Invepi flygtningeprojekt Genforeningen Sct. Georgs Budskabet 2020

Transkript

1 Medlemsblad for Sct. Georgs Gilderne i Danmark 2/2020 maj årgang Invepi flygtningeprojekt Genforeningen Sct. Georgs Budskabet

2 Kolofon: Sct. Georg er medlemsblad for Sct. Georgs Gilderne i Danmark Landsgildeledelsen: Indhold: Bladet udkommer 4 gange i 2020: Deadline Digitalt PostNord (pr. mail ca.) (udbragt senest) Forsiden: Mathius Lukwago fra Uganda er tidligere formand for ISGF. Her ses han sammen med et team af britiske gildebrødre, som er kommet til Uganda med bl.a. undervisningsmaterialer; læs mere om projektet side 7. Sct. Georgs Gilderne i Danmark Mikkel Bryggers Gade København K Sekretær: Pernille Lorenzen Telefon: kontoret@sct-georg.dk Bankkonto: reg.nr kontonr Telefontid: mandag - torsdag kl Redaktør: Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf.: redaktionen@sct-georg.dk Oplag: trykte eksemplarer (resten udsendes digitalt) Tryk: Jannerup Offset A/S ISSN: Bemærk: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter. Landsgildemester Helmut Werth Spejdergården Tydal, Tüdal 1 D Eggebek Sydslesvig Tlf (0) lgm@sct-georg.dk Landsgildekansler Kirsten Christensen Knud Anchersvej 109 A, 2610 Rødovre Tlf lgk@sct-georg.dk Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf lgs@sct-georg.dk 3 Hvor er den rette gildeånd? 4 Landsgildeledelsen arbejder 5 Internationalt 9 Mangler du hjælp 14 Sct. Georgs budskabet Opslagstavlen 18 Navnestof 20 Friluftsrådet Arrangementer på landsplan september 2020 Gildemesterstævne, Bygholm, Horsens september 2021 Landsgildeting (LGT) 2021, Middelfart Internationale arrangementer august 2020 udsat 29. Verdenskonference, Madrid, Spanien Grundet truslen fra Covid-19 er Verdenskonferencen udsat til 2021, datoen kendes ikke maj Nordisk-Baltisk-Træf (Nordic-Baltic-Sub-Region, NBSR) Selfoss, Island september 2021 Grænsetræf, Tydal, Sydslesvig 2022 Europakonference, Danmark Se også opdateret kalender på sct-georg.dk Vil du vide mere om de forskellige arrangementer så kontakt landsgildekontoret. Følg med på Facebooksiderne: Sct. Georgs Gilderne i Danmark og Sct. Georgs Gilderne debatforum. 2 I Zambia må de store gryder i brug, når der skal laves mad til mange Foto: Ami Password til er Mafeking

3 Hvor er den rette gildeånd henne? Paula Mikkelsen Landsgildeskatmester Mange af gilderne har ikke holdt gildeting endnu, da vi på grund af Covid-19 har aflyst næsten alle møder. Når I begynder at genoptage møder og gildeting, så vær opmærksom på at bankerne hvert år skal modtage et eksemplar af en underskrevet gildeledelseserklæring og et eksemplar af jeres gældende vedtægter (især hvis I har ændret i dem for nylig). Dette skal gøres af hensyn til, at bankerne skal være helt opmærksom på, hvem i gildet der kan udstede underskriftsrettigheder til gildets konti. For at gå over til noget andet: Hvor er den rette gildeånd henne? Når jeg læser mange af de mails, som vi modtager, tænker jeg tit over, hvor er det vigtigste nemlig sammenholdet og atmosfæren? Uden den bliver det et stykke pligtarbejde, som i mange tilfælde modstræbende bliver udført, bare fordi man nu engang er gildebror. Er vi glade for os selv, tolererer vi ikke, at andre er anderledes, skubber vi til dem? Her var det, at gildeånden kunne have hjulpet! Hvad er gildeånd? Jeg tolker den på følgende måde med et forslidt ord tolerance, have forståelse for andres meninger og ikke kun dyrke det, som passer bedst ind i ens eget egoistiske billede. Det er klart, at ikke alle gildebrødre kan gå aktivt ind for de forskellige opgavers løsning. Det er for nemt for forhenværende at komme med bemærkninger om, at sådan gjorde vi ikke i min eller min forgængers tid. Husk: - at den, der udfører noget, også kan lave fejl, - at den, der ikke udfører noget, ingen fejl laver, - a t det er bedre at udføre noget og af og til fejle, end ikke at udføre noget og ingen fejl at lave. Vis din anerkendelse overfor gildebrødre, der gør et arbejde, med et venligt ord engang imellem og vent ikke til nekrologen da er det for sent. Husk: - at den, der udfører noget, også kan lave fejl, - at den, der ikke udfører noget, ingen fejl laver, - at det er bedre at udføre noget og af og til fejle, end ikke at udføre noget og ingen fejl at lave. Paula Mikkelsen Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Landsgildeskatmester 3

4 Lidt om landsgildeledelsens arbejde Kirsten Christensen Landsgildekansler Sct. Georg nr. 1/2020 udkom i starten af februar 2020, landsgildeledelsen (LGL) havde ledelsesmøde den , Sct. Georgs Gildernes interne revisor Jørgen Jakobsen afgik ved døden den , og den gik den normale dagligdag i stå i Danmark. Covid-19 gjorde sit indtog. Og dette indtog af Covid-19 har naturligvis gjort et stort indtryk på os alle og har påvirket vores dagligdag helt utroligt efterfølgende. Ved LGL-mødet den havde LGL besøg af Fredslysets to repræsentanter Lene Skriver og Birthe Nohring- Agerskov, og Birthe Ømark besøgte os som International Koordinator (IK). Vedr. Fredslyset orienterede Lene Skriver LGL om forløbet i november Der havde været god deltagelse, og mange gilder er aktive. Fredslysudvalget har dog én bekymring: Hvem overtager, når dette bliver aktuelt? Spejderne? Distrikterne? Andre? Fredslysudvalget kunne også godt ønske sig en modernisering/løft af Fredslysideen, og det vil de arbejde videre med. LGL skulle have haft møde med spejderchef Mathias Faaborg, men dette møde er udsat på ubestemt tid. LGL håber, at vi ved Gildemesterstævnet 2020, kan debattere Fredslys, herunder en anden lancering. Årets tema for Fredslys 2020 er Fred overvinder grænser. IK Birthe Ømark orienterede om DISstævnet, men det er også udsat på ubestemt tid. 4 Europakonference 2022 arbejder IU på. Placeringen kan evt. være Rødding Højskole, Bygholm Scandic eller Grenaa Hotel. Men det orienterer IK Birthe mere om hen ad vejen. IK Birthe arbejder også på nedsættelse af et udvalg til disse opgaver. LGL arbejder p.t. med indholdet til GM- Stævnet i september Vi må så håbe, at vi kan afvikle det planmæssigt med henblik på Covid-19. Vi har endnu ikke modtaget noget bud på personer, som kunne tænkes at overtage jobbet som redaktør af Sct. Georg. Der MÅ findes en gildebror eller to, som kunne tænke sig at arbejde med denne opgave, og vi beder inderligt distrikterne om at se efter i egne rækker. Et opfølgende møde med Godthåb/ Nuuk gildets ledelse måtte desværre også aflyses og udsættes. På mødet skulle formalia arbejdes på plads, og ældre regnskaber underskrives. Vi ser frem til at dette kan foretages senere i Landsgildekontoret er stadig åbent, og Pernille svarer på mail og telefon, hvis I har spørgsmål. Som tidligere skrevet, havde LGL glædet sig til mødet med en af DDS spejderchefer Mathias Faaborg, men det må så afvente bedre virusfri tider. Vi er meget optimistiske vedrørende et samarbejde med spejderkorpsene, men må igen påpege, at Sct. Georgs Gilderne er nødt til at komme med forslag til et samarbejde og ikke bare vente på, at spejderne får brug for os. Et sådant samarbejde vil selvfølgelig binde distrikterne/gilderne, hvorfor vi som LGL er nødt til at få et overblik over, hvor vidtgående vi kan binde gildebrødrene til at stille op til opgaver. LGL har skrevet følgende til alle gildeledelser den : Kære gildeledelser Regeringen har opfordret til sammenhold ved ikke at være sammen og det er det vi vil gøre i den kommende tid. Landsgildeledelsen opfordrer alle gildeledelser til nøje at vurdere, hvorvidt et møde/gildeting/gildehal/arrangement skal gennemføres, udskydes eller aflyses. Alt med hensyntagen til deltagerne. Herunder hører også gildernes gildeting, og landsgildeledelsen opfordrer til, at også i denne situation følges regeringens indtrængende vejledning. Landsgildeledelsen anbefaler derfor, at gildeting 2020 udskydes til senere på året, og indsendelse af gildeledelseserklæring til landsgildekontoret udskydes foreløbig til Med venlig hilsen Landsgildeledelsen Ingen af os ved, hvornår tilstandene bliver normale igen, men indtil da må vi hjælpe og støtte hinanden, herunder også det at holde humøret oppe. Det er vi heldigvis gode til, så landsgildeledelsen vil ønske jer alle et dejligt forår, forhåbentlig med mange gode gilde-/gruppemøder i nær fremtid. Anvendte forkortelser: LGL Landsgildeledelsen IK International Koordinator DIS Distriktets Internationale Sekretær IU Internationalt udvalg GM Gildemester

5 Internationalt område Birthe Ømark International koordinator Om Sct. Georgs Gilderne i Danmark Et træf skal ikke beskrives det skal opleves NBSR-træf (træf i Nordisk Baltisk Underregion) i Selfoss, Island, er nu annonceret det bliver i dagene 27. til 31. maj. Mød nye og gamle gildevenner og oplev det skønne Island. Det spændende program indeholder et foredrag om Islands vulkaner og jordskælv, et besøg hos redningstjenesten i Selfoss, en sangaften med spejderne, en udflugtsdag med kultur-, historie- og naturoplevelser samt besøg på spejdercenter-hveragerði med de varme kilder, og på Tingvallasletten, hvor Altinget har sin oprindelse i 930. Endnu en udflugtsdag til Helliheiði det grønne kraftværk, eller fri leg til Selfoss på egen hånd. Ikke mindst afholdes den traditionelle skothellekastning. Vi skulle gerne fravriste islændingene trofæet denne gang!! Der var 60 danske deltagere, da Island afholdt træffet i Coronarelaterede ændringer Verdenskonferencen i Madrid er udsat til Datoen er endnu ikke kendt, men det bliver formentlig igen i august måned. Det betyder, at der vil komme nye tilmeldingsfrister, for dem, der stadig har lyst til at deltage. Fortæl om dit internationale engagement I dette nummer af Sct. Georg er et par spændende, personlige beretninger om deltagelse i eller oplysninger om spejder- og gildearbejdet ude i Verden om venskaber og kontakter. Hvis du har oplevelser, eller hvis dit gilde har kontakter eller små projekter, så del dem med os her i Sct. Georg. DIS-mødet IU arbejder frem mod DIS-møder (1-dagsmøder) henholdsvis øst og vest for Storebælt, som beskrevet i Nyhedsbrev Vi er en bevægelse for voksne også dem, der ikke har været spejdere, når bare de går ind for det, vi står for. Vi bygger på personlig udvikling, humanitært arbejde og støtte til spejderbevægelsen. Sammen er vi en del af et internationalt fællesskab, som bygger på de samme værdier som spejderbevægelsen. Vores mål er at arbejde for spejderidéen lokalt, nationalt og internationalt. Sct. Georg, vores forbillede, er en ridder, der uegennyttigt redder en landsby ved at kæmpe mod den onde drage. Betegnelsen gilde stammer fra middelalderen og blev brugt om sammenslutninger til gensidig hjælp og beskyttelse dannet af mennesker med fælles interesse. Lokale gilder findes over hele landet. Tag kontakt med os, så hjælper vi dig med at finde mere information og hjælper dig med at finde det nærmeste gilde. Besøg os på Vi udnytter dette udvidede format til også at kunne invitere GIM er med i denne omgang og glæder os til en spændende dag. Spejderidéen for voksne 5

6 Invepi flygtningeprojekt - Mathius Lukwago beretter om Flygtningeprojektet i Invepi, Uganda (oversat af Anne-Margrete Jessen (Ami), PR-området) Flygtningeprojektet blev præsenteret på verdenskonferencen for ISGF på Bali i 2017 som anbefaling fra Martine Levy, der havde et samspil med UNHCR's agentur i Genève, UNHCR anbefalede, at ISGF yder støtte til flygtninge, der kommer til Uganda fra Sydsudan, som en del af vores partnerskab med UNHCR, for at give husly til de mennesker, der ikke har et sted at sove. Projektet blev godkendt, og en fundraising til projektet blev lanceret på Bali. Opbygningen af projektet begyndte i juni i løbet af flygtningedagen 2018 i Invepi-lejren, Arua District, med det formål at opføre 50 hytter med plads til 4-6 personer pr. hytte. Medlemmer af Ugandas NSGF arbejdede meget hårdt på at rejse over euro for at fuldføre projektet. Den første fase af opførelsen af 35 hytter blev afsluttet mellem juni og august 2018, og de resterende hytter blev bygget i tiden marts Vi vil gerne udtrykke vores store påskønnelse og sige tak til alle de medlemslande, der har bidraget til muliggørelsen af dette projekt. Besøg og donation af det britiske team Det britiske team, der blev ledet af Dave og Jane, rejste til Uganda i december 2019 for at besøge flygtningebosættelsen og for at se hytterne blive bygget, men også for at aflevere de donationer, man havde indsamlet for at kunne give dem direkte på stedet. Det var en stor oplevelse at tale med børnene og de mennesker, der bor i bosættelserne. 6 Børnene fra flygtningebebyggelsen flankeret af den britiske delegation Træplantningsaktiviteter Træer for fremtiden i Uganda (en lokal non-profit velgørenhedsorganisation) donerede unge træer, planter og frø til familier i flygtningenes bosættelser. Disse træer er beregnet til at hjælpe folk i bosættelserne med at fremskaffe brænde til husholdningerne, men også til at fremskaffe rafter og sheltere, som mangler i bosættelserne. Ugandas regering under premierministerens ledelse giver alle flygtningefamilier et stykke jord, hvor de kan bygge deres hytter og også bruge jordloddet til at dyrke lidt fødevarer til familierne ved hjælp af de donerede planter og frø. En af de flygtningehytter, der blev opført Mathius Lukwago bor i Uganda og er forhenværende formand for og nuværende medlem af ISGFs Verdenskomité. Han er grundlægger af The organic Initiatives Uganda, formand for Uganda Cycling Federation, ejer og grundlægger af Baclo Bamboo Bikes og landsformand for People Planet and Trees Uganda. Anvendte forkortelser: ISGF International Scout and Guide Fellowship (den internationale sammenslutning af tidligere spejdere) UNHCR FNs Flygtningehøjkommissariat NSGF National Scout and Guide Fellowship (Den nationale afdeling af ISGF, hvilket vil sige Ugandas gildebrødre).

7 Gildearbejde i Zambia Beretning om nogle af de humanitære tiltag, Sct. Georgs Gilderne i Zambia er involveret i. Mary Nachilongo Nambela er det, der svarer til landsgildemester, for Sct. Georgs Gilderne i Zambia. Mary Nachilongo Nambela President for NSGF i Zambia Nogle af vores NSGF (National Scoutand Guide Fellowship)-medlemmer og jeg overtog fadderskabet for mere end 175 børn i et sårbart samfund for det meste manglede børnene begge forældre og blev passet af familiemedlemmer, f.eks. gamle bedsteforældre. I 2018 indsamlede vi tøj, sko, undertøj og sokker. Vi købte også skolebøger, så børnene kunne lære at læse og skrive. Denne særlige skole har et ernæringsprogram, idet der indsamles penge og købes og tilberedes mad, så de forældreløse børn kan spise i pausen kl. 10 og få frokost, inden de forlader skolen for at gå tilbage til deres hjem. har voldt problemer, da børnene var nødt til at krydse en travl vej, og flere elever blev dræbt af bilister, når de krydsede vejen for at komme til skole. Vi tog derhen og fandt ud af, at der var stort behov for, at det nationale NSGF Oversættelse/fotos: Anne-Margrethe Jessen (Ami) gik ind og ydede hjælp til at støtte skolen, og at det var nødvendigt at købe skoleudstyr som bøger, undervisningsmaterialer og generelle byggematerialer. Vi fortsætter dog stadig projektet med at plante frugttræer og andre træer. Det var et meget tilfredsstillende tiltag, og vi håber, at vi kan finde et mere permanent ernæringsprogram ved hjælp af organisationer, der kan påtage sig denne opgave for os, og vi vil da supplere, når vi er i stand til det. De zambianske gilder har været i gang med træ- og frugttræplantning i nogle områder af Lusaka, og for nogle måneder siden begav vi os til et landdistrikt kaldet Chongwe, der ligger omkring 2 timers kørsel fra Lusaka. Her har de zambianske pigespejdere sammen med Rotary Zambia bidraget ved at bygge en skole for grundskoleelever, der ikke har råd til at gå i skole i den almindelige offentlige skole. Denne skole blev dog senere opgivet, idet den gik konkurs og ikke fik meget hjælp fra landdistrikterne. Forældrene valgte at sende børnene til en ny statsskole i nærheden, men det 7

8 Øverste: I Kenya har medlemmer af gildet en uniform syet af tilsvarende stof, som vist her til venstre. Modellen vælger man selv, som man har lyst og facon til. Rita Farum Sæby Gildet Mandag den 9. marts 2020 var en god dag på trods af alle faresignaler fra hele verden, for da havde jeg besøg af Anne Barangi, Trefoil Guild, Kenya, i haven ved Park Place Hotel i Nairobi. Vi havde en god eftermiddag sammen, hvor vi diskuterede løst og fast, bl.a. vores nedlukkede opgave vedrørende det at skaffe penge til Spejdercentret i Kimalel. Lokalt hjælpearbejdet i Kenya er bygget anderledes op end her i Danmark. For at starte ved spejderlivet, så er det altid knyttet til en skole og er ikke selvstændigt organiseret som her. Derfor er spejdercentret i Kimalel også bygget op som et projekt mellem Trefoil Guild, den lokale kirke og andre interessenter i lokalområdet, og det samme gør sig gældende for alle de projekter, som Trefoil Guild er involveret i. Det betyder ikke, at man har bedre tilgang af penge, blot at man er flere om opgaven. Omkring Kimalel projektet har man stadig et stort ønske om telte, idet det er et stort ønske blandt spejderne at få lov til at sove i telt. Det med at færdigbygge området er mindre vigtigt lige nu. Anne oplyste mig om, at de ønskede telte med fast bund indkøbt i Kenya, dels fordi de kendte disse telte, som var produceret til at holde under de 8 specielle klimaforhold, der er, og dels fordi det er nemmere at skaffe vedligeholdelses udstyr, når telte er fremstillet i Kenya. Hun ringede og fik oplyst, at i 2011 havde man fået sig forhandlet frem til en pris på KSH (svarer til DKK i 2020). Findes der gilder i Danmark, som kunne tænke sig at række en hjælpende hånd? Anne fortalte også, at gildet var i gang med opstart af et nyt projekt i slummen i Kibera, Nairobi: Uddannelse af bedstemødre, så de kunne få en indkomst til forsørgelse af forældreløse børnebørn, ud fra det slogan, at når du bruger dine hænder, kan du brødføde dine børnebørn. Disse bedstemødre har ofte fået ansvaret for børnebørnene, fordi forældrene er døde af AIDS, som stadig er et problem i slummen, da de voksne ikke har råd til medicin. Bedstemødrene skal bruge gamle færdigheder, som at flette og andre ting lært tidligere i livet. Fletteteknikker kan bruges til at lave kurve, tasker og andet, som kan sælges og give en indtægt. De skal også have anden uddannelse i projektet for eksempel regnskab. Mange af de nye færdigheder skal læres gennem andre bedstemødre, frivillige og hentes hjem fra andre projekter, hvor gildet er involveret. Nederst: Anne Barangi Også her samarbejder gildet med lokale partnere, som kirke, socialarbejdere, frivillige og andre. Projektet er i øjeblikket på organisationsstadiet, men behøver, når de er klar til at starte, penge til materialer. Kirken vil lægge plads til. Fremover er planen, at det efter start skal hvile i sig selv. Man forventer at oplære 50 bedstemødre ad gangen. Også til dette projekt vil man gerne have telte, idet man vil søge Rotary om økonomisk støtte, så børnene kan transporteres uden for slummen til en oplevelse med overnatning. Det er godt et komme ud i verden og se, hvad andre får ud af deres gildeløfte.

9 Vi har et godt tilbud til alle gilder, som endnu ikke har en hjemmeside: En enkel og gratis løsning. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Dit gilde kan få sin helt egen hjemmeside, UDEN DET KOSTER EN KRONE. Tilbuddet retter sig først og fremmest mod de gilder, som endnu ikke har deres egen hjemmeside, men alle gilder er selvfølgelig velkomne. På internetadressen har en række gilder allerede deres websted, men der er plads til mange flere. Ukompliceret Hele idéen går ud på at kunne tilbyde gilderne en internetløsning, der ikke kræver de store edb-kundskaber. Faktisk kan dit gildes sider laves så enkle, at den løbende vedligeholdelse stort set svarer til almindelig tekstbehandling. Er I til lidt mere end det, kan der bygges lidt mere avancerede funk tioner på. I skal blot selv være i stand til at stå for vedligeholdelsen. Indholdet I bestemmer selv, hvilke typer sider I vil have med, og hvad de skal indeholde. Der er mange umiddelbare muligheder, f.eks. hvem er vi. En kort præsentation af gildet. Gildeledelse og kontaktpersoner. Årsprogram. Næste arrangement. Beretninger (og fotos?) fra arrangementer. 4 Links til f.eks. distrikt, landsgilde, spejderkorps, lokale spejdergrupper mv. Det er reelt kun fantasien, der sætter grænser. Hvad gør vi nu? Det hele starter selvfølgelig med, at I i jeres gilde beslutter, om det er noget, I vil benytte jer af. Hvis svaret er ja, så skal I som det næste gøre jer tanker om indholdet: Hvor mange og hvilke sider, hvilket indhold, hvem er målgruppen. Skal det være rettet mod omverdenen, egne gildebrødre eller begge dele. Hvad skal jeres nye hjemmeside gøre for jer? Redaktør: Hvem skal stå for vedligeholdelsen og være den, der skal være kontaktperson til landsgildets webmaster. Når det er på plads, så skriv til webmaster@sct-georg.dk og få sat arbejdet igang. Vær dog forberedt på, at der kan opstå lidt kø ved indgangen. Melder der sig mange gilder på én gang, må opgaverne jo løses i den rækkefølge, de kommer ind. Hvad koster det? Gratispakken Webadresse Sider i eget underområde på Omkostninger (hvis man vil have helt egen webadresse, f.eks. Registrering: kr. 70,00 Årlige omkostninger (periodegebyr DK-Hostmaster og domæneadministration). Under kr. 200,00 Hvad leverer landsgildet: Oprettelse af websider efter aftale med dit gilde. Hvad skal I selv gøre: Når siderne er oprettet, skal I selv stå for den løbende vedligeholdelse. I den enkleste form svarer det rent computermæssigt (næsten) til almindelig tekstbehandling. 9

10 Da den danske spejderbevægelse kom til Sønderjylland Tysklands nederlag i Første Verdenskrig banede vej for genforeningen, men det åbnede også for spejderbevægelsens indtog i det sønderjyske og i sidste ende også for gildebevægelsens start uden for København. Sct. Georg tager dig med på et lille krydstogt i gamle arkivalier. 1. Optakten 2. Afstemningen 3. Det tager fart I årene efter 1909 havde mange danske unge i Nordslesvig gennem besøg i og fra Danmark stiftet bekendtskab med den spirende danske spejderbevægelse. En del af dem havde også følt sig tiltrukket af de tyske Wandervögel, som i slutningen af 18-hundredetallet var startet i Steglitz i Berlins sydvestlige udkant. Organisationen stod med fokus på naturen som et modstykke til den stigende industrialisering. Den tyske organisation var dog ikke populær hos de danske forældre, og ved besøg nord for Kongeåen havde de unge også lært den danske spejderuniform at kende. Interessen for samarbejde blev gengældt fra dansk side. Afstemningen blev en milepæl for de sønderjyske spejdere. I Aabenraa Statsskoles årsskrift fra 1945 kan man bl.a. læse ordene fra en journalist, der var i byen for at dække begivenheden: Efter afstemningerne kunne man frygte, at den sønderjyske spejderbevægelse mistede pusten, men det var ingenlunde tilfældet. Sønderjyske Division blev dannet med 500 spejdere fra troppene i de sønderjyske byer og med Hans Hartvig-Møller som divisionschef. Han boede godt nok i København, men som en af den danske spejderbevægelses absolutte pionerer skulle han fungere som divisionschef, indtil alt var faldet på plads. Allerede i 1918 tog nogle Aabenraadrenge sagen i egen hånd og lavede en lejrplads i Nørreskov nord for byen, men det faldt ikke i god jord hos de tyske myndigheder, og aktiviteten blev forbudt. Udviklingen lod sig imidlertid ikke stoppe, og i april 1919 blev den første sønderjyske trop startet i Tønder. To måneder senere fulgte Haderslev efter. Det danske Spejderkorps korpslejr i 1919 på Hindsgavl skubbede yderligere til udviklingen. Spejderne i de sønderjyske byer blev inviteret, og der deltog også en del drenge fra Aabenraa. Hver sønderjysk dreng fik en uniform foræret af korpset, og Danmarkssamfundet donerede faner. Korpslejren besøgte under lejren Dybbøl. Man sejlede til Sønderborg og gik i samlet flok til skanserne, hvor man overnattede i telt og bivuak. Umiddelbart efter lejren startede den første spejdertrop i Aabenraa, og i oktober samme år så den første pigespejdertrop dagens lys. Hos drengene fulgte 2. Aabenraa efter i starten af I Flensborg blev Dansk Spejderkorps Flensborg oprettet allerede i Baggrundsbilledet: 1919: Dampskibet Feodora anløber Sønderborg med korpslejrdeltagere fra Hindsgavl. Foto: arkiv.dk Kilder: Aabenraa Statsskole, Årsskrift 1945 Arkiv.dk Spejderwiki.org Sct. 2 Georgs Gilderne i Danmark, jubilæumsskrift 2013 Størst Betydning fik Spejderne under Afstemningskampen. De var med i alle Demonstrationstog og de bidrog ved Deres færden til at give baade de hjemmehørende og Gæsterne et stærkere indtryk af Aabenraas Danskhed. De var utrættelige Hjælpere alle Vegne, hvor det bristede paa voksen arbejdskraft. De var flinke Ordonnanser for Afstemningsbureauet og paalidelige Kurerer med Dokumenter over Grænsen; de var ivrige Vejvisere for de tilrejsende, efterhaanden som de kom. Alle, der overværende Valgtravlheden i Sønderjylland, vil have bevaret Erindringen om de smaa kvikke og hjælpsomme Spejdere ikke som Reservetropper, men som smaa Kernetropper, der gjorde et probert Stykke Arbejde for at bjerge vort gamle danske Land hjem. Allerede inden afstemningerne var spejderne synlige i gadebilledet. Den 2. februar 1920 ankom engelske besættelsestropper til Aabenraa. Spejderne var med på samme måde som i Haderslev, hvor det var franske alpejægere, der blev budt velkommen. 4.Konflikten Genforeningens festdage skulle gøres til hverdag, og det kunne have sine vanskeligheder. Der manglede ledere med spejdererfaring, og spejdernes manglende spejderfærdigheder blev påtalt fra centralt hold. I forbindelse med korpslejren juli 1923 på Gravenshoved udviklede det sig til en egentlig konflikt, hvor Aabenraa-kolonnen fik læst og påskrevet. Korpset påpegede, at der blev for meget plads til det nationalagitatoriske, og det internationale aspekt blev forsømt. Desuden lod det spejdertekniske efter korpsets mening meget tilbage at ønske. Kolonnerådet, som bl.a. bestod af fremtrædende borgere, mødtes og trådte i karakter. Rådet påpegede to områder, der skulle være plads til, for at rådet ville fortsætte arbejdet. Det første var det nationale. Man ville, at spejderkorpsets arbejde skulle være et værdifuldt led i den danske ungdomskultur. Man så ingen konflikt i forhold til det internationale aspekt og heller ikke i forhold til det tyske mindretal. Det andet område var det sociale. Spejderarbejdet skulle være bredt forankret og ikke forbeholdt overklassens ungdom. Bestræbelsen for at slette sociale skel var efter rådets mening et væsentlig led i spejderarbejdet. Man var enige om, at det rent spejdertekniske var et indsatsområde. Det endte i enighed. Konflikten i det sønderjyske faldt i øvrigt tidsmæssigt sammen med den såkaldte spejderstrid, der i 1920 medførte, at Det Danske Spejderkorps (DDS) blev delt i to, DDS og Dansk Spejderforbund (DSF). Striden blev bilagt, og man fandt sammen igen i 1924 i forbindelse med, at Ove Holm tiltrådte som korpschef. I april måned blev der afholdt et stort spejderstævne på Dybbøl, og ved en spejderfest fik alle spejdere, der havde deltaget i arbejdet ved afstemningerne, en lille sølvmedalje med dannebrogsfarvet bånd, finansieret af en kreds af borgere som anerkendelse for indsatsen. Sønderjyske Division fik ny divisionschef, adjunkt Viggo Rosent, men efterhånden som spejderne blev flere og flere, måtte der yderligere opdelinger til, og Kongeå Division blev dannet. Viggo Rosent blev i Aabenraa i spidsen for Aabenraa Kolonne. 5. Sct. Georgs Gilderne Det første gilde blev, som vil det være læserne bekendt, dannet i København den 23. april 1933, og mindre end et år efter fulgte Aabenraa trop. Her dukker Viggo Rosent igen op som primus motor, og han blev det nye gildes første gildemester. Gildet blev stiftet den 12. december 1933, og ved den første gildehal, afholdt den 23. januar 1934 på Folkehjem, optog den nyudnævnte gildeledelse syv spejdere. Optagelsesritualet, som var udarbejdet i nært samarbejde mellem gildeledelserne i København og Aabenraa, blev brugt for første gang. Ved gildehallen skete der i øvrigt en teknisk smutter. Gildeledelsen optog én efter én de syv ventende kandidater, men om det var premierenervøsitet, der spillede ind, vides ikke. I hvert fald glemte gildeledelsen selv at blive optaget. Det blev den så præcis en måned senere, hvor i alt 12 blev optaget og i måneden efter endnu fem. Sct. Georgs Gildet i Aabenraa blev direkte modergilde til gilderne i Kolding, Tønder og Sønderborg og indirekte til samtlige jyske og fynske gilder samt til gildet i Næstved. Aabenraagildet spillede således en afgørende rolle som gildebevægelsens fødselshjælper i perioden Heiberg Jürgensen skrev herom i Sct. Georgs Gildernes blad i 1938: Det er næppe for meget sagt, at uden dette Gilde (Aabenraagildet / red.) og denne Mand (Viggo Rosent / red.) var det hele gaaet i sig selv igen. Han satte os ikke blot i gang igen i København, men ydede selv en overordentlig stor Indsats. Naar Optagelsesritualet blev saa indholdsrigt og velformet, skyldes det i høj Grad Rosents Idéer og stilistiske Evner. 3

11 Da den danske spejderbevæ Tysklands nederlag i Første Verdenskrig banede vej for genforeningen, og i sidste ende også for gildebevægelsens start uden for Københav 1. Optakten 2. Afstem I årene efter 1909 havde mange danske unge i Nordslesvig gennem besøg i og fra Danmark stiftet bekendtskab med den spirende danske spejderbevægelse. En del af dem havde også følt sig tiltrukket af de tyske Wandervögel, som i slutningen af 18-hundredetallet var startet i Steglitz i Berlins sydvestlige udkant. Organisationen stod med fokus på naturen som et modstykke til den stigende industrialisering. Den tyske organisation var dog ikke populær hos de danske forældre, og ved besøg nord for Kongeåen havde de unge også lært den danske spejderuniform at kende. Interessen for samarbejde blev gengældt fra dansk side. Allerede i 1918 tog nogle Aabenraadrenge sagen i egen hånd og lavede en lejrplads i Nørreskov nord for byen, men det faldt ikke i god jord hos de tyske myndigheder, og aktiviteten blev forbudt. Udviklingen lod sig imidlertid ikke stoppe, og i april 1919 blev den første sønderjyske trop startet i Tønder. To måneder senere fulgte Haderslev efter. Det danske Spejderkorps korpslejr i 1919 på Hindsgavl skubbede yderligere til udviklingen. Spejderne i de sønderjyske byer blev inviteret, og der deltog også en del drenge fra Aabenraa. Hver sønderjysk dreng fik en uniform foræret af korpset, og Danmarkssamfundet donerede faner. Korpslejren besøgte under lejren Dybbøl. Man sejlede til Sønderborg og gik i samlet flok til skanserne, hvor man overnattede i telt og bivuak. Umiddelbart efter lejren startede den første spejdertrop i Aabenraa, og i oktober samme år så den første pigespejdertrop dagens lys. Hos drengene fulgte 2. Aabenraa efter i starten af I Flensborg blev Dansk Spejderkorps Flensborg oprettet allerede i Baggrundsbilledet: 1919: Dampskibet Feodora anløber Sønderborg med korpslejrdeltagere fra Hindsgavl. Foto: arkiv.dk Kilder: Aabenraa Statsskole, Årsskrift 1945 Arkiv.dk Spejderwiki.org 10Sct. Georgs Gilderne i Danmark, jubilæumsskrift Afstemningen blev en milepæl for de skoles årsskrift fra 1945 kan man bl.a. byen for at dække begivenheden: Størst Betydning fik Spejderne under Demonstrationstog og de bidrog ved De rende og Gæsterne et stærkere indtryk a Hjælpere alle Vegne, hvor det bristede p donnanser for Afstemningsbureauet og Grænsen; de var ivrige Vejvisere for de Alle, der overværende Valgtravlheden i S om de smaa kvikke og hjælpsomme Spe smaa Kernetropper, der gjorde et probe danske L Allerede inden afstemningerne var sp 2. februar 1920 ankom engelske besæ var med på samme måde som i Hader der blev budt velkommen. 4.Kon Genforeningens festdage skulle gøres vanskeligheder. Der manglede ledere manglende spejderfærdigheder blev p med korpslejren juli 1923 på Gravensh konflikt, hvor Aabenraa-kolonnen fik at der blev for meget plads til det nati aspekt blev forsømt. Desuden lod det meget tilbage at ønske. Kolonneråde borgere, mødtes og trådte i karakter. være plads til, for at rådet ville fortsæ nale. Man ville, at spejderkorpsets arb danske ungdomskultur. Man så ingen aspekt og heller ikke i forhold til det t det sociale. Spejderarbejdet skulle væ overklassens ungdom. Bestræbelsen mening et væsentlig led i spejderarbe spejdertekniske var et indsatsområde Det endte i enighed. Konflikten i det s sammen med den såkaldte spejderst ske Spejderkorps (DDS) blev delt i to, Striden blev bilagt, og man fandt sam Ove Holm tiltrådte som korpschef.

12 e spejderbevægelse kom til Sø Verdenskrig banede vej for genforeningen, men det åbnede også for spejderbevægelsen r gildebevægelsens start uden for København. Sct. Georg tager dig med på et lille krydst nnem besøg ke spejderbeke Wanderglitz i Berlins en som et isation var for Kongeåen e. Interessen for og lavede en ord hos de tyske imidlertid ikke t i Tønder. To ede yderligere, og der deltog n uniform Korpslejren gik i samlet flok benraa, og i Hos drengene nsk Spejder- grundsbilledet: : Dampskibet Feodora ber Sønderborg med slejrdeltagere fra Hinds-. : arkiv.dk 2. Afstemningen Afstemningen blev en milepæl for de sønderjyske spejdere. I Aabenraa Statsskoles årsskrift fra 1945 kan man bl.a. læse ordene fra en journalist, der var i byen for at dække begivenheden: Størst Betydning fik Spejderne under Afstemningskampen. De var med i alle Demonstrationstog og de bidrog ved Deres færden til at give baade de hjemmehørende og Gæsterne et stærkere indtryk af Aabenraas Danskhed. De var utrættelige Hjælpere alle Vegne, hvor det bristede paa voksen arbejdskraft. De var flinke Ordonnanser for Afstemningsbureauet og paalidelige Kurerer med Dokumenter over Grænsen; de var ivrige Vejvisere for de tilrejsende, efterhaanden som de kom. Alle, der overværende Valgtravlheden i Sønderjylland, vil have bevaret Erindringen om de smaa kvikke og hjælpsomme Spejdere ikke som Reservetropper, men som smaa Kernetropper, der gjorde et probert Stykke Arbejde for at bjerge vort gamle danske Land hjem. Allerede inden afstemningerne var spejderne synlige i gadebilledet. Den 2. februar 1920 ankom engelske besættelsestropper til Aabenraa. Spejderne var med på samme måde som i Haderslev, hvor det var franske alpejægere, der blev budt velkommen. 4.Konflikten Genforeningens festdage skulle gøres til hverdag, og det kunne have sine vanskeligheder. Der manglede ledere med spejdererfaring, og spejdernes manglende spejderfærdigheder blev påtalt fra centralt hold. I forbindelse med korpslejren juli 1923 på Gravenshoved udviklede det sig til en egentlig konflikt, hvor Aabenraa-kolonnen fik læst og påskrevet. Korpset påpegede, at der blev for meget plads til det nationalagitatoriske, og det internationale aspekt blev forsømt. Desuden lod det spejdertekniske efter korpsets mening meget tilbage at ønske. Kolonnerådet, som bl.a. bestod af fremtrædende borgere, mødtes og trådte i karakter. Rådet påpegede to områder, der skulle være plads til, for at rådet ville fortsætte arbejdet. Det første var det nationale. Man ville, at spejderkorpsets arbejde skulle være et værdifuldt led i den danske ungdomskultur. Man så ingen konflikt i forhold til det internationale aspekt og heller ikke i forhold til det tyske mindretal. Det andet område var det sociale. Spejderarbejdet skulle være bredt forankret og ikke forbeholdt overklassens ungdom. Bestræbelsen for at slette sociale skel var efter rådets mening et væsentlig led i spejderarbejdet. Man var enige om, at det rent spejdertekniske var et indsatsområde. Det endte i enighed. Konflikten i det sønderjyske faldt i øvrigt tidsmæssigt sammen med den såkaldte spejderstrid, der i 1920 medførte, at Det Danske Spejderkorps (DDS) blev delt i to, DDS og Dansk Spejderforbund (DSF). Striden blev bilagt, og man fandt sammen igen i 1924 i forbindelse med, at Ove Holm tiltrådte som korpschef. 3 Efter afstemninge se mistede pusten blev dannet med Hans Hartvig-Mø men som en af de fungere som divis I april måned blev spejderfest fik alle ne, en lille sølvme af borgere som an Sønderjyske Divis hånden som spejd og Kongeå Divisio Aabenraa Kolonn 5. Sc Det første gilde b den 23. april 1933 ker Viggo Rosent ste gildemester. G gildehal, afholdt d gildeledelse syv s samarbejde melle første gang. Ved gildehallen sk én efter én de syv der spillede ind, v optaget. Det blev og i måneden efte Sct. Georgs Gilde Tønder og Sønder til gildet i Næstve Aabenraagildet sp fødselshjælper i p Sct. Georgs Gilde Det er næppe fo denne Mand (Vi os ikke blot i ga Indsats. Naar O d

13 gelse kom til Sønderjylland men det åbnede også for spejderbevægelsens indtog i det sønderjyske n. Sct. Georg tager dig med på et lille krydstogt i gamle arkivalier. ningen sønderjyske spejdere. I Aabenraa Statslæse ordene fra en journalist, der var i Afstemningskampen. De var med i alle res færden til at give baade de hjemmehøf Aabenraas Danskhed. De var utrættelige aa voksen arbejdskraft. De var flinke Orpaalidelige Kurerer med Dokumenter over tilrejsende, efterhaanden som de kom. ønderjylland, vil have bevaret Erindringen jdere ikke som Reservetropper, men som rt Stykke Arbejde for at bjerge vort gamle and hjem. ejderne synlige i gadebilledet. Den ttelsestropper til Aabenraa. Spejderne slev, hvor det var franske alpejægere, flikten til hverdag, og det kunne have sine med spejdererfaring, og spejdernes åtalt fra centralt hold. I forbindelse oved udviklede det sig til en egentlig læst og påskrevet. Korpset påpegede, onalagitatoriske, og det internationale spejdertekniske efter korpsets mening t, som bl.a. bestod af fremtrædende Rådet påpegede to områder, der skulle tte arbejdet. Det første var det natioejde skulle være et værdifuldt led i den konflikt i forhold til det internationale yske mindretal. Det andet område var re bredt forankret og ikke forbeholdt for at slette sociale skel var efter rådets jdet. Man var enige om, at det rent. ønderjyske faldt i øvrigt tidsmæssigt rid, der i 1920 medførte, at Det Dan- DDS og Dansk Spejderforbund (DSF). men igen i 1924 i forbindelse med, at 3. Det tager fart Efter afstemningerne kunne man frygte, at den sønderjyske spejderbevægelse mistede pusten, men det var ingenlunde tilfældet. Sønderjyske Division blev dannet med 500 spejdere fra troppene i de sønderjyske byer og med Hans Hartvig-Møller som divisionschef. Han boede godt nok i København, men som en af den danske spejderbevægelses absolutte pionerer skulle han fungere som divisionschef, indtil alt var faldet på plads. I april måned blev der afholdt et stort spejderstævne på Dybbøl, og ved en spejderfest fik alle spejdere, der havde deltaget i arbejdet ved afstemningerne, en lille sølvmedalje med dannebrogsfarvet bånd, finansieret af en kreds af borgere som anerkendelse for indsatsen. Sønderjyske Division fik ny divisionschef, adjunkt Viggo Rosent, men efterhånden som spejderne blev flere og flere, måtte der yderligere opdelinger til, og Kongeå Division blev dannet. Viggo Rosent blev i Aabenraa i spidsen for Aabenraa Kolonne. 5. Sct. Georgs Gilderne Det første gilde blev, som vil det være læserne bekendt, dannet i København den 23. april 1933, og mindre end et år efter fulgte Aabenraa trop. Her dukker Viggo Rosent igen op som primus motor, og han blev det nye gildes første gildemester. Gildet blev stiftet den 12. december 1933, og ved den første gildehal, afholdt den 23. januar 1934 på Folkehjem, optog den nyudnævnte gildeledelse syv spejdere. Optagelsesritualet, som var udarbejdet i nært samarbejde mellem gildeledelserne i København og Aabenraa, blev brugt for første gang. Ved gildehallen skete der i øvrigt en teknisk smutter. Gildeledelsen optog én efter én de syv ventende kandidater, men om det var premierenervøsitet, der spillede ind, vides ikke. I hvert fald glemte gildeledelsen selv at blive optaget. Det blev den så præcis en måned senere, hvor i alt 12 blev optaget og i måneden efter endnu fem. Sct. Georgs Gildet i Aabenraa blev direkte modergilde til gilderne i Kolding, Tønder og Sønderborg og indirekte til samtlige jyske og fynske gilder samt til gildet i Næstved. Aabenraagildet spillede således en afgørende rolle som gildebevægelsens fødselshjælper i perioden Heiberg Jürgensen skrev herom i Sct. Georgs Gildernes blad i 1938: Det er næppe for meget sagt, at uden dette Gilde (Aabenraagildet / red.) og denne Mand (Viggo Rosent / red.) var det hele gaaet i sig selv igen. Han satte os ikke blot i gang igen i København, men ydede selv en overordentlig stor Indsats. Naar Optagelsesritualet blev saa indholdsrigt og velformet, skyldes det i høj Grad Rosents Idéer og stilistiske Evner. 11 3

14 Spejdermesse på Stevninghus Vi har fra Stevninghus Spejdercenters side de seneste år deltaget i et inspirationsarrangement i Belgien med deltagelse fra spejdercentre og andre grupper, der kunne være interessante for de lokale belgiske spejdere. Dette har inspireret os til, i samarbejde med Spejdercentre i Danmark (SID), at afholde et lignende arrangement på dansk jord, for at give de danske spejdere og andre uniformerede korps et inspirationsarrangement, der samler alle de udbud, der findes i Danmark og enkelte udvalgte steder i udlandet. Derfor afholder vi Spejdermesse den 23. maj 2020 kl på Stevninghus Spejdercenter. (Mulighed for overnatning fra fredag den 22. maj til søndag den 24. maj.) For at komme så godt rundt om de tilbud, der er til spejdere og andre uniformerede korps i Danmark, tænker vi, at følgende interessenter kunne inviteres til at komme og udstille på en dansk version af messen: - Spejdercentre og ejendomme fra Danmark og udlandet - Spejderrejser 12 - Adventurespejd (ligaen eller nogle løb) - Arrangementer - Butikker (Spejdersport, 55 Nord, Friluftsland etc.) - WAGGGS og WOSM - Spejderne - Ungdomsøen - De internationale fra korpsene - Brejning, Korinth, Hardsyssel efterskole og Kongeådalens efterskole (eller lignende) - Spejdernes Lejr - Sct. Georgs Gilderne - DUF og BUS - Spejdermuseerne - Ran og Klitta - Wide, Track, Snus, Grassat, ildhu, osv. - Kurser - Friluftsrådet Der er helt sikkert nogen, vi ikke har tænkt over kunne være interesserede i at komme og udstille, og hvis man kender til nogen, må man meget gerne sige til, så vi også kan invitere dem. Som udstiller vil man ikke skulle betale noget for at deltage på messen. Vi tilbyder, at man kan overnatte fra fredag til søndag, samt forplejning i denne periode, uden nogen omkostning. Den eneste udgift der vil være er altså transporten til Stevninghus Spejdercenter og eventuelle drikkevarer i aftentimerne. For at vi kan koordinere med plads, mad og lignende, samt lade diverse spejdere og andre vide, hvem der kommer og udstiller, vil vi meget gerne have svar på, om I kunne have lyst til at deltage senest den 31. januar I dette for vort land så usikre tider Sct. Georgs Gilderne i Danmark er tilmeldt Spejdermessen, idet vi finder det formålstjenligt at promovere os overfor disse interessenter. Netop de, der deltager i Spejdermessen, hvad enten det er som udstillere eller som besøgende, må tilhøre vores målgruppe. Da vi ikke ved, hvordan coronakrisen udvikler sig, tager vi forbehold for, om Sct. Georgs Gilderne i Danmark vil deltage. Hvis det viser sig, at afholdelse af Spejdermessen indebærer en smitterisiko, aflyser vi vores deltagelse. Der vil blive givet meddelelse til alle gilder pr. nyhedsbrev medio maj. Der må naturligvis også tages det forbehold, at Spejdermessen bliver aflyst fra Stevninghus side, dette er dog ikke sket i skrivende stund ( red.). I nyhedsbrevet i maj måned, vil vi under alle omstændigheder komme med de seneste meldinger om Spejdermessen.

15 Aktivitetsmærke med Genforeningen som emne Sønderjyllands Distriktsgilde har taget hul på 100-års jubilæet for Genforeningen, og naturligvis kan alle spejdere og Sct. Georgs Gilder i Danmark også markere denne epokegørende begivenhed for 100 år siden på ægte spejder- og gildemanér ved selv at gøre noget aktivt. Sønderjyllands Distriktsgilde har kreéret et aktivitetsmærke, der kan erhverves over hele Danmark ved, at man løser 7 af 10 opgaver. Det er meningen, at opgaverne kan løses af alle, både af spejdere i alle grene og af alle gildebrødre. Opgaverne skal blot løses på forskellige niveauer. Hos spejderne er det lederne, der bestemmer niveauet, hos gildebrødrene er det gildebrødrene selv. Hvordan I løser opgaverne er op til jer selv i hver spejdergruppe og i hvert gilde. Måske kan I aftale på et spejder- eller gildemøde, at I fordeler opgaverne på hinanden, således, at enhver interesseret spejder, leder eller gildebroder giver et delbidrag fordelt på flere gildebrødre over flere spejder- eller gildemøder. I bestemmer det selv. I bestemmer også selv, om I nu har løst opgaverne tilfredsstillende. Mærkerne kan erhverves ved at bestille dem hos Distriktsgildekansler Mary Boe, Sønderjyllands Distriktsgilde. De koster 10 kr. pr. stk. plus porto. Send en mail til: DGK@sonderjyllands-distrikt.dk Størrelsen er 8 cm x 3,5 cm. Endvidere er der fremstillet runde mindemagneter til at sætte på f. eks. køleskabet til 2 kr. pr. stk. diameter=5 cm. Mindemagneterne kan ligeledes bestilles (gerne samlet for hvert gilde eller spejdergruppe) hos Mary Boe, Sønderjyllands Distriktsgilde, senest den 1. december Med stor gildehilsen på PR-udvalgets og Distriktsgildeledelsens vegne Hans Henrik Galle, DGM Obs! Mens vi har den alvorlige coronakrise kan spørgsmålene besvares af den enkelte gildebror ved at gå på opdagelse på internettet eller i egen litteratur. Genforeningssten kan let besøges ved en lille tur i bilen. Det er dig selv, der bestemmer, om du har løst opgaverne tilfredsstillende. Hvis man gerne vil løse opgaverne sammen med børnebørnene måske via internettet er det selvfølgelig også muligt. Opgaverne må gerne ændres, så de er mere børnevenlige. Det er vigtigt at understrege, at formålet er, at man beskæftiger sig med Genforeningen og tilegner sig viden om den. Spørgsmål til erhvervelse af Genforenings mærket 01. Hvornår mistede Danmark de to hertugdømmer Slesvig og Holsten? Find ud af det og fortæl om det på et møde! 02. Hvornår fandt Genforeningen sted, og hvilken afslutning på en frygtelig krig åbnede op for, at den kunne finde sted? På hvilken måde afgjordes Genforeningen af Sønderjylland med Danmark? Fortæl om det på et møde! 03. Hvor blev landegrænsen mellem Danmark og Tyskland (Prøjsen) lagt? Lav en skitse og vis den på et møde! Hvad står der på grænsestenene? 04. Hvad hed den danske konge i 1920? Hvis oldefar var han? Lav en billedcollage! 05. Fortæl om, hvad der skete den 10./11. juli 1920! Lav en collage om det! 06. Undersøg, om der står en Genforeningssten i jeres område! Bed en historiekyndig om at fortælle om Genforeningen i 1920! 07. Hvad er et nationalt mindretal? Hvilke nationale mindretal findes der i Danmark og i Tyskland? Fortæl om det på et møde! 08. Hvem sagde de berømte ord: I skal ikke blive glemt!? Hvornår og hvorfor, sagde han det? Fortæl om det på et møde! 09. Undersøg, om der findes et dansk spejderkorps syd for grænsen! Fortæl om det på et møde! 10. Hvem er Sct. Georgs Gilderne i Danmark? Bed en gildebror om at fortælle om Sct. Georgs Gilderne i Danmark! 13

16 Sct. Georgs Budskabet 2020 Dit samfund, dit medansvar! 1920 er året for Danmarks genforening med den nordlige del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, det nuværende Sønderjylland. Efter krigen mod Preussen og Østrig i 1864 måtte Danmark afhænde Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen. Første Verdenskrigs afslutning åbnede muligheden for en demokratisk afstemning om landegrænsen mellem Danmark og Deutsches Reich Preussen. Det er en tid så fjern og dog så nær, at den stadig præger min hverdag i det danske mindretal syd for den dansk-tyske grænse. Så nær, at mine forældre som 12- og 13-års børn oplevede afstemningen i det gamle Hertugdømme Slesvig. Så fjern at jeg selv ikke har oplevet den, men dens følger har påvirket hele mit liv. I tiden før 1920 har man sikkert diskuteret nationalt sindelag. Var man nu dansk, var man nu tysk? Det danske nederlag i 1864 betød, at alle værnepligtige skulle kæmpe for den tyske kejser under Første Verdenskrig. For de dansksindede var det en tort, men i 1920 kom chancen for at kunne stemme sig hjem igen til Danmark. I 1920 blev Hertugdømmet Slesvig delt op i tre afstemningszoner. Første zone gik fra Kongeåen til den nuværende grænse. Anden zone indeholdt Flensborg, Flensborg Amt og Mellemslesvig. Tredje zone gik til Slien og langs med Dannevirke. Det var en glædens dag, da 1. zone stemte sig hjem den 10. februar 1920 og en sorg for de tilbageblevne dansksindede i 2. og 3. zone. Disse begivenheder førte til, at der nu er et dansk mindretal syd for den dansk/ tyske grænse og et tysk mindretal nord for. 14 Min barndom, ungdom og voksentilværelse har været præget af en stort set fredelig kappestrid mellem dansk og tysk her i Sydslesvig. Men det har været trange år at komme igennem for mine forældre og deres samtidige. Mine forældre oplevede både Første og Anden Verdenskrig. På grund af sit tyske pas skulle min far endda i seks år heraf et af dem i krigsfangenskab være tysk soldat under Anden Verdenskrig for et forhadt regime. Han havde stærke forbehold over for Tyskland efter krigen. Det prægede os børn og var svært at komme væk fra. Nu lever vi dog fredeligt side om side med det tyske flertal ofte i blandede ægteskaber, men i respekt for hinandens identitet. De unges ståsted er ikke mere så udpræget et enten eller, men nu mere et både og. De unge har en sydslesvigsk identitet, der også bunder i en dyb kærlighed til Danmark. Danmark er deres hjerteland, som 18-årige sydslesvigske gymnasieelev Johanne Juul Olsen så smukt udtrykte det i sin tale til H.M. Dronning Margrethe, da hun gæstede Sydslesvig i september København/Bonn-erklæringerne af 1955 dannede grundlaget for et nyt forhold til hinanden i det dansk/tyske grænseland. De gav nemlig befolkningerne ret til at erklære sig som enten dansk- eller tysksindede uanset passets farve. Denne udvikling er fortsat indtil nu, hvor mottoet faktisk er blevet til et for hinanden og med hinanden i gensidig respekt, og det går rigtig godt. Der skal dog fortsat arbejdes på det gode forhold, som bliver bedre og bedre. Hvad har Sct. Georgs Budskabet nu at gøre med Danmarks Genforening med Sønderjylland? Mit svar er, at afstemningen i 1920, der lod folk selv bestemme, om de ville være borgere under Danmark eller Tyskland, viser, at en fredelig dialog er den bedste vej for al sameksistens. Kun sådan kommer man videre i et samliv med andre. Kun gennem samtalen kan freden bevares. Kun gennem respekten for den andens identitet, kan man udholde at leve side om side. Intet menneske skal assimileres i flertalssamfundet, men mennesker skal integreres i respekt for deres identitet. Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland er integrerede dele af den samlede befolkning. Gode samlivsforhold skal findes ved at søge konstruktive muligheder i stedet for at fokusere på mulige barrierer. Dem må man naturligvis tage i betragtning, men de skal overvindes via konstruktive løsninger. Sct. Georgs Gilderne i Norden og Litauen samt ISGF på verdensplan har en stor opgave, en forpligtelse til at arbejde på, at samarbejdsrelationer bliver forbedret uafhængigt af etnisk baggrund eller religion. Hver personlig positiv indsats gør en forskel og smitter af på andre. Husk: En lille indsats kan gøre en meget stor forskel! Tænk på Baden-Powells ord om altid at arbejde på at kunne forlade verden en lille smule bedre, end vi forefandt den. Det er kun os - som enkeltpersoner eller i fællesskab med andre - der kan gøre en lille eller stor forskel, der hvor vi bor i familien eller i det omgivende samfund! Vær beredt og tag din tørn, dit medansvar for freden, hvor du end er! Med hjertelig gildehilsen Anne-Margrete Jessen (Ami) Gildemester for Flensborg Gildet

17 1 Fremtiden for Sct. Georg Lone Erkmann Sjællandsnetværket Vestvold Gildets fødselsdag Vi skal have ny redaktør til Sct. Georg Ingrid synes, der må nye kræfter til. Det er ikke noget let job at få besat igen må vi erkende, at det nok havde været lettere, hvis ikke langt de fleste af os er født længe før IT-alderen. Det kræver en vis teknisk kunnen at påtage sig opgaven. På vores seneste møde i Sjællandsnetværket kom der forskellige forslag frem for bladets fremtid Sct. Georg udkommer med 4 numre om året februar-majaugust-november. Vi var enige om, at formålet med at have et blad er, at fortælle omverdenen, hvad Sct. Georgs Gilderne er for en størrelse. Fortælle om de udfordringer vi står med, og hvilke planer vi har for at imødegå dem! Bladet skal også inspirere vores egne medlemmer, så de kan se, at gildebevægelsen har en fremtid. Det skal besluttes, hvem der er målgruppen, og så mener vi, det er ønskeligt, at der er en løbende plan for de kommende 4 numre. Vi oplever, at det er vanskeligt at finde en redaktør. Løsningen kunne være at dele Ingrids job ud på to personer. En redaktørgruppe, der tager sig af at samle stoffet, finde interessante skribenter og sørge for godt billedmateriale, og hele tiden være opmærksom på, at der er interessante emner til de næste 4 numre. En grafiker, hvis opgave det er at sætte bladet op, så det bliver inspirerende at se og læse. Måske må vi betale for det, men pengene kunne være givet godt ud, hvis bladet kunne skabe interesse om vores bevægelse! Vi har pengene, hvis alternativet er, at vi om føje år skal lukke Sct. Georgs Gilderne, så kunne vi lave et forsøg med de næste 4 numre og se, om det havde en positiv effekt på vores bevægelse. Mens jeg skriver dette, er vi 4-5 uger inde i Coronakrisen, og når vi igen får mulighed for at mødes i distrikter, gilder og grupper får vi sikkert brug for al den opmærksomhed vi kan få. Bladet kunne være en mulighed for at fortælle hinanden og omverdenen om det fantastiske fællesskab, vi oplever i gilderne. Majnummeret har temaet Genforeningen. Septembernummeret her kunne vi tage FNs 17 verdensmål som emne. Spejderne.dk er vel også et tema, vi kunne blive klogere på. Spejderideen for voksne den lidt mere filosofiske del af vores gildeliv er også et tema, der kunne give et interessant blad. Gildernes sociale engagement var vel også værd at fortælle lidt om. Interessante temaer er utallige og med god planlægning, må det være muligt at finde spændende personer, der vil skrive til bladet. Vi har spurgt rundt om i distrikterne, om der er nogen, der vil være med i redaktionen, og svarene har været positive. Samler vi en gruppe om opgaven, skulle arbejdet være overkommeligt. Vi er allerede nogen, der gerne vil i gang! Medlemsblad for Sct. Georgs Gilderne i Danmark 2/2020 maj årgang Invepi flygtningeprojekt Genforeningen Sct. Georgs Budskabet 2020 Arne Strøm Madsen Vestvoldgildet Den 3. september fejrede gildet sin 56 års fødselsdag på Rødovregaard. Efter velkomst og en sang blev vi orienteret om, at det var takket være velvilje fra Rødovre Centrums ejer, som havde givet tilladelse til afholdelse af loppemarked, at vi igen i år kunne uddele donationer og gaver til vores fødselsdag. Herefter kom de to ledere fra Børnetelefonen, Simon Vester Christensen og Josefine Roos, på banen, og de fortalte levende om deres arbejde. Fødselsdagsprisen på kr. blev efterfølgende overrakt repræsentanterne fra Børnetelefonen. Nu blev der sereret en fin buffet med mange retter og drikkevarer efter eget valg. Efter endnu en sang blev uddelt donationer fra Aktivitetslauget, og der blev uddelt gaver til Spejderne. Før aftenen sluttede, sang vi fødselsdagssang for Margit som netop den dag fyldte 90 år, og efter Nu flyver mørkets fugle ud kunne vi gå hjem efter endnu en dejlig aften i Vestvoldgildet. 15

18 Tanker ved et jubilæum Lissi Houman 3. Gilde Haderslev Vi holdt 50 års jubilæumsgildehal, ja bare datoen, den , består af fem totaller, men også lord og lady Baden-Powells fødselsdage og tillige Thinkingday den dag, hvor alle spejdere over hele jorden tænker på hinanden. Dengang, jeg var spejder, kom vi alle med en mønt med hul i som blev trukket på en snor og sendt til forskellige formål f.eks. i Afrika. Den bevægelse BP startede på Brownsea Island, og som senere blev udvidet til gildebevægelsen, er verdensomspændende, men hvorfor kunne den det? Det var fordi, det ikke var en ideologi, men de menneskelige grundvilkår, Baden- Powell byggede på. Med spejderloven lærte vi at værne om naturen og være medmenneskelige. De store lejre er med til at knytte bånd mellem unge mennesker og stifte lidt mere fred globalt. På samme måde skaber ISGF (International Scout and Guide Fellowship) med de store konferencer globale venskaber. Fredslyset fra grotten i Betlehem er med til ved juletid at minde os om, at vores vigtigste opgave i livet er at stifte fred. Men kan fred stiftes globalt? Kan man i livets store drama skaffe fred? Baden-Powell skabte noget; han så, hvad naturen bringer til os, han iagttog Boys Brigade vandre med gevær over skulderen gennem Londons gader at ungdommen havde brug for noget. Det gav BP dem med spejderlov og -løfte og et liv i naturen. Vi fik det i gildebevægelsen med gildelov og -løfte. Har de to bevægelser ændret noget i verden? Det tror jeg virkelig. BP gav os mange eksempler på, hvordan vi kunne ændre verden. Sct. Georg skulle være vores forbillede. 16 I Aarhus Domkirke er der et maleri af Sct. Georg fra 1497, men kigger vi godt efter, sidder der en drageunge bagest i hulen. Vi ved ikke, hvad kunstneren har villet symbolisere, men klart er det, at når den ene drage er bekæmpet, dukker en ny op. Vi slutter gildehallen med at læse gildeloven, idet vi skal gå ud og efterleve den. Jeg var gildemester, både da vi fejrede 50 års og 25 års jubilæum, og jeg brugte gildemestertalerne til gå igennem gildeloven det gav meget stof til eftertanke. Vi kender historien om spejderen, der hjælper en gammel dame over gaden vær hjælpsom og forstående overfor hinanden, det er det store budskab i dag. Men i dag har vi et stort problem, generationskløften og teknologien, som sætter os hen i hver vort lille kammer. Vi har glemt at sætte frugt og bringe livserfaringer videre. Sygehuspræst Preben Kock siger, at forudsætningen for at sætte blomst er afblomstringen, og vi bliver mennesker, når vi laver fejl. I vores livsbue har vi opstigningen, her samler vi kundskab og erfaringer og gør det, man har lært, til visse handlinger. Men vi lever i en tid, hvor vi ikke vil afblomstre, vi vil ikke blive gamle. Der er gået 100 år siden Genforeningen og de som stemte i 1920, tror jeg, kunne ikke forestille sig det samfund, vi har skabt i dag. En klode med forurening, drivhuseffekt og global opvarmning. Et overvågningssamfund der fortæller myndighederne, hvad vi foretager os uhyggelige perspektiver, men jeg tror, at vi i spejderbevægelsen og i gildebevægelsen har et bæredygtigt perspektiv. Her kommunikerer vi i gilderne med spejderne gennem spejderløb og andre aktiviteter. Vi kan jo ikke forbigå året for genforeningen her havde spejderne i Sønderjylland en aktiv rolle. En af de ting, vi har med os fra vores spejdertid er én gang spejder, altid spejder. Det er noget man er og det skal være med til at tage vare om vores medmennesker og naturen. Ser du stjernerne på himlen, sagde BP, mærk dig dem, tag dem til ledestjerne. Med andre ord sæt dig høje mål. Lad spejderbevægelsen og gildebevægelsen sætte frø i en verden i forandring. Ordet silent (stilhed) indeholder de samme bogstaver som listen (lyt) lad os være stille og lytte til, hvad vi kan gøre i vort samfund. Så er der gjort klar til jubilæumsgildehal

19 Opslagstavlen Redaktør søges Vi søger fortsat en ny redaktør til at varetage redigering og opsætning af Sct. Georg. Tiltrædelse omgående eller efter aftale. (Jeg kigger hver morgen efter den lange kø af interesserede jeg kan bare ikke se den.) Denne gang blev jeres redning coronaen. Vi skulle have været på fotosafari med et barnebarn i påsken, men så blev grænserne lukket. Lad landsgildeledelsen høre fra dig/ jer snarest muligt. Mvgh Ingrid Danstrup, redaktør Gildekansler: Husk at alle ændringer skal registreres af gildets kansler på - dog skal genoptagelser og overførsler af gildebrødre meddeles til landsgildekontoret på kontoret@sct-georg.dk Du skal også meddele kontoret, hvis en gildebror har været udmeldt og/eller genoptaget og har jubilæum. Odense Stadsgilde planlægger at gennemføre I-dagen på et senere tidspunkt end det oprindeligt fastsatte: Odense Stadsgilde inviterer til I-dag lørdag den 5. september 2020 kl. 9:00-14:30 i Gildehuset, Højstrupvangen 1, 5200 Odense V 9:00-9:50 Ankomst og morgenbrød 10:00-11:30 Flemming Rishøj: Stjernestunder stunder man tænker tilbage på med stor taknemmelighed eller ydmyghed (hvorfor har vi mennesker brug for både de lyse såvel som de mindre lyse stjernestunder i livet?) Flemming Rishøj har arbejdet som missionær i Tanzania, og efter en kort tid i Grønland blev han præst ved Gjesing kirke i Esbjerg 11:50-12:50 Frokost og kaffe 13:00-14:30 Henrik Oest: Grin og Suk Piet Hein, hans liv og hans livsfilosofi. Et spændende indblik i en helt særlig personlighed samt selvfølgelig en gennemgang af nogle af de bedste Gruk. Henrik Oest (passioneret Elvis Presley-fan og disciplineret cykelentusiast) har virket som sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Horsens og Helligåndskirken i Århus, hvorfra han i 2019 gik på pension. Pris 175 kr. for foredrag og forplejning inkl. 1 øl/vand/glas vin; betales samtidig med tilmelding til reg.nr. 2370, kontonummer ; skriv venligst navn og gilde i tekstfeltet. Tilmelding og betaling til Odense.stadsgilde@gmail.com senest den 27. august Eventuelle spørgsmål kan rettes til stadsgildemester Karen Jensen, tlf eller ovenstående mailadresse. Hvorfor er datoerne så vigtige? Det er den dato, hvor landsgildekontoret opgør antal gildebrødre i medlemsregistret, så vi kan sende kontingentopkrævning til gilderne. Da disse lister udgør vort revisionsgrundlag for betaling, er det vigtigt, at gildekanslerne har registreret tidligere udmeldte og døde. Såfremt dette ikke er sket, skal der betales for det berørte kvartal. OBS OBS OBS OBS OBS OBS Grænsetræf Grenztreff Så er tidspunktet for Grænsetræf - Grenztreff 2021 fastlagt det bliver september 2021 på Tydal. Vi glæder os til at se jer. På udvalgets vegne, Inger Pfingsten

20 Mærkedage: Gildejubilæer Sønderborg 85 år Aalborg 85 år Vordingborg 80 år Viborg 25 år Personjubilæer 65 år 9.8 Kamma Møller Pedersen, 11. Aalborg 60 år 13.6 Lea Thorslund, Kalundborg 50 år 5.6 Aase Høyer, 3. Slagelse 5.6 Erik Becker, 4. Slagelse 5.6 Jytte Becker, 4. Slagelse 40 år 4.6 Kirsten Rassing, 2. Vordingborg 18.8 Birgit Bente Jensen, Ringsted 18.8 Vagn Jensen, Ringsted 18.8 Karen Ingrid Thing, Bramming 25 år 7.6 Bodil Johannsen, Bov-Grænsegildet 10.6 Gunnar Jensen, 3. Slagelse 10.6 Susanne Jensen, 3. Slagelse 19.6 Alfred Brodersen, Toftlund 19.6 Bente Brodersen, Toftlund 30.6 Allan Klostergaard, Fortunen 14.8 Peter Sørensen, 1. Helsingør 17.8 Kurt Ejby, 3. Haderslev 17.8 Per Jensen, 2. Struer 17.8 Vibeke Juhl, 3. Haderslev Siden sidst: 15.1 Sendt til GM Nat i Naturen fra projektet Vores Natur 30.1 Sendt til deltagere i DF2020 Referat og indlæg fra DF 5.3 Sendt til DGL og GL Nyhedsbrev Sendt til DGM, DIS og GM Nyhedsbrev fra Europa 7.4 Sendt til DGL og GL Nyhedsbrev Nye gildebrødre: 1. Fredericia Mogens Bahnsen, Bissensvej 32, 7000 Fredericia Tove Damm Bahnsen, Bissensvej 32, 7000 Fredericia 1. Horsens Kim Lunddorf, Rørkærvej 89, 9722 Hedensted 1. Køge Ann Moesgaard, Omøvej 77, 4600 Køge 2. Kolding Lonni Birgit Nielsen, Vestergade 22, 6051 Alminde 2. Struer Tom Pedersen, Vestergade 29, 7790 Thyholm 3. Kolding Lars-Jørgen Krøis, Æbleparken 6, 2., 5270 Odense SV 5. Kolding Helle Filskov Pedersen, Ved Færgegården 20, 6100 Haderslev Mariann Skovgaard, Højrupvej 49 B, 7000 Fredericia Sæby Grethe Christensen, Nejsigbakken 1, 9300 Sæby Allan Løvgren Frandsen, Fjerritslev Apollo H. Lynge, Nuuk/Godthåb Bengt Vienberg, Allerød Bente Bo Orlien, 6. Aalborg Birger Leth-Larsen, 1. Odense Birte Biehl, 4. Holstebro Birthe Helene Jørgensen, 1. Frederiksværk Birthe-Marie Jacobsen, Ringe Bjarne Mortensen, 4. Odense Elna Kjersgaard Møller, Løgumkloster, Bredeågildet Else Margrethe Jensen, 3. Holstebro Erik Nørgaard, 2. Holstebro Finn Fischer, Farum Gertrud Christensen, 3. Holstebro Henning Walther, Ringsted Johannes Hansen, Ringsted Jørgen Jakobsen, 1. Hobro Jørgen Lohse, Sakskøbing Kamma Skjoldborg Jørgensen, 3. Odense Kirsten Hansen, Kastrup-Tårnby Kjeld Gade Sørensen, 4. Århus Knud Esbjerg, 4. Kolding Kristian Uhre Pedersen, 3. Vejle Lars Wiberg Jørgensen, Esbjerg Mogens Andersen, Ølstykke Ove Bromann Klausen, 1. Herning Rigmor Vedde, Nykøbing Sjælland Signe Høy, 3. Odense Vagn Helsinghoff, Værløse Vibeke Kaas, 2. Bornholm Sct. Georgs Gilderne i Danmarks interne revisor Jørgen Jakobsen (tidligere LGS) er afgået ved døden den efter kort tids sygdom. Jørgen har varetaget posten som intern revisor i mange år, altid på sin omhyggelige facon, og altid med et dejligt smittende humør. Jørgen vil blive savnet af mange gildebrødre, og vore tanker går til hele Jørgens familie. Æret være hans minde. 18

21 Praktisk: Internationalt område Koordinator: Birthe Ømark, Bygholm Åvænget 10, st., 8700 Horsens Tlf Gerd Kvium Rose Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf Lene Skriver, Jernbanegade 18 B,3tv, 8900 Randers Tlf Udviklingsområdet Koordinator: Bente Christensen, Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund Tlf Uffe Uhrbrand, Engparken 31, 6580 Vamdrup Tlf Hanne Nielsen Jupitervej 35, 8370 Hadsten Tlf PR-området Koordinator: Henning Rose, Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf Hanne Borgstrøm Ruskær 15 st. tv., 2610 Rødovre Tlf Anne-Margrete Jessen (Ami) Haferstieg 20, D Flensborg Sydslesvig Tlf Webmaster Henning Rose Fredslyset Koordinator: Lene Skriver, Jernbanegade 18 B,3tv, 8900 Randers Tlf Frimærkebanken Postadresse: Frimærkebanken, Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J. Tlf Bankdirektør : Nils Liljeberg Tlf liljeberg@frimaerkebanken.dk Paula Mikkelsen (LGS) Zambia ved grænsen til Malawi Foto: Ami Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden Samarbejdspartnere: Bloddonorerne Delegeret: Bente Christensen, 3. Frederikssund Danmarks-Samfundet Delegeret: Palle Wognsen, 4. Odense Dansk Flygtningehjælp Delegeret: Bente Christensen, 3. Frederikssund Friluftsrådet Delegeret: Paula Mikkelsen (LGS) Sct. Georgs Fonden Delegeret: Kirsten Christensen (LGK) Seniorhøjskolen Storedam Delegerede: Holger Dahl, Hillerød Kirsten Christensen (LGK) SOS-Børnebyerne Delegeret: Paula Mikkelsen (LGS) UNICEF Danmark Delegeret: Birthe Ømark, Horsens 19

22 Nyt fra Friluftsrådet NYHED Klimaprojekter skal give mere friluftsliv 24. marts 2020 Foto: Colourbox Regering og kommuner bør sikre, at klimatilpasning samtidig skaber nye rekreative arealer til borgerne i form af ny natur og nye friluftsmuligheder. Det kan øge livskvalitet og lokalt tilhørsforhold. Når kommuner skal tilpasse byer og landskaber til klimaforandringerne, skal der samtidig tænkes i at skabe nye og bedre rekreative muligheder for borgerne. Det mener Friluftsrådet, der både opfordrer kommunerne til at udnytte synergien ved konkrete projekter og foreslår regeringen at stille krav om, at klimaprojekter skal opfylde flere funktioner altså være multifunktionelle, så der bliver slået to fluer med et smæk. 20