Nogle kulturantropologi ske perspektiver i musiketnologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle kulturantropologi ske perspektiver i musiketnologi"

Transkript

1 81 Nogle kulturantropologi ske perspektiver i musiketnologi JANE MINK ROSSEN I slutningen af det 19. årh., da den almindelige interesse for den anderledes musik blev vakt af de mange rejsebeskrivelser om fjerne verdensdele, begyndte musikforskere at interessere sig for musik fra de ikke-vestlige samfundskulturer. l Det gjorde de naturligvis ud fra deres egne vestlige forudsætninger. Erich von Hornbostellavede musikoptagelser til Berlins Fonogramarkiv i 1890erne, da bl.a. rejsende grupper fra Kina og indianere fra Amerika kom på besøg. Faget musiketnologi har sine rødder dels i den tyske musikvidenskab, dels i kulturetnologien i U.S.A. Da det blev klart, at man ikke med øret kunne registrere fremmede toner i et musiksystem nøjagtigt, udviklede englænderen Alexander John Ellis et målesystem, hvorved en heltone blev opdelt i hundrededele eller»cents«(1884). Man kan læse om fagets historie og tidlige udvikling hos Poul Rovsing Olsen (1973), og Bruno NettI (1964), og jeg vil ikke her gennemgå alle de forskellige retninger inden for musiketnologi, men nogle af de antropologi-inspirerede grene, hvorfra nye metoder er udsprunget. I U.S.A. havde etnografer meget travlt med de indianerkulturer, som de havde tæt på. Etnografer opholdt sig i lange perioder hos det folk, som de studerede, for at lære deres sprog og tankegang at kende. Franz Boas, Sapir og andre etnografer betragtede musik som en væsentlig del af kulturen, og de har i deres kulturbeskrivelser omhyggeligt beskrevet musikken og dens sammenhæng, samt oversat sangteksterne m.m. Verden er blevet mindre og folk rejser som aldrig før, fordi de interesserer sig for andre lande og kulturer. Med stigende internationalisering udjævnes de lokale forskelle og vi mister hurtigt den enorme kulturrigdom som eksisterer i dag. Folk er mindre tilbøjelige til at interessere sig for andre kulturer, når de mener at den vestlige kultur trods alt er højere udviklet. Som så mange andre folkeslags navn for sig selv, betyder grønlænderes navn, Inuit, - mennesker -. Da jeg mener at problemer med både tværkulturel forståelse og tværfaglig kommunikation bunder i en ubevidst etnocentrisk holdning som alle menne-

2 sker besidder, søger jeg her at fremhæve det kulturantropologiske syn på hvordan æstetik varierer med kulturen. Ifølge Dansk Selskab for Musikforsknings»Referat af den ordinære generalforsamling tirs. d. 15. maj 1990«, har musikforskerne vist forholdsvis ringe interesse for musiketnologi. I mine fire år som adjunkt på Musikvidenskabeligt Institut har jeg arbejdet med mange interesserede studerende. Til trods for, at musikhistorie og musiketnologi i dag har brug for hinanden, har jeg mærket nogle holdninger, som rejser en usynlig skillevæg mellem mit fag og de øvrige på MI: (a) forholdsvis lidt forståelse for musiketnologi; (b) et skel imellem vurderingen af musikformer som tilhører»højkultur«og»lavkultur«; (c) en dominerende mening om, at de studerende helst skal beskæftige sig med europæisk kompositionsmusik - iflg. eksamensordningen er faget ikke nødvendigt, i modsætning til den borgerlige musikkultur; og (d) misforståelser af fagets indhold og område, som til dels munder ud i en noget modepræget interesse for faget. For eksempel kan man på MI høre musiketnologi omtalt som»etnomusik«. Idet fagets metoder kan rettes imod mange andre studieobjekter - også den europæiske kompositionsmusik, er det et fejlgreb som identificerer faget med studiet af musik udenfor Europa. 2 De musikformer, som musiketnologer almindeligvis studerer, omfatter bestemte gruppers musik fra landet og i byen -lokal musik af mange forskellige slags, også indenfor Europa - musikformer som har været tildelt navne som folkemusik, stammemusik og populærmusik. Disse kategorier smelter med tiden mere og mere sammen, og gælder i øvrigt sjældent udenfor Europa. Det er mit håb at stimulere samarbejde mellem musikhistorie og musiketnologi og den almindelige interesse for kulturforskelle, også m.h.t. musik. Med denne artikel søger jeg at fremhæve nogle tilgrundliggende kulturantropologiske anskuelser og især at fremme forståelsen for hvordan æstetik altid hænger sammen med kultur, som modvægt til vores naturligt indbyggede etnocentrisme. Musikvidenskab og kulturantropologi (eller etnologi),3 som begge har bidraget til udvikling af faget musiketnologi, har vidt forskellige syn på musik og især»kultur«. Af gode grunde kan de kulturantropologiske synspunkter være mindre kendt af musikforskere, men de har givet grobund for ny forskning og teoridannelse. Musik og kultur er en enhed, ikke to særskilte størrelser, da individer udfører og komponerer musik i relation til tid og sted. Musikudførelse, som er basis for musiketnologisk forskning, udspringer af den bestemte kultur og er en del af det bestemte sociale system. 82

3 R3 Efter betragtningerne om musiketnologi har artiklen følgende afsnit: l. Perspektiver; 2. Æstetik; 3. Metoder; a) Musikvidenskabelig, b) Historisk, c)»ethnoscience«; og 4. Fagets stilling i dag. Musiketnologi - anskuelser vedr. identitet og stil Hvad er musik? Hver kultur definerer fænomenet påny og har egne normer for, hvad der betragtes som grimt eller smukt. I Danmark (og andre steder i Europa) betyder musik almindeligvis instrumentalmusik, men på engelsk indbefatter»music«både sang og instrumentalmusik, og i nogle kulturer er dans og musik omfattet af et enkelt begreb. Det oprindeligt græske ord for musik omfatter faktisk alle kunstarter, navnlig musernes virksomhed. Muse betyder den der husker. Muserne var nymfer, som beskyttede udøvere af dans, musik, drama og poesi. Da tiden var skriftløs, skulle digteren huske hvad han digtede, og dertil fik man hjælp af muserne. Musik er en almenmenneskelig udtryksform, der findes i alle samfundskulturer, med forskellige definitioner. Den ytrer sig gennem vokale eller instrumentale toner i forbindelse med rytme samt digtning og ofte dans. Den passer ind i den pågældende kultur på forskellig vis, og bærer i sin stil og formsprog et genkendeligt kulturpræg. Mundtlig overlevering fra menneske til menneske og fra en generation til den næste er det mest almindelige i de fleste samfundskulturer i verden, og en vigtig konsekvens af denne form for overlevering er dannelsen af tekst- og melodivarianter. D.v.s. i stedet for at blive fikseret i noder, bliver melodien sunget efter hukommelsen, hvilket medfører en både geografisk og tidsmæssig variation. Musik er skabt og udført af individer indenfor et samfund, som interagerer med andre. I de vestlige kulturer foregår musikoptræden ofte på en scene foran tilskuere, som reagerer på en bestemt måde. Andre steder kan musik udøves primært i forbindelse med religiøse oplevelser og socialt samvær. I de vestlige samfund og andre samfund med en klassisk musiktradition som f.eks. Indien og Arabien bliver der undervist i musik på de højere læreanstalter. I Danmark er vi igennem massemedierne hovedsageligt vænnet til musikken fra lande, som tilhører vores kulturkreds - de europæiske lande og Amerika. Men hvordan skal vi forholde os til musikalske udtryk fra andre kulturkredse og samfundslag, der ikke omfattes af vores uddannelsessystem, og som vi ikke er vant til at høre? Hvordan kan vi nærme os og forstå denne musik? For at få udbytte af fremmed musik er det oftest nødvendigt at have en vis baggrundsviden. Viden gør tilgængelig; det som er utilgængeligt er også uskønt. I faget musiketnologi bliver musikken undersøgt i forbindelse med

4 dens kulturhistorie og nutidige udøvelse. Vi taler med dens udøvere, optager musikoptræden i felten og belyser den som en social aktivitet ved etnologisk interviewteknik og metodisk iagttagelse. Musiketnologer undersøger de aktive sociale processer, der producerer musikken (komposition, indøvelse, udførelse eller»performance«, evaluering, og især ændringer), i lige så høj grad som de analyserer musikkens lydbillede og andre musikalske»produkter«(genrestudier, sangtekster, båndoptagelser, musiktransskriptioner). Kildematerialet er levende mennesker og lydoptagelser såvel som noder og bøger. Ved etnologiske undersøgelser i felten undersøges musikkens sociale rolle og samfundsmæssige sammenhæng. Ved brug affeltarbejdsmetoder kan man gå ind i miljøet og belyse sangene, musikerens rolle og musikkens praksis. Vi deltager i de sociale begivenheder imens vi iagttager dem, en metode som hedder»participant-observation«. Interviews, formelle og uformelle, er vigtige redskaber som bruges meget, mens spørgeskemaer sjældnere bruges. Ved brug af sådanne metoder arbejder vi med musikantropologi og musiksociologi.»ethnomusicologists are concerned with music as a process rather than object«(anthony Seeger 1987, 82 ff.) Identitet. Af interesse er først og fremmest den betydning, som musikken har for de mennesker, der skaber, udfører, bruger og igennem den udtrykker deres identitet som gruppe. Den lokale gruppe udtrykker deres identitetsfølelse i sin sang og musik, medens folk udenfor gruppen almindeligvis ikke kan identificere sig med den. I sang og musik kan individet udtrykke sin stræben efter status, gruppens værdier, og andre elementer i samfundet, som normalt er svære at udtrykke og som ellers ikke bliver verbaliseret. Det kan f.eks. være tilladt at udtrykke følelser som kærlighed, had og oprør i sangtekster. Her er måske en nøgle til menneskets behov for det musikalske udtryk. Musik er et middel til at kommunikere noget, som ikke kan formidles gennem almindelig tale. Der er to slags mening: a) den semantiske som kan udtrykkes i ord (ord kan oversættes) ; b) den betydning man forstår, når man undersøger formen i dens sociale sammenhæng - musikkens liv, f.eks. at den samler folk til ritualer. I kunst har formen mening. Identitet og stil hører sammen som to aspekter af en og samme kultur. De kan undersøges og beskrives hver for sig, men kun ved samordning bliver det til en meningsfyldt helhed. 4 Stil. Medlemmer af en gruppe taler samme musikalske sprog. De skiller sig ud fra andre grupper ved nogle stiltræk, også m.h.t. musikkens struktur. Gruppen vil behandle visse stiltræk som nødvendige eller væsentlige for musik-

5 kens karakter, medens andre er mindre afgørende og kan ændres uden at musikken mister sin identitet. Analyse af musikkens lydstruktur giver først og fremmest mulighed for at skildre hvordan et musikalsk produkt adskiller sig fra et andet. Transskription er et redskab til forståelse af den strukturerede lyd, der kan bruges til sammenligning af musik. Men kvaliteter og konfigurationer af de musiklyde som gruppen frembringer er kun et element i en musiks til. De lydstrukturer, som den vestlige musikvidenskab har valgt at analysere, giver ikke nødvendigvis mening i en anden kultur. Ved at tale med og lytte til musikudøverne kan vi undersøge musikkens sammenhæng og brug, genrer, repertoire, instrumenter og sangtekster i den pågældende tradition, dens tilknytning til religion, mytologi og historie, processerne ved musikkens tilblivelse og ændring samt musikernes oplæring, deres placering i samfundet, deres begreber, æstetiske værdier, teknikker, m.m. Man kan opsummere hvad, i musikkultur, man skal undersøge i: gruppens musikalske ideer - dens trossystem, adfærd - dens sociale organisering, og den tilknyttede materielle kultur (Slobin 1982: 13, Titon 1964: 2ft). Skellet mellem musiketnologi og musikantropologi opstod, da Alan Merriam ville betone den kulturantropologisk indgang og metode i forhold til den musikvidenskabelige. 5 I 1964 påpegede Merriam en række indfaldsveje til musikkulturen (1964:48): Musiketnologens opgave er at forstå musikken, ikke blot som struktureret lyd, men også som menneskelig adfærd. Beskrivelsen af musikken må derfor omfatte de instrumenter, hvormed den frembringes, de anvendte sproglige begreber, deforskellige slags musik, som frembringes, musikerens rolle som samfundsmedlem, musikkens brug og funktion, og dens tilblivelse - såvel som det klingende lydbillede. De lokale sproglige formuleringer angående musikken, poesien og dansen, er især vigtige som udtryk for kulturens æstetiske normer, især m.h.t. musik. John Blackings udsagn møntet på dans passer også på musik (1984:8): Der skal gøres meget for at få verbale udsagn om musik eller musikerfaring frem fra alle dem der er involveret i dens udførelse og påskønnelse, og for at bruge disse i deres væsen semantiske oplysninger til at kontrollere de syntaktiske data, som kan afledes af analyse af musikstrukturer. 6 Impulserne fra den kognitive antropologi har gjort det muligt at udvide musiketnologiens metoder og opnå ny viden om musikteori hos folk i samfund, der af nogle betragtes som ret primitive. Jeg vil gerne betone nødvendigheden af at samordne de to slags analyse

6 lu;' (som Blacking kalder semantiske og syntaktiske) - de semantiske med de syntaktiske data, da begge er betinget af de eksisterende kulturelle skel. l. Perspektiver Musiketnologi har også fået inspiration fra andre antropologiske 3 metoder, f.eks. hvad Geertz (1973) kalder for»thick description«, en beskrivelses form der indeholder analyse. En ny tendens i USA og Europa er»doorstep«forskning. Når man undersøger en anden social gruppe end ens egen som bor tæt på, eller en mindre social gruppe indenfor ens egen kultur, er man en»outsider«i det nære samfund. Man kan være»insider«og»outsider«i forskellige grader. I dag forsøger musiketnologer også at indbefatte tilhørernes oplevelser (Feld 1982), og vekselvirkning mellem mennesker og betydning i den kunstneriske»performance event«(quereshi 1987). Musiketnologi beskæftiger sig med musikkens betydning i kulturhistorisk perspektiv, og dens egentlige arbejdsområde overlapper både kulturantropologi og kultursociologi. Musiksociologi blev udviklet på samme grundlag som socialismen udfra ideologiske betragtninger over europæisk kunstmusik. Den beskæftiger sig med musik i de klasseopdelte vestlige samfund og med musikkens betydning i dens historiske - og klassemæssige perspektiv. Den undlader næsten helt at beskæftige sig med node billedet. Musiketnologi og musiksociologi er adskilt mere ved den historiske udvikling end ved egentlig iboende forskelle. Den italienske forsker, Marcello Sorce Keller, argumenterer for at forene de to (1987). Hvor antropologiske metoder behandler mundtlige udsagn, kan man bruge psykologiske metoder til at undersøge ikke-verbale aspekter. På det kognitive plan, kan antropologi undersøge verbale udtryk, inklusive musik-demonstrationer i en verbal ramme, medens den kognitive psykologi i princippet kan undersøge ubevidste og quasi-bevidste processer. John Baily, en musiketnolog med træning i eksperimentalpsykologi, kombinerer de to fag. Ved at undersøge forbindelser mellem musikkens struktur og musikerens bevægelser ved instrumentalt spil, forsøger han at finde svar på spørgsmål som: Hvorfor har nogle samfund analytiske teorier, men andre ikke? Hvad er musikteoriens erkendelsesmæssige rolle? Er en given model»representational«- beskrivende men uden en direkte rolle i opførelse, eller er den»operational«- med dynamisk kontrol over forløbet af den musikalske udførelse? (Baily 1988). 7 Nye retninger indenfor historie benytter sig af sociologi, antropologi, m.m. til at skrive hverdags-historier om almindelige mennesker, der før betragtedes

7 87 som for ubetydelige til at blive nedskrevet. Emmanuel Le Roy Laduries bog Montaillou (1982) om kættere i en sydfransk landsby under inkvisitionen er et spændende eksempel. Ligeledes er der nogle musikhistorikere, der arbejder med forskning som er beslægtet med musiketnologi, måske uden altid at være sig slægtskabet bevidst. En udvidet dialog mellem musikhistorie og musiketnologi er ønskelig, og flere forskere mener at fremtiden vil se dem genforenet (Guido Adler 1885, Charles Seeger 1961, Rovsing Olsen 1973). I vores fælles bestræbelse for at forstå mennesker som musikere i alle kendte samfund, bidrager musikvidenskab indenfor en enkelt musiktradition, den europæiske, medens musiketnologi bidrager indenfor en bredere ramme, hvor forskellige begrebssystemer råder. Adlers opfattelse, at (enhver) organisering af toner forudsætter en tonevidenskab, tonekunst, er i virkeligheden en musiketnologisk tænkemåde (Blacking 1989:6-7,9). Den samme teori og metode kan imidlertid ikke forventes at være gyldig i forskellige kulturkredse, hvor æstetikken er forskellig. 2. Æstetik Hvad er skønt/uskønt i musik? Det kommer an på kulturen. Ubevidst vurdering og bedømmelse baseret på vores egen æstetik og tilvante musiksystem er så indgroet, at det kan spærre for en egentlig oplevelse udenfor de kulturer, der deler vores æstetiske grundlag (eller er nærbeslægtede med det). Alle har en ubevidst etnocentrisk æstetik. Når vi ser på vores egen kultur i forhold til en anden, som vi lærer at kende ved at rejse ud, eller gennem personer fra en anden kultur her i Danmark, udvikles vores forståelse. Æstetik er en del af kulturen og varierer derefter. I forskellige kulturkredse kan verdensbilledet og de sproglige begreber være væsentlig anderledes, selvom fælles punkter findes. Men indenfor et og samme samfund deler lav- og høj- eller finkultur et grundlæggende æstetisk system, selvom der er forskelle på nogle punkter (cf. musiksociologi). Som udenforstående oplever man det fælles mønster stærkest i en fremmed kultur, medens vi i den kultur, vi selv tilhører, oplever forskellene som det væsentlige. Pg.a. det skarpe indre skel mellem høj- og lavkultur ses der i akademiske kredse ofte ned på folkemusik, selvom den klassiske musik udspringer fra rødder i folkemusik, også indenfor den vestlige kultur. I begyndelsen af vort århundrede åbnede Picasso m.fl. vores øjne for skønheden i den fremmede visuelle kunst, der før højst betragtedes som interessant, men ellers grotesk eller grim. Interessen er endnu ikke slået igennem på samme måde i musikken som i den visuelle kunst, selvom romantikkens komponister

8 sværmede for folkemusik og mange komponister har fået inspiration fra fremmed musik. Den indonesiske gamelanmusik har f.eks. inspireret nogle af Poul Rovsing Olsens kompositioner og minimalmusikken. For en vestlig musiker eller lytter kan ægte gamelanmusik eller indisk obomusik ofte lyde som støj, selvom de pågældende musikere er dybt engagerede i deres kultur og musik. Vores ører er blevet indstillet på vestlig harmonik igennem årelangt kendskab. Vi har også lært de særlige træk og fine distinktioner med hvilke virtuositeten manifesterer sig i vor egen musik, og hvordan vi skal reagere for at udtrykke vores anerkendelse eller utilfredshed. Når vi ikke kan genfinde de kendte strukturer i fremmed musik, er vi tilbøjelige til at afvise den. Vi kan opfatte et fælles mønster og oplever det som gentagelse, men mangler den dybere forståelse/viden til at opfatte musikkens variationer og nuancer. Waterman beskrev fænomenet m.h.t. sin oplevelse i Australien (1955): Aboriginal informants were unaware of the underlying identity [that I heard in their] karma songs even after this had been pointed out to them, but were aware of the differences. This is by no means unusual. In the same way, all ar almost all Western music is alike, being based on certain basic concepts that include reliance on diatonism, a notion of absolute pitch, and actual or implied harmony and harmonic sequences. Yet one has to realize that most of the world's music does completely without these things before he is in a position to see that symphonies, operas, Dixieland jazz, popular tunes, hillbilly tunes, and so on are simply varieties of the same musical thing, and that in terms of world musical perspective the similarities are much more striking than are the differences to which those reared in the Western tradition pay almost exclusive attention. For at vænne Ørerne til de nye lyde i fremmed musik kræves en lang tilvænningsperiode (Catherine Ellis beskriver oplevelsen, 1985, s. 3). Dengang jeg selv begyndte at undersøge sange fra stillehavsøen Bellona, hørte jeg et bestemt interval anderledes end min vejleder, Poul Rovsing Olsen. Igennem mit vedvarende arbejde med at transskribere og analysere sangene for at præcisere, hvilke tonerækker der blev brugt i netop den musik, blev mine ører vænnet til at høre også det interval. Det var ikke kun mine ører, som opførte sig på denne måde. En studerende som for nylig har transskriberet en af sangene oplevede præcis den samme fejlhøring. Da vi lyttede efter sagde hun,»man leder efter en dur-moll toneart - en kendt tonal sammenhæng«. Det hørte afhænger af Ørerne, der hører, eller sagt med andre ord, tolkningen af et givet musikalsk udsagn afhænger af den lyttendes baggrund. Ofte hører man nemlig hvad man forventer at høre, betinget af den musikalske kultur, man er en del af. For at RR

9 89 forstå musikken på dens egne præmisser må man starte forfra og lytte sig ind på den. 8 Uden at være fortrolig med dens baggrund kan man aldrig opnå nogen egentlig forståelse af fremmed musik. Selvom jeg havde lært lyden af Bellonas musik at kende igennem transskriptionsarbejde, og dens baggrund at kende igennem bøger og samtaler, fik jeg en helt ny forståelse for musikken og hørte den helt anderledes, i det øjeblik jeg oplevede mennesker fra Bellona udføre, tale om, og reagere på deres egen musik. Indenfor vores egen samfundskultur er vi indforståede med kulturens sammenhæng og har et grundlag, som er nødvendigt for at forstå musikken. Med hensyn til fremmed musik mangler vi dette sikre forhåndskendskab til, hvordan mennesker interagerer med (forholder sig til og opfører sig over for) hinanden, hvordan musikken falder ind i hele det pågældende samfundsliv, og hvordan den er knyttet til bl.a. arbejde, slægtshistorie, legender, poesi, og dans - helhedssammenhængen eller»konteksten«for musikken. Vi synes, at vores musikalske udtryk og ikke de andres er naturligt fordi kulturens æstetiske normer altid bestemmer hvad der er»rigtigt«, også i musik - i enhver kultur har folk et sådant etnocentrisk syn. Derfor er musik ikke et universelt sprog. Tværtimod, da musikken er ladet med gruppens egen identitet, kan folk udenfor gruppen almindeligvis ikke identificere sig med den, endog ikke lide den. Vi kan ikke forestille os andre muligheder end dem, som vores kultur har valgt. Folk som tilhører den pågældende kultur ser musikken indefra, mens forskeren ser den udefra. En forsker må altid bevidst skelne mellem hansihendes egne betragtninger om musikken og, hvad individer fra gruppen selv har sagt om deres egen musik. Antropologer kalder disse to synspunkter for henholdsvis emie (indeforstående) og etie (udenforstående).9 3. Metoder i musiketnologi En musikkultur kan dokumenteres gennem dens materielle kultur (også arkæologisk bevaret materiale som instrumenter), billeder, figurer, m.m., gennem skriftlige historiske kilder, og for nutidens vedkommende gennem etnologiske undersøgelser i»felten«. Arbejde med vidnesbyrd, billed- og lydoptagelser fra en levende, mundtlig tradition kræver helt andre metoder end arbejde med de skriftlige, historiske kilder. Den kulturetnologiske indfaldsvinkel til musikalsk erkendelse handler om det, som bliver udtrykt i ord. Sproglige begreber udgør et væsentligt og uundværligt led mellem musikopførelsen og den musiklyd, som vi hører. Ved at

10 koncentrere sig om analyse af lydens struktur (musikstruktur) uden hensyn til det kulturbestemte sproglige mellemled, har den klassiske musikvidenskab været på vildspor når det gjaldt forståelse for musik som lå udenfor dens eget kultur- og sprogområde. For eksempel, ved at opdele musikken i kategorier kendt i ens egen kultur, som slet ikke eksisterer i den pågældende kultur og dens sprog, uden at opfatte de kategorier der bruges i lokalsamfundet. Kulturens begreb s system er tilknyttet de bestemte fysiske forhold og betingelser under hvilke det har udviklet sig, og samtlige kulturens mangfoldige facetter, bl.a. i den musikalske adfærd, udtrykkes i et og samme begreb s system. Folk, der taler beslægtede sprog (såsom de polynesiske dialekter) deler også mange nøglebegreber. Disse begreber giver os indgang til at forstå den musikalske tankegang, som ligger til grund for den lokale musik - samt for stilen i hele det pågældende kulturområde. Ved brug af sådanne metoder, inspireret af den kognitive antropologi, har de enkelte forskere udført et gennembrydende forskningsarbejde og grundlagt en ny udvikling i faget musiketnologi (Feld, Zemp m.m.). For første gang er en egentlig sammenlignende musikvidenskab (»musicologi«) inden for rækkevidde. Ved systematisk at sammenligne resultater opnået ved disse metoder fra de enkelte lokale musiktraditioner, vil det være muligt at beskrive og definere stilformer over et bredere kulturområde. Feltarbejde er den vigtigste arbejdsmetode i musiketnologi. Dette stiller store krav til en kombineret arbejdsform, med grundigt forarbejde inklusive biblioteks- og arkivstudier, sprogindlæring, m.m., og analyse af det indsamlede materiale bagefter. I felten, over en forholdsvis lang periode, foretages bl.a.: interviews, dokumentation ved lydoptagelser, fotografering (film/video), samt indsamling af oplysninger (notater og andre dokumenter) vedrørende instrumenter, de tilstdeværende musikere og deres aktiviteter, sangteksterne og den sproglige fortolkning deraf, m.m. Vi kunne groft inddele hele arbejdet i følgende faser: l) Forberedelse hjemme. 2) Indsamling af data i felten. 3) Bearbejdning af det indsamlede materiale. 4) Organisering, redigering og fremlæggelse af det bearbejdede materiale for et bestemt forum. Følgende er eksempler på tre musiketnologiske analysemetoder, som har været frugtbare m.h.t. forskning og teoridannelse (baseret på A. Kaeppler, 1972).10 a) Musikvidenskabelig metode. (»Etic«). Tværkulturel sammenligning af rytmer, skalaer, modi, vokal produktion, og instrumenter. Metoden kan vise musikalske forskelle imellem de kategorier som musikologen (musikvidenskabs- 90

11 manden) har stillet op, som evt. ikke har mening for det folk der laver musikken. Man må tage hensyn til realiteterne, det som det pågældende folk erkender. (Brugt f.eks. i Christensen 1964). b) Historisk metode. Skriftlige dokumenter og billeder bruges til at fokusere på kontinuitet og forandringer over længere tid. Målet er at afsløre præeuropæiske elementer og udskille musik, som blev udviklet hovedsagelig ifølge indfødte mønstre, selvom de religiøse og politiske sammenhænge er blevet ændret. De optrædende i dag kender ikke altid hele den sociale og religiøse baggrund, som frembragte deres danse- og musikværker. Selvom musik-produktet kan ligne hvad Capt. Cook og andre besøgende oplevede i d årh., har vestlige intervaller og harmonier mange steder næsten helt erstattet de indfødte tonale systemer. II e)»ethnoseientifie«(etnovidenskabelig) synsvinkel. (»Emie«). Under feltarbejdet undersøges hvordan musikkategorier er benævnt og opdelt i den pågældende kultur idag. Der fremdrages (»elidt«) oplysninger om hvordan mennesker i det pågældende samfund klassificerer, bruger og frembringer deres musik. Hvordan er folkets klassificering af de musikalske typer, sådan som deres egen kultur definerer dem? - (»emic«eller indforståede). Metoden fokuserer på hvilke enheder og mønstre den pågældende musiktradition betegner og skelner imellem, for at afsløre nøglebegreber som udtrykker den formelle betydning af helheden (Sapir 1949:547). Således skitseres en række komponenter og begreber, hvorved en af traditionens musiktyper kan sammenlignes med en anden (f.eks. Zemp 1978, 1979). På samme måde undersøges også æstetikken i en musiktradition, for at afsløre de værdier som bliver lagt til grund for vurderingen af musikproduktet og dets udførelse. Alle tre ovennævnte former for analyse burde foretages. Klassifikation efter kulturens egne kriterier skulle helst gå forud for den musikvidenskabelige analyse af disse kategorier. Polynesiske kategorier er, f.eks., som regel ikke baseret på musikalske elementer. *** Andre metoder findes, f.eks. er Helen Reeves fortaler for»the material culture of musical performance«, og Mantle Hood for»bimusicality«, d.v.s., at man skal lære selv at udøve den pågældende musik ved at blive undervist hos en lokal ekspert (1971). En afart af sidstnævnte retning har vundet indpas på MI igennem Michael Coolens undervisning i Denne retning er brugt på University ofcalifornia (U.C.L.A.), hvor Hood indførte den, og på University of Seattle, men begge steder sideløbende med teoretiske og metodiske kurser i musiketnologi. 91

12 4. Fagets stilling i dag Antropologisk orienterede undersøgelser af den musikalske erkendelses natur har resulteret i noget af den mest betydningsfulde musiketnologiske forskning i de sidste 20 år. F.eks.: Zemp (1979) har undersøgt panfløjteensembler hos 'Are'are, et folk på Salomon øerne, og de intervalbegreber efter hvilke de bygger og stemmer deres instrumenter; Feld (1981) har beskrevet melodikonturerne hos Kaluli folket på Ny Guinea; Sakata (1983) har skrevet om musikalsk»etno-semantics«blandt Persisk-talende i Afghanistan.»Vi har været vidne til udviklingen af en»kognitiv musiketnologi«baseret på undersøgelser af»emic«forestillinger og begreber om musik. Nogle studier har styret specifikt mod at udforske disse kognitive repræsentationer. Andre, såsom Blacking, er gået i lag med disse spørgsmål som en del af mere vidtspændende studier«(baily, 1988). Nogle samfund, der udtrykker en musikteori i ord, laver selv en slags ethnovidenskabelig analyse af strukturerne i deres musik. Nogle beskriver tonale systemer eller stemme systemer og navngiver de forskellige toner, som de bruger, eller intervallerne imellem tonerne. Den form for analytisk musikteori arbejder med tonerne enkeltvis. De fleste af verdens musikere arbejder sandsynligvis med melodiske konturer (Harwood, 1976). Da musikforskning i Stillehavsområdet kom i gang forholdsvis sent, er det tildels her disse nye musiketnologiske metoder blev udviklet og brugt (cf. Zemp 1979, Feld 1981, Ellis 1984). For at undersøge musikbegreberne i musiktraditionen på den polynesiske ø Bellona, har jeg ligeledes brugt metoder som tilgodeser nyere fremskridt i den kognitive antropologi (Rossen , 1987, 1990). Slutkommentar Ifølge Blacking er musik en slags kunstnerisk (aesthetic) energi,»the cheapest and most available form of energy«, som kan bruges til musikterapi m.m. Han taler om en reintegrering af musikvidenskab og musiketnologi, og siger at»musical intelligence is a social intelligence which enables people to organize their bodies in a mutually agreeable and intelligibie way without the need to rationalize... I t seems that individuals have the capacity for making musical sense of the world and... tuning-in with others«... (Blacking 1989: 11-12). Personligt har jeg oplevet, at musik er en positiv indgang til et spændende kulturrnøde. Igennem musik kan vi lære mennesker fra en anden kulturkreds at kende i et spændende samspil, der kan berige begge parter som individer, langt udover det rent faglige. I forskellige kulturer har folk forskellige måder at interagere på, som man kan lære at iagttage. Men vel at mærke kun hvis man er

13 åben for den form for situationsfornemmelse, og villig til at lære og til at løse de konflikter, der opstår hen ad vejen - for der er altid forskel i væremåde, og der er interesser man skal lære at kende og tage menneskelige og etiske hensyn til. Det er en måde at udvide vores bevidsthed på. Man skal rejse ud for at komme hjem - så forstår man først sit eget. Abstract: Some anthropological perspectives/viewpoints in ethnomusicology. An ethnocentric attitude to music and culture is held, if unconsciously, by most people. For example, like many people's names for their own group, the Greenland word Inuit means»human beings«. In thi s article I attempt to present some of the underlying anthropological perspectives in ethnomusicology (musical ethnology) developed to counteract this ethnocentrism, which causes problems both in regard to cross-cultural understanding and to crossdisciplinary communication. Identity and aesthetics are the central parameters, according to my thesis. The aesthetics of a culture gives rise to its style, but meaning is connected with the identity af the graup that is expressed in the music and its associated arts. When syntax is correlated with semantics, form in art can be seen to contain meaning. Aesthetics and identity, both of which affect music profoundly, are cultural variables - although aesthetics has not yet been recognized as such within musicology. The importance of culture with regard to music must be taken into consideration when musical structure is to be analyzed; as there is no universal music, neither is there a universal musical analysis. New methods in ethnomusicology focus upon linguistic (semantic) expressions of musicians and their audiences concerning all aspects of music. Noter l. Jeg har valgt at bruge et begreb, samfundskultur, til at betegne den generelle enhed, der består af samfund og kultur. Skelnen imellem de to i forbindelse med musiketnologi er en falsk og umulig opdeling. 2. Andre eksempler på misforståelser efter udsagn fra studerende og andre på MI: faget er lig med arkæologi eller gammel musik (studerende); det europæiske område hører ikke ind under musiketnologi (en lærer); faget er lig med et bestemt af dets områder (en studievejleder); faget er lig med et studie-objekt,»etno-musik«. Det nedladende engelske begreb»ethnic music«hensætter skabende musikere og deres værker i en anonym, andenrangs kategori... som om den var en slags»non-music«, i modsætning til musik (og musikvidenskab) i den europæiske tradition (Blacking 1989:8-9). 3. I U.S.A. består faget»anthropology«af fire delfag, nemlig arkæologi, lingvistik, fysisk antropologi (racestudier), og»cul- 93

14 94 tural anthropology«(som er lig med»ethnology«og»ethnography«). I U.S.A. er»ethnography«den beskrivende og»ethnology«den analytiske side af faget»cultural anthropology«. I Danmark er der, på grund af den historiske udvikling, en speciel skelnen mellem fagene etnografi og etnologi, hvor etnologi mest bruges i forbindelse med»europæisk etnologi«- og det kunne i Danmark give anledning til at kalde musiketnologi for musiketnografi, men den internationale betegnelse vil fortsat være»ethnomusicology«. 4. Mening/betydning er det centrale ifølge BJacking (1971 :30), og Merriam, som var positivistisk, nåede at opleve et nyt engagement med musikalsk følelse og mening (1975:64). S. De fleste musiketnologer er at finde på Department of Music, men Merriam var dog ansat på Indiana Universitetets Department of Anthropology. En af de oftest anvendte metoder (også af Merriam) til sammenjigningsformål i 'SOerne og '60erne var at registrere de intervaller, som forekom i et musikstykke, i procentdele; den praksis viste sig ufrugtbar og blev forladt. 6.»There is much to be done by eliciting verbal statements about dance, or dance experience from all those involved in its performance and appreciation, and by using this essentiaily semantic information as a check on the syntactic data that can be derived from analysis of dance structures«(blacking 1984.'8). 7.»The anthropological approach to cognition is based upon what can be verbally articulated (including musical demonstrations framed in verbal terms), while cognitive psychology is, in principle, able to explore... sub and quasi - conscious processes«(baily 1988). 8. Mette Jespersen, d. 13. november Man kan ikke påstå at det etic synspunkt er objektivt, da intet menneske kan være objektivt p.g.a. sin ideologi og sine ubevidste holdninger. JO. Med forfatterens tilladelse. Il. Adrienne L. Kaepplers 1972-manuskript præsenterer de musikgenrer, som hun fandt under sit feltarbejde på Tonga, i et etnohistorisk perspektiv, baseret på instrumenter og beskrivelser fra d årh. Litteraturhenvisninger Baily, John Anthropological and psychological approaches to the study of musical cognition. Yearbook for Traditional Music 20: Blacking, John Towards a theory of musical competence. Man. Anthropological Essays presented to O. F. Raum. Cape Town Dance as a cultural system and human capability: an anthropological perspective. Dance: a multicultural perspective. Report of the Third Study of Dance Conference, red. Janet Adshead. Universit y of Surrey Towards areintegration of Musicology. Paper presented at the Anglo-Swedish Conference on Ethnomusicology. Cambridge. Christensen, Dieter Old musical styles in the Ellice Islands, Western Polynesia. Ethnomusicology 8. Dansk Selskab for Musikforsknings»Referat af den ordinære generalforsamling tirs. d. 15. maj «. Ellis, Alexander John On the musical scales of various nations. Ellis, Catherine Aboriginal Music: Education for Living. St. Lucia.

15 95 Feld, Flow like a waterfall: the metaphors of Kaluli musical theory. Yearbook for Traditional Music 13: Sound and sentiment. Philadelphia. Geertz, Clifford The interpretation of eultures. New York. Harwood, Universal s in music: a perspective from cognitive psychology. Ethnomusicology 22: Hood, Mande The Ethnomusicologist. Los Angeles. Kaeppler, Adrienne L. Tongan Musical Genres in Ethnoscientific and Ethnohistoric Perspective. Manus Duplicated and presented at the Annual Meeting of the Society for Ethnomusicology, Toronto. Lawrence, Helen The material culture of music performance on Manihiki. Gulture & history in the Pacific. TransactiOllS nr. 27, Finnish Anthropological Society. Merriam, Alan The Anthropology of Music. Evanston. Netti, Bruno Theory and Method in Ethnomusicology. London. Quereshi, Regula Burckhardt Musical sound and contextual input: a performance modde1 for musical analysis. Ethnomusicology 31 (1). Rovsing Olsen, Poul Musiketnologi. Kbhn. Rossen, Jane Mink Sangtraditionen fra Bellona, et polynesisk ø-samfund. Musik & Forskning 12: Songs of Bellona Island (na taungua o Mungiki). Copenhagen: Forlaget Kragen Politics and Songs: A Study in Gender on Mungiki. Music, Gender, and Culture, Marcia Herndon and S. Ziegler, eds. Intereultural Music Studies 1. Berlin. Sakata, Hiromi Lorraine Music in the Mind. Concepts of Music and Musician in Afghanistan. Kent: Kent State University Press. Sapir, E Selected Writings of E. Sapir in Language and Personality, red. Mande1- baum. U. Cal. Press. Seeger, Anthony Why Suya Sing. Cambridge (Storbrittanien). Seeger, Charles Semantic, logical and political considerations bearing upon research in Ethnomusicology. Ethnomusicology 5 (2): Slobin, Mark Tenement Songs (:) the popular music of the Jewish immigrants. Urbana, Chicago, London. Sorce Keller, Marcello manus. Fort y years of research: sociology of music vs. ethnomusicology. Kongresindlæg ved ICTM (International Council for Traditional Music). Titon, Jeff Todd Worlds of Music. London and New York. Zemp, Hugo 'Are'are c1assification of musical types and instruments. Ethnomusicology 22: Aspects of 'Are'are musical theory. Ethnomusicology 23:6-48. Waterman, Richard A Music in Australian aborjginal culture - some sociological and psychological implications. Journal of Music Thera[ry V:40-49.

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Opdagelsens Øjeblikke

Opdagelsens Øjeblikke Opdagelsens Øjeblikke Medieleg som social sansning Hanne Miriam Larsen Jeg har en god veninde, mit gudbarn Emma på 3 år. Når jeg taler i telefon med Emmas mor eller far, prøver Emma som regel at låne mobiltelefonen,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 38 Studietur Heroes!! What Is a hero? (1,0 ns)! A final definition? (0,6 ns)! Why do we need heroes? (1,3 ns)! We need heroes (1,3 ns)! Definition of a Superhero! Superman

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Trine

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere