1. Grundlaget for den socialdemokratiske retspolitisk

Transkript

1 Retspolitisk oplæg DSU lægger vægt på, at alle mennesker, trods forskellige opfattelser og baggrund, føler ansvar for hinanden og oplever et fællesskab baseret på en række grundlæggende værdier, rettigheder og pligter. Fællesskabets normer sikrer alles frie og lige muligheder for udfoldelse og et godt liv i tryghed. Derfor er enhver form for kriminalitet et brud på de normer og værdier, som visionen for fremtiden bygger på. Kriminalitet skaber utryghed og usikkerhed og rammer de svageste familier hårdest. Kriminalitet udøves ikke kun socialt skævt, det rammer også skævt. Når kriminaliteten vokser i art og omfang, er det børn af de familier, vi vil give en bedre fremtid, som har størst risiko for at blive ramt af og havne i kriminalitetens ulyksaligheder - og som samtidig er dårligst rustede til at modstå disse eller bryde denne løbebane. For både ofrenes og gerningsmændenes livsforløb og udvikling betyder kontakt med kriminalitet færre frihedsgrader, lavere livsglæde, mindre muligheder og tab af tryghed. Kriminalitet undergraver selve hjertet i samfundets fællesskab - den skaber oppiskede fordomme gør offentlige steder usikre og ødelægger dermed tiltroen til sociale forbindelser mellem mennesker. Vi vil ikke have konflikter ind i vore gader. Vi ønsker et samfund med en stærkt sammenhold, ikke et samfund der er opsplittet. Derfor er det rigtige progressive svar både at være hård ved kriminaliteten og hård ved årsagerne til kriminalitet. I DSU mener vi, at dansk retspolitik skal bygge på fire grundlæggende elementer; forebyggelse, behandling, straf og resocialisering Vi mener ikke, at en overbudspolitik angående straffens længde og hårdhed kommer nogen til gode. Hverken den kriminelle eller offeret. Vi mener, at det er vigtigt at prioritere forebyggelse frem for straf. Det er vigtigt, at sætte ind før den enkelte begår kriminalitet eller kommer på kant med loven. Det handler for DSU om, at en person, der har stiftet bekendtskab med kriminalitet undgår at ende tilbage i kriminalitet. Derfor skal straffen bruges til at sikre ofrets og samfundets retsfølelse, men også til at resocialisere den enkelte og hjælpe den på rette vej. DSU mener, at fængsler medfører en del negative konsekvenser for den indsatte, og skal derfor kun bruges som en løsning, når der er tale om alvorlige former for kriminalitet. DSU ser hellere, at der sættes ind med behandling eller andre alternative former for straf. 1. Grundlaget for den socialdemokratiske retspolitisk 1.1 Forebyggelse af kriminalitet Meget tyder på, at den kriminelle, eller personen, der overvejer at foretage en kriminel handling kalkulerer med opdagelsesrisikoen og forbrydelsens gevinst over for straffens ubehag. Er der stor risiko for at blive opdaget vil dette kunne forhindre visse personer i at begå kriminaliteten. Derfor er det vigtigt, at politiets muligheder for efterforskning prioriteres højt ved at politiet sikres tilstrækkelig med ressourcer. Borgernes tryghed stiger i takt med at omfanget af den borgernære kriminalitet - gadebander, voldsepisoder og indbrud - falder, når et synligt nærpoliti patruljerer i lokalområderne. Sammen med elektronisk overvågning af bestemte offentlige steder - som f.eks. ved offentlige 1

2 transportfaciliteter - har nærpolitiet en udpræget præventiv og opklarende effekt, da de kender lokalområdet og beboerne. Herved har de fingeren på pulsen, en lettere adgang til information samt muligheden for at fange problemerne i deres begyndelse. Straffeattester DSU anerkender, at der er en præventiv effekt ved straffeattester, dvs. i frygten for at få en plettet straffeattest samt ønsket om at f.eks. arbejdsgivere kan fravælge mennesker, der er tidligere straffet og derved mindske risikoen for gentagen kriminalitet. En del arbejdsgivere kræver i dag at se en straffeattest ved ansættelse. DSU finder det problematisk, hvis en arbejdsgiver får indsigt i personens tidligere straffe, hvis der ikke findes en direkte sammenhæng mellem kriminaliteten og jobbet. Straffeattester kan derved komme til at virke som en forlænget straf og afholde tidligere kriminelle for at få et job og derigennem blive resocialiseret. DSU mener, at der skal indføres differentierede straffeattester, hvor kun relevante oplysninger fremgår, ligesom de allerede eksisterende børneattester. Derved kan en tidligere straffet fremvise en ren differentieret straffeattest frem for en plettet. 1. Forskellige former for straf DSU mener ikke, at øgede strafferammer vil have en præventiv effekt. Strafferammerne bør derfor generelt ikke sættes op. Domstolene bør derimod opfordres til at udnytte strafferammerne og samtidig prioritere brugen af alternative former for straf. Man skal passe på med at sammenligne strafferammer for forskellige former for kriminalitet. DSU er derfor tilhænger af, at økonomisk kriminalitet straffes hårdt, idet kriminaliteten her som oftest er begået bevist og denne form for kriminalitet har ofte konsekvenser for større dele af samfundet. Personfarlig kriminalitet er ligeledes en alvorlig form for kriminalitet, idet det ofte medfører fysiske og psykiske konsekvenser for offeret. Personfarlig kriminalitet skal derfor også straffes hårdt. I den anden ende af spektret findes de kriminelle, der uhindret fortsætter en kriminel løbebane, med utallige overgreb mod andre mennesker. Derfor foreslår DSU, at personer, der gentagende gange laver hård personfarlig kriminalitet tildeles maksimal straf. Fængsel Fængselsstraf er langt hen ad vejen for DSU et nødvendigt onde pga. de negative konsekvenser, som et fængselsophold ofte indebærer, men anerkender at risikoen for fængselsstraf kan have en præventiv effekt. DSU mener dog, at fængsel er den eneste mulighed for alvorlige forbrydelser som voldtægt, drab eller økonomisk- og narkokriminalitet. I dag skal domstolene begrunde, hvis der gives en behandlingsdom eller alternativ form for straf end fængsel. DSU mener, at domstolene ligeledes bør begrunde deres dom for at give fængselsstraf. Formålet med sanktionsformen er at forhindre, at kriminaliteten gentager sig ved at afhjælpe de forhold, der førte til kriminaliteten og forebygge tilbagefald efter udstået straf. I DSU mener vi, at åbne fængsler er et godt alternativ til en særlig gruppe af kriminelle. Det åbne fængsel skal bruges, når der ikke er fare for flugt og til udslusning af personer, der har aftjent en del af deres afsoning i et lukke fængsel. Det åbne fængsel giver i højere grad mulighed for at skabe et sundt klima, hvor der også er plads til kontakten med samfundet og familie. Det mener vi skal udnyttes ved at skabe særlige afdelinger som f.eks. narkotikafrie afdelinger. Der skal desuden være mulighed for gratis uddannelse og hjælp til at søge job. DSU mener, at et fængselsophold skal indebære færrest muligt langvarige negative konsekvens for den enkelte. Derfor bør man søge at placere indsatte tættest muligt på deres bopæl, idet de derved

3 lettest vil kunne opretholde en kontakt til deres familie og sociale netværk. For rockere og andre meget hårde kriminelle mener DSU dog, at disse skal placeres i specielle fængsler eller afdelinger af hensyn til de andre fangers sikkerhed og trivsel. Fængselsophold skal desuden være meningsfyldt og indeholde krav om uddannelse og arbejde. Dette skal blandt andet ske gennem en styrket indsats i forbindelse med udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner for de indsatte. Samfundstjeneste DSU er stor tilhænger af samfundstjeneste, idet det er en af de former for straf med lavest tilbagevendingsgrad til kriminalitet. Desuden har staffen den fordel at den er let at administrere samt at den kriminelle ikke opnår tilknytning til fængselsmiljøet og de negative konsekvenser som det ofte medfører. Den kriminelle kan passe sit arbejde eller uddannelse samtidig med at personen afsoner sin straf med - timers samfundstjeneste om ugen. DSU mener, at samfundstjeneste skal bruges i langt flere tilfælde end i dag. Desuden skal samfundstjeneste også bruges til lidt hårdere kriminelle samt unge særligt inde for visse typer af kriminalitet. Unge graffitimalere vil f.eks. have gavn af at komme i samfundstjeneste, hvor de skal være med til at fjerne graffiti. DSU foreslår, at man laver en forsøgsordning med brugen af overvåget straf i form af radiosendere som afsoningsform. På denne måde kan visse kriminelle, der er idømt lavere straffe, afsone deres straf i eget hjem på en sådan måde, at de ikke kommer i kontakt med det hårde kriminelle miljø, der findes i mange fængsler. De kriminelle skal følge et fastlagt skema med uddannelse og eventuelt samfundsgavnligt arbejde, og være hjemme i aften- og nattetimerne. Brud med skemaets forpligtelser skal følges af konsekvenser, for at holde den dømte fast ved sit ansvar for egen tilværelse. Uddannelsesforløbet er ikke frivilligt og skal aftales med den enkelte. DSU ser med stadig større bekymring på de øgede ventetider, som dømte i dag skal afvente, før de kan afsone deres straf. Overvåget straf giver både mulighed for at forkorte eventuelle ventelister, der virker konsekvensløse ift. signalværdien og den præventive effekt. Desuden har strafformen den værdi, at den dømte opretholder sine daglige rutiner, tager aktivt ansvar for egen tilværelse og dermed undgår fængselsopholdets klientgørende og kedsommelige passivitet. Weekendfængsel Weekendfængsel skal særligt henvende sig til kriminelle, der har begået mindre former for kriminalitet. Straffen afsones i weekenderne og afholder derved den enkelte fra at opholde sig i nattelivet, hvor en væsentlig del af forbrydelserne begås. Den enkelte vil samtidig have mulighed for at fortsætte sin uddannelse eller sit arbejde, samt beholde kontakten til sin familie og sociale netværk. Uagtsom voldtægt. Hvert år ender 0 sager om voldtægt i retten. Det tal er væsentligt lavere end det anmeldte antal voldtægter. Mange sager kommer aldrig for en dommer, fordi voldtægtsparagraffen kræver, at voldtægtsforbryderen har brugt vold eller trusler om vold. DSU mener, at voldtægtsparagraffen skal ændres, så man kan dømmes for voldtægt, hvis man ud fra sin sunde fornuft burde have vidst at offeret ikke ønskede sex. På den måde kan man ikke undskylde sig med, at man troede, at offeret sagde nej for sjov, eller at man troede at offeret gerne ville have sex selvom personen var bevidstløs af druk. Bedre hjælp til voldtægtsofre Det skal være nemmere at anmelde en voldtægt. Derfor vil DSU, at ofret tildeles en bistandsadvokat

4 meget tidligt i processen, medmindre ofret frabeder sig det. Desuden mener DSU at der i retten skal være forbud mod at udstille ofrets påklædning eller seksuelle erfaringer." 1. Stop den kriminelle løbebane DSU mener, at det er vigtigt, at Kriminalforsorgen bruger endnu flere ressourcer på at sikre, at den kriminelle ikke ender tilbage i fængslet efter afsonet straf. Dette skal først og fremmest sikres ved, at de kriminelle tilbydes langt mere behandling i form af terapi og adgang til psykologer. I forbindelse hermed skal fængselsbetjentene have en bredere uddannelse, hvor pædagogik prioriteres højere, så de bedre kan tage hånd om de indsattes problemer. Samtidig skal der i langt højere grad end i dag satses på uddannelse og efteruddannelse af de indsatte, således at deres muligheder for job og anden levevej øges efter end afsoning. DSU mener, at alle indsatte som minimum skal tilbydes muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. En del indsatte lider af forskellige former for misbrug. DSU mener, at alle indsatte skal tilbydes behandlingsgaranti for alle indsatte fra den 1. afsoningsdag. Behandlingen skal kunne fortsætte efter endt afsoning, hvis personen ønsker dette. DSU mener, at der skal laves udslusningsforløb, der indgår som en del straffen. Dvs. før endt straf skal personen tilbydes et arbejde, hvor en del af dagligdagen tilbringes. Vi mener, at der i starten skal gives lønkompensation til arbejdsgiveren, men at arbejdsgiveren samtidig forpligter sig til at tilstræbe sig på at beholde den kriminelle efter endt straf. Derudover skal der i udslusningen være fokus på miljø-skifte, for at sikre at personen ikke igen ender tilbage i kriminalitet. De kriminelle skal derfor sikres en mulighed til finde en bolig evt. i en anden by end personen boede i, for på denne måde at sikre, at den kriminelle får mulighed for at forlade et evt. kriminelt miljø. Samtidig foreslår DSU, at kontakten og tilsynet med løsladte fanger bevares, at der følges op på situationen samt at kriminalforsorgen stadig kan stille krav kombineret med sociale tilbud, således at kontinuiteten gennem udgangsordninger og konkrete handlingsplaner bevares. Narkokriminalitet DSU er af den opfattelse, at bekæmpelsen af narkomani og narkokriminalitet er en vigtig del af bekæmpelsen af det kriminelle miljø. Derfor vil DSU, at der indføres forsøg med lægeordineret heroin og viderebehandling til særlig udsatte narkomaner, og at der oprettes permanente fixerum, hvor alle narkomaner kan søge tryghed, hjælp og få tilbud om behandling. Desuden skal politiet gives optimale vilkår for at optrevle organiseret narkokriminalitet. Derfor mener DSU, at politiet i højere grad end nu skal have mulighed for at danne specialiserede enheder indenfor området. DSU mener desuden, at Lægemiddelsstyrelsen skal øge hastigheden i sine undersøgelser af nye hallucinerende stoffer. Fremover skal der forefindes en positivliste. Sådan at nye designerdrugs er ulovlige indtil det modsatte er bevist. DSU er imod en legalisering af hash. Mulighed for uddannelse i fængslet Mange af de unge indsatte er unge uden anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve og i nogle tilfælde har de unge indsatte tilmed ikke afsluttede folkeskolen enten fordi at de er blevet smidt ud eller fordi de selv er droppet ud af skolen.

5 DSU mener at tilbudene om uddannelse i de danske fængsler er alt for dårlige og ikke giver den fornødne hjælp til de unge indsatte, der gerne vil vælge en ny karriere end kriminalitet. DSU anser den manglende mulighed for at afslutte eller forsætte med et igangværende uddannelsesforløb efter afsoningstiden, som den største barriere for at motivere unge i fængslerne til at gå i gang med en uddannelse. Derfor vil DSU arbejde for, at alle unge der kommer i fængsel med det samme skal tilbydes muligheden for at tage en uddannelse, uanset om de skal afsone i kort eller lang tid. DSU ønsker et større samarbejde mellem fængsler og uddannelsesinstitutioner, så de indsatte, der har påbegyndt en uddannelse har mulighed for at fortsætte med denne, når de kommer ud. Dette kan også være med til at sikre, at de unge indsatte møder nye mennesker efter at de har afsonet i fængslet og ikke blot vende tilbage til det gamle kriminelle miljø." 1. Ofrets retfærdighedsfølelse En væsentlig årsag til at straffe er, at offeret kan opnå en retfærdighedsfølelse. Dvs. at offeret føler, at gerningsmanden får en passende straf, at offeret føler sig i fred og sikkerhed, mens gerningsmanden afsoner sin straf samt undgå at offeret eller andre begår selvtægt. DSU ønsker også at de danske domstoles bygninger moderniseres og der etableres adskilte venterum, så den uhørte situation hvor gerningsmand og offer i dag skal vente i samme lokale, ikke mere kan forekomme" Hurtigere sagsbehandling En væsentlig forudsætning for følelsen af retfærdighed fra ofrets side samt den eventuelle præventive effekt, dommen måtte have på gerningsmanden, hænger uløseligt sammen med et mere hurtigtarbejdende og effektivt retssystem. Inkonsekvens samt ventetider i retssystemet undergraver retsbevidstheden, da det utilladelige ved handlingen ikke klart signaleres og gentagelse dermed ikke udelukkes. DSU vil ikke acceptere, at blandt andet dommeres bijobberi og en række andre uheldige faktorer er med til at forsinke rettergange og domsafsigelser m.m. Der skal med andre ord være kortere mellem forbrydelse, domsafsigelse og sanktion. Konfliktråd Formålet med konfliktrådet er, at ofre for kriminalitet kan få løst op for deres angst, vrede, ærgrelse eller irritation og på den måde blive tryg i dagligdagen igen. Et andet formål er at lade gerningsmændene tage ansvar for deres handlinger og sætte sig ind i ofrets situation for på den måde at modvirke senere kriminalitet. Parterne mødes ansigt til ansigt og kan få talt ud om det der skete, og den betydning det har haft for hver især. Konfliktrådene har i den gennemførte forsøgsordning vist deres værdi som et supplement til straffesager, såvel ofre som gerningsmænd har haft udbytte af konfliktrådene, hvor der har været muligheder for at skabe gensidig forståelse og opklaring af misforståelser mellem parterne. DSU foreslår på denne baggrund, at konfliktrådene gøres til et permanent og landsdækkende tilbud. 1. Den kriminelles retssikkerhed DSU accepterer ikke nogen form for selvjustits, hverken inden eller uden for murene af et fængsel. Den kriminelle har i lige så høj grad som alle andre borgere i samfundet krav på en basal form for retssikkerhed.

6 Dette betyder også, at DSU ikke accepterer nogen form for selvjustits fra andre fanger, hverken inden eller uden for murene af et fængsel. Den kriminelle har i lige så høj grad som alle andre borgere i samfundet krav på en basal form for retssikkerhed. Dette betyder også, at DSU ikke accepterer isolationsfængsling, da dette er et brud på menneskerettighederne. Dette er ikke acceptabelt, og DSU foreslår i stedet for, at domstolene kan regulere den kriminelles fængsling og kommunikation med omverdenen på en sådan måde, at det ikke hindrer politiets opklaringsarbejde. Varetægtsfængslede bør som alternativ til isolationsfængslingen have muligheden for at komme i kontakt med andre indsatte uden relation til den relevante forbrydelse. DSU accepterer ikke, at der forefindes narkotika i de danske fængsler. Det er ikke en holdbar løsning blot at oprette narkotikafri afdelinger. Fangernes nuværende narkotikaforbrug gør at de opbygger en gæld, der nødvendigvis skal arbejdes af oftest gennem kriminelle aktiviteter - efter endt afsoning. Derudover skal der oprettes muligheder for, at indsatte kan få specifikke behandlinger for misbrug. DSU mener, at der i fængslerne skal være en opdeling af de indsatte på en sådan måde, at hårde og svage kriminelle ikke afsoner deres straf sammen. De hårde elementer skaber en atmosfære af utryghed, der ødelægger resocialiseringsforsøg og de indsattes evne, tro og vilje til at gennemføre disse. DSU mener endvidere, at de danske lukkede fængsler selvsagt skal være lukkede. Det er alt for mange eksempler på, hvordan det er muligt at smugle narkotika, mobiltelefoner og våben ind i lukkede fængsler. En anstændig retspsykiatri Antallet af psykisk syge kriminelle er steget voldsomt de seneste år. DSU ønsker at psykisk syge skal integreres i samfundet, men det kræver at det psykiatriske system er parat til at træde til, hvis deres tilstand forværres og de bliver en fare for sig selv eller andre. Derfor mener DSU at antallet af senge på de retspsykiatriske afsnit skal forøges, så psykisk syge har garanti for ikke at komme i fængsel blandt raske fanger eller blive indlagt på almindelige psykiatriske hospitaler hvor personalet ikke er uddannet til at tage sig af deres problemer, og sikkerheden derfor ikke er god nok. Derudover mener DSU at der skal afsættes flere midler til at behandle psykisk syge kriminelle. Der skal investeres i forebyggelse, så en psykisk syg kan få øjeblikkelig hjælp hvis tilstanden forværres i form af opsøgende psykoseteams og bedre distriktspsykiatri. Forbud mod hemmeligholdelse af beviser Der er netop blevet gennemført ændringer i retsplejeloven, så folk nu kan dømmes på beviser, hverken de eller deres forsvarer kender. Systemet fungerer på den måde, at såfremt der er fare for at vidner fx skal blive truet, kan vidneforklaringer hemmeligholdes for både den sigtede og for hans/hendes forsvarer. Metoden er i dag sådan at man i situationer hvor man ønsker at hemmeligholde beviser, kan beskikke en indgrebsadvokat, som både er advokat for den oprindeligt sigtede og for den sigtedes oprindelige forsvarer. Imidlertid har denne indgrebsadvokat

7 forbud mod at drøfte sagen med sine klienter. DSU finder det yderst betænkeligt at ændringerne krænker grundlæggende retsprincipper, og mener at det er den forkerte vej at gå.". Kriminalitet blandt børn og unge Kriminaliteten blandt børn og unge er forholdsvis lav. Langt størstedelen af de danske unge er heldigvis velfungerende og lovlydige borgere, som ikke kunne finde på at begå kriminalitet. DSU mener, at det er vigtigt, at forebyggelse blandt børn og unge prioriteres højt, så vi undgår at unge ender i kriminalitet i en tidlig alder. De unge, der ender i kriminalitet skal hurtigst muligt tilbage til en normal hverdag. Derfor skal den straf, som børn og unge idømmes være lavest mulig og den med mindst mulig negative konsekvenser for den enkelte. Børn skal have en god start på livet, tryghed i opvæksten og udfoldelsesmuligheder, så de er rustet til at klare tilværelsen som voksne og tilføre samfundet energi, evnerigdom og personlig styrke. Når vi investerer i børn, investerer vi også i et bedre samfund for fremtiden. Et stigende antal børn møder kriminalitet og bliver fanget i en livsform, der er uacceptabelt og ødelæggende for børnenes senere liv. DSU mener, at 1 år er en rimelig alder for, hvornår unge skal kunne straffes. Men dette må ikke ødelægge deres ungdom og videre muligheder for et godt liv. Derfor skal ungdomsinstitutioner være en afsoningsmulighed for unge under 1, således at de ikke præges negativt af det hårde miljø i fængslerne. Begår børn under 1 år kriminalitet, mener DSU, at det er de sociale myndigheder og ikke domstolene, der har ansvaret. Som udgangspunkt er det forældrenes opgave at få barnet på rette vej igen. Forældrene kan desuden få hjælp og vejledning fra de sociale myndigheder eller få en person fra de sociale myndigheder tilknyttet til familien. I grovere tilfælde, kan barnet blive fjernet fra hjemmet eller tilknyttet en institution for børn under 1 år. Opholdet på institutionen skal kunne foregå på deltid, hvor barnet sover hjemme eller på heltid, hvor barnet bor på institutionen..1 Forebyggelse Det er vigtigt, at man fra samfundets side laver en aktiv forebyggelse mod, at børn og unge ender i kriminalitet. Denne indsats skal foregå i skolen, idrætsforeninger, ungdomsklubber mv. Den generelle indsats kan bl.a. foregå ved at kriminalitet diskuteres, og at de unge bevidstgøres om hvilke konsekvenser, som kriminalitet kan have. En generel forebyggende indsats kan foregå ved at unge får tilstrækkelig med tilbud i deres fritid, som kan være med til at afholde flere fra at ende i kriminelle miljøer. Tilbudene bør i de fleste tilfælde være gratis og henvende sig til alle unge op til 0 år. Rejsehold ung til ung DSU er tilhænger af et rejsehold, hvor tidligere kriminelle unge besøger skoler, ungdomsklubber og lignende for at fortælle om deres egne erfaringer med kriminalitet. Dette kan have en positiv præventiv effekt. Det vil give de unge et klart billede af kriminalitet og dens konsekvenser. Rejsehold kan desuden bestå af flere personer, der tager udgangspunkt i en case, hvor der er sket en forbrydelse. Rejseholdet kan således bestå af en gerningsmand, offer, falckredder mv. Dette vil have en stærkere effekt, idet en forbrydelse høres fra de involverede partere.

8 En anden måde hvorpå de unge kan få indsigt i, hvad det betyder at lave kriminalitet er, at de unge får mulighed for at besøge personer, som færdes i det kriminelle miljø som f.eks. natteravne og politiet. Dette kan være medvirkende til, at give de unge får et nyt syn på bekæmpelsen af og konsekvenserne ved kriminalitet. DSU er stor tilhænger af brugen af natteravne og fædregrupper og mener, at man skal søge at lade natteravnene afspejle den gruppe unge, man skal henvende sig til. Dvs. i områder med mange indvandrere vil det være oplagt at lade forældre og andre med anden etnisk herkomst færdes. Der skal være mulighed for stats/kommune-finansiering de steder, hvor natteravnene ikke fungerer. Natteravnene skal dog stadig bestå som selvstændige lokalforeninger, der selv må tage ansvar for rekruttering og virke. Kampagner og andet materiale Der vigtigt, at man fra samfundets side laver kampagner om unge og kriminalitet. Kampagner har en forebyggende effekt, idet de unge bliver gjort opmærksom på konsekvenserne ved at lave kriminalitet. DSU mener desuden, at der bør laves forskelligt oplysende skolemateriale, som det for skolernes side skal være obligatorisk at undervise i. På denne måde, vil der være større sandsynlighed for at alle unge får oplysning om emnet. SSP DSU mener, at alle kommuner skal have et SSP samarbejde (samarbejde mellem skolen, socialforvaltningen og politiet), som kan kortlægge og forebygge kriminaliteten blandt unge. SSP arbejdet er god måde til at styrke forholdet mellem de unge og de forskellige institutioner, der har tilknytning til unge. DSU mener, at SSP samarbejdet skal styrkes. Der bør derfor ansættes mindst én SSP konsulent i hver kommune, som skal stå for den koordinerende indsats i arbejdet. Hver skole bør desuden have en SSP ansvarlig. Denne person skal tildeles tilstrækkelig med ressourcer til opgaven, så arbejdet ikke nedprioriteres. SSP arbejdet skal både bruges som forebyggelse og til at holde øje med, at de unge som allerede er landet i kriminalitet ikke ender tilbage i kriminalitet. Indsatsen må ikke heller ikke stoppe bare for den unge fylder 1 år. Det er vigtigt, at SSP ordningerne konstant udvikles og evalueres.. Forskellige former for straf egnet til unge Unge, der har begået kriminalitet, skal lære at kriminalitet ikke betaler sig, og at der er en konsekvens ved at begå kriminalitet. DSU mener, at der skal sættes hurtigt ind over for unge, der har begået kriminalitet, og at de unge straffes på den måde, der har færrest negative konsekvenser. DSU er tilhænger af alternative former for straf. Dog skal aktiviteterne være meningsfyldte og rettet mod den enkelte unge. DSU er særlig begejstret for måder hvor den unge tages ud af sin hverdag og får en tilknytning til en familie eller arbejdsgiver over et længere forløb. For DSU er omsorg og udvikling af sociale kompetencer et vigtigt element i måden hvorpå der straffes. Ungdomsinstitutioner DSU mener, at ungdomsinstitutioner er et langt bedre alternativ til at hjælpe unge hårde kriminelle end at sætte dem i fængsel. Der skal være forskellige typer af ungdomsinstitutioner, der tager sig af unge der har begået forskellige grader af kriminalitet. I en ungdomsinstitution kan de unge både få hjælp og vejledning af veluddannede pædagoger og psykologer mens der holdes øje med den unge. DSU mener også, at det vil hjælpe flere unge kriminelle ud af det dårlige miljø hvis deres straf bliver afsonet på en institution, fordi institutionen i mange tilfælde beholder kontakten med de unge

9 efter deres straf, og hjælper dem så længe dette er nødvendigt. Denne form for tryghed, omsorg, vejledning og faglig undervisning findes ikke i fængslerne, derfor er det nødvendigt, hvis de unge skal resocialiseres i samfundet igen, at de hjælpes og ikke bare anbringes i et fængsel. Ungdomssanktion Ungdomssanktion blev indført under den socialdemokratiske regering, med henblik på at indføre en ny sanktionsform for unge kriminelle mellem 1-1, der har begået grovere personfarlig kriminalitet, ex. røveri eller voldtægt, med en dom på mellem 0 dages fængsel til et års ubetinget fængsel. DSU mener ikke, at ungdomssanktionen skal være de unges valg. Men at det er dom samfundet dømmer den unge til. Sanktionen består af et -årigt forløb, der typisk er delt op i flere faser. I opholdets indledende faser, er den unge under lukkede forhold på en sikret institution, og som den unge viser fremskridt, bliver der åbnet op for flere muligheder, og den unge vil træde ind i et undervisnings- og senere et behandlingsforløb. DSU er positive over for ungdomssanktionen, men mener, at den bør udvikles, så de unge får mest muligt ud af behandlingsdommen. DSU ser langt hellere at de unge kommer i behandling, frem for fængsel. Behandlingsdommen strækker sig desuden over længere tid end den ubetingede straf, hvilket sikrer en længere kontakt til den unge. Tilmed er det langt billigere at stoppe en kriminel løbebane i stedet for at vente til de unge er fortabt. Samtidig bør det være staten frem for kommunerne, der overtager ungdomssanktionen, så den får en højere prioritet. Ungdomskontrakter Unge mellem 1-1 år kan i visse tilfælde vælge, om de ønsker, at deres dom som f.eks. står til en betinget dom, skal omstødes til en ungdomskontrakt. En ungdomskontrakt er en aftale, der indgås mellem den unge, forældrene, kommunens socialforvaltning og politiet, hvor den unge forpligtiger sig til at afholde sig fra kriminalitet i typisk et år, deltage i nærmere specificerede uddannelses- og fritidsforløb samt får tilknyttet en personlig rådgiver. Ungdomskontakten betyder desuden at lovovertrædelsen kun fremgår af straffeattesten i 1 år frem for normalt år. DSU er stor tilhænger af ungdomskontrakter, og mener at denne form for straf skal bruges i langt flere tilfælde end i dag. Idet at både den unge og forældrene underskriver aftalen vil hele familien tage aktiv del i at undgå at den unge ender tilbage i kriminalitet. Desuden har de sociale myndigheder kontakt til den unge i en længere periode. Forbrydelser mod Fællesskabet Økonomisk- og miljømæssig kriminalitet rammer samfundet som helhed. Derfor er det uacceptabelt, når højere kredse af erhvervslivet eller den enkelte borger undgår at efterleve loven. Her skal princippet om lighed for loven gælde. Kriminalitetsformerne er ikke blot brud på fællesskabets normer om både at yde og nyde, men et direkte angreb på visionen om menneskers ret til et liv i tryghed. Straf for økonomisk kriminalitet Da økonomisk kriminalitet samtidig begås efter en kynisk kalkulering af risiko og gevinst, er det relevant, at sætte ind med hårdere straffe, der virker afskrækkende. De forbrydelser, firmaer begår, straffes oftest med bøder, på trods af at penge er det, de velstillede bedst kan undvære. Derfor mener DSU generelt, at bøder til de ansvarlige bør erstattes med fængselsstraf eller samfundstjeneste. Den økonomiske sanktion, virksomheden ved domsfældelse pålægges, skal både dække konsekvenserne af handlingen samt det beløb, virksomheden ville have tjent som bonus, hvis

10 forbrydelsen uhindret var blevet ført ud i livet. Ansvarsplacering for økonomisk kriminalitet Ansvar, indflydelse og straf bør følges ad. Derfor foreslår DSU, at både virksomhedens ejere samt den ansvarlige leder skal bære deres del af ansvaret og strafbyrden. Ejerne betaler bøden, da virksomheden ville have vundet økonomisk på handlingen. Den respektive leder bliver gjort personligt ansvarlig for forbrydelsen, modtager en dom og får kriminalitetens art og omfang mærket på sin straffeattest. Hele sagen falder til jorden, hvis skyldbyrden ikke kan placeres direkte på enkelte personer. Derfor foreslår DSU, at den øverste ansvarlige for det område, hvorunder kriminaliteten er blevet begået, bærer det halve ansvar, hvis det kan bevises at en kriminel handling er foretaget, men ikke af hvem. I en sådan situation har lederen udvist et groft ansvarssvigt og manglet det nødvendige overblik som kræves. Anklagemyndighedens muligheder Ofte er virksomhedernes aktiviteter så sofistikerede - både på miljø- og det økonomiske område - at alt fra en simpel undersøgelse til en retssag er uhyre kompliceret, hvis ikke umuligt. Derfor foreslår DSU oprettelsen af en national anklagemyndighed på begge nævnte områder, hvilket grundet specialiseringen styrker det tekniske grundlag. Anklagemyndigheden skal gennemgå dokumenterne - med mulighed for at lave en uanmeldt inspektion for at teste og kontrollere informationernes holdbarhed." Socialt bedrageri og sort arbejde DSU ønsker, at der afsættes yderligere midler til bekæmpelse af sort arbejde og socialt bedrageri, herunder en opprioritering og omstrukturering af skattemyndighederne. F.eks. mener DSU, at et lokalt samarbejde med fagbevægelsen ville vise sig yderst brugbart, da den både har et naturligt kendskab til forholdene samt en egeninteresse i bekæmpelsen. Samtidig skal reglerne ændres således, at forskellige offentlige registre kan sammenkøres og snyd dermed opdages.. Den elektroniske udviklings dilemmaer.1 Overvågning af elektronisk data DSU mener, at s og sms er skal sidestilles med telefonsamtaler og skal derfor ikke kunne lagres på ubestemt til brug for politiet. Vi mener, at s og sms er kun skal kunne aflæses, hvis der er begrundet mistanke om kriminelle forhold. Desuden skal data kun gemmes i en kort periode. Der skal være klare regler for brugen af s på arbejdspladser. Derfor foreslår DSU, at der på den enkelte arbejdsplads udarbejdes regler for, hvordan behandling af elektronisk post via arbejdspladsens system fungerer, og hvilke rettigheder, der er forbundet hertil. Reglerne skal underskrives af både arbejdsgiver og medarbejder ved jobbets tiltrædelse.. Ophavsret DSU er positive over for, at kunstnere og pladeselskaber tjener penge, når musik afspilles på offentlige steder. Dog bør der gælde andre regler for frivillige foreninger og andre, som ikke bruger musikken til et kommercielt formål.

11 til DSU mener at musik- og filmindustriens må tilpasse sig markedets økonomien og i højere grad udnytte nye teknologiske muligheder i stedet for at bekæmpe dem. Med Internettet er informationen om kunstnere verden over øget i kvantespring og der er skabt et unikt marked hvor millioner af forbrugere selv søger deres varer i en salgskanal som mange brancher må misunde musik- og filmindustrien. DSU vil beskytte kunstnerne og kunderne. Derfor må musikindustrien produktudvikle og dæmme op for den ulovlige industri, der opstår ved piratkopiering og derved beskytte sin egen indtjening og forebygge at der begås lovovertrædelser.. Overvågning af det offentlige rum DSU er som udgangspunkt skeptisk overfor overvågning af det offentlige rum. Hvis der benyttes overvågning, mener DSU, at der skal skildres mellem private virksomheder, myndigheder og det offentlige rum. I det offentlige rum, er der situationer og steder som f.eks. togstationer og i S-toge, som taler for brugen af overvågning. Her ses overvågning at have en præventiv og opklarende effekt hvad hærværk og vold angår. Fartovervågning er også et godt eksempel på, hvordan overvågning kan bruges konstruktivt, da man her ser en forebyggende effekt. Vi mener der er en hårfin balance mellem denne slags overvågning og en unødvendig overvågning. Vi ønsker ikke et samfund, hvor man konstant overvåges. Inden for de private virksomheder, bør det fortsat være tilladt at overvåge butikker, såfremt det er røveriforebyggende, men vi mener ikke at dette skal benyttes som en undskyldning for at overvåge egne ansatte. Hvad pengeinstitutter angår, bør der tages særligt hensyn, da disse er en meget røveriudsat gruppe. DSU er derfor åben overfor, at banker kan få tilladelse til, at overvåge det offentlige rum, såfremt det kan dokumenteres at have en præventiv eller opklarende effekt. Hvad tilgængelighed af private oplysninger om befolkningen angår, mener vi, at der skal skelnes mellem private virksomheder og myndigheder som f.eks. politiet og Told & Skat. Ved begrundet mistanke skal myndighederne naturligvis have mulighed for at aflytte telefoner og få positionsoplysninger fra mobiltelefoner, men vi vil ikke acceptere, at der blandt virksomheder bliver handlet med personfølsomme oplysninger med henblik på salg og marketing.. International og organiseret kriminalitet Den organiserede kriminalitet udgør en stor del af den hårde kriminalitet i Danmark. Der er her tale om meget alvorlige forbrydelser som mord, menneskehandel og narkokriminalitet. Efterforskningen besværliggøres ofte af, at bagmændene ofte fungerer gennem et netværk af småkriminelle, som udfører de kriminelle handlinger. Det er vigtigt, at der sættes hårdt ind mod denne form for forbrydelse og at strategierne konstant udvikles. Den organiserede kriminalitet er en realitet i et internationaliseret samfund og kan kun bekæmpes i et forpligtende internationalt samarbejde. Et vigtigt redskab hertil er derfor vores EU-samarbejde. DSU mener, at der i endnu højere grad skal bruges tværnationale ad hoc efterforskningsgrupper, der kan sammensættes hurtigt og efter behov, når nye kriminelle aktiviteter opstår på tværs af landegrænser. Desuden mener vi, at EU skal lægge et endnu større pres på EU's nabolande til at indgå i samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Derfor skal Danmark hurtigst muligt ved en folkeafstemning afskaffe det retspolitiske forbehold således at vi kan deltage fuldt ud og aktivt i en samlet kriminalitetsbekæmpelse.

12 I DSU mener vi, at rockerklubber som udgangspunkt bør forbydes. Der bør derfor foretages en ændring i foreningsloven, således at der med respekt for den frie forening laves et forbud mod foreningsafdelinger, der virker med eller opfordrer til kriminalitet. Derved vil det være muligt, at lukke rockerklubber, hvis det kan bevises, at klubmedlemmerne er kriminelle eller opfordrer andre til kriminalitet. I DSU synes vi det er en god udvikling, når man gennem tværmyndighedssamarbejde dvs. skattevæsen, politi og sociale myndigheder forsøger at bekæmpe rockerkriminalitet. Også brug af anonyme vidner, hvor deres identitet er kendt for retten, er et godt redskab i alvorlige sager. Dette skyldes, at vi ikke kan tolerere, at vidner trues om repressalier. Vi kan også støtte ændringen i retsplejeloven, der muliggør telefonaflytning i særlige tilfælde. Dette er et godt våben mod rockernes ekspansion, både når det gælder narko- og menneskehandel. DSU mener, at politiagenter er et godt, men også farligt værktøj. Vi mener, at politiagenterne kun bør bruges i korte perioder og i situationer, hvor der kan garanteres for deres sikkerhed. Vi mener desuden, at politiagenterne kun bruges i alvorlige sager, hvor det handler om at skaffe beviser mod bagmænd og ikke i sager, hvor deres tilstedeværelse kan opfordre eller fostre mere kriminalitet. DSU kan ligeledes acceptere brugen af civile agenter. Disse må dog kun bruges i meget få tilfælde fx. hvor det ikke er muligt at anvende politiagenter og må ikke modtage betaling hverken i form af penge eller nedsat straf..1 Prostitution DSU accepterer ikke, at man kan købe et andet menneske til at udføre en seksuel handling. DSU mener, at prostitution er et overgreb mod et andet menneske, og derfor skal det være kriminelt at gå til prostituerede. Lovgivningen i dag er med til at legitimere besøg hos prostituerede. Ved en kriminalisering af kunden vil det være muligt at bryde med den opfattelse, at handel med seksuelle ydelser er acceptabelt og en del af vores kultur. Skal vi i Danmark komme prostitutionen til livs, er det altafgørende, at vi får skabt en holdningsændring blandt såvel myndigheder som den brede befolkning. DSU ønsker derfor øgede midler afsat til forskning inden for prostitutionsfeltet, således at debatten bliver kendetegnet ved facts i stedet for fordomme. Desuden ønsker DSU, at der på statsligt niveau igangsættes en omfangsrig holdningskampagne, der gør op med de utallige misforståelser og myter, der hersker på området. I dag er annoncering og annonceindtægter i forbindelse med salg af prostitutionsydelser ulovligt. Men, fordi der er skabt præcedens for annoncering håndhæves loven ikke, hvilket bl.a. ses i Ekstra Bladet. DSU mener, at loven skal håndhæves, idet annoncering sender et signal om, at det er acceptabelt at gå til prostituerede og gør det let for kunden at finde de prostituerede. DSU mener, at der skal laves endnu mere opsøgende arbejde mod de prostituerede, der oplyser de prostituerede om muligheder, alternativer, hjælp til at forlade prostitution. Det opsøgende arbejde skal desuden rettes mod den mere skjulte prostitution, dvs. på massageklinikker og i escortmiljøet. Disse besøg skal foregå af særligt uddannede personer, som f.eks. socialrådgivere, der gør dem i stand til at håndtere de problemer, der knytter sig til prostitution. Der skal i den forbindelse oprettes permanente institutioner særligt målrettet prostituerede, hvor de prostituerede skal tilbydes hjælp til at finde job, deres økonomiske situation, psykologhjælp osv.

13 DSU mener, at prostitution blandt børn og unge under 1 år udgør et særligt problem. Det er vores opgave som samfund at forhindre disse børn i at se prostitution som en reel mulighed. Vi mener derfor, at indsatsen på dette område bør være særlig markant. Som en forebyggende instans ønsker vi, at seksualundervisningen i folkeskolen opprioriteres. Det er vigtigt at unge har det fornødne kendskab til deres egen seksualitet. Seksualundervisningen skal foregå indtil de største klasser og være mere omfattende samt indeholde emnet handel med sex. Undervisningen skal ikke afholdes af klasselæren men af en professionel person, f.eks. sexolog, psykolog eller socialrådgiver afhængigt af emnet Internettet er et af de fora, hvor børn og unge ofte får deres første prostitutionserfaringer. DSU mener derfor, at der skal gøres en særlig indsats fra politiets side for at opsnappe handel med sex og i særdeleshed tilbud om seksuelle ydelser til og fra mindreårige over nettet.. Trafficking Omkring 000 af de i alt 000 prostituerede, der findes i Danmark er udenlandske kvinder, der som oftest er kommet hertil via forskellige netværk af mellemmænd. En del er kommet hertil mod deres vilje, mens andre var blevet lovet et rigtigt arbejde. Størstedelen af de udenlandske kvinder er mellem 1-1 år. De fleste, der opholder sig legalt i landet på turistvisum, mens andre er blevet gift med en dansk mand. Det er vigtigt, at der fra samfundets side sættes ind mod den organiserede handel, der foregår med kvinder. Der skal derfor uddannes personale, som kan tage rundt til de steder, hvor kvinderne opholder sig og på flere sprog oplyse kvinderne om deres rettigheder, muligheder til at forlade prostitution mv. Prostituerede uden opholdstilladelse sendes i dag ud af landet efter 1 dage. Denne periode bruger politiet til at få oplysninger ud af kvinden om bagmænd. DSU mener, at denne periode skal øges til 0 dage. I denne periode skal kvinden tilbydes psykologhjælp og hjælp til at komme tilbage til sit hjemland, uden at hun igen handles. De danske myndigheder skal således i langt højere grad samarbejde med NGO er i de lande, hvor kvinderne kommer fra. Desuden bør Danmark understøtte oprettelsen af institutioner i kvindernes hjemland, hvor de kan bo, så de igen ikke ender i prostitution. Det skaldesuden være muligt, at kvinderne som en sidste udvej kan tilbydes asylophold i Danmark, hvis det vurderes, at kvinden ikke vil være i sikkerhed for bagmændenes repressalier når hun vender hjem. Asylopholdet bør kombineres med hjælp til at finde arbejde. DSU mener, at Danmark bør indføre sexstempel i turister eller forretningsmænds pas, hvis de tages i at købe eller bruge en prostitueret i Danmark. Sexstemplet skal have den konsekvens, at personen ikke kan få indrejsetilladelse til Danmark i en årelang periode. Danmark bør desuden arbejde for at de øvrige EU-lande også indfører sexstempel. Der skal sættes langt hårdere ind mod bagmændene. Dette skal ske ved opsøgende arbejde på gaden, hvor bagmændene ofte holder øje med de prostituerede. Desuden skal der afsættes flere ressourcer til overvågning af internetsider, der annoncerer med sexjobs til udenlandske kvinder samt ægteskab med udenlandske kvinder.