæn Der er opsamlet et enkelt skår i porcelæn (x19). Det drejer sig om en lille cirkulær underdel med to bevarede udtrukne fødder. Underdelen er dekoreret med et påmalet omløbende bånd samt grøn bemaling. Formentlig er genstanden af dekorativ karakter og har muligvis været underdelen af en figur eller lignende. Kridtpiber Der er opsamlet to udekorerede stilke fra kridtpiber, begge med en diameter på 7mm (x20). Kakkelovnsrelief Der er fundet et hjørne af en rigt dekoreret kakkelovn af gulbrunt brændt ler (x21) (Fig. 8). Fragmentet er overtrukket med en metallisk skinnende glasur samt en grå blyglasur. Der er desuden rester af hvid mørtel i nogle af dekorationens dybere furer. Glas Der er opsamlet to skår i glas og en hel flaske. Et kraftigt bundskår og et skulderskår stammer formodentlig fra en vinflaske i grønt glas (x22) (Fig. 9). Flasken er hårdt ramt af glaspest. En hel mundblæst glasflaske i klart, let grønligt glas er formodentlig en blækflaske (x23) (Fig. 10). Flasken 18

19 har fire glatte sider og rundede skuldre. Højden er 183 mm og bunddiameter er 67 mm. Der er ingen inskriptioner. Lignende flasker dateres sædvanligvis til ca Fig. 8. Fragment af kakkelovn med metallisk glasur (x21). Fig. 9. Kraftigt bundskår fra vinflaske (x22). Fig. 10. Mulig blækflaske i grønligt glas (x23)

20 Opsamling fra opfyldslag i Z1004 Bemalet rødbrændt lertøj Der er fundet seks skår i rødbrændt lertøj med bemaling på (x25-x27). En stjert fra en stjertpotte er dekoreret med tykke hvide streger (x25) (Fig. 11). Et randskår fra et større fad eller skål er rigt dekoreret på indersiden med tyk hvid kohornsbemaling (x26). Bemalingen ses både som koncentriske bånd og hvide cirkler, og på bemalingen ses der detaljer udført i grønt. Over bemalingen findes en klar blyglasur. Rødbrændt lertøj Af rødbrændt lertøj er der fremkommet 17 skår. En bund af en potte har en indvendig mørk grøn glasur med diffuse grå streger og udvendigt en hvid pibelersbegitning (x28) (Fig. 12). Der er fundet tre randskår og et randskår med et hankefragment (x29-x33). Alle er glaseret indvendigt med klar blyglasur og to har samme blyglasur udvendigt (x32) eller blot på den øverste del af den udvendige rand (x29, x30). Et af sidstnævnte er desuden dekoreret med et indridset bølgebånd 1cm under randen (x29). Der er fundet to stjerter. Den ene stjert er af krum form og har en klar glasur på indersiden (x33) og en hvid pibelersbegitning på ydersiden. Den anden er af lige form og er på indersiden dækket af en grøngullig blyglasur, der er kraftigt varmepåvirket og sodet (sekundært brændt?) (x34). Fig. 11. Stjert med kohornsbemaling (x25). Fig. 12. Bund af potte med grøn glasur (x28). 20

21 Der er et bundskår og 9 bugskår. Fem bugskår fra potter er glaserede helt eller partielt på begge sider (x35-x39), og tre skår er kun glaseret på indersiden (x40-x43). Alle skårene har klar glasur eller nuancer af grøn og brungrønlig glasur. En større bund/bugskår stammer fra en potte med indvendig glasering (x44). Den har en afsat ringfod. Et enkelt bugskår er ubrændt og stammer muligvis fra en havepotte (x45). Gråbrændt lertøj Her er der fundet tre randskår fra to grå/sortbrændte lertøjspotter (x46, x47). Randen på begge randskår er udadbøjede og på det ene ses på ydersiden to omløbende indridsede furer (x47). Der forekom desuden en stjert (x48) samt et ukarakteristisk bugskår (x49). Skærven er ret porøs og i skåret ses flere stykker grove magringskorn. En datering for denne type lertøj kan i princippet være lige fra 1500-tallet og fremefter. Jydepotter Der er fundet et enkelt større randskår fra en tallerken af jydepotte-karakter (Fig. 13). Tallerkenen er 7mm tyk og er dækket med fladedækkende glitning på yder- og inderside (x50). Fig. 13. Skår fra jydepotteproduktion: tallerken (x50), randskår med indridset bølgebånd samt udekoreret randskår. 21

22 Fajance Der er opsamlet 13 skår i fajance (Fig ). Ti skår, heraf 8 randskår, er glaserede med hvid tinglasur og bemalet med blå dekoration. Tre af skårene har enten klar eller grå tinglasur på ydersiden (x51-x53). Bemalingen er på fem randskår udført som omløbende blå bånd og/eller sløjfebesatte ranker (x51-x55). Tre af randskårene stammer med sikkerhed fra tallerkener (x51, x52, x56). En af tallerknerne bærer en del af en påskrift med bogstaverne...ligt (x51) (Fig. 14). Et randskår er glaseret på begge sider med hvid tinglasur, men glasuren er blevet misfarvet pga. opholdet i jorden (eller sekundært brændt). Der skimtes et motiv i blå bemaling der forestiller et lavt, firbenet bord (x57). Et randskår stammer fra et hollandsk bukkelfad dekoreret med kineserier i blåt (x58). Det skal dateres til 1700-tallet. To bugskår er formodentlig fra lignende fade eller tallerkner (x59, x60). Fra yderligere en tallerken eller skål stammer et randskår med rødlige omløbende bånd på indersiden under randen (x61). Der er et bugskår med indvendig hvid og udvendig grå tinglasur. Skåret er dekoreret med et manganfarvet bånd på indersiden (x62). Et randskår stammer fra en hvid tinglaseret tallerken uden bevaret dekoration (x63) Fig Øverst til venstre ses en tallerken, muligvis fra Store Kongensgade Fabrikken, med del af bevaret påskrift (x51). Nedenunder tre randskår der nok også stammer fra Store Kongensgade Fabrikken. Skåret øverst til højre (x58) er fra et hollandsk bukkelfad af nogenlunde tilsvarende type, som illustrationen derunder (fra bruun-rasmussen.dk

23 Stentøj Fire stentøjsskår er opsamlet. Et af dem er med stor sikkerhed rhinsk produktion fra Westerwald. Det drejer sig om et bugskår fra en potte eller kande dekoreret med blåbemalet plastisk dekoration, som muligvis forestiller et våbenskjold eller lignende (x64). Desuden er der et større bugskår med grå saltglasur på ydersiden (x65) et bundskår med rødbrun saltglasur på ydersiden (x62) samt en flad hank med brun saltglasur på ydersiden (x67). Porcelæn Der er opsamlet et enkelt skår i porcelæn. Skåret er et randskår fra en underkop(?) i muligvis kinesisk porcelæn med et smalt, blåt omløbende bånd på indersiden (x68). Kridtpiber Fra kridtpiber er der opsamlet 16 fragmenter (Fig. 18). Elleve udekorerede stilke (x69), et fragment af et udekoreret pibehoved med spor af kraftig sodning omkring pibehovedets munding (x70), og fire dekorerede stilke (x71-x74) alle med en diameter på under 1cm. To stilke (x71, x72) er dekorerede med et rullestempel bestående af flere bånd med et takket stempel, en stilk har et bånd med sidestillede cirkler (x73) og på en stilk kan navnet (L)UCAS tydes (x74). Hovedparten af piberne er uden tvivl importeret fra Holland. Fig. 18. Kridtpibestilke og pibehoved fra Sankt Annæ Plads. 23

24 Fig. 19. Uglaseret ovnkakkel med kvindefigur i relief (x76) Griffel Der er opsamlet en enkelt skrivegriffel af hårdt skiffer med en diameter på 6mm (x75). Den er øjensynligt håndfremstillet og kan derfor dateres fra 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet. Et center for fremstilling af både tavler og grifler i Europa var byen Steinach i Thuringen i Tyskland. Her blev der fra 1600-tallet og langt op i 1900-tallet fremstillet grifler og tavler der blev eksporteret til hele verden. Mod slutningen af 1800-tallet blev produktionen mekaniseret. Kakkel Uglaseret fragment af ovnkakkel af rødligt ler med plastisk ornamentik (Fig. 19). Som ornamentik ses langs randen et snoet bånd og centralt på kaklen en reliefdekoration i form af en robeklædt kvinde, som i højre hånd holder et blankvåben (x76), måske en græsk Athene? Kaklen har rester af eisenfarve (kakkelovnssværte) i de dybere reliefdele. Datering ligger omkring Sten Et uretoucheret flintafslag (31 x 31mm) er slået med direkte teknik fra en bipolar afslagsblok (x77). Østersskal Der er fundet en enkelt velbevaret østersskal (x78). Tand/knogle En tand fra hest eller ko er også opsamlet (x79) samt et afsavet kohorn (x80). 24

25 Vådfund Til gruppen af vådfund hører en korkprop med en perforering i toppen, der viser at den har siddet i en flaske, og siden er blevet trukket op (x143) (Fig. 20). Et fragment af en simpel luse-kam er fremstillet af ben (x144) (Fig. 19). Et skafte-lignende redskab af tak eller ben er tilglattet, men er uden yderligere karakteristika (x145) (Fig. 22). Et af de mest spændende fund fra lokaliteten er en måle- eller vejepind af træ. Objektet er skåret af et enkelt stykke træ, hvori der med mellemrum er indridset tværgående streger. I den ene ende er vedhæftet en ring af kobber (x146) (Fig. 23). Der blev fundet flere forskellige typer af skosåler af læder (x148-x151). På en af skosålerne er bevaret en metalnagle som har været brugt til at holde en stakket læderhæl fast (x149) (Fig. 26). Et kendetegn fro 1700-årenes sko er, at de er symmetriske. Der blev ikke lavet en venstre og en højre sko fra skomagerens hånd han brugte den samme læst til begge sko. To større stykker udskåret, tyndt læder kan være rester fra skofremstilling eller dele fra en klædedragt (x147). Fig. 20. Korkprop (x143) Fig. 21. Benkam ( luse-kam ) (x144). Fig. 22. Tak- eller benredskab (x145). 25

26 Fig. 23. Målepind af træ (x146). Fig. 24. Lædersål med kantsyning (x148). 26

27 Fig. 25a & b. Del af lædersko med kantsyning (x150). Fig. 26. Lædersål med kantsyning og kobbernitte (x149). 27

28 Fig. 27. Sål af herresko med firkantet snude og snorrester i kanten (x151). Opsamling fra opfyldslag i Z1007 Bemalet rødbrændt lertøj Der er fundet 21 skår i rødbrændt lertøj med bemaling på. Disse stammer fra seks forskellige tallerkener (x81-x86) og seks forskellige potter (x87-x92). Et randskår fra en større tallerken er rigt dekoreret på indersiden med tyk hvid kohornsbemaling (x81) (Fig. 28). Bemalingen ses som serier af omløbende koncentriske bånd hvor imellem der er placeret hvide cirkler, Over bemalingen findes en klar blyglasur. Den klare blyglasur over omløbende koncentriske eller svungne bånd genfindes på flere andre skår (x82-x88). På tre skår fra potter er den hvide bemaling suppleret med detaljer udført i grønt (Fig. 29). Et randskår fra en potte er så kraftigt varmepåvirket/sodet at det er vanskeligt at erkende flere svungne bånd (hvide?) bånd under glasuren (x92). Rødbrændt lertøj Af rødbrændt lertøj er der fremkommet 23 skår. Ti af disse er bugskår mens resten er hanke, tæer, stjerter og randskår. En stjert fra en stegepande er kendetegnet ved en fed, skinnende klar blyglasur, der dækker hele stjerten (x93) (Fig. 30). Stjertens sider er bøjet op og samlet ved et let tryk midt på stykket. Glasurens farve varierer mellem gulligbrun og lys olivengrøn. To andre stjerter (x94, x95) og to tæer (x96, x97) har en klar blyglasur på indersiden og en sodet yderside, der viser deres brug over ild. 28

29 Fig. 28. Kohornsbemalede tallerkener (x81, x82) Fig. 29. Detaljer udført i grønt. Fig. 30. Glaserede stjerter fra stegepander (x93, x94) Et randskår fra en skål med profilerede inder- og ydersider er glaseret på begge sider (x98). Et bugskår ligeledes med glasur på begge sider er kraftigt varmepåvirket og den gulgrønne glasur på indersiden er krakeleret (x99). Et bugskår fra en tallerken har en lys gul glaseret inderside og en brunlig samt lys grøn glasur på ydersiden (x100). Der er fundet en profileret flaskehals i klar glasur med brune nistre (x101). Den øverste del af flaskehalsens inderside er også glaseret. Et hanke/randskår er fra en potte med indersiden glaseret i klar eller let gulliggrøn blyglasur (x102). Hanken er båndformet og dens øverste del er påsat pottens rand. 29

30 Tre randskår er glaseret indvendigt med en klar blyglasur (x103-x105) og det samme gælder tre bugskår (x106-x108). Flere af skårene er sortsvedne på ydersiden. Et enkelt bugskår, sandsynligvis fra en tallerken, er glaseret med en lys grøn blyglasur på indersiden (x109). Af uglaserede stykker findes et større fragment af en lille tallerken (x110) samt et skår af en havepotte, der muligvis har været sortbemalet (x111). Fajance Der er opsamlet 20 skår i fajance, som alle er glaserede med hvid tinglasur. Tolv skår, heraf 6 randskår, er yderligere bemalet med blå dekoration (x112-x119). Skårene har enten klar eller grå tinglasur på ydersiden. Bemalingen er enten udført som omløbende blå bånd og/eller blomster-lignende ranker (Fig. 31). Flere skår stammer med stor sikkerhed fra tallerkener (x112, x113, x114, x115) og bukkelfade (x116, x117). Der er yderligere et bugskår fra en skål (x118) og en hank med spiralmønster (x119). Et bugskår fra et bukkelfad er bemalet med et design i grå og sort streg, men det er ikke muligt at udrede motivets detaljer (x120) (Fig. 32). To bugskår fra en tallerken er dekoreret med et manganfarvet bånd og et lyst brunt slyngmotiv på indersiden (x121). To randskår er udekorerede, det ene fra en skål (x122) og det andet fra en tallerken (x123). Der er opsamlet et fragment der muligvis stammer fra en vase (x124) (Fig. 33). Det er dekoreret med lys blå, lys brun samt mangan-gule streger. Enden samt et omløbende bånd er ikke dækket af tinglasur. Et tykt fajance bugskår med to fremhævede blå omløbende bånd er muligvis fra en krukke (x125). Et hul i skærven (4mm diameter) er delvist fyldt med tinglasur, og er muligvis et hul lavet til montering af en metaldel (lampe eller lignende). Fig. 31. Randskår af tallerken med omløbende blå bånd. Fig. 32. Skår fra bukkelfade (x116, x117) fra Store Kongensgade Fabrikken (x120). 30

31 Fig. 33 & 34. Fajancetallerkener med blomstermotiv og motiv med streg-buer. Fig. 35. Bunden af dekoreret vase? i fajance (x124). Stentøj To stentøjsskår er opsamlet. Et randskår fra en kande eller et krus er fra den rhinske produktion fra Westerwald (x126) (Fig. 36). Skåret har en klar saltglasur og er dekoreret med blå omløbende bånd samt et riflet omløbende design. Et uglaseret bugskår er desuden opsamlet (x127). 31

32 Fig. 36. Randskår fra Westerwald-potte/kande (x126). Gråbrændt lertøj Her er der fundet et bugskår fra en grå/sortbrændt lertøjspotte (x128). Ydersiden af skåret er belagt med et fastbrændt materiale. Jydepotter Der forekom to kraftige randskår med fladedækkende glitning på indersiden (x129, x130) og et enkelt bugskår, der med hensyn til farve, skærv og glitning ligner randskårene (x131). Der er fundet et bugskår med glittet dekoration på ydersiden i form af et gittermønster (x132). Indersiden af skåret er ubehandlet. Yderligere et bugskår af tyndt gods (3-4mm) er glittet på ydersiden (x133) Porcelæn Der er opsamlet to skår i porcelæn. Begge er skår fra tallerkener eller underkopper i muligvis kinesisk porcelæn (Fig. 37). Det ene skår er dekoreret på indersiden med et blåt blomstermotiv og flere smalle, blåt omløbende bånd (x134). På det andet ses en detalje fra et ubestemmeligt motiv i blåt (x135). Glas Der er fundet en hals/skulder af en mundblæst, grøn flaske med konisk mundstykke med ring under (x136) (Fig. 38). Flaskehalsens indre diameter er 20mm. Mundstykket er ujævnt udformet og der ses adskillige bobler i glasmassen. To bundskår i grønt glas stammer fra bunden af en ret stor flaske (x137) og et brunt bundskår stammer fra en mindre flaske (x138). To flaskeskår er så angrebet af glaspest at de ikke kan beskrives nærmere (x139). Et enkelt stykke plant, grønt glas med udfaset kant må være et stykke vinduesglas (x140). 32

33 Fig. 37. Porcelænsskår fra kinesiske tallerkner (x134, x135). Fig. 38. Mundblæst flaske (x136). Kridtpiber Fra kridtpiber er der opsamlet to udekorerede fragmenter af stilke (x141). Østersskal Der er fundet en enkelt velbevaret østersskal (x142). 33

34 8.3 Sammenfatning og konklusion Der blev fundet flere bolværksforløb, der må have indgået i den gradvise inddæmning af området i takt med at pladsbehovet øgedes på kajarealet. Geddes kvarterkort fra 1757 og Sterms kort fra viser at området for udgravningen sig i havnebassinets hjørne, der tidligere fandtes mellem Larsens Plads og Kvæsthuskajen Undersøgelserne viser også, at der på arealet bagved bolværkerne lå massive affaldslag, som er deponeret mellem slutningen af 1600 tallet og første halvdel af 1700 tallet. Fundindholdet i lagene er meget stort, og bevaringsgraden af materialet er overordentlig god. Sammen med resultaterne fra tidligere udgravninger i denne opfyldszone, kan genstandsmaterialet give væsentlige informationer om aspekter af hverdagslivet, byens husholdninger, folks ernæring og hygiejniske forhold, erhverv og produktion, samt ikke mindst byens handelsforbindelser til hele verden. Fundene er mangeartede. Der blev fundet store mængder keramik og glas. Det rødbrændte lertøj udgør hovedparten af det keramiske materiale, men der er også mange andre typer af bedre kvalitet såsom fajancer fra Store Kongensgade-fabrikken ( ), fajancer af udenlandsk oprindelse samt kinesisk porcelæn. En formodet måle- eller vejepind af træ med isiddende kobberring er blandt de mere interessante genstande. Undersøgelserne på Sankt Annæ Plads har bidraget med konkrete data om placeringen og bevaringsgraden af de kajindfatninger der har været væsentlig elementer i det maritime milljø omkring Københavns Havn. Desuden har opsamlingerne fra de massive opfyldninger, der foretages omkring Frederiksstadens havneareal i 16- og 1700-tallet, bidraget med yderligere viden om den materielle kultur i 1700-tallets København. 8.4 Litteraturhenvisninger Bruun, C Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dens Historie, Mindesmærker og Institutioner, Del II. Erichsen, J Frederiksstadens første borgerhuse og deres placering, i Særtryk af Historiske meddelelser om København Årbog 1971, s Faber, T København før og nu og aldrig. Bind 6, Frederiksstaden og Nyhavn. København. Lorenzen, V Haandtegnede kort over København , København. Nielsen, O Københavns Diplomatarium. Samling af Dokumenter, Breve og andre Kilder til oplysning om Kjøbenhavns ældre Forhold før Sjette Bind, København. Nielsen, O Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV, Kjøbenhavn i årene , bog 2. Nielsen, O Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V, Kjøbenhavn i årene , bog 1. 34

35 Nielsen, O Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI, Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde , bog 3. Wingender, N.B Kvæsthuset det gamle hospital ved havnen. 9 Fremtidigt arbejde Der er efterhånden fremkommet adskillige bolværksforløb i området omkring Sankt Annæ Plads og Kvæsthuskajen. Ved fremtidige undersøgelser bør en sammenligning af udgravningsdata og detaljerede arkivstudier nu kunne kaste et rimelig præcist lys over bolværkernes udbygningsforløb i området. Muligheden for at etablere en horisontal stratigrafi i opfyldssekvenserne indenfor og udenfor de enkelte bolværker bør undersøges ved samme lejlighed. 10 Anlægsliste IntrasisID Type Beskrivelse Grøft Bolværk S11 Hammerbånd fra bolværk med tre taphuller 23x8x5 cm samt revler og to forsætningsbrædder. (?x16x3 cm). Desuden blev der fundet en stormpæl nord for anlægget. Z Stolpe Stolpe liggende vandret. Den oprindelige længde er ukendt. Tværsnit: 18x16 cm. Z Kajanlæg S Bolværk S Bolværk S13 Kajanlæg S10 består af bolværkerne S11-S14, som formentlig udgør to eller flere faser i anlæggets udvikling. Levn fra bolværk. Pælene er tilspidsede og måler 3,23x0,27 m med en spids på 0,90 m. Desuden var en del af revlerne bevaret og forsætningsbrædderne målte 2,45x0,27 og kunne følges langs bagsiden af bolværket. NNØ-SSV orienteret bolværk. Til dette bolværk er desuden fæstet et landanker, som går igennem bolværk S Z1000- Z1011 Z1011 Z Bolværk S14 NV-SØ orienteret bolværk, der løber parallelt med Grøft Z1004 s sydlige side. Z Stenansamling Stenansamling 0,40x1,22 m. Stenene havde et største mål på cm. Flere af dem var granit. Mod N var anlægget skåret af nedgravning til moderne rørføring. Om stenansamlingen fortsætter nedad vides ikke og anlæggets funktion er desuden uklart. Z Vand- /kloakkanal Vandkanal lavet af fyrretræsbrædder. Kanalen fremkom under gravningen og kunne senere iagttages i sydvestprofilen i grøft 2. Z Fotoliste IntraSIS Id Foto nr. Motiv Kontekst Set mod Fotograf Dato DSC_1782 Bolværk i grøft Z1000 S NØ NHA DSC_1783 Bolværk i grøft Z1000 S NØ NHA

36 DSC_1786 Detalje af bolværk i grøft Z1000 S NHA DSC_1791 Bolværk i grøft Z1000 S NØ NHA DSC_1792 Optrukne hjertepæle fra bolværk i grøft Z1000 S NHA DSC_1793 Optrukne hjertepæle fra bolværk i grøft Z1000 S NHA DSC_1795 Profil i grøft Z1000, østside SØ NHA DSC_1797 Profil i grøft Z1000, vestside NV NHA DSC_1801 Ophobning af sten i grøft Z1004 S NV NHA DSC_1802 Ophobning af sten i grøft Z1004 S NV NHA DSC_1805 Ophobning af sten i grøft Z1004 S SSV NHA DSC_1806 Ophobning af sten i grøft Z1004 S NNØ NHA DSC_1807 Ophobning af sten i grøft Z1004 S SSV NHA DSC_1809 Ophobning af sten i grøft Z1004 S SSV NHA DSC_1810 Grøft Z1004, overblik NV NHA DSC_1813 Grøft Z1004, bolværk S SSV NHA DSC_1816 Bolværk Grøft Z1004 S SSV NHA DSC_1817 Firkantet kanal igennem Bolværk S14 S SSV NHA DSC_1819 Firkantet kanal igennem Bolværk S14 S SSV NHA DSC_1822 Bolværk i grøft Z1004 S SSV NHA DSC_1825 Bolværk i grøft Z1004 S SV NHA DSC_1829 Optaget tømmer fra bolværk i grøft Z1011 S NHA Fundliste Bemærk: Alle fund er løsfund og der henvises derfor kun til den grøft hvori de er opsamlet. IntraSIS Id X-nr. Type Materiale Type Antal Vægt Grøft Sen rødbrændt, randskår, indv. glasering Ceramic Rimsherd 1 15,5 Z Sen rødbrændt, bugskår, indv. glasering Ceramic Vessel 1 13 Z Sen rødbrændt, bugskår, indv. glasering Ceramic Vessel 1 17,5 Z Sen rødbrændt, randskår, glaseret Ceramic Rimsherd 1 10 Z Fajance, hank, bemalet Ceramic Handle 1 11,5 Z Fajance, hank, bemalet Ceramic Handle 1 20 Z Fajance, randskår, bemalet Ceramic Rimsherd 1 15,5 Z Jydepotte, randskår Ceramic Rimsherd 2 60,5 Z Jydepotte, randskår Ceramic Rimsherd 2 50,5 Z Jydepotte, randskår Ceramic Rimsherd 1 98 Z Jydepotte, bugskår med ben Ceramic Pot 1 84,5 Z Jydepotte, bugskår Ceramic Pot Z Stentøj, bundskår, Westerwald Ceramic Mug/jug 1 218,5 Z Stentøj, randskår, Westerwald Ceramic Rimsherd 1 64,5 Z Stentøj, bugskår, Westerwald Ceramic Vessel 1 11 Z Stentøjsflaske, brunglaseret Ceramic Jug 1 909,5 Z Stentøjsflaske, brunglaseret Ceramic Vessel Z Stentøj, bugskår, gråglaseret Ceramic Vessel 1 73,5 Z Porcelæn, fodstand for figur? Ceramic Uncertain 1 14,5 Z Kridtpibestilke Pipeclay Clay pipe 2 5,5 Z Kakkelovnsfragment CBM 1 388,5 Z Glasflaske Glass Wine bottle 2 364,5 Z