LA OS GRO. Strategi for urban farming i Albertslund Udkast
|
|
- Christian Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LA OS GRO Strategi for urban farming i Albertslund Udkast
2 Forord (forord Steen) I Albertslund Kommune arbejder vi med et globalt udsyn og lokale tiltag, der sætter skub i den grønne omstilling og bidrager til vækst og beskæftigelse. Vi har i dag økologisk bespisning i børneinstitutionerne, fordi vi tidligt har efterspurgt økologiske løsninger. Og vi har Europas største test- og demonstrationsområde for LED-baseret lys og smart-city løsninger, fordi vi kobler os tæt på den teknologiudvikling, der understøtter vækst inden for grøn teknologi. Nu efterspørger vi fremtidens svar på udfordringer med fødevareforsyning og sikkerhed, der på et globalt plan kalder på nytænkning, bæredygtig produktion og lokale løsninger. Derfor har vi fokus på urban farming. Vi tror på, at vi i fællesskab med borgere, virksomheder, universiteter, skoler og mange flere kan skabe det udsyn og de handlinger, der skal til for at byerne kan bidrage til fremtidens forsyning af fødevarer. I denne strategi kan du læse mere om, hvordan vi med et markedsorienteret fokus på urban farming vil gøre forstaden til by-laboratorium for fremtidens produktion af bæredygtige fødevarer. Urban farming i Albertslund skal bidrage til mere natur, virksomheders vækst og arbejdspladser i Greater Copenhagen. Vi skal gentænke det grønne liv i byen. Det kan være nicheproduktion og nye markeder for afsætning af lokale varer, det kan være indendørs industriproduktion i stor skala eller det kan være nye sociale fællesskaber, udspringer af en fælles interesse for dyrkning, som vi ser for os. Et liv med grønne fingre, flere grønne områder og grøn omstilling vil gavne de virksomheder og andre interesserede, der ønsker at skabe udviklingen sammen med os, og ikke mindst Albertslunds nuværende og kommende borgere. Strategi for urban farming Strategien består af en vision, der udfoldes med baggrund i fire pejlemærker og tre spor. De tre spor vil krydse og væve sig ind i hinanden i takt med, at de udfoldes, og målet er, at der skabes synergi mellem de forskellige tilgange. For hvert spor beskrives desuden tilhørende fokusområder tilhørende initiativer, som Albertslund Kommune vil prioritere i De nævnte initiativer kan bidrage til at udfolde et eller flere spor, og tilsammen skabe et fundament og redskaber for urban farming i Albertslund. Vision Pejlemærker La os gro - strategi for urban farming i Albertslund Kommune Vi vil dyrke og producere fødevarer i byen. Nye løsninger skaber vi sammen med virksomheder, vidensmiljøer og borgere. Grønt liv og laboratorium Erhvervsudvikling og samarbejde Engagement og grøn bevidsthed Dyrkbare rum og økologi Spor Fødevareproduktion Dyrkningsfællesskaber Grønne løsninger Fundament Dyrkningsarealer Produktion og marked Kompetencer og viden Hvad er urban farming? Urban farming dækker bredt over aktiviteter relateret til fødevareproduktion og grønne aktiviteter i byen eller i udkanten af byen. Det kan omfatte industriel højværdi fødevareproduktion (fx salatfabrik i tom industribygning) eller miljøtiltag som genbrug af affald og næringsstoffer. Eller det kan omfatte dyrkning af planter og dyrehold ved private hjem eller organiseret af byens borgere i foreninger. Fælles for 2
3 aktiviteterne er, at de bygger på principper om økologi og bæredygtighed, foregår i det bynære miljø og at afsætningen af produktionerne sker lokalt uden transport over meget lange afstande. Hvorfor i Albertslund? Urbanisering og behovet for at producere fødevarer til stadig flere mennesker skaber store udfordringer i den globale udvikling. Verden over arbejdes der på at bringe fødevareproduktionen tættere på byerne. Teknologier udvikles, byområder omdannes og nye lokale dyrkningsfællesskaber driver omstillingen frem. Det bliver båret af incitamenter som bæredygtighed, øget livskvalitet eller innovation i fødevareproduktionen. Fødevareproduktionen i byerne og byernes forstæder afspejler også særligt bybefolkningens ønsker til moderne fødevarer. Albertslund Kommune anlægger med urban farming en borger- og forbrugerdrevet tilgang i urban farming og arbejder inden for rammerne af Greater-Copenhagen-samarbejdet mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. Her er vækst og beskæftigelse, by- og erhvervsudvikling, branding, regionalt og internationalt samarbejde de fælles udgangspunkter. Med ønsket om at bidrage med lokale løsninger på globale udfordringer og med baggrund i Albertslunds grønne DNA er det nærliggende, at byen tager nye initiativer, der gentænker den grønne by, og som rækker ud mod fremtidens bæredygtige løsninger. Fundament og redskaber for udviklingen Albertslund Kommunes strategi præsenterer et langsigtet initiativ for at bringe fødevarer og dyrkning ind i byerne, og kan kun skabes og gennemføres i forpligtende samarbejder med borgere, virksomheder, institutioner, myndigheder og projektorganisationer m.fl. Her udvikles og tilpasses de metoder, midler og redskaber, der skal til for at urban farming kan integreres i praksis i erhvervsudvikling, byudvikling og - planlægning, i miljø-og klima-planer, i skoler, institutioner og uddannelser, og de sociale- og beskæftigelsesfaglige initiativer. Urban farming griber ind i planlægning, kommunikation, lovgivning m.m. og vil kunne indlejres i praksis på forskellig vis. Albertslund Kommune kan således ikke drive urban farming initiativer, men vi kan motivere og i et vist omfang fascilitere og skabe incitamenter for udviklingen. Albertslund Kommune vil i de kommende år have fokus på at udvikle et fundament, der gør byen attraktiv for urban farming. Det omfatter: Dyrkningsarealer: områder, tomme pladser og bygninger, tage og facader, hvor dyrkning og produktion kan og må foregå Produktion og marked: kommunen motiverer og samarbejder med personer og virksomheder om gode rammer for at dyrke, producere og distribuere fødevarer, redskaber og teknologi til borgerne Kompetencer og viden: kommunen initierer og understøtter netværk, videndeling og samarbejder, der kan støtte læring, udvikling og drift af initiativerne. 3
4 Vision og spor Albertslund Kommunes vision for urban farming er: Vi vil skabe mulighederne for at fødevarer kan dyrkes og produceres i byen. Det giver os livskvalitet, en grøn by og bæredygtige løsninger, som vi skaber sammen med virksomheder, borgere og vidensmiljøer. Vi forfølger visionen i tre spor, idet vi vil: 1. trække fødevareproduktion ind i byerne 2. understøtte stærke dyrkningsfællesskaber 3. integrere fødevareproduktion i byens grønne miljø- og klima-løsninger. Spor 1: Med urban farming vil Albertslund Kommune trække fødevareproduktionen ind i byerne. Vi vil bidrage til at skabe ny viden og nye produkter baseret på metoder og teknologier til bæredygtig dyrkning. Vi vil samarbejde med forskellige typer af virksomheder om at udvikle nye forretningsmuligheder, der også bidrager til at øge beskæftigelsen. Spor 2: Dyrkningsfællesskaber og grønne områder skaber livskvalitet og engagerer borgerne på tværs af bydele, kulturer og generationer. Offentlige og private arealer kan anvendes af virksomheder og foreninger til at skabe vækst, beskæftigelse og en grønnere by. Med urban farming vil vi gøre byen attraktiv for borgerne at bo i og skabe fysiske rum for dyrkningsaktiviteter. Spor 3: Planter, træer og grønne områder har en positiv effekt på byens klima og miljø. Vi vil undersøge, hvordan dyrkning og fødevareproduktion kan integreres i de grønne og teknologiske løsninger, og skabe udvikling i offentlig-private partnerskaber. Strategien præsenterer Albertslund Kommunes bud på, hvordan lokal fødevareproduktion på kommer på byernes dagsorden, og anviser med de tre hovedspor, hvordan kommunen vil arbejde med det inden for de rammer og muligheder byen har. Albertslund Kommune kan ikke gennemføre strategien alene. Derfor inviterer vi borgere, virksomheder, universiteter, institutioner, forvaltninger m.fl. til aktivt at tage del i at skabe nye muligheder. Den lokale og regionale interesse og engagement er afgørende for strategiens succes. Albertslund Kommunes rolle er primært at tage og facilitere initiativer, som andre kan køre videre med. Kommunen kan understøtte og motivere private og offentlige aktører, der arbejder med urban farming, fx som partner eller myndighed, der er åben for at udvikle nye løsninger i fællesskab. Desuden vil Albertslund Kommune afsøge mulighederne for at urban farming integreres i de kommende kommune- og udviklingsplaner, ligesom vi aktivt kan påvirke den regionale og nationale fødevaredagsorden. 4
5 Pejlemærker På tværs af sporene vil Albertslund Kommune arbejde med udgangspunkt i fire pejlemærker. Grønt liv og levende laboratorium Vi vil styrke den grønne omstilling ved at søge nye løsninger på globale udfordringer i stærke samarbejder borgere, boligforeninger, virksomheder, universiteter, institutioner og andre private og offentlige aktører. Vi stiller byen til rådighed som levende laboratorium for innovative grønne tiltag, der gavner borgere og erhverv. Produktion i byen Albertslund Kommune vil sætte en ny dagsorden for fødevareproduktion i byen, der skal skabe forretningsmuligheder og beskæftigelse med urban farming i byerne. Vi vil både udfordre byen, de fødevareproducerende erhverv og tilgrænsende vidensområder for at bringe den nyeste viden i spil til gavn for højværdi produktion og innovative løsninger til lokalt forbrug. Vi vil være med til at skabe nye nicher og lokale markedspladser, der tilbyder økologiske specialprodukter, hvor historierne om produktet og ny teknologi i produktionen giver værdi for borgerne. Og vi vil bruge erfaringerne som levende laboratorium for test af lys til at understøtte udviklingen og test af indendørs produktion med LEDbelysning. Engagement og grøn bevidsthed Albertslund kommune vil understøtte urban farming-initiativer i byens foreninger og fællesskaber for at øge livskvaliteten og borgernes engagement. Byen skal have en synlig grøn identitet, der understøtter den grønne bevidsthed og gør byen attraktiv at bo i. Dyrkbare rum og økologi Flere af byens arealer, gader og bygninger kan omdannes til dyrkbare rum. Spiselige planter og fødevarer bidrager til en grøn by og biologisk mangfoldighed af værdi for både borgerne, naturen, klimaet og miljøet. Albertslund Kommune vil aktivt støtte op om grønne initiativer og dyrkning af fødevarer baseret på principper om økologi og bæredygtighed. Spor 1: Fødevareproduktion i byen Globalt er vi udfordret af befolkningstilvækst og økonomisk krise og vi stiller krav om at fødevareproduktionen tager hensyn til naturen og begrænsede ressourcer. Albertslund Kommune ønsker at bidrage med lokale løsninger og trække fødevareproduktionen ind i byerne. Vi vil stimulere til produktion i lokalområdet og stille byen til rådighed som marked for afsætning af lokale varer. Geografisk er udgangspunktet Albertslund, men vi tænker også bredere i regional sammenhæng indenfor rammerne af Greater Copenhagen. Med fokus på fødevareproduktion i byen rejser vi spørgsmålet om, hvordan byerne kan tiltrække og stimulere økonomisk bæredygtige og kommercielle aktiviteter omkring dyrkning, produktion og afsætning af lokale fødevarer. Urban farming udfordrer først og fremmest byernes evne til at omstille sig til fødevareproduktion i byen, men udfordrer samtidigt også fødevareerhvervene med ønsket om at omstille sig til de produktionsbetingelser, som byerne tilbyder. 5
6 Produktion og marked for fødevarer i byen Med en strategi for urban farming ønsker vi at tiltrække iværksættere, producenter og virksomheder m.fl., der ønsker til at udvikle modeller for produktion også i større skala - i byerne. Albertslund Kommune vil samarbejde med virksomhederne om, hvordan produktion og markeder kan udvikles i byerne. Behovet for at være first mover inden for produktion af bæredygtige fødevarer i byen, lysten til at overføre viden fra gartnerier/landbrug kombineret med ny teknologi, ny viden og urban farming, er vigtige drivere for iværksættere og nye virksomheder. Albertslund Kommune vil bidrage til at udpege arealer, bygninger og flader som kan anvendes til dyrkning og produktion, fx fabrikshaller i industrikvarterer, som ramme om indendørs fødevareproduktion. Mindre fødevareproducenter indgår mange steder i dyrknings- og produktionsfællesskaber, og vil også i fremtiden producere økologiske eller bæredygtige fødevarer til byerne. Borgerne i Albertslund og det storkøbenhavnske område er væsentlige kunder til netop disse produkter, og en øget efterspørgsel efter lokalt producerede fødevarer vil kunne blive en vigtig driver for disse virksomheder. Sammen med virksomhederne vil vi udforske de konkrete muligheder og hvordan vi evt. kan overkomme barrierer for produktion i byen. Markeder og afsætningsmuligheder En væsentlig forudsætning for, at borgerne i byerne kan købe lokalt producerede varer er, at der udvikles tilsvarende lokale markeder, der kan og vil afsætte varerne. Albertslund Kommune vil understøtte etableringen af afsætningskanaler for lokalt og regionalt producerede fødevarer. I en dialog med lokale butikker, restauranter, catering og fødevaregrossister (herunder COOP) kan vi drøfte, hvordan lokale markedspladser kan understøtte den lokale fødevareproduktion i byen f.eks. i afsætningsnetværk, nye markedspladser el.lign. Vi vil drøfte mulighederne for at opdyrke et specielt salgsområde for lokale (evt. økologiske) fødevarer og mulighederne for at kunne tiltrække fødevarefælleskaber, socialøkonomiske virksomheder eller fællesskaber forankret i deleøkonomi. Historier om lokal, urban og økologisk produktion kan være en vigtig driver disse virksomheder. Endelig vil byens institutioner kunne blive en vigtig aftager af lokalt producerede fødevarer. Udvikling og nye kompetencer Udvikling af dyrkning og fødevareproduktion i byen kræver både viden, mulighed for at teste og afprøve løsninger og at de rette kompetencer er tilstede. Med lokal, bynær fødevareproduktion og afsætning kan vi på tværs af by og land og med erfaringer fra konventionel og økologisk dyrkning tilføre nye værdier i byen. Samarbejdet med virksomheder og universiteter m.fl. er helt centralt for at kunne skabe et fundament for lokal fødevareproduktion i byerne. I Albertslund kan urban farming fungere som udstillingsvindue eller testområde for afprøvning af faciliteter, nye forretningsmodeller eller nye dyrkningsmetoder. Gennem partnerskaber og deltagelse i netværk kan vi understøtte idéudvikling, innovation og bæredygtige initiativer, hvor samarbejdet og de konkrete muligheder for udvikling vil sætte kursen. 6
7 Albertslund Kommunes fokusområder Stille byen til rådighed for test og udvikling af nye modeller, metoder, afgrøder, osv. for fødevarer produceret i byen og markeder for lokal afsætning Tiltrække og udvikle produktion tilpasset urbane miljøer og forbrugernes ønsker. Producenter, virksomheder, universiteter, projektorganisationer og iværksættere er blandt de centrale samarbejdspartnere. Initiativer : Øge interessen for urban farming Opstartsevent og formidling af strategi for urban farming i Albertslund (rettet mod borgere, virksomheder og regionale samarbejdspartnere) Undersøge perspektiverne for højværdiproduktion i byerne i samarbejde med erhverv, universiteter, projektorganisationer, kommuner m.fl. (potentielt i alle led i fødevarekæden, både teknologisk og biologisk) Afsøge muligheder for funding og projektsamarbejde om urban farming Gennem kommunens og regionens erhvervsservice og i konkrete samarbejder med virksomheder, universiteter, projektorganisationer m.fl. undersøge muligheder og barrierer for udvikling af bynær produktion af fødevarer og afsætningsmuligheder på lokale markeder. Spor 2: Dyrkningsfællesskaber I Albertlund vil vi sammen udvikle en grøn by, som kan dyrkes, spises og nydes en by for børnene, det grønne og fælleskabet. At dyrke afgrøder og se omgivelserne grønnes og vokse til, at opnå viden og læring omkring fødevarer, dyrkningsteknikker og natur skal være med til at skabe livskvalitet, engagement og samhørighed på tværs af bydele, aldre, kulturer og sociale vilkår. Grønne arealer, der dyrkes, skaber også herlighedsværdi og bidrager til at give Albertslund en grøn identitet både socialt, visuelt og fysisk. Med en strategi for urban farming vil Albertslund Kommune motivere og understøtte, at borgerne deltager med idéer, viden eller ressourcer i eksisterende eller nye dyrkningsfællesskaber, der giver mening for den enkelte og tillige skaber gode sociale relationer. Dyrkning skaber relationer Albertslund skal danne rammen om et attraktivt bymiljø, hvor der dyrkes - lige fra haverne i byens boligkvarterer, parker, legepladser og sportsarealer til centrale pladser i midtbyen, veje og industriområder. Som borger i Albertslund skal det være let at komme i gang med at dyrke egne grøntsager både privat og på offentlige arealer. Det skal være muligt at dyrke økologiske og bæredygtige fødevarer til eget forbrug lige fra krydderurter, grøntsager til bær og frugt. Børn og unge er fremtidens havedyrkere og bevidste fødevareforbrugere. De skal have mulighed for gennem skolen og i fritiden at blive en del af de fællesskaber, hvor man er sammen om at få noget til at gro. I skolehaver kan de følge planters vækst og vej fra jord til mund, de kan lege og udforske forskellige 7
8 afgrøders dyrkningsbehov, udseende og smag, og samtidig lære af det ansvar, der er forbundet med at passe og dyrke jorden. Med 106 nationaliteter i Albertslund er der basis for at borgernes forskellige kulturelle baggrunde og traditioner for dyrkning kan bidrage til at skabe variation i bybilledet og give et bredere udvalg i de lokale fødevarer. Albertslund Kommune vil understøtte initiativer, der bidrager til at forskellige kulturer sætter sit aftryk på dyrkningen og valg af råvarer. Vi lægger vægt på, at mange forskellige grupper af borgere deltager og udveksler erfaringer med mad, dyrkning og spisning for at skabe grobund for nye sociale relationer. Dyrkbare rum I Albertslund vil vi arbejde for, at flere af byens arealer omdannes til dyrkningsarealer. Pladser, midlertidige grunde og andre overskudsarealer kan udnyttes til dyrkning af spiselige planter, bærbuske og frugttræer. Interesserede borgere kan indrette og dyrke byens offentlige arealer og også deltage i eller overtage pleje og vedligehold. Dyrkning og væksthuse på byens tage evt. være grobund for nye planter og ny natur. For de borgere, som enten ikke ønsker eller ikke har mulighed for at deltage i at dyrke, skal byrummene indbyde til ophold og mulighed for at være en del af fællesskabet. Mange grunde i Albertslund fx i industriområderne indeholder gammel forurening i jorden. I Albertslund kan vi afprøve nye muligheder, fx. med træer og planter, der renser jorden for næringsstoffer og tungmetaller, eller fx afskærmning af forurenet jord med membraner og jord ovenpå. Eller der kan placeres flere plantekasser ovenpå jorden og således aktivere området, selvom arealet er jordforurenet. Biologisk mangfoldighed i den dyrkede by Grønne dyrkede arealer kan i kombination med grønne naturarealer være med til at øge den biologiske mangfoldighed i Albertslund, og kan bidrage til at nå målet om 70 procent natur i byen. Med nye dyrkede arealer kan der tilføres flere afgrøder, som ikke traditionelt set har været i byen tidligere og potentielt også give et rigere dyre- og planteliv. Sammen med byens naturgrupper, borgere og foreninger med Agendacentret, boligforeninger og naturgrupper som en centrale aktører - vil vi undersøge mulighederne for at skabe variation i de grønne arealer. Det kan fx flere plantekasser, byhaver, dyrehold eller spiselig natur. Borgere, foreninger og virksomheder kan desuden bidrage til pleje og drift af grønne arealer. Albertslund Kommunes fokusområder Understøtte eksisterende og nye fællesskaber og foreningers arbejde med dyrkning og dyrkningsrelaterede aktiviteter Integrere urban farming i udviklingen af by- og boligområder, herunder dyrkning på midlertidige arealer Urban farming sætter et synligt aftryk i byen og understøtter den grønne by (fysisk) Bidrage til at øge byens samlede areal med natur. Borger og naturgrupper, boligforeninger og institutioner er blandt de centrale samarbejdspartnere. 8
9 Initiativer : Integrere urban farming i kommunale planer for byudvikling (lokalplaner, kommuneplanen, masterplaner og strategier) Byudvikling på Hyldagergrunden, hvor dyrkede arealer kan blive en del af nye bo-koncepter Dialog med boligselskaber og private udviklere om urban farming i deres helhedsplaner (fx Blokland, Hedemarken) og udviklingsplaner (fx i Hersted Industripark og Albertslund Midtby) Samarbejde med Agendacentret om miljø- og urban farming-initiativer, herunder Nemhaver Samarbejde med boligforeningerne på det boligsociale område om sociale fællesskaber dannet omkring dyrkning (fx Hedemarken) Undersøge mulighederne for at etablere skole- eller institutionshaver eller væksthuse, hvor læring og produktion kombineres Identificere arealer til for dyrkning eller etablering af spiselig beplantning (fx bylandbrug, frugtallér, opfræsede parkeringspladser eller naturarealer). Spor 3: Grønne løsninger Med en strategi for urban farming ser vi Albertslund som en by, der udforsker og eksperimenterer med nye måder, hvor fødevarerne kan indgå i grønne kredsløb. Med urban farming vil vi udforske, hvordan fødevarer og spiselige planter kan bidrage til nye bæredygtige løsninger som svar på udfordringer med bl.a. ressourceknaphed og klima. Det er ikke alene udfordringer i Albertslund, men udspiller sig i en global sammenhæng. Recirkulering af affald eller vand I Albertslund Kommune vil vi forfølge ambitionen om at dyrke bæredygtige fødevarer i høj kvalitet, hvor der samtidigt spares på ressourcerne. Vand, varme, næringsstoffer og lys er vigtige ingredienser i en fødevareproduktion, som enten kan forekomme naturligt eller som ressourcer, byen kan bidrage med. Afhængigt af produktionens størrelse skal der forskellige mængder af ressourcer til. Det betyder naturligvis noget om det en storskala produktion af salat, som produceres i drivhuse på byens tage eller om det en familie, som dyrker egne tomater. Derudover kan byens affald også udnyttes som en ressource, hvorfra man med den rette viden og metoder kan udvinde vigtige næringsstoffer til fødevareproduktion. Albertslund Kommune vil undersøge mulighederne for at udnytte og genanvende de tilgængelige ressourcer i byen. Vi vil understøtte initiativer, der genanvender næringsstofferne i produktionen og samarbejde med virksomheder, der arbejder med cirkulære produktionssystemer. Bæredygtige fødevarer, miljø og klima Øgede vandmængder, temperaturstigninger og luftforurening er nogle af de udfordringer, som byerne står overfor i fremtiden, og som dyrkning i byen kan være med til at løse. Grønne facader og tage kan opsamle regnvand, rense luften og optage eller deponere CO 2, og opsamlet regnvand kan evt. renses og integreres som en del af grønne dyrkningsområder. Med urban farming vil vi rejse spørgsmålet om, hvordan og i hvilket omfang regnvandet kan bruges som ressource, når vi dyrker fødevarer i byen. Kunne vandet fx kan opsamles via grønne tage, facader og i 9
10 bassiner som en planlagt del af byens grønne arealer? Eller kan regnvandet renses med hjælp fra planter og/eller anvendes direkte til vanding i tørre perioder. Albertslund Kommunes fokusområder Løsninger til at optimere, effektivisere og genanvende ressourcer som vand, varme og næringsstoffer i selve fødevareproduktionen Løsninger til byens fremtidige udfordringer inden for områder som klima og miljø. Virksomheder (herunder teknologisk og markedsmæssigt tunge virksomheder), borger- og naturgrupper, boligforeninger og projektorganisationer er blandt de centrale samarbejdspartnere. Initiativer : Ved udarbejdelse af kommunes kommende planer for miljø- og klima undersøges hvordan urban farming kan bidrage til recirkulering og optimering af ressourcer Udvikle nye innovative partnerskaber mellem virksomheder og videninstitutioner med indsigt i bl.a. gartneri, dambrug, landbrug og teknologi, fx som en udvikling af DOLL-samarbejdet til at omfatte evareproduktion baseret på LED-lys Motivere byens større virksomheder til at deltage i nye udviklingstræk med ressourceoptimering og recirkulering i fødevarekæden som samlende drivkraft. 10
La os gro. Strategi for urban farming i Albertslund
La os gro Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025 Indhold Forord...3 Strategi for urban farming...5 Hvad er urban farming?...5 Vision og spor...7 Pejlemærker...9 Fundament og redskaber for udviklingen...
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereIntegrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,
Læs mereInnovativ planstrategi -samskabelse og vækst
Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?
Læs mereErhvervspolitik 2015-2019
Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereÅrsplan for miljøarbejdet
Årsplan for miljøarbejdet 2015 Udgivet af miljøgruppen i Valby Lokaludvalg Foto: Dorte Grastrup-Hansen Indholdsfortegnelse 1. Forord side 4 2. Vision og overordnede mål side 5 3. Sådan arbejder vi i Valby
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs merefællesskab København
fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereSMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY
A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereFrivillighed, fællesskab og samskabelse
Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereForstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning
Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereHøringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011
Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 28-04-2008 Sagsnr. 2008-50032 Dokumentnr. 2008-211820 Under forudsætning
Læs mereAarhus Universitets betydning for byen og erhvervsudviklingen - og omvendt
Aarhus Universitets betydning for byen og erhvervsudviklingen - og omvendt 2014 - Hvor er vi nu, og hvor skal vi hen DISPOSITION Sammenhæng mellem universitet, by og erhvervsliv Ønske om at udvide universitetets
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereAnsøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland
Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland Titel: Full Circle Island Samsø som levende laboratorium og udstillingsvindue for cirkulær økonomi (CØ). Vision: Samsø skal være det første
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs merePuljen til Grønne Ildsjæle - støttede projekter i 2014
Puljen til Grønne Ildsjæle - støttede projekter i 2014 Projekttitel Projektholder Tilskud (kr.) Maritime nyttehaver KBH Projektet vil øge benyttelsen af Københavns Havn til produktion af lokale fødevarer
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereTemaplan for Sundhed, Kultur og Fritid
Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid Handleplan for Udvikling af gode rammer for fysisk aktivitet Indledning: Denne handleplan for udvikling af rammer for fysisk aktivitet bygger på den politisk godkendte
Læs mereet ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde
www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereMidlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling
Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereDE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?
DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereUddannelsespolitik POLITIK 2015-2019
Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereTil medlemmerne i Det Grønne Råd. Referat fra møde i Det Grønne Råd 4. april 2011
Til medlemmerne i Det Grønne Råd Referat fra møde i Det Grønne Råd 4. april 2011 Mødedeltagere: Frederiksberg Kommunalbestyrelse Jan E. Jørgensen (JEJ) Formand for By- og Miljøområdet Formand for Det Grønne
Læs mereDET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund
Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereTurismestrategi 2013-2017
Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereDet nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030
Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45
Læs mereBidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.
Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg frederiksbergstrategien@frederiksberg.dk Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling
Læs mereCitater & Salater Et læringsforløb i Byhaven 2620 med Herstedlund
8. februar 2016 Boligselskabet AKB, Albertslund v/kab Hedemarksvej 12 2620 Albertslund T 43 62 33 44 F 43 66 02 09 ek-hedemarken@kaabbolig.dk www.hedemarken.dk CVR. nr. 26 43 33 98 Telefonisk henvendelse
Læs mereUDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
Læs mereUdkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved
Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereIdéer og input fra dialogmøder
Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mereMejeriet et stykke med grønt!
Mejeriet et stykke med grønt! Mejeriet - et stykke med grønt Et multifunktions område, et stykke af en sløjfe, en sti, en skolehave, et vindue for lokale producenter, en åbning mod landet, men også en
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mere