Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Transkript

1 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet ved tilsynsbesøgene 19. marts og 26. marts 2015 og på data, som jeg har fra skolen hjemmeside. 2. Konklusion 2.1 Generel konklusion vurderet i forhold til centrale krav Det er min helt klare og entydige vurdering: - at undervisningen på Ådalens Privatskole lever op til kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen - at undervisningen forbereder eleverne til et samfund med frihed og folkestyre - at skolen arbejder seriøst med elevernes alsidige personlige udvikling - at skolen anvender tidssvarende undervisningsmaterialer af høj faglig og pædagogisk kvalitet - at undervisningssproget er dansk med mindre, der undervises i fremmedsprog - at skolen lever op til forpligtelsen om undervisning i dansk som andet sprog, når der er behov for det - at skolen tilbyder specialundervisning til elever med særlige behov for støtte. Jeg bygger min vurdering på et studie af elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøver, observation af undervisningen, indblik i de anvendte undervisningsmaterialer samt på oplysninger, der er indsamlet ved interview med hhv. elever, lærere og ledelse. 3. Dokumentation Afsnit 3 indeholder den dokumentation, der ligger til grund for vurderingerne i afsnit 2. Dokumentationen er opdelt i underafsnit, der følger de fokusområder, som det lovbefalede tilsyn skal indeholde. 3.1 Vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og historie Jeg har studeret 9. årgangs karaktergennemsnit ved Folkeskolens afsluttende prøver (juni 2014), og en sammenligning af resultaterne, som eleverne fra Ådalens Privatskoles har opnået med landsgennemsnittet, viser, at 9. klassernes gennemsnit i hvert af de bundne prøvefag både ligger over det samlede landsgennemsnit og over gennemsnittet fra de frie grundskoler. Elevernes resultater ved afgangsprøverne er for mig ét af tegnene på, at undervisningen har den ønskede effekt, diversiteten i valg af metoder, materialer og organisationsformer spiller også en rolle i forhold til at skabe effektfulde læringsprocesser. Indtryk fra besøg i undervisningen Ved mine besøg i klasserne oplevede jeg en varieret og veltilrettelagt undervisning, hvor både lærere og elever generelt bidrog på et højt fagligt niveau. Jeg mødte lærere, der mestrede klasseledelse og elever, der bidrog aktivt til læringsprocesserne og som virkede motiverede for at lære. Jeg oplevede mange forskellige læringsmetoder og organisationsformer, og det var meget inspirerende at opleve læringsprocesser, der var understøttet af konkreter, kreativ brug af it,

2 eksempler på undervisning hvor elever med stor iver udarbejdede opgaver til hinanden, og elever som meget kompetente oplægsholdere, samt god deltagelse fra resten af klassen, og elever som høfligt spurgte om hjælp til at forstå ord i teksten, som de ikke forstod. Eleverne vurderer selv, at de generelt er gode til at tage medansvar for egen læring, og de fortæller, at der ikke er nogen, der ikke gider. Hvis der er elever, som ikke får arbejdet gjort, så bliver de presset af os andre, - og på den måde hjælper vi hinanden. Eleverne fortæller: Vi oplever meget aktiverende og involverende undervisning, fx forløb hvor vi beskriver fagene for hinanden og explore to learn med anvendelse af moderne teknologi. Vi inddrager også musiske elementer fx ved fremlæggelser, hvor vi kan fremstille musikvideoer. Lærerne er bevidste om, at elevernes standpunkt er over gennemsnittet, og de vurderer, at det skyldes skolens elevgruppe, elevernes indstilling til at lære og forældrenes opbakning til skolen. Lærerne påpeger også virkningen af den tidlige sprogstart, som bevirker, at pubertetsbørn ikke skal arbejde med tekster, der indholdsmæssigt er egnede for småbørn. Ledelsen giver udtryk for, at skolen har elever med meget forskellige forudsætninger, men selv om elevgruppen er mangfoldig, forventer ledelsen, at skolens løfteevne er så stor, at eleverne samlet scorer over gennemsnittet til afgangsprøverne. 3.2 Vurdering af om undervisningen står mål med hvad der almindelig kræves i folkeskolen Skolen følger de forenklede fælles mål som Undervisningsministeriet har udarbejdet, med undtagelse af de praktisk musiske fag, engelsk og tysk. Indtryk fra besøg i undervisningen På besøgene i klasserne oplevede jeg både klasseundervisning, gruppearbejde og individuel opgaveløsning. I nogle timer var klasseundervisningen dominerende, men de fleste undervisningstimer bød på et flot og varieret program med flere af følgende elementer: læreroplæg, elevoplæg, plenumdrøftelse, gruppearbejde, individuelt arbejde, arbejde med logbøger, værksteder, elevstillede opgaver og feedback. Lærere var gode til at anerkendte elevernes svar, også selv om svarene ikke var korrekte, fik eleverne et godt forsøgt med på vej. Eleverne giver klart udtryk for, at undervisningen på Ådalens Privatskole står mål med undervisningen i folkeskolen. Eleverne mener faktisk, at undervisningen står mere end mål med. Eleverne bygger deres vurdering på oplevelser fra fx brobygningsforløbene, hvor de møder kammerater fra folkeskolen. Eleverne mener, at de lærer mere på Ådalens Privatskole, fordi lærerne giver dem større udfordringer, og fordi de respekterer lærerne. Lærerne, fagteamene og årgangsteamene arbejder efter fælles mål, som også gælder for folkeskolen, og de betragter fælles mål som et minimum. Lærerne deler de fælles mål med eleverne og drøfter, hvordan de bedst kan indfri målene. Lærerne vil gerne arbejde endnu mere med at sætte synlige mål for hver elev for hvert tema.

3 Ledelsen oplever, at eleverne generelt har stor lyst til at lære, og de tager elevernes testresultater og karakterer ved afgangsprøverne som et tegn på, at undervisningen står mål med det, man kan forvente i folkeskolen. Ledelsen oplever, at de har en god fornemmelse for, hvad der sker på skolen. 3.3 Vurdering af kravet om, at undervisningen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre Skolen arbejder med fokus på frihed og folkestyre både i den daglige undervisning og i særlige temauger. Eleverne fortæller, at de har arbejdet med demokrati i forbindelse med Skolevalg, hvor de også havde besøg af en række ungdomspolitikere. Eleverne oplever, at arbejdet i elevrådet nytter, og at regler godt kan ændres. Elevrådet har et budget på kr. pr. halvår, og det disponerer de ved at spørge klasserne om ønsker til udstyr, inventar og fester. Eleverne planlægger selv Blå-mandag og oplever her, at de må indgå kompromisser for at nå frem til enighed om en fælles plan. Eleverne oplever, at de har meget indflydelse i undervisningen, de oplever også at de selv tager medansvar for deres egen læring fx i fag, hvor de arbejder med logbøger og selvvalgte emner. Lærerne vil gerne forberede eleverne til at blive en del af samfundet, og det gør de bl.a. ved at tage eleverne med ud i samfundet, i teateret, på naturskolen, på biblioteket o. lign. Eleverne skal ikke bare kunne læse en avis, de skal også have lyst til at læse avisen. Eleverne kan få indflydelse på indholdet i fagligfordybelse, og indenfor rammerne af fælles mål kan eleverne også få indflydelse på ugeplaner og årsplaner. I en periode hvor vi som lærere vurderede, at I-pad og telefoner tog overhånd, gennemførte vi en afstemning om, hvor ofte man måtte bruge I-pad og telefon. Via elevrådsarbejdet får eleverne mulighed for at afprøve demokratiske styreformer, og repræsentanter fra elevrådet har også deltaget i Ungebyrådsmødet i Ishøj kommune. Ledelsen har fokus på elevrådsarbejdet og prioriterer et fast budget til dette arbejde, som ledes af en elevrådskontaktlærer. Det er ledelsens ambition, at eleverne udvikler sig til engagerede samfundsborgere, og derfor besluttede skolen fx at deltage i Skolevalget, og i den forbindelse blev der afholdt et politisk møde med paneldebat blandt ungdomspolitikere. 3.4 Elevernes alsidige personlige udvikling Indtryk fra besøg i undervisningen Ved besøg i undervisningen oplevede jeg generelt lærere, der havde god kontakt til deres elever og som havde en god fornemmelse for den enkelte elevers behov. I en del af timerne fandt lærerne også tid og ro til individuelle tilbagemeldinger og rådgivning af enkelte elever.

4 Lærerne holder én til én samtaler med eleverne, hvor der både er fokus på det faglige og på trivslen. En elev fortæller: Man kan være lidt nervøs inden samtalen, med disse samtaler giver mulighed for at sige noget, som kan være problematisk at sige i klassen. Skolen har hvert år en uge, hvor der sættes fokus på sociale kompetencer, og i den uge er eleverne inddelt i grupper på tværs af årgangene. I overbygningen har klasser på tværs af årgangene fællesmøder. Disse arrangementer på tværs af årgange har til formål, at eleverne lærer hinanden at kende, - for kendskab skaber venskab. Eleverne tager på lejrskole hvert andet år. Eleverne fortæller: På lejrskolerne lever vi sammen og bygger bedre venskaber og lærer så meget! Efter en lejrskole føler man sig mere sikker, fordi man har knyttet bredere bånd til andre elever. Eleverne mener, at de gør deres bedste for at leve om til de krav og forventninger, som skolen har til dem. Eleverne fortæller, at det er lærerne, der bestemmer, men de har god føling med elevernes behov og ønsker. Det er lærernes vurdering, at alle elever har lyst til at lære, og at motivationen generelt er høj. For lærerne går trivsel og læring hånd i hånd. Der er lærernes prioritet, at alle børn bliver mødt, set, hørt og forstået, som den person de er, lærerne udtrykker, at det for dem handler om at opbygge gode relationer til elever, forældre og hinanden. Lærerne er meget bevidste om, at ikke alle elever har samme kompetencer, nogle elever har stærke faglige kompetencer, mens andre er stærkere på de sociale kompetencer. Lærerne er også bevidste om vigtigheden af, at se flere forskellige sider af hver elev, for jo mere man ser og forstår, jo bedre kan man løbende skabe nye billeder af børnene og planlægge udfordringer, der virker som passende forstyrrelser. Det er vigtigt for ledelsen, at skolen går på mere end ét ben, og derfor er der både fokus på den faglige undervisning, på kulturel dannelse ved fx besøg i Det kongelige Teater, og læring i naturen. Ledelsen vægter, at eleverne i temauger arbejder i grupper sammensat på tværs af klasser og årgange. 3.5 Underrettelse af elever og forældre om elevernes udbytte af undervisningen Eleverne får karakter fra 7. klasse. Lærerne fortæller, at der generelt er god forældrekontakt. Der afholdes minimum to skole/hjemsamtaler om året, det handler både om elev/lærer samtaler og elev/forældre/lærer samtaler, og disse samtaler har både fokus på elevernes faglige og personlige udvikling. Ved disse samtaler efterspørger lærerne elevernes vurdering af, hvad der er elevens stærke sider og hvilke sider, der halter. 3.6 Evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejdelse af en opfølgningsplan Skolens faste evalueringsprogram indeholder læseprøver hvert år på 1. til 5. klassetrin i november og maj, samt deltagelse i de nationale test. Lærerne fortæller, at skolen har en plan for, hvilke test og prøver, eleverne skal gennemføre. Opfølgning på prøve- og testresultater kan føre til møder med forældre, iværksættelse af

5 støtteforanstaltninger, indstilling til psykolog eller lignende hjælpeforanstaltninger. I test- og opfølgningsarbejdet trækker skolen på læsevejledernes kompetencer, og de gode erfaringerne med dette arbejde har resulteret i, at skolen pt. er ved at uddanne to matematikvejledere. En systematisk evaluering og opfølgning giver muligheder for at skabe overblik over, hvad der fungerer godt, og hvad der trænger til et løft. Resultater fra test og prøver følges tæt, og for at understøtte fokus på det faglige niveau deltager ledelsen i teammøder, hvor der sættes fokus på elevernes og klassernes testresultater. Ledelsen oplever, at læsevejledernes indsat fungerer godt og har tilført så stor værdi, at de er i gang med, at skabe samme model indenfor matematik, hvor skolen er i færd med at uddanne to matematikvejledere, og ledelsen overvejer, at disse tiltag skal efterfølges af uddannelse af vejledere i naturfag. 3.7 Undervisning i dansk som andetsprog Skolen har pt. ikke elever med behov for dansk som andetsprog. 3.8 Tilbud om specialundervisning Skolen har mulighed for at tildele støtte til enkelt elever. Støtten tildeles for tre måneder ad gangen. Støtten kan gives både i klassen og udenfor klassen. Støtten gives af lærere med særlige kompetencer på det aktuelle område. Ledelsen fortæller, at der er mulighed for at få støttetimer. Støtten gives primært i fagene dansk og matematik og i mindre omfang engelsk. Der gives i særlige tilfælde støtte til elever, der starter på skolen midt i skoleforløbet, og som ikke har haft tysk på den skole, som de kommer fra. 4.1 Fokuspunkter Som tilsynsførende ved Ådalens Privatskole er det min opgave, at holde fokus på og vurdere følgende 14 punkter 1. At vurdere elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og historie 2. At vurdere om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen 3. At vurdere om undervisningen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre 4. At registrere at undervisningssproget er dansk 5. At vurdere arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling 6. At iagttage undervisningen indenfor det naturfaglige, det humanistiske og det praktiskmusiske område 7. At drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med leder og lærere 8. At vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet 9. At føre tilsyn med omfanget af elever, der går til folkeskolens afgangsprøver, og omfanget af fritagelser 10. At føre tilsyn med skolens undervisningsplaner 11. At føre tilsyn med, at skolen regelmæssigt underretter elever og forældre om elevernes udbytte af skolegangen 12. At føre tilsyn med, at skolen regelmæssigt foretager en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen

6 13. At vurdere undervisning i dansk som andetsprog 14. At vurdere tilbud om specialundervisning. 4.2 Undervisningsobservationer Ved tilsynsbesøgene overværede jeg undervisning i følgende klasser: Klasse Fag 1.b Dansk 0.b Påske og gækkebreve 6.a Historie 9.b Historie 9.a Tysk 4. og 5. Faglig fordybelse/ forskellige værksteder 6.b Matematik 6.b Tysk 4.3 Interview med elever, lærere og ledelse Ved tilsynsbesøgene gennemførte jeg tre fokusgruppeinterview med hhv. elever, lærere og ledelsen. Formålet med interviewene er, at indsamle elevers, læreres og ledelsens syn på og vurdering af deres skole. Disse informationer bidrager til at give mig et mere nuanceret billede af skolen, end det jeg kan skabe udelukkende gennem iagttagelser.