kampen mod barattan Kampen Kampen gegn vastaan DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG TIL MINDRE MADSPILD

Transkript

1 kampen mod barattan gegn madspild matarsoun Kampen Kampen matkamsotting matsmovtinn ruoktaaihsatveilku kia vastaan DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG TIL MINDRE MADSPILD

2 KOLOFON INDHOLDSFORTEGNELSE DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG TIL MINDRE MADSPILD REDAKTION: Elva Osk Gylfadottir 4 5 KAMPEN MOD MADSPILD - EN HÅNDBOG TIL KAMP MOD MINDRE MADSPILD I SKOLEN Thomas N. Mikkelsen Marie N. Bærentsen LAYOUT: Heyday I HJEMMET I SUPERMARKEDET PÅ RESTAURANTER 2015/2016 OPLAG: i samarbejde med Stop Spild Af Mad - Støttet af Nordisk Ministerråd I VERDEN TIL KAMP MOD FORKERT AFFALDSSORTERING KAMPEN MOD MADSPILD - OPSKRIFTER 2 3

3 KAMPEN MOD MADSPILD EN HÅNDBOG I SKOLEN I denne håndbog kan du finde tips og idéer til, hvordan du kan kæmpe imod madspild. Du kan blive klogere på, I de nordiske lande er der forskel på, hvordan man spiser i skolen. I nogle lande har man madpakker med sammen med dine klassekammerater, så I sammen kan kæmpe for at undgå, at mad går til spilde. vigtigt at tænke på, at der ikke smides for meget mad ud i skraldespanden. Børn og unge er nemlig dem, der hvorfor det er en rigtig god idé at mindske madspild, du får tips til at undgå madspild og du kan løse opgaver På nordeniskolen.org kan du læse mere og finde tekster, løse opgaver og se film om madspild, ressourcer og råvarer. hjemmefra, og i andre lande spiser man i kantinen. Men lige meget hvordan man spiser sin frokost, er det er værst til at smide mad ud, der sagtens kan spises. Har dit æble fået et brunt mærke, betyder det ikke at hele æblet skal smides ud - resten er sikkert helt fint. HVORFOR ER DET EN RIGTIG GOD IDÉ MED MINDRE MADSPILD? HVORDAN KAN DU KÆMPE MOD MADSPILD I SKOLEN? Det er en rigtig god idé at begrænse den mængde mad, du smider ud, fordi: Øs kun det op på tallerkenen eller fyld kun madpakken med det du ved, du kan spise Du hjælper med at spare på Jordens ressourcer, som allerede er knappe. Snak med kantinen på skolen og fortæl dem om fordelene ved mindre madspild Du bidrager til, at der udledes mindre CO2, som produceres, når maden laves og køres til f.eks. supermarke- Hav et køleskab i klasselokalet, hvis I har madpakker med så holder maden sig bedre Du opfører dig ansvarligt - på verdensplanen dør årligt over 15 millioner børn af sult årligt. det. Det betyder, at drivshuseffekten og den globale opvarmning bremses. Du kan spare rigtig mange penge tænk bare på, hvad maden, du smider ud, har kostet. Der er tusindvis af kroner at spare om året. Hvert 5. skolemåltid ryger lige ned i skraldespanden. Hvis alle i hele verden købte mad som os, ville vi have brug for fire jordkloder! (kilde: WWF, februar 2011) Vej jeres madspild i skolen i fem dage og se, om I kan spare på madspildet. Lav en oplysningskampagne om problemerne omkring madspild til de andre klasser på skolen. 4 5

4 I HJEMMET Smider du tit mad ud i skraldespanden derhjemme? Øv! For det kan være en god idé at bekæmpe HVORDAN KAN DU KÆMPE MOD MADSPILD DERHJEMME? bliver der handlet for meget mad ind, som aldrig så brugbare råvarer og ressourcer ikke går til spilde Hold øje med, hvad I har i køleskabet, så I ikke glemmer det mad, der står længst inde. Du er desværre ikke den eneste. Hos mange familier når at blive spist. Det bliver i stedet smidt ud. Ofte bliver maden, der står længst inde i køleskabet, også glemt og ryger lige ned i skraldeposen. madspildet derhjemme. I kan nemlig hjælpe til, og derfor ikke belaster miljøet unødigt. Og så kan I spare flere tusinde kroner om året, hvis I tænker over at bruge al maden, der bliver købt. Brug de ting, du allerede har i køleskabet, når du laver mad derhjemme. Lav kun den mængde mad, der bliver spist. Skulle der alligevel være mad til overs, så put det i køleskabet og spis det dagen efter, giv det til naboen eller sæt det i fryseren til en anden dag. Hvis resterne kommer hurtigt på køl, holder de sig bedre. MAD LIGE I SKRALDESPANDEN ØV! Sørg for, at der er koldt nok i køleskabet (4-5 grader) og fryseren (-18 grader). I Danmark smider 42,3 % af danskerne mad ud i skraldespanden én til tre gange om ugen. Læs på pakken, hvordan du bedst opbevarer maden. (Nordisk undersøgelse, som analyseinstituttet SnabbaSvar har lavet for Siemens Hvidevarer, 2013) Hold rå og tilberedte varer adskilt så holder de sig bedre! Husk, at man sagtens kan spise maden, selvom holdbarhedsdatoen er overskredet lugt og se på maden, *Vi har desværre ikke tal for de øvrige nordiske lande hvis varen stadig ser frisk ud og ikke lugter dårligt, så kan den nok stadig bruges. Sidste anvendelsesdato må ikke være overskredet men du må gerne spise mad, hvor der står bedst før eller mindst holdbar til, selvom datoen er overskredet, hvis varen stadig ser fin ud og lugter frisk. 42,3% 33,3% 33,1% 21,7% DANMARK SVERIGE NORGE FINLAND Lav en ret ud af de ting, der allerede er i køleskabet derhjemme. Prøv at veje dit madspild derhjemme over 5 dage. Inviter alle i hjemmet til at deltage. Regn ud, hvor meget mad hjemmet ville smide ud, hvis I fortsatte med at smide ligeså meget ud. Snak med de andre derhjemme om, hvordan alle kan gøre sit for at smide mindre mad ud. 6 7

5 I SUPERMARKEDET PÅ RESTAURANTEN I danske supermarkeder smides der samlet set omkring tons mad ud hvert år. Det er mad, der svarer til På restauranter er det næsten kun tilberedt mad, ud, fordi den enten er beskadiget, eller fordi varerne har overskredet holdbarhedsdatoen. Men sammen med lig meget over at bruge de råvarer, der bliver købt HVORDAN KAN DU KÆMPE MOD MADSPILD, NÅR DU SPISER UDE? ved at planlægge menuer og tilberedning, således Øs ikke mere op på tallerkenen, end du kan spise. vægten af elge, som hvert år bliver hældt ud i stedet for at blive spist elge! Maden bliver smidt supermarkedet kan I sagtens mindske madspildet. Du kan f.eks. tage det mad i køledisken, som udløber snart, hvis du alligevel skal bruge det samme dag og supermarkedet kan sætte prisen ned på varer, hvor holdbarheden snart løber ud. HVORDAN KAN DU KÆMPE MOD MADSPILD, NÅR DU HANDLER IND MED DINE FORÆLDRE? Planlæg en madplan for hele ugen, så er der større- Det er især brød, mælkevareprodukter, frugt og chance for, I ikke køber for meget ind. Planlæg en dag, hvor I spiser rester. der går til spilde. Professionelle kokke tænker nemtil restauranten. Det gør de bl.a. for at spare penge der ryger mindre i skraldespanden. Men! Når maden forlader restaurantens køkken, i stedet for forret og hovedret hvis du ved,du rantens gæster tager alt for meget fra buffeten, Bed om en doggy bag, så du kan få den overlad- sker der desværre en hel del madspild, når restau- grønt, der smides ud i hjemmet? Lav en indkøbsliste hjemmefra hvad har I brug for? Hjælp dine forældre, så I kun køber den mængde Bestil en mindre portion eller måske to forreter når skåle og fade ikke bliver tømt og når de sidste sandwichs ikke er blevet købt. ikke er så sulten. te mad med hjem. 95 % AF KØKKENLEDERNE SIGER, AT MADSPILDET SKER UDEN FOR KØKKENET mad, I har brug for. Tjek datomærkningen på fødevarerne hvis maden alligevel skal spises samme dag, kan du lige så godt tage de varer, der er tættest på udløbsdatoen. Vær sikker på, I kan få det hele spist, når I finder tilbud på flere af samme slags madvarer. Gå direkte hjem med maden, så holder den sig bedre. Snak med dit lokale supermarked og hør, hvad de gør for at mindske madspild. Tag hen til den lokale restaurant og hør, hvad de gør for at undgå madspild. Tag et billede af maden i køleskabet med din telefon. Tag billedet med næste gang, I handler Forestil dig, du er kok og lav en menu for en hel uge, hvor du tænker over at bruge resterne fra dagen før. så kan du hjælpe dine forældre med at vise, hvad I allerede har i køleskabet. 8 Tag hen til en lokal restaurant og hør dem, om de tilbyder kunderne en doggy bag. 9

6 I VERDEN I dag er vi 7,3 milliarder mennesker i verden, og vores Hvis blot en fjerdedel af den mad, der lige nu går tabt lige nu nok mad til alle. Men vi bruger ikke klodens mad til 870 millioner sultne mennesker. jordklode skal kunne skaffe mad til alle. Verden har ressourcer godt nok. I dag går 1/3 del af al produceret mad i verden til spilde, som ellers kunne bruges som føde til mennesker. Produktion af mad kræver mange ressourcer. Der skal bruges vand til dyrkningen og energi til at høste og producere den. Hvis vi bare lader maden gå til spilde, belastes jordens klima med drivhusgasser og Co2. Vi mister jordens ressourcer og mister vores penge i verden, blev reddet i stedet for, ville det være nok I den vestlige verden er det især hos os forbrugere, at maden går til spilde. I andre dele af verden foregår det største madspild, når maden høstes, produceres og transporteres til forbrugeren. Vi, som bor i den vestlige verden, har derfor en meget vigtig rolle i at mindske madspild. Derfor skal vi alle tænke mere smart. til ingen verdens nytte. Det kan vi gøre noget ved! En tredjedel af al mad til mennesker går tabt eller til spilde globalt. Det svarer til ca. 1,3 milliarder ton hvert år. Næsten halvdelen af al frugt og grønt, som produceres globalt, går tabt. Mad går tabt eller til spilde gennem hele forsyningskæden; fra dyrkning og produktion af mad til forbruget i vores hjem. Madspild koster flere hundrede milliarder kroner og er verdens 3. største CO2 synder. (Kilde: FN og Stopspildafmad.dk) HVORDAN KAN DU KÆMPE MOD MADSPILD I VERDEN? Tænk over, hvor maden, som du spiser, egentlig kommer fra. Pas ekstra godt på, at den mad, der kommer langvejs fra, ikke går til spilde. Gå på opdagelse i lokal mad og i årstidernes mad. Gå til din lokale forhandler og find de madvarer, du plejer at spise. Hvor kommer de varer fra? Jo længere væk maden stammer fra, jo mere Co2 er der blevet brugt på at transportere den til dit land. Find på en yndlingsret eller dessert for hver årstid, som du kan lave af mad fra dit land

7 TIL KAMP MOD FORKERT AFFALDSSORTERING Mange smider mad ud i den samme skraldespand, Det er til gengæld en rigtig god idé, hvis vi sor- andet skrald i. Men det er en rigtig dårlig idé! komposteres sammen med madaffaldet enten i som de smider papir, plastik, dåser og alt muligt Hvis man deler skraldet op, kan man nemlig ud- nytte skraldet bedst muligt og genanvende rigtig meget. terer vores madaffald i bioposer. De kan nemlig kompostbeholderen i haven og give god kompost eller i specielle biogasanlæg, hvor affaldsselskab- erne indsamler det organiske affald og udnytter til el og varme. Hmm, hvad skal man så gøre med alt det andet affald? Det skal sorteres og smides i de rigtige automater eller beholdere. De forskellige materialer kan genbruges til forskellige nye ting. Dåser og plastflasker med pantmærke kan afleveres i butikken. Hvis der ikke er pant på, bør man stadig aflevere både flasker og dåser til genanvendelse. Dåser er lavet af et metal, aluminium, som kan smeltes om til nye dåser, cykelstel eller sølvpapir. Glas kan også bruges igen - det kan nemlig smeltes om og blive til nye glas og flasker igen. Pap genbruges så det kan blive til pap igen, og papir, som ikke er vådt eller beskidt, kan bruges til at lave papir af igen. HVAD ER BIOPLAST? Hvad er en biopose eller andre produkter i bioplast egentlig lavet af? En biopose i bioplast er lavet af Mater-Bi, som både er bionedbrydeligt og kan komposteres. Mater-Bi er lavet af forskellige plantedele, som majs, solsik- Batterier må ikke smides i skraldespanden, fordi de indeholder metaller, som kan genbruges i industrien. Nogle metaller er skadelige for naturen, og batterierne skal derfor afleveres bestemte steder hvor det er, afhænger af dér, hvor du bor. ker og plantefibre. Det vil sige, at alle bestanddele kommer fra naturen og kan derfor komposteres og blive til jord igen. Man kan producere mange forskellige produkter af bioplast som f.eks. bioposer, emballage, bestik, kopper, tallerkener og bleer. Efter brug kan alle disse produkter komposteres og blive til frugtbar jord. Der flyder øer af plastik rundt og forurener Stillehavet, som samlet er på størrelse med Afrika. Plastikken i Atlanterhavet i længden fylder ca km dvs. afstanden fra Reykjavik til Stockholm. Madrester kan man f.eks. bruge til at fodre sine husdyr, f.eks. høns, eller til at lave kompost af til haven. Hvis man samler maden i en kompostbeholder, bliver madaffaldet nemlig til jord, der kan bruges i haven. Undersøg, hvordan skolen sorterer affald er der forskellige skraldespande til forskelligt affald? Kig på din emballage dér, hvor du spiser dit skolemåltid og se, om der er noget, du kan genbruge

8 KAMPEN MOD MADSPILD OPSKRIFTER PØLSEFAD RESTER TIL PÅLÆG OG SMÅ HAPSER TIL MADPAKKEN (bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Julie Theander) Rester fra aftensmaden dagen før kan ofte bruges til madpakken dagen efter. ½ pakke pølser en sjat bacon en lille bunke kogte kartofler en bakke peberfrugter en håndfuld grofthakkede løg Overhældt med en æggemasse af 5 æg, ½ bæger fromage frais, en sjat sennep og en sjat ketchup og Prøv f.eks. at: lægge en smule af aftenens kylling til side og bruge som pålæg på en mad smurt med mayonnaise og salat som topping. blænde ris sammen med æg, aftenens grøntsager, lidt mel, samt en smule mælk eller rismælk og salt og steg som små vegetardeller, lige til at hapse. skære en fiskefrikadelle i to og lægge den på brød med remoulade og agurk. skære aftenens kartofler og grøntsager i tynde skiver og steg som chips. et par vrid peber. LASAGNE (bidrag fra Stop Spild Af Mad medlem Karen Jacobsen) Brug rester af hele kødstykker, fx helstegt kalkunbryst, kylling eller hvad du nu har. Kødet skæres i tynde skiver. Brug en rest grøntsagssovs, spæd op med tomatpure eller gamle tomater, der trænger til at blive brugt. Lav en mælkesovs, eller brug en rest sovs du har. Skær champignons i skiver. Ingredienserne fordeles som sædvanlig lasagne. Drysses med revet ost, der bliver lavet af den gnalling ost, der alligevel ligger i køleskab eller fryser. Det er bare lækkert, og jo nærmest gratis

9 DEN STORE NORDISKE KLIMADUEL 2015/16 KAMPEN MOD MADSPILD SÅDAN DELTAGER DIN KLASSE I KAMPEN MOD MADSPILD Du kan deltage med din klasse i Kampen mod Madspild i en valgfri uge mellem den 11. november 2015 og den 23. marts Din lærer skal blot: Registrere sig på og oprette jeres klasse i systemet. Tilmelde sig Kampen mod Madspild så sender vi et madspildskit med poser og plakat. Veje jeres madspild hver dag i en uge (mandag fredag). Mandag skal I blot spise, som I plejer i klassen, herefter bliver det spændende at se, hvor meget madspild I kan spare de andre dage. Notere jeres madspild for hver dag på Nu deltager I i Kampen mod Madspild. Ved kampens afslutning trækkes der lod blandt alle deltagere om en præmie på 5000 DKK i hvert nordisk land. Alle klasser kan printe et certifikat ud, når de har deltaget. 16