Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
|
|
- Lise Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
2 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten Indledning Status for Muldbjergskolen Beretning for skoleåret 2010/ Skolens rammedata Præsentation af skolens stamdata Præsentation af skolens serviceniveau Præsentation af skolens planlagte undervisningstimetal Præsentation af skolens brug af linjefagsuddannede lærere i undervisningen Præsentation af skolens elevfravær Pædagogiske processer Muldbjergskolens vurdering af de pædagogiske processer Resultater Karaktergennemsnit ved afgangsprøven (FSA) Overgangsfrekvenser Vurdering af Muldbjergskolens faglige niveau
3 1 Kvalitetsrapporten Indledning Kvalitetsrapporten 2011 er den første efter den ny skolestrukturs ikrafttræden. Dette har naturligt givet anledning til overvejelser omkring, hvordan kvalitetsrapporten bedst giver indblik i kommunens skolevæsen samt, hvordan rapportens anvendelighed kan optimeres, således den kan fungere som et udviklingsværktøj for skolerne. Med udfordringsretten, der har betydet, at Hjørring Kommune har fået dispensation til at undlade udarbejdelse af kvalitetsrapporter for 2010 og 2012, er der givet det fornødne rum til, at overvejelserne kan udmøntes til en række ændringer i kvalitetsrapportens form og indhold, samt i selve processen rapporten udarbejdes i. Kvalitetsrapport 2011 er således et forsøg på at udvikle en ny form for evaluering, der ikke blot tilvejebringer data om skolerne, men i ligeså høj grad, gennem inddragelse af lærere og skoleledere, fremmer en evalueringskultur der bidrager til læring og udvikling og som en konsekvens heraf, samtidigt opnår en større grad af anvendelighed hos kvalitetsrapportens interessenter. Således er de to væsentligste ændringer i denne kvalitetsrapport: I den samlede kvalitetsrapport optræder i flere tilfælde data fra de enkelte skoler sammen med et samlet gennemsnit for kommunen. Dette for at give større indblik i spredningen imellem de enkelte skoler og derigennem tegne et mere nuanceret billede af det samlede skolevæsen. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at give et nuanceret og virkelighedsnært billede af skolernes pædagogiske arbejde ud fra enkle grafiske fremstillinger baseret på spørgeskemabesvarelser. Derfor er det Undervisningsområdets vurdering, at denne del af kvalitetsrapporten med fordel vil kunne udfærdiges på en mere fordelagtig måde. Der er for nærværende kvalitetsrapport derfor valgt en anderledes tilgang, som i højere grad end tidligere inddrager skolerne samtidig med, at der lægges vægt på dokumentation af det pædagogiske arbejde. Foruden disse to ændringer har etableringen af den nye skolestruktur resulteret i, at det i langt de fleste tilfælde ikke vil være retvisende at sammenligne med data fra tidligere år. Med enkelte undtagelser har dette derfor betydet, at Kvalitetsrapporten 2011 kan betragtes som en ny start, og de fleste tal i rapporten vil derfor først kunne sammenlignes med forrige års tal i de kommende kvalitetsrapporter. Af samme grund baseres flere opgørelser på budgetterede tal og planlagte aktiviteter, hvor det for fremtidige kvalitetsrapporter er hensigten, at opgørelserne skal foretages bagudrettet. Det er således hensigten, at Kvalitetsrapporten 2011 skal være et skridt i retning af en mere dynamisk evaluering, der kan danne grundlag for et konstruktivt samarbejde blandt skolevæsnets aktører, med henblik på at sikre eleverne høj kvalitet i deres skolegang. Tiden frem til den næste kvalitetsrapport i 2013 skal bruges til, på baggrund af erfaringerne fra denne rapport, at videreudvikle kvalitetsrapporten som et dynamisk evalueringsværktøj. Med ønsket om god læselyst. Karsten Poulsen Kst. Undervisningschef Muldbjergskolen 3
4 2 Status for Muldbjergskolen Beretning for skoleåret 2010/2011 Succeser og udfordringer på Muldbjergskolen En kæmpe succes er, at vi har fået nedbragt en stor del af vores gæld fra 3,7 millioner kroner ved udgangen af På halvandet år er det lykkedes, at komme så langt. Det har været en meget spændende proces at være en del af, hvor forældre og personale har været yderst samarbejdsvillige for at nå i mål på så kort tid. Dog har en del af planen været færre ledelsesressourcer. Derfor er der også blevet ansat to ledere mere i dette skoleår. Meget af den første tid har gået med at få lavet arbejdsrammen for den enkelte leder, så det er lettere som forældre og personale at vide, hvem man skal henvende sig til ved eventuelle spørgsmål, og at den enkelte leder kender sit ansvarsområde. Desuden bruger vi i ledelsesteamet tid på, at finde ud af, hvilke kompetencer den enkelte besidder menneskeligt og fagligt. Vi har benyttet os af en personlighedstest som hedder Belbin. Ved, at kunne kigge på resultaterne er vi blevet klogere på, hvad vi som team er gode til, og hvor vi som team halter lidt. Dermed kan dette også være en indikatorer for den enkelte leder, at finde ud af hvad ens udviklingsområder er som leder. Udfordringen som ledere og medarbejdere i dette skoleår går på, er at skabe læring og aflære læring, hvordan skabes denne læring så, når vi blandt andet skal arbejde med inklusionen og styrkelse af fase 3? Denne proces er så småt gået i gang, da vi er i gang med at skrive en masse ned omkring principper på skolen blandt andet omkring systematik i forhold til elevplaner, inklusion etc. Arbejdet med inklusion på Muldbjergskolen er sat i gang på et lærermøde i slutningen af september. Planen er at skabe indholdet i fællesskab (ledelse og medarbejdere) ud fra følgende køreplan : 1. Præcisering af de ydre rammer (input fra FLG-inklusion med html-oversigt) 2. Vores definition af begrebet inklusion 3. Afklaring af de værdier, vi lægger i vores inklusionsbegreb 4. Statusafklaring: Hvor er vi nu? Hvad gør vi allerede godt? Hvad vil vi udvikle? 5. efteruddannelsesafklaring: Inklusionsvejledere og medarbejdere generelt: Hvilken analysemodel vælger vi (fx ICDP, AI, LP )? 6. Muldbjergskolens implementering: Organisation, struktur, indhold, redskaber, pædagogiske konsekvenser m.m. Der er nedsat et inklusionsudvalg, og snarest i efteråret lægges en plan for, hvordan vi sammen arbejder med det som der skal foregå i praksis fra skoleåret deadline pkt. 5: Januar Deadline for pkt. 1 4: Sommeren Deadline for pkt. 6: Sommeren På Muldbjergskolen arbejder vi systematisk for, at sikre eleverne mest mulig udbytte af deres skolegang. Derfor har vi blandt andet fokus på samarbejdet omkring vores elever. Et tiltag er, at der årligt afholdes årgangs-/klasseteamsamtaler med nærmeste leder. På klasseteamsamtalen drøftes: Klassens årshjul, årsplaner, opgavefordeling i lærergruppen, tværfagligt samarbejde i klassen, klassens sociale liv, evt. elever. På årgangsteamsamtalen drøftes: Samarbejde på årgangen, tværfagligt samarbejde, årgangens klasser indbyrdes, evt. lejrskole (for 5. og 8. årgang). Udvikling af fase 3 er et politisk og lokalt mål. På Muldbjergskolen har vi derfor nedsat et udvalg bestående af lederen for området og fire lærere, der skal sikre en mere fleksibel og fortsat professionel overbygning, der motiverer eleverne. En af udvalgets opgaver er blandt andet at se på valgfagstilbud. 4 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
5 I OK afdelingen (G 2 eleverne) har vi i indeværende skoleår fokus på Sprog/kommunikation og den sociale træning, hvor skoledagen er tilrettelagt i en fast struktur med forudsigelighed og genkendelighed. Formålet er, at eleverne kan føle tryghed i forhold til skoledagens forløb. At udvikle de almindelige sociale spilleregler og udvikle venskaber eleverne imellem. Eleverne undervises individuelt og i små hold efter behov og kompetencer. I SFOen arbejder vi med Leg og Bevægelse og målet er at få glade børn, der er motiverede for at bevæge sig og være mere fysisk aktive. Et af de mange tiltag er, at alle børn er på legepladsen hver dag en time efter skoletid. Der er altid voksne på legepladsen, der er støttende i legene, ligesom deres funktion også er at være igangsættere af nye aktiviteter. Indendørs prioriterer vi musik og bevægelse højt og børnene nyder de mange sang- og bevægelsestimer i selskab med vennerne. SFOen har også søsat et projekt SkoleSport i samarbejde med skolen, som vi fastholder på tredje år. Konceptet er kort beskrevet en lærer og en pædagog, der sammen står for at motivere idrætsusikre børn til at være mere fortrolige med idræt og finde glæden ved at lege og dyrke sport sammen med andre børn. Vi fremmer mulighederne for at få et udvidet samarbejde med en eller flere idrætsforeninger. Jacob Borup Skoleleder Muldbjergskolen Muldbjergskolen 5
6 2.2 Skolens rammedata Herunder præsenteres en samlet opgørelse af skolens stamdata og gennemsnitlige serviceniveau. I Bekendtgørelse for anvendelse af kvalitetsrapporter[ ] 1 er disse data beskrevet som skolernes rammebetingelser. I forhold til tidligere års kvalitetsrapporter optræder der i nærværende kvalitetsrapport færre tabeller med data fra tidligere år. Dette skyldes, at det i mange tilfælde ikke vil være retvisende at sammenligne data fra før og efter etableringen af den nye skolestruktur. Kun i de tilfælde, hvor det for hele kommunen har været hensigtsmæssigt at sammenligne med tidligere år, er denne sammenligning bibeholdt. Ønskes en uddybende beskrivelse af opgørelsesmetoder mv., henvises til afsnittet Definitioner for kvalitetsrapport, der findes på Hjørring Kommunes hjemmeside Præsentation af skolens stamdata STAMDATA* 2011/12 Kommunegennemsnit 2011/12 Hvilke klassetrin udbyder skolen klasse - Antal spor 2-3 spor - Antal elever på skolen. Specialklasser ikke medregnet 510 elever 691 elever Antal elever visiteret til specialklasser 33 elever 49 elever Procent elever visiteret til specialklasser 6,1% 6,0% Antal elever der modtager undervisning med dansk som andetsprog 33 elever 56 elever Procent elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 6,5% 9,1% *Opgjort ved skoleårets start. ELEVER I SFO* 2010/11 Kommunegennemsnit 2010/11 Procent elever i SFO af de klassetrin hvor ordningen tilbydes 85% 75% *Dækker klasse. Tallene er opgjort 1. januar Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen Nr. 162 af 22. februar Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
7 2.2.2 Præsentation af skolens serviceniveau SERVICENIVEAU* 2011/12 Kommunegennemsnit 2011/12 Klassekvotient 20,4 elever/klasse 20,83 elever/klasse Antal elever pr. lærer 14,2 elever 13,63 elever Antal elever pr. computer 32 elever 11,14 elever Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning 29% 34,6% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr. Udgift pr. elev til undervisning kr kr. *Opgjort ved skoleårets start Præsentation af skolens planlagte undervisningstimetal Herunder er angivet, hvorvidt skolen overholder henholdsvis vejledende timetal og basistimetal. 2 I modsætning til tidligere kvalitetsrapporters opgørelser af overholdelse af minimumstimetal, opgøres i kvalitetsrapporten 2011 overholdelse af vejledende timetal. OVERHOLDELSE AF VEJLEDENDE TIMETAL* 2011/12 Overholdelse af vejledende timetal i fase 1 Overholdelse af vejledende timetal i fase 2 Overholdelse af vejledende timetal i fase 3 Skolen overholder det vejledende timetal Skolen overholder det vejledende timetal Skolen overholder det vejledende timetal *Opgjort ved skoleårets start på baggrund af planlagte timer. For at overholde basistimetallet skal skolen hvert år planlægge undervisning i minimum 600 timer for børnehaveklasse til 3. klasse og 660 timer for de resterende klasser til og med 9. klasse. OVERHOLDELSE AF BASISTIMETALLET* 2011/12 Overholdelse af basistimetallet Skolen overholder basistimetallet i alle tre faser *Opgjort ved skoleårets start på baggrund af planlagte timer. 2 Jf. Bekendtgørelse nr af 15. november 2006 Muldbjergskolen 7
8 2.2.4 Præsentation af skolens brug af linjefagsuddannede lærere i undervisningen Der har gennem de seneste år været fokus på at hæve andelen af linjefagsuddannede lærere i de enkelte fag. Desuden er hensigten med den nye skolestruktur, hvor fase 3 eleverne, med undtagelse af Vrå Skole, er samlet på et undervisningssted, at den enkelte skole i højere grad bliver i stand til at dække undervisningen med linjefagsuddannede lærere. Nedenfor vises en oversigt over den procentvise andel af undervisningstimer, hvor skolens elever undervises af linjefagsuddannede lærere fordelt på fag og faser. Lærere, som på anden vis har erhvervet sig tilsvarende kompetencer, indgår ikke i opgørelsen. UNDERVISNING VARETAGET AF LINJEFAGSUDDANNEDE LÆRERE* Fag Fase 1 Fase 2 Fase 3 Dansk 100% 100% 100% Matematik 88% 86% 100% Natur & teknik 25% 43% - Kristendomskundskab 63% 86% 100% Idræt 100% 100% 100% Musik 100% 100% 100% Billedkunst 88% 50% - Engelsk 100% 100% 100% Historie 100% 100% 100% Håndarbejde - 100% - Sløjd - 100% - Hjemkundskab - 100% 100% Tysk % Fysik/kemi % Biologi % Geografi % Samfundsfag % Fransk * Opgjort ved skoleårets start på baggrund af planlagte timer. 8 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
9 I det følgende angives i hvilket omfang de elever, som i henhold til specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog, kræver særlig hensyntagen eller støtte, undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende uddannelsesmæssige kompetencer. UNDERVISNING VARETAGET AF LÆRERE MED LINJEFAGUDDANNELSE ELLER TILSVARENDE* Fase 1 Fase 2 Fase 3 Specialpædagogisk bistand 100% 100% 84% Dansk som andetsprog 50% 50% 50% *Opgjort ved skoleårets start på baggrund af planlagte timer Præsentation af skolens elevfravær Opgørelsen i kvalitetsrapporten 2011 omfatter ikke de undervisningssteder, der er lukket som led i skolestrukturændringen. FRAVÆR* 2010/11 Kommunegennemsnit 2010/11 Fravær på grund af sygdom eller lignende 11,2 dage pr. elev 7,8 dage pr. elev Ulovligt fravær 0,4 dage pr. elev 1,3 dage pr. elev Lovligt fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 4,0 dage pr. elev 3,2 dage pr. elev *Opgjort på baggrund af tal for 2010/11. I beregningen er anvendt et gennemsnitselevantal ud fra elevtallet pr. henholdsvis og Muldbjergskolen 9
10 2.3 Pædagogiske processer Som det fremgår af indledningen, er dette års kvalitetsrapport et udtryk for en ændring af evalueringskulturen på undervisningsområdet. Den mest markante ændring omfatter evalueringen af de pædagogiske processer, hvor sigtet har været at give et dybere og mere nuanceret indblik i det pædagogiske arbejde ved at lade evalueringen indgå som et dynamisk redskab både for den enkelte skole, og i samarbejdet imellem skolerne og Undervisningsområdet. Processen har virkelig gjort, at vi er blevet klar over, at der er nogle ting, vi skal prioritere højere på vores skole. (Deltager i seminar) Evalueringsprocessen har været bygget op om tre seminarer, hvor repræsentanter for Undervisningsområdet og kommunens skoler i samarbejde med CEPRA 3 har udviklet en ny metodisk tilgang til evaluering af kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Det har været formålet at kombinere skolernes erfaringsbaserede viden med videnskabeligt funderede kriterier for at opnå en systematisk, dokumenterbar viden om skolernes pædagogiske arbejde. Det første seminar resulterede i deltagernes udvælgelse af temaerne skole-hjem-samarbejde, inklusion og undervisning, evaluering og læring. I overensstemmelse med de skolepolitiske mål, udgør disse rammen for evalueringen af de pædagogiske processer. Omdrejningspunktet for andet seminar var skolernes egen beskrivelse af arbejdet med de tre temaer på henholdsvis et strategisk niveau og et kerneydelsesniveau. Slutteligt sammenholdtes, på det tredje seminar, skolernes beskrivelser med en række videnskabeligt funderede kriterier med henblik på en vurdering af den enkelte skoles arbejde. Processen omkring arbejdet med de pædagogiske processer har skabt et rum for refleksion, nye idéer - og dermed grobund for udvikling på skolen (Deltager i seminar) Resultatet af denne proces, skolens egen vurdering af det pædagogiske arbejde, er gengivet i det følgende. Ønskes et overblik i forhold til hele den bagvedliggende proces, der danner baggrund for vurderingen henvises til Muldbjergskolens hjemmeside, hvor materialet vil være tilgængeligt. Dette er en helt ny måde at tilgå evalueringen af de pædagogiske processer og set i lyset af, at implementeringen af den nye skolestruktur i perioden har fyldt meget, har der været begrænsede tidsmæssige ressourcer til rådighed på skolen. Der udarbejdes en plan for, hvordan der i den kommende periode frem mod kvalitetsrapporten i 2013 vil blive arbejdet med at kvalificere systematisk evaluering og dokumentation i kommunens skolevæsen. 3 CEPRA Nationalt videncenter for evaluering i praksis 10 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
11 2.3.1 Muldbjergskolens vurdering af de pædagogiske processer Skole-hjem-samarbejdet Skole-hjem-samarbejdet skal sikre et tæt samarbejde mellem skolen og det enkelte hjem. Samarbejdet bygger på åben dialog og kommunikation, og derfor inddrages det enkelte hjem aktivt i barnets faglige, sociale og personlige udvikling i skolen. Der afholdes to årlige skole-hjem-samtaler samt et årligt forældremøde, som typisk placeres ved skoleårets start. Her deltager klasselærer og faglærere. Målet er et positivt, åbent og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde, som er præget af et højt informationsniveau og et fælles ansvar. Dette har afgørende betydning for elevernes udbytte af deres skolegang. Der er stor tilslutning til såvel forældremøder som skole-hjem-samtaler gennem hele skoleforløbet. Skolen oplever, at der er en stor opbakning fra forældreside til de arrangementer, som skolen inviterer til. Muldbjergskolen har formuleret et sæt forventninger til forældrene - disse findes på skolens hjemmeside. Udviklingspunkter er: Udarbejdelse af informationsfoldere til skolens forældregruppe. der arbejdes hen imod, at principperne udvides med: Der skal nedsættes klasseforældreråd i samtlige klasser. Skolebestyrelsen inviterer hvert år samtlige klasseforældreråd til et årligt dialogmøde. Muldbjergskolen 11
12 Den daglige kommunikation mellem skole og hjem sker via ForældreIntra, hvilket vi ser som en styrkelse, som både forældre og medarbejdere melder positivt tilbage på. Ved starten af dette skoleår er der satset på en mere informativ dialog fra skolens side gennem Skoleporten, hvilket har resulteret i væsentligt flere besøgende på Skoleporten. Inklusion Muldbjergskolen er kendetegnet ved at rumme en stor mangfoldighed af elever med vidt forskellige forudsætninger, idet skolen foruden en almendel også huser to specialklasserækker. Der er således skabt stor tradition for rummelighed, og vi har erfaring med kortere inklusionsforløb mellem elever i G1 og almendelen. Der er et godt fundament for inklusionsprocessen, og dette opleves blandt andet ved hjælp af den struktur, der muliggør et bredt samarbejde omkring elever i vanskeligheder. Der er en bred vifte af muligheder for støtte, samarbejde og vejledning gennem skolens kompetencecenter, hvor vi blandt andet har iværksat åben vejledning to gange om ugen, og i dette forum kan medarbejderne drøfte deres bekymring med kolleger med specialpædagogisk viden. Desuden har vi, som noget nyt, fået en trivselsperson, der skal støtte op om arbejdet med udsatte børn og unge og fungere som et bindeled mellem skole og hjem. Endvidere er der til kompetencecenteret tilknyttet læse- og matematikvejledere. Yderligere kan PPR inddrages, og der er mulighed for åben anonym rådgivning samt støtte fra det kommunale AKT-projekt. De tilgængelige rådgivningsfora er beskrevet i folderen Kompetencecenteret 2011/2012 hvem, hvad, hvor og fremgår af skolens mødekalender, der er tilgængelig for alle medarbejdere. Målet med øget inklusion giver skolen nye udfordringer. Derfor gennemføres i skoleåret 2011/12 et intensivt forløb omkring implementering af inklusion på Muldbjergskolen som en samskabelsesproces mellem medarbejdere og ledelse, og det er afgørende for processen at opkvalificere medarbejdergruppen. Målet med processen er At definere inklusionsbegrebet At give medarbejdergruppen medejerskab til inklusionsprocessen. For at fremme ovenstående forløb, er der nedsat et inklusionsudvalg, der skal være katalysator i processen, og vi har udpeget en tovholder i ledelsesteamet. Fremadrettet er målet at uddanne IT- og inklusionsvejledere. Undervisning, evaluering & læring Arbejdet med undervisning, evaluering og læring er, og vil, fortsat være et højt prioriteret fokuspunkt, som vi kontinuerligt arbejder med at gøre bedre. Et udviklingspunkt vil være en mere systematisk planlægning af klasse- og fagteammøder. Dette med henblik på tættere koordinering af undervisningsaktiviteter og evalueringsformer. Vi tager nye elevplaner i anvendelse, og der er udarbejdet forventningsafklaring for brug af disse mellem skolens ledelse og medarbejdergruppen. Den nye elevplan skal styrke målopfyldelsen for den enkelte elev, som inddrages aktivt i fastsættelsen af egne læringsmål. Der er udarbejdet procedurer for gennemførelse og afvikling af test og prøver. Herudover afvikles nationale test og afgangsprøver efter gældende regler. Der følges op på test og prøver samt på de enkelte klassers årsplaner ved en klassekonference med skolens ledelse. Vi finder det særdeles værdifuldt, at der dagligt, som en naturlig del af undervisningen, gives feedback fra lærer til elev. Alle medarbejdere er tilknyttet et faseteam, årgangsteam, klasseteam og fagteam. Fasemøderne opleves som et vigtigt samarbejdsforum. Der er nedsat et Pædagogisk Udvalg, hvor en koordinator fra hver afdeling, både skole- og 12 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
13 fritidsdel, deltager. Her arbejdes med faglige tiltag og pædagogiske processer gældende for hele skolen. For at sikre den løbende evaluering har vi nedsat et evalueringsudvalg, som har til formål at udarbejde en procedure, der skal sikre den optimale evaluering af den enkelte elev og klassen som helhed. Dette sker gennem dialog og samarbejde mellem lærere, ledelse og forældre. Det er vores vurdering, at Muldbjergskolen blandt andet er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, hvilket skyldes engagerede og motiverede medarbejdere og et godt teamsamarbejde, både i klasseteam, årgangsteam, faseteam og fagteam. Skolen har varierende undervisningsformer og -metoder, eksempelvis holddannelse på tværs af årgange, fokusuger, læse- og løbebånd samt en årlig emneuge. På efteruddannelseområdet har skolen satset på arbejdet med inklusion og læseløft. Desuden har børnehaveklasselederne været prioriteret med kursusforløb. Teamsamarbejdet er i stadig udvikling med henblik på at skabe en tættere koordinering af undervisningsaktiviteter og evalueringsformer. Muldbjergskolen 13
14 2.4 Resultater Nedenfor er skolens resultater gengivet i form af karaktergennemsnittet ved afgangseksamen (FSA) og overgangsfrekvenser fra 9. klasse Karaktergennemsnit ved afgangsprøven (FSA) KARAKTERGENNEMSNIT VED AFGANGSPRØVEN (FSA) 2008/ / /11 Kommunegennemsnit 2010/11 Vægtet kommunegennemsnit* 2010/11 Dansk (læsning) 4,0 5,3 5,5 5,7 5,4 Dansk (retstavning) 4,1 6,4 5,6 6,0 6,0 Dansk (skriftlig fremstilling) 5,3 5,2 5,6 5,9 5,6 Dansk (mundtlig) 6,4 7,3 6,7 7,1 6,5 Matematik (færdighed) 6,1 6,4 5,6 6,5 6,2 Matematik (problemløsning) 5,7 5,7 5,5 5,8 5,5 Engelsk (mundtlig) 5,2 6,6 6,0 6,4 6,1 Fysik/kemi 5,4 5,6 4,5 5,9 5,4 Gennemsnit 5,3 6,1 5,6 6,2 5,8 *Gennemsnittet er vægtet i forhold til antal afgangselever pr. undervisningssted Overgangsfrekvenser 2011 OVERGANGSFREKVENS FRA 9. KLASSE Muldbjergskolen 2010/11 Kommunegennemsnit 2010/11 Antal afgangselever, 9. klasse 42 elever 72 elever Overgang til gymnasiale uddannelser 33,3% 32,8% Overgang til erhvervsfaglige uddannelser 0,0% 5,4% Samlet overgang til ungdomsuddannelser 33,3% 38,2% Overgang til grundskolen (10. klasse mm.) 66,7% 59,8% Overgang til forberedende og udviklende aktiviteter 0,0% 2,0% 14 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011
15 2.5 Vurdering af Muldbjergskolens faglige niveau Ifølge Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde skal kvalitetsrapporten indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Vurderingen skal omfatte en angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Dertil kommer, at der særskilt skal udarbejdes en vurdering af den specialpædagogiske bistand og undervisning i dansk som andet sprog. Vurderingen sker på baggrund af skolens rammedata, resultater og pædagogiske processer. I den endelige vurdering lægges vægten på de pædagogiske processer, da det vurderes at være i denne del af kvalitetsrapporten der gives det mest nuancerede og retvisende billede af skolernes virke. Tillige har netop denne del været central i processen omkring kvalitetsrapporten. På baggrund af Muldbjergskolens rammedata vurderes det, at skolen overordnet ikke adskiller sig markant fra kommunegennemsnittet. Dog bemærkes det, at skolen markerer sig positivt på enkelte punkter i forhold til kommunegennemsnittet. a) Skolen adskiller sig markant ved, at størstedelen af undervisningen i, stort set alle fag, varetages af linjefagsuddannede lærere. b) Tillige varetages undervisningen i dansk som andetsprog samt den specialpædagogiske bistand, for størstedelens vedkommende af lærere med linjefagsuddannelse eller med tilsvarende kompetencer. c) Skolen tilbyder undervisning, i overensstemmelse med det politiske mål, efter det vejledende timetal i alle fag. Muldbjergskolen har en mindre udfordring i at hæve klassekvotienten, idet den ligger marginalt under de 20,6 elever pr. klasse, der er befordrende for et solidt økonomisk fundament. Muldbjergskolen har i arbejdet med de pædagogiske processer udarbejdet en vurdering af skole-hjem-samarbejde, inklusion og undervisning, evaluering & læring. Skolen giver udtryk for, at der eksisterer en velfungerende praksis for arbejdet inden for de tre temaer og arbejder aktivt for videreudvikling. Dertil kommer, at skolen arbejder med evaluering som et kontinuerligt og dynamisk redskab for at sikre den enkelte elev et højt fagligt udbytte. Dog vil det også fremadrettet være en udfordring at systematisere de pædagogiske redskaber for at sikre større stringens imellem det strategiske niveau og skolens kerneydelse. Muldbjergskolens resultater, i form af karaktergennemsnit, ligger marginalt under kommunegennemsnittet. I forhold til elevernes overgangsfrekvenser, bemærkes det, at færre elever vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse imens flere elever vælger grundskolen, set i forhold til kommunens gennemsnit. Ovenstående vurdering af skolens faglige niveau vil indgå i de skoleudviklingssamtaler, der som opfølgning på kvalitetsrapporten afvikles imellem Undervisningsområdet og den enkelte skole. Ud fra en helhedsvurdering af skolens faglige niveau er det Undervisningsområdets indstilling, at der ikke udarbejdes en handlingsplan for Muldbjergskolen. Muldbjergskolen 15
16 Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Hjørring Kommune Nørregade Hjørring Telefon info@hjoerringkom.dk
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereInterviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereFolkeskolen Kvalitetsrapport
Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mere5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereEkstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING
Læs mereProjektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010
Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereStoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mere