Nogle kulturantropologi ske perspektiver i musiketnologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nogle kulturantropologi ske perspektiver i musiketnologi"

Transkript

1 81 Nogle kulturantropologi ske perspektiver i musiketnologi JANE MINK ROSSEN I slutningen af det 19. årh., da den almindelige interesse for den anderledes musik blev vakt af de mange rejsebeskrivelser om fjerne verdensdele, begyndte musikforskere at interessere sig for musik fra de ikke-vestlige samfundskulturer. l Det gjorde de naturligvis ud fra deres egne vestlige forudsætninger. Erich von Hornbostellavede musikoptagelser til Berlins Fonogramarkiv i 1890erne, da bl.a. rejsende grupper fra Kina og indianere fra Amerika kom på besøg. Faget musiketnologi har sine rødder dels i den tyske musikvidenskab, dels i kulturetnologien i U.S.A. Da det blev klart, at man ikke med øret kunne registrere fremmede toner i et musiksystem nøjagtigt, udviklede englænderen Alexander John Ellis et målesystem, hvorved en heltone blev opdelt i hundrededele eller»cents«(1884). Man kan læse om fagets historie og tidlige udvikling hos Poul Rovsing Olsen (1973), og Bruno NettI (1964), og jeg vil ikke her gennemgå alle de forskellige retninger inden for musiketnologi, men nogle af de antropologi-inspirerede grene, hvorfra nye metoder er udsprunget. I U.S.A. havde etnografer meget travlt med de indianerkulturer, som de havde tæt på. Etnografer opholdt sig i lange perioder hos det folk, som de studerede, for at lære deres sprog og tankegang at kende. Franz Boas, Sapir og andre etnografer betragtede musik som en væsentlig del af kulturen, og de har i deres kulturbeskrivelser omhyggeligt beskrevet musikken og dens sammenhæng, samt oversat sangteksterne m.m. Verden er blevet mindre og folk rejser som aldrig før, fordi de interesserer sig for andre lande og kulturer. Med stigende internationalisering udjævnes de lokale forskelle og vi mister hurtigt den enorme kulturrigdom som eksisterer i dag. Folk er mindre tilbøjelige til at interessere sig for andre kulturer, når de mener at den vestlige kultur trods alt er højere udviklet. Som så mange andre folkeslags navn for sig selv, betyder grønlænderes navn, Inuit, - mennesker -. Da jeg mener at problemer med både tværkulturel forståelse og tværfaglig kommunikation bunder i en ubevidst etnocentrisk holdning som alle menne-

2 sker besidder, søger jeg her at fremhæve det kulturantropologiske syn på hvordan æstetik varierer med kulturen. Ifølge Dansk Selskab for Musikforsknings»Referat af den ordinære generalforsamling tirs. d. 15. maj 1990«, har musikforskerne vist forholdsvis ringe interesse for musiketnologi. I mine fire år som adjunkt på Musikvidenskabeligt Institut har jeg arbejdet med mange interesserede studerende. Til trods for, at musikhistorie og musiketnologi i dag har brug for hinanden, har jeg mærket nogle holdninger, som rejser en usynlig skillevæg mellem mit fag og de øvrige på MI: (a) forholdsvis lidt forståelse for musiketnologi; (b) et skel imellem vurderingen af musikformer som tilhører»højkultur«og»lavkultur«; (c) en dominerende mening om, at de studerende helst skal beskæftige sig med europæisk kompositionsmusik - iflg. eksamensordningen er faget ikke nødvendigt, i modsætning til den borgerlige musikkultur; og (d) misforståelser af fagets indhold og område, som til dels munder ud i en noget modepræget interesse for faget. For eksempel kan man på MI høre musiketnologi omtalt som»etnomusik«. Idet fagets metoder kan rettes imod mange andre studieobjekter - også den europæiske kompositionsmusik, er det et fejlgreb som identificerer faget med studiet af musik udenfor Europa. 2 De musikformer, som musiketnologer almindeligvis studerer, omfatter bestemte gruppers musik fra landet og i byen -lokal musik af mange forskellige slags, også indenfor Europa - musikformer som har været tildelt navne som folkemusik, stammemusik og populærmusik. Disse kategorier smelter med tiden mere og mere sammen, og gælder i øvrigt sjældent udenfor Europa. Det er mit håb at stimulere samarbejde mellem musikhistorie og musiketnologi og den almindelige interesse for kulturforskelle, også m.h.t. musik. Med denne artikel søger jeg at fremhæve nogle tilgrundliggende kulturantropologiske anskuelser og især at fremme forståelsen for hvordan æstetik altid hænger sammen med kultur, som modvægt til vores naturligt indbyggede etnocentrisme. Musikvidenskab og kulturantropologi (eller etnologi),3 som begge har bidraget til udvikling af faget musiketnologi, har vidt forskellige syn på musik og især»kultur«. Af gode grunde kan de kulturantropologiske synspunkter være mindre kendt af musikforskere, men de har givet grobund for ny forskning og teoridannelse. Musik og kultur er en enhed, ikke to særskilte størrelser, da individer udfører og komponerer musik i relation til tid og sted. Musikudførelse, som er basis for musiketnologisk forskning, udspringer af den bestemte kultur og er en del af det bestemte sociale system. 82

3 R3 Efter betragtningerne om musiketnologi har artiklen følgende afsnit: l. Perspektiver; 2. Æstetik; 3. Metoder; a) Musikvidenskabelig, b) Historisk, c)»ethnoscience«; og 4. Fagets stilling i dag. Musiketnologi - anskuelser vedr. identitet og stil Hvad er musik? Hver kultur definerer fænomenet påny og har egne normer for, hvad der betragtes som grimt eller smukt. I Danmark (og andre steder i Europa) betyder musik almindeligvis instrumentalmusik, men på engelsk indbefatter»music«både sang og instrumentalmusik, og i nogle kulturer er dans og musik omfattet af et enkelt begreb. Det oprindeligt græske ord for musik omfatter faktisk alle kunstarter, navnlig musernes virksomhed. Muse betyder den der husker. Muserne var nymfer, som beskyttede udøvere af dans, musik, drama og poesi. Da tiden var skriftløs, skulle digteren huske hvad han digtede, og dertil fik man hjælp af muserne. Musik er en almenmenneskelig udtryksform, der findes i alle samfundskulturer, med forskellige definitioner. Den ytrer sig gennem vokale eller instrumentale toner i forbindelse med rytme samt digtning og ofte dans. Den passer ind i den pågældende kultur på forskellig vis, og bærer i sin stil og formsprog et genkendeligt kulturpræg. Mundtlig overlevering fra menneske til menneske og fra en generation til den næste er det mest almindelige i de fleste samfundskulturer i verden, og en vigtig konsekvens af denne form for overlevering er dannelsen af tekst- og melodivarianter. D.v.s. i stedet for at blive fikseret i noder, bliver melodien sunget efter hukommelsen, hvilket medfører en både geografisk og tidsmæssig variation. Musik er skabt og udført af individer indenfor et samfund, som interagerer med andre. I de vestlige kulturer foregår musikoptræden ofte på en scene foran tilskuere, som reagerer på en bestemt måde. Andre steder kan musik udøves primært i forbindelse med religiøse oplevelser og socialt samvær. I de vestlige samfund og andre samfund med en klassisk musiktradition som f.eks. Indien og Arabien bliver der undervist i musik på de højere læreanstalter. I Danmark er vi igennem massemedierne hovedsageligt vænnet til musikken fra lande, som tilhører vores kulturkreds - de europæiske lande og Amerika. Men hvordan skal vi forholde os til musikalske udtryk fra andre kulturkredse og samfundslag, der ikke omfattes af vores uddannelsessystem, og som vi ikke er vant til at høre? Hvordan kan vi nærme os og forstå denne musik? For at få udbytte af fremmed musik er det oftest nødvendigt at have en vis baggrundsviden. Viden gør tilgængelig; det som er utilgængeligt er også uskønt. I faget musiketnologi bliver musikken undersøgt i forbindelse med

4 dens kulturhistorie og nutidige udøvelse. Vi taler med dens udøvere, optager musikoptræden i felten og belyser den som en social aktivitet ved etnologisk interviewteknik og metodisk iagttagelse. Musiketnologer undersøger de aktive sociale processer, der producerer musikken (komposition, indøvelse, udførelse eller»performance«, evaluering, og især ændringer), i lige så høj grad som de analyserer musikkens lydbillede og andre musikalske»produkter«(genrestudier, sangtekster, båndoptagelser, musiktransskriptioner). Kildematerialet er levende mennesker og lydoptagelser såvel som noder og bøger. Ved etnologiske undersøgelser i felten undersøges musikkens sociale rolle og samfundsmæssige sammenhæng. Ved brug affeltarbejdsmetoder kan man gå ind i miljøet og belyse sangene, musikerens rolle og musikkens praksis. Vi deltager i de sociale begivenheder imens vi iagttager dem, en metode som hedder»participant-observation«. Interviews, formelle og uformelle, er vigtige redskaber som bruges meget, mens spørgeskemaer sjældnere bruges. Ved brug af sådanne metoder arbejder vi med musikantropologi og musiksociologi.»ethnomusicologists are concerned with music as a process rather than object«(anthony Seeger 1987, 82 ff.) Identitet. Af interesse er først og fremmest den betydning, som musikken har for de mennesker, der skaber, udfører, bruger og igennem den udtrykker deres identitet som gruppe. Den lokale gruppe udtrykker deres identitetsfølelse i sin sang og musik, medens folk udenfor gruppen almindeligvis ikke kan identificere sig med den. I sang og musik kan individet udtrykke sin stræben efter status, gruppens værdier, og andre elementer i samfundet, som normalt er svære at udtrykke og som ellers ikke bliver verbaliseret. Det kan f.eks. være tilladt at udtrykke følelser som kærlighed, had og oprør i sangtekster. Her er måske en nøgle til menneskets behov for det musikalske udtryk. Musik er et middel til at kommunikere noget, som ikke kan formidles gennem almindelig tale. Der er to slags mening: a) den semantiske som kan udtrykkes i ord (ord kan oversættes) ; b) den betydning man forstår, når man undersøger formen i dens sociale sammenhæng - musikkens liv, f.eks. at den samler folk til ritualer. I kunst har formen mening. Identitet og stil hører sammen som to aspekter af en og samme kultur. De kan undersøges og beskrives hver for sig, men kun ved samordning bliver det til en meningsfyldt helhed. 4 Stil. Medlemmer af en gruppe taler samme musikalske sprog. De skiller sig ud fra andre grupper ved nogle stiltræk, også m.h.t. musikkens struktur. Gruppen vil behandle visse stiltræk som nødvendige eller væsentlige for musik-

5 kens karakter, medens andre er mindre afgørende og kan ændres uden at musikken mister sin identitet. Analyse af musikkens lydstruktur giver først og fremmest mulighed for at skildre hvordan et musikalsk produkt adskiller sig fra et andet. Transskription er et redskab til forståelse af den strukturerede lyd, der kan bruges til sammenligning af musik. Men kvaliteter og konfigurationer af de musiklyde som gruppen frembringer er kun et element i en musiks til. De lydstrukturer, som den vestlige musikvidenskab har valgt at analysere, giver ikke nødvendigvis mening i en anden kultur. Ved at tale med og lytte til musikudøverne kan vi undersøge musikkens sammenhæng og brug, genrer, repertoire, instrumenter og sangtekster i den pågældende tradition, dens tilknytning til religion, mytologi og historie, processerne ved musikkens tilblivelse og ændring samt musikernes oplæring, deres placering i samfundet, deres begreber, æstetiske værdier, teknikker, m.m. Man kan opsummere hvad, i musikkultur, man skal undersøge i: gruppens musikalske ideer - dens trossystem, adfærd - dens sociale organisering, og den tilknyttede materielle kultur (Slobin 1982: 13, Titon 1964: 2ft). Skellet mellem musiketnologi og musikantropologi opstod, da Alan Merriam ville betone den kulturantropologisk indgang og metode i forhold til den musikvidenskabelige. 5 I 1964 påpegede Merriam en række indfaldsveje til musikkulturen (1964:48): Musiketnologens opgave er at forstå musikken, ikke blot som struktureret lyd, men også som menneskelig adfærd. Beskrivelsen af musikken må derfor omfatte de instrumenter, hvormed den frembringes, de anvendte sproglige begreber, deforskellige slags musik, som frembringes, musikerens rolle som samfundsmedlem, musikkens brug og funktion, og dens tilblivelse - såvel som det klingende lydbillede. De lokale sproglige formuleringer angående musikken, poesien og dansen, er især vigtige som udtryk for kulturens æstetiske normer, især m.h.t. musik. John Blackings udsagn møntet på dans passer også på musik (1984:8): Der skal gøres meget for at få verbale udsagn om musik eller musikerfaring frem fra alle dem der er involveret i dens udførelse og påskønnelse, og for at bruge disse i deres væsen semantiske oplysninger til at kontrollere de syntaktiske data, som kan afledes af analyse af musikstrukturer. 6 Impulserne fra den kognitive antropologi har gjort det muligt at udvide musiketnologiens metoder og opnå ny viden om musikteori hos folk i samfund, der af nogle betragtes som ret primitive. Jeg vil gerne betone nødvendigheden af at samordne de to slags analyse

6 lu;' (som Blacking kalder semantiske og syntaktiske) - de semantiske med de syntaktiske data, da begge er betinget af de eksisterende kulturelle skel. l. Perspektiver Musiketnologi har også fået inspiration fra andre antropologiske 3 metoder, f.eks. hvad Geertz (1973) kalder for»thick description«, en beskrivelses form der indeholder analyse. En ny tendens i USA og Europa er»doorstep«forskning. Når man undersøger en anden social gruppe end ens egen som bor tæt på, eller en mindre social gruppe indenfor ens egen kultur, er man en»outsider«i det nære samfund. Man kan være»insider«og»outsider«i forskellige grader. I dag forsøger musiketnologer også at indbefatte tilhørernes oplevelser (Feld 1982), og vekselvirkning mellem mennesker og betydning i den kunstneriske»performance event«(quereshi 1987). Musiketnologi beskæftiger sig med musikkens betydning i kulturhistorisk perspektiv, og dens egentlige arbejdsområde overlapper både kulturantropologi og kultursociologi. Musiksociologi blev udviklet på samme grundlag som socialismen udfra ideologiske betragtninger over europæisk kunstmusik. Den beskæftiger sig med musik i de klasseopdelte vestlige samfund og med musikkens betydning i dens historiske - og klassemæssige perspektiv. Den undlader næsten helt at beskæftige sig med node billedet. Musiketnologi og musiksociologi er adskilt mere ved den historiske udvikling end ved egentlig iboende forskelle. Den italienske forsker, Marcello Sorce Keller, argumenterer for at forene de to (1987). Hvor antropologiske metoder behandler mundtlige udsagn, kan man bruge psykologiske metoder til at undersøge ikke-verbale aspekter. På det kognitive plan, kan antropologi undersøge verbale udtryk, inklusive musik-demonstrationer i en verbal ramme, medens den kognitive psykologi i princippet kan undersøge ubevidste og quasi-bevidste processer. John Baily, en musiketnolog med træning i eksperimentalpsykologi, kombinerer de to fag. Ved at undersøge forbindelser mellem musikkens struktur og musikerens bevægelser ved instrumentalt spil, forsøger han at finde svar på spørgsmål som: Hvorfor har nogle samfund analytiske teorier, men andre ikke? Hvad er musikteoriens erkendelsesmæssige rolle? Er en given model»representational«- beskrivende men uden en direkte rolle i opførelse, eller er den»operational«- med dynamisk kontrol over forløbet af den musikalske udførelse? (Baily 1988). 7 Nye retninger indenfor historie benytter sig af sociologi, antropologi, m.m. til at skrive hverdags-historier om almindelige mennesker, der før betragtedes

7 87 som for ubetydelige til at blive nedskrevet. Emmanuel Le Roy Laduries bog Montaillou (1982) om kættere i en sydfransk landsby under inkvisitionen er et spændende eksempel. Ligeledes er der nogle musikhistorikere, der arbejder med forskning som er beslægtet med musiketnologi, måske uden altid at være sig slægtskabet bevidst. En udvidet dialog mellem musikhistorie og musiketnologi er ønskelig, og flere forskere mener at fremtiden vil se dem genforenet (Guido Adler 1885, Charles Seeger 1961, Rovsing Olsen 1973). I vores fælles bestræbelse for at forstå mennesker som musikere i alle kendte samfund, bidrager musikvidenskab indenfor en enkelt musiktradition, den europæiske, medens musiketnologi bidrager indenfor en bredere ramme, hvor forskellige begrebssystemer råder. Adlers opfattelse, at (enhver) organisering af toner forudsætter en tonevidenskab, tonekunst, er i virkeligheden en musiketnologisk tænkemåde (Blacking 1989:6-7,9). Den samme teori og metode kan imidlertid ikke forventes at være gyldig i forskellige kulturkredse, hvor æstetikken er forskellig. 2. Æstetik Hvad er skønt/uskønt i musik? Det kommer an på kulturen. Ubevidst vurdering og bedømmelse baseret på vores egen æstetik og tilvante musiksystem er så indgroet, at det kan spærre for en egentlig oplevelse udenfor de kulturer, der deler vores æstetiske grundlag (eller er nærbeslægtede med det). Alle har en ubevidst etnocentrisk æstetik. Når vi ser på vores egen kultur i forhold til en anden, som vi lærer at kende ved at rejse ud, eller gennem personer fra en anden kultur her i Danmark, udvikles vores forståelse. Æstetik er en del af kulturen og varierer derefter. I forskellige kulturkredse kan verdensbilledet og de sproglige begreber være væsentlig anderledes, selvom fælles punkter findes. Men indenfor et og samme samfund deler lav- og høj- eller finkultur et grundlæggende æstetisk system, selvom der er forskelle på nogle punkter (cf. musiksociologi). Som udenforstående oplever man det fælles mønster stærkest i en fremmed kultur, medens vi i den kultur, vi selv tilhører, oplever forskellene som det væsentlige. Pg.a. det skarpe indre skel mellem høj- og lavkultur ses der i akademiske kredse ofte ned på folkemusik, selvom den klassiske musik udspringer fra rødder i folkemusik, også indenfor den vestlige kultur. I begyndelsen af vort århundrede åbnede Picasso m.fl. vores øjne for skønheden i den fremmede visuelle kunst, der før højst betragtedes som interessant, men ellers grotesk eller grim. Interessen er endnu ikke slået igennem på samme måde i musikken som i den visuelle kunst, selvom romantikkens komponister

8 sværmede for folkemusik og mange komponister har fået inspiration fra fremmed musik. Den indonesiske gamelanmusik har f.eks. inspireret nogle af Poul Rovsing Olsens kompositioner og minimalmusikken. For en vestlig musiker eller lytter kan ægte gamelanmusik eller indisk obomusik ofte lyde som støj, selvom de pågældende musikere er dybt engagerede i deres kultur og musik. Vores ører er blevet indstillet på vestlig harmonik igennem årelangt kendskab. Vi har også lært de særlige træk og fine distinktioner med hvilke virtuositeten manifesterer sig i vor egen musik, og hvordan vi skal reagere for at udtrykke vores anerkendelse eller utilfredshed. Når vi ikke kan genfinde de kendte strukturer i fremmed musik, er vi tilbøjelige til at afvise den. Vi kan opfatte et fælles mønster og oplever det som gentagelse, men mangler den dybere forståelse/viden til at opfatte musikkens variationer og nuancer. Waterman beskrev fænomenet m.h.t. sin oplevelse i Australien (1955): Aboriginal informants were unaware of the underlying identity [that I heard in their] karma songs even after this had been pointed out to them, but were aware of the differences. This is by no means unusual. In the same way, all ar almost all Western music is alike, being based on certain basic concepts that include reliance on diatonism, a notion of absolute pitch, and actual or implied harmony and harmonic sequences. Yet one has to realize that most of the world's music does completely without these things before he is in a position to see that symphonies, operas, Dixieland jazz, popular tunes, hillbilly tunes, and so on are simply varieties of the same musical thing, and that in terms of world musical perspective the similarities are much more striking than are the differences to which those reared in the Western tradition pay almost exclusive attention. For at vænne Ørerne til de nye lyde i fremmed musik kræves en lang tilvænningsperiode (Catherine Ellis beskriver oplevelsen, 1985, s. 3). Dengang jeg selv begyndte at undersøge sange fra stillehavsøen Bellona, hørte jeg et bestemt interval anderledes end min vejleder, Poul Rovsing Olsen. Igennem mit vedvarende arbejde med at transskribere og analysere sangene for at præcisere, hvilke tonerækker der blev brugt i netop den musik, blev mine ører vænnet til at høre også det interval. Det var ikke kun mine ører, som opførte sig på denne måde. En studerende som for nylig har transskriberet en af sangene oplevede præcis den samme fejlhøring. Da vi lyttede efter sagde hun,»man leder efter en dur-moll toneart - en kendt tonal sammenhæng«. Det hørte afhænger af Ørerne, der hører, eller sagt med andre ord, tolkningen af et givet musikalsk udsagn afhænger af den lyttendes baggrund. Ofte hører man nemlig hvad man forventer at høre, betinget af den musikalske kultur, man er en del af. For at RR

9 89 forstå musikken på dens egne præmisser må man starte forfra og lytte sig ind på den. 8 Uden at være fortrolig med dens baggrund kan man aldrig opnå nogen egentlig forståelse af fremmed musik. Selvom jeg havde lært lyden af Bellonas musik at kende igennem transskriptionsarbejde, og dens baggrund at kende igennem bøger og samtaler, fik jeg en helt ny forståelse for musikken og hørte den helt anderledes, i det øjeblik jeg oplevede mennesker fra Bellona udføre, tale om, og reagere på deres egen musik. Indenfor vores egen samfundskultur er vi indforståede med kulturens sammenhæng og har et grundlag, som er nødvendigt for at forstå musikken. Med hensyn til fremmed musik mangler vi dette sikre forhåndskendskab til, hvordan mennesker interagerer med (forholder sig til og opfører sig over for) hinanden, hvordan musikken falder ind i hele det pågældende samfundsliv, og hvordan den er knyttet til bl.a. arbejde, slægtshistorie, legender, poesi, og dans - helhedssammenhængen eller»konteksten«for musikken. Vi synes, at vores musikalske udtryk og ikke de andres er naturligt fordi kulturens æstetiske normer altid bestemmer hvad der er»rigtigt«, også i musik - i enhver kultur har folk et sådant etnocentrisk syn. Derfor er musik ikke et universelt sprog. Tværtimod, da musikken er ladet med gruppens egen identitet, kan folk udenfor gruppen almindeligvis ikke identificere sig med den, endog ikke lide den. Vi kan ikke forestille os andre muligheder end dem, som vores kultur har valgt. Folk som tilhører den pågældende kultur ser musikken indefra, mens forskeren ser den udefra. En forsker må altid bevidst skelne mellem hansihendes egne betragtninger om musikken og, hvad individer fra gruppen selv har sagt om deres egen musik. Antropologer kalder disse to synspunkter for henholdsvis emie (indeforstående) og etie (udenforstående).9 3. Metoder i musiketnologi En musikkultur kan dokumenteres gennem dens materielle kultur (også arkæologisk bevaret materiale som instrumenter), billeder, figurer, m.m., gennem skriftlige historiske kilder, og for nutidens vedkommende gennem etnologiske undersøgelser i»felten«. Arbejde med vidnesbyrd, billed- og lydoptagelser fra en levende, mundtlig tradition kræver helt andre metoder end arbejde med de skriftlige, historiske kilder. Den kulturetnologiske indfaldsvinkel til musikalsk erkendelse handler om det, som bliver udtrykt i ord. Sproglige begreber udgør et væsentligt og uundværligt led mellem musikopførelsen og den musiklyd, som vi hører. Ved at

10 koncentrere sig om analyse af lydens struktur (musikstruktur) uden hensyn til det kulturbestemte sproglige mellemled, har den klassiske musikvidenskab været på vildspor når det gjaldt forståelse for musik som lå udenfor dens eget kultur- og sprogområde. For eksempel, ved at opdele musikken i kategorier kendt i ens egen kultur, som slet ikke eksisterer i den pågældende kultur og dens sprog, uden at opfatte de kategorier der bruges i lokalsamfundet. Kulturens begreb s system er tilknyttet de bestemte fysiske forhold og betingelser under hvilke det har udviklet sig, og samtlige kulturens mangfoldige facetter, bl.a. i den musikalske adfærd, udtrykkes i et og samme begreb s system. Folk, der taler beslægtede sprog (såsom de polynesiske dialekter) deler også mange nøglebegreber. Disse begreber giver os indgang til at forstå den musikalske tankegang, som ligger til grund for den lokale musik - samt for stilen i hele det pågældende kulturområde. Ved brug af sådanne metoder, inspireret af den kognitive antropologi, har de enkelte forskere udført et gennembrydende forskningsarbejde og grundlagt en ny udvikling i faget musiketnologi (Feld, Zemp m.m.). For første gang er en egentlig sammenlignende musikvidenskab (»musicologi«) inden for rækkevidde. Ved systematisk at sammenligne resultater opnået ved disse metoder fra de enkelte lokale musiktraditioner, vil det være muligt at beskrive og definere stilformer over et bredere kulturområde. Feltarbejde er den vigtigste arbejdsmetode i musiketnologi. Dette stiller store krav til en kombineret arbejdsform, med grundigt forarbejde inklusive biblioteks- og arkivstudier, sprogindlæring, m.m., og analyse af det indsamlede materiale bagefter. I felten, over en forholdsvis lang periode, foretages bl.a.: interviews, dokumentation ved lydoptagelser, fotografering (film/video), samt indsamling af oplysninger (notater og andre dokumenter) vedrørende instrumenter, de tilstdeværende musikere og deres aktiviteter, sangteksterne og den sproglige fortolkning deraf, m.m. Vi kunne groft inddele hele arbejdet i følgende faser: l) Forberedelse hjemme. 2) Indsamling af data i felten. 3) Bearbejdning af det indsamlede materiale. 4) Organisering, redigering og fremlæggelse af det bearbejdede materiale for et bestemt forum. Følgende er eksempler på tre musiketnologiske analysemetoder, som har været frugtbare m.h.t. forskning og teoridannelse (baseret på A. Kaeppler, 1972).10 a) Musikvidenskabelig metode. (»Etic«). Tværkulturel sammenligning af rytmer, skalaer, modi, vokal produktion, og instrumenter. Metoden kan vise musikalske forskelle imellem de kategorier som musikologen (musikvidenskabs- 90

11 manden) har stillet op, som evt. ikke har mening for det folk der laver musikken. Man må tage hensyn til realiteterne, det som det pågældende folk erkender. (Brugt f.eks. i Christensen 1964). b) Historisk metode. Skriftlige dokumenter og billeder bruges til at fokusere på kontinuitet og forandringer over længere tid. Målet er at afsløre præeuropæiske elementer og udskille musik, som blev udviklet hovedsagelig ifølge indfødte mønstre, selvom de religiøse og politiske sammenhænge er blevet ændret. De optrædende i dag kender ikke altid hele den sociale og religiøse baggrund, som frembragte deres danse- og musikværker. Selvom musik-produktet kan ligne hvad Capt. Cook og andre besøgende oplevede i d årh., har vestlige intervaller og harmonier mange steder næsten helt erstattet de indfødte tonale systemer. II e)»ethnoseientifie«(etnovidenskabelig) synsvinkel. (»Emie«). Under feltarbejdet undersøges hvordan musikkategorier er benævnt og opdelt i den pågældende kultur idag. Der fremdrages (»elidt«) oplysninger om hvordan mennesker i det pågældende samfund klassificerer, bruger og frembringer deres musik. Hvordan er folkets klassificering af de musikalske typer, sådan som deres egen kultur definerer dem? - (»emic«eller indforståede). Metoden fokuserer på hvilke enheder og mønstre den pågældende musiktradition betegner og skelner imellem, for at afsløre nøglebegreber som udtrykker den formelle betydning af helheden (Sapir 1949:547). Således skitseres en række komponenter og begreber, hvorved en af traditionens musiktyper kan sammenlignes med en anden (f.eks. Zemp 1978, 1979). På samme måde undersøges også æstetikken i en musiktradition, for at afsløre de værdier som bliver lagt til grund for vurderingen af musikproduktet og dets udførelse. Alle tre ovennævnte former for analyse burde foretages. Klassifikation efter kulturens egne kriterier skulle helst gå forud for den musikvidenskabelige analyse af disse kategorier. Polynesiske kategorier er, f.eks., som regel ikke baseret på musikalske elementer. *** Andre metoder findes, f.eks. er Helen Reeves fortaler for»the material culture of musical performance«, og Mantle Hood for»bimusicality«, d.v.s., at man skal lære selv at udøve den pågældende musik ved at blive undervist hos en lokal ekspert (1971). En afart af sidstnævnte retning har vundet indpas på MI igennem Michael Coolens undervisning i Denne retning er brugt på University ofcalifornia (U.C.L.A.), hvor Hood indførte den, og på University of Seattle, men begge steder sideløbende med teoretiske og metodiske kurser i musiketnologi. 91

12 4. Fagets stilling i dag Antropologisk orienterede undersøgelser af den musikalske erkendelses natur har resulteret i noget af den mest betydningsfulde musiketnologiske forskning i de sidste 20 år. F.eks.: Zemp (1979) har undersøgt panfløjteensembler hos 'Are'are, et folk på Salomon øerne, og de intervalbegreber efter hvilke de bygger og stemmer deres instrumenter; Feld (1981) har beskrevet melodikonturerne hos Kaluli folket på Ny Guinea; Sakata (1983) har skrevet om musikalsk»etno-semantics«blandt Persisk-talende i Afghanistan.»Vi har været vidne til udviklingen af en»kognitiv musiketnologi«baseret på undersøgelser af»emic«forestillinger og begreber om musik. Nogle studier har styret specifikt mod at udforske disse kognitive repræsentationer. Andre, såsom Blacking, er gået i lag med disse spørgsmål som en del af mere vidtspændende studier«(baily, 1988). Nogle samfund, der udtrykker en musikteori i ord, laver selv en slags ethnovidenskabelig analyse af strukturerne i deres musik. Nogle beskriver tonale systemer eller stemme systemer og navngiver de forskellige toner, som de bruger, eller intervallerne imellem tonerne. Den form for analytisk musikteori arbejder med tonerne enkeltvis. De fleste af verdens musikere arbejder sandsynligvis med melodiske konturer (Harwood, 1976). Da musikforskning i Stillehavsområdet kom i gang forholdsvis sent, er det tildels her disse nye musiketnologiske metoder blev udviklet og brugt (cf. Zemp 1979, Feld 1981, Ellis 1984). For at undersøge musikbegreberne i musiktraditionen på den polynesiske ø Bellona, har jeg ligeledes brugt metoder som tilgodeser nyere fremskridt i den kognitive antropologi (Rossen , 1987, 1990). Slutkommentar Ifølge Blacking er musik en slags kunstnerisk (aesthetic) energi,»the cheapest and most available form of energy«, som kan bruges til musikterapi m.m. Han taler om en reintegrering af musikvidenskab og musiketnologi, og siger at»musical intelligence is a social intelligence which enables people to organize their bodies in a mutually agreeable and intelligibie way without the need to rationalize... I t seems that individuals have the capacity for making musical sense of the world and... tuning-in with others«... (Blacking 1989: 11-12). Personligt har jeg oplevet, at musik er en positiv indgang til et spændende kulturrnøde. Igennem musik kan vi lære mennesker fra en anden kulturkreds at kende i et spændende samspil, der kan berige begge parter som individer, langt udover det rent faglige. I forskellige kulturer har folk forskellige måder at interagere på, som man kan lære at iagttage. Men vel at mærke kun hvis man er

13 åben for den form for situationsfornemmelse, og villig til at lære og til at løse de konflikter, der opstår hen ad vejen - for der er altid forskel i væremåde, og der er interesser man skal lære at kende og tage menneskelige og etiske hensyn til. Det er en måde at udvide vores bevidsthed på. Man skal rejse ud for at komme hjem - så forstår man først sit eget. Abstract: Some anthropological perspectives/viewpoints in ethnomusicology. An ethnocentric attitude to music and culture is held, if unconsciously, by most people. For example, like many people's names for their own group, the Greenland word Inuit means»human beings«. In thi s article I attempt to present some of the underlying anthropological perspectives in ethnomusicology (musical ethnology) developed to counteract this ethnocentrism, which causes problems both in regard to cross-cultural understanding and to crossdisciplinary communication. Identity and aesthetics are the central parameters, according to my thesis. The aesthetics of a culture gives rise to its style, but meaning is connected with the identity af the graup that is expressed in the music and its associated arts. When syntax is correlated with semantics, form in art can be seen to contain meaning. Aesthetics and identity, both of which affect music profoundly, are cultural variables - although aesthetics has not yet been recognized as such within musicology. The importance of culture with regard to music must be taken into consideration when musical structure is to be analyzed; as there is no universal music, neither is there a universal musical analysis. New methods in ethnomusicology focus upon linguistic (semantic) expressions of musicians and their audiences concerning all aspects of music. Noter l. Jeg har valgt at bruge et begreb, samfundskultur, til at betegne den generelle enhed, der består af samfund og kultur. Skelnen imellem de to i forbindelse med musiketnologi er en falsk og umulig opdeling. 2. Andre eksempler på misforståelser efter udsagn fra studerende og andre på MI: faget er lig med arkæologi eller gammel musik (studerende); det europæiske område hører ikke ind under musiketnologi (en lærer); faget er lig med et bestemt af dets områder (en studievejleder); faget er lig med et studie-objekt,»etno-musik«. Det nedladende engelske begreb»ethnic music«hensætter skabende musikere og deres værker i en anonym, andenrangs kategori... som om den var en slags»non-music«, i modsætning til musik (og musikvidenskab) i den europæiske tradition (Blacking 1989:8-9). 3. I U.S.A. består faget»anthropology«af fire delfag, nemlig arkæologi, lingvistik, fysisk antropologi (racestudier), og»cul- 93

14 94 tural anthropology«(som er lig med»ethnology«og»ethnography«). I U.S.A. er»ethnography«den beskrivende og»ethnology«den analytiske side af faget»cultural anthropology«. I Danmark er der, på grund af den historiske udvikling, en speciel skelnen mellem fagene etnografi og etnologi, hvor etnologi mest bruges i forbindelse med»europæisk etnologi«- og det kunne i Danmark give anledning til at kalde musiketnologi for musiketnografi, men den internationale betegnelse vil fortsat være»ethnomusicology«. 4. Mening/betydning er det centrale ifølge BJacking (1971 :30), og Merriam, som var positivistisk, nåede at opleve et nyt engagement med musikalsk følelse og mening (1975:64). S. De fleste musiketnologer er at finde på Department of Music, men Merriam var dog ansat på Indiana Universitetets Department of Anthropology. En af de oftest anvendte metoder (også af Merriam) til sammenjigningsformål i 'SOerne og '60erne var at registrere de intervaller, som forekom i et musikstykke, i procentdele; den praksis viste sig ufrugtbar og blev forladt. 6.»There is much to be done by eliciting verbal statements about dance, or dance experience from all those involved in its performance and appreciation, and by using this essentiaily semantic information as a check on the syntactic data that can be derived from analysis of dance structures«(blacking 1984.'8). 7.»The anthropological approach to cognition is based upon what can be verbally articulated (including musical demonstrations framed in verbal terms), while cognitive psychology is, in principle, able to explore... sub and quasi - conscious processes«(baily 1988). 8. Mette Jespersen, d. 13. november Man kan ikke påstå at det etic synspunkt er objektivt, da intet menneske kan være objektivt p.g.a. sin ideologi og sine ubevidste holdninger. JO. Med forfatterens tilladelse. Il. Adrienne L. Kaepplers 1972-manuskript præsenterer de musikgenrer, som hun fandt under sit feltarbejde på Tonga, i et etnohistorisk perspektiv, baseret på instrumenter og beskrivelser fra d årh. Litteraturhenvisninger Baily, John Anthropological and psychological approaches to the study of musical cognition. Yearbook for Traditional Music 20: Blacking, John Towards a theory of musical competence. Man. Anthropological Essays presented to O. F. Raum. Cape Town Dance as a cultural system and human capability: an anthropological perspective. Dance: a multicultural perspective. Report of the Third Study of Dance Conference, red. Janet Adshead. Universit y of Surrey Towards areintegration of Musicology. Paper presented at the Anglo-Swedish Conference on Ethnomusicology. Cambridge. Christensen, Dieter Old musical styles in the Ellice Islands, Western Polynesia. Ethnomusicology 8. Dansk Selskab for Musikforsknings»Referat af den ordinære generalforsamling tirs. d. 15. maj «. Ellis, Alexander John On the musical scales of various nations. Ellis, Catherine Aboriginal Music: Education for Living. St. Lucia.

15 95 Feld, Flow like a waterfall: the metaphors of Kaluli musical theory. Yearbook for Traditional Music 13: Sound and sentiment. Philadelphia. Geertz, Clifford The interpretation of eultures. New York. Harwood, Universal s in music: a perspective from cognitive psychology. Ethnomusicology 22: Hood, Mande The Ethnomusicologist. Los Angeles. Kaeppler, Adrienne L. Tongan Musical Genres in Ethnoscientific and Ethnohistoric Perspective. Manus Duplicated and presented at the Annual Meeting of the Society for Ethnomusicology, Toronto. Lawrence, Helen The material culture of music performance on Manihiki. Gulture & history in the Pacific. TransactiOllS nr. 27, Finnish Anthropological Society. Merriam, Alan The Anthropology of Music. Evanston. Netti, Bruno Theory and Method in Ethnomusicology. London. Quereshi, Regula Burckhardt Musical sound and contextual input: a performance modde1 for musical analysis. Ethnomusicology 31 (1). Rovsing Olsen, Poul Musiketnologi. Kbhn. Rossen, Jane Mink Sangtraditionen fra Bellona, et polynesisk ø-samfund. Musik & Forskning 12: Songs of Bellona Island (na taungua o Mungiki). Copenhagen: Forlaget Kragen Politics and Songs: A Study in Gender on Mungiki. Music, Gender, and Culture, Marcia Herndon and S. Ziegler, eds. Intereultural Music Studies 1. Berlin. Sakata, Hiromi Lorraine Music in the Mind. Concepts of Music and Musician in Afghanistan. Kent: Kent State University Press. Sapir, E Selected Writings of E. Sapir in Language and Personality, red. Mande1- baum. U. Cal. Press. Seeger, Anthony Why Suya Sing. Cambridge (Storbrittanien). Seeger, Charles Semantic, logical and political considerations bearing upon research in Ethnomusicology. Ethnomusicology 5 (2): Slobin, Mark Tenement Songs (:) the popular music of the Jewish immigrants. Urbana, Chicago, London. Sorce Keller, Marcello manus. Fort y years of research: sociology of music vs. ethnomusicology. Kongresindlæg ved ICTM (International Council for Traditional Music). Titon, Jeff Todd Worlds of Music. London and New York. Zemp, Hugo 'Are'are c1assification of musical types and instruments. Ethnomusicology 22: Aspects of 'Are'are musical theory. Ethnomusicology 23:6-48. Waterman, Richard A Music in Australian aborjginal culture - some sociological and psychological implications. Journal of Music Thera[ry V:40-49.

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Encountergrupper. Dansk Carl Rogers Forum Niels Bagge 2016

Encountergrupper. Dansk Carl Rogers Forum Niels Bagge 2016 Encountergrupper Dansk Carl Rogers Forum Niels Bagge 2016 Encountergruppe - Definition The basic encounter group is relatively unstructured, which provides a climate of maximum freedom for personal expression,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL

OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL AFGANG 2010 OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL UDDANNELSEN er en selvstændig videregående uddannelse for alle med interesse for moderne smykkekunst og korpusarbejde, der tager udgangspunkt i et personligt kunstnerisk

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende Ole Kühl Hvad er det egentlig, vi hører? Om den musikvidenskabelige metoderigdom. Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende opsplitning mellem forskellige retninger, samt at introducere

Læs mere

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 11 Htx

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Bilag 40 musik A. Stx, juni Musik A. 1. Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 40 musik A. Stx, juni Musik A. 1. Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 40 musik A Stx, juni 2007 Musik A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj - juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Musik B Rikke Hadrup

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier, bind 2

Kultur- og samfundsteori for tværkulturelle og regionale studier, bind 2 1 Bourdieu, Pierre: Marriage Strategies as Strategies of Social Reproduction 1 Kilde: Family and Society - Selections from the Annales, economies, sociétés, civilisations The Johns Hopkins Up, 1976 ISBN:

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere