Coloncancer og diarré

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Coloncancer og diarré"

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Coloncancer og diarré Diætbehandling og projektorientering Hold eller studieretning: Klinisk diætetik Vejleder: Marianne Søgaard Andersen og Marianne Boll Kristensen Bilag Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Resultater fra spørgeskemaer Bilag 3: Interviewguide med svar fra Klinisk diætist 1 Bilag 4: Interviewguide med svar fra Klinisk diætist 2 Navn: Trine Meilandt Studienummer: 200f10009 Navn: Dittemarie Nissen Studienummer: 200f10022 Navn: Stine Elleby Studienummer: 200f10061 Navn: Mette Rydholt Studienummer: 200f10008

2 Resume I Danmark er coloncancer den næsthyppigste cancerform blandt kvinder og den tredje hyppigste blandt mænd. Hvis cancer er lokaliseret i colon, består behandlingen typisk af operation og cytostatikabehandling. Nogle patienter oplever diarré som følge af colonresektion, mens andre er plaget af diarré, som følge af cytostatikabehandling. I forbindelse med cytostatikabehandling oplever 50-80% af patienterne diarré i en eller anden grad, mens alvorlig diarré ses hos 10-20%. Grundet denne diarré har mange patienter svært ved at tale om deres sygdom, hvilket kan resultere i, at patienterne isolerer sig. På denne baggrund har vi valgt at belyse, hvilke diætprincipper, der anvendes ved diarré hos cancerpatienter, der har fået foretaget colonresektion samt adjuverende cytostatikabehandling. Derudover diskuteres det, hvorledes den diætetiske vejledning kan optimeres, således at diarré og psykosociale konsekvenser minimeres. Ud fra teori og erfaring kan der opstilles en række generelle principper vedrørende ernæring og diarré, til trods for, at mange oplever individuelle faktorer, der fører til diarré. Det konkluderes, at der bør udarbejdes instrukser, i form af eksempelvis en rammeplan, da dette vil styrke diætistens arbejde. Det er dog stadig væsentligt, at være opmærksom på, at der ikke altid kan generaliseres. Ud fra empirien konkluderes det, at patienterne har et ønske om, og behov for, diætvejledning. Alle patienter bør derfor tilbydes både individuel- og gruppevejledning, for at vejledningen optimeres. Side 2 af 31

3 Indholdsfortegnelse Problemstilling...4 Problemformulering...5 Afgrænsning...5 Metode (Dittemarie)...5 Validitet (Mette)...6 Projektplanlægning (Stine)...6 Cancer (Dittemarie)...10 Behandling (Trine)...10 Diarré (Mette)...11 Cytostatikainduceret diarré...11 Malabsorption...11 Sekundær laktosemaldigestion...11 Resektionsinduceret diarré...12 Ernæringsmæssige konsekvenser af diarré (Trine)...13 Ernæring ved diarré (Stine)...13 Analyse (Dittemarie, Stine, Trine, Mette)...15 Diskussion...19 Konklusion...20 Perspektivering...21 Litteraturliste...23 Bilag...26 Bilag Bilag Bilag Bilag Side 3 af 31

4 Problemstilling Coloncancer dækker over cancer coli og cancer recti. Coloncancer er den næsthyppigste cancerform blandt kvinder og den tredje hyppigste blandt mænd (Christensen et al. 2012, 151). Hvert år diagnosticeres mænd og kvinder med coloncancer, og ved udgangen af 2010 var prævalensen blandt mænd og blandt kvinder (NORDCAN). I Danmark er den gennemsnitlige femårsoverlevelse for alle nydiagnosticerede patienter med coloncancer omkring 50 %, mens der hvert år dør cirka 2000 personer med coloncancer (ibid). Coloncancer dækker en stor gruppe af cancerpatienter, som behandles på forskellig vis, afhængig af, hvor canceren er lokaliseret. Patienter med cancer lokaliseret i colon, behandles typisk med operation og cytostatikabehandling (Christensen et al. 2012, ). Nogle patienter oplever diarré som følge af colonresektion, mens andre er plaget af diarré, som følge af cytostatikabehandling (Schattner og Shike 2006, 1306). I forbindelse med cytostatikabehandling oplever 50-80% af patienterne diarré i en eller anden grad, mens alvorlig diarré ses hos 10-20% (Johansen 2010, 2). Bivirkningerne, og graden af disse, er forskellige efter cytostatikabehandling (Johansen 2010, 2), ligesom komplikationerne er forskellige fra patient til patient i forhold til, hvilken del og hvor meget af colon, der er fjernet (Schattner og Shike 2006, 1306). En undersøgelse, foretaget af Roche i 2009, viser mediernes manglende interesse for coloncancer. Undersøgelsen viste, at cirka 350 artikler i danske medier i 2008 omhandlede coloncancer, mens omhandlede mammacancer. Denne manglende interesse er tankevækkende, da incidensen af coloncancer er cirka til sammenligning med mammacancer på cirka (NORDCAN). Patientnetværket for Tarmkræft har lavet en rundspørge blandt deres medlemmer, som viser, at knap hver tredje patient har svært ved at tale om sin sygdom. 57% af patienterne oplever, at familie, venner og kollegaer har svært ved at tale om sygdommen. Nogle tør, ifølge Patientnetværket for Tarmkræft, ikke at bevæge sig udenfor hjemmet, fordi de er bange for ufrivillig afføring og lugtgener (Roche 2010, 4-5). Vi har derfor valgt at belyse, hvilke diætprincipper, der anvendes ved diarré hos cancerpatienter, der har fået foretaget colonresektion samt adjuverende cytostatikabehandling. Derudover diskuteres, hvordan man, som klinisk diætist, bedst mulig kan vejlede denne patientgruppe samt, hvilken indflydelse diarré kan have på patienternes sociale liv. Side 4 af 31

5 Problemformulering Hvilke diætetiske principper anvendes i vejledningen af patienter med coloncancer med henblik på, at diarré og konsekvenser heraf mindskes? Hvorledes kan den diætetiske vejledning optimeres, således at diarré og psykosociale konsekvenser minimeres? Afgrænsning Opgaven tager udgangspunkt i patienter med coloncancer, som har fået en colonresektion samt adjuverende cytostatikabehandling. Dette er valgt, da det er den mest almindelige behandling hos denne patientgruppe. Som følge af behandlingen, kan der opstå mange komplikationer. Der vil i opgaven fokuseres på diarré som komplikation, da dette ifølge Patientnetværket for Tarmkræft ofte er et invaliderende problem (Roche 2010, 4-5). Der vil således ikke blive inddraget strålebehandling i opgaven samt komplikationer herved. Ligeledes vil patienter med stomi ikke blive belyst. I opgaven er fokus rettet mod det diætetiske behandlingsperspektiv i forhold til diarré ved coloncancer. Årsagerne til coloncancer, som både kan være livsstils- og arveligt betingede (Christensen et al. 2012, 148), gennemgås ikke. Da diarré, for langt de fleste patienter med coloncancer, ikke fører til underernæring, fokuseres der ikke på dette (Schattner og Shike 2006, 1306). Metode Opgaven er udarbejdet på baggrund af såvel den kvantitative som den kvalitative metode, for bedst muligt at kunne besvare problemformuleringen. Den kvantitative metode omhandler regler og objektivitet, hvilket betyder, at den eliminerer faktorer, som ikke er empirisk verificerbare (Bjerg 2011, 47-49). I opgaven afspejles metoden i afsnittene omhandlende patologi og ætiologi samt i kvantitative spørgsmål i spørgeskemaet. Den kvantitative metode benyttes, sammen med den kvalitative metode, til at besvare den kvalitative problemformulering. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder således både kvantitative og kvalitative spørgsmål (bilag 1). Dette fordi vi er interesserede i kvantitative svar i forhold til, hvor mange patienter, der tilbydes diætvejledning. Patientens egen holdning og erfaring tilstræbes i forbindelse med spørgsmålene om diætetisk vejledning og sammenhængen mellem bestemte fødevarer og diarré. Side 5 af 31

6 Den kvalitative metode berører derimod det særegne og individuelle (ibid.). Dette kommer til udtryk i opgaven, hvor der i det kvalitative forskningsinterview ikke tilstræbes standardiserede svar. Det har ikke været muligt at finde fyldestgørende og evidensbaseret litteratur omkring hensigtsmæssig ernæring ved diarré forårsaget af cytostatika samt colonresektion. Vi er blevet vejledt af fagfolk til at søge viden gennem kilder som Kræftens Bekæmpelse samt sundhedsprofessionelle, hvis viden, til dels, er baseret på erfaring og ikke evidens. Empirien er indsamlet via et foredrag af et bestyrelsesmedlem i Patientnetværket for Tarmkræft. Desuden er der foretaget semistrukturerede interviews af to kliniske diætister på henholdsvis en onkologisk afdeling og et kommunalt sundhedscenter. Desuden er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse af patienter fra Patientnetværket for Tarmkræft, hvoraf 18 har besvaret dette. Validitet Spørgeskemaundersøgelsen er udført med en lav svarprocent på blot 11%, svarende til 18 deltagere ud af 166 mulige, hvoraf fem ikke opfylder projektets rammer og dermed udgår. Den lave deltagelse resulterer i en reduceret generaliserbarhed, og undersøgelsens resultater kan ikke menes at være repræsentative. Det skyldes, at en undersøgelse med en deltagerprocent på under 40% ikke kan anses som valid. Den lave svarprocent kan associeres med bias (Kristensen et al. 2009, 415), og der er risiko for at få et forvrænget resultat (Madsen og Strandbeg-Larsen 2011, 275). Der kan være flere årsager til, at så mange har valgt ikke at deltage i projektet. Eksempelvis at patienterne ikke oplever problemer med diarré og derfor ikke er engagerede i at deltage, har tekniske problemer med spørgeskemaet eller, at de har et begrænset overskud på grund af sygdom Projektplanlægning I projektet tages der udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens guide om planlægningsprocesser 1 indebærende analyseredskaberne interessentmatrix, problemtræ og måltræ. Planlægningsprocessen, for den sundhedsfremmende indsats, ser individet på et individuelt, socialt og politisk niveau (Sundhedsstyrelsen 2007, 4). For at afdække projektets problem bedst muligt, klargøres det, hvilke interessenter, der har interesse for projektets problemstilling (ibid. 7-9). Projektets interessenter ses i figur 1, hvor de er placeret 1 Denne guide er inspireret af planlægningsredskabet Logical Framework Approach Side 6 af 31

7 hierarkisk i en interessentmatrix, afhængig af, hvilken påvirkning og indflydelse de har på projektet (Mach-Zagal 2009, 217). Figur 1. Illustrerer projektets interessenter i en interessentmatrix Det er nødvendigt at afdække og analysere hele problemfeltet. Dette kan med fordel opstilles i et problemtræ (fig. 2), som belyser problemet, årsagerne og fremmende samt hæmmende faktorer for problemet (Sundhedsstyrelsen 2007, 10-11). Side 7 af 31

8 Figur 2. Illustrerer projektets problemtræ med inspiration fra Sundhedsstyrelsen (ibid. 11) Problemanalysen danner baggrund for projektets mål og formål, hvilket illustreres i et måltræ (fig. 3). Måltræet viser, hvorledes udførte aktiviteter kan føre til gennemførelse af projektets mål, som videre kan opfylde projektets formål, for til sidst at have indflydelse på de langsigtede mål (ibid. 14). Side 8 af 31

9 Figur 3. Illustrerer projektets måltræ med inspiration fra Sundhedsstyrelsen (ibid ) Side 9 af 31

10 Cancer Cancer opstår ved autonom vækst af celler, som vokser ind i og invaderer omgivende væv og kan desuden sprede sig til andre dele af kroppen via lymfen eller blodet (Specht 2012, ). Når en celles DNA bliver beskadiget eller ændret, opstår mutationer i cellernes gener, hvilket påvirker raske cellers regulering af vækst og differentiering. Dette er medvirkende årsag til, at cellerne ikke dør instinktivt, og at kroppen danner nye celler på trods af, at den ikke har behov for dem. De ekstra celler kan danne væv, som kan udvikles til en tumor (National Cancer Institute 2012). Cancertumorer i slimhindeceller benævnes karcinomer. Ved coloncancer er det i slimhindecellerne i colon, der sker forandringer. Behandling Den primære behandling af coloncancer er operation, hvor der foretages en resektion af det tumorbærende tarmsegment. Samtidig fjernes den tumornære tarmkrøs indeholdende lymfeknuder, for at sikre, at man har fjernet alle maligne celler (Christensen et al. 2012, 150). I nogle tilfælde kan behandlingen være forudgået af cytostatisk- eller strålebehandling. Derudover tilbydes adjuverende cytostatisk behandling (ibid. 151). Cytostatiskabehandling indebærer cytotoksiske stoffer, som standser maligne cellers vækst. Stofferne angriber primært celler, som deler sig, og især væv med hurtig celledeling påvirkes. Behandlingen har ligeledes en toksisk virkning på det raske væv. Det er især knoglemarv og slimhinde som påvirkes, da disse har en hurtig celledeling (Sprecht, 2012, 743). De raske celler har en evne til at reparere sig selv, hvorimod de maligne celler efter gentagende behandling vil dø. Doser og intervaller af cytostatikabehandlingen er nøje tilpasset, således at de maligne celler dør, og de raske celler har tid til at reparere sig selv (Rigshospitalet). Der findes forskellige cytostatiske grupper, som kan inddeles efter deres virkningsmekanismer. Ved coloncancer anvendes ofte Irinotecan, eller 5-FU sammen med folininsyre, som øger effekten af 5- FU. En nyere form for behandling består af en kombinationsbehandling med oxaliplatin, 5-FU og folinsyre, kaldet FOLOX. Denne behandling har vist de bedste resultater, men tåles ikke af alle patienter, grundet bivirkninger i form af føleforstyrrelser (Kræftens Bekæmpelse, 2012a). Side 10 af 31

11 Diarré Diarré defineres ved usædvanlig tynd fæces indeholdende 65-90% vand, hvis vægt overstiger 200 gram/døgn (Christensen et al. 2012, 156). Diarré optræder hyppigt efter cytostatikabehandling (Johansen 2010, 2) og som direkte komplikation til resektion af colon (Dahlerup et al. 2011, 308). Især behandling med fluorouracilbaseret regime giver forbigående diarréproblemer (Schattner og Shike 2006, 1306), hvor der ved behandling med Irinotecan også ses forsinket diarré (Johansen 2010, 2). Cytostatikainduceret diarré Cytostatika giver primært skader i tyndtarmen. På grund af celledød og epithelcellernes manglende deling, optræder diarré hyppigt i forbindelse med cytostatikabehandling. Cytostatikainduceret diarré forekommer hyppigst i akut form, ledsaget af blandt andet mavekramper, utilpashed, fækal inkontinens og smerter (ibid.). Ved cytostatisk behandling kan der opstå neutropeni, som er en tilstand med et unormalt lavt antal hvide blodlegemer, hvilket øger risikoen for infektioner i tarmen. Dette kan føre til diarré (ibid.). Malabsorption Da epithelcellerne, som nævnt, fornyr sig hyppigere end andre celler i kroppen, påvirkes tarmmucosaen i højere grad af behandlingen (Specht 2012, 743). Tarmvæggen atrofierer og der ses inflammation og nekrose som komplikation. Det påvirker aktiviteten af enzymer i epithelcellerne samtidig med, at absorptionskapaciteten fra både tyndtarm og colon nedsættes (Johansen 2010, 2). Diarré opstår blandt andet ved nedsat absorptionskapacitet i tarmen, således at en øget væskevolumen når colon. Denne øgede væskevolumen får tarmen til at udvide sig, hvilket stimulerer tarmvæggens muskulatur, og kymus transittid gennem colon nedsættes. Dette bidrager til yderligere nedsat væskeabsorption, og de kraftige muskelkontraktioner bevirker, at store mængder flydende defækation tømmes ud via endetarmen (Sand 2008, 420). Denne cytostatikainducerede diarré resulterer kun sjældent i ernæringsproblemer (Schattner og Shike 2006, 1306). Sekundær laktosemaldigestion Der kan i forbindelse med cytostatikabehandling opstå en sekundær laktosemaldigestion. Laktase er lokaliseret til tarmepithelcellernes mikrovilli. På grund af den mucosale epithelpåvirkning nedsættes laktaseaktiviteten, og laktose bliver dermed ikke hydroliseret. Der opstår et osmotisk tryk og dermed et influks til tarmlumen af vand, natrium og klorid. Dette forårsager diarré, da den øgede Side 11 af 31

12 væskemængde øger tarmperistaltikken og reducerer den intestinale transittid. Den ikkehydroliserede laktose fortsætter til colon, hvor en del af laktosen fermenteres til kortkædede fedtsyrer samt hydrogen, brint og CO 2. Colon kan normalt let absorbere de kortkædede fedtsyrer, men overskrides colons tærskel, kan fermenteringen af laktose ikke neutralisere den osmotiske effekt af laktose (Dahlerup et al. 2011, ). Ved sekundær laktosemaldigestion vil indtagelse af laktose medføre diarré, mavesmerter, meteorisme og flatulens. Sekundær laktosemaldigestion er reversibel og langt de fleste opnår normalt remission, når behandlingen er færdig (ibid.). Resektionsinduceret diarré Tyndtarmen tilføres normalt omkring 9 L væske i døgnet. Denne væske kommer fra føde og drikkevarer, mens størstedelen kommer fra fordøjelseskanalens sekreter. En normalt fungerende tyndtarm er meget permeabel for vand, og når næringsstoffer absorberes, trækkes cirka 95% af vandet med ud af tarmen ved osmose. Omkring 400 ml væske fortsætter med kymus til colon (Sand 2008, 415). Colon modtager normalt omkring ml kymus fra tyndtarmen, som omdannes til fæces. Hos en rask person vil stort set alle næringsstoffer være absorberet i tyndtarmen. Epitheloverfladen i colon har ikke tarmtotter og mikrovilli, og absorptionsarealet er derfor meget mindre end i tyndtarmen (ibid). Den vigtigste absorption i colon er derfor absorption af Na +, som ved aktiv transport trækker vand med ud af tarmen. Således mistes kun cirka ml væske ved defækation, når den normale absorptionskapacitet er til stede, og colon er intakt. Det raske colonepithels rørkirtler producerer desuden en slimagtig væske, som smører tarmindholdet, beskytter epithelcellerne og binder defækationens bestanddele sammen (Sand 2008, 417). Ved resektion af colon hos cancerpatienter reduceres overfladearealet, hvilket bevirker nedsat absorption af væske og Na + (Schattner og Shike 2006, 1306). Det nedsatte overfladeareal vil ligeledes nedsætte colons evne til at fermentere ufordøjet laktose, fra eventuel sekundær laktosemaldigestion, til mellemkædede fedtsyrer, samt evnen til at absorbere disse. Galdesyremalabsorption kan ses ved resektion af ileocøkalovergang sammen med et stykke af tyndtarmen. Det kan ligeledes ses ved colonresektion helt op til ileocøkalovergangen. Den øgede mængde galdesalte i colon stimulerer væskeinfluks i tarmlumen, og forårsager colorektal diarré. Hvis ileocøkalovergangen er fjernet ses desuden nedsat transittid (ibid). Side 12 af 31

13 Ernæringsmæssige konsekvenser af diarré Mange cancerpatienter udvikler dehydrering og en hypovolæmisk tilstand grundet langvarig diarré (Berk 2006, 447). Dette skyldes, at der ved diarré sker en ændring i væske- og elektrolytbalancen, da transporten af væske og elektrolytter over tarmepitelet er forstyrret (Sand 2008, 420). Ved diarré kan der opstå hypernatriæmi, hvis kroppens vandtab overstiger tabet af salt. Omvendt kan diarré også føre til hyponatriæmi grundet tab af natrium fra gastrointestinalkanalen (Tønnesen 2012, 55). Sekret fra hele gastrointestinalkanalen er kaliumholdig med højeste koncentration i den distale del af kanalen (ibid.). Derfor kan hypokaliæmi opstå som følge af øget gastroinstetinale tab, herunder diarré. Hypokaliæmi er ikke lige så farligt som hyperkaliæmi og udvikles ofte over en længere periode. Symptomerne på denne tilstand er muskeltræthed, som i værste fald kan føre til pareser og koma (ibid. 59). Desuden kan mangel på zink også vise sig ved diarré (Langer 2008, 258). Ernæring ved diarré Til behandling eller lindring af cytostatikainduceret diarré vil en kombination af farmakologisk og nonfarmakologisk behandling være at foretrække. Den nonfarmakologiske kan tage udgangspunkt i en diæt, der begrænser indtagelse af fødevarer, som kan forværre diarréen (Stein et al. 2010, 56). Ifølge Kræftens Bekæmpelse er fødevarerne i tabel 1 gavnlige i forhold til at mindske diarré. Gavnlige fødevarer Kogte og bagte grøntsager Syrnede mælkeprodukter Kiks og ristet lyst brød Kogt kylling Bananer Fisk Henkogt frugt Tabel 1. Gavnlige fødevarer til at mindske diarré (Kræftens Bekæmpelse, 2012b) Desuden er det essentielt, at patienterne øger indtaget af væsker, som er brugbare til rehydrering (Maroun et al ), eksempelvis vand og fortyndet tomat- og frugtjuice, som samtidig vil være fordelagtige, grundet kaliumindholdet (Kræftens Bekæmpelse, 2012b). Kalium er af stor betydning, da væske- og elektrolytbalancen, som nævnt, kan være påvirket negativt af Side 13 af 31

14 længerevarende diarré. Derudover vil kaliumholdige fødevarer som for eksempel bananer og kartoffelmos være velegnede (ibid.). Ved sekundær laktosemaldigestion anbefales det, at begrænse indtaget af fødevarer indeholdende store mængder laktose, såsom mælk (Maroun et al. 2007, 16). Ifølge Kræftens Bekæmpelse 2012b kan syrnede mælkeprodukter med lavt laktoseindhold, som for eksempel A38, for nogle patienter opleves som lindrende på diarréen (ibid.). Generelt anbefales patienter med diarré at undgå fødevarer, som fremgår i tabel 2. Fødevarer, som frarådes ved diarré Rå grøntsager Frugt med skræl Kerner Kunstige sødemidler fra for eksempel tyggegummi, pastiller og drikkevarer Fed mad som smør, fløde, creme fraiche, olie og mayonnaise Røget og hårdt stegt mad Tabel 2. Fødevarer, som frarådes ved diarré Desuden frarådes patienterne at undgå alkohol og krydret mad, grundet dets indvirkning på øget irritation af tarmen. Ligeledes bør det anbefales at koffeinholdige drikke begrænses, da disse stimulerer tarmens motilitet og dermed forværrer diarréen (Brant og Walton 2010, 3; Maroun et al. 2007, 16). Det diskuteres, hvilken effekt kostfibre har, da de både kan have en gavnlig og forringende effekt i forhold til diarré. Ved diarré er det specielt de vandopløselige, geldannende kostfibre, der er interessante, da disse forsinker ventriklens tømningshastighed. Dette skyldes, at blandt andet pektiner og guar gum har en høj vandbindingsevne, hvilket danner højt viskøse, vandige opløsninger i tarmen (Tetens 2010, ). Erfaring viser dog, at det er individuelt, hvilken effekt kostfibre har på diarré, og bør derfor afprøves af den enkelte patient. Tilskud af psyllium, som er vandopløselige kostfibre, kan eventuelt afprøves, da det er vist at have en effekt på symptomerne (Dahlerup et al. 2011, 315). Som farmakologisk behandling kan loperamid benyttes, da den hæmmer tarmperistaltikken (Olsen 2005, 126). Desuden kan farmaka, som indeholder cholestyramin binde galdesalte og derved mindske diarré (Schattner og Shike 2006, 1306). Side 14 af 31

15 Analyse Ifølge en klinisk diætist på en onkologisk afdeling tilbydes diætvejledning til patienter, som ifølge NRS-2002 screenes til at være i ernæringsmæssig risiko. Patienter, som ikke vurderes til at være i risikogruppe, tilbydes dermed ikke vejledning (Bilag 4). Ifølge spørgeskemaundersøgelsen og Schattner og Shike (2006) er undervægt ikke et generelt problem hos patienterne, og mange vil derfor ikke blive vurderet til at være i ernæringsmæssig risiko, hvorfor de ikke tilbydes den ønskede diætvejledning (ibid. 1306). Patienter, som tilhører Københavns Kommune, kan via et sundhedscenter i København, modtage vejledning af diætister. Dette tilbud gælder alle patienter uanset ernæringsstatus. Dog skal de henvises af egen læge, behandlingssted eller selv opsøge et sundhedscenter (Kræftcenter-Kbh). Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at patienterne selv skal henvende sig for at få hjælp. Cancerpatienter er fysisk meget påvirkede af behandlingen, men også følelsesmæssigt belastet, hvilket kan komme til udtryk som træthed (Ethelberg et al. 2004, ). Når behandlingen er overstået, starter hverdagen igen, og der er ikke længere tæt kontakt til læger. Ifølge Ethelberg et al. (2004) er cancerpatienter netop på dette tidspunkt allermest angst, alene og deprimerede (ibid), hvorfor det kan være uoverskueligt selv at søge hjælp. En patient har på eget initiativ deltaget i et foredrag hos Kræftens Bekæmpelse, og har ligeledes brugt en del plads i spørgeskemaet til at fortælle om hendes holdning til sund kost og helbred. Patienten viser, at hun har interesse i kost, og samtidig viser hendes engagement i besvarelsen, at hun har overskud. Det er dog vigtigt, at have for øje, at ikke alle patienter, har samme viden og overskud (ibid.). Tilstrækkelig vejledning Ikke tilstrækkelig vejledning Manglende vejledning + ønske herom Manglende vejledning intet ønske herom Spørgsmål ikke besvaret Antal personer Tabel 3. Oversigt over vejledning ifølge spørgeskema (bilag 2) Side 15 af 31

16 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at syv ud af 11 patienter ikke har fået tilbudt diætvejledning (tabel 3). Ud af de fire, som har modtaget vejledning fra en diætist, oplevede kun to patienter, at denne var tilstrækkelig. En patient skriver: Et område der forsømmes ( ) der mangler solid faglig vejledning, som kan træde til i starten af forløbet En anden patient skriver: Jeg ville ønske jeg havde fået mere vejledning om komplikationer og kost, jeg fik blot at vide at disse kan bedres de næste 1½ år. Undersøgelsen viser en tendens til, at patienterne har behov for og ønske om øget opmærksomhed på coloncancer og diarrékomplikationer, og efterspørger diætvejledning. Èn patient, som har fået diætvejledning, fortæller, at hun har viden om, hvilke fødevarer, som giver hende diarré. Man kunne formode, at hun har denne viden, da hun har modtaget diætvejledning. Ifølge Mose (2004) er professionel rådgivning rettet mod, at patienten oplever en følelsesmæssig støtte, får svar på sine spørgsmål og løsninger på sine problemer, samtidig med, at der skal ske en vekselvirkning mellem patient og behandler, hvor patientens behov er i centrum (ibid. 183). I individuel vejledning kan diætisten praktisere Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relationen, som er baseret på, at diætisten er interesseret i, at lytte til patientens vanskeligheder og undersøge patientens perspektiv. Samtidig bidrager diætisten med både sin faglige viden og erfaring i løsningen af patientens problemer, samt inddrager patientens værdier og præferencer (Hansson 2010, 40-41). De to interviewede diætister fortæller begge, at der ikke benyttes vejledningsmateriale i deres vejledning af patienter med coloncancer: Diætisten fra sundhedscentret udtaler: Jeg bruger min fysiologiske og anatomiske viden i vejledningen - jeg har ikke noget materiale, da patienter er meget forskellige. Man må prøve sig frem og se hvad der virker. Diætisten fra en onkologisk afdeling skriver: Jeg har en sølle pjece om kostråd ved diarré, men bruger den ikke så ofte, det er mere en plejepersonalet bruger, jeg vejleder ud fra den enkelte patients behov, det er svært at generalisere. Ifølge diætisterne er det svært at generalisere, og patienten må derfor prøve sig frem med forskellige fødevarer. De oplever, at patienternes problemer er individuelle og afhænger af Side 16 af 31

17 colonresektionen (bilag 3-4). Alligevel fortæller begge, at de anvender deres erfaring, og som udgangspunkt vejleder i bestemte principper. Patienternes svar i spørgeskemaerne viser, at det er forskelligt, hvilke fødevarer patienterne angiver som ikke tålelige, men alligevel nævnes fødevarer, som også i teorien ikke er hensigtsmæssige i forhold til diarré. Eksempler ses i tabel 4. Sødemidler Løg Purløg Sodavand Vindruer Kaffe Mælkeprodukter Kakao Flødesovs Rå grøntsager generelt Tomat Chokolade Tabel 4. Patienters egne erfaringer af ikke tålelige fødevarer Derimod nævner nogle patienter, at det er svært at finde ud af, hvilke fødevarer, der forårsager problemer. En patient skriver: Hvad skal man spise for at få en behagelig fast afføring og hvad skal man undgå. At forsøge sig frem er ikke altid lige behageligt. Denne patient har ikke modtaget diætvejledning, men har erfaret, at blandt andet chokolade og flødesauce resulterer i tyndtflydende afføring samt hyppige toiletbesøg. Ifølge teorien kan patienter med coloncancer netop have svært ved at tolerere fedtholdige fødevarer. Det er værd at bemærke, at kun én patient nævner mælkeprodukter og rå grøntsager. Dette på trods af, at sekundær laktosemaldigestion og kostfibre nævnes i både teorien og af diætisterne, som hyppig årsag til diarré. Patienten angiver, at have modtaget tilstrækkelig diætvejledning. Man kan formode, at andre patienter ikke nævner dette, da de på grund af manglende vejledning, ikke er klar over at disse fødevarer kan forårsage diarré. Ifølge Ethelberg et al. (2011) kan man, som cancerpatient, føle sig som det mest ensomme menneske i verden (ibid. 291). Ensomheden bliver forstærket, når patienterne isolerer sig, hvilket ofte er tilfældet ved patienter med coloncancer. De kan have svært ved at italesætte deres afføringsproblemer og samtidig kan omgivelserne opleve store udfordringer i forhold til at skulle tale med patienten om dette, meget personlige, problem (Roche 2010, 4-5). Side 17 af 31

18 Prospektive undersøgelser, af social støttes betydning for prognosen, viser, at der er en positiv sammenhæng mellem følelsesmæssig støtte fra omgivelserne, involvering i forskellige aktiviteter samt forbedret prognose (Ethelberg et al. 2011, ). Derudover viser en undersøgelse hyppig forekomst af lavt selvværd, forringet livskvalitet og tanker om at dø hos patienter med coloncancer og diarré (Brant og Walton 2010, 2). Ifølge Patientnetværket for Tarmkræft er netop denne cancerform meget tabubelagt, og en stor del føler sig overset og forsømt. Mange må lære at leve med de fysiske følger af sygdommen, som indebærer lugtgener og ufrivillig afføring. Den ufrivillige afføring kan være årsagen til, at mange er usikre på, at komme tilbage på arbejdsmarkedet, grundet kollegaernes ofte manglende kendskab til sygdommen (Roche 2010, 4-5). En undersøgelse fortaget af Patientnetværket for Tarmkræft viser, at 57% har oplevet, at deres familie, venner eller kolleger har haft svært ved at tale med dem om deres kræftsygdom (ibid.). Dette kan skyldes omgivelsernes manglende kendskab til sygdommen. Det er forskelligt, hvordan familier tackler en cancersygdom. For nogle er det lettere at tale om følelser, og åbne op for angst og bekymringer. Nogle skjuler deres følelser, fordi det er svært at tale om, og nogle forventer, at deres familie og omgangskreds skal gætte dem. Nogle patienter lever måske alene og holder sig tilbage for ikke at belaste venner og familie (Ethelberg et al. 2004, 293). Inden for cancerområdet har en lang række undersøgelser samstemmende peget på, at gruppevejledning er en effektiv metode til at reducere angst og ensomhed (Mose 2004, 184). Vægten lægges på information, indlæring af nye færdigheder og støtte i en gruppe af ligesindede, hvilket har væsentlig betydning for patientens trivsel (ibid.). I en gruppevejledning er det overordnede mål fastsat af gruppevejlederen. Det er gruppevejlederens opgave at sikre, at deltagernes individuelle mål kan forenes med gruppemålet. Indledningsvis skal lederen være meget styrende for at få skabt tryghed i gruppen samt en følelse af tilhørsforhold hos hvert enkelt gruppemedlem. Efterhånden påtager deltagerne sig større ansvar for sig selv og hinanden. De kan dermed virke som ressource for hinanden i forhold til erfaringsdeling og opmuntring (Thomsen 2002, 23-25). Side 18 af 31

19 Diskussion I følgende afsnit diskuteres diætvejlednings betydning i forhold til diarrékomplikationer ud fra den indsamlede empiri samt teorien. En årsag til den manglende diætetiske vejledning kan hænge sammen med, at dette ikke er implementeret i instrukser omkring coloncancer. Dette gør desuden vejledningen vanskelig for en uerfaren diætist. Man kunne derfor forestille sig, at det ville være relevant at udarbejde en vejledning med generelle råd om kost ved diarré. På trods af, at patienternes symptomer og grad af diarré er forskellig, kan det diskuteres, om det vil være hensigtsmæssigt, at have et materiale at tage udgangspunkt i, når man møder denne patientgruppe. Det kan diskuteres, om diætvejledning skal være en fast del af behandlingen, da patienten måske ikke har fysisk og følelsesmæssigt overskud til at opsøge diætvejledning (Ethelberg et al. 2004, ). Patienten skal således ikke tage stilling til diætvejledning, hvis denne indgår som en fast del af behandlingen eller alternativt i rehabiliteringen i primærsektoren. En ulempe ved dette kunne være, at der vil blive brugt ressourcer på patienter, som ikke har behov for vejledning. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver patienter, som har modtaget tilstrækkelig diætvejledning, at have mindre grad af diarré. Derudover oplyser disse patienter flest fødevarer, som de ved er uhensigtsmæssige i forhold til deres sygdom. Det kan diskuteres, om andre patienter ville have haft et lignende indblik i deres kost og diarrékomplikationer, hvis de ligeledes havde modtaget vejledning eller undervisning hos en diætist. Der kan argumenteres for både individuel vejledning og gruppevejledning. Diætisterne fortæller, at de oplever, at der er stor forskel på, hvad patienter skal holde sig fra af fødevarer, samtidig med, at Patientnetværket for Tarmkræft gør det klart, at det er svært for mange patienter, at tale om deres komplikationer. Med udgangspunkt i Birgitte Hanssons Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relation, vil det være hensigtsmæssigt, at tilbyde patienten individuel vejledning. I Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relationen er det netop væsentligt, at inddrage både patientens perspektiv og diætistens erfaring. Diætisten skal inddrage den kliniske evidens og ekspertise samt patientens værdier og præferencer (Hansson 2010, 40) Diætisten vil således, i den individuelle vejledning, kunne tage udgangspunkt i den enkelte patient og lytte interesseret til denne. Herved kan diætisten, ifølge Mose (2004), rette sin vejledning mod, at patienten både oplever en følelsesmæssig støtte, får svar på sine spørgsmål og finder løsninger på sine problemer (ibid. 183). Der kan argumenteres for gruppevejledning, da patienter med coloncancer oplever, at det er svært at tale om deres sygdom. I den individuelle vejledning vil de have mulighed for, at tale med diætisten Side 19 af 31

20 om personlige værdier og præferencer. Ved gruppevejledning vil de have mulighed for, at møde ligesindede, hvilket ifølge Mose (2004), har væsentlig betydning for dem (ibid. 184). Patienterne kan virke som ressource for hinanden (Thomsen 2002, 23-25) og vil samtidig have mulighed for at danne netværk, erfaringsudveksle samt at øge self-efficacy. Man kunne forestille sig, at det vil være til stor gavn for de patienter, som føler sig isolerede, at kunne finde støtte og forståelse hos andre patienter. Samtidig vil italesættelsen af diarrékomplikationer kunne mindske tabuiseringen. På baggrund af dette, kan der argumenteres for, at gruppevejledning kan have en berettigelse hos denne gruppe patienter. Undersøgelser peger endda på, at gruppevejledning kan have betydning på cancerpatienters prognose, og desuden tyder andre undersøgelser på, at gruppevejledning har en samfundsøkonomisk besparelse i form af færre komplikationer og hurtigere restituering (Mose 2004, ; Richardson et al. 1990, ). Der er cirka 170 medlemmer i netværket, men på landsplan er der cirka , der lever med diagnosen tarmkræft (NORDCAN). Dette lave medlemstal i forhold til prævalencen kan blandt andet skyldes, at patienterne er flove over at stå frem med deres sygdom, og derfor lever et isoleret liv. Man kunne forestille sig, at samfundet ville få større kendskab til, og forståelse for, sygdommen og dens komplikationer, hvis der blev forsket mere på dette område. Desuden kunne offentlige oplysningskampagner have samme effekt. Konklusion I den sekundære sektor bliver patienter med coloncancer henvist til en klinisk diætist, hvis de vurderes til at være i ernæringsmæssig risiko. Mange patienter med coloncancer oplever ikke vægttab, og vil derfor ikke opnå en score i NRS-2002, som placerer dem i risikogruppe. En stor del af disse patienter vil dermed ikke blive tilbudt diætvejledning. I den primære sektor kan patienter i Københavns Kommune modtage diætvejledning efter henvisning af læge, behandlingssted eller ved selv at efterspørge vejledning. Det kan for nogle være uhensigtsmæssigt selv at skulle opsøge hjælp. Barrierer for dette kan være både manglende fysisk og psykisk overskud samtidig med, at det for patienterne kan være grænseoverskridende at tale om deres afføring. Dette kan være medvirkende årsag til, at mange patienter i den primære sektor heller ikke får den vejledning, de har behov for. Det kan være en udfordring for diætisterne, at vejlede patienter med coloncancer, da det er individuelt, hvilke faktorer, der fører til diarré. Alligevel kan der ud fra teori og erfaring opstilles en Side 20 af 31

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvad kan du spise, når du har en ileostomi?

Hvad kan du spise, når du har en ileostomi? Hvad kan du spise, når du har en ileostomi? Hvordan virker tarmen efter operationen Når tarmen begynder at fungere, kan der komme op til 2 liter afføring i døgnet fra ileostomien. Det er individuelt hvor

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Symptomer på forstoppelse. Symptomer på diare

Symptomer på forstoppelse. Symptomer på diare Symptomer på forstoppelse Oppustethed, utilpashed, opstød, kvalme, opkastning, manglende ernæringsindtagelse, nedsat energi, træthed, vægttab eller vægtstigning, øget omfang af maven og mistrivsel. Afføringen

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere