REINKARNATION & KARMA Introduktion til den esoteriske lære 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REINKARNATION & KARMA Introduktion til den esoteriske lære 3"

Transkript

1 1

2 REINKARNATION & KARMA Introduktion til den esoteriske lære 3 Hardy Bennis 2

3 Reinkarnation & Karma Af Hardy Bennis Genfødsel eller gentagende tilsynekomst Reinkarnation og karma er nok det esoteriske delemne, der interesserer de fleste søgende mennesker allermest. Ordet reinkarnation stammer fra det latinske in carno eller re-in-carno, der betyder igen i kødet. Det kan også oversættes til genfødsel eller gentagende tilsynekomst. De to begreber har den mest dybtgående betydning for menneskets livsforståelse. De giver en forklaring på et af menneskehedens største spørgsmål: Er der et liv efter dette. Og det rejser straks en række andre spørgsmål: Hvordan er dette efterliv? Hvad er forklaringen på den store forskel på mennesker og deres skæbne? Hvorfor fødes nogle blinde, døve eller multihandicappede, mens andre fødes sunde og raske og til lykke og rigdom? 3

4 Universelle lovmæssigheder Reinkarnations- og karmaloven er udtryk for universelle lovmæssigheder. Det er en kendsgerning, at alt i Universet har en begyndelse, en opvækst, et højdepunkt, forfald og død og derefter opstår en ny cyklus. Det gælder alt i naturen. Stjerner og galakser fødes, lever, dør og genopstår. Så hvorfor skulle mennesket som den eneste skabning i Universet være undtaget fra denne universelle lov? Reinkarnationens og kirkens skæbne Tanken om at mennesket reinkarnerer er lige så gammel som mennesket selv. Alle store religioner har reinkarnationstanken som en vigtig element i deres lære. Dog er den i kristendommen blevet skjult og meget uklar, og det skyldes ikke mindst de dybtgående redigeringer af Bibelen, der fandt sted på de store kirkemøder i Nicaea år 325 og Konstantinopel år 551. Her blev grunden lagt til kristendommen som en magtreligion, hvor Kirkens primære formål var at holde mennesker i uvidenhed blandt andet skulle de ikke have kendskab til reinkarnationstanken. Det er en historisk kendsgerning, at de første kirkefædre havde reinkarnationstanken med i deres skrifter og taler. Dette magtmisbrug og denne fortielse er først ved at blive brudt i denne tid. I den kristne periode har menneskeheden oplevet utallige religionskrige, korstog, inkvisition, hekseafbrændinger og herunder forfølgelse af naturvidenskabens forskere og tænkere, og det medfører at der i mange naturvidenskabelige kredse stadig er en dyb mistillid til alt, hvad der har med kirke, religion og tro at gøre. Bruddet med dette magtmonopol begyndte for alvor med Luthers oprør mod Romerkirken. Og i nutiden er der en stærkt voksende mangel på interesse for teologi, ortodoksi og kristendom. Naturvidenskab og materialisme Den naturvidenskabelige, materialistiske og teknologiske udvikling har generelt vendt menneskets bevidsthed mod et meget konkret og mekanistisk verdensbillede, hvor de fundamentale spørgsmål, der vedrører selve livet og bevidstheden, fortsat er uafklarede. Og fra naturvidenskabelig og politisk side har man ikke interesse i at investere penge og kræfter i denne forskning, for der er hverken profit eller prestige i et sådant et forskningsprojekt dog med få undtagelser, som der vendes tilbage til. Men det er er et stort problem, at forældre, lærere, præster, psykologer og naturvi-denskabens forskere ikke kan svare på livets mest fundamentale spørgsmål, som presser sig på i nutidens vestlige civilisation. Det meningsløse liv Den kendte psykiater Viktor Frankl skriver i sin bog The Unheard Cry for Meaning, at på et amerikansk universitet havde 60 studerende forsøgt at begå selvmord. De 4

5 overlevede, og efterfølgende blev de spurgt om, hvorfor de havde forsøgt at tage deres liv. 85% af de adspurgte sagde, at de fandt livet meningsløst. Viktor Frankl konkluderer, at den samme holdning må findes overalt i den vestlige verden. Det giver måske forklaringen på det udbredte stofmisbrug især blandt de unge: Vi har kun dette ene liv! Der er ingen mening med livet! Tag høretelefonerne på, og søg glemsel i musikkens og de syntetiske stoffers rus! Reinkarnationsloven den cykliske lov Der er derfor god grund til at foretage et nærmere studie af de to fundamentale love reinkarnations- og karmaloven. Indledningsvis er det nødvendigt at behandle lovene hver for sig, men det vil senere blive indlysende, at de to love er to sider af samme sag. De kan ikke adskilles de er hinandens forudsætning. Hovedprincippet i reinkarnationsloven er, at alle mennesker genfødes i nye legemer for at kunne fortsætte deres udvikling. Det er logisk, at intet menneske i ét liv kan nå at blive fuldkommen som vor Fader i Himlen, som er menneskets mål ifølge Bibelen. Man kan bare tænke på de mange mennesker, der dør vuggedøden eller omkommer i en tidlig alder i krig, trafikulykker, naturkatastrofer osv. Livets pulsslag En anerkendt esoteriker har engang sagt: Hvad du ikke når i det ene liv, får du chancen for at nå i et efterfølgende liv. Man har i den åndsvidenskabelige litteratur kaldt denne naturlov for loven om stadig fornyelse den periodiske lov eller den cykliske lov. Loven kommer til udtryk som en proces, der får alt levende til at udvikle sig ved hjælp af gentagne kredsløb. Man kender det fra årstidernes kredsløb, døgnets kredsløb, søvn- og vågentilstand, planeternes og Solens permanente kredsløbsbevægelse osv. 5

6 Alt pulserer og vekselvirker mellem udvidelse og sammentrækning mellem aktivitet og hvile. Alt fødes, vokser, modnes, dør og genopstår i nye skikkelser. Dette er selve livets pulsslag. Kroppen død bevidstheden lever Det er vigtigt at huske, at det er bevidstheden, der overlever den fysiske død. Bevidstheden er totalsummen af menneskets tanker, følelser og vilje. Det, der dør, er den fysiske krop. Stoffet gives tilbage til naturen og indgår i det store kredsløb eller naturens genbrug. Man kan stille spørgsmålet: Hvor meget vejer og måler kærlighed, længsler, begær, jalousi og håb? Svaret er INTET! Det samme gælder tanker og idéer. De måler og vejer INTET, og alligevel er det dem, der styrer og dominerer livet og handlingerne, og det er dem, der giver en oplevelse af jeg-bevidsthed. Det er derfor vigtigt at slå fast: BEVIDSTHEDEN ER UDØDELIG og den kan fungere uden en fysisk krop. Hvordan den fungerer efter døden, beskrives i et senere afsnit under menneskets finere legemer, de syv bevidsthedsplaner og livet efter døden. Den vestlige civilisation er så gennemsyret af kropsbevidsthed, at det fuldstændigt skygger for den åndsvidenskabelige kendsgerning, at: MENNESKET ER IKKE DEN FYSISKE KROP. Karmaloven loven om årsag og virkning Herefter skal der fokuseres på den anden store universelle naturlov loven om årsag og virkning, der også kaldes karmaloven. Ordet karma stammer fra det ældgamle sprog sanskrit, og karma betyder handling eller aktivitet. Ordet karma er ved at indgå i det almindelige sprogbrug. Enhver handling eller aktivitet opstår af en årsag, som skaber en virkning eller en effekt. 6

7 Princippet bag karmalovens lovmæssighed er den kendsgerning, at alle handlinger eller aktiviteter hos alle levende væsener uanset om det er fysiske, følelses- eller tankemæssige er opstået af en årsag, og de vender tilbage som en virkning. Virkningen er uundgåelig, og den vil vise sig før eller senere i dette liv eller i et kommende. Aktion og reaktion Naturvidenskaben har påvist, at ingen partikel kan sættes i bevægelse, uden at det skaber en virkning. F.eks. vil en sten, der kastes op i luften, uundgåeligt vende tilbage til jorden på grund af tyngdeloven. Når kemikere blander kemikalier, kan effekten af kombinationen blive øjeblikkelig eller forsinket og denne lovmæssighed gælder også i det levende menneskes kemi. Det medfører, at når mennesket tænker, føler og handler, viser resultatet sig straks, eller det udskydes på grund af skjulte faktorer, dvs. den intelligente styring af loven, som omtales senere. Balance og ubalance Der opereres her med både fysiske og moralske lovmæssigheder, for alle tanker, følelser og handlinger er til en vis grad forstyrrelser i både menneskets og Universets ligevægt, og loven vil altid forsøge at genoprette ligevægt eller balance. Livet kan sammenlignes med et pendul. Trækkes det med en bestemt kraft (menneskets handlinger) til den ene side, vil det ifølge den karmiske lov svinge nøjagtig lige så langt til den modsatte side (de virkninger, man oplever som resultat af tidligere handlinger.) Konsekvensen af at kende og respektere denne lovmæssighed og forsøge at leve i overensstemmelse med den er, at man bliver klar over, at menneskets situation altid er et resultat af egne handlinger. Bibelen udtrykker det på denne måde: Hvad et menneske sår, skal det høste. 1 Karmaprincippet kendes også fra hverdagen, når man bruger ordsprog som f.eks.: Man ligger, som man reder eller som man råber i skoven, får man svar eller alle, som griber til sværd, skal omkomme ved sværd. 2 Man siger at tryk avler modtryk, vold avler vold osv., men man kan også sige, at glæde avler glæde. Som før nævnt virker karma på flere planer. Der er karma skabt af handlinger på det fysiske plan, karma skabt af følelser på astralplanet og karma skabt af tanker på mentalplanet. Tilsammen danner de et helhedsmønster menneskets karmiske situation. Synd og straf? Mange opfatter karmaloven som en straffende lov eller en lov, der udelukkende omhandler gæld eller synder. Intet er mere fejlagtigt! Karmaloven vedrører alle situationer, alle tanker, alle følelser og alle handlinger både de gode og de mindre gode. Karma er ikke en straffende naturlov den virker bare på godt og ondt! Den er som autoværnet på motorvejene. Den sørger for, at mennesket bliver på vejen udviklingens og skæbnens vej. 1 Brevet til Galaterne, 6,7. Paulus' Brev til Galaterne, ofte kaldet Galaterbrevet eller forkortet Gal., er den 9. bog i Det Nye Testamentes kanon og det 4. af apostlen Paulus' breve. 2 Matthæusevangeliet, 26,52 7

8 Mennesket er selvskabt I alle livets situationer skaber mennesket selv sin karma. ALLE ER SIN EGEN SKÆB- NEDANNER! Det betyder, at man i denne inkarnation skaber grundlaget for næste liv. Behandler man sine børn godt og kærligt, vil man selv møde kærlighed og forståelse hos de kommende forældre. Det menneske, der mishandler sin partner og sine børn, vil selv møde den samme brutalitet i et kommende liv ikke for at blive straffet, men for at lære, at sådan behandler man ikke de mennesker, man har i sin varetægt. I praksis kan det medføre, at rollerne byttes om. Den voldelige mand inkarnerer eksempelvis næste gang som kvinde, der får en dominerende mand, der måske både drikker og er voldelig. I dette gensidige rollemønster lærer man en evig lektie. Den næste inkarnation tilrettelægges på grundlag af, hvor langt et menneske er nået i sin udvikling dvs. i forædlingen af tanker, følelser og handlinger. Det er i lyset af denne afbalancerende og harmoniserende naturlov, at man skal forstå de mange lidelser, menneskeheden gennemgår overalt på Jorden. Uafhængigt af forudfattede meninger og fastlåste holdninger, skal man betragte menneskers lidelser, handicap og ofte elendige livsforhold som et resultat af tanker, følelser og handlinger, der er begået i tidligere liv. Typer af karma Ifølge åndsvidenskaben er denne naturlov inddelt i forskellige typer af karma: Her-og-nu-karma: Det er ofte lovgivning, domstole og politi, der tager sig af denne type karma. Langt de fleste forbrydelser bliver imidlertid aldrig opdaget, men alt, hvad mennesket tænker, føler og gør, bliver registreret i den interne databank. I sidste instans er det derfor den karmiske lov, der er en garanti for, at fuldkommen retfærdighed altid sker fyldest. Men i dette lidt selvcentrerede karmiske mønster må man ikke glemme, at der findes overordnede karmiske mønstre, som ethvert menneske er underlagt, og disse mønstre vil i vid udstrækning overskygge den personlige karma: 1. Familiekarmaen, som varierer meget fra familie til familie. Man kan være bundet til forældre og søskende af kærlighed, men det kan også være gamle fjender, der bliver forældre eller søskende, og det er opgaven at forvandle de negative og fjendtlige forbindelser til noget positivt. Had og kærlighed er polære modsætninger, der begge binder mennesker til hinanden. 2. Den nationale karma vedrører de særlige karmiske mønstre, som forskellige nationer har opbygget. Man ser vidt forskellige mønstre, når man iagttager lande som f.eks. Rusland, Polen, USA, Tyskland, Israel eller det tidligere Jugoslavien og ikke mindst de nordiske lande, der har en usædvanlig god karma. 3. Racekarmaen er den karma, der vedrører de forskellige racer på Jorden den sorte, røde, gule og den hvide race. Disse karmiske mønstre er ofte meget forskellige. Enhver kan se den store forskel, der er på den sorte race og den hvide race, hvor førstnævnte lider under sult, tørke, etniske krige, korruption og uudviklede ledere naturligvis med enkelte undtagelser. 8

9 4. Den planetariske karma, som vedrører den karma hele planeten har, og dermed det planetariske samspil med andre planeter i det store sollegeme og således videre ud i Universet. Principperne for karma Denne meget kortfattede beskrivelse skal afsluttes med en beskrivelse af principperne for karma, men samtidig er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at det er et af de vanskeligste emner at forklare. Der ligger en ufattelig visdom og genialitet bag administrationen af de karmiske love. Der er skrevet utallige bøger med mange relevante detaljer om dette emne, og nogle af dem præsenteres i litteraturlisten i slutartiklen. Alle de karmiske mønstre, er intelligent styret af bevidstheder, som i Bibelen kaldes de optegnende engle. Disse bevidstheder findes på alle eksistensplaner, og de sørger for, at den fulde afbalancering og retfærdighed altid sker fyldest. Åndsvidenskaben fortæller, at de øverste karmiske intelligenser på denne planet de fire Lipikaer rangerer på højde med Jordens indre konge Sanat Kumara og de har direkte reference til Sollogos. Forskningen om reinkarnation Mange mennesker er fastlåst i forudfattede meninger i spørgsmålet om reinkarnation (og det kan skyldes religiøs indflydelse eller simpelthen uvidenhed), men de vil opdage, at når de læser bøger og afhandlinger med de utallige forskningsresultater, der omhandler reinkarnation, stilles de over for så indiskutable indicier, at kriterierne for naturvidenskabeligt bevis reelt er til stede. Forskningen om reinkarnation begyndte at tage fart efter Anden Verdenskrig. Psykologer og naturvidenskabens forskere som f.eks. Elisabeth Kübler Ross, Raymond A. Moody og Helen Wambach vakte opsigt i vide kredse med deres forskning. De kan betegnes som pionerer inden for dette felt. Forskere som Jan Stevenson, der allerede i 50 erne udgav sin bog Tyve tilfælde af formodet reinkarnation, er blevet videreført af forskere fra University of Virginia, som har undersøgt tilfælde rundt om på Jorden. Og deres konklusion er: At reinkarnation er den eneste mulige forklaring på disse tilfælde. Flere universiteter i USA tog udfordringen op, og på grundlag af strenge naturvidenskabelige kriterier ofte i samarbejde med hospitaler og hospicer konkluderer de, at en eller anden form for liv efter døden er den eneste mulige forklaring. Andre har bekræftet teorien på grundlag af interviews af især børn overalt i verden, for børnene kunne i detaljer beskrive deres tidligere liv. Det drejer sig om tusindvis af tilfælde, hvor forskerne konkluderer, at reinkarnation er den eneste mulige forklaring. Nær-død-oplevelser Et interessant forskningsområde er nær-død-oplevelser på engelsk NDE (neardeath-experiences). Denvers St. Luke s Hospital i USA, optegnede gennem 20 år rapporter over patienter, der har oplevet NED, og dr. Schoonmakers arbejde har medført, at flere hospitaler rundt om i verden betragter nær-død-oplevelser som et anerkendt forskningsområde. Den gennemgående beskrivelse, som patienterne oplever, er: 9

10 I begyndelsen høres en ringetone. Læger og sygeplejersker erklærer patienten for død. Patienten hører disse udtalelser, og ser ofte, hvordan der arbejdes på at bringe den døde tilbage til livet. De observerer, at de betragter deres krop udefra, og de undrer sig over, at de kan være bevidste uden for deres krop. Efter et stykke tid viser der sig en tunnel med et lys for enden af tunnelen. De føler sig tiltrukket af lyset, og for enden af tunnelen modtages de af flere mennesker, som viser sig at være familie og venner, som tidligere er afgået ved døden. Flere beskriver et lysende væsen af stor klarhed, som udstråler kærlighed. De fleste tror, at det er et guddommeligt væsen. På et tidspunkt hører de, at der uden ord siges, at tiden ikke er inde til at dø, og at de skal tilbage til kroppen. Mange udtrykker modvilje mod at skulle tilbage til en måske syg krop. De vil hellere blive på dette ophøjede sted. Regressioner og deja-vu I Tv og i bøger har utallige i hypnotisk tilstand beskrevet tidligere liv de såkaldte regressioner. Flere Tv-stationer har undersøgt disse udsagn, og de har ført mennesker til de steder, hvor de påstod, at de har levet tidligere ofte med overraskende bekræftelser på detaljerede informationer. 10

11 Et andet område, som mange mennesker har oplevet eller hørt om, er de såkaldte deja-vu-oplevelser, hvor mennesker på rejser i udlandet føler, at her har de været før eller de får en klar fornemmelse af, at de kender et andet menneske uden at kunne forklare hvorfor! Michael Newton Ph.D. i rådgivning og hypnoseterapeut fra Florida i USA opdagede ved et tilfælde, at hans klienter ved fuld bevidsthed fortalte detaljeret om, hvad der skete, dengang de døde sidste gang. Hans forskning har gjort ham verdensberømt, og han har uddannet mange terapeuter, som viderefører hans arbejde. Bearbejdningsproces Dette vigtige arbejde dokumenterer åndsvidenskabens oplysninger. I sine bøger beskriver han blot et udvalg af tusindvis af klientoplevelser af dødsprocessen, og de beskriver, hvordan klienterne fik deres tidligere liv at se i et panoramisk overblik. De så, hvordan deres kære som en slags fødselshjælpere modtog den afdøde. Og i det videre forløb så de, hvordan voldsomme traumer blev vasket væk i kærlige energistråler. Bearbejdningen fortsatte i grupper, hvor man afslappet kunne forholde sig til både de gode og de mindre gode handlinger, følelser og tanker, der havde styret den fysiske inkarnation. Efter kortere eller længere tid blev de ført til et center, hvor man på store skærme blev præsenteret for en kommende inkarnation, hvor man i nogle tilfælde kunne vælge mellem flere inkarnationsmuligheder og inden for visse begrænsninger vælge land, forældre og køn inden selve undfangelsen og fosterstadiet. Selve regressionen blev gennemført, mens klienten var fuldt bevidst, og de fleste har senere fortalt, at oplevelsen fuldstændig forandrede deres syn på den nuværende inkarnation og de mennesker, som de karmisk er knyttet til i det aktuelle liv. Summa summarum så er som tidligere nævnt indicierne så overvældende, at hvis man seriøst studerer emnet om reinkarnation og karma og stadig nægter at acceptere de indlysende indicier, så skyldes det et bevidst fravalg. Man vil simpelthen ikke arbejde med emnet som en hypotese og alle har naturligvis ret til at foretage dette valg. 11

12 Maleri af Hieronymus Bosch, der viser tunneloplevelsen 12

13 13

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Introduktion til Den Esoteriske Lære. Hardy Bennis

Introduktion til Den Esoteriske Lære. Hardy Bennis 1 Introduktion til Den Esoteriske Lære Hardy Bennis 2 Indhold o Introduktion til Den Esoteriske Lære... 4 o Den Indre Verdensstyrelse... 9 o Reinkarnation & Karma 1... 16 o Reinkarnation & Karma 2... 25

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 INDVIELSE i Egypten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 INDVIELSE i Egypten Af Erik Ansvang Indviet i Egypten Den traditionelle egyptologi afviser kategorisk, at pyramider og templer fungerede som en

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

er programmeret til at gøre som vi gør. Mennesket har ingen sjæl eller ånd. Mennesket har en bevidsthed og en hukommelse i hjernen, som bare er måden

er programmeret til at gøre som vi gør. Mennesket har ingen sjæl eller ånd. Mennesket har en bevidsthed og en hukommelse i hjernen, som bare er måden Hvad er et menneske? Vores store salmedigter, Niels Frederik Severin Grundtvig har beskrevet mennesket som et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Mennesket er stjernestøv og ånd. Vi er alle sammen

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

PROCESSEN Fascination & Skepticisme

PROCESSEN Fascination & Skepticisme 1 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup www.visdomsnettet.dk 2 PROCESSEN Fascination & Skepticisme Af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup Trilogien er på 1.290 sider, og

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Religion. Religiøsitet

Religion. Religiøsitet 1 Religion & Religiøsitet Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Religion & Religiøsitet Af Erik Ansvang I alle religioner har nogle mennesker påstået, at de har forstået, hvad Gud har sagt, og herefter har

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Sind & Sjæl. L.A. Coplan. www.visdomsnettet.dk

Sind & Sjæl. L.A. Coplan. www.visdomsnettet.dk 1 Sind & Sjæl L.A. Coplan www.visdomsnettet.dk 2 Sind & Sjæl Af L.A. Coplan Et vigtigt spørgsmål Det er et vigtigt spørgsmål, og der er god grund til at venner taler med hinanden om det. I sin bog Modern

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 30. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 380/31/172/459//662/439/467/122 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Så er det blevet den fjerde søndag

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith. 1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium

VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium 1 VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium Jim Bourne www.visdomsnettet.dk 2 VÆDDERENS TEGN Åbenbaring af det skjulte mysterium Af Jim Bourne (Oversættelse Ebba Larsen) Påsken afholdes ved fuldmånen

Læs mere

Introduktion til Den Esoteriske Lære. Hardy Bennis

Introduktion til Den Esoteriske Lære. Hardy Bennis 1 Introduktion til Den Esoteriske Lære Hardy Bennis 2 Indhold o Introduktion til Den Esoteriske Lære... 4 o Den Indre Verdensstyrelse... 10 o Reinkarnation & Karma 1... 18 o Reinkarnation & Karma 2...

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. november 2015 Kirkedag: Sidste søndag i kirkeåret/a Tekst: Matt 25,31-46 Salmer: SK: 568 * 276 * 370 * 278 * 277,4 * 431 LL: 568 * 276 * 278 * 277,4

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Prædiken tl påskedag 2016. Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234. Livet og opstandelsen

Prædiken tl påskedag 2016. Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234. Livet og opstandelsen Prædiken tl påskedag 2016 Salmer: 408 218 224 // 228 236 v. 5 234 Livet og opstandelsen 1. Hvordan og hvorfor begyndte det? Hvordan gik det for sig? Den slags spørgsmål kan man slet ikke lade være med

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Der er noget man ikke kan tage selv. Der er i centrum af evangeliet en stærk hemmelighed, og det er at der er noget som Gud giver, og som man

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

OKKULTISME. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk

OKKULTISME. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk 1 OKKULTISME C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 OKKULTISME Af C.W. Leadbeater (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Ordet okkultisme er alvorligt misforstået. I de uvidendes forestilling

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

I dag skal det handle om, at den vigtigste forudsætning for at der kan blive fest er, at der er nogen der orker at holde den.

I dag skal det handle om, at den vigtigste forudsætning for at der kan blive fest er, at der er nogen der orker at holde den. Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Salmer: Rødding 9.00 750 Nu titte Dåb: 448 Fyldt af glæde 41 Lille Guds 31 Til himlene 404 Lover Herren Lem 10.30 3 Lovsynger Herren 298 Helligånden trindt

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

K A R M A. Annie Besant.

K A R M A. Annie Besant. 1 K A R M A Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 K A R M A Af Annie Besant Fra A Study in Karma (Oversættelse: Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) For at forstå karma må man først have en klar forståelse

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

SKYTTENS TEGN Målene for mennesket, menneskeheden og planeten

SKYTTENS TEGN Målene for mennesket, menneskeheden og planeten 1 SKYTTENS TEGN Målene for mennesket, menneskeheden og planeten Jim Bourne www.visdomsnettet.dk 2 SKYTTENS TEGN Målene for mennesket, menneskeheden og planeten Af Jim Bourne (Oversættelse Ebba Larsen)

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

VANDBÆRERENS TEGN Fra Fiskenes tidsalder til Vandbærerens tidsalder

VANDBÆRERENS TEGN Fra Fiskenes tidsalder til Vandbærerens tidsalder 1 VANDBÆRERENS TEGN Fra Fiskenes tidsalder til Vandbærerens tidsalder Jim Bourne www.visdomsnettet.dk 2 VANDBÆRERENS TEGN Fra Fiskenes tidsalder til Vandbærerens tidsalder Af Jim Bourne (Oversættelse Ebba

Læs mere

Ny bevidsthed Nyt sprog

Ny bevidsthed Nyt sprog 1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere