Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund mad. giver hulahop. i kroppen"

Transkript

1 Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

2 indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt, at børn spiser sundt og får de nødvendige næringsstoffer, så de kan vokse og udvikle sig. Men det er lige så vigtigt, at maden smager godt, og at den bliver spist i en rar atmosfære. Måltiderne, hvad enten det er madpakken i klasseværelset, æblet i skolegården eller lasagnen i kantinen, skaber en naturlig ramme for sociale fællesskaber. Det er mens vi spiser, der er tid til at tale om det, som virkelig ligger hjertet nær. Sunde vaner kommer fra barndommen I skolen kan eleverne gennem læring få handlekompetencer til at skabe sundhedsmæssige forandringer for dem selv og andre. Skolen kan ikke ændre børnenes grundlæggende levevilkår, men den kan være med til at skabe nogle sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er på skolen. På denne måde kan skolen være med til at give børnene nogle sunde vaner, de kan tage med sig ind i voksenlivet. Eleverne tager ansvar for det, de spiser Målet med opgaverne i dette kapitel er at sætte fokus på den mad, eleverne spiser, mens de er i skolen. Opgaverne fordeler sig inden for tre emner: frokosten, mellemmåltidet og de 8 kostråd. Målet er, at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med at forandre virkeligheden, udvikle deres handlekompetencer, så de skaber et sundhedsfremmende miljø i klassen. Igennem opgaver skal eleverne undersøge, hvad de spiser, og hvordan de spiser. I diskussioner skal de sætte maden og måltidet ind i en større begrebsramme, reflektere over hvorfor de spiser, som de gør, og om der er noget ved maden eller måltidet, de godt kunne tænke sig at ændre. I nogle af opgaverne skal eleverne i en kortere periode prøve kræfter med at ændre på deres vaner, evaluere processen og vurdere, om ændringen er noget, de gerne vil fortsætte med. Opgaverne lægger op til, at eleverne selv bidrager til forandringerne og er med til at beslutte, hvad og hvordan det skal ske. Opgaver med udgangspunkt i fællesmål Opgaverne tager udgangspunkt i fælles mål, faghæfte 21 herunder Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning. undervisningsministeriets temahæfte serie nummer 2, Samt fælles mål for de relevante klassetrin, herunder specielt natur og teknik, hjemkundskab, idræt og biologi. Hvert emne indledes med et kort afsnit med teori til læreren, hvor der også henvises til materialer, som kan anvendes til at supplere opgaverne. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af trinmål er selvfølgelig afhængig af underviserens valg af opgaver, og af hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver. Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vision i ministeriet er at gøre Danmark til det land i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. I Fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. Fødevarestyrkelsens portal oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed og det er muligt at downloade og bestille materialer til undervisningen. s7

3 opgaver Hvad er sundhed? Spørgsmålet har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/ holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på. Fortæl om det sundeste menneske, du kender. Hvad påvirker sundheden? Hvorfor er det vigtigt at spise sundt? Hvad er sundhed? Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt? Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad der er sundt? Opgaven kan tegnes, skrives, løses som paropgave etc., inden emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord/tegninger. Ud fra planchen kan klassen måske definere et sundhedsbegreb. De 8 kostråd Kostrådene er de officielle anbefalinger til en sund livsstil. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostrådene er: På kan du: Læse mere om rådene og få inspiration til at leve efter dem. Eleverne kan gå ind og teste, om de lever efter rådene. Downloade undervisningsmateriale. Bestille en gratis plakat og pjece med rådene. s8

4 Frokost appetit på den sunde spisepause En aktiv dag i skolen kræver energi fra sunde måltider. Børn spiser cirka en tredjedel af deres behov for energi, mens de er i skole. Er børnene mætte, har de lettere ved at koncentrere sig og lære. I skolen er spisepausen den tid på dagen, hvor der er afsat tid til at spise. Men pausen er også elevernes egen. Et af målene her er derfor, at eleverne tager ansvar for pausen og er med til at beslutte, hvordan den skal være. Herved udvikles elevernes handlekompetencer, og de stifter bekendtskab med at tage beslutninger ved en demokratisk proces. I Fødevarestyrelsen har vi udarbejdet en madpakkehånd. Den viser en sund madpakke med en hånd, hvor der er en fødevaregruppe for hver finger. På finder du meget mere om madpakker, information og opskrifter, og du kan bestille pjecer. GI MADPAKKEN EN HÅND GI MADPAKKEN EN HÅND Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg Brød helst rugbrød eller groft brød Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg Brød helst rugbrød Pålæg eller kød, groft ost eller brødæg Pålæg kød, ost eller æg Frugt det friske og søde Fisk mindst en slags fiskepålæg Frugt det friske og søde Fisk mindst en slags fiskepålæg s9

5 Opgaver om madpakken Bed eleverne om at: Tegne en sund madpakke Tegne en usund madpakke Tegne den madpakke du har med i dag Lav collager med sunde og usunde ting, der kan komme i madpakken og hæng dem op i klassen. brug billeder fra tilbudsaviser. Tal i klassen om: Hvorfor er det vigtigt at spise frokost? Hvad tænker du på, når du hører ordet madpakke? Hvad er der i en sund madpakke? Hvad er der i en usund madpakke? Hvem smører madpakken hjemme hos dig? Hvad kan du lide at få med i madpakken? Test din madpakke Lad børnene farvelægge madpakkehånden (hel side med tegning af madpakkehånden findes bagerst i kapitlet). Lad børnene se på madpakkehånden og deres egen madpakke. Hvor mange fingre opfylder madpakken? Lav et skema på tavlen, hvor I tæller op, hvor mange fingre klassen opfylder Grønt Brød Pålæg Fisk Frugt Bed børnene tænke over, om deres madpakke kunne opfylde alle fem fingre, og de stadig ville kunne lide den mad, der var i den. Eleverne kan tegne en madpakke, som de kan lide, og som opfylder så mange fingre som muligt. Tag hånden med i madpakken Bed eleverne tage madpakkehånden med hjem og sætte den på køleskabet. Bed eleverne tale med deres forældre om, hvad de gerne vil have med i madpakken, så den opfylder så mange fingre som muligt. Efter et par uger tager I skemaet fra madpakken og hånden frem igen og tæller op, hvor mange fingre klassen opfylder. Tal i klassen om: Er der flere fingre, som bliver opfyldt, efter vi har lært om madpakkehånden? Hvordan har det været at spise efter hånden? Hvad har været godt? Hvad har været mindre godt? Hvilke ting kunne jeg tænke mig at blive ved med? s10

6 Tag ansvar for spisepausen Del eleverne op i små grupper, som hver får til opgave at undersøge frokostpausen på forskellige måder. Fx: Hvor lang tid bruger I på at spise? (tag tid i en uge) Hvordan sidder I? (tegn en oversigt) Hvad sker der, mens I spiser? Fx: Hører I musik? Er der nogen, der løber og råber? (skriv ned, hvad der foregår) Hvilke regler, både skrevne og uskrevne, er der, når I spiser? (skriv reglerne ned og interview elever og lærer i klassen) Hvor mange har madpakke med? Hvor mange handler i skoleboden, og hvad køber de? (skriv ned) Hvordan ser klassen ud, efter I har spist? (fx: saml affald op der ligger på gulvet og se, hvor meget det er på en uge) Hvad gør de i andre klasser? (send hold af observatører ud at holde frokostpause i andre klasser) Grupperne fremlægger deres observationer for hinanden, og klassen taler om: Hvad synes I er godt ved den måde, I spiser på nu? Hvad synes I er mindre godt ved den måde, I spiser på nu? Er der andre måder, man kan holde spisepause på? Hvad gør de i andre klasser? På baggrund af diskussionen kan klassen prøve at ændre vaner i en periode. Ved at stille spørgsmålet: Hvordan vil vi gerne holde frokostpause? Klassen skal blive enige om nogle konkrete mål i klassen, fx: Vi skal alle side stille og spise i 10 minutter. Vi lufter ud, før og efter vi har spist. Klassen kan lave en planche, hvor de skriver målene ned. Efter en til to uger tager I emnet om frokostpausen op igen. Grupperne kan gentage deres undersøgelser og fremlægge for de andre i klassen, om nogle af målene har ændret sig. I Klassen kan I tale om: Hvad synes vi om den nye måde at spise på? Hvilke ting har ændret sig? Er der noget nyt, vi vil prøve? s11

7 Mellemmåltidet den sunde pause Tre hovedmåltider dagligt samt 2-3 mellemmåltider det er, hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, at både børn og voksne spiser dagligt. Især for mindre børn kan der være langt mellem hovedmåltiderne, hvis appetitten er begrænset. Mellemmåltiderne spiller derfor en vigtig rolle og er med til at sikre, at børnene får tilstrækkelig mad og dermed også næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler. I skolen kan et stykke frugt eller grønt i et af de korte frikvarterer give energi til at klare den indtil næste hovedmåltid. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 10 år spiser 400 gram frugt og grønt hver dag. Det svarer til ca. 4 stykker. Børn over 10 år og voksne skal spise 600 gram, som svarer til 6 om dagen. Læs mere om frugt og grønt og download materiale på og Usunde mellemmåltider hitter Når børn og unge mellem 4 og 24 år spiser et mellemmåltid, er det typisk is, kage og slik.. Slik indtager en suveræn førsteplads ved alle mellemmåltider, både til hverdag og i weekenden. Frugt, brød og grønsager spises der ikke nok af. De mindste børn er dem, der oftest spiser frugt, men mængden svarer til mindre end et stykke frugt om dagen for de 4-6-årige. Blandt de årige svarer mængden af frugt til mellemmåltiderne til, at der spises et stykke frugt hver tredje dag. Læs mere om sunde og usunde mellemmåltider på: s12

8 Dagens frugt/grønsag Start timen med en præsentation af dagens frugt/grønsag. Præsentationen kan foretages af læreren ved fx: At vise/fortælle fem facts/fortælle en historie/synge en sang/lade eleverne smage. Præsentation af dagens frugt/grønsag kan vinkles på mange måder, og oplysningerne behøver ikke kun at være af naturvidenskabelig art. Historisk/kulturel/interkulturel viden kan inddrages. At give oplysninger, én for én og lade eleverne gætte (kendt råvare). At lege 20 spørgsmål til professoren. At lave en følekasse, eleverne føler/beskriver/gætter/tegner. At lave en duftekasse, eleverne dufter/beskriver/associerer/tegner. At lave smagekasse, eleverne smager/beskriver/gætter/sammenligner. Præsentationen kan evt. gå på skift blandt eleverne ved fx: At eleven viser og fortæller om den frugt/grønsag, han/hun bedst kan lide. At eleven viser og fortæller om en frugt/grønsag, han/hun har smagt hos sin bedstemor/hos en ven/i et andet land. Hvor meget er 400 g frugt og grønt? Lad eleverne veje forskellige slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode. Fx: Hvor stort er et æble/en banan/en gulerod/en agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Lad eleverne fordele 400 gram frugt og grønt på dagens hoved- og mellemmåltider. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag først i forløbet. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag sidst i forløbet. Skemaer til registrering og flere ideer til opgaver er på > undervisning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 1 frugt og grønt. Hvor mange frugter og grønsager har du smagt? Lad eleverne blive udfordret til at prøve at smage nogle nye slags frugt og grønt. Hver elev får en plads til en planche på væggen i klasselokalet. Eleven laver sin egen baseline ved at lime billeder/fotos/tegninger op af de frugter/grøntsager, han/hun har smagt, inden forløbet sættes i gang. Eleven skal løbende vedligeholde planchen, når han/hun har smagt nye råvarer. Opgaven kan udvides ved at bidrage med billeder af/viden om råvarernes oprindelse hvor gror de på buske/træer /i jorden/hvilket land etc. s13

9 Frugtkvarter Prøv i en periode at bruge frikvarteret om formiddagen til at spise noget frugt eller grønt. Lad eleverne være med til at definere, hvordan den sunde pause skal holdes. Fx: Skal vi sidde og høre om, hvor frugterne kommer fra, eller skal vi have lov at løbe og lege, mens vi spiser? Eleverne kan også skiftes til at medbringe frugt og grønt til hele klassen. Evaluer med eleverne, hvordan det har været at holde frugtkvarter : Er det noget, I har lyst til at blive ved med? Læs mere om frugtkvarter på s14

10 Sanseopgave Børnene deles i mindre grupper, der på skift går mellem tre sanseposter: lugte, smage og føle. I alle legene får børnene bind for øjnene, eller de skal lukke øjnene. Børnene skiftes til at bruge deres sanser til at undersøge, hvilke madvarer de bliver præsenteret for. Det er vigtigt at fortælle børnene, at det ikke gælder om at gætte flest madvarer, men at deltage og være undersøgende over for det nye, man bliver tilbudt. Lugtesansen: Råvarer: Karse, løg (skrapt), karry, kanel (kilde i næsen), røget sild (røget), ymer (surt) og honning, vaniljesukker (sødt). Tal med børnene om, hvordan noget kan lugte ulækkert, skrapt, sødt, kilde i næsen eller ingen lugt have. Hvilke andre fødevarer lugter i samme retning? Smagssansen: Råvarer: Tørrede abrikoser (sødt), kærnemælk eller citronsaft (surt), purløg (stærkt), agurk (mild), grapefrugt (bitter) og saltstang (salt). Tal med børnene om forskellen på at smage på tørrede abrikoser og kærnemælk eller på purløg og agurk eller grapefrugt og saltstang. Ting kan smage sødt kontra surt, stærkt kontra mildt eller salt og bittert. Hvilke andre fødevarer smager i samme retning? Følesansen: Råvarer: Bakke med karse (blødt), kogt æg (varmt og hårdt), isterninger (koldt og hårdt), fast, mager skæreost (gummiagtigt), groft knækbrød (fast) og blomkål (ujævnt), dej i plastikpose (blødt, elastisk) og vand (vådt). Tal med børnene om, hvor forskelligt ting kan føles. Noget er blødt, andet hårdt. Noget er koldt, andet måske lunt. Noget er tørt, andet vådt. Hvad føles rart, og hvad føles mærkeligt? Vigtigt! Alle råvarerne, som I bruger til aktiviteter, skal kasseres efter brug, medmindre råvarerne forbliver i original emballage så som agurk med plast om, tun i dåse eller pose med ris. Giv madpakken en hånd Læs mere om sunde madpakker, og find opskrifter på s15

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Elevbesvarelser 4.-6. klasse

Elevbesvarelser 4.-6. klasse Antal returnerede spørgeskemaer: 134 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 13% 30% 7% 19% 3 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 90% 7% 2% 0% 3-4 x om ugen 1-2 x om

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

7. Uden mad og drikke dur helten ikke

7. Uden mad og drikke dur helten ikke 7. Uden mad og drikke dur helten ikke Af Eva Dollerup i samarbejde med Fødevarestyrelsen Eva Dollerup er uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik

Kost- og ernæringspolitik Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne

Læs mere

Brug din ernæringsvejleder

Brug din ernæringsvejleder Sundhed og Forebyggelse Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.sund.furesoe.dk Ernæringsvejlederen: E-mail: ernaeringsvejleder@furesoe.dk Sundhed og Forebyggelse Brug din ernæringsvejleder Vejledning

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik...

Læs mere

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Integreret Institution Tangebo

Integreret Institution Tangebo Integreret Institution Tangebo Kostpolitik 1 Tangebos kostpolitik. Forældrebestyrelsen og personalet i Tangebo har sammen udarbejdet nedenstående kostpolitik. Vi har søgt viden og vejledning hos rejseholdsmedarbejder

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

6. Leg og lær også med maden

6. Leg og lær også med maden 6. Leg og lær også med maden Af Eva Dollerup i samarbejde med Fødevarestyrelsen Uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, i

Læs mere

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.

Læs mere

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig

Læs mere

morgen- I mund stund har guld

morgen- I mund stund har guld morgenstund har guld i mund Af Bjarne Conradsen Mejeriforeningen Undervisningskonsulent hos Mejeriforeningen og uddannet folkeskolelærer fra Århus Lærerseminarium med linjefag i blandt andet matematik

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

De kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd.

De kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd. KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET SMØRBLOMSTEN Kostpolitikken i Børnehuset Smørblomsten er udarbejdet med udgangspunkt i Sundheds og levnedsmiddelstyrelsens anvisninger, samt Slagelse kommunes kostpolitik.* Vi

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Kære forældre. Madpakker

Kære forældre. Madpakker KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den

Læs mere

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og

Læs mere

rokostiduser Sundhedsplejen

rokostiduser Sundhedsplejen F rokostiduser Sundhedsplejen Indhold Frokostfiduser 2 5 fingerreglen 3 Forslag til en varieret madpakke 4 Opskrifter 5 - Æggesalat 5 - Avocadomos 5 - Humus 6 - Tunsalat 6 - Minirugbrød 7 - Kogt torskerogn

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Baggrund Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost. Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET

Læs mere

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Mad- og måltidspolitik i Marthagården Mad- og måltidspolitik i Marthagården På baggrund af sundhedsprofilen af de 0-25-årige i Frederiksberg Kommune har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes og implementeres mad- og måltidspolitikker

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring 18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer

Læs mere

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN. VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN. Vi vil gerne byde dig og din familie velkommen til Kildebækkens Børnehave. Børnehaven er opdelt i 2 stuer, som hedder henholdsvis, Skovhulen og Havhulen. Børnehaven

Læs mere

Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven.

Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mad og måltidspolitik for Eventyrhaven. Mål og visioner. For at sikre at arbejdet med børnenes mad og måltider bliver en succes, er det nødvendigt at konkretisere i hvilken retning arbejdet skal gå. Hvad

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12 smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere

Læs mere

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi 3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer

Læs mere

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund

Læs mere

Kostpolitik i børnehaven

Kostpolitik i børnehaven børnehaven Molevitten - børnehaven Overordnet set bør følgende anbefalinger følges: - Køb nøglehulsmærkede varer - Køb primært økologisk, men altid danske varer før udenlandske - Der er ikke længere mælk

Læs mere

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig. Mad og kostpolitik Børnehaven har tilbud om morgenmad i tidsrummet fra 6.15-7.30. Til frokost, som vi spiser ved ca. 11.15 tiden, skal børnene selv medbringe madpakke hjemmefra. Ved 14 tiden spiser vi

Læs mere

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Uge 34: Introduktion til faget Vi taler om, hvad hjemkundskabsfaget går ud på og om, hvilke regler der er i hjemkundskabslokalet. Vi går ned og ser lokalet og

Læs mere

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Bilag til Økodag på Madskoler 2009 Min mappe: (navn) Ilustration: Morten Telling, Moxtell Productions. Indholdsfortegnelse Viden om økologi: Hvad er økologisk? (2 sider med tekst + opgaver) Viden om økologi:

Læs mere

Kostpolitik for Trækronerne

Kostpolitik for Trækronerne Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Retningslinjer for uddeling

Retningslinjer for uddeling Retningslinjer for uddeling til andre børn. Fødselsdage og specielle lejligheder Bestyrelsen og personalet anbefaler, at der kun deles ud, ved fødselsdag og afslutning i børnehuset. For at begrænse børnenes

Læs mere

Overordnet mad og måltidspolitik

Overordnet mad og måltidspolitik Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes

Læs mere

Lokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd.

Lokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd. Lokal mad og måltidspolitik Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd. Udarbejdet Marts 2013 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Det sunde frokostmåltid Side 4-5

Læs mere

MAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS

MAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu

Læs mere

Kongeskærskolen smager for livet

Kongeskærskolen smager for livet Smag for Kongeskær Kongeskærskolen smager for livet Forsknings- og formidlingscentret Smag for livet sætter fokus på smag sammen med lærer og elever på Kongeskærskolen. 7. klasse har malet tungerne blå,

Læs mere

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevang kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik Børnecentret Høllevangs kostpolitik er udarbejdet i samarbejde med personale og forældrebestyrelse. Vi følger de retningslinjer som

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Morgen Middag Aften Mellemmåltid 30-50 ml Aloe Vera Gel 1 FiguAktiv Shake. 30-50 ml Aloe Vera Gel. 2 tabletter ProBalance 30-50 ml Aloe Vera Gel

Morgen Middag Aften Mellemmåltid 30-50 ml Aloe Vera Gel 1 FiguAktiv Shake. 30-50 ml Aloe Vera Gel. 2 tabletter ProBalance 30-50 ml Aloe Vera Gel Hjælp til vægten Hvad har man brug for i dette koncept? Aloe Vera Gel (forsyner kroppen med næringsstoffer) FiguAktiv Proteinshaken (reducerer insulinspejlet og sætter gang i muskelmassen) FiguAktiv urtete

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 Her kan I læse om vores retningslinier for mad & måltider, bevægelse samt hygiejne. Vi har i Børnehuset Stjernen udarbejdet en sundhedspolitik på områderne

Læs mere

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk

Ernæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine

Læs mere

SPIS MED SANSERNE. Det sansende menneske Alle sanseorganer er blevet forstørret.

SPIS MED SANSERNE. Det sansende menneske Alle sanseorganer er blevet forstørret. BroKom Forskningskommunikation som brobygning og kompetenceudvikling for unge mennesker i Region Midtjylland Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.-studerende Line Holler Mielby, Institut for Fødevarekvalitet,

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er Madprofiler mad til børn i daginstitutioner Når du laver mad til andre, har du et stort ansvar. Maden skal opfylde børnenes forventninger til et dejligt måltid, den skal både være tryg og udfordre dem

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere

Elevbesvarelser 7.-8. klasse

Elevbesvarelser 7.-8. klasse Antal returnerede spørgeskemaer: 65 Hvor ofte spiser du noget i 10-pausen om formiddagen? 23% 25% 14% 20% 18% 3-4 x om ugen 1-2 x om ugen Hvor ofte har du madpakke med? 22% 6% 5% 9% 58% 3-4 x om ugen 1-2

Læs mere

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie. Kære Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie. Vi vil gerne have besøg af jer, inden du starter. Så kan I se

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere