Tør du tale om det? Midtvejsmåling
|
|
- Maria Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016
2 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd Elevers syn på undervisningsdagen Afrunding... 12
3 Indledning Denne midtvejsmåling fokuserer på elevernes udbytte af undervisningen. Midtvejsmålingen tager derfor primært udgangspunkt i elevbesvarelser af spørgeskemaer og i mindre grad af lærerbesvarelser af spørgeskemaer. Denne måling anvender de afsnit i spørgeskemaerne, der har til formål at måle elevernes viden før og efter undervisningen samt 3-4 måneder senere. Fra lærerskemaerne anvendes afsnit, der omhandler lærernes oplevelse af elevernes udbytte. Da vi på nuværende tidspunkt kun har afholdt enkelte lærerkurser og kurser for lærerstuderende, vil resultaterne af disse ikke indgå i nærværende måling. De vil derimod indgå i slutevalueringen. Det samme gør sig gældende for frivilligworkshoppen, da denne endnu ikke er afholdt. Ligeledes måles der ikke på voldsudsatte elevers besvarelser om, hvorvidt de har fået hjælp, da datamaterialet endnu ikke er stort nok. Der måles derfor på fem af projektets vigtigste mål. 1. at få eleverne til at reflektere over egne og andres grænser og blive bedre til at sætte grænser 2. at bryde tabuet omkring vold 3. at udvide elevernes forståelse af vold 4. at få forståelse for hvordan det er at leve med vold 5. at føles sig/være klædt på til at hjælpe sig selv eller andre Målinger på disse områder gennemgås nedenfor under overskrifterne: Grænser, Bryde tabuet, Voldsdefinition, Voldsforståelse og Hjælpeadfærd. Derudover er der et afsnit om, hvad elever og lærere synes om undervisningen. Dette bruges primært til at se, om der skal laves justeringer på undervisningstilbuddet. Periode for målingerne Målingerne er foretaget på undervisningsdagen frem til og med d. 23. november 2015, og de opfølgende skemaer til og med d. 9. februar elever har helt eller delvist besvaret spørgeskemaerne inden undervisningen, og efter undervisningen er tallet 290. Forskellen i antal før og efter kan bero på, at nogle elever er gået i løbet af dagen, eller at nogle er ankommet efter spørgeskemaerne blev udfyldt. Det opfølgende skema er besvaret af 56 elever. Lærerskemaet efter undervisningen er besvaret af 22 lærere. Der må tages forbehold for, at det statistiske materiale i nogle af målingerne er meget småt. For at undersøge hvor stor effekt undervisningen har på elevernes viden og holdninger, har vi udregnet effektstørrelsen med Cohens d. Her viser alt over 0,8 en stor effekt, fra 0,5 viser det en mellemstor effekt og fra 0,2 en lille effekt. Under 0,2 er effekten ikke væsentlig. Om projektet I 2013 startede vi projektet med titlen Tør du tale om det?. I projektets første fase frem til ultimo 2014 var målgruppen folkeskolernes mellemtrin og deres lærere. I underviser vi elever i udskolingen, deres lærere og studerende på lærerseminarier.
4 Elevundervisningens formål er at bryde tabuer og afhjælpe problemer for børn, der oplever vold. Det er væsentligt, både for børn der lever i familier med vold og for de andre børn i klassen at vide, at de har mulighed for at handle og få hjælp til dem selv eller andre. Undervisningen i grænsesætning har til formål at forbedre elevernes almene trivsel samt gøre dem opmærksomme på, at andre skal respektere deres grænser, også i kæresteforhold. Tilbuddet til skolerne er ikke bare opbygget som undervisningsmateriale, men er derimod et tilbud om læring. Undervisningsdagen er kl Klassens lærer deltager på dagen og observerer klassen. undervisningen afsætter vores lærer 45 minutter til at runde af med klassens lærer. Det tjener det formål at give lærerne sparring på underretninger, de evt. planlægger at lave, samt tale med lærerne om elevreaktioner i løbet af dagen. Formålet med at tilbyde kurser til lærere og lærerstuderende er at give dem information om vold i familien og kærestevold. De får desuden viden om, hvordan man opsporer voldsudsatte børn, om underretninger og om krisecenterets rådgivningstilbud. Grænser For at måle hvorvidt eleverne bliver mere bevidste om deres egne og andres grænser, spørger vi i alle tre spørgeskemaer til grænser. Som det ses i figur 1, synes langt størstedelen af eleverne (både før og efter undervisningen), at det er i orden at sige fra, hvis nogen overskrider ens grænser. Dette resulterer også i, at der ikke ses nogen væsentlige ændringer fra før til efter undervisningen (Cohens d 0,1). Figur 1: Synes du, det er okay at sige fra, hvis nogen overskrider ens grænser? % 96% % 4% undervisningen bliver eleverne ydermere spurgt, om de synes, de er blevet mere opmærksomme på deres egne grænser. De bliver endvidere spurgt, om de er blevet mere opmærksomme på, at andre kan have anderledes grænser end dem selv. Figur 2 viser tydeligt, at eleverne synes, de er blevet mere opmærksomme både på egne og på andres grænser efter undervisningen.
5 Figur 2: Opmærksomhed på grænser % % 31% 8% Egne grænser Andres grænser I opfølgningsskemaerne 3-4 måneder efter undervisningen kan man se, at noget af det, eleverne har fået meget ud af, netop er opmærksomhed på grænser. I opfølgningsskemaerne bliver eleverne bedt om at svare på, over for hvilke personer de er blevet mere opmærksomme på deres grænser. 54 % er blevet mere opmærksomme over for venner, 43 % over for familie, 46 % over for bekendte, 54 % over for klassekammerater, 41 % over for voksne og 50 % over for andre. Figur 3: Over for hvem er du blevet mere opmærksom på dine grænser? % 43% 46% 54% 41% 5 34 % af eleverne har svaret nej til alle og oplever derfor slet ikke, at de er blevet mere opmærksomme på deres grænser. Det betyder dog, at 66 % af eleverne er blevet mere opmærksomme på grænser i forhold til en eller flere af ovenstående grupper. Figur 4: Er du blevet mere opmærksom på dine grænser? % 34%
6 Grænsesætning er utroligt vigtigt i forhold til at undgå vold eller komme ud af vold. Mange af de kvinder og børn, der lever eller har levet med vold, oplever nemlig, at grænser er flydende. De har ofte også svært ved at mærke og give udtryk for egne grænser. Nogle kan også have problemer med at respektere andres grænser. Derfor er det positivt, at eleverne bliver mere opmærksomme på og får talt om grænser. Bryde voldens tabu For at undersøge i hvilken grad eleverne er med til at bryde tabuet om vold, bliver de stillet spørgsmål om, hvorvidt de taler mere om vold, og på hvilket niveau vold skal behandles. I figur 5 kan man se, at eleverne i høj grad opfatter vold som et problem, der ikke kun er familiens. Figur 5: Når der er vold i en familie eller et forhold, er det så kun familiens eller parrets eget problem? % 6 72% % 19% Inden undervisningen svarer 72 % af eleverne, at vold ikke bare er familiens eller parrets eget problem. undervisningen gælder det hele 81 %. Vi kan her påvise en lille effekt af undervisningen (Cohens d 0,2). Tallene viser, at eleverne gennem undervisningen får øget deres forståelse af, at vold ikke er et familiært anliggende, men derimod et samfundsproblem. Dette er især vigtigt for de elever, der selv lever med vold og måske ikke tror, det er et problem, som samfundet kan eller skal hjælpe med. I det opfølgende skema 3-4 måneder efter undervisningen skriver 50 % af eleverne, at de er blevet mere opmærksomme på vold i film/bøger/tv/reklamer eller andet. 16 % af eleverne angiver, at de taler mere om vold, end de gjorde før undervisningen. Selvom det ikke er størstedelen af eleverne, der taler mere om vold, er det en indikator på, at nogle af eleverne bliver mere opmærksomme på emnet og tør tale om det. En enkelt elev uddyber, hvor og med hvem han taler mere om vold: I skolen under nogle af fagene, man taler lidt om det med læren og til dels sammen i klassen, men jeg tror ikke det er noget de andre elever har lagt mærke til. Det er altså muligt, at eleverne faktisk taler mere om vold efter undervisningen, selvom de måske ikke lægger mærke til det.
7 Voldsdefinition Et af formålene med undervisningen er at give eleverne en bredere forståelse af vold. De præsenteres derfor for fem voldsformer på undervisningsdagen. Det drejer sig om fysisk, psykisk, materiel, seksuel og latent vold. Figur 6, 7 og 8 viser, hvordan eleverne ændrer syn på, hvad vold er. Figur 6 handler om psykisk vold. Her ses at 32 % af eleverne før undervisningen mener, at det er vold, hvis man bliver mobbet af en forælder. undervisningen er der sket en markant ændring, da hele 81 % mener, der er tale om vold. Figur 6: Er det vold, hvis man bliver mobbet af en forælder eller kæreste? % 68% 32% 19% Figur 7 handler om fysisk vold. Her bliver spurgt ind til, om det er vold, hvis man bliver låst inde af sine forældre eller kæreste. undervisningen svarer 54,98 %, at mobning er vold, mens tallet efter undervisningen er steget til 88,15 %. Det viser, at der sker en åbenbar ændring i elevernes holdning til fysisk vold. Figur 7: Er det vold, hvis man bliver låst inde af sine forældre eller kæreste? 10 88% 5 55% 45% 12% Figur 8 handler om at være vidne til vold. Her bliver eleverne spurgt om, hvorvidt man er udsat for vold ved at overvære andre familiemedlemmer blive udsat for vold. undervisningen svarer 75 % ja, mens hele 93 % svarer ja efter undervisningen. Figur 8: Bliver man udsat for en form for vold ved at overvære andre i ens familie blive slået? 10 93% 5 75% 25% 7%
8 Den største effekt ser vi i forhold til elevernes forståelse af psykisk vold (Cohens d 1,1). Vi ser også en stor effekt på fysisk vold (Cohens d 0,8) og en mellemstor effekt på spørgsmålet om at være vidne til vold (Cohens d 0,5). Den samlede effekt i forhold til elevernes forståelse af vold viser en stor effekt (Cohens d 0,8). Eleverne har altså fået en meget bredere forståelse af, hvad vold er efter at have deltaget på undervisningsdagen. Det er meget positivt, at eleverne får udvidet deres voldsbegreb. Dette vil gøre dem bedre i stand til at genkende forskellige former for vold samt gøre dem bevidste om, at det ikke kun er fysisk vold, der ikke er i orden. Voldsforståelse Eleverne bliver spurgt, om det er svært at gå fra en voldelig kæreste, og efter undervisningen er de også blevet bedt om at uddybe deres svar. undervisningen svarer 70 % ja til, at det er svært at gå fra en voldelig kæreste, hvorimod tallet efter undervisningen er steget til 88 % (se figur 9). Det svarer til en lille effekt (Cohens d 0,4), da eleverne i nogen grad har fået større forståelse for, at det er svært at gå fra en voldelig kæreste. Figur 9: Er det svært at gå fra en voldelig kæreste? % 3 12% I elevernes svar kan man se, at mange af dem har fået en forståelse for de mekanismer, der gør det svært for den voldsudsatte at forlade forholdet. Nedenstående citater er eksempler, der viser hvilken type svar, mange af eleverne har givet. Fordi det er en ond cirkel og når man er inde er det svært at komme ud fordi den voldelige kæreste giver grund til at blive sammen. Fordi kæresten fx kan true med at begå selvmord hvis man forlader ham/hende. For man føler sig indespærret og kontrolleret, og det kan endda være, at kæresten vil udsætte offeret for endnu grovere vold. Fordi det er en spiral, og de "leger" med ens dømmekraft. Fordi man bliver isoleret fra sine venner og familie. Så de ikke kan rådgive en. Fordi man er vel bange for at volden bliver værre. Fordi den voldelige part ofte manipulerer den udsatte part til at tro, at det er okay det som han gør. For det er svært at give slip.
9 Vi har ønsket at undersøge, om eleverne har fået en større forståelse for, hvordan det er at leve med vold. Derfor har vi spurgt eleverne, om de har fået en ny forståelse for, hvilke konsekvenser vold har. Hele 81 % angiver, at de har fået en større forståelse (se figur 10). Figur 10: Har du efter undervisningen fået en ny forståelse for, hvilke konsekvenser vold kan have for voldsudsatte? % 19% Nedenfor er nogle eksempler, hvor elever har uddybet svaret om voldens konsekvenser. De kan f.eks. få stress, selvmordstanker og lavt selvværd. At de kan blive meget bange og utrygge., det kan faktisk også have en stor effekt på voldsudsattes nærmeste venner / familie. Koncentrationen bliver dårligere. Dårligere i skolen. De kan have ar på sjælen resten af livet, og nogen af dem får måske aldrig fortalt nogen om at de er blevet udsat for vold. Hvis et barn fx er udsat for vold af sine forældre, kan det påvirke barnets fremtid. Fx kan man blive dårligere til at klare svære konflikter, og man kan måske komme til at behandle sit eget barn med vold. Jeg var sikker på at en familie ville blive helt splittet ad, hvis nogen fandt ud af vold i familien, men jeg har fundet ud af at man også hjælper dem uden at splitte dem ad. Jeg var ikke klar over at det kan have de samme konsekvenser at se vold som at opleve det. Jeg har lært, at blive udsat for psykisk vold rammer personen rigtig hårdt. Mere end man skulle tro, og det er enormt svært at fortælle det til nogen. Man føler sig fanget. Ud fra elevernes besvarelser på ovenstående spørgsmål kan vi se, at de får en meget bedre forståelse for voldens mekanismer og konsekvenser. Denne nye forståelse kan være med til at forebygge, at eleverne indgår i voldelige forhold, fordi de allerede kender tegnene og mekanismerne. Derudover kan det være medvirkende til, at eleverne får en bedre forståelse for menneskers forskellige vilkår. Det giver dem også en forståelse for, hvilken betydning livsomstændigheder har for ens mulighed for at deltage i samfundet. Det er desuden vigtig viden for at ruste eleverne bedre til at hjælpe venner og bekendte, der lever med vold.
10 Hjælpeadfærd For at måle elevernes tro på, at de kan få hjælp til sig selv eller andre, bliver de spurgt om dette, både før og efter undervisningsdagen. Allerede inden undervisningen svarer 87 %, at de ved, hvordan de kan få hjælp, mens tallet efter undervisningen er steget til 92 % (se figur 11). Tallene viser heldigvis, at en stor del af eleverne allerede inden undervisningen ved, at de kan få hjælp. Alligevel kan vi se en lille effekt ved undervisningen (Cohens d 0,2). Figur 11: Kan du gøre noget, hvis du selv eller en du kender bliver udsat for vold i familien eller af en kæreste? % 92% 13% 8% I spørgeskemaerne 3-4 måneder efter undervisningen svarer 91 % af eleverne, at de mener, de ville vide, hvordan de kunne hjælpe, hvis de kendte en, som var udsat for vold i familien eller kærestevold. 23 % af de elever, der ved, hvordan de kan hjælpe, har svaret, at de ikke ville have vidst det før undervisningen. Det tyder på, at en lille gruppe elever får ny eller større viden om, hvordan de kan hjælpe voldsudsatte venner og bekendte. Elevers syn på undervisningsdagen undervisningen blev eleverne spurgt, hvad de syntes om undervisningsdagen. Vi har ikke bedt eleverne krydse forskellige svar af, men har derimod ladet eleverne selv formulere deres svar og har efterfølgende samlet svarene i kategorier. Figur 12 og 13 viser de svarkategorier, der optræder i mere end 20 elevskemaer. Som svar på hvad der var godt ved undervisningen, handlede 87 elevers svar om, at undervisningen var inddragende (se figur 12). Nogle elever skrev, at det var godt, det ikke bare var foredrag. Andre formulerede, at det var godt, at man ikke bare skulle sidde ned, og andre igen svarede, at det var godt med aktivitet eller variation. 51 elever mente, at dagen var lærerig, eller at de fik lært meget. 47 elever skrev, at alt var godt, og 2 skrev, at næsten alt var godt. 38 skrev, at dagen var sjov, spændende eller ikke kedelig. Hele 24 elever nævnte underviseren. Nogle elever skrev, at underviseren var dygtig eller sød, andre skrev bare hendes navn. De fleste elever gav mere end et enkelt svar, og ikke alle svar er medregnet, hvorfor det samlede tal ikke bliver 100 %.
11 Figur 12: Hvad synes du var godt ved undervisningen? % 1 17% 13% 8% Inddragende undervisning Lærerigt Alt/næsten alt Sjovt/spændende Læreren Nedenstående citater er et udpluk, der viser, hvilke tanker undervisningen har sat i gang hos eleverne. Det var ret sjovt, vi har aldrig haft undervisning før med det her. Det var meget anderledes... Jeg er glad for at have lært det. Ved du hvad jeg har kraftedme lært meget du. Jeg synes at det var godt, der var en tilstrækkelig munterhed under forløbet på trods af det ret så alvorlige emne. Den gode stemning og det ikke så tørre materiale. Læren virkede ikke alt for kedelig, det var nyttig information og jeg fik en ide om hvordan det er at blive udsat for vold. Jeg lærte noget mere som jeg troede ikke var interessant men som var meget interessant alligevel. At man fik indblik i at alle ikke har det så godt som jeg fx. har det! På spørgsmålet om, hvad der var mindre godt ved undervisningen, svarer 115 elever (svarende til 40 %), at der ikke var noget dårligt, eller at alt var godt (se figur 13). Figur 13: Hvad synes du var mindre godt ved undervisningen? % 11% 8% Ikke noget For meget snak Ved ikke For langt Flere af de elever, der skriver, at dagen var for lang, udtrykker i kommentarerne forståelse for, at det kræver tid at komme hele vejen rundt om emnet og få det vigtige med. Nogle af dem, der synes, at der er meget snak, nævner også i kommentarerne, at det ikke gjorde så meget, fordi der også var mange øvelser.
12 Nogle elever nævner, at der er for lidt bevægelse, at det er kedeligt, eller de nævner specifikke øvelser, som de ikke synes var sjove. Nogle få elever nævner også uro i klassen eller manglende deltagelse fra de andre elever. Nedenstående citater viser nogle af de ting, eleverne synes var mindre godt ved undervisningen og emnet. Der var virkelig ikke så meget. Louise kan gøre ethvert emne interessant. Vi kunne godt have fået mere at vide om hvad der er sket med familier som har underrettet kommunen eller hvor andre har underrettet kommunen om familier med vold i. Altså jeg gad godt vide hvad der er sket med dem og hvordan de blev hjulpet igennem det. Jeg har personligt selv vold i familien, men har svaret nej, da jeg var bange for nogen skulle se det. At man fik ondt i maven af nogle af historier. Der blev snakket for meget og ikke udført så mange eksperimenter. At vi havde senere fri end normalt :) At vide at der er så mange der er udsat for vold. Langt størstedelen af eleverne er begejstrede for dagen og lærer en masse. Baseret på elevernes tilbagemeldinger mener vi derfor ikke, at der er grund til at ændre undervisningsforløbet. Det betyder dog ikke, at undervisningstilbuddet er statisk, da vi jævnligt afprøver nye idéer. Afrunding Opfølgningsskemaerne viser, at eleverne dels har fået brudt tabuet om vold, dels har fået mere viden om, hvordan man kan få hjælp. I skemaet 3-4 måneder efter undervisningsdagen mener 81 % af eleverne, at de har fået noget ud af undervisningsdagen. Målingerne indikerer, at undervisningen bidrager positivt til at bryde tabuet om vold. De indikerer også, at eleverne får større viden om vold samt om hjælpemuligheder. Alle 22 lærere, der har besvaret spørgeskemaet efter undervisningen, skriver, at de ville anbefale undervisningsdagen til en kollega. Alle lærere angiver desuden, at deres oplevelse er, at eleverne har fået stort udbytte af dagen. Lærerne oplever ligeledes, at opfølgningssamtalen efter undervisningen er til stor hjælp. Det giver dem mulighed for at få faglig sparring og få en andens syn på klassen. Nogle lærere oplever også at få øje på elever, som de ikke tidligere har været opmærksomme på kunne have problemer. Det giver desuden lærerne input til, hvordan de kan hjælpe eleverne. Vi vurderer, at dette samlet set er et rigtig godt udbytte af en forholdsvis begrænset indsats på en enkelt dags undervisning, og det indikerer en høj effekt af projektets aktiviteter. Projektet vil blive evalueret i år 2017, og her vil effekten blive yderligere uddybet.
Undervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereVurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.
Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereVærktøj 2 Personlige strategier Evaluering
Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal Juni 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 2... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereSelvevaluering af Uddannelsesvejledningen
Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereIda Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014
Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Februar 2014
Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereUndervisningsmiljø undersøgelse 2011
Undervisningsmiljø undersøgelse 2011 Undersøgelsen blev foretaget i november 2011. I alt 225 elever fra 3. 9. klasse deltog i undersøgelsen, som blev besvaret af 208 elever, hvilket svarer til ca. 92 %.
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereEvaluering af undervisningsmiljø efterår 2012
Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012 Samlet set får skolen pæn karakter, men der er nogle fokuspunkter, vi ønsker at arbejde med, så flere elever vil udtrykke sig positivt ang. de pkt. Punkter
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 20. december 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Det sociale miljø, Underspørgsmål til det sociale miljø om at gribe ind mod mobning, Lærerne/underviserne, Undervisningen,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs merePåtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.
Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereKvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017
Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mere2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn
2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 29. september 2010 Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sdr. Kongerslev Skole Periode: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset af en periode.
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereGenerel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereDit Liv På Nettet - Manus 6. klasse
Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereVoldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov.
TIL 4.-7. KLASSETRIN Voldsformerne Formål Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%
Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Viden Djurs Svarprocent: % (436 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Viden Djurs Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland) Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereBørn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.
Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereværdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork
værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og
Læs mereSvarprocent og fordeling
1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mere23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015
23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?
Læs mere