Danske børn bliver overvåget konstant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske børn bliver overvåget konstant"

Transkript

1 torsdag 22e. marts 2012 Nr årgang Løssalg 30,00 kr. Telefon I k k e v e d m a g t o g i k k e v e d s t y r k e, m e n v e d m i n å n d, s i g e r h æ r s k a r e r s h e r r e tro etik eksistens Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa Ny kønsneutral ægteskabslov er en del af international tendens. Ensliggørelse risikerer at forarme kulturen og forvirre kønsidentiteten, mener iagttagere liv&sjæl Af Else Marie Nygaard Med de varslede ændringer af ægteskabsloven bliver et kønsneutralt ideal gjort til norm i det danske samfund. Ændringen af loven kan ses som et led i en omsiggribende ændring af synet på kønnet i Europa, hvor et kønsneutralt ideal vinder frem flere steder. I England arbejder man på nye pasansøgninger, hvor mor og far erstattes af forælder 1 og forælder 2, i Sverige har man udviklet det kønsneutrale pronomen hen. For nylig udkom den første kønsneutrale børnebog på svensk. Og Norge er langt fremme med en såkaldt kønssensitiv pædagogik: Når pædagogerne møder barnet, skal man møde barnet Per og ikke drengen Per. Siden FN s kvindekonference i Kina i 1995 har man i FN-regi arbejdet med såkaldt kønsmainstreaming. Kønsforsker lektor Hilda Rømer Christensen, Københavns Universitet, har fulgt udviklingen og siger, at man siden konferencens Beijing-deklaration har ændret forståelse af, hvad det er at være mand og kvinde. Modstandere af kønsmainstreaming så det som en ladeport til, at man gik ind og rokkede ved forståelsen af kønnets betydning. Jeg tror, man må sige, at kønsmainstreaming har åbnet for en bredere forståelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde, siger hun. Børnepsykiater Gideon Zlotnik, der har mere end 30 års erfaring som speciallæge, frygter for de konsekvenser, som den tiltagende kønsneutralitet kan have for de opvoksende generationer: Vi gør vold på naturen. I mit arbejde med børn har jeg set, hvordan det bidrager til forvirring i kønsidentiteten hos børnene, når man tror, at drenge og piger skal være ens. Der findes ikke et ligekøn. Vi har i for eksempel Sverige været vidne til pædagogiske forsøg, hvor voksne griber ind i pigers og drenges naturlige udvikling ved at bede dem overveje, om de nu i virkeligheden er drenge eller piger. Der er en biologisk forskel, man må anerkende. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen glæder sig over udsigten til en kønsneutral ægteskabslov, men tilføjer, at der er grænser for neutraliteten. De sidste 40 års udvikling med ligestilling, hvor den sociologiske forskel mellem mødre og fædre er blevet mindre, har skabt en sociologisk symmetrisk familie. Men vi har ikke fået en psykologisk symmetrisk familie. Der er stadig forskel på mor og far og deres måder at være i familien på, og det er det, som gør det hele så charmerende. Man kan aldrig ophæve naturens orden. Kulturforsker, cand.phil. Johannes Nørgaard Frandsen, Syddansk Universitet, mener, at tendensen til at ensliggøre kønnene indvarsler en forarmelse. Forskelle er det, kulturen lever af, og at kønsneutralisere er en fattiggørelse. Men velfærdssamfundet har som projekt at udvikle en sproglighed, som gør os alle lige, hvad vi ikke er. Hvis kønsneutraliteten også skal slå igennem på sprogets område, er det et udtryk for politisk korrekthed og ligemageri, som ikke gavner nogen. Ifølge valgmenighedspræst og tidligere medlem af Det Etiske Råd Morten Kvist er lovforslaget udtryk for en misforstået lighedstænkning: I lighedens navn skal mænd og kvinder helst være så ens som muligt. På et tidspunkt når ligestillingen en grænse. Hvis denne grænse overskrides, bliver vi vidner til et trist ensliggørelsesprojekt. Man kan sagtens opnå ligestilling på alle væsentlige områder ved at give lige muligheder og undgå denne galopperende lighedsmani. kirke&tro side 5 liv&sjæl side 11 og 12 leder side 16 0 Det lille menneske, som er ved at kortlægge verden, har brug for en sikker forankring i kønnet for at forstå verden som en forudsætning for at undgå en eksistentiel forvirring og en jeg-svækkelse, mener Eva Selsing. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix. Mad fra stenalderen er den nye trend inden for sund levevis. Danmark er blevet verdenskendt på fænomenet. Kosteksperter foretrækker madpyramiden. Sundhed&Helbred side 20 f oto: s ca n p i x Læs også i dag Udland: Storbritanniens premierminister støtter kristnes ret til at bære kors, men vil afvente en dom fra Strasbourg side 6 Bøger: Forfatteren Kim Leine imponerer med grønlandsromanen Profeterne i Evighedsfjorden side 15 Opgør med tabu: Børn bryder tavshed om overgreb Rådgivningscentre får flere henvendelser om seksuelle krænkelser. De unge er ganske enkelt blevet mere bevidste om problemet, og pressen får ros Af Jon Bøge Gehlert WWDe hører om eksempelvis sagen i Brønderslev, så googler de det, og på den måde skubber internettet dem hen imod at forstå, at det, der sker derhjemme, ikke er okay. Anni Marquard, leder af online-rådgivningen Cyberhus Der hviler et tungt tabu over børn, som udsættes for seksuelt misbrug. Men en udvikling antyder nu, at børnene langsomt forsøger at kæmpe sig ud af tabuets skygge. Både Socialstyrelsens videnscenter for overgreb, online-rådgivningen Cyberhus og rådgivningscentret Alba- Hus får i øjeblikket langt flere henvendelser end tidligere fra børn, som ønsker at fortælle om overgreb. Eller med børnenes egne ord: at vide om det er normalt, når særligt far gør sådan og sådan. Vores rådgivere kan helt tydeligt mærke, at børn henvender sig, når der har været stort mediefokus på en overgrebssag. Eksempelvis havde vi en 15-årig pige, som i Nyhederne havde set, at det også er incest, når ens mor rører ved en på en bestemt måde. Børn begynder virkelig at snakke om det her kæmpestore problem, siger Marianne Immersen, leder af Alba- Hus i København. Sidste år henvendte lidt over 1500 personer sig til centret, som udelukkende beskæftiger sig med seksuelle overgreb, på enten chat, mail eller telefon. Det var 30 procent flere end i 2010, og unge under 18 år tegnede sig for 500 af henvendelserne. Samme udvikling gør sig gældende hos online-rådgivningen Cyberhus, der yder chatrådgivning til særligt årige, som kæmper med selvmordstanker og selvskadende adfærd blandt andet som følge af seksuelt misbrug. Sidste år fik chat- og brevkasserådgiverne knap 3900 henvendelser, hvilket var 200 flere end i 2010 og 1000 flere end i 2009, fortæller Anni Marquard, daglig leder af Cyberhus. Min oplevelse er, at børn og unge bliver mere opmærksomme på det her, for flere tager kontakt til os om problemet. De hører om eksempelvis sagen i Brønderslev, så googler de det, og på den måde skubber internettet dem hen imod at forstå, at det, der sker derhjemme, ikke er okay. Socialstyrelsens videnscenter for overgreb, SISO, modtager ikke direkte henvendelser fra børn, men henvendelser fra fagpersoner og pårørende bekræfter, at børn er blevet mere opmærksomme på overgrebsproblematikken. Således fik SISO s telefonrådgivning 311 henvendelser i 2010 mod 140 i 2007 (tallet fra 2011 er endnu ikke opgjort). I tre ud af fem tilfælde skyldtes opkaldene, at et misbrugt barn havde henvendt sig til en fagperson eller pårørende. Udviklingen mod større bevidsthed hos børn og unge er dog kun en dråbe i et stort, ukendt hav. Ingen kender det reelle omfang af overgreb mod børn og unge, og det er op til hvert enkelt rådgivningscenter i landet at føre statistik. For en måned siden viste en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at omkring 1200 børn årligt misbruges seksuelt, men kun et fåtal står frem. Det vil forhåbentlig ændre sig i takt med den større opmærksomhed på problemet, mener Carsten Borup, formand for Landsorganisationen mod seksuelle overgreb. Jo mere medierne fokuserer på emnet, desto mere åbnes der for at gøre noget for børnene. Øget opmærksomhed er et skridt på vejen mod at bryde tabuet, men medierne kammer også over en gang imellem. Selvfølgelig sælges der aviser på sensationsoverskrifter, men når man udleverer intime detaljer fra en specifik sag, er det utrolig hårdt for dem, det er gået ud over. På Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb er der en mærkbar konsekvens, når medierne slår overgrebssager stort op, siger Anette Baadsgaard, leder af centret og Børneteamet. Vi har ingen rådgivningslinje for børn, men i kølvandet på store sager er der langt flere henvendelser fra forældre og fagpersoner, og mediefokusset gør, at børn bliver bevidste om, at det godt kan lade sig gøre at stå frem. DANMARK SIDE 2

2 2 Danmark Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Michael Sørensen kontakt Adresse Kristeligt Dagblad Vimmelskaftet København K Telefon Fax Danske børn bliver overvåget konstant Moderne teknologi og kameraer ved skoler har gjort, at børn i dag er mere overvågede end nogensinde. Og mere end voksne ville finde sig i, siger overvågningsforsker, som i en ny bog advarer mod negativ kontrol af børnene Giro Reg. nr. 1195, ISSN Abonnementsservice Telefon: lørdag dog Fax: Annoncer Telefon: Fax: Ekspedition mandag til fredag kl lørdag kl Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager Medredaktør Michael Ehrenreich Nyhedschef Jeppe Duvå Kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen Udlandsredaktør Henrik Brun Debat- og kronikredaktør Jakob Holm Kulturredaktør Michael Bach Henriksen Liv & Sjæl-redaktør Karin Dahl Hansen Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen Navnemedarbejder Søren Kronholm Salgs- og marketingdirektør Joachim Langagergaard Abonnementschef Kashmir Christensen Annoncechef Pernille Gram Onlinechef Troels B. Jørgensen Distributionschef Jørgen Schmidt Kristeligt Dagblad på nettet Citater fra avisen Artikler i Kristeligt Dagblad må gerne citeres, hvis det sker inden for citatreglerne med angivelse af Kristeligt Dagblad som kilde. Erhvervsmæssig affotografering af avisens tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt. Kristeligt Dagblad er trykt på FSCcertificeret papir, der støtter bæredygtigt skovbrug verden over. Af Steffen Mcghie Vi overvåger vores børn allerede før fødslen med fosterskanninger, lytterør og blodprøver fra moderen. Og de seneste år er der kommet flere muligheder for bekymrede forældre inden for såkaldt lokationsbaseret overvågning, som tæller gps-sendere og overvågningsprogrammer til mobiltelefoner, som gør det muligt at følge med i, hvor børnene befinder sig. Samtidig kommer der stadig flere overvågningskameraer på landets skoler. I udgangspunktet er den stigende overvågning et udtryk for omsorg, konstaterer Peter Lauritsen, lektor og overvågningsforsker ved Aarhus Universitet, i bogen Big Brother 2.0 om Danmark som overvågningssamfund. Bogen udkommer på mandag. For den intensive overvågning skyldes, at vi gerne vil undgå, at de små kommer til skade eller roder sig ud i kriminalitet. Jeg tror altid, at forældre har været interesseret i at holde øje med deres børn. Nu har man nogle teknologiske Kunst med dukkespil muligheder, som fremmer den mulighed. Nu kan vi sende dem af sted til skolen på cyklen, og så kan vi se på computeren, om de faktisk når frem, siger Peter Lauritsen. Men overvågningen har også en bagside, og Peter Lauritsen er ikke i tvivl om, at det for mange forældre kan blive en måde at udøve negativ kontrol over deres børn på. Forældre kan blive overbeskyttende, og man kan forestille sig alle mulige scenarier, hvor forældre på alle mulige måder misbruger disse teknologier til at holde for meget øje med deres børn, siger overvågningsforskeren. Et andet eksempel på overvågning af børn er videoovervågning på skoler. En rundspørge foretaget af dagbladet Politiken sidste efterår viste, at 37 af 46 kommuner bruger kameraer på deres folkeskoler. Og det er ifølge Peter Lauritsen en overvejelse værd, om det er rimeligt at overvåge børn på et sted, hvor de er tvunget til at være. For dermed placerer man børnene i en situation, som voksne ikke ville finde sig i. Der skal man i hvert fald være helt klippefast i, hvordan man bruger de billeder. Vil man for eksempel også bruge dem, når to børn har skubbet til hinanden i skolegården? Det kunne måske være fornuftigt, men så har man i hvert fald overskredet en grænse, hvor man holder øje med børnene på distance, mens de er i skole, siger Peter Lauritsen. Og børn skal have et rum, hvor de kan være i fred for de voksne, siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet. Mobiltelefoner er anvendelige til at sikre, at 0 KUNSTHALLEN CHARLOTTENBORG i København åbnede i går en udstilling med to hovedværker af den britisk fødte kunstner Simon Starling, der er bosiddende i København. Begge værker udforsker performance-begrebet, og i det ene indgår som et bestillingsarbejde et dukkespil. På billedet her er skuespillerne i dukkespillet i gang med at øve inden forestillingen. Foto: Marie Hald/Scanpix. kort nyt Tysk glæde over dansk grænsepolitik Den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, har lykønsket sin nye danske kollega, udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Lykønskningen er et klart politisk budskab om, at den nye danske regeringsbeslutning om at droppe det planlagte grænseanlæg ved den dansk-tyske grænse er en fremragende nyhed for de dansk-tyske relationer, skriver dagbladet Der Nordschleswiger i Aabenraa. /ritzau/ Søvndal skal redegøre for nej til ndersøgelse Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) bliver nu tvunget til at gøre yderligere rede for, hvorfor han alligevel ikke vil være med undersøge mistanken om ulovlige overflyvninger af Grønland. Den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, skal have fløjet ulovligt med fanger over Grønland. Alle partier i det grønlandske parlament kræver det undersøgt. Det grønlandske folketingsmedlem Doris Jakobsen fra det socialdemokratiske Siumut stillede i går et formelt spørgsmål til udenrigsministeren om den manglende undersøgelse. Så sent som i september var SF blandt de partier, som krævede en undersøgelse. /ritzau/ Officer sigtet for pligtforsømmelse En premierløjtnant er blevet sigtet for pligtforsømmelse ved at have sendt en nu død soldat ind i et mineret område, og det ryster Centralforeningen af Stampersonel (CS), der repræsenter 7500 soldater. Den 3. september i år blev den 22-årige Jacob Sten Lund Olsen dræbt af en vejsidebombe, og fire af hans kolleger bliver såret. Det er den episode, som ifølge Ekstra Bladet ligger til grund for sagen mod premierløjtnanten. /ritzau/ Rettelse I torsdags citerede Kristeligt Dagblad fløjtenisten Janne Thomsen for at sige, at P2 lukker. Det gør kanalen ikke. P2 fortsætter efter den 1. november på sin digitale kanal, der sender klassisk musik døgnet rundt. børnene til enhver tid kan komme i kontakt med deres forældre. Men det er ikke sundt for børns selvstændige udvikling, at de konstant overvåges og hjælpes med det hele. Selvfølgelig skal man drage omsorg og sørge for, at de ikke kommer til skade. Men det er engang imellem godt at løse sine problemer selv, når man kommer ud for dem. Det fratager vi dem mere og mere, når vi konstant er på forkant med, at de kan få problemer, siger Lisbeth Zornig Andersen. Peter Lauritsen peger også på, at det er vigtigt, at forældre og personale ikke bruger overvågning til at fralægge sig et ansvar. Når skoler eller boligforeninger overvåger børn, fordi de begår hærværk eller anden kriminalitet, så kan man måske få de unge til at begå deres kriminalitet et andet sted. Men det er en bekymrende udvikling, at det bliver i orden at løse problemerne ved at flytte dem. Det kan godt være, man kan spare på hærværkskontoen, men man får jo ikke børnene på ret kurs ved at hænge kameraer op, siger Peter Lauritsen. Børns rettigheder skal styrkes Socialministeren vil give børn en fælles stemme. Organisationer ser positivt på udspillet Af Freja Bech-Jessen Flere af landets børneorganisationer blev skuffede, da de i mandags kunne læse om regeringens planer for at styrke børns rettigheder og ikke kunne finde omtale af en børnenes ombudsmand. Men der var ingen grund til skuffelse, lyder det fra landetrs ny social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Regeringen vil som noget af det første gå i gang med arbejdet for at etablere et børneombud en afdeling hos Folketingets Ombudsmand, der alene får til opgave at varetage børns interesser. Afdelingen skal behandle børns klager og hjælpe dem videre i systemet, og samtidig skal børn sikres en fælles stemme med etableringen af en talsmandsfunktion, der skal fungere som børnenes advokat og udtale kritik på deres vegne. Jeg er utroligt optaget af at få sat børns rettigheder på dagsordenen og få løftet området, så vi kan sikre, at alle danske børn har en stemme og bliver behandles ordentligt, og at vi fremover kan imødekomme anbefalingerne fra FN s Børnekomite, der tidligere har været ude med kritik. Derfor er vi også klar til at sætte de nødvendige penge af og sikre den børnefaglige ekspertise, siger Karen Hækkerup. Ministerens udmelding mødes med optimisme af landets børneorganisationer: Som det ser ud nu, imødekommer den model, der diskuteres, de anbefalinger vi og FN s Børnekomite er kommet med. Blandt andet, at alle børn fremover skal sikres reel klageadgang, og at der skal etableres en talsmandsfunktion. Det er vi meget tilfredse med, siger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen, der samtidig glæder sig over, at ministeren har inviteret rådet og landets børneorganisationer til at deltage i arbejdet med, hvordan de nye tiltag konkret skal organiseres. Børnepolitisk konsulent i Red Barnet Inger Neufeld ser også positivt på socialministerens udmelding, men forbeholder sig alligevel ret til skepsis, indtil de endelige detaljer er helt på plads. Det, der er humlen for os, er, at alle børn ikke kun de børn, der allerede er i systemet fremover har en reel klageadgang, og at den klageadgang, de får, bliver så entydigt synlig for børn, at de ikke er i tvivl om, hvor de kan henvende sig. Og spørgsmålet er, om den her konstruktion kan løfte den opgave, siger Inger Neufeld. Den bekymring deler socialministeren ikke: Vejret

3 risteligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Heidi Højgaard Danmark 3 Indre Mission krisesikrer sin økonomi De seneste tre år har Indre Mission haft underskud på regnskabet. Alligevel skal der nok være masser af missionsglæde, når 3800 venner mødes til 150-års jubilæumsmøde i dag i Fredericia Kai Kjær-Hansen glæder sig til, at Torvet står færdigt i begyndelsen af det nye år. Som han i sin pædagogiske og teologiske virkomhed i høj grad selv har været manden på torvet, hvor han er nået langt ud over kanten af snævre kirkelige miljøer, håber han, at ødet mellem studenter og missionsfolk i Torvet kan give ny inspiration til missionsarbejdet. Byggeriet er budgetteret til over ni milioner kroner, hvoraf hver af de involverede parter betaler en tredjedel. Foto: Lars Aarø/Fokus. Årets teolog vil bo sammen med andre missionærer Kai Kjær-Hansen er dybt engageret i Torvet i Aarhus, hvor tre missionerende organisationer skal bo sammen. Glemt er dengang, da han og de bibeltro skændtes om synet på kvindelige præster Af Jørgen Steens Kai Kjær-Hansen og hustruen, Kirsten, har i øjeblikket stuerne i Lystrup fyldt op med arkivmateriale fra Israelsmissionen, som er opmagasineret indtil flytningen til de nye lokaler. At dele evangeliet har altid været en hjertesag for den 66-årige formand for Israelsmissionen, og han er lige nu dybt engageret i byggeriet af Torvet, hvor en tilbygning til Menighedsfakultetet i Aarhus skal rumme lokaler til to missionsselskaber, Dansk Ethioper Mission og Israelsmissionen. Man kommer med hver sin kultur, så det er vanskeligt, men netop på Menighedsfakultetet har der altid været en åbenhed over for mission. Da vi i sin tid reklamerede for Menighedsfakultetet, slog vi blandt andet på, at forkortelsen MF, som blev brugt i det daglige, også kunne stå for Missions-Fakultetet, og det kom til at passe. En stor procentdel af dem, der repræsenterede Menighedsfakultetet i 1970 erne, blev faktisk ydremissionærer. Med det nye samarbejde håber vi, at studenterne i endnu højere grad vil komme i nærkontakt med ydremissionsarbejdet, siger Kai Kjær-Hansen. Med engagementet i det kommende samarbejde er der for længst lagt låg på den konflikt, der i sin tid førte til en skilsmisse mellem den unge Kai Kjær-Hansen og Menighedsfakultetet. Det er også mange år siden, helt tilbage i 1985, at Kjær-Hansen, der var MF s første fuldtidsansatte lærer, valgte at tage sin afsked, fordi han kom op at skændes med de bibeltro om synet på kvindelige præster. Jeg ønskede, at der skulle være plads til både et ja og et nej til kvindelige præster i Menighedsfakultetets officielle syn på dette spørgsmål, og valgte at tage min afsked, da vi ikke kunne blive enige, forklarer Kai Kjær-Hansen. Derfor tager han det som et ekstra skulderklap, at fakultetet i år nu har kåret han til Årets teolog en titel, som MF siden 2005 har uddelt til teologer, der har gjort en ekstraordinær indsats til fremme af bibeltro teologi og menighedsliv. At jeg valgte skilsmissen, betød naturligvis ikke, at jeg dermed blev fjende af Menighedsfakultetet, hvis vision jeg selv havde været med til at skyde i gang, understreger Kai Kjær-Hansen. Uenighed på ét punkt behøver ikke indebære, at man pludselig bliver uenige på alle de andre punkter. Menighedsfakultetets officielle syn er fortsat et nej til kvindelige præster, så uenigheden på dette punkt består. Men i og med, at jeg nu har fået denne pris, har man signaleret, på hvilket niveau spørgsmålet om kvindelige præster skal ligge i forhold til andre ting på den kirkelige dagsorden. At det ikke skal være det afgørende. WWAt jeg valgte skilsmissen, betød naturligvis ikke, at jeg dermed blev fjende af Menighedsfakultetet, hvis vision jeg selv havde været med til at skyde i gang. kai kjær-hansen Som begrundelse for kåringen til Årets teolog anføres Kai Kjær-Hansens engagement i Torvet og idéerne bag projektet. I begrundelserne fremhæves desuden Kjær-Hansens særlige evner til at kommunikere missionsteologisk inspiration til kirken i foredrag og skrift foruden hans omfattende forfatterskab, hvor Kjær- Hansen har formået at få en stor del af den danske kirkelighed i tale og nå ud over snævre kirkelige grænser. Som formand for Israelsmissionen er han involveret i mission blandt jøder på såvel nationalt som internationalt plan. Mission blandt jøder er et emne, der i 1900-tallet og ikke mindst efter Anden Verdenskrig og holocaust er kommet under et stadig stærkere pres fra forskellig side. I kirken kæmper Israelsmissionens folk imod den liberalteologiske opfattelse, at der er flere veje til Gud én for jøder over Sinai og én for hedninger over Golgata og Kristi kors og derfor ikke grund til at missionere kristendom for jøder. Den største udfordring for Israelsmissionens bestræbelser på at gøre jøderne til kristustroende jøder kommer dog ikke herfra, påpeger Kai Kjær-Hansen, men fra de amerikanske kristne fundamentalister. Her finder vi en gruppe af evangelikale, som har så stor kærlighed til folket Israel og staten Israel, at de koncentrerer al deres støtte dertil, både materielt og politisk. Problemet er, at det bliver en erstatning for evangelieforkyndelsen for jøder. Evangelieforkyndelsen udskydes på ubestemt tid. For Kai Kjær-Hansen er spørgsmålet om mission blandt jøder afgørende for hele kirken og alle kristne. For her tvinges man til at gøre det meget klart for sig selv, hvad kristendom i bund og grund er, fastslår han. Hvis Jesus ikke er Messias for det jødiske folk, så er han heller ikke Kristus for mig. Herved bliver mødet med Israel til et eksistentielt møde: Kan jeg fastholde, at jøder, som historisk set står Gud nærmest, har brug for Jesus til frelse, så har jeg teologisk og missionsteologisk fastholdt, at så har alle andre også brug for Jesus til frelse, mig selv inklusive. Og netop ved at fastholde dette gør Israelsmissionen kirkens missionsarbejde en stor tjeneste, mener årets teolog, for derved fastholdes nødvendigheden af et fortsat ydremissionsarbejde, som MF-studenter og missionsfolk fremover skal mødes og arbejde sammen om i Torvet. Kai Kjær-Hansen 33Født 1945, opvokset på Bornholm. Cand.theol. fra Københavns Universitet i Første fuldtidsansatte lærer på det nye Menighedsfakultet i Aarhus i Valgte i 1985 at tage sin afsked på grund af uenighed om synet på kvindelige præster. Dr. theol. i 1982 ved universitetet i Lund på afhandlingen Studier i navnet Jesus. Var med til at oversætte den autoriserede bibel, der kom i Formand for Den Danske Israelsmission (Israelsmissionen) siden Af Claus Vincents Indre Mission har i de seneste tre regnskabsår været plaget af store millionunderskud, som i høj grad er skabt på grund af finanskrisen, og 2011 bliver ingen undtagelse. Men nu skal det være slut. I bevægelsens 150. år vil ledelsen give beholdningen af værdipapirer på godt 34 millioner kroner en kritisk gennemgang. Salget af værdipapirer skal blandt andet bruges til at indfri et lån i schweizerfranc, som Indre Mission i de seneste par år har tabt penge på, fordi francens kurs er blevet uforudsigelig på grund af finanskrisen. Det har ført til lige så uforudsigelige underskud på regnskaberne, men nu skal de mest risikobetonede investeringer fjernes. Der er imidlertid også masser af succes i den gamle missionsbevægelse. I dag mødes således et rekordstort antal deltagere på kort nyt Indsamling til irakere KØBENHAVN I morgen kan danske kirker række en hjælpende hånd til kristne i Irak, som er i færd med at blive fordrevet fra deres land. Dansk Missionsråds efterårskollekt støtter i år de forfulgte kristne 3800 missionsvenner i Fredericia Messecenter til den helt store jubilæumsfest med sang, musik, forkyndelse og vidnesbyrd fra den store scene. Vi skal langt tilbage i historien for at finde et lignende antal deltagere til et årsmøde, siger generalsekretær i Indre Mission Thomas Bjerg Mikkelsen. Interessen for at deltage har sprængt alle rammer, så vi var nødt til at lukke for tilmelding af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse. Men vi har også brug for at mødes i årsmødets fællesskab, for tiden er præget af store forandringer og udfordringer, siger Thomas Bjerg Mikkelsen. Missionsvennernes opbakning kan også ses på den økonomiske gavevilje, der har ligget stabilt på de 16 millioner kroner i de seneste fem år. Dog gælder det ikke de testamentariske gaver i regnskabsåret 2010, der er tæt på at være halverede i forhold til i Irak, som særligt Dansk Europamission hjælper. Det skønnes, at cirka halvdelen af de en million kristne irakere, som boede i landet i 1990 erne, i dag er væk. Mange er blevet fordrevet eller er selv flygtet, mens nogle er blevet dræbt. 2009, hvilket er medvirkende til at skabe underskud. Fra 2008, da krisen ramte, og frem til regnskabsåret 2010 er Indre Missions samlede regnskabsunderskud på cirka 15 millioner kroner, når der ses bort fra overskuddet ved salg af missionshuse, som bliver henlagt. Men det kunne have set bedre ud, hvis ikke det var for finanskrisen, oplyser Thomas Bjerg Mikkelsen. Vi har lagt en økonomisk plan, så regnskabet går i nul i Indtil da budgetterer vi med underskud, mens vores besparelser, investeringer og rationaliseringer får lov at virke. Men regnskabet ville faktisk have haft et meget mindre underskud, hvis ikke det var for tab på kursstigninger på valutalån, som indtægterne på værdipapirerne ikke har kunnet opveje, siger han. Det ser imidlertid ikke ud til, at de økonomiske udsigter bliver bedre i en overskuelig årrække. En plads i synagogen KØBENHAVN Under rubrikken Ledige damepladser på første række indkalder Jødisk Orientering ansøgere til to ledige pladser på første række, som kan købes. Det er tradition, at man køber Vi har talt om, at vi ikke kan ligge inde med så stor en beholdning af værdipapirer, fordi det giver for store udsving i regnskabet. Derfor vil vi til at sælge ud af beholdningen, så vi ikke er så påvirkelige af tidernes ugunst, siger Thomas Bjerg Mikkelsen. Det er formand for økonomiudvalget Jan Vogt Hansen, der fremlægger regnskabet i dag på årsmødet. Vi skal ikke glemme, at vores investeringer i værdipapirer, som er foretaget efter en meget forsigtig politik, også har givet os gode overskud. Finanskrisen betyder imidlertid store udgifter, og derfor indfrier vi et udenlandsk lån, som giver os tab. På den måde håber vi at undgå de store underskud på regnskabet, som er forårsaget af, at finansmarkedet går op og ned siger Vogt Hansen. Han tilføjer, at Indre Mission også er blevet ramt på økonomien i 2010 af en anden uberegnelig faktor, nemlig de testamentariske gaver, der er tæt på at være halveret. en fast plads i synagogen. Damepladserne er på balkonen, da gudstjenesterne foregår kønsadskilt. Flere jøder mener, at kvinderne også skal ned på gulvet, men det er ikke et ønske, der er realiseret. Læs i Kristeligt Dagblad på lørdag Klee og Cobra. Efterårets store udstilling på Louisiana beskriver slægtskabet mellem Cobra-malerne og Paul Klee.

4 4 Kirke & Tro Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Thomas Andreasen Kristendommen taler ind i den politiske virkelighed Når pave Benedikt XVI i morgen kommer til Latinamerika, vil han igen sige, at kristendommen ikke kan undværes i det moderne samfund Tre missionsselskaber har i løbet af de seneste måneder forladt Ydre Missions Hus i Søstrehuset i Christiansfeld. Det har banet vejen for en helt ny udnyttelse af det ver 200 år gamle smukke hus. I fremtiden skal huset være rammen om Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus. Foto: Claus Fisker/Scanpix. t forladt hus ser frem od ny storhed vad der engang var rammen om 150 ugifte kvinder og senere seks missionsselskaber, r i dag kun beboet af et enkelt selskab og en ugeavis. Det tidligere Ydre Missions Hus Søstrehuset i Christiansfeld skal fremover være et af Sønderjyllands største kulturcentre Af Helle Bastrup Søstrehuset i christiansfeld 33Det tidligere Ydre Missions Hus i Søstrehuset i Christiansfeld skal fremover være ramme om Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus. 33Huset forventes færdigt om to år og skal derefter virke for at præsentere, formidle og tilgængeliggøre Christiansfelds kulturarv. 33Ud over Brødremenighedens Danske Mission får også Christiansfeld Centret, Christiansfeld Turistbureau, Unescoinitiativet, Brødremenighedens Museum, Brødremenighedens bibliotek, Brødremenighedens arkiv, Lokalhistorisk arkiv, Center for klassisk musik og Kolding Kommunes Musikskoles afdeling i Christiansfeld lokaler i huset. 33Søstrehuset blev påbegyndt i 1776 og er oprindelig bygget til at huse de ugifte kvinder i Brødremenigheden. Senere er huset blevet brugt som alderdomshjem og de seneste 35 år som Ydre Missions Hus. Som en gammel, fornem dronning troner Brødremenighedens Søstrehus i midten af Christiansfeld. Klædt i gule flensborgsten, hvidmalede vinduer og smukt dekorerede døre. Men når dørene åbnes, venter ingen tronsal. Kulde og tomme rum kommer den besøgende i møde for i det 4000 kvadratmeter store hus er kun et fåtal af lokalerne i brug. I februar sagde det sidste af tre missionsselskaber farvel til Christiansfeld, da Dansk Ethioper Mission ligesom Mission Afrika og Israelsmissionen flyttede ejendelene til Aarhus. De tre selskaber efterlod sig Brødremenighedens Danske Mission og 35 års samarbejde i Ydre Missions Hus. Et samarbejde, der på sit højeste også involverede to andre selskaber og et forlag. I dag er størstedelen af husets lokaler tomme. Den dag, Ethiopermissionen var taget af sted, var det næsten, som om stilheden rungede ude på gangene. Erik Baun, generalsekretær i Brødremenighedens Danske Mission, bryder sig ikke om stilhed. I hvert fald ikke, når den hersker i det engang så livlige og aktivitetsmættede gamle Søstrehus. Navnet kommer af husets oprindelige formål et hjem for Brødremenighedens ugifte søstre. I midten af 1800-tallet boede cirka 150 kvinder i disse storslåede lokaler, hvor dagen gik med andagt, håndværk og madlavning. Senere blev huset omdannet til alderdomshjem og senest kontorer, hvoraf der i dag altså kun er få i brug. For bare få år siden så fremtiden dog ganske anderledes ud for det daværende Ydre Missions Hus. Planerne var store hos de fire missionsselskaber, der havde til huse i lokalerne der skulle udarbejdes fælles strategi, samarbejdet skulle styrkes, og måske skulle der endda ansættes fælles medarbejdere, forlød det. Men så langt nåede de aldrig. Et efter et meddelte tre missionsselskaber, at de ønskede at trække sig fra bofællesskabet og i stedet flytte til Aarhus. I dag har Mission Afrika adresse hos Diakonhøjskolen, mens Israelsmissionen og Dansk Ethioper Mission er flyttet i nye lokaler hos Menighedsfakultetet. Tidligere har vi i avisen kunnet fortælle, at Bodil Skjøtt, generalsekretær i Israelsmissionen, ved flytningen til Aarhus forklarede, at en af grundene til, at samarbejdet i Ydre Missions Hus ikke fungerede var, at organisationerne havde svært ved at lægge hjerte i det og tænkte sig meget hver for sig. Jørgen Bøytler, præst i Brødremenigheden og bestyrelsesformand i Brødremenighedens Danske Mission, ser flytningen i lyset af udskiftning i ledelsen: Der skete det, at flere af dem i ledelsen, der havde arbejdet med planerne om det tættere samarbejde folkene bag visionen fik nyt arbejde. Og herefter meddelte de andre selskaber os, at de ønskede at flytte. Det var selvfølgelig ærgerligt, for vi var i en rigtig spændende proces, der endte med at tage en helt anden drejning, end vi havde regnet med, siger Jørgen Bøytler. 0 I hjertet af Søstrehuset ligger den smukke kirkesal. I det nye Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus skal kirkesalen bruges til blandt andet koncerter og udstillinger, fortæller Jørgen Bøytler, Brødremenighedens Danske Missions bestyrelsesformand (tv.). Her ses han sammen med generalsekretær Erik Baun. Foto: Claus Fisker/Scanpix. 0 På tredjesalen af det over 200 år gamle hus ligger den største af husets tre sovesale. Lokalet, der kun er oplyst af to store vinduer i endevæggen, har ikke været i brug i mange år, hvilket store huller i gulvene, spindelvæv og støv vidner om. Foto: Claus Fisker/Scanpix. Men fordums storhed er måske på vej tilbage. Til september går Søstrehuset en omfattende renovering i møde for om to år at genopstå som Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus. Et projekt, som omfatter adskillige aktører og nye beboere. Og et projekt, der kommer til at koste et tocifret millionbeløb, tilvejebragt blandt andet gennem penge fra A.P. Møller Fonden. Da tre af selskaberne i Ydre Missions Hus meddelte deres flytning, blev vi tvunget til at tænke i nye baner. Hvordan kunne vi få nye lejere ind? Vores tanker faldt på det arbejde, der netop nu gøres for at få Christiansfeld på Unesco s verdensarvliste. Man har længe manglet et samlingssted i byen hvor turistbureauet og kulturinstitutioner kunne mødes. Og her fandt vi, at Søstrehuset var et oplagt valg, fortæller Jørgen Bøytler. Kolding Kommune tog godt imod idéen og er nu sammen med Brødremenigheden partner i projektet. Blandt andre turistkontoret, lokalhistorisk arkiv, Center for klassisk musik, den lokale musikskole og Unesco-initiativet vil være blandt husets kommende beboere. Brødremenighedens Danske Mission vil også fortsat høre til i lokalerne. Vi håber selvfølgelig, at når folk kommer forbi turistkontoret eller nogle af de andre institutioner, så vil de måske også få lyst til at komme en tur forbi os, siger Erik Baun. Det bliver meget spændende for os som missionsselskab, for vi kommer i samtale med folk, vi ellers ikke ville tale med, supplerer Jørgen Bøytler. Fremtiden byder dermed ikke på en styrkelse af de missionale kræfter i Christiansfeld. Til gengæld får byen et nyt kulturelt kraftcenter, som det hedder i planerne for projektet. Og en sådan betegnelse må ikke siges at være ny for det historiske Christiansfeld. Byen har om noget været et kraftcenter for egnen lige siden Brødremenigheden grundlagde byen i Den for tiden omdiskuterede J.F. Struensee, kongelig livlæge og egentlig magthaver , spillede i den forbindelse en vigtig rolle for Brødremenighedens vej til Danmark. På en rejse i Holland havde Struensee nemlig besøgt byen Zeist, grundlagt af netop Brødremenigheden og egnens rige håndværk og solide økonomi tiltalte den kongelige rådgiver. Derfor fik Brødremenigheden lov til at slå sig ned i Sønderjylland som et slags egnsudviklingsprojekt. Først skulle en lovhindring dog ryddes af vejen. I 1700-tallet var der langtfra religionsfrihed i Danmark, så hvad stillede man op med et andet kirkesamfund end folkekirken? Betegnelsen frimenighed blev opfundet, og Brødremenigheden har fungeret som en sådan lige siden. I dag har den danske Brødremenighed i Christiansfeld 150 medlemmer og 350 på landsplan. Den store kirke kirkesalen ligger i bymidten og kan ses igennem vinduerne i det gamle Søstrehus. kirken i verden Af Andreas Rude Pave Benedikt XVI s besøg i Mexico og Cuba fra den 23. til den 28. marts imødeses lokalt med stor forventning måske især fordi erindringer om mord, angst og undertrykkelse altid er nærværende i de to katolske lande. Mexico er det næststørste katolske land i verden efter Brasilien. Det er også et meget voldeligt land, hvor narkorelateret kriminalitet var skyld i over dræbte i Endelig er det en nation, hvor kirken er blevet forfulgt, og hvor regeringen i 1920 erne og 1930 erne henrettede tusindvis af katolske præster. Cuba er ligeledes et land, hvor religion i årtier knap er blevet tolereret, og hvor revolutionen viste sig lige så undertrykkende som det korrupte styre, den fordrev i Men forud for pavens besøg har det kommunistiske regime indført beskedne økonomiske reformer og løsladt 2500 fanger, og Benedikt XVI vil møde en katolsk kirke, der er meget mere engageret i samfundet, end den var, da pave Johannes Paul II besøgte øen i For de cubanske myndigheder og befolkningen er pavebesøget et vigtigt led i den nationale forsoningsproces, som er undervejs, i takt med at den første generation af revolutionsledere dør ud. I det voldsramte Mexico handler det ifølge Mexicos ambassadør ved pavestolen, Frederico Ling Altamirano, endnu mere direkte om pavens person og hans evne til at skabe håb: Paven kan hjælpe meget blot ved at være til stede. Han behøver ikke at sige meget. Men hvis han vil, så meget desto bedre. Besøgene i Mexico og Cuba siger noget om, hvad kristendommen kan, og at kirken ikke er til at komme udenom, når det gælder et samfunds indre sammenhængskraft. Det er tydeligst at se i fattige 0 KUN FÅ DAGE FØR PAVE BENEDIKT XVI besøger Cuba for første gang, rapporterer oppositionsbevægelsen Ladies in White (kvinder i hvidt) om mindst 33 arrestationer af bevægelsens medlemmer, inklusive lederen, Berta Soler. Kvinderne er pårørende til fængslede kritikere af systemet. Hver søndag marcherer de side om side til den katolske Santa Rita-kirke i hovedstaden, Havana, for at deltage i messen som en fredelig manifestation til fordel for menneskerettighederne. I øvrigt kan Amnesty International melde om en WWBevidstheden om, at kristendommen ikke blot bringer menneskene tættere på Gud, men også fortæller dem noget afgørende om, hvad det vil sige at være menneske, er hemmeligheden bag den 84-årige paves udholdenhed og gennemslagskraft på rejserne. og urolige lande, men når man tager i betragtning, at Tyskland netop har valgt en tidligere protestantisk præst til præsident, og at Italiens nye reformregering rummer adskillige prominente katolske personligheder, er det oplagt, at det også gælder i Europa. Den kristne kirke har som institution betragtet ikke altid været på englenes parti. Til gengæld er den selv blevet forfulgt gennem hele sin historie, og når støvet har lagt sig efter de store konflikter, revolutioner og ideologiske sammenstød, er kristendommen med dens budskab om tilgivelse og frelse altid blandt dem, der står tilbage. Denne historiske erfaring og bevidstheden om, at kristendommen ikke blot bringer menneskene tættere på Gud, men også fortæller dem noget afgørende om, hvad det vil sige at være menneske, er hemmeligheden bag den 84-årige paves udholdenhed og gennemslagskraft på rejserne. I Europa har de fleste intuitivt en bevidsthed om, at de værdier, der danner grundlaget for vestlig civilisation, er af religiøs oprindelse. Forud for det franske præsidentvalg til april søger præsident Nicolas Sarkozy således at mobilisere støtte blandt middelklassen ved at optræde som kirkens beskytter og værne om katolske værdier. Meningsmålingerne viser, at franskmændene er stærkt bekymrede for fremtiden, så måske håber Sarkozy også, at referencer til kirken kan bryde med en politisk Cubanske kvinder i hvidt arresteres jargon, som ingen længere har tillid til, og alle er dødtrætte af. Alligevel er det svært at gøre tro til en del af den offentlige samtale, fordi den ofte får prædikat af noget intolerant, der skal bekæmpes, eller noget privat, der ikke har interesse i en større sammenhæng. Den logik er det dog muligt at bryde med, sådan som det skete under pave Benedikts rejse til England i 2010, da religion kom på avisernes forsider for det gode, og kirkegængere fik lejlighed til at vise, at de ikke er mørkemænd. Siden fik pointen yderligere liv, da en britisk regeringsdelegation i februar kom på genvisit hos paven, og delegationens leder, den kvindelige muslimske minister Sayeeda Warsi, udtrykkeligt forsvarede kristendommens tilstedeværelse i det offentlige liv. Under sit englandsbesøg mødte paven også dronning Elizabeth II, der i år fejrer 60 år på den britiske trone og som overhoved for Church of England. I en af sine første jubilæumstaler fremhævede dronningen statskirkens positive rolle med at skabe et miljø, hvor andre trosretninger såvel som mennesker uden tro kan leve i frihed. Sådan har det ikke altid været. Men ved at fremhæve kristendommens uundværlige bidrag til det moderne samfund ligger hun på linje med, hvad Benedikt XVI allerede har sagt mange gange og vil sige igen, når han ankommer til Mexico og Cuba. Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab lang række anholdelser op til pavens besøg. Også i 2011 slog de cubanske myndigheder ned på anderledes tænkende, idet Den Cubanske Menneskerettighedskommission i løbet af året registrerede 2784 tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, hvilket er en markant stigning. På billedet ses kvinderne i hvidt ved en tidligere lejlighed sidste år, hvor de marcherede i anledning af den internationale dag for menneskerettighederne. Foto: Alejandro Ernesto/AFP/Scanpix.

5 risteligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Thomas Andreasen Udland 5 Af Michael Breinhild Johansen ritzau/ kspert: Frankrig har styr på ekstremister e franske efterretningstjenester har været gode til at infiltrere yderligtgående grupper og har dermed forhindret flere voldshandlinger derligtgående grupper og kstremistiske miljøer, uanet om de er politiske eller eligiøse, følges tæt af franke efterretningstjenester, g det har forhindret voldsktioner i landet i mange år. Det vurderer danske ekserter med kendskab til rankrig. Indtil mandag morgen, vor tre elever og en lærer på n jødisk skole i Toulouse lev dræbt af en bevæbnet and tilsyneladende med ontakter til terrornetværket l-qaeda, har Frankrig i næten 20 år været forskånet for errorlignende aktioner. Der er selvfølgelig flere årager til, at Frankrig ikke er amt af terroraktioner i same grad som andre europæike lande, siger Ulla Holm, orsker ved DIIS, Dansk Instiut for Internationale Studier København. Den vigtigste årsag er, tror eg, at Frankrig har et glimende og effektivt sikkerhedsystem, der er bygget op over ange år, og hvor politiets og ilitærets efterretningstjeneter arbejder tæt sammen, ortsætter hun. Ulla Holm peger på, at de ranske efterretningstjenester lev opbygget i 1960 erne, fter at selvstændighedsbeægelser fra Algeriet genemførte mange voldsaktioer i Frankrig. Det gav tjenesterne god rfaring, og den har de byget videre på. Der er flere jenester og korps, der hurtigt kan aktiviseres, siger hun. Den seneste terroraktion fandt sted i i Paris i oktober 1995, da en bombe eksploderede mellem to metrostationer og sårede over 30. Den algeriske terrororganisation Den Væbnede Islamiske Gruppe, GIA, tog skylden for aktionen, og flere af dens medlemmer blev hurtigt anholdt. Men siden da har hverken ekstremister på højre- og venstrefløjen eller militante muslimer tyet til eller været i stand til at gennemføre voldsaktioner. Især fraværet af muslimske ekstremister kan synes bemærkelsesværdigt i lyset af, at Frankrig er engageret militært i Afghanistan og var i front under Nato s aktion mod Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi, siger Henrik Prebensen, lektor ved Københavns Universitet. Han peger på, at muslimer i Frankrig er relativt velintegrerede, og at de over en bred front tager afstand fra vold. Det eneste, de ønsker, er at få samme rettigheder som andre franskmænd. De ved godt, at det ikke sker ved hjælp af bomber eller skydevåben, siger Henrik Prebensen. Ulla Holm og Henrik Prebensen er enige om, at de franske efterretningstjenester har været og er gode til at infiltrere yderligtgående grupper og derved sandsynligvis har forhindret voldshandlinger i mange år. Især det såkaldte vigi-pirate-system er effektivt. Systemet indebærer, at indsatsgrupper bestående af folk fra både politi og militær hurtigt kan aktiveres og sættes ind på steder, hvor der opstår trusler mod den offentlige sikkerhed. Grupperne kan patruljere og kontrollere områder, hvor der er mange mennesker til stede så som jernbanestationer, skoler, offentlige bygninger og lufthavne og afspærre områder, hvis truslen synes umiddelbar. Lektor i fransk historie ved Aarhus Universitet Carsten Løfting peger på en tredje årsag til få ekstremistiske voldshandlinger. Franskmændene er jo kendt for tit og ofte at gå på gaden for at protestere mod noget, de er utilfredse med. Det er ikke utænkeligt, at de mange protester tager luften ud af de mere ekstreme elementer eller neutraliserer dem, siger han. 24-årig mistænkt: Jeg planlagde selv drab Toulouse Den franske anklagemyndighed oplyste i aftes, at den mistænkte massemorder i Toulouse planlagde drabene på egen hånd. Han siger, at han altid har handlet alene, sagde anklager Francois Molins om den 24-årige Mohamed Merah, der er mistænkt for at stå bag syv drab i Toulouse. I sidste uge blev tre franske soldater dræbt ved skudattentater, og i mandags blev fire mennesker, herunder tre børn, myrdet ved en jødisk skole i byen. I går morges barrikaderede gerningsmanden sig i et hus i den sydvestfranske by, og politiet har siden da forhandlet med manden. Han har ikke fortrudt noget, ud over at han ikke fik dræbt flere personer, sagde anklageren. /ritzau/afp 0 Abel Chennouf, en af de tre franske soldater, der i mandags blev dræbt ved et skudattentat, blev i går begravet i den sydfranske by Montauban. Foto: Pascal Pavani/AFP/ Scanpix Kort nyt FN-erklæring presser på for fred i Syrien New York FN s Sikkerhedsråd blev i går enige om en erklæring, der opfordrer det syriske regime til øjeblikkeligt at gennemføre den fredsplan, som Syrien-udsending Kofi Annan har arbejdet på. Erklæringen kommer efter lange forhandlinger med Rusland og Kina, der tidligere har nedlagt veto mod to FN-resolutioner mod det syriske styre. Eksperter mener, at opbakningen fra Rusland og Kina er et vigtigt signal at sende til Assad-regimet i Damaskus. /ritzau/afp Jordan er renset for landminer Amman Krig slutter måske med en våbenhvile, men krigens efterladenskaber vil være der i mange år. Jordan har således først nu fundet og uskadeliggjort den sidste landmine nær grænsen til Vestbredden, der nu er besat af Israel. Minerydningen begyndte i 1993, da Jordan og Israel indgik en fredsaftale. /ritzau/afp Costa Concordia - kaptajn vil skrive bog ROM Francesco Schettino, kaptajnen på det forliste krydstogtskib Costa Concordia har planer om at skrive en bog om begivenhederne den 13. januar, da skibet forliste ved den italienske ø Giglio. Avisen La Stampa skrev i går, at Schettino har indgået en aftale med et amerikansk forlag. Schettino er i øjeblikket i husarrest i sit hjem nær Napoli og kan vente at blive anklaget for uagtsomt manddrab. 32 mennesker er fundet døde eller er savnet efter forliset. /ritzau/dpa EU s vridemaskine har lille effekt på Hviderusland EU s udenrigsministre drøfter i dag, om de skal stramme sanktionerne over for Hviderusland. Landet har netop bekræftet sit blakkede ry som Europas sovjetiske frilandsmuseum med to kontroversielle henrettelser Af Ulla Poulsen De hed Vladislav Kovaljov og Dmitrij Konovalov og var begge 26 år. I sidste uge blev de henrettet med et nakkeskud hver af myndighederne i Hviderusland. Deres død er i dag et af punkterne på EU s udenrigsministermøde i Bruxelles. De to unge mænd var dømt for at stå bag et terrorangreb sidste år i april mod metroen i landets hovedstad, Minsk. Angrebet kostede 15 mennesker livet, men der er sået stærk tvivl om deres skyld, og flere menneskerettighedsorganisationer har peget på, at det er en særdeles lemfældig retsbehandling, der ligger til grund for den i sig selv kontroversielle dødstraf. EU havde opfordret Hviderusland til ikke at gennemføre dødsstraffene, og Europa- Parlamentet har efterfølgende stærkt beklaget henrettelserne og henstillet, at sanktionerne over for Hviderusland blev yderligere skærpet. Derfor skal EU s udenrigsministre i dag blandt andet afgøre, om de vil forlænge den i forvejen alenlange liste over hviderussiske politikere og højtstående embedsmænd, som er omfattet af sanktioner fra EU vel vidende, at nye stramninger formentlig kun vil være et slag i luften over for den hviderussiske leder, Aleksandr Lukasjenko. Problemet med sanktioner er, at de gør muligheden for påvirkning mindre. I Hvideruslands tilfælde betyder strammere EU-sanktioner blot, at landet knytter sig tættere til Rusland, og så fortoner vores drøm om indflydelse sig, siger Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i Østeuropa. Hviderusland har i årevis været et europæisk smertensbarn, fordi det så hådnakket har insisteret på at holde fast ved den samfundsform og de værdier, som blev dannet under Sovjetunionen. En kurs, der har givet landet tilnavnet det sovjetiske frilandsmuseum, og Lukasjenko et ry som Europas sidste diktator. I 2004 indførte EU de første sanktioner over for regimet, og siden da er listen over personer, som har fået indefrosset deres værdier i EU, blot vokset og vokset og omfatter nu 227 personer. Uden at det har affødt en mere demokratisk udvikling. Listen er historisk lang, men samtidig er forholdet mellem EU og Hviderusland også historisk dårligt. Man kan med rette spørge, om det har nyttet med sanktionerne, siger Jonathan Nielsen, der har boet og studeret i Hviderusland og redigerer hjemmesiden De flyvende geders land om Hviderusland. Han er ansat som politisk konsulent for Liberal Alliance på Christiansborg. 2 Vladislav Kovaljov og Dmitrij Konovalov blev i sidste uge henrettet for et terrorattentat mod metroen i Minsk, Hvideruslands hovedstad. Foto: Reuters/Scanpix. Ifølge Jonathan Nielsen har forholdet mellem EU og Hviderusland siden midten af 1990 erne skiftevis været præget af samarbejde og konfrontation. Kun i et enkelt tilfælde, efter hans vurdering, har perioderne, hvor der blev sat hårdt mod hårdt, givet resultat. Det var lige i begyndelsen af Lukasjenkos regeringstid. Siden har Lukasjenko hver gang reageret over for EU s repressalier med selv at stramme skruen, siger han. I den aktuelle konflikt har Lukasjenko også ladet hånt om EU s henstillinger, og det er mere end tvivlsomt, om det vil påvirke landets politik i en mere demokratisk retning at sætte endnu flere hviderussere på EU s sanktionslister. Hvideruslands helt dominerede problem i øjeblikket er en elendig økonomi, og på det område har man fået hjælp af Rusland gennem et stort stabiliseringslån. Det er klart, at russerne har ønsket at få noget til gengæld, og det har de fået på den måde, at der er åbnet for at deres oligarker kan investere i Hviderusland. Hvor EU mere forholder sig til den overordnede politiske ledelse af Hviderusland, er Rusland først og fremmest optaget af det økonomiske samarbejde, siger Jonathan Nielsen. Søren Riishøj fra Syddansk Universitet peger på, at EU s udenrigsministre formentlig er ganske klar over, at det har en begrænset effekt, hvis de beslutter sig for at udvide sanktionerne over for Hviderusland, men som han siger, EU kan ikke gøre ret meget andet. Udenrigsministrene kan kun bruge de midler, de har, selvom de er virkningsløse. Det er klart, at henrettelserne kalder på en reaktion, siger han. Efter hans mening er det dog formentlig kun et spørgsmål om tid, før EU i højere grad vil anvende støtte til civilsamfundet de folkelige organisationer som instrument, når de forsøger at præge andre lande. Den dårlige erfaring med sanktionerne sammenholdt med erfaringen fra det arabiske forår, hvor det var de lokale befolkninger, der gik i spidsen for oprørene, har vist, at det er andre faktorer, der driver udviklingen. Der er en bevægelse væk fra de traditionelle midler i udenrigspolitikken. De nye sociale medier som Twitter og Facebook har vist sig at være meget mere virkningsfulde, hvis man vil skabe forandringer. Derfor kan det virke bedre at åbne sig over for et land frem for at afskære kontakten, pointerer Søren Riishøj. Mexicansk skælv sårede 11 personer Mexico By Mindst 11 mennesker blev kvæstet, heraf to alvorligt, efter det kraftige jordskælv, som tirsdag aften dansk tid ramte kystområdet sydøst for havnebyen Acapulco i Mexico. Der er dog ingen meldinger om dødsofre, fortæller den mexicanske indenrigsminister Alejandro Poire. Skælvet, som målte 7,4 på richterskalaen fik bygninger i landets hovedstad, Mexico By, til at ryste. I kølvandet på jordskælvet kom en serie af efterskælv, som efterlod mindst 1600 hjem beskadiget på den mexicanske kyststrækning. /ritzau/ vis får hug for religiøs censur ew York Times bragte en anti-katolsk annonce, men afviste en anti-islamisk ditto Sidsel Nyholm skriver fra USA Nogle religioner er mere omkostningsfrie at kritisere end andre. Sådan lyder forsvaret i store træk fra den toneangivende amerikanske avis New York Times, der er kommet i ilden for at forskelsbehandle anti-katolske og anti-muslimske annoncer. Baggrunden for furoren er, at New York Times i forrige uge lagde avispapir til en helsidesannonce fra den sekulære gruppe Freedom From Religion Foundation, der uden omsvøb anklager den katolske kirke for at undertrykke mennesker overalt i verden og opfordrer katolikker til frafald. Annoncen fik den kendte debattør Pamela Geller, der er formand for gruppen Stop Islamization of America, til at sætte ytringsfriheden på prøve ved at forsøge at købe plads i avisen til en tilsvarende annonce med et antiislamisk budskab. Hun blev afvist. At trykke annoncen lige nu ville være uansvarligt set i lyset af nylige begivenheder i Afghanistan, heriblandt koranafbrændinger og en amerikansk soldats påståede massakre på uskyldige kvinder og børn, lyder det fra New York Times. Vi mener, at konsekvenserne af at trykke denne annonce kan være, at vi bringer amerikanske soldater og civile i regionen i fare, forklarer avisens talskvinde, Eileen Murphy, i et brev til Geller. Forskelsbehandlingen af de to annoncer forarger mange debattører og katolske ledere, der anklager avisen for hykleri. Det udstiller New York Times forskelsbehandling og dobbeltspil. Man kan rakke ned på nogle religioner såsom katolicismen straffrit, men man kan ikke rakke ned på islam?. Sådan siger eksempelvis Bill Donohue, der er formand for den katolske interessegruppe Catholic League. New York Times beslutning er udtryk for et intellektuelt, moralsk og etisk forfald og er bekymrende i en tid, hvor kristenforfølgelser er et voksende problem i store dele af Afrika, Mellemøsten og Asien, supplerer skribenten Peter Bella i den konservative avis Washington Times. Hvis de vil trykke intolerante annoncer, så kan de i det mindste være upartiske omkring det, skriver han. De to annoncer er ens i stil, opsætning og ordvalg. Mens den anti-katolske annonce sammenligner katolikker med forslåede hustruer, der vender tilbage til deres tyranniske partner hver søndag, så dadler den anti-islamiske annonce muslimer for at identificere sig med en religion, som truer kvinders frihed og folks frihed generelt ved at slagte, undertrykke og underkaste ikke-muslimer. Ifølge brevet til Pamela Geller overvejer New York Times at bringe annoncen på et senere tidspunkt.

6 6 Kultur Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Claus Overlund film på dvd Under Provences og Guds blå himmel Brøndgraverens datter. Instruktion: Daniel Auteuil. Frankrig Hvor kragerne vender Sjælens veje og vildveje Michael Haneke: Kode ukendt. Østrig/Frankrig Den østrigske instruktør Michael Haneke fylder 70 i morgen. Han har lavet film de seneste 20 års tid, og det er altid til at se, at der står en moden mand med noget på hjerte bag hans værker. Et par af hans film fra omkring årtusindskiftet er netop udsendt på dvd: Pianisten og Kode Ukendt. Kode ukendt er en såkaldt multiprotagonist-film, hvor vi følger en række personer, hvis livsveje krydses. Juliette Binoche spiller den parisiske skuespiller Anne. I filmens første scene møder hun sin kærestes lillebror, Jean, på gaden i Paris. Jean opfører sig hensynsløst over for en rumænsk tiggerske. Det støder Maladou, der er søn af afrikanske indvandrere. Således er centrale karakterer præsenteret, og vi kan nu i en kalejdoskopisk skiften følge dem i historier om racisme, fordomme, skuffede forventninger og vanskeligheden ved ligeværdige og ærlige menneskelige relationer. Haneke veksler mellem personerne i scener uden klip, hvilket er med til at give filmen et meget realistisk præg. Selvom filmen er godt 10 år gammel, er den stadig mere end almindeligt vedkommende i sin afdækning af både sjælens og samfundets veje og vildveje. Palle Schantz Lauridsen Den franske film Brøndgraverens datter er en skøn film, der handler om ung kærlighed, familiedumhed, ære og vanære. Vi er i Frankrig i 1940 i det solbeskinnede Provence, hvor den unge fattige pige Patricia på sin 18-års-fødselsdag kommer gående med en kurv med mad og vin til sin far, der er brøndgraver. Ved bækken møder hun den flotte fyr Jacques, der er 26 år, flyverofficer og søn af den rige købmand i byen. De to indleder et kort forhold. Deres forhold afbrydes brat, da Jacques bliver sendt i krig. Han får sin mor til at love at møde op til deres tredje møde for at forklare, hvorfor han ikke kan møde hende, men moderen, der ikke bifalder forbindelsen til brøndgraverens datter, bryder sit løfte til sønnen. Snart efter meldes Jacques savnet, da hans fly er styrtet ned. Nu er scenen sat for et drama under Provences blå himmel, for det korte forhold har båret frugt. Jacques forældre går i sort, da nyheden om deres søns styrt bliver overrakt dem, og de begynder at udvise interesse for det barn, som Patricia har født. Patricias far føler, at han er vanæret af datterens graviditet. Begge fædre beklager deres skæbne, og Jaques far siger: Man forstår ikke altid den gode Gud. Hvad mon han har tænkt sig med dette, at jeg skulle miste min eneste søn? og Pascal forstår heller ikke den gode Gud, der vil bringe ham i vanære gennem datterens utugt. Men den gode Gud har noget i ærmet. Varm fransk film, mens vi venter på foråret. søren hermansen 0 Musikprofessor Linda Marie Koldau er stadig chokeret over niveauet og ledelsesstilen på de danske universiteter. Tirsdag aften mødte hun op efter længere tids sygemelding til debatmøde i Politikens foredragssal om tilstanden på de danske universiteter. Foto: Keld Navntoft/Scanpix. Tonen er den samme Den omstridte tyske musikprofessor Linda Marie Koldau fra Aarhus Universitet er tilbage på arbejde. Tirsdag aften var hun til debatmøde og fastholdt sin kritik af humaniora og ledelsen Af Benjamin Krasnik I mandags vendte Linda Maria Koldau tilbage til sit kontor på Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet efter længere tids sygemelding grundet stress. Med en række kritiske udmeldinger om tilstanden på universiteterne, navnlig på humaniora, har hun bragt sig selv i centrum for en heftig debat i medierne i løbet af de seneste måneder. Kolleger har både støttet og kritiseret hende, og ledelsen har holdt fast i, at der har været tale om en personalesag. Man kan derfor undre sig over, at hun som noget af det første stiller op til et debatmøde med offentligheden tirsdag aften. Efter de seneste ugers omtale af den såkaldte Koldau-sag og diskussion om universitets rolle anno 2012, som også er blevet taget op i Kristeligt Dagblad, mødte den åbenmundede musikprofessor for første gang op selv for at stå til måls for støtte og modargumenter. Men først og fremmest for at stå ved sin skarpe kritiske tone over for en top-down-styret uddannelsesstrategi, censur og en krise i det humanistiske uddannelsessystem. Det skete i en fyldt Politikens foredragssal ved Rådhuspladsen i København, hvor hovedsageligt kolleger fra de danske universiteter var mødt op samt nogle stolerækker af avislæsere, der gerne ville se og høre kilden til den kritik, der har skabt røre i universitetsverdenen. Jeg er ikke en angrende professor. Der er tale om en helt principiel sag, og at de ting, jeg har peget på, er symptomer på nogle problemer i universitetsverden. Jeg mener, det er mit ansvar at påpege dem, og jeg er glad for, at debatten er opstået, og at den er gået væk fra min sag, sagde en veloplagt Koldau på et helt forståeligt dansk med tysk accent. Hvordan var det så at vende tilbage til universitetet og en ledelse, der har mobbet, chikaneret og stemplet hende som en ulykkelig personsag ifølge Koldau selv? Det var naturligvis mærkeligt, især når man tænker på, at mine navneskilte blev ødelagt sidste sommer. Der var overraskende stille. Når jeg mødte folk på gangene, mødte jeg kun tavshed. Der er også konflikter på tyske universitetet, men her er folk voksne nok til at hilse. Koldau fortalte om sin tid på Syddansk Universitet, hvor hun var gæsteprofessor i en periode og havde den bedste tid i min karriere. I Aarhus kunne hun efter kun 21 måneder konstatere, at hun var dybt chokeret over niveauet blandt de studerende, der ikke kunne læse noder og blev behandlet som elever, der ikke tager ansvar for deres læring. Koldau forsøgte flere gange at rejse en intern debat om det akademiske niveau på musikvidenskab og humaniora, men blev kun mødt med kolde skuldre over for faglige diskussioner. Avisens udsendte måtte indvende over for Koldau, at der jo er paralleloplevelser af tilstanden, og både studerende og ansatte har ytret stor tilfredshed med ledelse og det faglige niveau, blandt andet i Kristeligt Dagblad forleden. Koldau anerkender, at der er andre synspunkter, men savner stadig dokumentation for dem og en faglig diskussion. Hun langede hårdt ud efter de mange omlægninger, som universiteterne, navnlig i Aarhus, lider under. De er en eksistentiel trussel for de ansatte, der ikke ved, om de er købt eller solgt. Det er aldrig for sent The Best Exotic Marigold Hotel er en hjertevarm komedie om at turde give slip film The Best Exotic Marigold Hotel. Instruktion: John Madden. Storbritannien Premiere over hele landet. Det er ikke særlig tit, at vi ser film, der har pensionister som hovedpersoner. Ældre mennesker i film forekommer ofte i biroller, hvor de portrætteres som halvsure og ensomme eller ivrige efter at udøse af deres livsvisdom. Derfor er det opløftende at se The Best Exotic Marigold Hotel om en flok aktive mennesker i deres livs efterår. At se rollerne besat af en stribe af Englands mest kendte og hædrede skuespillere som Judi Dench, Tom Wilkinson, Maggie Smith og Bill Nighy gør kun filmen bedre. Vi følger syv engelske pensionister fra den øvre middelklasse. Alle har de deres grunde til at forlade England. Nogle af dem ønsker Englands tåge og regn udskiftet til solrige himmelstrøg, hvor leveomkostninger er en brøkdel af, hvad de er hjemme. Andre håber på at finde kærligheden på ny. En skal have udskiftet en hofte. En anden ønsker at møde en gammel kærlighed, som han ikke har set, men tænkt på hver dag siden sin tidlige ungdom. Alle er faldet for The Best Exotic Marigold Hotels hjemmeside, som lover guld og grønne skove for pensionister, der vil slå sig ned i Indien i byen Jaipur. Bekendtgørelse for faget Klm Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen. Blandt de fremmødte videnskabsfolk blev der også stillet spørgsmål til Koldaus påstande. Professor Troels Engberg-Pedersen fra Humanistisk Forskningråd og Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet roste Koldau for hendes mod, men forstod ikke Koldaus kritik af humaniora generelt og kommer med nogle andre erfaringer fra København. Men Koldau følte sig berettiget til at generalisere på grund af de mange henvendelser, hun Da de kommer frem, viser det sig, at stedet slet ikke står mål til deres forventninger. Der er ikke noget, der fungerer. Hvad hotellet mangler i komfort og luksus, byder landet imidlertid på af eksotiske oplevelser. Judi Dench er som enken Evelyn formidabel. Evelyn, som er rummelig og livsklog, er gruppens midtpunkt og mest ligevægtige medlem. Hun skriver på sin blog om sine oplevelser i Jaipur, og vi hører hende i voice over læse op af den. Tom Wilkinson som den pensionerede højesteretsdommer Graham er også helt top. Med stor følsomhed udtrykker de begge deres tanker omkring det at blive gammel og den dermed følgende sårbarhed. Begge formår at vise de store følelser i det små. Et træk om mundvigen, en svag rynke i panden, et bekymret blik. The Best Exotic Marigold har fået fra folk fra andre universiteter og fra mange forskellige fag. Hun nævnte, at man både i Aarhus og andre steder afskaffer sprog, også på teologi. Erik Steinskog, lektor i musikvidenskab, også fra Københavns Universitet, forstod ikke Koldaus tidligere udmelding om, at dansk musikvidenskab slet ikke vil blive anerkendt i udlandet. De ville være helt fortabt, hvis de kom til et andet land med en kandidattitel herfra. Institutlederen afviser min kritik med, at de jo er dygtige i andre sammenhænge. Jeg håber ikke, at der i disse sammenhænge kræves musikalsk faglighed. Man bør sætte det rigtige navn på produktet. Til slut blev der stillet et fornuftigt spørgsmål om vejen ud af universitetskrisen. Hvad mener Koldau selv er løsningen? Man skal holde op med at adskille ledelse fra det videnskabelige personale, foreslår Koldau, der deler denne holdning med en lang række kolleger, der i debatindlæg og kronikker har påpeget, at universitetsloven fra 2003 er den store skurk, og at akademikerne skal have mere magt i beslutningsprocessen. 0 Judi Dench er formidabel som enken Evelyn, som er rummelig, livsklog og gruppens midtpunkt. Foto: SF Film. Hotel er flot fotograferet. De eksotiske farverige billeder fortæller deres helt egen historie om en betagende fremmed kultur. Det er også en morsom film. Den britiske tørre og underspillede humor fungerer rigtig godt. Hen mod slutningen af filmen, som varer over to timer, kunne man godt have ønsket at manuskriptforfatteren havde stoppet tidligere. Der sker ligesom for meget. Det bliver for forvirrende. Frem for alt er der imidlertid tale om en hjertevarm og livsklog film om at befinde sig i den tredje alder. En film, der med stor fornøjelse også kan ses af yngre generationer. eva zierau Darwin er en fængslende dokumentarfilm om et isoleret samfund film Darwin. Instruktion: Nick Brandestini. Schweiz Premiere i Filmhuset, København. Den schweiziske instruktør Nick Brandestini formår med sin historie om en flok skæve eksistenser at lave en film, der gør indtryk. I filmen følger vi nogle af de 35 indbyggere, der har valgt at slå sig ned i den tidligere mineby Darwin, som ligger isoleret i et vindblæst og goldt område i Death Valley i Californien. I dag må byen nærmest betegnes som en spøgelsesby. Der findes ikke butikker, ingen kirke, ingen job, ikke børn og intet politi. Folk passer sig selv og har geværer liggende hjemme, så de kan tage sig af ubudne gæster, hvis det skulle blive nødvendigt. Fælles for indbyggerne er, at de alle har blakket fortid. Nogle har været kriminelle, narkomaner og alkoholikere. Andre bærer rundt på en sorg eller et traume, som har bevirket, at de ikke føler sig tilpas blandt mange mennesker i større byer. Det lyder tungt, men Brandestini formår med sin intime, respektfulde og empatiske tilgang til sine udvalgte personer at skabe en stemning af håb og optimisme på trods af, at filmen netop viser den mørke side af den amerikanske drøm. Monty er tidligere minearbejder i byen og har boet dér med sin kone siden Sølvminen lukkede i 1978, og siden har han ikke arbejdet. Der er ting, vi bare ikke taler om, siger han i et interview og hentyder til, at byens beboere respekterer hinanden for, hvad de er i dag. Man taler ikke om fortiden. Denne film vender op og ned på dette. Brandestini er en god lytter, der hverken har brug for manipulerende musik eller visuelle trick. Han får indbyggerne til at åbne sig, og der udfolder sig gribende historier om hårde liv, men også en grundlæggende accept af livets tilskikkelser. Af andre af byens beboere kan nævnes Susan, som styrer byens posthus og er den eneste i byen, der har et job. Resten er på overførselsindkomster. Hun er filmens hovedperson, og via sit arbejde har hun et særligt kendskab til byens indbyggere. Endvidere er der ægteparret Hank og Connie. Han er tidligere hård kriminel og hun en stærkt troende kristen, som nu har kastet sig over alternativ spiritualitet. Således bliver mange forskellige skæbner langsomt rullet op i Darwin. På billedsiden dominerer lange indstillinger med grå, brune og øde landskaber. Man kan ikke lade være med at tænke. Hvordan kan man holde ud at bo på dette isolerede og golde sted? Kameraet er afsøgende og roligt. Brandestini gør brug af nærbilleder i interviewsituationer, men kommer aldrig så tæt på, at det bliver udleverende. Man fornemmer hans oprigtige medfølelse for de mennesker, han vil skildre, og som publikum føler man det samme. Brandestini har i et interview sagt, at han med sin film håber at give folk en chance for at møde mennesker, som de umiddelbart ville være fordomsfulde over for. Det lykkes. Darwin er en fængslende dokumentarfilm, der giver stof til eftertanke. eva zierau

7 risteligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Michael Sørensen Bøger 7 Jeg ved en lærkerede Dramatisk og dybt fascinerende beretning om tre generationer af tibetanske kvinder bog Penpa Andersen og Heidi Korsgaard: Frie hjerter. 304 sider. 300 kroner. Lindhardt og Ringhof. Da Penpa er en lille pige i flygtningelejren i Rajpur, Indien, opdager hun en dag en fuglerede med fem små fugleunger. Der står hun ganske nær, rækker sig på tåen og holder på sit vejr. Men ingen får at vide, hvor fuglereden er. For som troende tibetansk buddhist er det helligbrøde at gøre skade på dyr, at dræbe dyr selv insekter som myg eller fluer. Og alligevel kommer den unge pige en dag af vanvare til at koge en grøn frø ihjel, da hun for at glæde moderen vil koge vand til te. Moderen bebrejder hende det i skarpe vendinger, og pigen beder en bøn for frøen. Mange, mange år senere synger Penpa en sang for de børn, hun er dagplejemor for i Danmark: Jeg ved en lærkerede... Ovenstående indblik i tibetansk buddhisme er blot et par episoder fra den uhyre fine, indsigtsfulde bog, som Penpa Andersen har skrevet sammen med journalisten Heidi Korsgaard. Bogen hedder Frie hjerter og omhandler tre generationer af tibetanske kvinder. Den tager sin begyndelse i 1930 erne i Kham-området i det nordøstlige Tibet, hvor Penpas mormor og morfar og fire-fem halvnomadefamilier bor i 4000 meters højde i Himalaya. De lever af at passe yakokser, og klimaet er barsk og koldt. Men de får god næring af smørteen og den ristede bygmel. Penpas mor, den lille Pema, kan ikke forstå, hvorfor hun ikke må lære at læse og skrive, men det passer sig ikke for en pige. Denne ambitiøse drøm om at slippe ud af analfabetismen skal blive drivkraften i hele Pemas og Penpas liv. Det forholdsvis sorgløse liv i Himalayas bjergterræner afløses dog af voldsomme begivenheder, da den 13. Dalai Lama dør i 1933, og der begynder at blive uro fra kinesernes side. Familien pakker sine ejendele, og med en lille karavane af yakokser og heste flygter de ned ad bjerget. På dette tidspunkt er Pema cirka 20 år gammel, og da hun har særlige omsorgsevner, bliver hun bortgiftet som anden hustru til sin kusines mand. Kusinen har født flere dødfødte børn, og det er nu meningen, at hun skal hjælpe kusinen igennem den næste fødsel, som heldigvis går godt. Ægteskabet går dog mindre godt, og selvom skilsmisse bestemt ikke er velset, så beslutter Pemas familie at opløse ægteskabet, da ægtemanden ikke opfylder de betingelser, der er stillet op. Pema bliver da gift med en anden mand, Dorjee, der dog dør kort tid efter. Forinden har Pema født en lile dreng og i 1955 en lille pie: Penpa. I 1959 ændres tilærelsen atter: Den 14. Dalai ama flygter til Indien, og liet bliver for utrygt uden Laaens beskyttelse. Tusinder f tibetanere må flygte over imalayabjergene til Nepal. enne flugt går gennem uvejomt terræn, snedækkede jergpas og er beskrevet, så æseren fryser, sulter og lider ed den lille familie, der betår af mostre, onkler, morfar g kusiner. Pema og hendes to små ørn udholder en lang række trabadser og farefulde begienheder. Den ellers trofaste hvide yakokse stikker en dag WWAlle hendes ambitioner indfries på smukkeste vis, og bogen fremstår som en informativ, gribende, dramatisk og buddhistisk praktiseret fortælling. Tak for historien, Penpa! af med den lille pige, og det er noget af et under, at hun bliver fundet i live. Men stædig, det er Pema. Hun er mere end vanligt sej og når en dag til Rajpur i Punjab i Indien, hvor de først bor i en hule, senere i et faldefærdigt hus i en tibetansk flygtningebosættelse i Sataun. Moderen arbejder med at bryde sten, og det er sjældent, familien spiser sig mæt, men børnene bliver sendt i den velfungerende kristne flygtningeskole, hvor de bor alene væk fra familien en tid lang. Dog bliver Penpa syg og videresendes til et hospital, der er tilknyttet SOS-Børnebyerne. Her mister hun kontakten til moderen, men en onkel opsøger hende, da hun er 21 år, blot for at informere hende om, at hun skal giftes med en ukendt mand, Nyima, der er 20 år ældre end hende. Pigen stiller ikke uddybende spørgsmål, for det gør en tibetansk kvinde ikke. Og uden at kny føder hun hans barn, hendes første dreng, Palden. Dette ægteskab fungerer slet ikke. Ægteparret rejser langt for at handle med uldtrøjer, men Penpa er en bedre sælger end ægtemanden, og det giver gnidninger. På et tidspunkt dukker en dansk rygsækrejsende op, Henrik, og han og Penpa finder et venskab sammen og senere bliver de gift og hun skilt fra Nyima. Henrik og hans danske familie tager i 1981 smukt imod Penpa og hendes efterhånden tre børn på trods af, at Henrik ikke er faderen til dem alle. I buddhismen siger man, at alting er forgængeligt. Tilstande kan ændre sig, og man skal ikke knytte sig til ting. Denne buddhistiske lære praktiserer Penpa til fulde, og hun formår at tage det bedste fra den danske kultur og blande det med den tibetanske, der dog betyder mere og mere for hende. Hun har en spirituel gave, som hun i højere og højere grad bruger, når hun tager på rejser tilbage til Nepal og Tibet, hvor hun søger efter familien. På disse rejser bliver det også vigtigere end nogensinde for Penpa at oplyse om Tibets tilstand som en lus mellem kinesiske negle og om den tabte tibetanske kultur. Som formand for diverse Tibet-foreninger gør Penpa et stort og uegennyttigt arbejde. Stor er hendes stolthed, da hendes datter, der er opkaldt efter den gamle Pema, også går ind i kampen med den indsigt, at Tibet kun kan blive et frit og selvstændigt land, hvis tibetanernes engagement i politik og generhvervelse af rettigheder overgås af deres interesse for Dalai Lama. Hele fortællingens røde tråd er de seje kvinders kamp for at overleve og ikke mindst Penpas ambitioner på børnenes vegne om uddannelse. Alle hendes ambitioner indfries på smukkeste vis, og bogen fremstår som en informativ, gribende, dramatisk og buddhistisk praktiseret fortælling. Tak for historien, Penpa! maria sjøqvist Mendelsohns metode Med ukuelig respekt for kendsgerninger er den amerikanske forfatter Daniel Mendelsohn i De mistede på sporet af sin forsvundne jødiske familie. Resultatet er en fremragende erindringsbog om holocaust bog Daniel Mendelsohn: De mistede. På sporet af seks blandt seks millioner. Oversat af Jakob Levinsen. 655 sider. 380 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag. Hvordan lugter tusind rædselsslagne mennesker, som bliver gennet i døden? Sådan spørger forfatteren Daniel Mendelsohn halvvejs henne i De mistede. Og svarer, at enhver genskabelse af nazisternes jødeudryddelser, ja af fortiden generelt, kun kan blive tilnærmelsesvis. Vi, der som Mendelsohn (født 1960) ikke selv var til stede, vil aldrig komme i nærheden af de virkelige lugte, de virkelige lyde, de virkelige syn. Så er der mindst tre muligheder. Man kan resignere og opgive at beskæftige sig med fortiden til fordel for nutiden, som er anderledes tilgængelig. Man kan gå roman- eller filmvejen og genskabe fortiden med brug af fiktive greb. Eller man kan, som Mendelsohn gør det med overvældende styrke i De mistede, minutiøst samle kendsgerninger sammen om sin egen familie og stykke for stykke tegne et faktabaseret portræt af, i dette tilfælde, en helt almindelig jødisk familie på bog Siri Marie Seim Sønstelie og Erik H. Sønstelie: Jeg lever, far. 368 sider. 250 kroner. Politikens Forlag. Udkommer i dag. seks fra den ukrainske landsby Bolechow, der blev slået ihjel af nazisterne. Mendelsohns metode er baseret på kendsgerninger, men fremstår ingenlunde klinisk og kold. For at samle oplysninger sammen om familiemedlemmerne Shmiel og Ester Jäger og deres fire døtre rejser han rundt i hele verden og interviewer overlevende bekendte og fjerne familiemedlemmer. Med sig på rejserne rundt i USA og til Ukraine, Polen, Israel, Australien og Sverige (samt København på en kort visit) har han broderen Matt Mendelsohn, der er fotograf. Hermed er antydet to væsentlige sider af De mistede, der ikke har direkte relation til holocaust: Bogen er både en klassisk rejseberetning om at rejse ind i det ukendte på jagt efter et dunkelt mål og en rørende historie om to jævnaldrende brødre, der aldrig har kunnet udstå hinanden før nu, hvor den fælles rejse tilbage i familiens historie bringer dem sammen. Af alt, hvad jeg har fundet i løbet af min søgen, er han det største klenodie, skriver Mendelsohn til sidst om sin bror. Forfatterens fascination af Ester og Shmiel Jäger begyndte allerede i barndommen, hvor hans bedstefar fortalte historier om sin afdøde bror. Historier, der var mere antydende end afslørende, 0 Koncentrationslejren Bełżec i Polen blev oprettet som del af Aktion Reinhard (efter Reinhard Heydrich) med det ene formål at udrydde områdets jøder og som her sigøjnere. Under aktionen blev anslået to millioner, langt de fleste af dem jøder, henrettet i lejrene Bełżec, Sobibor og Treblinka. Foto: Scanpix. mere cirklende end konkluderende, og som endte den dag i 1980, da Mendelsohns elskede bedstefar begik selvmord. Her begyndte forfatterens projekt måske med en dunkel erkendelse af, at nu var han på egen hånd i sin søgen efter familiens hemmeligheder. Hvornår og hvordan døde de? Tre af dem døde på vej til eller i udryddelseslejren Bełzec. Hvad var deres status i byen? Shmiel var slagter og anset i Bolechow, en stor fisk i en lille dam, som én siger; Ester var varm og venlig og sørgede for, at huset altid var rent. Er deres historie enestående? Både og: De var almindelige jøder fra en lille by i Østeuropa, hvorfra så mange amerikanske jøder stammer, men alle mennesker er unikke, og ved detaljeret at samle oplysninger sammen om dem viser Mendelsohn, at man ved at fokusere på blot seks kan nærme sig en forståelse af, hvorfor seks millioner jøder skulle udryddes. Dertil kommer, at Mendelsohn hele vejen igennem lader sin tekst bryde af afsnit, hvor han fortolker lærde rabbineres kommentarer til Mosebøgerne og sætter de bibelske tekster i relation til sin egen søgen. Et overbevisende eksempel på, hvordan Bibelen kan bruges som forståelsesramme i nutiden. Mange år efter bedstefaderens død blev projektet så fuldført i form af en bog, der er blevet rost og præmieret i alle de lande, den er udkommet i. Elie Wiesel, der for nylig blev interviewet her i avisen, roser eksempelvis De mistede for at være en bemærkelsesværdig, personlig fortælling meget omhyggelig i sin søgen efter sandhed, på en gang kærlig og krævende. Det har han fuldkommen ret i. Mendelsohn er krævende at følge i sin intense og langstrakte jagt over hele verden. Som den akademiker og arkivrotte, han er (han er til daglig professor i antikkens kultur ved Bard College i USA), stiller han sig ikke tilfreds med lette svar. Som her, hvor han har et skuffende Sådan var det på Utøya Når man får bogen Jeg lever, far i hånden, tænker man først og fremmest: Hvorfor? Hvorfor fortæller far og datter den historie sammen? Kan de gøre det, uden at det bliver for sentimentalt og sensationsjagende? Kan de forløse en så følelsesladet og personlig historie, så den er til at bære at læse for andre, og så den bliver relevant? Eller bliver det blot en flad aftapning af reality-programmernes tårevædede freak-show? Når det lykkes for far og datter Sønstelie at fortælle deres historie, skyldes det først og fremmest, at de er sig pinedød bevidst om, at de befinder sig i et personligt såvel som et presseetisk minefelt. I bogen argumenterer de begavet og indsigtsfuldt for, hvorfor deres historie skal fortælles. Erik Sønstelie føler som journalist en pligt til at rapportere og formidle. Han er tæt på både bombesprængningen i Oslo og på hændelserne på Utøya og balancerer fint mellem det selvoplevede og det distancerede. Sværere er det for hans datter, den 20-årige Siri, der føler mediernes pres på en helt anden måde end sin far, men begge synes de at være bevidst om både formål, form og fælder i deres fortælling, der for det allermeste holder sig fra at falde i de sentimentale og melodramatiske grøfter. Bogen er struktureret omkring far og datters øjenvidneberetninger. Siri fortæller i jegform fra dagen før tragedien på Utøya, fra selve den Daniel Mendelsohn kommer til Danmark i næste uge og holder blandt andet foredrag på kunstmuseet Louisiana nord for København om De mistede, der blandt andet har modtaget National Book Critics Circle Award i USA. Foto: Matt Mendelsohn/Gyldendal. møde i Chicago med Shmiels søskendes endnu levende børn: Jeg ville have hårde kendsgerninger, detaljer, en historie eller anekdote, som havde noget af sandhedens ubehagelige symmetri over sig, men det eneste, jeg blev ved med at få, var den glatte lyd af beroligende banaliteter. Men Mendelsohn er også opløftende at følge. Dels er bogen utroligt velskrevet, dels er den et langt vidnesbyrd om det personlige ansvars afgørende betydning. Det gælder både de mennesker, der uselvisk ofrede sig for andre under nazisternes monstrøse myrderier, og nazisterne selv. Som han skriver om en af udryddelsesaktionerne i Bolechow, hvor over 1000 jøder blev dræbt med nakkeskud og hældt i massegrave: Det er vigtigt at prøve at tænke på dette, på det øjeblik hvor skuddene faldt, for selvom vi er blevet vant til at tænke på drabene i form af operationer (...) og kamre, hvad der er abstrakt klingende begreber, så var det (...) altid en enkelt person som faktisk gjorde det. Ja, sandheden er konkret og der er ingen mellemvej, når afgørelsen skal træffes. Mendelsohn får læseren til at spørge sig selv: Er jeg den, der redder min næste, eller er jeg den, der hiver i aftrækkeren? Det er ikke alle bøger, der rører læseren så både blidt og juli, hvor det lykkedes hende at skjule sig i en sprække i en klippe og dermed undslippe Anders Behring Breiviks kugler, frem til oktober, hvor hun sidder i sin studenterhybel i Essex i England. Og hvor hun skal forsøge at tage hverdagen tilbage, forsøge at finde mening i det onde og forsøge at overvinde den angst og skyld, som hun føler over selv at være i live, mens hendes kammerater er døde. Hendes fars version forløber parallelt med hendes. Han fortæller om ventetiden på et hotel ved Tyrifjorden og skildrer det forunderlige fællesskab, der opstår i kølvandet på tragedien og sin kamp for at hjælpe datteren i en sorg, som han ikke ved, hvad han skal stille op med. Der krydsklippes mellem de to stemmer, der fortæller i en slags dokumentarisk nutid, der dog for begges vedkommende bliver brudt af en række efterrationaliseringer, som kommer til at punktere den umiddelbare formidling og pege på bogens konstruktion. Det ændrer dog ikke ved, at deres fælles bog bærer et vigtigt vidnesbyrd om en både personlig og national helingsproces. Den skildrer en familie og et land, for hvem brysk, som Mendelsohn formår i De mistede med sin faktabaserede metode. Man lærer meget om menneskelig ondskab i denne bog, men også om fortidens betydning for forståelsen af nutiden. Der er ingen tvivl om, at De mistede indgår i den række af uomgængelige bøger om holocaust, som Mendelsohn selv har studeret for at kunne skrive sit originale erindringsværk. Kristeligt Dagblad bringer i næste uge et stort interview med Daniel Mendelsohn. Michael Bach Henriksen Mens datteren Siri krøb i skjul for Anders Behring Breiviks kugler på Utøya, ventede hendes far i uvished om hendes skæbne. Sammen fortæller de fint og forsonende deres historie om den 22. juli og de svære måneder, der fulgte det lykkedes at mane til forsoning og fællesskab i stedet for hævn og had. I familien Sønstelie har tragedien formået at samle i stedet for at skille og selvom det utvivlsomt ser anderledes ud i andre norske familier, er deres fortælling opbyggelig, både på et personligt og et nationalt plan. Som der står på mindestenen på Utøya: Hvis én mand kan vise så meget had, så tænk på, hvor megen kærlighed vi kan vise sammen. lotte kirkeby hansen

8 8 Kunst Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Thomas Andreasen Bjerget som eksistentiel tilstand I J.F. Willumsens kunst er bjerget en livskraft og en livstrussel. Det kan man se på Rønnebæksholm ved Næstved i en præcis udstilling, der lider under savnet af hans hovedværker unst ønnebæksholm, Næstved: J.F. illumsen mellem guder og fgrund. Til den 18. juni. om 88-årig går J.F. Wilumsen i 1951 op ad trappere til Den Frie Udstillingsygning i København. Hans kridt er forsigtige. Kroppen r lettere foroverbøjet, håret g skægget er hvidt. Foran oveddøren vender han sig, miler listigt og hilser. Scenen er fra instruktøren ørgen Roos film om Wilumsen. Med sine karakteritiske, sørgmodige øjne og lar stemme siger Willumsen il kameraet: Jeg har aldrig illet strid. Jeg har ønsket fortåelse lige straks. Men jeg er kke bitter. I filmen ses Willumsen som en dygtige skuespiller, han ar. Ingen danske kunstnere ar iscenesat deres liv så efektfuldt som ham. Han er arcissist og provokatør og ans kunst uadskillig fra ans selviscenesættelse. Inen steder passede han ind, g han isolerede sig i Sydrankrig, hvor han boede de idste mange år af sit liv. Isoationen var logisk: Han anså ig som unik og ville ikke ammenlignes med andre unstnere. Han følte sig misorstået og fejlagtigt kritiseet. Jo, J.F. Willumsen, denne ittige og dygtige billedmaer, er virkelig en ener i ansk kunst. Jørgen Roos film afspilles å Rønnebæksholm, Næs-ted, i udstillingen J.F. Wilumsen. Mellem guder og afrund. Willumsens produkion er enorm, og i Næstved er vi et udpluk på 47 værker (malerier, tegninger, akvareller og fotografier) fordelt i seks rum. Alt er lånt på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. Udstillingen koncentrerer sig om et motiv, Willumsen beskæftigede sig med gennem seks årtier: bjerget. Som symbol er bjerget en opadstigende kraft. Det er solidt rodfæstet og strækker sig mod himlen mod udsyn, bevidsthed og oplysning. Det er derfor ikke underligt, at mytologier og religioner flittigt henviser til bjerget. Det er heller ikke underligt, at kunstnere har søgt mod de høje tinder, hvilket også gælder kunstnere fra fladlandet Danmark. Om det fænomen, bjerge i dansk kunst, viste Herning Kunstmuseum i 2006 en udstilling, hvis afsæt var Willumsens bjergbilleder, der uden for diskussion har en afgørende plads i dansk kunsthistorie. For Willumsen er bjerget en eksistentiel tilstand. Han ville skabe kunst, der havde en etisk fordring, og til dette opbyggelige formål er bjerget en gave. Samtidig er bjerget brugbart som et symbol, et selvbillede på hans højtidelige selvopfattelse som en oplyst ener, der lever et gådefuldt liv langt fra storbyens borgerskab. Fra 1889 rejste Willumsen flittigt til bjerglandskaber. Han beskrev dem som fremmede skønhedsverdener, hvor fladlandets naturlove er ophævede. I 1893 købte han et kamera, og i udstillingens første rum ser vi 10 af hans bjergfotos. De er mageløse og indfanger det samme bjerglandskab i morgentåge og efter dagsregn. Fotografierne har WWUdstillingen fortæller sin historie præcist og velillustreret, men lider under fraværet af de mest centrale bjerg-billeder fra Willumsens hænder: Jotunheim og En bjergbestigerske. et romantisk anslag og minder om Caspar David Friedrichs motiver af tågeindpakkede bjergformationer, der rejser sig over horisonten. De to malerier i udstillingens første rum, Ægte kastanjer og Fjerne bjerge set over en sø, Genfersøen, begge fra 1891, har samme sublime karakter: Afskåret fra os af fladt land og vand ligger bjergene som tilbagetrukne, dragende giganter. Året efter, i sommeren 1902, drog Willumsen til Norge. Han ville se bjergkæden Jotunheimen. Mødet vækkede rædsel og panskræk hos Willumsen; en eksistentiel rystelse, som vi også kender fra Willumsens samtidige kollega Edvard Munchs Skriget. Store, mørke Taager, som onde Aander, kom frem fra alle Sider Det hele var uhyggeligt, og jeg blev slaaet af Rædsel, grebet af mægtig Skræk, som jeg ikke kunne overvinde, fortalte Willumsen i 1953 med vanlig patos. 0 J.F. Willumsen var både draget og skræmt af bjerge: Store, mørke Taager, som onde Aander, kom frem fra alle Sider Det hele var uhyggeligt, og jeg blev slaaet af Rædsel, grebet af mægtig Skræk, som jeg ikke kunne overvinde, sagde han med vanlig patos i 1953 om sit møde med Jotunheimen. Her ses Tåger og sneklatter på bjerg (1938), der normalt hænger på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. Foto: Anders Sune Berg. Oplevelsen blev til det monumentale hovedværk Jotunheim, der hænger på museet i Frederikssund, og som er repræsenteret i udstillingen ved to akvarelskitser. Dette værk er opbygget som en trefløjet altertavle. Centralt bjergene og havet, og på fløjene mennesket som splittet mellem etisk oplysning og djævelsk opløsning. Dette billede beretter om Willumsens modsatrettede syn på bjerget, der på samme tid rummer den højeste oplysning og den frygteligste kraft. I kataloget kalder udstillingslederen, Dina Vester Feilberg, dette fænomen for Willumsens dobbeltsidige natursyn, hvor panskræk og åbenbaring eksisterer side om side. Hans opfattelse af bjerget er dog omskiftelig, hvilket udstillingen bevidner i kraft af sin kronologisk opbygning. I det første rum er bjergene giganter i det fjerne. Det er romantikkens verdenssyn. I næste rum står mennesket midt i naturen. Vi ser billederne af hans nye kone, J.F. Willumsen Født 1863 i København. Første ægteskab i 1880 med Juliette Meyer, skilt i Atter gift i 1903 med Edith Wessel, skilt i Levede resten af sit liv med Michelle Bourret. Fik i alt fire børn. Døde i franske Cannes i Begravet i parken ved J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. Udmærkede sig som både maler, arkitekt, fotograf og kunsthåndværker. Edith, der bevæger sig stolt og muskuløst i bjergene. Det er vitalismen, som strømmer gennem denne periode i hans kunst, navnlig i hovedværket En bjergbestigerske, der findes i to udgaver, henholdsvis 1904 og Willlumsen er her inspireret af filosofferne Friedrich Nietzsche og Thomas Carlyle, i hvis teorier det frie menneske dyrker sin sundhed i pagt med den livgivende natur, langt fra den pulserende storby og dens degenererede borgerskab. En bjergbestigerske er repræsenteret ved flere skitser. I udstillingens resterende værker er bjerget atter en dobbeltsidet størrelse. Willumsen træder helt ind i bjergformationerne, der fremstår som sitrende, bølgende væsener, der konfronterer os med både vitalitet og rædsel. Illustreret ved det fine værk i udstillingens sidste rum, Tåger og sneklatter på bjerg fra Udstillingen fortæller sin historie præcist og velillustreret, men lider under fraværet af de mest centrale bjerg-billeder fra Willumsens hænder: Jotunheim og En bjergbestigerske. af tom hermansen Kort nyt 30 millioner kroner til Moesgård Museum De nye udstillinger på Moesgård Museum ved Aarhus skal være blandt de bedste i Europa, når udstillingerne åbner i sommeren De flotte ambitioner støtter Nordea-fonden nu med 30 millioner kroner. Med uddelingen fra Nordea-fonden kan vi nu sætte fuldt tryk på udstillingsarbejdet frem mod åbningen af det nye museum, siger Jan Skamby Madsen, direktør på Moesgård Museum. /ritzau/ Ny Jens Birkemoseudstilling Museum Jorn åbner den 31. marts dørene for en udstilling med Jens Birkemose og erotikken. Gennem hele hans 40-årige kunstneriske karriere har det erotiske løbet som en konstant og nærværende understrøm. Udstillingen, som løber hen over foråret og sommeren på Museum Jorn, bygger på optagelser tilbage fra 1970 erne, og er den første præsentation, som fokuserer på den fotografiske side af Jens Birkemoses værk. Sanseudstilling for børn I dagene op til påske åbner Børnekulissen i Aarhus dørene for private til udstillingen Hvor kragerne lander for nysgerrige. Børnekulissen huser en usædvanlig bondegård godt nok med bondehus, stald og maskinhal, men slet ikke, som man plejer at se det. Her er masser af muligheder for at gå på opdagelse, at klæde sig ud, at gemme sig, at rutsje og i det hele taget sanse med hele kroppen. Udstillingen har til huse i Børnekulissens kælder i Åbyhøj, mens en dublet af Hvor kragerne lander har været på turne til 16 biblioteker rundt i hele landet. kunstudstillinger i den kommende uge læs om alle ugens arrangementer på kirku.dk Jylland ARoS Aarhus Kunstmuseum: Tony Oursler face to face Møde med den New York-baserede videokunstner Tony Ourslers mærkelige univers fyldt med sære personager. Aarhus C Aros Allé 2 Til: 29. juli Danmarks Fotomuseum: Til kanten... Danmarks Fotomuseum i Herning har arrangeret en censureret fotoudstilling, der skal være med til at højne fotografiet som kunstart. Herning Museumsgade 28 Til: 22. april HEART Herning Museum of Contemporary Art: Tro, Håb og Kærlighed Jacob Holdts Amerika Jacob Holdts rørende billedfortællinger fra hans rejser i USA Herning Birk Centerpark 8 Til: 6. maj Holstebro Kunstmuseum: Ude af fokus Udstilling, der viser, hvordan maleriet i dag forholder sig til den digitale revolution. Holstebro Museumsvej 2 Til: 13. maj KunstCentret Silkeborg Bad: De kloge nyder bjergene; de vise nyder vandet: Seeing landscape Tolv kinesiske kunstnere møder tolv danske kunstnere fra sammenslutningen CORNER. Landskabsmalerier er omdrejningspunktet, og begge parter har besøgt hinandens lande og landskaber. Udstillingen har først været præsenteret i Xiamen, Kina. Silkeborg Gjessøvej 40 Til: 6. maj Kunstetagerne: Treklang Poul Janus Ipsen og billedhuggeren Niels Guttormsen viser nye værker og Poul Agger store malerier. Hobro St. Torv Til: 27. april Kunsthal Brænderigården: Morgenrund I Kunsthal Brænderigårdens trappegalleri viser vi fra det fotografiske værk Morgenrund af Malene Heide-Jørgensen. Viborg Riddergade 8 Til: 11. april Kunstmuseet Brundlund Slot: Franciska Clausens laboratorium To udstillinger om den danske maler Franciska Clausen ( ). Aabenraa Kunstmuseet Brundlund Slot Til: 26. maj Museet for Religiøs Kunst: Risebye + Kiærskou Trods professoratet ved freskoskolen på Kunstakademiet og flere kirkeudsmykninger, var Risebye ( ) med sin katolsk inspirerede stil kun kendt i en snæver kreds i sin samtid. For at forstå hans kunst må man inddrage hans livsvigtige forhold til vennen, billedhugger Paul Kiærskou. Lemvig Strandvejen 13 Til: 20. maj Museet Holmen: Den passionerede Arne Haugen Sørensen Udstillingen viser akvareller, udvalgt og sammensat af kunstneren med henblik på at vise den betydning, som netop denne udtryksform har haft i Arne Hauge Sørensens kunstnerliv. Løgumkloster Østergade 13 Til: 27. maj Ribe Kunstmuseum: Værker fra Den Hirschsprungske Samling Sammen med Ribe Kunstmuseums egen samling af dansk kunst vises en stor særudstilling fra Den Hirschsprungske Samling i København. Værker af Zahrtmann, Skagensmalerne og symbolister som L.A. Ring. Ribe Sct. Nicolaj Gade 10 Til: 8. april Skovgaard Museet: LOVE om kærlighed til sproget Hvad er sproget egentlig lavet af? Digteren Morten Søndergaard giver i samarbejde med kunstnergruppen We Are Popular et svar i en totalinstallation, der udfolder sprogets love og regler med udgangspunkt i sprogets ti ordklasser. Viborg Domkirkestræde 2-4 Til: 15. april Thisted Museum: Nye Skjoldborg-fund Breve, billeder og møbler som har tilhørt forfatteren Johan Skjoldborg. Thisted Jernbanegade 4 Til: 29. maj Utzon Centeret: As above so belove en udstilling om frihed, lighed og design Et univers skabt af ren proces og skaberglæde i et inspirerende makkerskab mellem designeren og Montanas grundlægger, Peter Lassen, og kunstneren Marco Evaristti. Aalborg Slotspladsen 4 Til: 8. april Vejen Kunstmuseum: Billedkunstner Marianne Jørgensen Mere teknik, end der nogensinde før har været i salene. Her er videoer og billedforløb, der dokumenterer Marianne Jørgensens mange afsøgninger af omverdenen. Vejen Østergade 4 Til: 14. april Vejle Kunstmuseum: Omkring et krus. Værker af Nis Schmidt Emaljerede krus har været et fast motiv gennem mange år: Krusets placering i rummet, flere krus og deres indbyrdes placering, belysning og skyggekastning. Kruset får en eksistentiel og fortællende betydning. Vejle Flegborg Til: 22. april Vendsyssel Kunstmuseum: Håndens/Åndens Værk Den retrospektive udstilling viser et bredt udsnit af keramikeren Tove Andeberg kunstneriske produktion fra 1970 erne til i dag. Hjørring P. Nørkjærs Plads 15 Til: 1. april Vesthimmerlands Museum: Natur, Tro og Kirkerum Anita Houvenaeghel Udstillings- og formidlingsprojekt, der afsøger snitflader mellem middelalderens og nutidens kirkekunst, mellem naturen og det skabende menneske. Aars Søndergade 44 Til: 4. maj Viborg Museum: En sommergæst i Hjarbæk Oplev landskabet omkring Hjarbæk set med Rasmus Christiansens øjne. Arrangeres i samarbejde med Foreningen Rasmus Christiansens Venner. Viborg Hjultorvet 4 Til: 8. april Fyn Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus: Glaseret beton og kæmpe ludobrikker i rødler Kan man skabe kunst af trivielle byggematerialer som beton og tegl? Lene Roehrig Kjær og Anja Margrethe Bache udfordrer vores vaneforestillinger om keramik og om de historiske rum. Middelfart Kongebrovej 42 Til: 22. april Fyns Kunstmuseum Himmelgåder. Dansk kunst og astronomi Længe før astronauterne erobrede rummet, har kunstnere søgt at skildre universet. Udstillingen præsenterer værker fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag - fra C.W. Eckersberg, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt til Margrethe Sørensen og Lotte Tauber Lassen. Overgade 48 Odense C Til: 5. august Faaborg Museum: Maleren Niels Hansen ( ) Udstillingen om Niels Hansen, der regnes for en af de fire store fynboer, viser mesterlige portrætter af tidens mænd og kvinder af marine landskaber. Faaborg Grønnegade 75 Til: 2. juni 0 Maleren Elof Risebyes nære venskab med billedhuggeren Paul Kiærskou spiller en stor rolle for hans malerkunst. Ved billedhuggerens alt for tidlige død gennemlevede maleren de voldsomme følelser af tabet og skabte enkle, ikon-stærke billeder på sorg og frygt. Hans katolsk inspirerede kunst var ikke ret kendt i hans samtid, men nu viser Museet for Religiøs Kunst i Lemvig hans værker frem til 20. maj Dette foto er taget kort før Elof Risebyes død i 1961 og viser ham ved siden af en portrætbuste udført af Paul Kiærskou. Sjælland og øerne Fuglsang Kunstmuseum: Horisonter i dansk landskabskunst Fuglsang Kunstmuseum ligger naturskønt i det flade landskab under den høje himmel, og det har inspireret til udstillingen. Toreby L Nystedvej 71 Til: 20. maj Pakhuset OnSite 4 skandinaviske billedkunstnere udforsker grænselandet mellem maleri, installation, rum-kunst og skulptur i en konkret arkitektonisk situation. Kunstnerne er Anders Sletvold Moe, Norge; David Svensson, Sverige; Julie Bitsch, Danmark og Flemming Hoff, Danmark. Vesterbro Torv 4 Nykøbing Sjælland Bemærk: Kun til 24. marts Rønnebæksholm: J.F. Willumsen mellem guder og afgrund I J.F. Willumsens værker bliver bjerget et billede på et menneskeligt grundvilkår; at det er det væsen, der er tættest på guderne, og i samme moment snublende nær afgrunden. Næstved Rønnebæksholm 1 Til: 10. juni København Amalienborgmuseet: Kongelig Galla Eventyrlig Haute Couture. København K Christian VIII s Palæ Til: 25. august Davids Samling: Sufisme - islamsk mystiske vej Sufisme kaldes islamisk mystik. For første gang bliver dens aftryk på den islamiske verdens kunst udstillet i Danmark. København K Kronprinsessegade 30 Til: 8. april Gl. Holtegaard: Show Time koreografi i international samtidskunst Om rum, krop og bevægelse. Holte Attemosevej 170 Til: 25. marts Glyptoteket: I pyramidernes skygge Udstillingen fortæller historien om den britiske arkæolog og egyptolog Flinders Petries udgravninger i Egypten. København V Dantes Plads 7 Til: 25. marts Glyptoteket: Oldtidens europæiske fællesmarked Det europæiske fællesmarked spiller en stor rolle i medierne i dag. Glyptoteket markerer det danske EU-formandskab ved at stille skarpt på handel, som den foregik i oldtidens Europa. København V Dantes Plads 7 Til: 29. april Ny Carlsberg Glyptotek: Buddha, barok og bryggeren Carlsbergsstifterens mere ukendte samlinger. København V Dantes Plads 7 Til: 12. maj Rosenborg Slot: Perler: Kongelig Pragt Moderne Design Perler havets juveler på Rosenborg Slot. Oplev både den historiske brug af perler og moderne fortolkninger. København K Øster Voldgade 4A Til: 27. maj Statens Museum for Kunst: Liv og døden en børneudstilling Børn tænker også på døden. Her får de perspektiv på deres tanker. København K Sølvgade Til: 10. april Statens Museum for Kunst: Hammershøi og Europa Nyt perspektivpå den danske kunstners værker og på hans dialog med samtidige kunstnere i Europa. København K Sølvgade Til: 20. maj Såda n få r du di n u d st i l l i n g i av i s e n Ønsker du at få din kunstudstilling i avisen? 3 Så gå ind på Kristeligt Dagblads kirke- og kulturkalender på internettet, opret en profil og indtast dit arrangement. Det er nemt og hurtigt. Arrangementet vil kunne ses af alle, som besøger hjemmesiden. Redaktionen vil hver tirsdag klokken udvælge en del af udstillingerne fra hjemmesiden, som vil blive trykt på denne side i avisen. Jo mere klart og udførligt din udstilling er beskrevet, des større er sandsynligheden for, at det bliver dén, som kommer til at stå i avisen. Datoer og beskrivelser for kirkelige arrangementer kan læses om mandagen, teaterstykker om tirsdagen og koncerter om onsdagen. Listen over søndagens og den kommende uges gudstjenester findes i tillægget på fredag.

9 Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Michael Sørensen Idé & Tanke 9 Sekulariseringen breder sig, religionen følger med Forholdet mellem religion og stat er kommet højt på dagsordenen under den nye regering. At de to er gledet fra hinanden, er et af de vigtigste kendetegn for den kristne, vestlige civilisation. Bevægelsen kaldes for sekularisering, og den har gennem et halvt årtusinde påvirket samfundet. Religion forsvinder ikke, men det kan fælles værdier og etik gøre, påpeger teolog Af Kim Schou ovgivningen er blevet det. kolen er blevet det. Og i forindelse med den aktuelle ebat om kirkelig vielse af omoseksuelle har det ofte ydt, at folkekirken er ved at live det. Sekulariseret. Men hvad er sekularisering gentlig? Ordet betyder verdsliggøelse og blev oprindelig brugt m præster, der blev løst fra ræsteløftet. I religionskrigee i og 1600-tallet uner reformationstiden indrog fyrster mange kirkelige jendomme, og da kom sekuarisering til at betyde, at kiren afgiver en institution eler en bygning til verdslige yndigheder. Først senere blev det en beegnelse for en proces: at forkellige felter inden for kultur g samfund unddrages kirkeig kontrol. Professor i idéhistorie ved arhus Universitet Hans-Jøren Schantz mener, at sekuariseringen af Vesten opstod oplysningstiden, cirka Det var en tid præget af n optimistisk tro på den enneskelige fornuft og en verbevisning om, at viden kulle deles. Her sker det. Sekulariseingen breder sig til alle viensområder politik, økoomi, kunst, jura, moral, naurerkendelse. Man trækker eligiøse bestemmelser og berundelser bort. Det er ikke mråder, der angår religioen, og religionen skal ikke ptræde, hvor den ikke hører jemme. Efter revolutionen i Franrig i blev skellet ellem kirke og stat mere arkant og i forskelligt omang en del af lovgivningen i e forskellige lande i Europa g USA. Kongstanken var ike, at religionen skulle forvies, tværtimod at religionen avde sin plads såvel som in ret men uden for videnkaberne og i stigende grad gså uden for institutionere. Spørgsmålet om sekulariering var på det tidspunkt et pørgsmål om, hvilken posiion stat og religion skulle ave i forhold til hinanden. Resultatet var, siger idéhitorikeren, at livet blev overadt til menneskene, som an nu mente besad evnerne g forudsætningerne for at estre det. Det er sekularisering. Og et er i bund og grund det åske vigtigste træk ved den estlige civilisation, siger ans-jørgen Schantz. 8 universitetsbygninger fra ans-jørgen Schantz kontor å Aarhus Universitet sidder ektor i religionssociologi Lee Kühle. Hvis hun skal træke en streg i sandet og sige, at er begynder sekulariserinen, vil hun sætte den et par undrede år længere fremme nd professoren i idéhistorie. Den begynder med nogle af et 19. og 20. århundredes est markante skikkelser, 0 Førhen klostersal, nu kantineareal. Kruisherenhotel i den hollandske by Maastricht er i ordets bogstaveligste forstand en institution, der har gennemgået en sekularisering. Hotellet var oprindelig et kloster bygget i 1500-tallet. I samme tidsperiode, som klosteret har stået, har sekularisering som begreb ændret sig. Først var det en betegnelse for fyrsters overtagelse af kirkelig ejendom. Siden blev det et spørgsmål om, hvilken rolle religion bør og kan spille i forhold til samfund og kultur. WWDet meste af verden i dag er bestemt ikke sekulær. Den er meget religiøs. Peter L. Berger, religionssociolog siger hun. Folk som for eksempel psykiateren Sigmund Freud, sociologen Max Weber og socialisten Karl Marx. Sigmund Freud psykologiserede den menneskelige selvforståelse. Hvor eksistentielle problemer førhen ofte blev anset for religiøse af natur og præsten som den oplagte at opsøge, begyndte man nu at anse mennesket for et psykologisk væsen, der i problemer burde opsøge en psykiater eller psykolog. Det er sekularisering. Max Weber forudså en omsiggribende rationalisering af samfundet, som ville skubbe religionen ud på sidelinjen; et samfund, hvor religiøse værdier ikke har nogen betydning. Det anså han for en nærmest uafværgelig proces, og hans teori kaldes for sekulariseringstesen. Karl Marx, der gav inspiration til en række ideologier WWDet er i bund og grund det måske vigtigste træk ved den vestlige civilisation. Hans-Jørgen Schantz, professor i idéhistorie, om sekularisering fra kommunisme til socialdemokratisme, havde et negativt syn på religion og anså den som et falsk udtryk for menneskets længsel efter social tryghed. Han forestillede sig, at religion ville forsvinde i takt med økonomisk velstand. Det ville også have været sekularisering. Flere navne kunne nævnes, men tanken er den samme: at religion ville udspille sin rolle. Spørgsmålet om sekularisering var blevet et andet i det 19. århundrede og frem. Det var i store træk blevet til et enten-eller, man var enten religiøs eller sekulær, og med tiden ville sekulariseringen være den klare vinder. Den teori var stort set uimodsagt i 1960 erne, hvor religionssociologien for alvor vandt indpas på universiteterne, siger Lene Kühle. Men religionen er her som bekendt stadig, og religionssociologerne taler i dag om et både-og i stedet for et enteneller, når de beskæftiger sig med sekularisering. Verdenshistorien gik nemlig andre veje end forudsagt. I 1979 faldt shahens Iran, og landet blev omdannet til muslimsk præstestyre, altså blev verden meget konkret mindre sekulariseret. 10 år senere faldt Berlinmuren og med den i et vist omfang den marxistisk prægede tilværelsesforståelse. Ind flyttede mange steder religion, ikke mindst i de førhen officielt ateistiske stater Rusland og Kina. Og den 11. september 2001 begyndte en såkaldt krig mod terror, som nogle debattører stadig kalder en religionskrig. I dag er der flere danskere, der aldrig går i kirke, skrev nærværende avis så sent som i mandags. Men avisen skrev også, at markant flere i løbet af en uge er i kontakt med kirken end for 15 år siden. Nok forsvinder salmesang og fadervor fra statslige institutioner som folkeskole og fritidshjem, men samtidig er der mere religion i andre institutioner flere studenterpræster på universiteterne og flere imamer og præster i danske fængsler. Stik imod 100 års forudsigelser er religionen fulgt med sekulariseringen. Lene Kühle påpeger: Det, der sker lige nu, er, at sociologer får øje på religionen og skal have den ind i deres teorier. Den har været lidt glemt. På universiteterne har den fyldt mindre, end den burde, siger hun. Den toneangivende amerikanske sociolog Peter L. Berger blev i 1997 citeret for at sige: Jeg tror, at hvad jeg og de fleste andre religionssociologer skrev i 1960 erne om sekularisering, var en fejltagelse. Vores underliggende argument var, at sekularisering og modernitet går hånd i hånd. Med mere modernisering kommer mere sekularisering. Det var ikke en skør teori. Der var nogle beviser for det. Men jeg tror, det er grundlæggende forkert. Det meste af verden i dag er bestemt ikke sekulær. Den er meget religiøs. Inklusive USA. Den eneste undtagelse til dette er Vesteuropa. Et af de mest interessante spørgsmål i religionssociologi i dag er ikke: Hvordan forklarer du fundamentalisme i Iran? Men: Hvorfor er Vesteuropa anderledes?. Hvad betyder Sekularisering? Fordi vores verdensdel har en kristen forhistorie, mener professor Hans-Jørgen Schantz. Det var så at sige Jesus selv, der startede det. Da han sagde giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, lagde Jesus på sin vis selv kimen til den kristne verdens sekularisering, siger idéhistorikeren og uddyber: Der er den helt afgørende forskel på kristendom og jødedom og islam, at kristendom opstod som en minoritetsreligion i Romerriget. Kristendommen skulle fra starten leve med en politisk overmagt, hvorimod de to andre fra starten har været statsbærende. Statsbærende blev kristendommen siden, men det ligger altså i religionens rødder, at tro først og fremmest er et privat anliggende. Og derfor kan sekularisering og religion i netop den kristne verden leve side om side i et venskabeligt forhold, mener Schantz. Den forklaring køber Lene Kühle dog ikke: Det er lidt flot at sige, synes jeg. Der er mange faktorer i det her, og at kristendommen skulle være en specielt vigtig faktor, kan jeg ikke overbevises om. Kristne har indarbejdet sekulariseringen, men der er også kristne, der har bekæmpet den. Man giver et endimensionelt billede af kristendommen, hvis man siger det. Det kan der måske være noget om, mener lektor i teologi Peter Lodberg, som også sidder på Aarhus Universitet, to etager over Lene Kühle. Han tilføjer gerne nogle dimensioner til idéen om, at kristendom er særligt sekulariseringsegnet. I anti-kirkelige kredse har man betragtet sekulariseringen som menneskets frigørelse fra religiøs overtro, mens man i nogle kirkelige kredse har set sekularisering som afkristningen af samfundet, en forfaldshistorie. Men der er også den modsatte historie, udviklingshistorien, siger han. Peter Lodberg påpeger, at den kristne kirke historisk set har støttet forskellige typer af politisk magt, især enevælden, og nu har allieret sig med demokratiet som den mindst ringe styreform. Hvad kirken ikke kan forhindre, velsigner den, skrev den tyske forfatter Kurt Tucholsky i begyndelsen af forrige århundrede, og Peter Lodberg siger lidt det samme: at kirken tilpasser sig sekulariseringen, så man får en teologi, der hjælper kirken til at tilpasse sig en ny samfundssituation. Grundlæggende er sekulariseringen et tveægget sværd: Det er på den ene side en nødvendig frisættelse af det enkelte menneske i forhold til religiøse institutioner og i forhold til etableringen af det moderne samfund og den moderne individualitet, siger han og fortsætter: På den anden side oplever mange, at vi har mistet sansen for det fælles og nogle etiske og religiøse værdier i takt med, at sekulariseringen er skredet frem i den europæiske historie. Peter Lodberg forudser, at sekularisering og religion begge vil fortsætte med at gøre sig gældende i samfundet. Nogle mennesker vil blive mere sekulariserede, andre mere religiøse. Med hensyn til institutionerne skoler, hospitaler og så videre tror Peter Lodberg, at de vil blive stadig mere sekulariserede, fordi vi i Danmark ikke er særlig gode til at gøre klart, hvad religionernes bidrag er til samfundsudviklingen, siger han. Siden Reformationen er religion i Vesten blevet et stadig mere privat anliggende. Og flere religioner er kommet til. Hvor religion, én religion, i et årtusinde har været et fælles samlingspunkt i Vesteuropa og Danmark, forudser Peter Lodberg en anden fællesnævner: Underholdning, sport, forbrug, kulturoplevelser. Det fælles vil i fremtiden blive det sekulære. Begrebet sekularisering kommer af det latinske ord saeculum, som betyder tidsalder eller århundrede. Det oversættes som regel med verdsliggørelse og betegner den udvikling, der fører til, at religionens tilstedeværelse reduceres på stadig flere livsområder som videnskab, samfund, kunst og kultur. Læs mere på k.dk/sekularisering WWIngen er mere end USA forudbestemt til at erkende og beundre den Usynlige Hånd, der leder menneskenes affærer. Forsynets indgriben synes at have udmærket hvert eneste af nationens skridt frem imod uafhængighed. George Washington ( ), amerikansk præsident, i sin tiltrædelsestale Kort nyt Debat om delfiners rettigheder FINLAND Delfiner er så intelligente, at vi bør betragte dem som en form for mennesker i moralske spørgsmål, skriver Videnskab.dk. Det betyder, at de har rettigheder, der ligner menneskers, og skal behandles derefter. Det mener den såkaldte Helsinkigruppe, der på den største videnskabelige konference i verden, American Association for Advancement of Science, netop har promoveret en erklæring til forsvar for delfiners rettigheder. Helsinki-gruppen består af filosoffer og biologer fra hele verden, og gruppens kerneargument er, at delfiner har så højt et niveau af bevidsthed, at de blandt andet kan løse menneskelige problemer og har høj sproglig intelligens. Flere danske forskere er dog skeptiske over for gruppens erklæring. Professor Peter Teglberg Madsen pointerer på Videnskab.dk, at eksempelvis grise også kan løse intellektuelle udfordringer. Vi har 25 millioner svin i de danske stalde skal de så også have særlige rettigheder?, spørger han. Kendt teolog beskyldes for nazifortid TYSKLAND Den evangeliske teolog Otto Michel ( ) blev efter 1945 kendt som en af de vigtigste forskere inden for studiet af jødedommen, men her 20 år efter hans død er det nu kommet frem, at han i perioder var medlem af både nazistpartiet og dets paramilitære fløj, SA, hvilket han fortiede gennem hele sit offentlige liv. Den tyske avis Die Zeit fortæller, at Michel efter 1945 var kendt som brobygger mellem kristne og jøder, og at han knyttede tætte kontakter til rabbinere og jødiske intellektuelle. I sin selvbiografi fra 1989 skriver Otto Michel intet om sin fortid som medlem af de nazistiske organisationer. Østlig filosofi i den danske hær DANMARK Det danske forsvar mener, at den buddhistiskinspirerede mindfulnessstrategi kan hjælpe soldater til at undgå stress i pressede situationer. Derfor har forsvaret nu iværksat flere mindfulness-forløb for undervisere på Officersskolen, så de kan udbrede deres viden til menige soldater. Det skriver Videnskab.dk. De internationale missioner i dag kræver officerens fulde koncentration og en større mental robusthed end før i tiden, siger major Henrik Tams Gildberg. Mindfulness handler om at optræne evnen til nærvær gennem yoga, meditation og åndedrætsøvelser og stammer oprindelig fra buddhismen, hvor den er et vigtigt element i vejen til oplysning. Hvis forløbet bliver en succes, kan soldater i forsvaret altså se frem til blandt andet rensende åndedrætsøvelser og koncentrationsmeditation.

10 10 Mennesker Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Søren Kronholm Dagens navn: paulus Paulus, død cirka 250, var missionsbiskop og ifølge den uhistoriske legende discipel af apostlen Paulus. Han skulle have udvirket mirakler og døde tilsyneladende en naturlig død. 25 danske mænd hedder Paulus. fødselsdag i morgen Direktør, fhv. folketingsmedlem Pernille 30 Blach Hansen, 38. Sognepræst Susanne 40 Kramer Madsen, Sognepræst Annie Løvig Thomassen, Skuespiller Pelle Koppel, Sognepræst Heine Lokjær Hansen, Journalist, forfatter Niels Krause-Kjær, 49. Skuespiller Allan 50 Olsen, MF, finansordfører, skatteordfører, adm. direktør Mike Legarth, Journalist Jes Dorph-Petersen, Teolog, adjunkt, institutleder Sven Rune Havsteen, Professor, sektordirektør, dr.med. Mads Melbye, Forskningschef Uffe Palludan, Adm. direktør Erling Holmbjerg, Forfatter, journalist, oversætter Mich Vraa, 58. Direktør Helga 60 Agnete Møller, Lærer Elisabeth Bjerregaard, Direktør Axel Nørskov Laursen, Direktør Dorrit Sylvest Nielsen, Maler, grafiker og kunstpædagog Birthe Kronkvist, Førstebibliotekar Bodil Koch, Advokat Lars Heilesen, Professor Ole Keller, Blomsterhandler Erik Bering, Sekretariatschef, cand. oecon. Asger Bojesen, Ambassadør, adjungeret professor Jørgen Ørstrøm Møller, Hofmedicus Niels Dyre Skovgaard, Direktør Jørgen Ajslev, 69. Direktør Anne Fabricius-Bjerre, For- 70 mand, fhv. borgmester Vagn Ytte Larsen, Pastor emer. Erik Brøgger, Væver Nana Nissen, Major Bent Rasmussen, Købmand Mogens Jørgensen, Teolog, økonomiinspektør Karlo Kjær, Teolog, tidligere generalsekretær Jørgen Almdal, Forfatter, mag. art. Ester Bock, Oberst Per Krogh, Tidl. forstander Frederik Faurschou Christensen, Sociolog, forfatter Ellen Brun, 79. Læge Kirsten Holm, Fhv. adm. direktør Oluf Mørk, Fotograf Lizzie Hansen, 87. Fhv. borgmester Poul 90 Hansen, Fhv. overlæge, dr.med. Peer Pærregaard, 90. Bassanger med travlt Wagner-år I aften er der premiere på Parsifal på Operaen i København. Det er samtidig bassanger Stephen Millings sidste forestilling, for nu venter det store udland portræt AF eva hvidt Stephen Milling er en bassanger, der er kommet usædvanlig godt fra start. Over hans kælderdybe stemmepragt stråler der et væld af smukke nuancer. Milling kan favne de store, tænksomme partier og med lethed høres, når det store orkester i orkestergraven spiller for fuld udblæsning. I aften er han sammen med operaens sangere, musikere og scenefolk på scenen på nyopsætningen af Wagners Parsifal på Operaen i København. Det er i sig selv en stor præstation, og Stephen Milling skal optræde i sit glansparti som gralsridderen Gurnemanz. Denne rolle har Stephen Milling allerede sunget gange i mange forskellige udgaver og opsætninger verden over. Den første Parsifal-forestilling, han deltog i, var Harry Kupfers berømte opsætning på Gamle Scene på Det Kongelige Teaters, som han mindes med stor glæde. Den mest ekstreme og brutale udgave, Stephen Milling nævner, er Calixto Bieitos opsætning i Stuttgart. Den kan man endnu se klip fra på youtube.com. Keith Warners iscenesættelse i aften har Stephen Milling store forventninger til: Parsifal-fortællingen foregår jo i en ældgammel gralsridderverden, hvor man skal forsage al kødelig sanselighed. I Keith Warners version handler det mere om, hvorvidt kærlighed, religion og kødelig lyst kan hænge sammen i tilværelsen. Den er en meget mere erotisk, seksuel tolkning af operaen. Opførelsen af Parsifal bliver dog den sidste forestilling, inden Stephen Milling stopper på Det Kongelige Teater, hvor han har været ansat i solistensemblet siden Fremover vil man kun kunne høre ham som gæstesanger i Danmark, for der er så mange engagementer i udlandet, at han i princippet kunne rejse rundt hele året. Når han endelig er hjemme i Danmark, vil han hellere holde fri med sin kone og tre sønner i Nordsjælland. Valget er også et resultat af, at den 46-årige Stephen 0 Stephen Milling kan favne de store, tænksomme partier og med lethed høres, når det store orkester i orkestergraven spiller for fuld udblæsning. Her ses han i en scene fra Parsifal i selskab med Randi Stene. Foto: Miklos Szabo. Milling nu hører til blandt verdens bedste bassangere, og at han nu i endnu højere grad vil kunne folde sig ud som Wagner-sanger. Når 200-året for både Giuseppe Verdis og Richard Wagners fødsel skal fejres i 2013, vil det i Stephen Millings tilfælde udelukkende være et Wagner-år. I 2013 skal han nemlig først til Wien og lave ny opsætning af Tristan og Isolde og samtidig synge Daland i Den flyvende Hollænder. Så skal han til Salzburg og lave Parsifal, derefter til Orange og lave Den flyvende hollænder igen. Han skal medvirke i hele Nibelungens ring med dirigenten Zubin Metha i Firenze og samme produktion i Valencia. Til Stephen Millings fejring af Wagner-året hører også et meget interessant projekt, som Kasper Holten skal være instruktør på: en direkte filmtransmission af Den flyvende hollænder fra Sandvik i Norge, hvor Wagner i sin tid fik idéen til sin opera på en sejltur på flugt fra Riga til London. Første akt skal således opføres ud for den enorme klippe i Sandvik ved Arendal, hvor skibet måtte ligge i læ for stormen, og hvor skibsdrengene råbte på tove og sejl, så det gav ekko. Sangerne skal have mikroportere på, og der er gravet ledninger ned ud til stedet for at undgå forsinkelse af lyden fra orkestret, der er inde på land. I scenen med systuen skal det syngende kvindekor være fordelt rundt i bygdens små huse. Denne forestilling skal udkomme som film og transmitteres direkte ud til flere tusinde biografer. Stephen Milling synes, det er ærgerligt og meget bekymrende, at Keith Warner har sagt op som chef for Operaen i København. Ligeledes at den unge dirigent Jakob Hrusa også har sagt fra som chefdirigent. De kunne have tilføjet Operaen så megen inspiration og erfaring. Under de nuværende forhold bliver det meget svært at finde nogen af samme kaliber, der vil påtage sig disse store opgaver, mener han. udiens Fortsat fra i går. Følgende takkede for fortjenstmedaljen i sølv: børnehaveklasseleder på Humlebæk Skole Yvonne Merete Sonne Arner, Fredensborg, leder af Ishøj Skoles SFO Jette Hansen, Ishøj, fuldmægtig i Skanderborg Kommune Karin Bachstein, Galten, hjælpemiddelrådgiver i Allerød Kommune Brian Steen Pedersen, Frederikssund, ekspeditionssekretær på Institut For Idræt Jytte Berger, Allerød, løn- og personalekonsulent i Lejre Kommune Anni Birgit Henningsen, Roskilde, specialist i Kerteminde Kommune Anette Jensen, Langeskov, kvalitetskoordinator på Regionshospitalet Viborg Elin Kudahl, Skive, fuldmægtig i Rudersdal Kommune Birgit Irene Voss Nikolajsen, København N, bioanalytiker på Regionshospitalet Ringkøbing Eva Stadil Dalby, Ringkøbing, socialpædagog i Gladsaxe Kommune Jane Annita Bjerregård, Stenløse, bioanalytiker på Regionshospitalet Viborg Inga Nørgaard Bertel, Skive, overlærer på Brorsonskolen Bente Holm, Varde, overkartograf i Miljøministeriet Anne Lis Eyrich, Ballerup, overlærer på Kalbyrisskolen i Næstved Anne- Lise Hopff, Fuglebjerg, omsorgsassistent på Nøddevej 1 Iris Skovhus Marcussen, Løgumkloster, overkartograf i Miljøministeriet Birte Jakobsen, Ballerup, overlærer på Kalbyrisskolen, Næstved, Lise Lygum, Næstved, serviceassistent på Aarhus Universitetshospital Anne Grethe Jensen, Tranbjerg, social- og sundhedshjælper i De gamles Hjem, Glamsbjerg Tove Rasmussen, Haarby, sygehjælper på Munkebo Anni Merethe Hansen, Næstved, serviceassistent på Regionshospitalet Viborg Susanne Holm Jensen, Viborg, overassistent i Aarhus Kommune Kirstine Sandegaard Skyt, Højbjerg, sygehjælper på Regionshospital Herning Inger Marie Lyk Madsen, Herning, social- og sundhedsmedhjælper på Ansgarshjemmet Jytte Haaning Poulsen, Nykøbing M, social- og sundhedsassistent på Hillerød Hospital Kirsten Kruse Rejkjær, Hillerød, dagplejer i Jammerbugt Kommune Jonna Mikkelsen, Pandrup, portør på Sygehus Syd Palle Boye Christiansen, Slagelse, dagplejer i Sorø Kommune Vibeke Holmegaard Skaarup, Dianalund, portør på Sygehus Himmerland Folmer Pedersen Farsø, specialkonsulent ved Skat Nordjylland Benny Brian Dahl, Randers SV. Oberstløjtnant, hæren Peter Nielsen, Holstebro, takkede for udnævnelse. S e n d nyt om nav n e t i l av i s e n Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af: 3 Runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllupper mv), mindeord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser, legater, medaljer og andre hædersbevisninger meget gerne med fotografi. Send materialet til eller pr. post til Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at alt bringes. I n d l everi n g s f r i st for dødsan n o n c e r Der modtages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon, 3 telefax og dagligt mandag til fredag Indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun finde sted telefonisk kl Telefon: Fax: Mail: Lø s n i n g på dag e n s mi n i-kry d s o r d Vandret: Grupper. Livlige. Ocean. Bolsjer. Et. Kepi. TT. Is. Raidede. O. Mene. Top. Ømt. Trup. II. Eklipse. Respekt. Lodret: Globetrotter. Ricotta. Orke. Uvel. Impuls. Plaskede. Pip. Pinje. Enø. Pe. Eg. Epidemisk. Reprise. Tiet. Løsning på dagens sudoku Verden set gennem en linse Dokumentaristen og filminstruktøren Eva Mulvad fylder i dag 40 år portræt Af Søren Kronholm De danske retssale er normalt lukket land, når det gælder kameraer. Men Eva Mulvad har som den første filminstruktør herhjemme fået lov til at filme det meste af forløbet under en retssag. Det var i dokumentaren Med døden til følge, at Eva Mulvad med kamera fik lov til at filme i retslokalet under sagen mod Ronny Rasmussen, som stod tiltalt for at have dræbt en kammerat med et samuraisværd. Med filmen forsøgte Mulvad blandt andet at give offentligheden et nuanceret billede af, hvad der foregår under en retssag. Filmen blev blandt andet nævnt i begrundelsen for, at hun i 2011 blev hædret med Roos Prisen på kroner. Filmen dannede desuden grundlag for et debatarrangement i Københavns Byret om, hvorvidt retterne i højere grad bør lukke dørene op for tv-kameraer i fremtiden. Det er karakteristisk for Mindeord Ved biskop Hans L. Martensens død skriver universitetslektor emer. Peder Nørgaard-Højen følgende mindeord: Hans L. Martensen, den danske katolske kirkes biskop gennem tre årtier ( ), er afgået ved døden i en alder af 84 år. Han vil blive husket som den, der på flere måder gjorde katolicismen synlig i vort land, og som ved kritiske lejligheder modigt og klart personificerede katolske synspunkter og holdninger. Hans myndige og modige tale gav genlyd og indbragte ham respekt langt ud over katolske kredse. Som født katolik og og umiddelbart efter gymnasiet medlem af jesuiterordenen hvilede han selvfølgeligt og uproblematisk i sin katolske tro. Hans relation til lutherdommen og folkekirken var i sagens natur i udgangspunktet kritisk og kontroversiel. Når han alligevel både internationalt og herhjemme i 0 Filminstruktør Eva Mulvad var den første, der fik lov til at filme i en dansk retssal under proceduren. Foto: Scanpix. Mulvad, at hun altid formår at komme meget tæt på sine hovedpersoner. Det er også nødvendigt, når man vil lave dokumentarfilm, der skal kunne fange publikum, men samtidig har hun den særlige tilgang til sine karakterer, der praksis blev foregangsmand for en historisk åbning mellem lutherdom og katolicisme, skyldtes det først og fremmest hans dybe rodfæstethed i det åndelige nybrud på Andet Vatikanerkoncil ( ), der forandrede romerkirkens forhold til den moderne verden. Fra sin ungdom og de tidlige manddomsår styrede han mere mod en videnskabelig end mod en kirkelig karriere, men han evnede, da livet formede sig anderledes, at forene kirkelederskab med en teologisk forskning, som Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 1993 påskønnede ved at tildele ham den teologiske doktorgrad honoris causa. Kirkelig aktivitet var for ham utænkelig uden teologisk refleksion, så lidt som denne ville give mening uden for dens kirkelige sammenhæng. Som ung gav Martensen sig i kast med et omfattende studium af Martin Luther, som han læste med lidenskab og undertiden smerteligt personligt engagement. Hans beskæftigelse med Luthers teologi var usædvanlig og var i katolsk sammenhæng karakteristisk for hans åbenhed og ireniske sindelag. Han var godt på vej med en disputats om Luther, da pave Paul VI 1965 udnævnte ham til biskop over Københavns katolske stift. Som den økumeniske teolog, han havde udviklet sig til, valgte han tilmed overraskende som motto for sin bispegerning et citat af Luther: crux probat omnia (korset prøver alt, er altings prøve). Martensen hørte til den generation af katolske teologer, for hvem de traditionelle skillelinjer mellem de kristne konfessioner ikke længere var så selvfølgelige, som de historisk og i den kontroversteologiske polemiks perspektiv ofte var blevet fremstillet. I sin teologiske skribentvirksomhed viste han sig som en dialogens og forsoningens skikkelse dog aldrig sådan, at han gik på kompromis med det, han anså for at være gør, at man som beskuer ikke sidder med en fornemmelse af, at hun er en kyniker, der blot promoverer eget talent. Eva Mulvad er uddannet fra Den Danske Filmskole i På sit cv har Mulvad også filmene Enemies of Happiness om en ung kvinde, som kæmper for frihed og demokrati i Afghanistan, og Millionæren, der mistede alt om en ældre dansk kvinde og hendes datter, som lever i Portugal. Tidligere havde de penge nok, men må nu klare sig for ganske lidt. Eva Mulvad har også modtaget internationale priser for sine dokumentarfilm. I 2006 blev hun hædret med en sølvulv ved den internationale dokumentarfilmfestival i Amsterdam. Samme år modtog hun World Cinema Jury Award Prize på Sundance Filmfestivalen i USA. Begge priser modtog hun for Enemies of Happiness. I 2010 deltog Mulvad igen ved festivalen i Amsterdam, dog uden at vinde, og i 2011 vandt hun prisen for bedste lange dokumentar på festivalen i Karlovy Vary i Tjekkiet. Eva Mulvad bor på Vesterbro i København. Efter endt barselsorlov fra kameraet er hun nu i gang igen. Hun er medejer af et produktionsselskab, og et af de næste projekter kommer til at handle om kvindelig sexturisme i Afrika. sandheden. Han blev derfor centralt placeret i den officielle økumeniske samtale og var siden 1970 medlem af Det pavelige Råd for kristen Enhed, der fastlægger de overordnede principper for Roms deltagelse i den økumeniske bevægelse. Ligeledes var han fra begyndelsen i 1967 medlem af den internationale lutherskkatolske dialogkommission, og han var i mange år dens katolske formand. Man kunne være enig i hans standpunkt eller ej, men til stillingtagen udfordrede det altid. Ved biskop Martensens død er en begavet, konstruktiv og irenisk stemme forstummet. I den moderne katolske kirkes historie i Danmark var han i en brydnings- og opbrudstid en af de store skikkelser, og internationalt satte han sig væsentlige spor som den dialogens mester, han var. Den arv, han efterlader til eftertiden, er først og sidst sorgen og smerten over kirkens sønderbrudte enhed og passionen for dens genoprettelse. rundt i dag 90 Gymnastikleder Nina Velin begyndte som konkurrencesvømmer og blev uddannet som gymnastik-, svømme- og danselærer. Efterfølgende underviste hun i gymnastik i Købmandsskolens Gymnastikforening. Sideløbende drev hun en privat svømmeskole i Frederiksberg Svømmehal. Fra 1966 og indtil for få år siden underviste hun raske og syge pensionister, og hun har været med til udvikle pensionistgymnastikken i Danmark. Hun blev i 1943 gift med Erik Velin, der var gymnast og virkede inden for Københavnskredsen. I 1950 blev hun valgt ind, også i Dansk Gymnastik-Forbunds Københavnskreds kvindeudvalg. Denne post medførte i 1958 indvalg i kvindeudvalget, som hun var formand for. Hun var en af hovedkræfterne bag afholdelsen af den første konkurrence inden for gymnastik for kvinder i Også rytmisk holdgymnastik for kvinder var en disciplin, hun var med til at udvikle og introducere i Danmark, og som hun var formand for frem til Nina Velin har beklædt en række tillidsposter, herunder i DG-F s hovedbestyrelse, i DIF s bestyrelse og i Danmarks Olympiske Komité. Nina Velin blev i 1992 æresmedlem af Dansk Gymnastik- Forbund og har modtaget en lang række æresbevisninger. Hun holder stadig foredrag og underviser. Boligejernes beskytter Allan Malskær 60 har i snart 20 år værnet om parcelhusejernes ve og vel. Han er med ihærdighed altid aktuelle navne Mary protektor for soldatermission I december 2009 besøgte kronprinsesse Mary de danske soldater i Afghanistan. Nu har Kronprinsessen givet tilsagn om at være protektor for KFUM s Soldatermission. Tirsdag den 10. april aflægger kronprinsesse Mary besøg på KFUM s Soldatermissions landskontor og KFUM s Soldaterhjem i Fredericia. Her vil hun blandt andet møde klar med skældud til politikere i både Folketinget og kommunerne, hvis boligejerne risikerer at komme til at stå med en ny regning af den ene eller anden årsag. Næste år kan han fejre 20 år som formand for foreningen, som han i høj grad er med til et tegne udadtil med hyppige optrædener i medierne og indadtil som redaktør og lederskribent for medlemsbladet Mit Hus. Allan Malskær er desuden knyttet til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været folketingskandidat, kredsformand og i sine helt unge dage landsleder for Konservativ Skoleungdom. Allan Malskær blev cand. polit. i 1979, og siden arbejdede han i Danmarks Automobilforhandler Forening og var direktør i Dansk Annoncørforening samt selvstændig med et konsulentfirma, inden parcelhusejerne fik glæde af hans aktive virke. 40 Sangerinden Pernille Rosendahl er for tiden bedst kendt som mentor og dommer i DR s fredagsshow X Factor. Ved siden af showet arbejder hun på teaterkoncerten Hey Jude og er mor til Tristan på fem år. Til sommer turnerer hun med sit band, The Storm. Pernille Rosendahl har været korsanger for blandt andre Savage Rose og Zapp Zapp. Hun var forsanger i bandet Swan Lee er og er nu forsanger i rockbandet The Storm, som hun dannede i 2007 med sin mand. nuværende og tidligere udsendte soldater. KFUM s Soldaterhjem i Fredericia er vel besøgt af begge disse grupper. Guldbryllup på Østerbro i København Lørdag den 24. marts kan præsteparret Inger og Jacob Ahlmann Jensen, Østerbro i København, fejre guldbryllup. Dagen holdes stilfærdigt i hjemmet. Parret har fem børn og seks børnebørn. En af døtrene er bosat på Færøerne.

11 Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 enne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen WWVi må ikke give efter over for diskrimination eller hævn. Jeg har bragt den jødiske og den muslimske befolkningsgruppe sammen for at vise, at terrorisme ikke vil være i stand til ødelægge vores samfunds følelse af fællesskab. Nicolas Sarkozy, frankrigs præsident, på international pressekonference efter skyderierne i Toulouse F OTO: L I O N E L B O N AV E N TU R E/A F P/S CA N P I X International debat 11 et autoritære demokratis tid er over os iddelklasserne i de autoritære lande vil måske nok presse deres ledere i retning af større demokrati, sådan som det nu sker i Rusland men Vestens demokratier vil formentlig på deres side blive mere autoritære, skriver Sergei Karaganov globalt set Af Sergei Karaganov WWParadoksalt nok tilbyder nutidens globale forandringer og udfordringer potentialet for såvel fredelig sameksistens som for voldelig konflikt. VERDEN RYSTES for tiden i sin grundvold af så mange forandringer, at man knap kan holde tal på dem: Den igangværende økonomiske krise fremskynder nedbrydningen af internationalt lederskab og overnationale institutioner, og begge dele sker samtidig med et massivt økonomisk og politisk magtskifte til Asien. Ikke engang et kvart århundrede efter at Francis Fukuyama erklærede historien for afsluttet, synes vi at være nået til begyndelsen på en ny æra med sociale og geopolitiske omvæltninger. Den arabiske verden er blevet løbet dramatisk over ende af et revolutionært forår, som dog er i færd med hastigt at gå over i kolde vintervinde. De fleste af de nye styrer i den del af verden kombinerer faktisk tidligere tiders autoritære principper med islamisme og skaber yderligere stagnation, forbitrelse og ustabilitet i deres samfund. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid med de sociale (og antisociale) græsrodsbaserede demonstrationer, som knopskyder i velhavende vestlige samfund. Disse protester er der to hovedårsager til. For det første har den sociale ulighed fået lov at vokse uhildet i Vesten i det seneste kvarte århundrede til dels fordi Sovjetunionen er ophørt med at eksistere og med den også truslen fra den ekspansionistiske kommunisme. Revolutionens spøgelse havde tvunget de vestlige eliter til at anvende statsmagten til at omfordele velstanden og nære fremvæksten af loyale middelklasser. Men da kommunismen brød sammen i sin eurasiske højborg, troede de rige i Vesten, at de ikke længere havde noget at frygte. De gav sig derfor til at presse på for at få velfærdsstaten rullet tilbage, hvilket fik uligheden til at øges hastigt. Og det var til at leve med, så længe hele den kage, der var til deling, blev stadig større men det gjorde den verdensomspændende økonomiske krise en ende på i En anden årsag er, at flere hundrede millioner job i løbet af de seneste 15 år er flyttet til Asien, som byder på billig og ofte vældigt veluddannet arbejdskraft. Vesten har været så euforisk over sin sejr over kommunismen og den tilsyneladende ustoppelige økonomiske vækst, at man har undladt at gennemføre de nødvendige strukturreformer (med Tyskland og Sverige som sjældne undtagelser). I stedet har Vestens velstand været baseret på gæld i stadigt større omfang. Men den økonomiske krise har gjort det umuligt at fortsætte det gode liv for lånte penge. Amerikanere og europæere begynder at forstå, at hverken de eller deres børn kan gå ud fra, at de vil blive mere velhavende med tiden. Landenes regeringer står nu med den svære opgave at skulle gennemføre reformer, som vil ramme flertallet af vælgere hårdest. På samme tid vil det mindretal, der har vundet ved de forgangne to årtier, næppe opgive sine fordele uden kamp. Det kan ikke undgå at svække tiltrækningskraften ved vestligt demokrati i lande som Rusland, hvor de, der organiserer de omfattende demonstrationer tilhører den økonomiske elite, til forskel fra hvad der er tilfældet i Vesten og i vid udstrækning i den arabiske verden. Deres bevægelse handler om politiske reformer, når de kræver mere frihed og en regering, der skal stå til ansvar for sine handlinger. Bevægelsen gør sig ikke i social protest i alt fald ikke endnu. For ikke ret mange år tilbage var det på mode at bekymre sig om den udfordring, som en autoritær udgave af kapitalismen (som set i eksempelvis Kina, Singapore, Malaysia og Rusland) udgjorde for Vestens demokratiske kapitalisme. I dag er problemet ikke længere alene økonomisk. Vestens kapitalismemodel om et samfund baseret på næsten universel velstand og liberalt demokrati fremstår stadig mere ineffektivt i sammenligning med konkurrenten. Middelklasserne i de autoritære lande vil måske nok presse deres ledere i retning af større demokrati, sådan som det nu sker i Rusland men Vestens demokratier vil formentlig på deres side blive mere autoritære. Faktisk var fordums ledere som Charles De Gaulle, Winston Churchill og Dwight D. T E G N I N G: ba r r i e m ag u i r e/proj e c t syn d i cat e Eisenhower relativt autoritære anskuet med nutidens standarder. Vesten vil blive nødt til at vende tilbage til samme stil eller risikere at tabe globalt, når ekstremisterne på både højre- og venstrefløj konsoliderer deres positioner, og middelklasserne begynder at gå i opløsning. Vi er nødt til at finde måder at forhindre den politiske polarisering på, som i sin tid nærede fremvæksten af totalitære systemer (kommunistiske såvel som nazizstiske) i det 20. århundrede. Heldigvis er dette faktisk muligt. Kommunismen og fascismen blev affødt af og slog rod i samfund, som var demoraliseret af krig. Det er derfor, at alle skridt nu skal tages for at hindre udbrud af krig. Dette er af særlig betydning nu, da lugten af krig hænger over Iran. Israel, som mødes af en bølge af fjendtlighed hos sine nabolande i kølvandet på deres demokratiske opstande, er ikke det eneste land med en inter-esse i sagen. Mange mennesker i højtudviklede lande og endog nogle folk i Rusland synes stadig mere åbne over for en krig mod Iran til trods for (eller måske netop i kraft af) behovet for at håndtere den igangværende økonomiske krise og det fejlslagne internationale lederskab. Samtidig vanker der enorme muligheder i tider med omfattende forandringer. Milliarder af mennesker i Asien har løftet sig selv ud af fattigdom. Nye markeder og sfærer til anvendelse af folks intellekt, uddannelse og talent dukker konstant op. Verdens magtcentre begynder at opveje hinanden og underminere de hegemoniske ambitioner. Det indvarsler en kreativ ustabilitet baseret på sand multipolaritet, hvor folk opnår større frihed til at definere deres egen skæbne på verdensscenen. Paradoksalt nok tilbyder nutidens globale forandringer og udfordringer potentialet for såvel fredelig sameksistens som for voldelig konflikt. Hvad enten dette er en god ting eller ej, er det op til os og kun os at afgøre, hvilken fremtid der bliver en realitet. Sergei Karaganov er rektor på School of World Economics and International Affairs på Ruslands National Research University Higher School of Economics. Project Syndicate Oversat af Sara Høyrup Storfavorit som ny ærkebiskop deler vandene. John Sentamu er den naturlige arvtager, men ikke alle i den anglikanske kirke mener, at han vil være den rette BJARNE NØRUM SKRIVER FRA STORBRITANNIEN SOM SÅ MEGET ANDET i det britiske samfund er spørgsmålet om, hvem der skal være ny ærkebiskop af Canterbury, en sag for bookmakerne. Selv den kommende leder af statskirken er en sag, der kan indgås et væddemål om. Bookmakerne er enige om, at den nuværende nummer to i kirkens hierarki, ærkebiskop John Sentamu af York, er favoritten. Men samtidig taler de britiske medier om en kampagne, som bruger initialerne for hans titel ABY til at tale om 0 Den anglikanske kirkes næste leder? Bookmakerne er enige om, at den nuværende nummer to i kirkens hierarki, ærkebiskop John Sentamu af York, er favorit. Foto: Leon Neal/AFP/Scanpix. Anyone but York (Alle andre end York). John Sentamu har mange talenter, men jeg tror ikke, han er, hvor kirken står i dag, hverken nationalt eller internationalt, lyder en typisk anonym kommentar til avisen Daily Mail. DE, DER ER VILLIGE TIL at lægge navn til deres tvivl om John Sentamu, referer i stedet til, at den ugandisk fødte ærkebiskop fylder 63 år til sommer og således er ældre end Rowan Williams, samt at pensionsalderen i den anglikanske Church of England er 70 år. Jeg er ikke bekendt med en Stop Sentamu -kampagne. Men jeg mener, at vi har brug for en yngre og åben evangelisk person, som kan arbejde på tværs af skellene i kirken, sådan en som biskoppen af Bradford, Nick Baines, forklarer pastor Giles Goddard til avisen The Times. Han er formand for foreningen Inclusive Church, som arbejder for, at der skal være plads til alle i kirken og ikke mindst homoseksuelle. Et spørgsmål, hvor John Sentamu står hårdt på sin modstand mod homoseksuelle som biskopper og ægteskaber mellem to af samme køn. BISKOP NICK BAINES går under tilnavnet den bloggende biskop for sin aktive brug af de nye sociale medier, og han er ifølge bookmakerne nummer tre blandt favoritterne hvor biskoppen af London, Richard Chartres, er nummer to. Men selv blandt liberale fløje, er der en vis sympati for den måde, John Sentamu har formået at gøre kirken mere jordnær og dagligdags på. Tanken om, at en traditionalist som Dr. Sentamu bliver leder af Church of England, kan være alarmerede for mange af os. Men hvis kirken på den anden side vil sætte sig selv tilbage i centrum af nationens liv, så skal det være gennem passion, følelser og den traditionelle tro og ikke gennem dets moralske relevans, lyder et overraskende forsvar for John Sentamu fra kommentatoren Terence Blacker i avisen The Independent. Det er et udvalg i Church of England, som skal komme med en indstilling til, hvem der skal være ny ærkebiskop. Men personen skal i sidste ende godkendes af premierminister David Cameron. Men blandt konservative medlemmer af Parlamentet er der allerede røster om, at David Cameron skal udnævne en mere traditionel og konservativ kandidat. Jeg mener, vi har brug for en, som er klar til at kæmpe for de kristne værdier, som det store flertal af kristne identificerer sig med, og det gjorde Rowan Williams ikke, siger parlamentsmedlemmet Nadine Dorries til avisen The Observer. For det modsatte synspunkt taler den fremtrædende anglikanske kommentator Giles Fraser. Han sætter ikke navn på, men vil have en ærkebiskop, der kan forene de forskellige fløje i kirken og ikke blot repræsentere en fløj. Men han vil også have en ærkebiskop, der vil fokusere på kirken selv. Hans mest presserende opgave vil være at komme med klar tale, som bunder i den kristne tradition på en måde, så det vil blive hørt hos dem, der ikke længere finder, at en religiøs tro har noget at tilbyde, argumenterer Giles Fraser i The Guardian. kiosken Øst og Vest frygter den grå tsunami. Verden bliver stadig mere gammel og grå. Hvad betyder det? Det diskuteres i både USA, Europa og Asien Sidsel Nyholm skriver fra USA TV-BILLEDER fra det arabiske forår viser enorme forsamlinger af tændte unge mænd og indimellem kvinder. For seerne ser det ud, som om Mellemøsten og Nordafrika vrimler med stærke, energiske unge kroppe. Men billedet bedrager. I løbet af de seneste tre årtier har den arabiske verden ifølge amerikanske forskere ubemærket gennemgået en demografisk forvandling. Arabiske forældre får nu langt færre børn end førhen. Iran har eksempelvis i dag en fertilitetsrate svarende til USA s mest babyfattige regioner, og kvinder i Oman føder gennemsnitligt 5,6 færre børn i dag end for 30 år siden. Dermed er de lavere fødselsrater og aldrende befolkninger, som længe har gjort sig gældende i USA, Vesteuropa, Australien og mange sydamerikanske og asiatiske lande, for alvor et globalt problem og fører til global debat. Fordi unge mennesker skaber vækst, og ældre mennesker er kostbare. HVIS DET 20. ÅRHUNDREDE var befolkningseksplosionens århundrede, så ligner det 21. århundrede befolkningssammenbruddets århundrede, skriver eksempelvis klummeskribenten David Brooks i den amerikanske avis The New York Times. Igennem årtier tog folk virkelyst og økonomisk vækst for givet og så befolkningsvækst som et problem. Nu er vi gået i det anden ekstrem, og det er tydeligt, at unge mennesker er den knappe ressource, konstaterer han. Og denne svækkede virkelyst og lavere økonomiske vækst har konsekvenser, som alle generationer er nødt til at se i øjnene, påpeger debattøren Rachael Larimore i onlinemagasinet Slate. Som samfund har vi et valg. Vi kan nedsætte vores forventninger til, hvad rettighedssamfundet bør sørge for i vores alderdom. Eller ikke. Men hvis vi ikke begrænser vores krav, hvis vi vil have tilstrækkeligt med penge til at leve for og gratis lægehjælp og medicin, så er vi nødt til at se på, hvordan vi kan opnå det uden at gå fallit, skriver hun. DEBATTEN UDSPILLER SIG også i asiatiske lande såsom Kina, Sydkorea og i særdeleshed det stadig mere børnefattige Japan, hvor debattører advarer om alvorlige sociale følgevirkninger af et samfund, hvor mange voksne går gennem livet uden at blive forældre. En voksende andel af befolkningen, både gift og aldrig gift, uden børn har ingen vedvarende interesse i samfundet, hvilket har hidtil ukendte konsekvenser for dets selvbillede og målbevidsthed, konstaterer befolkningsekspert Florian Coulmas fra forskningscentret German Insitute for Japanese Studies i Tokyo. Også i Europa går debatten om, hvad der kan gøres ved den såkaldte grå tsunami en situation, hvor store dele af befolkningen er over 60 år, mens små andele er under 30 år. Lande som Frankrig, Tyskland og Italien tilbyder i dag forældre tilskud til gengæld for at sætte børn i verden. Den franske regering forsøger uden omsvøb at opfordre borgerne til at føde flere små franskmænd, og i Tyskland, hvor fertilitetsraten er omkring 1,3 for hver kvinde, har forældrepar siden 2007 modtaget Elterngeld (forældrepenge) som tilskyndelse til flere fødsler. Samme strategi ses også i mindre udviklede lande som for eksempel Mongoliet, hvor regeringen belønner mødre til store børneflokke med kontante pengesummer. MEN STRATEGIEN lykkes ikke altid. I en artikel med overskriften Hvorfor vil tyskerne ikke have flere babyer? konstaterer den tyske avis Der Spiegel, at Elterngeld har kostet den tyske stat 15 milliarder euro (cirka 112 milliarder kroner), WWIgennem årtier tog folk virkelyst og økonomisk vækst for givet og så befolkningsvækst som et problem. Nu er vi gået i det andet ekstrem, og det er tydeligt, at unge mennesker er den knappe ressource. David Brooks, kommentator uden at fertilitetsraten er steget. Uanset hvor mange penge staten smider efter problemet, vil det ikke forsvinde, lyder det i Der Spiegel. Blandt de væsentligste årsager er ifølge avisen en indgroet arbejdspladskultur, der uanset ligestillingslove forfordeler gravide kvinder og mødre. Den analyse bekræftes af den 34-årige familieminister Kristina Schröder, der understreger, at debatten om kvinder og børn stadig er anspændt i Tyskland. Uanset hvad de gør, så gør de det forkert. Når en kvinde fokuserer fuldstændig på sine børn, så er hun et billede på den perfekte husmor. Hvis hun vil fortsætte med at arbejde på fuld tid, så er hun egoistisk, konstaterer hun. I Danmark var fertiliteten i 2011 blot 1,76 børn pr. kvinde. Det er det laveste tal siden 2002 og står i modsætning til en analyse fra OECD i maj i fjor, der viste, at danske kvinder i gennemsnit har 32 procent flere børn i dag end i 1984, hvilket gør Danmark til det land i verden, hvor fødselsraten er steget mest.

12 Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen dgivet af A/S Kristeligt Dagblad rundlagt 1896 nsvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager edredaktør: Michael Ehrenreich ryk: Dagbladet i Ringsted WWNår Folketingets flertal ikke tør sige folket sandheden, svækkes demokratiets legitimitet. Og når man skamløst bruger løgnen til at lokke folket, svækkes det yderligere. Det er et farligt spil. Søren Pind (V), folketingsmedlem og tidligere minister, i kronik, i morgenavisen Jyllands-Posten 2 Debat leder Kristendom for lærere Trist, at vigtigt fællesfag er i fare Læreruddannelsen er atter til debat. En såkaldt følgegruppe under tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) har fulgt en lærerårgang og afleveret en evaluering til den nuværende minister på området, Morten Østergaard (R). Idéen er glimrende. Læreruddannelsen undergik sidst en revision i 2006, og det er oplagt at evaluere den første årgang under den nye lov. I hvilket omfang man så skal handle efter evalueringen, er mere tvivlsomt. Sund fornuft vil tilsige, at man lader der gå noget mere tid, således at man får flere årgange end blot den første med i evalueringen. Samt opnår indsigt i, hvordan den nye læreruddannelses ændrede indhold påvirker undervisningen i skolerne. Med andre ord: Man bør fare med lempe og ikke panisk ændre kurs på så vigtigt et område som læreruddannelsen kort tid efter en omfattende revision. Endnu større grund til at anbefale en varsom kurs er følgegruppens anbefaling af at nedlægge fællesfaget kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab (KLM). Som beskrevet i dagens avis mener følgegruppen, at det pædagogiske område skal opprioriteres. At det skal ske på bekostning af et afgørende fag som KLM, er helt uforståeligt. Der er ingen uenighed om, at pædagogikken skal styrkes. Men der er heldigvis uenighed om prisen for denne styrkelse. Således taler John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, i dagens avis om en massakre på området. Bag det voldsomme billedsprog gemmer sig det helt konkrete faktum, at fremtidens lærere, hvis det står til følgegruppen, kan gennemgå uddannelsen uden at møde ét ord om kristendom, medmindre man aktivt vælger det som linjefag. Fællesfaget KLM er i forvejen bredt favnende og som sådan ingenlunde reserveret til kristendom, hvilket det sagtens kunne være. Skolens udvikling i Danmark har historisk hængt tæt sammen med kirkens, og det vil kun gavne lærerne, hvis de modtog obligatorisk undervisning i kristendom på deres uddannelse. Når det nu ikke kan lade sig gøre, er KLM den næstbedste løsning. Derfor er det forstemmende at se, at der nu også skal rokkes ved dette fag, der tager religion alvorligt som et afgørende element i landets kultur og i skolens udvikling i Danmark. Følgegruppens forslag ligger nu hos uddannelsesministeren. Man kan kun anbefale, at han farer med lempe og lader der gå mere tid, inden loven revideres. Og at han blankt afviser at slette den sidste rest af obligatorisk kristendom på lærernes skema. mbh fra debatten på kristendom.dk Kirkens møde med den postreligiøse spiritualitet må begynde relationelt som den enkelte kristnes møde med det andet menneske i en udveksling af erfaringer. Samtidig må kirkens spirituelle praksis åbnes, så den giver mulighed for, at den enkelte gør sig sine erfaringer med en kristen spiritualitet. Her kan kirkens helbredende tjeneste komme til at spille en rolle. Ole Skjerbæk MAdsen, præst Såda n skriver du t i l av i s e n Kronikker: højst 7500 anslag. 3 Kommentarer: højst 3500 anslag. Læserbreve: højst 900 anslag. Alle indlæg forsynes med navn, adresse og stilling. Medsend gerne portrætfoto. Indlæg, der sendes til Kristeligt Dagblad, må ikke sendes til andre aviser. 3 Henvises der til artikel eller indlæg fra Kristeligt Dagblad, skal datoen oplyses. Kronik- og debatredaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i indlæg. Alt stof, der bringes i avisen, arkiveres i elektroniske arkiver, herunder Infomedia. Kommentarer og læserbreve til: Kronikker til: Manuskripter kan også sendes til:3 Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Islamdebat lever i bedste velgående. Bare ikke i medierne Af Lars Hedegaard EN VELSIG- NET GLÆDE har sænket sig over dagbladet Politiken. Søndag den 3. marts kunne organet triumferende meddele, at den vådeste drøm, der nogen sinde er blevet drømt i chefredaktørens hjørnekontor, er gået i opfyldelse: Debatten om islam, shariaen og den muslimske indvandring er død. Det fremgår af en statistik, som bladet har fået lavet. Man har undersøgt, hvor mange artikler om disse og beslægtede emner, der har været bragt i B.T., Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten i perioden , og i 2011 var der kun halvt så mange som i Det var jo til at forstå, hvis de problemer, som debatten handlede om, var blevet løst i mellemtiden. Hvis de mange milliarder, der er blevet brugt på opløsning af ghettoerne, havde båret frugt, ville der være god overensstemmelse mellem debattens aftagende intensitet og udviklingen på jorden. Det samme kunne man sige, hvis indvandrerkriminaliteten var kommet under kontrol, hvis danske forældre var holdt op med at tage deres børn ud af den lokale offentlige skole, og hvis muslimske indvandrere og deres efterkommere ikke længere udgjorde nogen nævneværdig overbelastning af de offentlige kasser. Alt det har vi til gode at se beviser på. Det er altså svært at finde nogen fornuftig begrundelse for, at den tidligere så livlige debat nu skulle være forbi. Det tror jeg heller ikke, den er. Den er gået under jorden eller føres på nettet. Til gengæld tyder alt på, at en del medier er blevet mindre villige til at give plads for den. De Radikale vil i værdirelativismens tegn skrive store dele af kongehuset ud af Grundloven. Ud med vores historie og traditioner og ind med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvilket bakkes op af S og SF. benedikte kiær (K), folketingsmedlem og tidligere minister, i berlingske DET ER VÆRD at tænke over, hvor få mennesker der egentlig skal til for at få en debat til at forsvinde fra samfundets overflade. Det rækker med et par håndfulde debatredaktører bakket op af deres chefredaktører. Og når vi fra adskillige undersøgelser ved, at det knusende flertal af landets journalister gerne vil tilhøre den venstredrejede og multikulturelle elite, der ynder at fremstille islams voksende tilstedeværelse som en berigelse og slet ikke noget at være bange for, er det vel ikke så underligt, om avisernes debatredaktioner vælger at anbringe bekymrede indlæg i papirkurven. Enhver, der har prøvet at komme til orde med ukorrekte synspunkter i Politiken, ved, hvor omsonst det er. Den avis ser det ikke som sin opgave at afspejle virkeligheden eller give noget dækkende billede af, hvad der optager almindelige mennesker, men at opdrage befolkningen og holde øje med, om den retter ind. Den kan så at sige producere sin egen debatstatistik. I hvilken udstrækning det samme sker i andre aviser, skal jeg ikke gøre mig klog på. DER ER OGSÅ noget andet, som vi i Trykkefrihedsselskabet har været klar over i adskillige år. Siden vi startede i 2005, har vi fået en strøm af henvendelser fra folk, der ville fortælle os, hvor bange de Gå nu efter bolden i stedet for manden. Perfide personangreb løser ingenting Af Knud Torm DER HAR EF- TERHÅNDEN været en del reaktioner på Carsten Breengaards kronik den 14. marts. Det er meget forståeligt, for i sin kronik går Breengaard i den grad efter manden og ikke bolden. Faktisk går han efter to mænd, både kirkeminister Manu Sareen (R) og biskop Peter Skov-Jakobsen. Og så de homoseksuelle, hvis anliggende han blot betegner som et udslag af tidens mode. Inspireret af Breengaard vil jeg derfor gerne påpege, at hvad han i forbindelse med sin kritik af folk, som han farer over det er mindst tredje gang inden for de seneste år, Af Jens Ole Christensen I ET INTER- VIEW onsdag den 21. marts i Kristeligt Dagblad, hvor sognepræst Ivan Larsen ser tilbage på sine 30 års kamp for homoseksuelle vielser, står der blandt andet: Den homoseksuelle tradition er en anden end den heteroseksuelle, hvad højrefløjen også bemærkede i Kærligheden elsker ikke uretten!, der var et responsum forud for biskoppernes accept af en gudstjenestelig markering i kirkerne i Her opremses forskellig statistik over homoseksuelles promiskuøse livsstil. WWLigestillings- og kirkeminister Manu Sareen repræsenterer blot den holdning, som deles af et flertal i befolkningen og et flertal i Folketinget. han kommer med et sådant udfald i Kristeligt Dagblad går meget op i, er deres titel. Således har Københavns biskop kun noget så ordinært som bestået kandidateksamen. Tilmed skal vi læse, at han ikke blev biskop på grund af særlig teologisk kompetence. Hvad skal vi med sådan en halvkvædet vise? Københavns biskop tituleres yderligere to gange ganske usædvanligt som kandidat Skov-Jakobsen. I almindelig sprogbrug betyder kandidat blandt andet én, der kandiderer, altså endnu ikke har taget eksamen. Det er det, Breengaard sigter til, ellers ville han jo ikke formulere sig sådan. Det er simpelthen under lavmålet. I DECEMBER NEDGJORDE Søren Krarup og Katrine Winkel Holm henholdsvis Peter Skov-Jakobsen og sognepræst Kathrine Lilleør her i avisen. De angrebne reagerede fornuftigt nok ikke. Men man kan også spørge, som den pensionerede sognepræst Arne Ørtved gjorde det Ivan Larsens indrømmelse. De seksuelle kulturer er forskellige Der findes homoseksuelle, som lever i monogame forhold livet igennem, som også er det heteroseksuelle ideal. Men det er ikke vores tradition generelt. Vores tradition er, at vi kan leve i par, men i et åbent forhold, uden at nogen behøver forarges over det. Så langt Ivan Larsen. JEG HUSKER GODT nogle af de øretæver, vi fik, da vi for 15 år siden skrev dette i Kærligheden glæder sig ikke over uretten!. Nu giver en af vielsernes stærkeste talsmænd os ret. Men det psykologiske klima har forandret sig, og indrømmelsen er formodentlig gratis. Ivan Larsen opfatter det WWDet er altså svært at finde nogen fornuftig begrundelse for, at den tidligere så livlige debat nu skulle være forbi. Det tror jeg heller ikke, den er. Den er gået under jorden eller føres på nettet. Til gengæld tyder alt på, at en del medier er blevet mindre villige til at give plads for den. nemlig sikkert med rette som at hans synspunkt har vundet. Så nu kan man sige noget, som for 15 år siden ville have været en bombe under argumentationen. Det sære er, at Ivan Larsen bag om ryggen på sig selv dermed erkender, at det er meningsløst at lave et vielsesritual for homoseksuelle, med det livslange, trofaste ægteskab som matrix. Gad vide, hvilken matrix der så skal bruges? Det må være en udfordring for bispekollegiet. Jens Ole Christensen er teolog, generalsekretær i Luthersk Mission og medforfatter til Kærligheden glæder sig ikke over uretten! den 19. marts, hvorfor avisen overhovedet bringer sådanne indlæg. Men nu vil jeg gå lidt efter bolden, altså sagen: Lovforslaget om indgåelse af homoseksuelle ægteskaber i kirken. Her citerer Breengaard Den Augsburgske Bekendelses artikel 16, idet han skriver, at de borgerlige ting er Guds gode gerninger. Men der står faktisk: Om de borgerlige ting lærer de, at de lovlige borgerlige ordninger er Guds gode gerninger (min fremhævelse). Det er da vist ikke det samme, som Breengaard siger. Men det afgørende i denne sammenhæng er at fremhæve, at der står, at de lovlige ordninger er det. Derfor må man nu om stunder kunne hævde, at alle love vedtaget af folkets repræsentanter i kort sagt Pædofile er selv ofre INGER MARIE ANDERSEN Dronning Sofies Vej 66, lejlighed 207, Roskilde Først mange tak til Kristeligt Dagblad for en god avis, som jeg er heldig at modtage hver dag fra jer. Men jeg er faldet over indlæg af Peter Skaarup (DF) Grufulde sager om pædofile fra den 20. marts. Naturligvis er det rigtigt, hvad han skriver. var for at oplade deres røst om de problemer, som Politiken og andre medier mener ikke findes. Kunne Trykkefrihedsselskabet gøre noget ved disse trusler mod den reelle ytringsfrihed? Vi måtte desværre meddele, at der ikke var meget, vi kunne udrette, medmindre folk ville stå frem med navns nævnelse. For eksempel kunne vi jo ikke holde offentlige møder med personer, der ikke turde give sig til kende. Vil fortielsesstrategien lykkes? Næppe. Debatredaktørerne kan sagtens forhindre diskussionen om islam og indvandring i at komme op til overfladen, men lige så lidt som Knud den Store kunne standse tidevandet, vil de kunne bortmane virkeligheden ved at fortie den. Debatten fortsætter andre steder, og det eneste, den stuerene presse kan opnå på længere sigt, er at gøre sig irrelevant. Lars Hedegaard er historiker, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet Folketinget er udtryk for Guds gode gerninger (uanset om vi alle tænker sådan eller ej!). I dag er folket jo suverænen og ikke en eller anden fyrste eller kejser som på Luthers tid. Vi har ganske vist en regering til at styre os, men dens eksistens er helt afhængig af suverænen, altså folket. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen er således i sin gode ret til at fremsætte og få vedtaget et sådant lovforslag. Han repræsenterer blot den holdning, som deles af et flertal i befolkningen og et flertal i Folketinget. Knud Torm, cand.mag., Kongebakken 12, st. tv., Roskilde Men der er en anden side af den historie, og det er børn, der bliver udsat for vold og aggression i deres barndomshjem, det være sig fysisk eller psykisk agression. Når et barn er vokset op under sådanne omstændigheder, er vejen banet til steder som Vridsløselille Statsfængsel og retspsykiatriske sygehuse. Fordi sådanne børn lærer og får ind med modermælken, at det er fysisk styrke og magt og indflydelse og penge, der taler her i verden. Og det er der jo noget om, ikke sandt? Så jeg synes, at Peter Skaarup og resten af Folketinget også skal til at forstå de kriminelle, dem, der udøver overgrebene med vold eller mord, fordi de også er nogle stakler og dermed liv, der er spildte fra fødslen. ordet Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. teologisk tanke 1. Joh. 4, 9 Den russiske forfatter Alexander Solsjenitsyn fortæller i sin roman Kræftafdelingen om landarbejderen Jefrem Poddujev. Han var en mand i sin bedste alder, havde en sund forstand og stod solidt plantet på begge ben. Han havde aldrig været syg. Ikke før det virkelig blev alvor: Han fik kræft. Jefrem er nu indlagt på kræftafdelingen. Han aner ikke, hvad han skal stille op med sig selv. Han blev rastløs og rådvild. Tilfældigvis faldt han over en bog og begyndte at læse. Det havde han ellers aldrig gjort. Han blev fanget ind af læsningen. Især vakte en fortælling af Leo Tolstoj hans intense opmærksomhed. Overskriften lød: Hvad gør det muligt for mennesker at leve? Som et lyn slog det ned i Jefrem, at det netop var det spørgsmål, han hele tiden tænkte på. En aften dristede han sig frem med spørgsmålet og spurgte de andre på stuen. Svarene var forskellige: kvalifikationer og penge, et godt helbred, social position, ideologisk holdning og hensynet til almenvellet. Noget lignende havde Jefrem selv tænkt. Men det gjorde han ikke længere. Bogen svarede anderledes på det gådefulde spørgsmål. Han kunne næsten ikke få sig selv til at sige det. Det lød på en måde uanstændigt. Det står her: Kærligheden mennesker lever ikke ved at bekymre sig om alt deres eget, men i kraft af den kærlighed, de modtager og giver. Sådan er kærligheden åbenbaret i Jesu liv og stadfæstet i hans død og opstandelse. Kærlighed fra Gud er det store bud, er det eneste, jeg ved; bliv i kærlighed, og du har Guds fred, thi Gud selv er kærlighed. Salmebogen nr. 494, vers 3 Søren Lodberg Hvas Flemming Fleinert-Jensen (født 1941), dansk teolog: Mennesket hverken kan eller skal elske som Gud, men det skal elske som menneske, ikke alene fordi det er blevet pålagt at gøre det, men fordi det selv er blevet elsket. Kravet om kærlighed er med andre ord motiveret af Guds kærlighed sådan som denne er kommet til syne i Kristus.

13 Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen Straffen for rigdom er, at man må omgås rige. Logan PearsaLL Smith ( ), amerikansk forfatter WWHvis jeg overhovedet skal tænke på evigt liv, bliver det i forbindelse med universet, dette fantastiske fænomen. Universet vil bestå, forandre sig, udvide sig, nedbrydes hvad ved jeg men eksistere i en eller anden stoflig form. Min egen plads og funktion i denne proces er yderst beskeden, men jeg gør mit bedste for at udfylde den meningsfuldt. Jørgen oldenburg, ceremonileder i HumaniSTiSK Samfund Debat 13 Historien taler tydeligt sprog. Aktivistiske kirkeministre har det svært Af HENRIK Gade JENsEN DER SKAL ikke være ballade med de hellige, formanede Socialdemokratiets første statsminister, Thorvald Stauning, i Derfor har Socialdemokratiet traditionelt ført en tilbageholdende og medgørlig kirkepolitik. Normalt er det altid godt, når en minister viser initiativ og virkelyst. Kun på ét ressortområde gælder det ikke, og det er i Kirkeministeriet, som også ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) nu har måttet sande. Folkekirken er en blanding af et offentligt forvaltningsområde og en religiøs institution og bindes derfor af mange teologiske og folkelige bånd. Bekendelsesskrifterne, som Folketinget er forpligtet på ifølge Grundloven i sin regulering af folkekirken, er for de yngstes vedkommende 500 år gamle, og de ældste går tilbage til oldkirken. FØR MANU SAREEN blev minister, var der en debat i gang om kirkelige vielser af personer med samme køn. I Folkekirken og registreret partnerskab fra 2010 meldte mange stemmer fra folkekirken sig lydhøre og indgik i en dialog om sagen. Der er forskellige holdninger og varierende fronter, men alt i alt tegner det sig som en proces mod en form for accept af vielser af folk WWFolketingets flertal bestemmer over folkekirken og kan kirkeretligt og historisk basere sig på den opfattelse, at Folketinget i sidste instans udøver suverænitet over folkekirken, både over ydre og indre anliggender. med samme køn i kirken. Men når ministeren er for ivrig, bliver debatten let til protest. Tryk avler modtryk. Med regeringsskiftet blev det annonceret, at der ville blive gennemført et vielsesritual i folkekirken. For Folketingets flertal bestemmer over folkekirken og kan kirkeretligt og historisk basere sig på den opfattelse, at Folketinget i sidste instans udøver suverænitet over folkekirken, både over ydre og indre anliggender. Juridisk er der ingen klar grænse. Det har vi set i flere tilfælde i den nyere danmarkshistorie, hvor kirkeministeren har handlet hen over hovedet på folkekirken i sager, som angik kernen. Med Vålse-sagen i 1917 overtrumfede kirkeministeren alle biskopper ved at give kollats til en præst, som ingen biskop ville give tilladelse til at forrette embede. Og i 1947 handlede ministeren med Folketingets opbakning også egenrådigt ved at give adgang for kvindelige præster. I begge tilfælde ramte kirkeministeren ind i hjertekulen af kirkens indre anliggende. Og rygterne forlyder, at Bertel Haarder (V) som kirkeminister var parat til at give Thorkild Grosbøll kirkeministeriel kollats, som er et trosanliggende, hvis ingen biskop ville føre tilsyn med ham, altså en gentagelse af Vålse-sagen. Det må derfor undre, at modstanden nu er blevet så stor mod homoseksuelle vielser. Og at ordene er blevet så bitre og angrebene så personlige. Vielsesritualet kan og bør også ses som en sejr for monogamiet, som trods alt også er en central værdi i en protestantisk kultur. Indførelse af kvindelige præster i 1947 var et langt større skridt med langt større konsekvenser for folkekirken. MANU SAREENS genvordigheder er som et deja-vu til Tove Fergos (V) kirkeministertid, hvor ministeriet også havde sin egen heltidsminister, og som naturligt nok ikke kun ville være til stede i ministeriet som gummistempel for departementet. Det gav en masse unødige konfrontationer, misforståelser og ministerlede, hovedsageligt fordi den artikulerede konsensus blandt folkekirkens institutioner og særligt biskopperne ikke var vant til at stå over for en politisk vilje. Manu Sareen er i samme situation, når han pukker på for at få skabt et vielsesritual for homoseksuelle, og som oven i købet ramler direkte ind i kirkens indre anliggender. Processen var ellers i fuld gang, men når ministeren bliver for aktivistisk, stejles der også i folkekirken, hvor man ikke og godt det samme er vant til at blive reguleret som DSB, forsvaret og kommunerne. DSB har ikke et bekendelsesgrundlag end ikke tog til tiden og kan derfor detailreguleres af regering og Folketinget. Folkekirken er bundet af sit bekendelsesgrundlag, og det er især biskoppernes opgave at forestå den teologiske vurdering af og debatten om, hvad dette bekendelsesgrundlag indebærer. Og dermed også, om bekendelsesgrundlaget er foreneligt med et vielsesritual. Men det er regeringen og Folketingets blanding af ugudelige sjæle, der bestemmer i sidste instans, og klart nok må det avle modvilje, hvis minister og folketing er lidt for hurtige til at ville sætte tingene på plads. Henrik Gade Jensen er filosof og projektleder ved Cepos H va d men e r du? Send din mening til 3 Kristeligt Dagblad eller deltag i debatten på k.dk. Så er alle klar til pavebesøget Et overset aspekt. Biskop Martensen som samfundskritiker 0 EN GADESÆLGER ARRANGERER FIGURER, der forestiller pave Benedikt XVI, ved sin bod i byen Guanajuato i Mexico. Paven lander i Mexico i morgen og begynder sit seks dage lange besøg i Mexico og Cuba. Foto: Mario Armas/Reuters/Scanpix. Af ThyGE SvENsTRup I SIN ANMELDELSE i Kristeligt Dagblad den 14. marts af Hans Lassen Martensen. Theologian, Philosopher and Social Critic forbigår Kristian Østergaard overraskende nok helt Martensens rolle som samfundsrevser og hans skarpe kritik af underklassens sociale og økonomiske forhold. I den lille bog Socialisme og Christendom fra 1874 citerer den konservative biskop ellers med fynd og klem både Engels og Marx i et modigt opgør med sin tids laissez faire-kapitalisme. Samtidig formulerer han også et detaljeret socialt reformprogram med henblik på at betrygge arbejderklassens levevilkår. Martensen betegnede sin socialetik som kristelig socialisme og lagde vægt på solidaritetsfølelsens nødvendighed i samfundet. Det hedder i bønnen, som Kristus lærte disciplene: giv os i dag vort daglige brød, betoner han. Dansk velfærdshistorie. Mellem skøn og ret. Bind II. Perioden (2011) går desværre også let hen over Martensen og rubricerer ham med et samtidigt, nedladende udtryk som katedersocialist, men han må faktisk betragtes som en af det danske velfærdssamfunds åndelige fædre. AVISEN Social-Demokraten anmeldte med varm anerkendelse og tilslutning Socialisme og Christendom på forsiden over hele fire dage. Herom kan man læse i bogen Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten. Martensen var alsidigt belæst og en skarp iagttager af sin samtid. Hans styrke og svaghed er imidlertid, at han i det store og hele er mainstream med guldalderens smag, tænkning og harmoniske humanitetsforståelse. Den christelige Ethik (trebind, ) kan fås for en slik i antikvariaterne, mens førsteudgaven af Enten-Eller koster en formue. Hvorfor hans sociale forståelse var så udviklet, er et spørgsmål for sig. Måske fordi han til forskel fra den rige hørkræmmersøn Søren Kierkegaard og præstegårdssønnen Grundtvig var vokset op i beskedne kår og gennem sin sociale opstigen til universitetslærer, Sjællands biskop, kongelig konfessionarius og Christian IX s politiske rådgiver ikke glemte sin baggrund. Men efter at vi nu i 30 år har levet med den liberalistiske lovsang om dereguleringens og de frie markedskræfters velsignelse med en alvorlig finans- og samfundskrise som resultat kunne hans lille skrift Socialisme og Christendom godt fortjene et genoptryk. Thyge Svenstrup, dr.phil., Bakkevej 13 A, Virum kronik Det er nødvendigt med en fornyet debat om aktiv dødshjælp, fordi der i sjældne tilfælde kan være et behov for netop aktiv dødshjælp med tryk på ordets sidste del. Det kræver, at der er klar lovgivning, offentlig indsigt, og at en række formaliteter er dokumenterede, skriver dagens kronikør, der er overlæge KRIsTElIGT dagblads KRONIK 22. MARTs 2012 Af AndERs beck Diskussionen om aktiv dødshjælp slipper vi ikke for FOR MANGE DANSKERE bliver spørgsmålet om aktiv dødshjælp nærværende, når nære pårørende lider i den sidste tid før døden. Ifølge Kristeligt Dagblad den 10. februar 2011 er retsordførerne fra de politiske partier bortset fra De Konservative modstandere af aktiv dødshjælp. Det Etiske Råd er ligeledes imod. Befolkningen har den modsatte holdning. Kristeligt Dagblad skriver den 18. maj 2011, at 56 procent af danskerne er for indførelsen af aktiv dødshjælp, 18 procent er imod, og 26 procent ved ikke. Det er problematisk, at der ikke er nogenlunde overensstemmelse mellem lovgiverne og befolkningen. Er der tale om berøringsangst fra Christiansborg over for et følsomt emne? Holland, Belgien, Schweiz og Australien har ordninger, der undertiden tillader aktiv dødshjælp. Mange pårørende mener, at behovet også er til stede i Danmark. Det er angsten og smerten, der er det værste mareridt, når tiden er inde, og i døden må man gerne være selvcentreret. På landets hospitaler ligger der døende patienter, der er helt afhængige af andre. Nogle lider voldsomt på grund af fremskreden cancer med spredning, og nogle lider af invaliderende nervesygdomme med fremadskridende lammelser, fejlsynkning af føde til lungerne samt nedsat evne til at trække vejret. Blodtrykket opretholdes kunstigt, nyrerne svigter, og til tider er der ingen mulighed for overlevelse. Derfor er behovet for aktiv dødshjælp til stede, men det er langt mindre, end mange tror. Begrebet barmhjertighed besvarer spørgsmålet om, hvem der skal tilbydes aktiv dødshjælp. Hensynet til den døende vejer tungere end andre hensyn. Der skal kunne ydes aktiv dødshjælp til den, for hvem livet alene er smerte og angst, og hvor udsigten til helbredelse ikke er til stede. Det drejer sig om nogle af de ovennævnte situationer, hvor den igangværende behandling kun giver bivirkninger. Kun respiratorbehandling kan hindre kvælning, og ernæring kan kun tilføres med en slange i maven. Chancen for at komme fri af respiratoren er ikke til stede mere. DET GJORDE INDTRYK, da professor i bioetik Peter Sandøe i Aftenshowet i DR 1 fortalte om sin fars sidste dage. Peter Sandøe fortalte, at hans far havde fået en blodprop i hjernen og var berøvet muligheden for at tale. Da der ikke var yderligere behandlingstilbud, blev behandlingen indstillet, og der blev ikke tilført væske til kroppen. Peter Sandøe fortalte meget troværdigt om det forfærdelige i, at hans far med sit blik tilkendegav sin angst for situationen, der med sikkerhed ville ende med en pinefuld død af mangel på væske. Peter Sandøe skrev i et indlæg i Weekendavisen den 7. oktober 2011 med overskriften Hvis bare min far havde været en hund... : Havde en dyrlæge behandlet en døende hund på samme måde, ville vedkommende nemlig kunne blive straffet og frataget retten til at virke som dyrlæge. Tankevækkende! Aktiv dødshjælp bør i givet fald tilbydes med offentlig indsigt og efter klare retningslinjer. For at undgå, at svagelige ældre af hensyn til deres børn fremsætter ønsket om at modtage aktiv dødshjælp, bør muligheden for det første kun være aktuel, såfremt patienten selv tilkendegiver dette eventuelt i et livstestamente. For det andet kun såfremt patientens lidelse er en af få veldefinerede lidelser. For det tredje kun såfremt mindst to læger er enige om, at situationen er udsigtsløs og alene præget af smerte og angst. Desuden bør en offentlig instans være involveret. Det væsentligste er hensynet til den døende. Hvorledes det kan foregå, afhænger af situationen. Er patienten bevidstløs? Er der en mulighed for, at han vågner op igen? Er personen vågen og klar, men berøvet muligheden for at tale? Er det angst og smerte, der præger billedet? Anvendelse af morfin er nærliggende. Morfin er smertestillende og angstdæmpende. Det sidste forhold kan være det vigtigste. I Holland kan patienten eventuelt selv indtage dødbringende medicin. Det er ikke en mulighed, hvis patienten er meget svækket. Så er det nærliggende, at en læge kan foretage behandlingen, blot lægen kan sige fra. Problemstillingen minder om den, der prægede debatten om indførelse af den fri abort. Da der er tale om en sygdomsbehandling, bør en pårørende ikke inddrages i selve behandlingen. Man kan kræve, at lægen skal have en særlig autorisation. Lægen må sikres mod efterfølgende retslig forfølgelse, også hvis der er sket mindre og uvæsentlige fejl i forløbet. Nogle læger vil have betænkeligheder i relation til deres lægeløfte! Derfor bør en offentlig instans involveres. HVIS SITUATIONEN er udsigtsløs, kan man i visse situationer indstille behandlingen, og patienten vil dø i løbet af kort tid. Det kaldes passiv dødshjælp og er i nogle situationer tilladt i Danmark. Hvis patienten er vågen, er situationen mere kompleks, fordi man af indlysende grunde ikke blot kan fortælle patienten, at man nu vil indlede en behandling, der sigter mod, at patienten skal dø. Enkelte patienter vil muligvis kunne acceptere dette, men en del vil forståeligt nok blive angste. Det Etiske Råds argumenter er anført på rådets hjemmeside: Det strider mod menneskelivets ukrænkelighed; det bryder med et tabu: man må ikke slå ihjel; det er et forkert svar på lidelsen som et menneskeligt grundvilkår; det er uforeneligt med et etisk forsvarligt forhold mellem læge og patient; det pålægger andre en pligt til at slå ihjel, og det er starten på en glidebane. Der kan argumenteres imod dette. Det strider mod menneskelivets ukrænkelighed, men er det ikke mere krænkende at nægte at yde den ønskede hjælp? Man må ikke slå ihjel. Det fremgår af Bibelen og af dansk lovgivning. Der er dog ikke tale om drab, som vi normalt opfatter begrebet, og det kræver en lovændring. Hvis der er tale om et forkert svar på lidelsen som et menneskeligt grundvilkår, må man spørge, om den fortsatte lidelse er det rigtige svar. Forholdet mellem læge og patient hviler på tillid. Opleves det af patienten som tillidsvækkende, at man skal tørste ihjel eller dø af mangel på evnen til at trække vejret? Hvorfor er der ikke nogen, der hjælper mig?, vil mange tænke. Jeg er enig med Det Etiske Råd i, at man ikke kan pålægge nogen at slå ihjel. Derfor skal en læge kunne nægte at deltage, som det er ved abortindgreb. GLIDEBANEARGUMENTET handler om, at fra at være en valgmulighed for en patient, der lider ubærligt, og som er uafvendeligt døende, og hvor den resterende del af livet alene er angst og smerte, kan muligheden for aktiv dødshjælp blive et led i lægens generelle overvejelser, hvad angår behandlingen af en døende patient, der ikke selv er beslutningsdygtig. Man kan altså frygte, at aktiv dødshjælp uden anmodning bliver sidestillet med anden behandling. Ser man på reglerne for at fjerne organer fra en hjernedød, er disse helt klare. Der gøres særlige undersøgelser af specielle læger, disse gentages efter en time, selvom patienten faktisk er hjernedød. Skulle patienten få hjertestop inden undersøgelse nummer to, er reglerne så klare, at organudtagning ikke kan finde sted. Lige så klare regler kunne udvikles, når det drejer sig om aktiv dødshjælp. Således sikrer man sig mod glidebaneargumentet. Det er nødvendigt med en fornyet debat, fordi der i sjældne tilfælde kan være et behov for aktiv dødshjælp med tryk på ordets sidste del. Det kræver klar lovgivning, offentlig indsigt, og at en række formaliteter er dokumenterede. Man kan ikke byde et menneske døgn eller uger med tørst, sult, angst, smerte og håbløshed. Den tilgængelige medicinske teknologi kan forlænge livet i lang tid, men er det i virkeligheden døden, der forlænges? Andres meninger skal ikke stå i vejen for et menneskes dybtfølte ønske om lindring af de værst tænkelige lidelser i forbindelse med livets afslutning. Grundtvig skrev: Menneske først og kristen så. Grundtvig har ret! Menneske først! Hvor er barmhjertigheden blevet af? Anders Beck er overlæge på en anæstesiog intensiv afdeling KRONIKKEN I MORGEN: Marlene Hastenplug, lektor: Brudstykker af en dansklektors dagbog

14 14 Radio & TV Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 dagens anbefalinger om tro, etik og eksistens dagens film Når overgreb ikke opdages DR Flere sager viser, at børn kan være udsat for overgreb gennem lang tid, uden at far og mor ser det. I dokumentaren Fars og mors blinde øje står forældre frem og fortæller, hvordan deres barn blev udsat for overgreb gennem måneder, uden at de opdagede det. Og en pige beretter, hvorfor det var så svært at sige det til forældrene. Landliv i Norge DR Liv på landet (6:8) Det begynder at lysne for Ola og Hans i Lom. De går i terapi for igen at få samlivet til at fungere, og nu går det fremad. På Frøya må familien fra Litauen vænne sig til de noget barskere vejrforhold i Norge, og på Linesøya arbejder Sukhi og Thomas hårdt for at skaffe sponsorer til deres energirigtige hus. Krigen kan aldrig fordøjes DR P For 20 år siden stod en dreng og en ung mand som civile ofre midt i en brutal krig på Balkan. De måtte flygte til Danmark og starte et nyt liv. Kan man glemme en krig og komme videre, når man har oplevet ufattelig ondskab og set sit hjemland Koranen og forskningen DR Koranen bliver ofte betragtet som et fundamentalistisk og indisku ta belt skrift, hvor hvert ord kommer direkte fra Gud, men Koranen er langtfra en entydig størrelse. Lektor Thomas Hoffmann, Aarhus Universitet, forelæser i Danskernes Akademi. Historier fra hospice DR Sømanden er sunget ud, juristen er taget hjem, og en ny dreng stemp ler ind i klassen på hospice: En 73-årig mand, der i en menneskealder har levet det gode liv. DR s Anders Agger har i seks uger været frivillig på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Lejemorderens problem TV 2 Film Donald Sutherland (foto) medvirker i filmen om lejemorderen Alex der er i en alvorlig midtlivskrise. Ægteska bet knirker, han bekymrer sig om sin søns fremtid, og han er godt og grundigt træt af sit job. Amerikansk film fra Utroskabens dilemma TV 2 Film Johan er gift og lever i et mennonitsamfund. Han plages af skyld over sin affære med Marianne uden for ægteskabet. Det moralske valg mellem tro og lyst tærer på ham, for hans tro for by der utroskab. Tysk film fra mellem 18:00 og 06:00 mellem 06:00 og 18:00 Radio P1 kun på digital radio Radio P2 kun på digital radio Radio P3 øvrige radiokanaler 12:00 Radioavis 12:20 P1 Debat 12:45 Kulturnyt 13:00 Radioavis 13:03 P1 Business 14:00 Radioavis 14:03 P1 Dokumentar - det ugentlige magasin med og om undersøgende journalistik og dokumentarisme. 15:00 Radioavis 15:03 Feature: Krigen kan aldrig fordøjes For 20 år siden stod en dreng og en ung mand som civile ofre midt i brutal krig på Balkan. De måtte flygte til Danmark og forsøge at starte et nyt liv. Men kan man glemme en krig og komme videre i livet, når man har oplevet ufattelig ondskab og set sit hjemland gå i opløsning? 15:30 Apropos Apropos afprøver og udfordrer vores fordomme og antagelser om verden - med hjælp fra en ekspert med speciel viden om dagens emne, eller andre, der kan bidrage med et særligt perspektiv. 15:55 Danmark Kort 16:00 Radioavis 16:10 Orientering 17:00 Radioavis 17:10 Orientering, fortsat 18:00 Radioavis 18:10 Alle Tiders Historie Niels Juels imponerende gravmæle i Holmens Kirke er ved at blive renoveret. Den gamle søhelts mange slag på havet er afbilledet på gravreliefferne, og de viser historier om adelsmanden, der var født til krig, og om en ny krigstaktik i 1600-tallet. 18:40 Panorama På besøg i det hungerramte Etiopien. 18:55 Nyheder fra Grønland på dansk 19:00 Radioavis 19:03 P1 Formiddag med Poul Friis 19:55 Danmark Kort 20:00 Radioavis 20:03 Besøgstid Værten er biskop Kjeld Holm, gæsten er Karen Secher og redaktionen bag programmet har til hvert besøg forberedt en samling overraskelser og medbringer nogle brikker - mere eller mindre velkendte - til det puslespil, der udgør et menneske. 21:00 Radioavis 21:03 De efterladte 2, (1:4) Radiodramaserie med blandt andre Nicolaj Kopernikus, Solbjørg Højfeldt og Cyron Melville. Året er Vi befinder os 35 år efter en global atomkatastrofe. København som vi kender den er nu dækket af en tæt, radioaktiv jungle. De overlevende kæmper en daglig kamp for overlevelse. Men de kæmper i flok. For samfundet styres med fast hånd af den store leder, Malene, og hendes lydige Civil Garde. Theis og Maja er forældre til drengen Erik, og skilt. Da Erik kidnappes af Civil Garden tvinges de sammen ud på en fælles mission. For Malene vil sætte Erik i fængsel, og det er ikke et sted for børn. 21:33 Radiofortællinger 22:00 Radioavis 22:03 Danskernes Akademi på P1 Fra mad til ernæring. Hvor kernesundt er det egentligt at spise sukker, gluten og mælk - og skal vi skrue op eller ned for proteinerne, hvis vi vil tabe os? Mad er ikke noget, der bare skal mætte eller give nydelse. Sundhedsbølgen er over os, og har været det længe. Faktisk siden begyndelsen af 1900-tallet. I Danskernes Akademi på P1 fortæller historiker og ph.d. Svend Skafte Overgaard fra professionshøjskolen Metropol i København om, hvordan skiftene tiders debat om ernæring og sundhed har præget os, vores samfund og vores madkultur frem til i dag. 22:10 Orientering 23:00 Radioavis 23:05 Orientering, fortsat 23:53 Danmark Kort 00:00 Radioavis 00:05 P1 Debat 00:30 De efterladte 2, (1:4) 01:00 Radioavis 01:03 Skønlitteratur på P1 02:00 Radioavis 02:03 Detektor 02:30 Apropos 02:55 Danmark Kort 03:00 Radioavis 03:03 Danskernes Akademi på P1 03:10 Orientering 04:51 Nyheder fra Grønland på dansk 04:58 Sprogminuttet 05:00 Radioavis 05:03 Verden ifølge Gram 06:00 Radioavis 06:09 P1 Morgen 07:00 Radioavis 07:09 P1 Morgen, fortsat 08:00 Radioavis 08:09 P1 Morgen, fortsat 09:00 Radioavis 09:10 P1 Formiddag med Poul Friis Direkte debat med Poul Friis. Dagens gæster med åbne telefoner til studiet. Ring og deltag aktivt i diskussionen. 10:00 Radioavis 10:03 Kulturkontoret 11:00 Radioavis 11:03 Sort Samvittighed 11:18-12:00 Natursyn: Dame Daphnes elefanter 12:00 Radioavis 12:20 Møllers Byro 13:00 Radioavis 13:03 Klassisk Update 16:00 Radioavis 16:10 Amadeus Direkte, aktuel musikradio. 17:00 Radioavis 17:10 Amadeus, fortsat 18:00 Radioavis 18:10 Jensen og musikken Frank Jensen lader sig overraske og inspirere, anbefaler god klassisk musik og inviterer musikgæster i studiet. 19:20 P2 Koncerten Torsdagskoncert med Bach og Schubert - direkte fra Koncerthuset. Knud Aage Rasmussen: Postludier (uropførelse). Bach: Koncert for to violiner. Schubert: Symfoni nr. 4, Soo-Jin Hong, violin. DR SymfoniOrkestret. Dirigent og violinist: John Storgårds (Sankt Olai Kirke, Helsingør 13. marts). 22:00 Natsværmeren - med klassisk musik og det, der ligner. 23:00 Radioavis 23:05 Natsværmeren, fortsat 00:00 Radioavis 00:05 Klassisk Update 02:00 Radioavis 02:03 Klassisk Update, fortsat 03:00 Radioavis 03:03 P2 Formiddag 04:00 Radioavis 04:03 P2 Formiddag 05:00 Radioavis 05:03 Ønsk og spørg 06:00 Radioavis 06:09 P2 Morgenmusik 07:00 Radioavis 07:03 P2 Morgenmusik, fortsat 08:00 Radioavis 08:03 Morgenandagten Præludium: Peter Møller: Hypodorisk præambulum. Fra Det Gamle Testamente: Salme 31,2-6. Salme: 413»Vi kommer, Herre, til dig ind«. Fra Det Nye Testamente: Johannesevangeliet 18, 33-38a. Korvers: Med menneskets ret vil vor Skaber vi prise. Salme.: 177»Kom, sandheds konge, Kristus, kom«. Postludium: Max Reger: Herre Jesus vi er her. 08:21 P2 Morgenmusik, fortsat 09:00 Radioavis 09:03 P2 Formiddag - med dagens værk: Beethovens Symfoni nr. 8 med Det Svenske Kammerorkester dirigeret af Thomas Dausgaard. 10:00 Radioavis 10:03 P2 Formiddag 11:00 Radioavis 11:03-12:00 Ønsk og spørg 12:00 P3 Nyheder 12:04 P3 Sporten 12:06 Smag på P3 14:03 Monte Carlo 15:03 P3 Sporten 15:05 Monte Carlo, fortsat 16:03 P3 Sporten 16:05 Pressen på P3 17:03 P3 Sporten 17:05 Pressen på P3, fortsat 18:03 Liga 21:03 Aftenvagten 00:05 Natradio 05:00 Radioavis 05:03 Natradio 06:05 Go Morgen P3 09:05-12:00 Radioens Efterretningstjeneste - R.E.T. - med licens til at undersøge alt. Radio P4 12:00 Radioavis 12:20 Smutvejen 12:30 Regionale programmer 12:35 Smutvejen, fortsat 13:03 Danmarksmester 14:03 Rebbes vikarservice 15:03 Regionale programmer 16:50 Radiosporten 16:53 Regionale programmer 18:03 Eldorado 19:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller trænger du bare til lidt go musik som akkompagnement til din aften - så er P4 svaret. Her får du timevis af blandet underholdning med aktuelle hits og gamle kendinge. 21:03 Rebbes vikarservice 22:03 Dansktimen 23:05 P4 Aften, fortsat 01:03 P4 Natradio 03:03 Eldorado 04:03 P4 Natradio 05:00 Radioavis 05:03 Morgenstund 06:07 Regionale programmer 10:03-12:00 Formiddag på 4 eren Radio 24syv 12:07 Globus. 14:05 Cordua og Steno. 16:05 24syv Eftermiddag. 18:05 AK 24syv. 20:05 Halløj i betalingsringen. 21:05 24syv Dokumentar:»Klima Knud«(G). 22:05 Den store roman. 23:10 Mortens Aften. 00:05 Nattevagten. 02:05 Cordua & Steno (G). 04:05 Natpodden. 05:05 Råbånd. 06:05 24syv Morgen. 09:05 Millionærklubben. 10:05-12:07 Iben & Mødregruppen. Radio Klassisk 15:00 Klassisk eftermiddag med Morten Ernst Lassen. 18:00 Radio Klassisk. Nyd musikken. 22:00 Kaspers Opera (G). Genudsendelse fra :00 Radio Klassisk. Nyd musikken. 06:00 Klassisk morgen med Hanna Madsbjerg. 09:00-15:00 Radio Klassisk. Nyd musikken. Svensk Radio P2 12:00 Monitor. Elektronisk musik av franske komponisten Jean-Claude Risset: Suite ur Little Boy (1968), Inharmonique for sopran og ljudband (1977), Songes (1979) og Sud (1985).Från gårdagen. 13:00 SR for indvandrere. 17:00 P2 Klassiskt. 18:00 Ekonyheter. 18:03 ad lib. med Lex. 19:19 Mitt i musiken. med Andreas Lindahl. 19:30 Morgondagens stjärnor på Stockholms koncerthus. Andra programmet av tre. Medverkande: Kathia Buniatishvili, klaver, Georgien, Jakob Koranyi, cello, Sverige, med Simon Crawford Phillips, klaver samt Modiglianikvartetten, Italien.Rising Stars är et samarbete mellan et flertal europeiska koncerthus som utser varsin stigande stjärna som får framträda på de stora sceneerna. Nu har turen kommit til att besöka Stockholms koncerthus. Från koncerter 9-11/3. Præsentation: 22:30 Eldorado. 00:00 Notturno. 06:00 Huomenta Ruotsi. 06:30 Sisu-uutiset. 06:34 Huomenta Ruotsi. 06:35 Oddasat. 06:40 Nyheter. 06:50 Musikmorgen Aurora. 09:00 Önska i P2. 10:00 Ekonyheter. 10:03-12:00 Klassisk formiddag. med Erika Libeck Lindahl.1. Frédéric Chopin: Mazurka nr. 47 a-mol. Peter Jablonski, klaver. Från saarländska radion.2. Joseph Haydn: Vintern ur Årstiderna. Solister: Dietrich Henschel (Lukas), Simona Saturova (Hanne) og Lothar Odinius (Simon). Nordtysklands Radios kor og Filharmoniske Orkester. Dirigent: Andrew Manze. Från nordtyska radion.3. Wolfgang Amadeus Mozart: Strygekvartet nr. 6 B-dur. Modiglianikvartetten. Från belgiska radion.4. Pianorullar i Klassisk formiddag. Idag Teresa Carreño:a) Ludwig van Beethoven: Klaversonate nr. 21 C-dur.b) Teresa Carreño: Mi Teresita. 5. Igor Stravinsky: Suite nr. 2 for orkester. Sveriges Radios Symfoniorkester. Dirigent: Esa-Pekka Salonen. Koncert 1994, Berwaldhallen.6. Mirjam Tally: Birds and shadows (2008). Solist: Mari Targo, violin. Estniska radions kor. Tallinns Kammerorkester. Dirigent: Risto Joost. Mirjam Tally MT 01. NDR Kultur 13:00 Nyheder og vejret. 13:03 Klassisk musik a la carte. Lytternes musikønsker. 14:00 Nyheder og vejret. 14:03 Klassisk musik - undervejs. 19:00 Nyheder og vejret. 19:03 Kultur- og musikjournalen. 19:30 Musica. 20:00 Nyheder og vejret. 20:05 Operakoncert. 22:00 Nyheder og vejret. 22:05 Ödön von Horvath: Prosatekster. 22:35 Nocturne. 23:00 Musikkens verden. 00:00 Nyheder og vejret. 00:05 Natkoncert. 06:00 Nyheder og vejret. 06:03 Klassisk morgenmusik. 08:30 Jurek Becker: Hjerteløse Amanda. 09:00 Nyheder og vejret. 09:03-13:00 Klassisk matiné. radio i morgen og overmorgen Radio P2 12:00 Radioavis. 12:20 Møllers Byro. Quiz med mere. 13:00 Radioavis. 13:03 Klassisk Update.15:00 Radioavis. 15:03 Klassisk Update, fortsat. 16:00 Radioavis. 16:10 Amadeus. Direkte, aktuel musikradio. 17:00 Radioavis. 17:10 Amadeus, fortsat. 18:00 Radioavis. 18:10 Amadeus, fortsat. 19:20 P2 Koncerten. Jakob Kullberg med venner. Cellisten Jakob Kullberg, violinisten Kacj Liebeck og pianisten Katya Apekisheva spiller sonater og trioer af Beethoven, Brahms, Szymanowski og Mendelssohn. (Pumpehuset, Tønder 11. marts). 22:00 Natsværmeren. 00:00 Radioavis. 00:05 Klassisk Update. 03:00 Radioavis. 03:03 P2 Formiddag.04:00 Radioavis. 04:03 P2 Formiddag. - med ugens klassiker. 05:00 Radioavis. 05:03 Ønsk og spørg. 06:00 Radioavis. 06:03 P2 Morgenmusik. 08:00 Radioavis. 08:07 Morgenandagten. Præludium: Marcel Dupré: Ave Maris Stella, 1. Sats. Davidssalme: 18, Salme: 71,1-4»Nu kom der bud fra englekor«. Fra Det Nye Testamente: 1. Korintherbrev 1, Trosbekendelsen. Salme: 71,5-6»Nu kom der bud fra englekor«. Postludium: Marcel Dupré: Ave Maris Stella, 4. sats. øvrige tv-kanaler i dag TV 2 News 12:00 Nyheder med 12 Finans og vejr. 12:30 Nyheder, sport, vejr. 14:00 Nyheder, finans og vejr. 16:00 16 Live: Nyheder, børs og vejr. 17:00 17 Finans. 17:30 Nyheder, sport, vejr. 18:00 Ankerdal på News. 18:30 Nyheder, sport, vejr. 19:00 Nyhederne sendt fra Kvægtorvet i Odense. 19:25 Nyheder, sport, vejr. 20:00 Kulturen på NEWS. 20:30 Nyheder, sport, vejr. 21:00 Nyhedstimen: Dagens væsentligste nyheder. 22:00 Nyhederne sendt fra Kvægtorvet i Odense. 22:20 22 Finans. 22: Live: Hele døgnet på en halv time. 23:00 23 Live: Klædt på til i morgen. 23:30 Natnyt. 00:00-06:00 Nyheder. TV 2 Film 12:40 FILM Paper Man. Amr. komediedrama fra :25 FILM Shattered Glass. Amr.- canadisk drama fra :55 ((S)) FILM Kunsten at trække sig tilbage som lejemorder. Amr. drama fra :20 ((S)) FILM The Man Who Wasn t There. Amr.-engelsk krimidrama fra :10 FILM Nine Lives. Amr. actionfilm fra Den tidligere elitesoldat i den amerikanske hær, Dean Cage, bliver forvekslet med en anden krigsveteran og kidnappet af efterretningstjenesten. Kidnapperne fodrer ham med tankeregulerende hallucinogener for at holde styr på hans aktiviteter, og Cage skal nu forsøge at skille fiktion fra virkelig - alt imens han gør alt for at bevise sin sande identitet. 20:45 ((S)) FILM Rambo. Amr. actionfilm fra Den amerikanske enspænder og tidligere elitesoldat John Rambo bor i det nordlige Thailand, tæt på grænsen til Burma. Da en gruppe nødhjælpsarbejdere, som forsøger at hjælpe et forfulgt folk i Burma, bliver fanget af den burmesiske hær, indvilliger han i at samle en gruppe lejesoldater og redde hjælpearbejderne, selvom det er noget af en selvmordsmission. 22:20 ((S)) FILM Desperate Measures. Amr. actionthriller fra :55 FILM Saw. Amr. gyser fra :30 FILM De vilde gæs. Amr. krigsfilm fra :40-06:50 FILM Stille lys. Tysk drama fra DR Ramasjang 12:20 GO!. 12:50 Jacob To-To. 13:10 Nik & Jan. 13:15 Braceface. 13:40 Lizzie McGuire. 14:05 Dragon Ball Z. 14:30 Live fra Ramasjang: RamaChancen. 15:00 Mille. 15:30 Monster allergi. 15:55 Historien om dukken. 16:10 Braceface. 16:35 Dragejægerne - En drage går amok. 17:00 Busters verden. 17:20 Palle Gris på eventyr. 17:45 Sprutte-Patruljen. 18:00 Live fra Ramasjang. 18:30 Osman og Jeppe. 18:45 Restaurangutang. 19:00 Isas stepz. 19:15 Pingvinerne fra Madagascar. 19:30 Ramasjang Mix. 20:00-20:25 Braceface. dk4 12:00 Kanal Lokal. 13:00 Møllehave med Bo Tao Michaëlis. 13:30 Frivillighedens ansigter. 14:00 Teatermagasinet:. 14:30 Kolonihaveliv. 15:00 Uptown TV. 16:00 Torsdags Bingo. 17:00 Forbrugermagasinet. 17:30 How2scrap. 18:00 Basketball: Crunch Time. 18:30 Pokermagasinet. 19:00 Koncert med George Clinton Parliament Funkadelic. 20:00 Anne-Vibeke rejser. 20:30 Båd og fritid: Både i Bella :00 Kniv og gaffel. 21:15 Ulandshjælp. 21:30 Basketball: NBA Action. 22:00 Heavy Betting. 22:30 Pokermagasinet. 23:00 Living Smart. 23:30 Sportspanelet. 00:00 Basketball: Crunch Time. 00:30 Gaming!. 01:00 Motor TV :30 Kanal Lokal. 02:30 Kokken og vinen. 03:00 Natha. 03:30 Eventyrlige Peru. 04:00-05:00 Sundhedskonsulenten. TV3 12:20 Verdens strengeste forældre 2. 13:15 Masterchef 2 (G). 14:15 Fra skrot til slot. 15:15 Ekstreme samlere 3. 16:10 Paradise Hotel 2012 (G). 17:00 NCIS 8. 18:00 Bones 2. 19:00 Masterchef 2. 20:00 Familien fra Bryggen 2. 21:00 For lækker til love. 22:00 Paradise Hotel :50 Sommer i Sunny Beach 2. 23:30 How I Met Your Mother 4. 00:00 How I Met Your Mother 4. 00:30 Two and a Half Men 4. 01:00 Cold Case 7. 02:00 The Jamie Foxx Show 3. 02:40 Brothers. 02:50 FILM MirrorMask. Engelsk-amerikansk eventyrfilm fra I en eventyrverden, hvor to kongeriger kæmper mod hinanden, skal 15-årige Helena finde den sagnomspundne Spejlmaske, så hun kan redde den gode dronning og vende hjem igen. 04:35-05:00 How I Met Your Mother 4 (G). TV3+ 12:00 Politistationen. 13:00 Hawaii Five :00 Supernatural 6. 15:00 According to Jim 6 (G). 15:30 According to Jim 6. 16:00 Community 2 (G). 16:30 Community 2. 17:00 Simpsons

15 Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Radio & TV 15 Uffes sokker og den manglende begejstring mediekommentar Af Gitte Seeberg I MANDAGS SPRANG det franske præsidentvalg ind i TV-Avisen og Nyhederne på TV 2 som tophistorie. Fire drab på en jødisk skole i Toulouse. Det er forfærdeligt. Men det er også ubegribeligt, at der skal ske noget så dramatisk, før journalisterne begynder at interessere sig for Frankrig og det forestående præsidentvalg. Første valgrunde er i næste måned, og der er ved at blive vendt op og ned på førerpositionen mellem de to topkandidater. Det sker, fordi den siddende præsident, Nicolas Sarkozy, har benyttet sig af et gammelt trick at skælde ud på EU-samarbejdet. Han har igennem længere tid haltet langt efter den socialistiske kandidat, Francois Hollande, som ivrigt har talt om at rulle samarbejdet tilbage på visse områder. At skælde ud på EU har altid været godt mediestof. Det var det også i sommer, da Dansk Folkeparti ryddede mediefladen med historien om at kræve WWAt skælde ud på EU har altid været godt mediestof. grænsebommene ned over landet. Og da Dan Jørgensen (S) i mandags annoncerede, at han vender hjem fra Europa-Parlamentet, lød overskriften Dan Jørgensen dropper EU i stedet for Efter to succesrige valgperioder i EU vender Dan Jørgensen hjem. Jeg ærgrer mig hver gang over, at EU-stoffet skal have den negative klang. Og hvorfor er det, at det franske præsidentvalg ikke optager journalisterne? Det er jo ikke uvedkommende, hvem der vinder. Slet ikke, når de to kandidater vil føre det europæiske samarbejde ned ad to forskellige spor. Af den årsag er det også ubegribeligt, at journalisterne ikke endevender de to scenarier. Imens der er stille omkring det franske valg, kan vi til gengæld følge tæt med i det amerikanske, som dækkes hyppigt af blandt andet tv-stationernes korrespondenter. Mitt Romneys mormonbaggrund må siges at være godt vendt i alle medier. Omtalen har også været bred i de senere dage af Bo Xilais exit fra kommunistpartiet, og den forestående udskiftning i den kinesiske partitop. For måske er de slet ikke så enige, som vi går og tror. Hvad der sker i USA og Kina er selvfølgelig uhyre interessant, men det er en betydningsfuld begivenhed som et fransk præsidentvalg i lige så høj grad. Der er ikke noget at sige til, at begejstringen for EU-samarbejdet udebliver. Det er ærgerligt, for der skabes rigtig mange gode resultater i Bruxelles, og arbejdet er mindst lige så spændende som i Folketinget. Men det bliver aldrig et fælles projekt, hvis ikke politikerne holder op med at skælde ud på EU for at vinde momentum internt, og hvis ikke journalisterne holder op med at løbe efter de historier. At stå og slå på EU ligner desværre en vinderstrategi for Sarkozy i en tid, hvor vi burde rykke tættere sammen om EU s udvikling og interessere os for de folk, der tegner unionen med den økonomiske krise inden for døren og med Arktis og Asien, der i stigende grad bliver omdrejningspunktet for den nye verden. Vi mangler en ny Uffe, der kan tone frem på tv med EU-sokker og med en smittende begejstring for det europæiske projekt. Gitte Seeberg er generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden DR1 DR2 TV 2 DR K DR HD TV 2 Charlie 12:00 DR Update (62551) 12:10 Penge: Bankens skjulte guldæg (G) ( ) 12:35 (TTV) Skattejægerne (12:12) (G) (726700) 13:05 (TTV) Ha det godt (5:18) (275377) 13:35 Aftenshowet (G) (582613) 14:30 (TTV) Restaurant bag tremmer (1:8) (G) (7754) 15:00 DR Update (34174) 15:10 Lægerne (37:64) ( ) 16:00 Dyk Olli dyk (12938) 16:10 Timmy-tid (149342) 16:25 Min farfars rekordbog (590822) 17:00 Pacific Paradise Police (10:43) (32342) 17:50 DR Update - nyheder og vejr ( ) 18:00 Jamies mad på 30 minutter (15) (36803) 18:25 (TTV) OBS ( ) 18:30 TV Avisen med Sporten (90984) 19:05 Aftenshowet DR1 s aktualitetsprogram direkte fra Christianshavn. (301700) 20:00 (TTV) Sporløs (3:7) (445) 20:30 (TTV) Nye hvide verden (5:8) Melina får en længe ønsket mulighed for at assistere ved en kompliceret mave-tarm-operation og får lov at sy patienten sammen efter operationen. Anders skal være med til en kikkertundersøgelse på en ældre patient, en undersøgelse han synes er ganske grænseoverskridende. Mattis skal holde et emneoplæg for en stor gruppe læger på hospitalet, men han har ikke fået læst på lektien, og nu er der kun én travl nattevagt til at forberede sig i. (716) 21:00 TV Avisen (71445) 21:25 Bag Borgen (867862) 21:50 Sporten ( ) 22:00 Fars og mors blinde øje Hvordan kan forældre undgå at opdage, at deres barn bliver udsat for seksuelle overgreb? Flere sager viser, at børn kan være udsat for overgreb gennem lang tid, uden at far og mor ser det. I dokumentaren står forældre frem og fortæller, hvordan deres barn blev udsat for overgreb gennem måneder, uden at de opdagede det. Og en pige beretter, hvorfor det var så svært at sige det til forældrene. (209) 22:30 Den perfekte forbrydelse? (1:5) Engelsk dokumentar fra (74938) 23:15 Mord i familien (3:6) (G) ( ) 00:05 (TTV) OBS ( ) 00:10 (TTV) Sømanden & Juristen - historier fra et hospice (4:5) (75149) 00:40 (TTV) Restaurant bag tremmer (2:8) (G) ( ) 01:10-02:00 Lægerne (11:64) ( ) 08:00-08:25 Morgenandagten på DR2 ( ) 13:15 The Tudors (19) ( ) 14:10 Danskernes Akademi: Arabisk - et helligt sprog ( ) 16:10 Hamish Macbeth (19:20) ( ) 17:00 Deadline ( ) 17:30 P1 Debat på DR2 ( ) 17:55 Fra Hitler til Hiroshima (4:4) ( ) 19:00 (TTV) Historien om cyklen ( ) 19:05 Elefanternes liv i Samburu (1:3) Engelsk naturserie fra Samburu Nationalpark ligger i det nordlige Kenya, og her lever adskillige store elefantflokke. En lille elefantunge bliver født og får navnet Breeze, men parkens personale er bekymrede, da moderen Harmattans sidste kalv døde efter få uger. Imens forsøger de to britiske elefanteksperter, far og datter Lain og Saba Douglas-Hamilton, at sætte en radio på den tre tons tunge hunelefant Anastasia. Hun tilhører en tæt sammentømret familie, der vil gøre alt for at beskytte hende, så det er ikke nogen ufarlig opgave. En hanelefant bliver fundet død under mistænkelige omstændigheder, og en ung kalv bliver såret og kan ikke længere følge med flokken. Dens mor bliver hos den, men kan de overleve uden støtte fra familien? ( ) 20:00 Debatten ( ) 20:50 FILM Sagen genåbnet: En trussel fra fortiden Engelsk krimi fra (Waking the Dead: Straw Dog). I starten af sin karriere medvirkede en purung Grace Foley til arrestationen og domfældelsen af Tony Greene for mord og lemlæstelse på unge mænd. Næsten 30 år senere bliver Grace indkaldt som vidne i Greenes appelsag. Samtidig ser det ud til, at en anden er begyndt at kopiere Greene ved at sende glas med afskårne fingre til Grace. Eller er der blevet begået et justitsmord? Sagen tvinger Grace til at se sin fortid i øjnene. Medvirkende: Peter Boyd: Trevor Eve, Grace Foley: Sue Johnston og Spencer Jordan: Wil Johnson. Instr.: Jim O Hanlon. ( ) 22:30 Deadline Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Mere om aftenens program på ( ) 23:00 Smagsdommerne ( ) 23:40 (TTV) Spis Vietnam (5:6) (G) ( ) 00:10 Den store olympiske dopingskandale ( ) 00:55-02:55 Danskernes Akademi: Arabisk - et helligt sprog (G) ( ) 12:00 Nyhederne, Sporten og Vejret (36648) 12:15 Grænsepatruljen (734209) 12:45 Gordon Ramsays køkkenmareridt ( ) 13:35 Det er mig eller hunden! (996358) 14:05 (TTV) Liebhaverne (900551) 14:35 Hva bruden ikke ved ( ) 15:25 (TTV) Dagens mand (7:10) (957613) 16:00 Nyhederne og Sporten (68629) 16:05 Regionale nyheder ( ) 16:15 ((S)) Beverly Hills (65) ( ) 17:05 Venner (136:236) ( ) 17:30 Venner (137) (2174) 18:00 Nyhederne og Sporten (30795) 18:10 Regionale nyheder ( ) 18:20 Go aften Danmark (55648) 18:50 Vejret ( ) 19:00 (TTV) Nyhederne (3025) 19:30 Regionalprogram (2396) 20:00 (TTV) Rita (7) Dansk dramaserie. Rita er tilsyneladende upåvirket af sin mors død, hvilket påvirker forholdet til hendes egne børn. Men en tilfældig vikartime i skolen starter et eventyr, der måske kan sende hende på rette vej igen. Samtidig presser Nikolaj Jeppe til at være mere åben om sin seksualitet, og insisterer på en gåtur hånd i hånd inde på Strøget. (13280) 20:50 (TTV) Mormors bordel Kærlighed til salg. Suzanne og Karen er på jagt efter ægte kærlighed på verdens største sexmarked, Pattaya i Thailand. Det er her, at ensomme danske mænd og fattige thailandske barpiger bliver forført af romantiske drømme: Pigerne drømmer om et prettywoman-eventyr med en rig turist. Mændene drømmer om ukompliceret kærlighed. ( ) 21:25 (TTV) CPH Lufthavnen ( ) 22:00 Nyhederne og Sporten (48700) 22:20 Regionale nyheder ( ) 22:30 (TTV) Best of Bremen (29990) 23:05 Natholdet ( ) 23:35 Kropumulige teenagere! (4:4) (273613) 00:25 Jail (73491) 00:50 Destination: Kidnapning (1:6) ( ) 01:40 Kongen af Queens (46) ( ) 02:00 Kongen af Queens (47) ( ) 02:25 Natholdet (G) ( ) 02:50 Criminal Intent: London (12) ( ) 03:35 X-Files (48) ( ) 04:20-05:00 Grænsepatruljen (G) ( ) 12:20 Spectacle: Elvis Costello med Tony Bennett (3:13) (G) ( ) 13:05 Spectacle: Elvis Costello med Lou Reed (4:13) (G) ( ) 13:55 Spectacle: Elvis Costello med The Police (5:13) (G) ( ) 14:40 Spectacle: Elvis Costello med Smokey Robinson (6:13) (G) ( ) 15:25 Spectacle: Elvis Costello med Rufus Wainwright (7:13) (G) ( ) 16:15 John le Carré (G) ( ) 17:10 Paul Gauguin (2:2) (G) ( ) 18:10 (TTV) Moderne klassikere: In Da Club - 50 Cent (G) ( ) 18:40 Konger og dronninger (10:12) (G) ( ) 19:05 Den forbudte by (1:2) (G) Tysk dramadokumentar fra ( ) 19:55 Dagens sang - sunget af et af DR s kor. ( ) 20:00 Fashion - Retro (8:10) Svensk dokumentar fra ( ) 20:30 Filmselskabet ( ) 21:00 Grace Kelly Engelsk portrætprogram fra Grace Kelly havde en privilegeret opvækst, men forsøgte hele sit liv at opnå anerkendelse fra sin irsk-amerikanske far. Den unge Grace voksede op og blev en ualmindelig smuk kvinde, der kunne betale sine skuespillerstudier ved at stå model. Hun manglede heller aldrig velhavende bejlere og havde senere adskillige affærer med medspillere som Gary Cooper, Clarke Gable og Bing Crosby. Hun var på toppen af sin karriere, da hun mødte prins Rainier af Monaco, som hun i 1956 blev gift med ved et eventyrligt bryllup. Ægteskabet blev måske ikke lige så eventyrligt, men der er ingen tvivl om, at prinsessen vandt sine undersåtters respekt og kærlighed, og da Grace Kelly i 1982 blev dræbt ved en bilulykke, udløste det landesorg. ( ) 21:50 FILM 5 x Cassavetes: En kvinde under indflydelse Amr. drama fra (A Woman under the Influence). Medvirkende: Nick Longhetti: Peter Falk, Mabel Longhetti: Gena Rowlands og Mama Longhetti: Katherine Cassavetes. Instr.: John Cassavetes. ( ) 00:10 Filmselskabet (G) ( ) 00:40 (TTV) Moderne klassikere: The Look - Roxette (G) ( ) 01:10 Konger og dronninger (11:12) (G) ( ) 01:35 DR K Musik: 8-tallet: Tobias Trier og Martin Brygmann (G) ( ) 02:05 Designere - Yves Behar (6:13) (G) ( ) 02:30-02:35 Dagens sang ( ) 15:10 Populær ( ) 15:40 Alverdens fly (13:13) (G) ( ) 16:05 Maskine mod maskine (11) ( ) 16:30 Star Wars Tech (G) ( ) 17:15 Man Made Marvels (6:6) (G) ( ) 18:05 Destination.. Titicaca (1:12) ( ) 18:50 Hard Times of RJ Berger (3:24) ( ) 19:10 Parks and Recreation Amr. mockumentary-serie fra ( ) 19:30 Langeberg ( ) 20:00 Family Guy Amr. kulttegnefilm. Mød den elskelige, men halvskøre Peter Griffin og hans afsindigt underlige familie. Lois er Peters kærlige kone, en tidligere Miss Teen Rhode Island, der nu er på randen til et nervøst sammenbrud. Sammen har parret tre børn: Den kedelige Meg på 16, 13-årige Chris, som ikke forstår piger, og endnu mindre den onde abe, der gemmer sig i hans skab, samt etårige Stewie, der er super intelligent. Sidste levende væsen i husstanden er familiens hund Brian, der er medlem af Mensa og har hang til Dry Martinier og dumme blondiner. ( ) 20:20 Flodmonstre (14) Engelsk dokumentarserie fra Biolog og ekstremfisker Jeremy Wade har specialiseret sig i at fange og undersøge ferskvandsfisk, som har fået ry for at være deciderede flodmonstre. Jeremy sætter her kursen mod Fitzroy River i Australien, hvor han vil forsøge at fange den sjældne, men frygtindgydende ferskvandssavfisk. Ferskvandssavfisken kan blive op til seks meter lang, og har, som navnet angiver, en lang sav med sylespidse tænder forrest på hovedet. Men er savfisken mon lige så farlig, som den ser ud? ( ) 21:10 FILM Echelon Conspiracy Amr. actionthriller fra (Echelon Conspiracy). Medvirkende: Max Peterson: Shane West, John Reed: Edward Burns og Dave Grant: Ving Rhames. Instr.: Greg Marcks. ( ) 22:50 Doctor Who (3) (G) Engelsk actioneventyrserie fra ( ) 23:35 Langeberg ( ) 00:00 Parks and Recreation (G) ( ) 00:25 Hard Times of RJ Berger (3:24) (G) ( ) 00:45 Alaska Wing Men (1:3) ( ) 01:35-02:05 Vindue til verdensrummet (1:6) ( ) 12:00 Bjerglægen (1) ( ) 13:35 Det lille hus på prærien (112) ( ) 14:20 ((S)) Lille doktor på prærien (63) ( ) 15:05 Folk og fæ (62) ( ) 16:00 Lov og uorden (96) ( ) 16:50 Lov og uorden (97) ( ) 17:40 Små og store synder (247) ( ) 18:35 Små og store synder (248) ( ) 19:25 (TTV) Spørg Charlie Med Hausgaard, Terkelsen, Gaardbo og Højmark. Niels Hausgaard, Ulla Terkelsen, Pernille Højmark og Jens Gaardbo er aftenens panel, som kommer med kontante svar på hverdagens store og små dilemmaer. Er det i orden at stå og bladre i diverse ugeblade og aviser, når man står i køen og venter i supermarkedet, og hvad stiller man op, når man er»kommet til«at åbne kærestens e- mails og set, at han stadig gemmer sine gamle kærestekorrespondancer? ( ) 19:55 Top Charlie (G) Dansktop-show med Keld Heick. Elskede klassikere og spritnye hits - det er, hvad Keld Heick byder på denne gang. Dodo Gad har taget Svantes viser under kærlig behandling, mens Jesper Lohmann optræder med en vise af Kjeld Petersen. De nyere toner leveres af Jacob Haugaard og dansktop-talentet Bloody Merry. ( ) 20:50 (TTV) FILM Tre piger i Paris Dansk lystspil fra Tre søde, danske piger møder på deres togrejse til Paris to kåde, unge mænd, som efter to år på Grønland gerne er med på lidt skæg. I byernes by lader de tre nysgerrige piger sig hurtigt rive med af stemningen og glemmer navnet på deres hotel. Men heldigvis er både taxachaufføren Raymond og deres venner fra toget i humør til at hjælpe. Medvirkende: Harald: Dirch Passer, Hanne: Ghita Nørby og Lotte: Susse Wold. Instr.: Gabriel Axel. ( ) 22:25 Kommissær Rex (16) Tysk-østrigsk krimiserie. ( ) 23:10 Dalziel & Pascoe (50) ( ) 00:00 (TTV) Spørg Charlie (G) ( ) 00:25 ((S)) New York Blues (78) ( ) 01:10-01:55 MacGyver (130) ( ) øvrige tv-kanaler i dag :30 Simpsons :00 Two and a Half Men 5 (G). 18:30 Two and a Half Men 5. 19:00 How I Met Your Mother 2 (G). 19:30 How I Met Your Mother 2. 20:00 How I Met Your Mother 7 (G). 20:30 How I Met Your Mother 7 (G). 21:00 Tæsk en kendt - Frederik Fetterlein. 22:00 FILM Rush Hour 2. Amr. actionkomedie fra James Carter er på ferie i Hongkong sammen med politidetektiv Lee. Mens Carter fester og møder kvinder, er Lee ude for at opspore en mafiabagmand, der måske er ansvarlig for mordet på to mænd på den amerikanske ambassade. 23:55 Politistationen (G). 00:50 Politistationen (G). 01:45 Hawaii Five-0 1 (G). 02:25 Simpsons 18 (G). 02:55-04:35 Formel 1: Malaysia Grand Prix - træning, direkte. SVT1 12:15 Bag»30 grader i februar«. 12:20 Opslagstavlen. 12:25 Hit med sangen (G). 13:25 Kobra (G). 13:55 Svenske dialektmysterier (G). 14:25 Tv - vi husker. 15:20 Strömsö - livsstilsmagasin. 16:00 Nyheder. 16:05 Go morgen Sverige. 16:30 På rundrejse i Sverige. 16:45 Northern Exposure. 17:30 Sverige i dag. 17:55 Sportsnyt. 18:00 Nyheder. 18:10 Regionale nyheder. 18:15 Go aften. 19:00 Kulturnyheder. 19:15 Regionale nyheder. 19:30 Nyheder. 20:00 Antikrunden. 21:00 Forbrugermagasinet Plus. 22:00 Debatten. 22:45 Den bedste frisør. 23:35 Nyheder. 23:40 Kulturnyheder. 23:45 Northern Exposure. 00:30 Undersøgende journalistik (G). 01:30 Nyheder. 01:35 Svenske dialektmysterier (G). 02:05 Kobra (G). 02:35 Nyheder. 02:40 Ugens forbrydelse (G). 03:40 Nyheder. 03:45 Så levede de lykkeligt (G). 04:45 Nyheder. 04:50-05:15 Sverige i dag (G). SVT2 12:00 Hvem bekymrer sig om Somalia? (G). 12:30 Hvem ved mest? (G). 13:00-15:30 Skole-tv. 16:05 Litteraturmagasinet Babel (G). 16:50 Hvem bekymrer sig om Somalia? (G). 17:20 Nyheder på tegnsprog. 17:30 Nyheder på samisk. 17:45 Nyheder på finsk. 18:00 Flystyrt. 18:50 Kryb og andre dyr. 19:00 Hvem ved mest?. 19:30 Chaplin: Behind the Screen. 19:55 Kortfilm: Bytesdjuren. 20:00 Du er googlet. 21:00 Nyheder. 21:35 Regionale nyheder. 21:43 Nyheder. 21:55 Nyhedsoverblik. 22:00 Sportsnyt. 22:15 Ishockey: Den svenske Eliteserie. 22:45 FILM Sådan var der ved verdens ende. Rumænsk drama fra :30 Løftet - at leve uden alkohol (G). 01:00 Fra Sverige til himlen (G). 01:30-02:20 Flystyrt (G). ZDF 12:00 Nyheder. 12:10 Tyskland rundt. 13:00 Middagsmagasinet. 14:00 Nyheder. 14:15 Kokkeduellen. 15:00 Nyheder. 15:05 Gang i gryderne. 16:00 Nyheder. 16:10 Redningshelikopteren. 17:00 Nyheder. 17:10 Hallo, Tyskland. 17:45 Stjernedrys. 18:00 Politistyrke Stuttgart. 19:00 Nyheder. 19:20 Vejret. 19:25 SOS fra havnekanten. 20:15 Bjergdoktoren. 21:45 Nyheder. 22:12 Vejret. 22:15 Maybrit Illner. 23:15 Markus Lanz. 00:30 Nyheder. 00:45 Magnum. 02:20 Bjergdoktoren. 03:50 Computeranimationens verden. 04:10 Hallo, Tyskland. 04:45-05:30 Hjerteflimmer - kærlighed til livet. ARD 12:00 Nyheder. 12:15 Sundhedsmagasinet. 13:00 Middagsmagasinet. 14:00 Nyheder. 14:10 Røde roser. 15:00 Nyheder. 15:10 Stormfuld kærlighed. 16:00 Nyheder. 16:10 Fortællinger fra Hagenbeck Zoo i Hamburg. 17:00 Nyheder. 17:15 Brisant. 17:50 Forbudt kærlighed. 18:30 Advokat Saskia Henker og dommerne. 19:20 Thomas Gottschalk - live. 19:50 Vejret. 19:52 Thomas Gottschalk - live. 19:55 Finansnyt. 20:00 Nyheder. 20:15 Echo den tyske musikpris. 22:45 Nyheder. 23:13 Vejret. 23:15 Beckmann. 00:30 Nyheder. 00:50 FILM Den stumme hævner. Italiensk western fra :30 Nyheder. 02:35 Stormfuld kærlighed. 03:25 Beckmann. 04:40 Tyske billeder. 04:55-05:00 Nyheder. NDR 12:15 I al venskabelighed. 13:00 De vilde dyrs gård. 13:30 Brisant. 14:00 Nyt fra Nordtyskland. 14:15 Tysklands billedbog. 15:00 Nyt fra Nordtyskland. 15:15 Undervejs langs Sveriges vestkyst. 16:00 Nyt fra Nordtyskland. 16:10 Min eftermiddag. 17:10 Pingvin, løve og co. 18:00 Regionale nyheder. 18:15 Det er typisk!. 18:45 Aftenstudiet. 19:30 Regionale nyheder. 20:00 Nyheder. 20:15 Lande, mennesker, oplevelser. 21:00 Lande, mennesker, oplevelser. 21:45 Nyt fra Nordtyskland. 22:00 FILM Kender du din

16 Torsdag 22. marts 2012 e l e f o n A b o n n e m e n t vejret I DAG Tørt vejr med en del sol de fleste steder. Hele døgnet svag til jævn vind omkring vest Denne side er redigeret af Poul Nielsen agens flue naturen netop nu Saa skjønne Blomster han aldrig saae De kommende uger begynder martsviolernes fine blå blomster at blande sig med havens snart længe kendte hvid-gule selskab af vintergæk og erantis Har De egentlig noget livsmål? Ja 120 centimeter! AGEN historisk set 1671: Det bestemmes, at danske mønter kun må slås i København, Glückstadt og Kongsberg. 948: Ny dansk retskrivning med bolle-å og navneord, der skrives med lille begyndelsesbogstav. 996: Dronning Margrethe indvier kunstmuseet Arken ved Ishøj. ol og måne Solen går ned klokken Den står op i morgen klokken Dagens længde er tiltaget med 5 timer og 18 minutter siden solhverv. Alle klokkeslæt er i København. Det er årets 82. dag. Månen står op klokken og går ned klokken Døgnets middeltemperatur er 2,9 grader i Karup og 2,9 grader i Kastrup. ini-krydsord Løsningen findes på side 10. Af Ulla Poulsen verden i billeder 3 I FORGÅRS VAR DET nytår i Afghanistan. Titusindvis af afghanere trodsede krig og spændinger og samledes om Sakhi-templet i hovedstaden, Kabul, for at fejre starten på noruz, det afghanske nytår. Nytåret markerer desuden forårsjævndøgnet og solåret Snart er det den tid, hvor martsviolerne lyser op. Foto: John Nielsen/Biofoto/Scanpix. Dens botaniske navn er Viola odorata, og det giver god mening. For odorata betyder duftende og dufte, det er lige, hvad martsviolen gør. Den fine, lille blå plante, som kom til Danmark i 1200-tallet, begynder i de kommende uger at blomstre langs hækken, i hegn og skovkanter, og den liver, så beskeden den end er, op i den vintertrætte, farveløse natur. Martsviol har været kendt under forskellige navne som duftviol, vårviol, haveviol og tormåneds-viol (det gamle danske navn for marts måned). På et tidspunkt hed planten også marieblomme/ Maria med barnet, fordi den med lidt fantasi lignede Maria med Jesusbarnet, når man fjernede kronbladene. Måske er det sidstnævnte fænomen, der har været med til at gøre violen symbolladet. I gammelt blomstersprog stod den for stille beskedenhed, ydmyghed, uskyld og jomfruelig renhed. Martsviolen blev også tidligere ofte anvendt som lægeurt. Den skulle ifølge folketroen være god mod mavebesvær og hovedpine og god til at styrke hjertet. Den mest udbredte brug af blomsten er nu som kandiseret viol, hvor blomsten plukkes uden Af Claus Vincents stilk og overtrækkes med mange lag af sukkerlage enten i ovn eller gryde hvis man da ikke bruger blomsten ganske frisk og nyplukket som drys på kager eller salater. Digteren H.C. Andersen fandt sin egen inspiration i martsviolen. Den 2. januar 1830 blev nedenstående digt trykt for første gang: Sig Himlen hvælver saa reen og klar, Iisblomster fryse paa Rudens Glar. I Solens Flamme saa smukt de staae, En Yngling kommer og seer derpaa. Men som han paa de Blomster seer, To Pige-Øine derude leer. Saa skjønne Blomster han aldrig saae, To Martsvioler saa smukke blaae. Iisblomsten smelter ved Kindens Brand, Vor Herre hjelpe den unge Mand! Nu får babyerne også en salmebog 10 af de mest kendte og bedste morgen- og aftensalmer er samlet i farvestrålende bog udoku Sværhedsgrad ådan løses sudoku lle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver andret række og lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9. amtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også indeholde alle al fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku findes nederst på side 0. Læseranekdote Et vers blev stort Af Poul Erik Bechmann I Vor Frelsers Kirkes Sogn i Aalborg lå engang et missionshus ved navn Tabor. Det var min far som indremissionær knyttet til, og dér gik de fleste af os seks drenge i søndagsskole. Far, Hans Carl, ledede ofte møderne i Tabor. Når han var forsanger, stod han neden for P E R L E R F O R S V I N H U N D E N F R E D D I E Foto: Massoud Hossaini/ AFP/Scanpix. talerstolen. Han var lige så god til at synge, som mor Johanne var til at spille. En aften gik der imidlertid kuk i fars skjønsang. Han kom til at begynde på det samme vers tre gange! Han fandt naturligvis hurtigt teksten til det vers, alle vi i den store forsamling var enige om, at vi var kommet til. Efter mødet kom en djærv fisker fra Strandby hen til min far og sagde med et skælmsk smil: Bææækmann. Dær var nok en værs, dær bløv stur for dæ i awten! Min far havde mange vers, der var store for ham. Han kunne vist de fleste vers i Hjemlandstoner udenad. Hvor hans tanker havde været henne i de tre afgørende øjeblikke, fik hverken vi eller fiskeren fra Strandby at vide. Fars trefoldige markering af et enkelt vers skabte glædeligvis megen morskab i missionshuset den aften. Og et humoristisk indslag selvom det var ufrivilligt ved et kirkeligt arrangement skal man sandelig ikke kimse ad! Poul Erik Bechmann, tidligere sognepræst, Skodsborgvej 410, Skodsborg Hvilke babyer vil ikke elske at synge I østen stiger solen op, Nu titte til hinanden eller Jeg er træt og går til ro sammen med far eller mor? Nu er den her, babysalmebogen, med 10 af de mest babyegnede morgen- og aftensalmer og med farvestrålende pege-illustrationer, som kan ledsage den hyggelige salmestund. Udgivet af det rigtige salmebogsforlag, Det Kongelige Vajsenshus Forlag. At der er brug for den nye salmebog, vidner udviklingen i den kirkelige babysalmesang om. Ordningen har spredt sig som en løbeild og kan snart findes i halvdelen af de danske kirker. Den er så populær, at der ved mange kirker ligefrem er ventelister med forældre, som sammen med deres nyfødte gerne vil i kirke i løbet af ugen og synge, lave rytmik og lege. Med salmebogen Godmorgen & Godnat har forældrene nu også en mulighed for at synge salmer for deres babyer derhjemme. At Kingos Sorrig og glæde de vandre til hobe med den gamle danske visemelodi fra 1670 også er en af babyernes foretrukne, kan måske undre. Men salmerne er alle udvalgt efter råd fra erfarne eksperter i babysalmesang og ud fra, hvilke salmer der er de populæreste rundt om i kirkerne og de mest velegnede. Bogen skal være en indgang for de helt små til de mest kendte og mest børnevenlige salmer, som mange forældre vælger at synge for deres børn, siger redaktør Lisbeth Elkjær Øland fra Bibelselskabet. Bogen er trykt i en solid pap udgave, der kan tåle at blive bladret i af små børn og ryge på gulvet. Samtidig er hver 0 På forsiden af salmebogen for de mindste er den lille pingvin, som barnet kan finde i mindre størrelse inde i bogen. salme ledsaget af en karakteristisk illustration, som tager udgangspunkt i teksten, så barnet kan genkende og efterhånden lære salmen. Salmernes illustrationer er trykt i et lille fingerregister på siden af bogen, så barnet selv kan finde frem til salmen. Som gennemgående tegnet figur har illustrator Kamilla Wichmann opfundet en lille pingvin som helt sikkert også var med i Noas Ark, selvom den ikke er et af de kendte bibelske dyr. Men den er både underfundig og humoristisk og går igen sammen med salmerne, så barnet selv kan gå på jagt på siderne for at finde pingvinen. En salmebog med indbygget pædagogik. Godmorgen og Godnat 3316 sider, 14 gange 20 cm. 33Illustrator: Kamilla Wichmann. 33Redaktør: Lisbeth Elkjær Øland. 33Papbog med fingerregister og becifringer. 33Målgruppe: 0-4 år. S k r i v t i l bag s i d e n Send dine ideer og forslag til eller med post 3 til Kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 København K.

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside.

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside. Nyhedsmail december 2014 Nyt bestyrelsesmedlem i KIT Missionsforbundet har fået nyt bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Posten har i en årrække været beklædt af Bjarne Nederby Jessen,

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere