PAARISA PAARISA Boks Nuuk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PAARISA 2010. PAARISA Boks 1160 3900 Nuuk"

Transkript

1 PAARISA 2010 Oqaasertai / Tekst: Berti Bourup, Nukaaraq Eugenius & Arnaq Nielsen Titartagartai / Illustrationer: Nina Spore Kreutzmann Assitai / Fotos: Kristine Spore Kreutzmann Ilusilersuisoq / Layout: Tegnestuen Tita Naqinneqarfia / Tryk: Clemenstrykkeriet Quppersakkap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tiguneqarnerat erseqqissumik nalunaarlugu. Pjecens indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. PAARISA Boks Nuuk

2 2 3 Meeqqat Inuusuttullu oqarasuaataat 134 Børne- og ungetelefonen 134 Inersimasumik oqaloqateqarusukkuit Meeqqat Inuusuttullu oqarasuaataannut sianersinnaavutit. Tassanimi akeqanngitsumik ilinniarsimasunik siunnersorneqarsinnaavutit. Oqarasuaat ullut tamaasa imit ip tungaanut ammasarpoq. Aamma illoqarfigisanni Pinaveersaatitsinermik siunnersorti imigassaq, aanngajaarniutillu allat pillugit suleqatigiinnissamut apeqquteqarfisinnaavat. pulaaruk paasisassarsiorlutillu Uani quppersakkami atuarsinnaasatit GODA-p quppersagaanit tigulaagaapput. GODA tassaavoq peqatigiiffik Foreningen Gode A lkoholdninger pilersinneqartoq Bryggerforeningen-imit. Taanna Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter aamma Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.)-p pilersitaraa. GODA-p siunertarivaa imigassamik iluamik atuinissaq, aammalu atornerluisunngunnginnissamut suliniuteqarneq. Quppersakkami allaqqasut ilai Sundhedsstyrelsemit tigulaagaapput. Allaqqasuni Inerisaavik PAARISA-lu Kalaallit Nunaanni pissutsinut tulluarsaasoralugit. Såfremt du vil snakke med en voksen, så ring til Børne Unge telefonen 134. Her kan børn og unge ringe gratis fra hele landet og modtage rådgivning hos professionelle rådgivere. Telefonen er åben alle ugens dage kl I kan også kontakte Forebyggelseskonsulenten i jeres by og spørge om samarbejde i forhold til alkohol og andre rusmidler. Besøg endvidere Teksterne i denne pjece er tildels hentet og med tilladelse fra GODA s pjece GODA Foreningen Gode Alkoholdninger er stiftet af Bryggeriforeningen, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.). GODA s formål er at fremme den gode alkoholkultur for derigennem at modvirke og reducere misbrugssituationer. Endvidere er der hentet tekster fra Sundhedsstyrelsen Inerisaavik og PAARISA har tilpasset teksterne til grønlandske forhold.

3 4 Sooq taakkorpiaat ilisimasariaqarpat Inuit amerlanerpaat imeraangamik nuannersunik misigisaqarnissartik ilima gisarpaat. Soorlu ilaquttat kammalaatillu nuannisaqatiginerani. Imigassartornerulernerli assigiinngitsutigut sunniutipiloqarsinnaavoq. Imernerulernermi timikkut, tarnikkut inooqatigiinnermilu ajutoornissamut qaninnerulersitsisarpoq. Inersimasut amerlanerpaat assigiinngitsumik imigassamik atueriaaseqarput. Ilaqutariippassuarnilu nuannisaaqa tigiin nermi eqqissisimaaqatigiinnermilu imigassaq akuutinneqartartunut ilaavoq. Imer niaraannili apeqqusiisinnaaneq eqqarsaqqeq qaarnissarlu pisariaqarpoq. Imerneq ajornartorsiutinngortarpoq inunnut allanut, ulluinnarnilu inuunermut akornutaaleraangami. Timikkummi peqqissuuneq inuunerissaarniaraanni naammanngilaq. Pingaarutillit ilagaat nuannaarneq, toqqissisimaneq nukissaqarluartuunerlu. Ilaquttanut kammalaatinnullu nukissaqa runnaar simaguit imer tarnerit ajornartorsiutaasinnaavoq. Paasissutissanik, siunnersuutinik misiliutinillu quppersagaq una i maqarpoq. Hvorfor dit og hvorfor dat.. De fleste mennesker forventer at få positive oplevelser, når de drikker alkohol. Det vil ofte foregå i hyggeligt samvær med familie eller venner. Men alkohol øger også risikoen for en lang række fysiske, psykiske og sociale skader. Jo større alkoholforbrug jo højere risiko. De fleste voksne vælger at have et regelmæssigt moderat forbrug af alkohol. I mange familier nydes der alkohol i forbindelse med festlige og afslappede situationer. Men der er alligevel en masse overvejelser og spørgsmål, som trænger sig på, når det handler om alkohol. Alkohol holder op med at være en privat sag, når det går ud over andre og påvirker det daglige liv. Et godt liv handler ikke kun om et godt helbred, men også om glæde, tryghed og overskud. Et af de typiske tegn på et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol er, at man mangler overskud til familie og venner. Denne pjece giver dig nogle oplysninger og råd om alkohol og du kan også teste dig selv. Særlige bestemmelser i Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. 16. Hjemmefremstilling af alkoholholdige drikke må ikke finde sted. Stk. 2. Malt, humle og ekstrakter, der sædvanligvis alene anvendes til hjemmefremstilling af alkoholholdige drikke, må ikke indføres. 18. Salg eller udskænkning af stærke eller svage drikke er ikke tilladt til personer, der er under 18 år, eller er be rusede. Stk. 4. Det er såvel bevillingshaverens som den der forestår salget eller udskænkningens ansvar at sikre sig fornøden dokumentation for, at en person er fyldt 18 år. Stk. 5. Efter kl har personer under 18 år ikke adgang til restaurationer og andre udskænkningssteder med udskænkning af stærke eller svage drikke, medmindre de ledsages af for ældre, værge eller anden myndig person, som har et særligt ansvar for den umyndige. 27. Stk. 2. Den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig selv eller andre alkoholholdige drikke i strid med denne lovs bestemmelser, kan idømmes bøde. 5 Imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqartar neq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 11. november 2000-imeersoq. Immikkut aalajangersakkat. 16. Angerlarsimaffinni aalakoornartulinnik imigassaliorneq i nerteqqutaavoq. Imm. 2. Immiassat, sungarnitsussat akuutissallu allat angerlarsimaffimmi aalakoornartulinnik imigassaliornermi ator neqarajuttut Kalaallit N unaannut eqqunnissaat inerteqqutapput. 18. Imigassanik kimittuunik kimikitsunilluunniit inunnut 18- inik ukioqalersimanngitsunut imaluunniit aalakoortunut nioqqute qar neq sassaallernerluunniit inerteqqutaavoq. Imm. 4. Akuersissummik piginnittup aamma nioqquteqarnermut sassaallernermulluunniit akisussaasup inuup ilumut 18- inik ukioqale reersimaneranut uppernarsaatissat pisariaqartunik pissarsiariniarnissaat akisussaaffigaat. Imm. 5. Nal ip kingorna inuit 18-inik ukioqale reersiman ngitsut sutorniartarfinnut allanulluunniit imigassanik aalakoornartortalinnik sassaallertarfinnut iseqqusaanngillat angajoq qaaminnit, angajoqqaatut sinniisuminnit inersimasumilluunniit a llamit nammineersinnaassusilimiit nammineersinnaassuseqalersimanngitsumut immikkut akisussaaffilimmit ingiaqatigineqan ngikkunik. 27. Imm. 2. Inatsisip matuma aalajangersagaanut akerliusumik imigassanik aalakoornartortalinnik imertoq, pisisoq imminut pissarsisittoq allanulluunniit pissarsisitsisoq kinaluunniit pillaammik akiliisinneqarsinnaavoq.

4 Qassinik ukioqalereersimasariaqarpa? 18-ileereerlutit imigassarsisinnaanngornissat asuli aalajangiunne qarnikuunngilaq. Inuummi qarasaa aatsaat inerivittarpoq illu missaani ukioqaleraanni.qaratsatta ilaaniittoq imminut sianigi nermi, ajutoornissamullu naliliisinnaanermi aqutsisoq kingullerpaalluni ineriartortarpoq. Taamaattumik i nuusuttuaraanerni imigassartortaruit imminut aqussinnaajunnaarnissat ilimanarneruvoq. Inuusuttut inersimasullu imertarnerat assigiinngissuteqarpoq. I nuusuttut nuannisarniarlutik aalakuualaarniarlutillu imertarput. Imeraangamik ataatsikkorsuaq imigassaq annertooq i mertarpaat, taamaalilluni ajutoornissamut qaninnerulersinnaallutik. Amerlasuut imernerminni nakuuserneq, ajortuliorneq, illersuuteqaranilu atoqa teqarneq misigisarpaat. 6 Killiliigit 7 Sæt grænser Timit inunnit allanit aalajangiiffigineqarsinnaanngilaq. Naameersinnaaneq torrassuuvoq, tassami namminiussutsit allanullu malinnaaginnannginnerit takutittarpaa. Sapaatip-akunnera 18 Sapaatip-akunnera 18 tassaavoq nunatsinni imernaveer saaqusi neq. Sapaatip-akunnera 1992-imi atuutilersinneqarpoq siunerta ralugu 18-ileereersimagaanni imminut akisussaaffigilertarnerup ersersinnissaa, soorlu qanoq imertigisarneq qanorlu annertutigisumik imigassarsisarneq. Sapaatip-akunnerup siunertaraa pilersissallugu imigassartoriaasitta peqqinnarnerusumik ileqqoqalertinnissaa, piffissamimi tassani imigassartortarnerit eqqartorneqartarput. Hvor gammel skal man være? Der er en god grund til, at du først må købe alkohol, når du er 18 år gammel. Menneskets hjerne er nemlig først færdigudviklet i års alderen. Den del af hjernen, der udvikles sidst, er pandelapperne, hvor bl.a. selvkontrol og risikovurdering styres. Derfor er du som ung mere udsat for at komme galt af sted, hvis du drikker alkohol. Unge og voksne drikker forskelligt. Unge drikker for stemningen og selve rusens skyld. De drikker typisk i weekenden. De drikker ofte meget alkohol på én gang med stor risiko for s ociale problemer og skader. Mange unge oplever vold, kriminalitet eller dyrker ubeskyttet sex, når de har drukket alkohol. Det er dig selv og ikke de andre, der bestemmer over din krop. Det virker sejt at sige nej, for det viser, du er et selvstændigt i ndivid og ikke et flokdyr. Uge 18 Uge 18 er en årlig landsomfattende periode i Grønland, hvor man opfordrer folk til at undlade at drikke alkohol. Baggrunden for uge 18, som blev indført i 1992, er netop, at man som 18- årig bliver myndig og herefter selv har ansvaret for sit eget liv, herunder selvbestemmelse om, hvorvidt man vil købe og drikke alkohol samt hvor meget. I uge 18 sættes der fokus på drikkevaner og drikke mønstre med det formål sammen at skabe en sund drikkekultur.

5 Imertorit imigassartornermi puallarnarpoq Inuusuttut amerlanerpaat pualavallaarusunneq ajorput. Paasineqarnikuuvoq imigassartorneruleruit nerisaqarnerit peqqinnarunnaassasoq. Aqaguluttummi peqqinnanngitsunik tarajulinnik mamakujunnillu nererusunnerusarput. Imigassaq sukkulerujussuuvoq imerpallaarnerullu kingunerisarpaa oqimaalliartorneq.puallavallaarusunngikkuit imermik imernissat pitsaaneruvoq. Imigassartussagaanni arlaannik pisoqarneranut atasumik taamaaliortarnissaq iluarneruvoq. Imigassaq atoqatigiinnerlu Drik vand - man bliver tyk af at drikke alkohol De fleste unge vil helst være slanke. Det er påvist, at jo mere alkohol du drikker, desto mere usund bliver din kost. Mange har lyst til fastfood, mad med meget salt og søde sager dagen efter, de har drukket. Da alkohol endvidere indeholder meget sukker, vil vægten stige hos personer med et stort alkoholforbrug. Hvis du ikke vil være tyk, er det en god ide at drikke vand i stedet for. Alkohol anbefales kun til særlige lejligheder. 8 Amerlanerpaat illu missaanni ukioqaleraangamik ilaqaqqaartarput. Ilaannili inuusuttut imerpallaarsimallutik imminut i l lersornissartik puigorsinnaasarpaat. Amerlasuut illersuute qaratik atoqateqarsimanertik peqqissimissutigisarpaat, nalunngereertarpaammi illersuuteqarani atoqateqarneq kinguaassiuutitigut nappaateqassutaalersinnaasoq naartulertoqarsinnaasorluunniit. Imigassalli aamma atoqateqarusunnermi pilerineq annikillisissinnaavaa. Kissaatiginagu naartulersoortartut nunatsinni peqqinnissaqarnermi ajornartorsiutit annertuut ilagaat. Naartusut marluugaangata ataaseq naartuersittarpoq, tamanna inuiaqatigiinnut akisoorujussuuvoq. Arnat ilarpassui arlaleriarlutik naartuersittarput, ilaasalu naartuersittarneq naartunaveersaatitut allaat atortarpaat. Naartuersinneq kinguneqapilussinnaavoq, arnat ilaat naartusinnaajunnaartarput, meerartaarusulerunillu aamma naartuniarnissartik ajornartorsiutigilersinnaasarpaat. Usuup puua naartunaveersaatitsialaavoq. isumannaatsumik atoqateqarneq pillugu paasissutissanik aaller figine qar sinnaavoq. Alkohol og sex Den seksuelle debut sker som regel i års alderen. Unge drikker typisk i weekenden for stemningen og selve rusens skyld. De drikker ofte meget alkohol på én gang og risikerer at glemme alt om prævention. Mange fortryder, at de har haft ubeskyttet sex, for de kender udmærket til de mulige konsekven ser som kønssygdomme og, uønsket graviditet. Endvidere kan alkohol også medføre nedsat sexlyst. Uønskede graviditeter er et stort sundhedsproblem i Grønland. Næsten hver anden graviditet ender i en abort, hvilket koster samfundet rigtig mange penge. En del unge kvinder får foretaget abort mere end en gang, og nogle bruger endda abort som en slags prævention, hvilket ikke er holdbart i længden. Abortindgreb kan have uheldige følgevirkninger. Kvinderne kan blive sterile eller få svært ved at blive gravide den dag, de ønsker sig et barn. Kondom er den foretrukne form for prævention. Du kan få mere information om sikker sex på 9

6 Imigassaq tarnerillu Alkohol og psyke Aliasukkuit nuannaanngillutilluunniit imigassartorneq iluaqutiginavianngilat. Aliasuutitimmi imigassap peertinnavianngilai. I mersimallutit aqaguani iteruit nuannaanngissutitit suli tassaniissapput. I mersimatillunimi aamma sianiilliortoqarsinnaavoq. Aliasukkaanni imigassap aqunnissaa ajornakusoorsinnaavoq. Imer simallutit ajornartorsiutitit nuannaanngissutitillu suli ajorneru lersinnaapput, allaat inuunerpit ingerlateqqinnissaanut neriuutaa russinnaallutit aliasorujussualersinnaallutillu. Inuusuttut imigassamik aanngajaarniutinilluunniit atornerluisut eqqarsartaatsimikkut napparsimasuunngillat. Eqqarsarluarsinnaanertilliuna puigortaraat. Inuunermi aqqusaagassatik nuannerpallaanngitsut aaqqinniarnissaat imminullu paarinissartik nalulertarpaat. Imminut toqunneq, imminullu toqoriarluarnerit aalakoornermi pisinnaasarput. Taamaattumik imminut toqunnissamik eqqarsaateqaraanni imigassartorneq pissutsinik ajornerulersitsiinnassaaq. Det frarådes, at du drikker alkohol, når du er i dårligt humør eller ked af det. Årsagen til nedtryktheden forsvinder nemlig ikke. Dagen efter er du i samme situation igen. Det kan ske, at man foretager sig noget dumt, når man er beruset. Når man er ked af det, kan det være svært at holde styr på alkoholforbruget, og til gengæld bliver man ramt af voldsom tristhed og håbløshed, når man bliver ædru igen. Unge med et misbrug af alkohol eller stoffer (ofte begge dele) er ikke psykisk syge, men har alligevel mistet den sunde fornuft. De har mistet deres evne til at udholde ubehagelige situationer og smerte, og de er ikke i stand til at finde alternative løsninger og passe godt på sig selv. Mange selvmord og selvmordsforsøg sker i påvirket tilstand. Derfor er det ekstra farligt for personer, der er nedtrykte eller går med selvmordstanker at drikke alkohol Ajornartorsiuteqaruit imminut toqunnissamulluunniit eqqarsaateqa ruit ATTAVIK 146-mut sianerfigisinnaavat. ATTAVIK sianerfi gineqarsinnaavoq ataasinngornermi pingasunngor ner miluunniit nalunaa qutaq imit imut Hvis du har store personlige problemer, selvmordstanker eller på anden måde har behov for hjælp, kan du ringe til ATTAVIK 146 mandag og onsdag fra kl

7 Ajutoorsinnaaneq Risikovillighed Imerpallaarneq kinguneqapilussinnaavoq. Imer pallaaruit imaanngilaq atornerluuisuusutit. Imerpallaarneq ima luun niit atornerluineq inummiit inummut assigiinngitsuusinnaavoq. Taamaattumik pisariaqarpoq imigassap aqussinnaajuaannarnissaa. Inuit amerlasuut ulluinnarni ajutoorutigisinnaasaminnik iliuuseqartarput. Soorlu immaqa biilertilluni qitequtaasaq atornagu biilerlutik. Aammali ilaat ingasattarput allaat inuunertik navianartorsiortissinnaallugu. Illit qanoq navianartorsiorsinnaatigerusuppit? Inuit imminnut tatiginngitsut tassaanerusarput n avianartorsiornissaminnut qaninnerusut. Sapiillisaaginnarlutit kammalaatitaartorsinnaa vit? Qanoq aalakoorsimatiginerpit tanngassimaarutiginerani kammalaatitaartornerusinnaavit? Hyppigt forbrug af alkohol kan have meget alvorlige følgevirkninger. At drikke for meget er ikke nødvendigvis det samme som at have et misbrug. Men overgangen fra et mindre problematisk forbrug til et problematisk misbrug er både glidende og forskellig fra person til person. Det er derfor en god ide at passe på, at alkoholforbruget ikke kommer ud af kontrol. Hver eneste dag foretager de fleste sig noget, de ved indebærer en eller anden form for risiko. Det kan være små ting som for eksempel at gå over for rødt eller undlade at spænde sikkerhedsselen. Der kan også være tale om mere alvorlige situationer, hvor man bevidst udsætter sig selv for livsfare. Hvor stor en risiko er du villig til at løbe? Faktisk viser det sig, at jo mindre selvtillid man har, jo større risiko er man villig til at tage. Får du flere venner og mere selvtillid ved at være overmodig? Får du flere venner af at prale med, hvor fuld du var? Medicin og alkohol kan være en farlig cocktail Det er en god ide, at spørge lægen til råds, hvis du har tænkt sig at drikke alkohol, mens du tager medicin. At blande medicin og alkohol kan give meget ubehagelige bivirkninger og være direkte farligt. Vær især forsigtig, hvis medicinen er mærket med en advarselstrekant. Hvis du får ordineret medicin hos lægen, så husk at spørge, om du må drikke alkohol i perioden. 12 Nakorsaatit imigassarlu akulerullugit 13 ulorianarsinnaavoq Nakorsaatitorlutit imerniaruit pitsaanerpaassaaq nakorsaq apereqqaarukku. Imigassarmi nakorsaatillu akulerukkaanni kinguneqapilussinnaavoq, allaat ulorianarsinnaalluni. Nakorsaatit pingasunik teqeqqulimmik mianernartoqarneranik ilisarnaateqarpata taava sissuertariaqarputit. Nakorsaa - tinik sivisujaamik atugassarnik tunisikkuit nakorsaati - torninni imersinnaanerlutit nakorsaq aperiuk.

8 Ikinngutaalluartut tassaapput ikinngutit toqqissisimasut Inuusuttorpassuit iluminni isumaqatigiittarput imileraangamik imminnut nakkutigeqatigiinniarlutik. Taamaalilluni kammalaatit akornanni ikioqatigiittoqarsinnaavoq tapersersoqatigiillunilu, kingunerissuaalu kammalaatigiinneq nuannenerusoq. Paatsoortarnerit Inuusuttorpassuit isumaqartarput inuusoqatiminnit imernikinnerullutik. Kammalaatit imequsinerat ilaat naalaannarlugu imersinnaa sarput. Taakku paatsoortarnerit tassaakkajupput nalunngisat imer simanerminnik tanngassimaaruteqaraangata takkuttartut. Gode venner trygge venner Mange unge synes, at det giver en ekstra tryghed, hvis man aftaler at holde lidt øje med hinandens forbrug, når der drikkes alkohol. På den måde kan gode venner støtte og hjælpe hinanden, og det skaber tryghed og styrker venskabet. Flertalsmisforståelser Når det handler om alkohol, tror de fleste unge, at de andre drikker mere, end de egentlig gør. Det kan virke som gruppepres, fordi man så selv drikker mere for at leve op til den forestilling, man har om kammeraterne. Sådanne flertalsmisforståelser opstår ofte på baggrund af mandagspraleri, hvor folk praler med, hvor meget de har drukket i weekenden. Tanngassimaarnerit tassaapput kammalaatinut torrageqqusaar nerit, taamaattorli aamma tanngassimaartup takutittarpaa imminut naammagisimaannginneq. Tanngassimaartut tamaasa upperisariaqanngilatit pisariaqanngilarmi aamma allat imequsippata naalaannarnissaat. Mandagspraleri er udtryk for lavt selvværd, hvor nogle prøver på at hævde sig og imponere vennerne. Det holder dog ikke i længden. Du skal ikke tro på alt, hvad der bliver pralet med, og du skal passe på ikke at ligge under for andres gruppepres Amerlasuut imerneq ajorput Inuit ilarpassui imerneq ajorput, makku ilaatigut peqqutigalugit: Peqqinnissaq, upperisartik, imigassap mamaa imaluunniit imigassap sunniuttarnera. Silatusaarneruvoq imerneq ajortut ataqqigaanni. Mange drikker ikke alkohol Mange drikker ikke alkohol på grund af helbredsmæssige eller religiøse årsager, eller fordi de ikke bryder sig om smagen og den virkning, alkohol kan have. Det hører med til god alkoholkultur at respektere dem, der ikke drikker alkohol.

9 Ajortoqartoruna? Susungaana? Imerpallaarnermut peqqutaasut amerlasuujusinnaapput. Kammalaateqaruit ajornartorsiuteqartumik illit aamma ikiorsinnaavat. Ajornartorsiutaa pillugu tatigisarnik oqaloqateqarit. Angajoqqaajusinnaavoq imaluunniit inersimasoq tatigisat, soorlu ilinniartitsisut klubbimi sulisoq sungiusaasorluunniit. Ersissutigissanngilat kammalaatit ajornartorsiuteqartoq ikiussallugu. Ajornartorsiuteqalersimatilluni allanut akoorusukkunnaartoqartarpoq imminuinnarlu eqqarsaatigilertoqarsinnaalluni. Kammalaatit ajornartorsiuteqartoq ikiorukku naggataatigut paasilissavaa ajunngitsumik iliortutit, tamannalu qujaffigiinnarsinnaavaa. Hvorfor går det galt? Hvad gør jeg? Der kan være mange grunde til, at nogle personer drikker for meget. Hvis du har en ven, der har problemer, kan du være med til at sørge for, at han eller hun får hjælp. Snak om det med én, du stoler på. Det kan enten være forældre eller en anden voksen, fx lærer, klubleder eller træner. Du skal ikke være bange for at tage fat i en kammerat, der ser ud til at have problemer. Når man har problemer, lukker man ofte af for omverdenen og har ikke overskud til meget andet end sig selv. Derfor kan det være svært at bede om hjælp. I sidste ende er de fleste taknemmelige for at få en hjælpende hånd, når det går skævt. Ansvar både for dig selv, dine venner og dine forældre Det er en god idé at tale med dine forældre om, hvad der skal ske, hvis alkohol bliver aktuelt til jeres fester. Vigtigst af alt er at få nogle klare aftaler på plads: om du må drikke, hvad du må drikke, hvornår du skal være hjemme, hvordan du kommer hjem o.s.v. Spørg dine forældre eller andre voksne, hvordan de har oplevet den første beruselse. Det kan nok føre til, at du får nogle gode råd. Ilinnut kammalaaternut angajoqqaarnullu akisussaaffik Isumassarsiatsialaavoq angajoqqaavit imigassartortinnak oqaloqatigeqqaarnissaat. Pingaarnerpaavoq isumaqatigiissuteqarnissarsi, soorlu: imersinnaanerlutit, suut imissaneritit, qassinut qa norlu angerlarnissat il. il. Angajoqqaavit inersimasulluunniit allat aalakooqqaarnerat qanoq issimanersoq paasiniaruk. Taava immaqa qanoq iliornissarnut siunnersorsinnaavaatsit.

10 Ajortoqarpat Festertuniikkuit festeqativillu ilaat imerpallaarsimappat innartiinnarnissaa imaluunniit anisiinnarnissaa pisariaqanngilaq. Imigassarmi toqunartortaqar poq, ajornerpaatillugulu toqussutigineqarsinnaalluni! Inuusuttut ilaat meriarnerminni imminnut ipitissinnaapput. Ilaat silaarullutik anersaartorunnaarsinnaallutik. Imerpallaartoqarsimatillugu inersimasumik imersimanngitsumik kalerriigit, taassuma nalilersinnaavaa qanoq iliortoqassanersoq. Imerpallaarsimallutit festerfinniik angerlaruit silamilu artu ler lutit qiulernerit toqussutigisinnaavat. Imigassap taqqat siaartis - sinnaavai, taamaalilluni timi nillertittarpoq qanorluunniit q iulersorinngikkaluaraanni. sat aqqutaannullunniit qallortoortoqarsinnaalluni. Tamakku pinngitsoortinne qarsinnaassagaluarput immaqa kammalaatit imerpallaarsima soq isumannaatsumik angerlartikkukku. Inersimasumik imigassartorsimanngitsumik festerfinneeqateqartuaannaritsi! Hvis det går galt Hvis du er til fest, og én af festdeltagerne får for meget at drikke, nytter det ikke bare at smide ham eller hende i seng eller ud af festen. For meget alkohol kan give en forgiftning. I værste fald kan man dø af en alkoholforgiftning! Nogle unge dør, fordi de bliver kvalt i deres eget opkast. Andre mister bevidstheden og holder op med at trække vejret. Tilkald derfor altid en ædru voksen, der kan vurdere situationen, hvis én har fået for meget. Hvis du går hjem fra fest og er meget fuld, er det livsfarlig at lægge sig til at sove udendørs om vinteren. Du kan risikere at dø af kulde. Alkohol udvider blodkarrene i hudens yderste lag. Derfor føler man sig varm, men i virkeligheden afkøles man. 18 Imigassap malugissutsitit misigissutsitillu tamangajaasa sunnersinnaavai, taamaattumik takusatit malugi niakkatillu periataarsinnaa nerillu annikillisarpoq. Ulorianarnerpaavorli n aliliisinnaanerit ajorsisittaramiuk. Kammalaatit aalakoorluni sapiinniakujulluni nammi neq angerlarniarsarippat maluginiaruk ilumut isumannaatsumik angerlarsinnaanersoq. Ajutoortoqarsiinnaavoq allaat toqumik kinguneqarsinnaalluni: silami artulertoqarsinnaavoq, igalaakkut nakkartoqarsinnaavoq innaallagis- Alkohol påvirker stort set alle dine sanser, så du ser og opfatter dårligere, ligesom din evne til at reagere også er nedsat. Men det farligste er, at din drømmekraft er forringet. Du bør hjælpe en overmodig kammerat, der ikke selv kan vurdere situationen, med at få ham/hende sikkert hjem. Der kan forekomme tragiske dødsulykker, hvor unge har lagt sig til at sove ude i det fri, er faldet ud af vinduer eller kravlet op i el-ledninger. Ulykker, der kunne have været undgået, hvis kammerater havde kunnet tale dem til rette. 19 Hav altid en ædru voksen i nærheden, når I holder fest!

11 Assersuutitut 7. klasset isumaqatisiissutaat isumassarsiorfigisiuk Til inspiration vedlægges et eksempel på en aftale, der er lavet i 7. klasse på en skole klasset angajoqqaavi ataatsimiipput ukualu isumaqatigiissutigaat: o Angerlarsimaffinni festertoqassatillugu imigassartortoqartassanngilaq o Angerlarsimaffinni festertoqartillugu inersimasumik festerfimmiittoqartassaaq. o Klassefesternerit tamarmik nalunaaqutaq killeqartassapput. o Meeqqat imigassarlu ataatsimoortinneqartassanngillat. o Meeqqat isumaqatigiinnermi peqataatinneqaraangata tatigeqatigiinnermik peqquteqarpoq. Nalornigutta immitsinnut sianerfigeqatigiissaagut o Meeqqagut tusarfigigutsigit takugutsigilluunniit angajoq qaaqatigut kalerrissavagut. o Una isumaqatigiinnerput ukiut tamaasa ataatsimiikkaangatta nalilersoqqittassavarput. Imigassamik atornerluineq tassaalertarpoq: inunnut allanut ajoqutaaleraangat soorlu ilaquttanut allat ilagitillugit imigassaq pingaarnerpaanngoraangat aalakuualaartilluni pitsaanerusutut misigisaleraanni timi ajortikkiartoraangat akissaqartinnagu imertaraanni suliffik imaluunniit atuarneq paarisinnaajunnaaraanni Forældre til børn i 7. klasse på en skole har på forældremøde aftalt følgende: o Ved private fester må der ikke serveres eller medbringes alkohol o Ved private fester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede o Private klassefester slutter ikke senere end o Børn og alkohol hører ikke sammen o De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget vi har tillid til. Er vi i tvivl eller undrer vi os ringer vi til hinanden o Hvis vi ser eller hører noget om vore børn, kontakter vi de pågældende forældre o Denne aftale drøftes og revideres hvert år på et for ældre møde Et misbrug er, når man drikker så meget at: det går udover andre mennesker, f.eks. familien alkohol er det vigtigste, når man er sammen med andre man synes, man fungerer bedre, når man er påvirket kroppen tager skade man drikker mere, end man har råd til man ikke længere passer sin skolegang eller sit arbejde 21

12 Aneqatigiikkaanni aamma angerlaqatigiittoqassaaq Assersuutigalugu pingasuullusi festeriarussi aamma pingasuullusi ataatsikkut angerlassaasi. Aqqutaani arlaannarsiluunniit a llamut sangussanngilaq. Festeriartinnak angerlamut aqqutissat isumannaaruk! Angajoqqaavit qatanngutivilluunniit aassagaatsit isumaqatigiissutisigiuk, busserlutit angerlarit imaluunniit taxaatissarnik aningaasanik nassataqarit. Imaluunniit angajoqqaatit isumaqatigereersimagukkit kammalaaterni tukkugit. Tre ud og tre hjem Hvis I er tre, der følges ud til festen, er I naturligvis også tre, der følges hjem, og det er ikke tilladt at skifte nogen ud undervejs. Planlæg, hvordan du kommer hjem på forhånd! Aftal med forældre eller søskende, at de henter dig eller tag bussen eller have taxa penge med eller sov hos hinanden efter aftale med forældre. Angerlamut apuulluarna Inuusuttuaqqamik meeqqamilluunniit ajutoortoqarsimatillugu toqusoqarsimatilluguluunniit, soorlu biilinik ajutoornermi, aallaammik aallartoorfigitinnermi, umitsiami ajutoornermi, q amuteralannik ajutoornermi assigisaannilu politiit angajoqqaajusunut sianertariaqartarput. Kom godt hjem Det sker, at politiet må ringe på hos forældre for at fortælle, at deres årige søn eller datter er blevet a lvorligt kvæstet eller dræbt i en ulykke fx en bilulykke, vådeskudsulykke, bådulykke, ulykker med snescooter, knallert eller trehjulede Inuusuttut 15-it sinnerlugit ukiullit aqqusinermi ajutoornissaat qaninnerusarpoq. Taakkununnga imigassaq peqqutaasunut ilaavoq. Ajornakusoorsinnaavoq kammalaatit angajulliunerulaaq imersimatilluni biilinut ikequppatit, ikitinnak eqqarsarit i nuunerimmi navianartorsiortippat. Hos unge over 15 år stiger risikoen for en trafikulykke nemlig voldsomt, og alkohol er medvirkende årsag i en del af ulykkerne. Det er svært at sige fra over for en ældre, beruset kammerat, der tilbyder et lift, men det er med livet som indsats, hvis du kører med.

13 Kalaallit Nunaanni angallannermut maleruagassat nutaat 1. oktober 2008-meersut ilaatigut ima allaqqapput: Qitequtaasaq isumannaallisaat Biilimi, bussini taxanilu aquttuutillutit imaluunniit ilaasuutillutit qitequtaasaq isumannaallisaat atussavat. Piumasaq taanna i ssiavinnut tamanut, qitequtaasamik isumannaallisaatilinnut, atuuppoq aamma issiavinni tunorlerni. Imigassamik aalakoornartulimmik imersimatilluni biilerneq Promillemut killigitinneqartoq 0,5 promillenut appartinneqarpoq. Biilissatillutit aalakoornartulimmik imernaveersaarit. Biilit qullii Qamutit motoorillit tamarmik qanimut qulleqarlutik ingerlassapput. Færdselsregler i Grønland fra 1. oktober 2008, har blandt andet følgende regler: Sikkerhedssele Du skal bruge sikkerhedssele, når du kører eller er passager i bil, bus og taxi, Kravet gælder for alle sæder, hvor der er monteret sikkerhedssele også på bagsædet. Sprit kørsel Promillegrænsen er sat ned til 0,5 promille. Undgå at drikke a lkohol, hvis du skal køre. Kørelys Alle motordrevne køretøjer skal køre med nærlys. Mobiltelefon Det er forbudt for føreren at tale i håndholdt mobiltelefon u nder kørslen. Hjelm Du skal bruge godkendt styrthjelm på snescooter, motorcykel og knallert. Det gælder også, hvis du er passager på snescooter eller motorcykel. Snescooter Aldersgrænsen for at køre på snescooter er sat op til 18 år i færdselslovens. Hvis du er 16 eller 17 år og skal bruge snescooter til fangst- eller landsbrugsarbejde, kan du søge politiet om dispensation fra alderskravet. 24 Mobiltelefoni Biilernermi aquttup mobiltelefonikkut tigummiartakkakkut oqaluussinissaa inerteqqutaavoq. Niaquarnaveeqqut Snescooterini, motorcykelini aammalu knallertini niaquarnaveeqqut akuerisaq atussavat. Aammattaaq snescooterini motorcykeliniluunniit ilaasuutillutit tamanna atuuppoq. Snescooterit Sumiiffinni angallannermut inatsimmi taaneqartuni snescooterinik ingerlanissamut ukiutigut killigitinneqartoq ukiunut 18-inut qaffatsinneqarpoq. 16-inik 17-inilluunniit ukioqaruit snescoo terilu piniarnermut nunalerinermulluunniit atussagukku, immikkut akuersissut politiinut qinnuteqaatigisinnaavat. 25

14 Angajoqqaatit toqqissisimatikkusukkukkit imaaliorit o Sumukarnissat oqaatigiuk o Kikkut ilagissanerlugit oqaatigiuk o Eqqaamajuk isumaqatigiissutissi eqquutsinnissaat. Allanngortoqassappat siusissukkut kalerriigit o Ajornartorsiortoqalissagaluarpat qanoq iliornissat angajoqqaarnut oqaatigiuk o Matu matorluinnaqinagu eqqissillutit oqaatigiuk illit aamma namminiunissarnut pisariaqartitsillutit. o Angajoqqaatit oqaloqatigilluakkit, sulerisarnerillu oqaluttuaralugu taava aamma isumaqatigiissusiorfiginissaat ajornannginerulissaaq Opskrift på trygge forældre o Fortæl, hvor du skal hen o Fortæl, hvem du følges med o Husk at overholde aftaler. Giv besked i god tid, hvis du ikke kan holde en aftale o Fortæl dine forældre, hvad du vil gøre, hvis der opstår problemer o Fortæl stille og roligt, at du også har brug for et privatliv i stedet for at smække med døren o Snak med dine forældre, fortæl hvad du laver, så blive de nemmere at lave af taler med Festi nuannersoq toqqissisimanartorlu En god fest o Inersimasumik imigassartorsimanngitsumik festerfiusumi i sersimasoqarnissaa isumagisiuk o Kammalaatitit imertillutik ajortissagaluarpata nakkutigikkit o Imigassartoruit saniatigut imermik sodavandimilluunniit i migaqartarit o Angajoqqaatillu isumaqatigiissutisi anitinnak paaseqatigiissutigisigit o Sørg for, der er ædru voksne i nærheden o Vær opmærksom på dine venner, hvis de får det dårligt o Hvis du drikker alkohol så husk at drikke masser af vand/sodavand o Hav alle aftaler med dine forældre på plads, før du tager af sted Kammalaataalluartoq Kammalaataalluartoq tassaavoq: o Tatigisinnaasat o Sunilluunniit eqqartueqatigisinnaasat o Nuannisaaqatigisinnaasat o Ilinnut sissuiisinnaasoq o 100 %-imik illiussutsit ataqqigaa. En god ven En god ven er en: o Du kan stole på o Du kan snakke med om alt o Du kan have det sjovt med o Der passer på dig. o Der respekterer dig 100 %

15 Imigassartorpallaarnikkut ajoqutaalersartut Skader som følge af et stort alkoholforbrug Puigortunngorneq, noqartarneq qaratsukkullu aanaartoorneq Toqqusaakkut kræfteqalerneq taqqanillu tinusoornerit aanaarnerillu Puakkut aseruuttoorneq aamma tuberkulose Tingulluutit assigiinngitsut aamma tingukkut kræfteqalerneq Qarasaq: Takorruuinerit, tusaasuusinerit noqarnerillu Qanikkut, iggissakkut toqqusaakkullu kræfteqalerneq Ivianginnik allisoorneq Vækst af bryster Aap naqitsinerata qaffannera, uummatip angivallaalernera aamma sanngiillisinnaanera Demens, epilepsi og hjerneblødning Kræft og åreknuder i spiserøret, blødning Lungebetændelse og tuberkulose Centralnervesystemet: abstinenser, krampedelerium Kræft i mundhule, svælg og strube Forhøjet blodtryk, forstørrelse af hjertet og svækkelse af musklen 28 Qinersip aqajaqqup eqqaaniittup Væske i bughulen 29 aseruutilernera tassuunalu kræfteqalerneq aamma sukkortunngorneq Aqajaqqukkut aseruuttoqarneq, ikeqalerneq aanaartoqalernerlu Naap ikeratigut immattoorneq Timminneq Fedt-/skrumpelever, leverbetændelse og kræft i leveren Bugspytkirtelbetændelse, sukkersyge og kræft i bugspytkirtlen Mavekatar, -sår og -blødning Diaré Tissassinnaanerup anisuullu akornuteqalerneri Nedsat potens, nedsat sædkvalitet Sianiutit akornuteqalernerat Naartusinnaanerup akornuteqalernera, aaqartarnerup nikeralernera naartullu ajoqusersinnaaneri Nedsat fertilitet, uregelmæssig menstruation og fosterskader Nerveskader - Ajutoornerit - Proteininik, aammik vitamininillu amigaateqalernerit - Amikkut ammasoqalerneq, aseruuttoorneq, mamikkumaataartitsineq aanaartoornerlu - Pilattartinnermi akornutissarsinerit: Mamikkumaataartitsineq, aseruuttoorneq, nakasulunneq, puallunneq, aakkut toqunartoqalerneq, aanaarneq aamma uummatikkut puatsigullu akornuteqalerneq - Ulykker - Proteinmangel, blodmangel og vitaminmangel - Hud: sår, betændelse i sår, dårlig sårheling og blødning - Komplikationer ved operation: dårlig sårheling, betændelse i sår, blærebetændelse, lungebetændelse, blodforgiftning, blødning samt hjerte og lungekomplikationer.

16 30 Imigassap timimut akuliuttarnera pillugu paasissutissat Imigassap immiartorfimmit qaratsamut aqqutaa Imigassaq aammi aqajaqqumi inaluaaqqanillu akulerukkiartortarpoq. Akulerukkiartornermini aak aqqutigalugu timitsinnut akuleruttarpoq. Aammali timitsinni arrortinneqartarluni. 1. Aqajaqqup ameraasaani enzymeqarpoq imigassamik arrortitsisinnaasumik. Nerisaqarsimanani imeraanni aqajaroq aqqutigalugu imigassaq aammut pilertortarpoq taamaalilluni arrortinneqanngitsoortarluni. Nerisaqarsimaguit aqajaqqup isumagissavaa imigassap arrortinneqarnissaa. 2. Imigassaq aqajaqqumit aak aqqutigalugu tingummut pisarpoq. Tingummiippoq enzymi imigassamut arrotitsilluarsinnaasoq. Taamaattumik imigassap ilaa tingummeeqqaariarluni sinneruttua aammut ingerlatinneqartarpoq. 3. Imigassap ilaa tingummeeriarluni aak aqqutigalugu ilormiutsinnut ingerlaqqittarpoq, soorlu qaratsamut. Qarasaq eqeersimasoq imigassamut tigusilluarsinnaaneruvoq. Per lileraanni timip sukkoqassusaa apparsimasarpoq, taamaalilluni sunnertianinngorluni. Aamma taamaappoq qasugaanni. Imigassaq akuutissallu akuerisaanngitsut akuleriisikkaanni ulorianarluinnarpoq taamaattumik misileraanasi! Imigassaq aak aqqutigalugu tingukkooraangat imigassap ilaa arrortinneqartarpoq. Enzymi: Akuutissaq allanngunngikkaluarluni akuni kemiskiusut malunnarsisittarpai. Fakta om alkoholens virkning på kroppen Alkoholens vej fra glas til hjerne Alkohol bliver optaget i blodet gennem mavesækken og tyndtarmen. Efterhånden, som den bliver optaget i blodet, føres den rundt til kroppens væv. Det meste af alkoholen nedbrydes i kroppen. 1. I mavesækkens slimhinde findes et enzym, som nedbryder alkohol. Har man intet spist, passerer alkoholen hurtigt gennem mavesækken over i blodbanen, og så når alkoholen ikke at blive nedbrudt. Et måltid mad forsinker mavesækkens tømning med flere timer, så enzymet får tid til at nedbryde noget af alkoholen. 2. Fra mavesækken føres alkoholen med blodet til leveren. I leveren findes en meget effektiv udgave af det alkoholnedbrydende enzym. En del af alkoholen vil derfor blive omsat i leveren, inden det føres videre med blodet. 3. Den alkohol, der ikke i første omgang omsættes i leveren, føres med blodet til kroppens organer, bl.a. hjernen. En frisk og mæt hjerne klarer virkningen af alkohol bedst. Hvis man er sulten, er blodsukkeret lavt, og man bliver lettere påvirket. Det gør man også, hvis man er træt. Kombinationen af alkohol og illegale stoffer kan være fatal lad være med at eksperimentere! Hver gang blodet på ny passerer leveren, vil en del af alkoholen nedbrydes. Et enzym: Stof, der fremmer kemiske processer uden selv at forandres. Aana qarasarput Her er vores hjerne Sianiginninnerput, ulluinnarni isummertarnerput pisunullu isummerginninneq pilersittarpaa. Opmærksomhed, skabes holdninger/ stillingtagen i hverdagen. Isiginerput aquttarpaa. Styrer synet. Pissusilersorneq, kajumissutsit kiisalu sunnertinnernut qisuariarnerit qasukkarsimaneq kamak kiisalu nakuuserneq. Opførsel, lyster og reaktioner på påvirkninger, afslapning, aggressioner og vold. Tusaasinnaassuseq. Hørelsen. Qaratsap quassugartaa: Qaratsap tamakkiisumik isumagisartagai. Hjernestammen: Skal ses som en helhed for hjernen. Ilikkariartorneq, silassorissusigut, nukiit aalasinnaanerpullu aquttarpai ataqatigiissillugit naligiissarlugillu. Indlæring, intellektuelle funktioner, styrer, koordinerer, finjusterer (muskler og) bevægeapparat. 31

17 Imigassaq immiartorfimmut ima naatsorsorneqartarpoq Immiartorfik immiaaqqamut nalinginnaasumut imaluunniit imigassamut 12 gram-imut missiliutigineqartarpoq. Viinnimi puiaasami (75cl) immiartorfiit 6 missaanniipput. Imigassanilu kimittuuni (70cl) immiartorfiit illu missaanniittarlutik. Immiaaraq nalinginnaasoq 1 (33 cl., 4,6%) = immiartorfik 1 Immiartorfimmut viinni 1 (12½ cl, 12%) = immiartorfik 1 Imigassaq immiartorfik angisooq (4 cl., 38%) = immiartorfik 1 Oqimaassuseq malillugu imigassap timimi nungusarnera ima sivisutigisarpoq 50 kg 1 tiimi 36 min. 2 tiimit 24 min. tungaannut 60 kg 1 tiimi 20 min. 2 tiimit tungaannut 70 kg 1 tiimi 9 min. 1 tiimi 43 min. tungaannut 80 kg 1 tiimimiit 1 tiimi 43 min. tungaannut 90 kg 53 min. 1 tiimi 20 min. tungaannut 100 kg 48 min. 1 tiimi 12 min. tungaannut Imigassaq timimi ataavartumik arrorsarneqartarpoq. Kaffip, qitinnerup, aalanerup silaannarissulluunniit arrorsaaneq sukkatsisinnavianngilaa. Arnaaneq angutaanerluunniit sunniutilerujussuuvoq Niviarsiaqqat nukappiaqatulli imertigisinnaanngillat. Niviarsia raq nukappiaqqatulli oqimaatsigigaluaruni imigaallu assi giik ka luarpal luunniit niviarsiaraq promilleqarnerussaaq. Tassa imaap poq nukappiaqqat timaat imertaqarnerugami. Agguaqatigiisillugu nukappiaqqani timip imertaa 68 %-iuvoq, niviarsiaq qani 55 %-iusoq. Niviarsiaqqat timaani imigassap arrorsarni ar nera sivisunerusarpoq, nukappiaqqanimmi oqinnerukkajupput. Niviarsiaraq arnarluunniit 60 kg-imik oqimaatsigisoq, nukappiararlu angulluunniit 100 kg-imik oqimaatsigisoq assigiimmik imertikkaanni niviarsiaqqap arnalluunniit promilleqarnera marloriaammik anginerussaaq. Så meget er en genstand En genstand svarer til en almindelig øl eller 12 gram alkohol. Der er ca. 6 genstande i en flaske vin (75cl) og genstande i de mest almindelige flasker spiritus (70 cl). 1 almindelig øl (33 cl., 4,6%) = 1 genstand 1 glas vin (12½ cl, 12%) = 1 genstand 1 stort glas spiritus (4 cl., 38%) = 1 genstand Så lang tid er du om at forbrænde en genstand 50 kg Fra 1 time og 36 min. til 2 timer 24 min. 60 kg Fra 1 time og 20 min. til 2 timer 70 kg Fra 1 time og 9 min. til 1 time 43 min. 80 kg Fra 1 time til 1 time 43 min. 90 kg Fra 53 min. til 1 time 20 min. 100 kg Fra 48 min. til 1 time 12 min. Alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Kaffe, dans, motion eller frisk luft øger ikke forbrændingen. Den lille forskel har stor betydning Piger kan ikke tåle at drikke så meget som drenge. Selv når en pige vejer præcis det samme som en dreng, får pigen en høje re promille af den samme mængde alkohol. Det skyldes, at drenge indeholder mere væske end piger i gennemsnit 68 % mod 55 % hos piger. Pigerne er desuden som regel længere tid om at forbrænde en genstand, fordi de vejer mindre end drenge. Drikker en pige/kvinde på 60 kg og en dreng/mand på 100 kg lige meget, vil pigen/kvinden få en promille, der er dobbelt så stor som drengens/mandens

18 Imigassaq ima ajoqusiisarpoq Peqqinneq inuunerissaarnerlu Sådan skader alkohol Helbred og velvære Imigassaq timitta pisataanut amerlanerpaanut toqunartutut taa neqarsinnaavoq. Timitta pisatai qanoq ajoquserneqarsimatigineri qanoq imertigisimanitsinnik qanorlu sivisutigisumik imertarsima nitsinnik aallaaveqarpoq. Inummiit inummut qanoq imertigisinnaaneq assigiinngitsuuvoq. I nuit ilai naak imigassamik ajornartorsiuteqanngikkaluarlutik timi minni ajoqusersinnaapput. Ajoqusernissamulli ungasinnerulissaatit ataatsikkorsuaq imigassamik annertuumik imertanngikkuit. Immiartorfiit 14-it sapaatip-akunneranut arnamut i nersimasumut killigitinneqartarput. Angutinut immiartorfiit 21-t killigitinneqartartut. Ataatsikkulli immiartorfiit tallimanit amerlanerusut imertarnissaat innersuussutigineqanngilaq. Imigassamik atuerujussuarnerup peqqinnerit kisiat ajoqusissanngilaa. Ulluinarnili inuunerit aamma sunniteqarfigisarpaa, soorlu: Kajumissuseqannginneq Nukissaqannginneq Qasujaneq Aqagunneq Pinngernaveersaarneq Naarlukulaneq Atoqateqarusunnerup annikillinera Sinnarlunneq. Alkohol virker som vævsgift på de fleste af kroppens organer. Hvor meget organerne skades hænger sammen med, hvor meget du drikker og hvor længe, du har gjort det. Der er forskelligt, hvor meget mennesker kan tåle at drikke. Nogle mennesker kan faktisk få organskader, uden at nogen vil mene, at de har haft alkoholproblemer. Men risikoen for organskader er lille, hvis du ikke drikker for meget på én gang og holder dig under de anbefalede genstandsgrænser. De er: højst 14 genstande om ugen for voksne kvinder og højst 21 genstande om ugen for voksne mænd. Det anbefales dog, at der maximalt ikke drikkes mere end 5 genstande pr. gang. Overdrevet alkoholforbrug skader ikke alene helbredet. Det går også ud over evnen til at fungere i hverdagen, fx ved: Uoplagthed Manglende energi Træthed Tømmermænd Abstinenser Mavebesvær Nedsat seksuallyst Dårlig søvn. 34 Timimi ajoqutigineqalikkajuttut Tingunni ajoqusernerit Taqqani nerisat aqqutaaniittuni aanaar nerit Sianiutitigut aseruuttoornerit Aqajaquup sanilequtaata ajoqusernerat Qaratsap nungujartornera Uummatikkut anniarneq Nukiit nungujartornerat Aqajaqqumi putusoorneq Ammip allanngoriartornera Qanermi, qungatsimi nerisalluunniit aqqutaanni kræfteqalerneq Aap naqitsinerata qaffannera Atoqateqarsunnermi pilerinerup annikillinera Hyppige fysiske skader Leverskader Blødning fra åreknuder på spiserøret Nervebetændelse Bugspytkirtelbetændelse Hjernesvind Hjertelidelser Muskelsvind Mavesår Hudforandringer Kræft i mund, hals og spiserør Forhøjet blodtryk Manglende seksualevne 35

19 Niviarsiaqqat nukappiaqqallu imigassap assigiinngitsumik sunnertarpai Alkohol påvirker piger og drenge forskelligt Niviarsiaqqat nukappiaqqanit annikinnerusumik imersinnaapput. Niviarsiaqqat nukappiaqqanit marloriaatingajammik imernikinne rusinnaapput. Tassa imaappoq niviarsiaqqat timi minni imertakinnerupput. Imigassarlu timitta imertaanut akuleruttarpoq. Nukappiaqqat timiminni imertaqarnerupput niviarsiaqqanit nukeqarneru gamik, niviarsiaqqallu orsoqarnerullutik. Nukiit orsumut sanilliullugit imiinnangajammik sananeqarput (80 %). Aamma inuk anginerusoq timimini imigassaq arrorsassallugu imertaqarneruvoq. Immiartorfik ataaseq ima promilleqartigaaq: Oqimaassusaa f d 50 kg 0,44 0,35 60 kg 0,36 0,29 70 kg 0,31 0,25 80 kg 0,27 0,22 90 kg 0,24 0, kg 0,22 0,18 Piger kan drikke mindre end drenge. Faktisk kan piger drikke næsten halvanden gange mindre end drenge. Det skyldes bl.a., at drenge har mere væske i kroppen. Alkohol fordeler sig i kroppens væsker. Drenge har mere væske i kroppen, da deres muskler er større end pigers. Piger har mere fedtvæv end drenge. Muskler består mest af vand (ca. 80 %) i modsætning til fedt. Desuden vil en større person have mere kropsvæske at fortynde alkoholen i. Som tommelfingerregel giver en genstand disse promiller: Din vægt f d 50 kg 0,44 0,35 60 kg 0,36 0,29 70 kg 0,31 0,25 80 kg 0,27 0,22 90 kg 0,24 0, kg 0,22 0, Qanoq promilleqartiginerit ima naatsorsussavat, assersuut: f : 12 x immiartorfiit amerlassusaat = promille Niviarsiaraq 62 kg. 12 x 3 immiaaqqat = 1,06 0,55 x oqimaassuseq kg-inngorlugu 0,55 x 62 d : 12 x immiartorfiit amerlassusaat = promille Nukappiaraq 72 kg. 12 x 5 immiaaqqat = 1,23 0,68 x oqimaassuseq kg-inngorlugu 0,68 x 72 Sådan regner du promillen ud, eksempel: f : 12 x antal genstande = promille Pige på 62 kg. 12 x 3 øl = 1,06 0,55 x vægt i kg 0,55 x 62 d : 12 x antal genstande = promille Dreng på 72 kg. 12 x 5 øl = 1,23 0,68 x vægt i kg. 0,68 x 72

20 Imigassartoraanni susoqartarpa? 0,2 promille: Isit isiginiarluarsinnaanerat isigisallu qaama sumit taartumut nunniartarnerat ajorsisarpoq 0,5 promille: Susoqarneranut aalasoqarneranullu malu gi niaa nerit ajorsisarput. 0,5 promille: Biilersinnaanermut promille killigititaq 0,8 promille: Ataqatigiissaarisinnaaneq annikillisarpoq periataar sinnaanerlu arriillisarluni 1,0 promille: Pisunut malinnaaniarneq ajorsisarpoq, qasunermullu ersiutit takuneqarsinnaalersarput. Oqimaaqatigiisitsineq aalaniarnerlu pitsaavallaa runnaartarput. 1,5 promille: Aalaniarneq oqalunniarnerlu ajornarsisarput. Qara saq aqajarorlu naammatsittarput 2,0 promille: Timip toqunartoqalerneranut ersiuteqalertarpoq imminullu sianigineq annikillereerluni 3,0 promille: Imminut aqunniarneq ajornarsisarpoq soorlu Hvad sker der, når man drikker alkohol? 0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes. 0,5 promille: Evnen til på en gang at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser begynder at forringes. Synsvinklen indsnævres. 0,5 promille: Promillegrænsen for kørsel af motorkøretøjer. 0,8 promille: Nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid. 1,0 promille: Opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket, begyndende træthedssymptomer og nedsat balanceog bevægelsesevne. 1,5 promille: Man får udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok (og sikkert også maven). 2,0 promille: Udtalte forgiftningssymptomer, manglende selvkontrol. 3,0 promille: Man har manglende 38 kontrol med for eksempel urinblæren og overfor omgivelserne. 39 quisoortoqarsinnaalluni, ilisimajunnaarsinnaalluniluunniit. 4,0 promillemit qummut: Ilisimajunnaarneq inuunermillu navianartorsiortitsineq. Timip imigassamik toqunartoqalernera qanoq paasisariaqarpa? Timip imigassamik toqunartoqalernerata sisamanut agguataarsimavoq 1. Malugisimaarneq: Imerajuttuunngitsunut 1,5 promille timip imigassamik toqunartoqalernera ersiuteqalersinnaalersarpoq, 2,5 promillemi annertunerulerluni, 4 promillemiillu anne rulissappat inuunermik ulorianartorsiortitsisarluni. 2. Allanit malunnarpallaanngitsumik malugisimaarneq: Imigassaq inunnut ataasiakkaanut oqiliallannartumik sunniu teqartarpoq. Naak annertunngitsumik imersimagaluarlutik tarnikkut nappaa teqaqqajaasuusilersinnaasarput. Nakuuserniarsarilersinnaasarput, kingunerisinnaavaallu imigassartor nerminni eqqaa masaa russinnaanerat. Tamanna imigassamut malussajanermik peq qu teqarpoq. Aammali siornatigut qaratsakkut ajutoorsimanermik kiisalu noqartarnermik nappaateqarnermik peqquteqarsinnaalluni. 3. Eqqaamasaarunneq/silaarunneq: Eqqaamasaarunneq/silaarunneq tassaavoq imigassartorsimatilluni eqqaamasaa runneq. Pisut assigiinngitsut aalakoornermi eqqaamane qar neq ajorput. Naak allalluunniit isaannit aalakoortutut isikkoqarsimanngikkaluaraanni. 4. Siniinnalerneq koma: Imigassartorsimatilluni siniin naler neq tassaavoq ilisimajunnaarneq kiinnap sinngorulun nera nik ersiu teqakkajuttoq. Imersimasoq imigassarsunnerujussuartarpoq anersaartorniarnerallu ajornakusoorpasittarluni. Siniinnalerneq i nuunermut navianartorsiortitsineruvoq. kan blive bevidstløs. 4,0 promille og derover: Bevidstløshed og livsfare. Hvad er alkoholforgiftning? Alkoholforgiftning kan inddeles i fire forskellige kategorier. 1. Beruselse: For ikke-alkoholikere vil en promille på 1,5 medføre moderate forgiftnings-symptomer, 2,5 giver svære symptomer, og højere doser over 4 giver risiko for livsfare. 2. Patologisk rus: Hos enkelte personer virker alkohol meget opstemmende. Selvom disse personer kun har drukket en ringe mængde alkohol, kan de bringes i en psykoselignende tilstand. De kan blive voldelige, og efterfølgende kan de ikke huske noget om, hvad de har fore taget sig under rusen. Årsagerne til denne tilstand mener man kan være en øget følsomhed for alkohol. Men det kan også skyldes tidligere hjerneskader og skjult epilepsi. 3. Black-outs: Black-outs er, når man har hukommelses svigt efter en svær beruselse. Man har svært ved at huske længerevaren de begivenheder, mens man var beruset. Disse personer har ofte ikke virket særligt alkoholpåvirkede 4. Koma: Ved alkoholisk koma er man dybt bevidstløs med blussende ansigtskulør. Man lugter kraftigt af alkohol, og vejrtrækningen kan være besværet. Koma er en livsfarlig tilstand.

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug SAMTALER OM ALKOHOL I HVERDAGEN en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug Primært målrettet borgere over 65 år men kan anvendes bredt til voksen-målgruppen Formålet med handleguiden

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Udfyldes af adoptionsafdeling Qitornavissiartaartitsisarfimmit

Læs mere

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat ATORTUSSANUT ALLATTUIFFIK / MATERIALELISTE Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Postboks 1001 3900

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Uanga timigalu, Mig og min krop

Uanga timigalu, Mig og min krop In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t Uanga timigalu, Mig og min krop nr. 2 ukiaq - efterår 2006 paarisa Akisussaassuseqarneq nuannersuuvoq Det er fedt at have et ansvar Iggu

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse

Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse Inuuneritta II - pujortarneq, imigassaq hashilu - rygning, alkohol og hash Kakkersagaq una Innuttaasut

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 27. august 2014 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. SER-NUU-KS-0669-2014

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1421. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Oversigt over spørgsmål fra undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland 2011, som er medtaget i rapporten Det svære Ungdomsliv. Undersøgelsen Unges trivsel i Grønland

Læs mere

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat ATORTUSSANUT ALLATTUIFFIK / MATERIALELISTE Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed, PAARISA, Postboks 1160, 3900 Nuuk Tlf.: (+299) 345000

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer 1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT Qitiutillugu: Avanersuaq AU AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY KALAALLIT

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD 1. Hvor 1. Rusmidlernes gammel var du, virkning da du... begyndte at drikke alkohol?...4 5 2. Hvor 2. Statistik

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Visitationsskema til misbrugsbehandling

Visitationsskema til misbrugsbehandling Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT - atuagaavoq ileqqut peqqinnartut pillugit ilaquttannik ikinngutinnillu isumaqatigiissuteqarfigisinnaasara SUNDE AFTALER - er en bog, hvor jeg kan lave aftaler med min familie

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat

Læs mere

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 14. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.

Guide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed. til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER Unge mennesker drikker - for meget - hører man ofte, og alkoholen ødelægger hjernen. Der kører gang på gang kampagner, der advarer mod at drikke,

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Kujataani saarullinniartoqarsinnaalissaaq Der åbnes for torskefiskeri i Sydgrønland Tusagassiorfinnut nalunaarut Naalakkersuisut immikkut akuersissuteqarlutik kujataata avataani apriilip 1-anit maajip

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet

Læs mere