Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010
|
|
- Ada Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det kræver, at der løbende opstilles ambitiøse målsætninger for digitaliseringen af Europa. Der kan med fordel fokuseres på fem nøgleområder for den videre udvikling af det europæiske informationssamfund: 1. Europa skal have en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse. Vi skal blandt andet have højere bredbåndshastigheder, udviklingen af mobilt bredbånd skal fremmes, og nye typer af indhold skal kunne håndteres, også på tværs af forskellige teknologiske platforme. 2. oktober 2009 Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Den europæiske befolkning skal have de nødvendige IKT-færdigheder, der er vigtige for at kunne begå sig i en digital verden. Samtidig skal det sikres, at der skabes åbne og tilgængelige IKT-løsninger, så alle kan få fuldt udbytte af de digitale muligheder samt aktivt bidrage til at skabe vækst og værdi i alle dele af informationssamfundet. 3. Et sammenhængende europæisk informationssamfund forudsætter høj sikkerhed og tryghed. Ellers vil Europa ikke kunne realisere potentialerne ved de digitale løsninger. 4. Udviklingen af det digitale Europa kræver relevant digitalt indhold og digitale tjenester, som skaber værdi for og efterspørges af borgere, virksomheder og myndigheder. 5. Europa skal sætte en grøn digital dagsorden og derigennem fremme en bæredygtig europæisk videnøkonomi. Anvendelsen af IKT skal være grønnere samtidig med, at Europa bruger IKT til at løse miljø- og klimaudfordringerne i andre sektorer. Med Europas hidtidige IKT-strategi, i2010, er der blevet lagt et godt fundament for et moderne europæisk informationssamfund. EU står nu over for vigtige udfordringer i forhold til at opbygge en sammenhængende digital økonomi. I en global konkurrencesituation er det afgørende for Europa at indtage førerpositionen på det digitale område.
2 I den kommende europæiske strategi bør der i særligt grad fokuseres på følgende områder: Digitale færdigheder Det vil i fremtiden være en helt afgørende parameter i den globale konkurrence om udviklingsmuligheder, investeringer og beskæftigelse, at den europæiske befolkning har digitale kompetencer på et højt niveau. Færdigheder bidrager til at sikre hele befolkningen bedre beskæftigelsesmuligheder og bedre mulighed for at deltage aktivt i samfundsudviklingen. Det drejer sig dermed i høj grad om at sikre Europas konkurrenceevne i forhold til USA og de fremadstormende økonomier i blandt andet Asien. Det er derfor påkrævet med et betydeligt fokus på såvel grundlæggende brugerfærdigheder som på mere skaberorienterede og kreative færdigheder. Det digitale indre marked Barrierer og begrænsninger for et velfungerende indre marked skal minimeres og fjernes. Det drejer sig blandt andet om forbrugerbeskyttelsestiltag, som kan fremme e-handel på tværs af landegrænser, eksempelvis en fælleseuropæisk mærkningsordning og forstærket fokus på beskyttelse af persondata. Men det drejer sig også om mulighederne for skabelse og distribution af digitalt indhold, betalingssystemer, sikre systemer til udveksling af e-handelsdokumenter, digitale identifikationssystemer, digital forvaltning på tværs af landegrænser og andre europæiske initiativer, som kan fremme interoperabilitet, innovation og samhandel i det indre marked. Koordination på tværs af alle sektorer er i den forbindelse altafgørende. Endelig vil et styrket EU-samarbejde om standardisering på IKTområdet også være med til at fremme virksomhedernes konkurrenceevne og sikre bedre services for borgerne. Udnyttelse af mulighederne i et åbent informationssamfund En stadig større udfordring for Europa er mangel på en kvalificeret arbejdsstyrke med essentielle kompetencer til at skabe fremtidens teknologiske løsninger. Videndeling, uddannelse og kompetenceopbygning er derfor vigtige og nødvendige redskaber for at styrke EU s konkurrenceevne. Flere og flere virksomheder baserer hele eller dele af deres forretningsmodel og innovationsprocesser på en aktiv anvendelse af det åbne internet. Nettet udgør en afgørende platform for iværksætteri og for udvikling af moderne og effektive offentlige tjenesteydelser. Ydelser der ofte er kreative løsninger med internationalt forretningspotentiale, tilpasset borgernes og virksomhedernes behov. Velfærd og offentlige tjenesteydelser Forventningerne til antallet af og niveauet for offentlige tjenesteydelser, blandt andet på sundheds- og ældreområdet, er generelt stigende samtidig med, at den europæiske arbejdsstyrke bliver mindre. Det er derfor afgørende, at Europa kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsninger, som kan bidrage til bedre velfærd. Effektivitetsforbedringer IKT-løsninger bør fremmes på områder, der giver mærkbare gevinster og merværdi som følge af effektivitetsforbedringer. Dette gælder ikke blot inden for administration, men også inden for eksempelvis sundheds- og velfærdsområdet. 2
3 Udviklingen og brugen af nye innovative IKT-løsninger vil bidrage til at hjælpe økonomierne ud af krisen og til at opfylde de langsigtede målsætninger for vækst og beskæftigelse, som er formuleret i Lissabon-strategien. For så vidt angår de ni konkrete områder, som Europa-Kommissionen har identificeret som relevante i en kommende IKT-strategi for Europa, kan der fra dansk side peges på følgende forhold: (1) Frigørelse af IKT som drivkraft bag den økonomiske genopretning og som hovedbidragyder til Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse. I rapporten The Impact of Broadband on Growth and Productivity, der er udarbejdet for EU-Kommissionen i 2008, fremhæves, at der er en tæt sammenhæng mellem etablering af højhastighedsinfrastruktur på den ene side og vækst og produktivitet på den anden side. Det er helt afgørende, at der sættes fokus på gevinstrealisering som følge af IKT, særligt i lyset af den nuværende finansielle krise. Resultatet af, at nye innovative informations- og kommunikationsteknologier udvikles og tages i anvendelse vil kunne give en positiv fremdrift og genopretning fra den økonomiske krise samt bidrage til at opfylde Lissabon-målsætningerne for vækst og beskæftigelse. Det er nu, at Europa skal arbejde sig ud af krisen, fremme sin globale konkurrenceevne og udvikle nye innovative løsninger. Samtidig skal der stilles konkrete krav til miljøforbedringer og en fremadrettet bæredygtig udvikling. Et grundvilkår for anvendelsen af IKT i samfundene er, at borgere og virksomheder har vished for, at infrastrukturen er robust og sikker. Flere og flere virksomheder baserer hele eller dele af deres forretning på anvendelse af nettet, det offentliges betjening af borgerne er i stigende grad afhængig af, at nettet er til stede, og endelig forventer borgerne i stigende grad, at nettet altid fungerer. (2) Styrkelse af IKT s rolle i forbindelse med overgangen til en mere bæredygtig økonomi med lavt kulstofforbrug. FN s Klimatopmøde, COP15, holdes i København i december 2009 med henblik på at drøfte en ny bindende aftale for reduktion af drivhusgasser. Klimaforandringerne er en af nutidens største globale udfordringer, og der er behov for, at alle midler tages i brug for at bidrage til en effektiv reduktion af CO2- udledningen. Anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi kan spille en ganske betydelig rolle i forhold til, hvordan nye ambitiøse mål for miljø- og klimaområdet kan nås. Anvendelsen af IKT skal være betydeligt mere energieffektivt end i dag. Endvidere skal IKT anvendes aktivt til intelligente miljø- og energieffektiviseringsløsninger inden for alle sektorer. Der er derfor behov for at forstærke indsatsen inden for grøn it både på europæisk plan og i medlemsstaterne. Det drejer sig blandt andet om forskning og udvik- 3
4 ling, udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger, fremme af nye forretningsmodeller samt benchmarkinginitiativer. Gennem digitalisering og effektivisering af offentlige tjenesteydelser samt gennem erstatning af traditionel møde- og rejseaktivitet med nye teknologiske løsninger, som for eksempel video-konferencer og web 2.0-værktøjer, er der mulighed for at opnå betydelige miljømæssige og rationaliseringsmæssige gevinster både nationalt og på europæisk plan. (3) Forbedring af EU s præstationer inden for IKT-forskning og -innovation. Europa skal sikres et industrielt og teknologisk førerskab inden for informationsog kommunikationsteknologi med henblik på at tiltrække flere investeringer og mere ekspertise til IKT-området. Dette vil være med til at løfte økonomien ud af den nuværende recession og sørge for, at Europa får fuldt udbytte af IKTudviklingen fremover. Målrettede investeringer i intelligente IKT-baserede løsninger bør spille en afgørende rolle i løsningen af store samfundsmæssige udfordringer som for eksempel klimaforandringer, bæredygtig udvikling og demografiske forandringer. I den forbindelse er det vigtigt at sikre de nødvendige økonomiske midler og menneskelige ressourcer til at løfte opgaven. Danmark støtter det nuværende stærke fokus på IKT-forskning og -innovation i det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) og opfordrer til, at Kommissionen er særlig opmærksom på, at der også tilvejebringes de nødvendige menneskelige ressourcer i medlemslandene til at udmønte midlerne i rammeprogrammet. Sidst er det vigtigt, at forskere inden for andre områder end IKT-området også kan understøtte deres forskningsarbejde med brug af den mest avancerede IKTinfrastruktur. Nye forskningsmetoder, der udnytter avancerede elektroniske databehandlingsressourcer og infrastrukturer har potentialet til at revolutionere den videnskabelige opdagelsesproces og skabe nye banebrydende indsigter på alle forskningsområder. Udviklingen af e-videnskab bør være et afgørende aktiv og redskab i de europæiske politikker for forskning og innovation. (4) Oprettelse af en økonomi, som er 100 % sammenkoblet via et højhastighedsinternet, der er åbent for alle. Det er centralt for den økonomiske genopretning i Europa, at etableringen af en effektiv og konkurrencebaseret højhastighedsinfrastruktur prioriteres højt. Det er ydermere væsentlig, at infrastrukturen til stadighed udvikles således, at den kan sikre, at Europa er godt rustet til at klare sig i den globale konkurrence. I Danmark har udbredelsen af bredbåndsinfrastrukturen været markedsdrevet, hvor det offentlige gennem en aktiv bredbåndstrategi har sikret gode rammebetingelser for udrulning af bredbåndsinfrastruktur. Denne tilgang til bredbåndsudvikling uden brug af statslige subsidier har været en stor succes, som blandt andet har medført, at Danmark har verdens højeste udbredelse af bredbånd. 4
5 Reguleringen bør være teknologineutral, og markedet bør bestemme, hvilke teknologier der er bedst til at opfylde et givet behov i konkrete områder. Den infrastrukturbaserede konkurrence bør understøttes yderligere. Dette vil give både bedre og billigere højhastighedsforbindelser til europæiske borgere og virksomheder. Det er helt centralt, at der er gode rammebetingelser, som giver incitamenter til at investere i højhastighedsinfrastruktur, samtidig med, at der sikres balance mellem infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence. Det er i den forbindelse af største betydning, at der på europæisk niveau løbende sikres adgang til de nødvendige frekvensressourcer til brug for især mobile bredbåndstjenester. Det er samtidigt vigtigt, at alle kan få adgang til højhastighedsinfrastrukturen. Den skal kunne understøtte kreativitet, innovation og økonomisk vækst, ligesom det er væsentligt, at der er gennemsigtighed med henblik på, at forbrugerne ikke lades i stikken. (5) Konsolidering af det indre onlinemarked. Der er behov for en større koordination af det indre onlinemarked på tværs af landegrænser, således at indhold kan tilgås uafhængigt af, hvilket land det er udbudt i. Digitalt indhold skal ikke begrænses af nationale grænser, men bør være tilgængeligt i hele EU. Dette vil medvirke til at styrke den kulturelle mangfoldighed samt et åbent globalt informationssamfund. Samtidig skal det sikres, at ophavsretten respekteres, og at rettighedshaverne dermed sikres en rimelig honorering. Generelt er det den danske regerings holdning, at rammerne for udbud af lovligt indhold skal understøttes markant. Det vil være et væsentligt element i bekæmpelsen af den omfattende piratkopiering. Anvendelsen af avanceret indhold er væsentlig for vækst og fremgang i Europa. Men det er en central forudsætning for, at borgere og virksomheder vil udnytte de digitale muligheder fuldt ud, at indholdet er sikkert at bruge, og at der er tillid til denne sikkerhed. Derfor er det helt centralt, at der på europæisk og internationalt plan samarbejdes om de globale udfordringer, herunder sikkerhed, spam, forvaltningen af internettet, bekæmpelse af piratkopiering, beskyttelse af privatlivets fred med videre. Et særligt område er mulighederne for at udbrede betalinger, for eksempel via mobiltelefonen, men også på tværs af forskellige teknologiske platforme, Hertil er der behov for et sæt af standarder på tværs af medlemsstaterne. Det bør være markedet, som træffer valget om, hvilke standarder, der er bedst at benytte. (6) Opmuntring af brugernes kreativitet. Det nye digitale habitat Internettet har givet mulighed for at brugeren kan udfolde sig kreativt. Brugerne er i dag i højere grad selv aktivt med til at skabe indholdet på internettet frem for passive modtagere af information. Internettet har udviklet sig til et velegnet værktøj til at fostre innovation og udvikling. Det er positivt, at Kommissionen 5
6 sætter fokus på forbrugernes rolle i forbindelse med skabelse og distribution af brugerskabt indhold. Den danske regering opfordrer Kommissionen til at analysere, hvorledes man i det ophavsretlige regelværk kan understøtte udviklingen af brugerskabt indhold til gavn for alle interessenter i videnøkonomien. Det er en væsentlig forudsætning for at fremme udviklingen af brugerskabt indhold, at IKT-kompetenceniveauet generelt styrkes i befolkningen. Det er også vigtigt, at der etableres klare rammebetingelser, som kan fremme lanceringen af nye forretningsmodeller for distribution af kreativt indhold via nettet. Det er samtidig et væsentligt element i denne udvikling, at brugerne respekterer andres rettigheder til indholdet på internettet. (7) Styrkelse af EU s position som en central medspiller på den internationale IKT-arena. EU s position på den internationale IKT-arena bør styrkes. Åbenhed og samarbejde på internationalt plan er væsentlig for internettets fortsatte succes. Der er behov for styrket udveksling af de bedste erfaringer på området, frem for at området underlægges regulering på europæisk niveau. Derved kan internettet bevares som en åben platform for innovation. Eventuelle indgreb bør være fuldstændig gennemsigtige og på ingen måde forvride konkurrencen eller hindre markedsadgang. Der bør arbejdes for, at alle har lige adgang til indhold, at køre programmer og bruge tjenester samt at tilslutte it-udstyr til internettet. Den danske regering tillægger en samlet EU-tilgang til forvaltningen af internettet stor betydning med henblik på bedst muligt at kunne varetage fælleseuropæiske interesser i et forum som Internet Governance Forum samt i den løbende dialog med tredjelandes regeringer. Samme tilgang bør endvidere tages i forbindelse med arbejdet i den private organisation Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), som varetager en række opgaver i forhold til drift og forvaltningen af internettet, herunder administration af internetdomæner. Den danske regering lægger vægt på gennemsigtighed og ansvarlighed i beslutningsprocesserne, samt at sikkerheden og stabiliteten i infrastrukturen sikres. Der skal være ytringsfrihed på internettet, som dermed skal være fri for censur og restriktioner. Samtidig skal der findes en balance imellem den uhindrede brug af internettet og muligheden for at gribe ind overfor ulovligheder. (8) Moderne og effektive offentlige serviceydelser stilles til rådighed og gøres tilgængelige for alle. En tidssvarende og effektiv digitalisering af offentlige serviceydelser, der modsvarer borgernes og virksomhedernes behov, er i dag et centralt fokusområde i en moderne offentlig forvaltning. Det er afgørende at fastholde dette fokus både med henblik på at øge anvendelsen af eksisterende services, udbrede digitalise- 6
7 ringen til nye serviceområder og at udnytte den teknologiske udvikling til at skabe nye typer af services. Der findes i dag en række af forskellige strategier, som regeringer kan bruge for at øge anvendelsen af digitale services, eksempelvis markedsføring, lovgivning (om obligatorisk brug af digitale kanaler), skabelses af incitament (gennem besparelse af tid og penge), standardisering (herunder fremme af åbne standarder) samt øget sikkerhed, tryghed, tilgængelighed og brugervenlighed. Den danske regering mener, at alle disse strategier er vigtige og kan tages i anvendelse på forskellig vis ud fra en konkret vurdering af den serviceydelse, der skal digitaliseres. Digital forvaltning handler ud over mere effektiv administration, også om at se på digitaliseringen af det offentlige som et middel til at skabe nye former for velfærd og serviceproduktion over for borgere og virksomheder, da der bruges mange ressourcer i serviceproduktionen. Digital forvaltning skal således både beskæftige sig med effektiv sagsbehandling og fokusere på den offentlige sektors serviceproduktion eksempelvis inden for sundhed, ældrepleje og i folkeskolerne. Udviklingen af teknologier til håndtering af brugergeneret digitalt indhold populært kaldet web 2.0 tilbyder også helt nye måder at designe offentlige serviceydelser. En web 2.0-tilgang i digitaliseringen af den offentlige forvaltning kan give yderligere effektiviseringsgevinster og værdi for borgere og virksomheder, men præsenterer også række nye udfordringer. (9) Udnyttelse af IKT til at forbedre EU-borgernes livskvalitet. Det en afgørende forudsætning, at alle borgere har de grundlæggende IKTfærdigheder. Undersøgelsen "The Economic and Social Impact of einclusion" fra marts 2009, som blev foretaget på vegne af Kommissionen, dokumenterer en ganske tæt sammenhæng mellem digitale færdigheder og økonomiske parametre som vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. At sikre borgerne de fornødne IKT-færdigheder er således en afgørende forudsætning for at sikre et endnu højere niveau af borgernes innovation, kreativitet og deltagelse med henblik på overgangen til en digital økonomi. Endelig kan innovative IKT-løsninger give borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser mulighed for at blive mere selvhjulpne. Disse løsninger kan således bidrage til at højne borgernes livskvalitet, samtidig med at menneskelige ressourcer i for eksempel pleje- og sundhedssektoren kan frigøres til andre opgaver. EU bør derfor også fremover have stor fokus på disse særlige typer af teknologier, som på samme tid giver øget livskvalitet til den enkelte borger, forbedrer adgangen til arbejdsmarkedet for potentielt marginaliserede grupper, giver mulighed for en bedre udnyttelse af offentlige ressourcer, og som har stor forretningspotentiale. 7
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse " En strategi for et sikkert informationssamfund Dialog, partnerskab, myndiggørelse
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereBeskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereMeddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod
Læs mereStatens strategi for overgang til IPv6
Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mere14209/17 ipj 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 20. maj 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereSmart Greater Copenhagen
Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereRetsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets
Læs mereBåde den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen
Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereKommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereKONKURRENCESTYRELSEN
KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereNy fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL
Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Vision En decentralt funderet offentlige sektor, der på en gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereGREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering
GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering Greater Copenhagen har meget at byde på. Vi har 4 mio. borgere, over 100.000 virksomheder og 17 universiteter i regionen.
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereEuropaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Bilag til brev til Europaudvalget af 19. november 2008 19. november 2008 Martin Salamon Dok. 66500/ps Telekom-pakken Rådet har indledt
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0199 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0199 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereFORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0313 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0313 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.
Læs mereEuropa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer
Læs mereDanmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig
Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle
Læs merePraktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?
Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0179 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg 26. maj 2016 Kommissionens meddelelse: EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020. Fremskyndelse
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0229 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0229 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.6.2005 KOM(2005) 229 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale
Læs mereDigitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje
Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereFølgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:
Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereHenvendelse til Europaudvalget om EU's tilgængelighedsdirektiv
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0615 Bilag 3 Offentligt Til medlemmerne af Europaudvalget Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, Danmark Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk
Læs mereRevideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik
Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereCompass Groups etiske regelsæt
Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,
Læs mereEuropaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt
Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mere24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor
Læs mereHovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011
Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20.
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.10.2006 KOM(2006)589 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. oktober 2006) Et
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereHøring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester
Se vedlagte modtagerliste Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Vedlagt fremsendes i høring Kommissions meddelelse
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereNotat PROGRAMBESKRIVELSE
IT OG DIGITALISERING Dato: 1. december 2015 E-mail: nami@balk.dk Kontakt: Nanna A. Milthers Sagsid: 85.11.08-P05-3-15 Notat PROGRAMBESKRIVELSE Baggrund Ballerup Kommune har konstateret, at kommunens borgere
Læs mere