1. Forstærkning af melodien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Forstærkning af melodien"

Transkript

1 Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret, men nogle vil måske foretrække et lidt mere teoretisk grundlag, som denne artikel altså giver en lille introduktion til. Artiklen består af følgende dele: 1. Forstærkning af melodien 2. Valg af interval mellem de to stemmer 3. Kvinde- og mandestemmer 4. Akkordtone i melodien 5. Akkordfremmed tone i melodien 6. Ledetone 7. Akkompagnementets basstemme 8. Opstilling 9. Stemmekryds 1. Forstærkning af melodien Den simpleste form for andenstemme er en forstærkning af melodien. For hver node i melodien er der en node i andenstemmen med samme tekst. Andenstemmen følger desuden melodiens kontur: Hvis melodien går opad, går andenstemmen også op og modsat. En sådan forstækning af melodien kaldes derfor naturligt nok også enmedstemme, da den bevæger sig med melodien: Inden for jazz-arrangement kaldes en sådan forstærkning af melodien af ofte for thickened line, da melodiens linie jo er fortykket vha. andenstemme. Man regner med, at den tidligste form for flerstemmighed opstod på denne måde. Nedenfor ses et eksempel fra Musica Enchiriadis fra år ca. 850, hvor melodien er forstærket med en understemme i en kvints afstand:

2 Til nyere musik vælges oftere en terts eller en sekst som interval mellem de to stemmer. Her er der for eksempel tilføjet en terts-overstemme til Maien-Courante : Andenstemmen kan altså lægges både under og over selve melodien. Hvis man lægger den øverst er der dog en fare for, at den oprindelige melodi sløres. Man vil nemlig være tilbøjelig til at høre den øverste stemme som melodistemmen. Det er dog sjældent, at man mekanisk kan eller vil tilføje en andenstemme med et fast interval hele melodien igennem: Måske bliver andenstemmen umelodisk og svær at synge. Så må man rette andenstemmen i en periode, og derved brydes princippet om et fast interval mellem stemmerne. Måske kommer andenstemmen til at skurre mod de akkorder, man vil bruge til melodien. Igen må andenstemmen rettes til, nu så den passer til akkorderne. Herom mere i det følgende 2. Valg af interval mellem de to stemmer Når man skal lægge andenstemme til en melodi, er intervallet mellem de to stemmervigtigt. Visse intervaller lyder nemlig betydelig bedre end andre; de er gode intervaller. Det er ikke altid, at man kan få et godt interval mellem de to stemmer hele tiden, da det ville betyde meget umelodiske stemmer eller stemmer, der lå meget dybt eller højt. Terts og sekst er gode intervaller. De klinger godt og fyldigt. Prim og oktav giver jo den samme tone i de to stemmer og så er der jo egentlig ikke tale om tostemmighed. Det betyder dog ikke, at det helt skal undgås, hvis f.eks. det kan redde en meget umelodiøs andenstemme. Ren kvart og ren kvint undgås som regel, da de opfattes som kedelige. Især den rene kvint er kedelig og klinger ofte lidt underligt. Undertiden (f.eks. som en speciel effekt eller i visse stilarter) kan kvarter og kvinter dog være udmærkede. Forstørret kvart og formindsket kvint er ret skarpt klingende intervaller med stor indre spænding. Det betyder, at de klinger godt og fyldigt, men også at de skal videreføres på en bestemt måde, der bryder med princippet om at lade de to stemmer gå samme vej.

3 Efter en forstørret kvart skal stemmerne gå trinvist udad til en sekst, efter en formindsket kvint skal stemmerne gå trinvist indad til en terts: Septim og sekund mellem de to stemmer klinger ret skarpt (især den lille sekund og den store septim) og bør anvendes med varsomhed. Intervaller over en oktav bør undgås, da de to stemmer så ikke flyder sammen til én fortykket melodi og det var jo netop meningen, at de skulle det. 3. Kvinde- og mandestemmer Som hovedregel noteres kvindestemmer i g-nøglen og mandestemmer i f-nøglen. Ofte er det dog praktisk også at notere mandestemmer i g-nøglen. Men når mænd synger noget i g-nøglen, synger de det en oktav dybere, end det er noteret: Dette forhold skal man huske at tage højde for, når man ser på intervallet mellem de to stemmer! 4. Akkordtone i melodien Hvis melodien har en akkordtone, bør andenstemmen som regel også have en akkordtone. Dette betyder, at man undertiden må ændre intervallet mellem melodi og andenstemme. Lad os for eksempel se på indledningen til Ge mig en dag, hvor vi måske gerne vil have en tertsoverstemme:

4 I anden takt får overstemmen derved to fis er, der ikke er i akkorden G. Vi må derfor justere andenstemmen, således at der også her er akkordtoner. Det kan for eksempel gøres således: Her følger andenstemmen melodien nedad fra takt 1 til takt 2 den springer nu bare ikke helt så langt. Til gengæld er der et kedeligt interval mellem de to stemmer i anden takt, nemlig en kvart. En anden mulighed er: Her bliver andenstemmen på sin tone, h et, i stedet for at flytte sig, sådan som melodien jo gør det. Men til gengæld får vi så et godt interval mellem de to stemmer, nemlig en sekst. Endelig må man jo ikke glemme, at man også kan ændre akkorderne: 5. Akkordfremmed tone i melodien Hvis melodien har en akkordfremmed tone, kan det være en god ide med en akkordfremmed tone i andenstemmen. Det er dog også helt almindeligt at have en akkordtone i andenstemmen, selv om melodien har en akkordfremmed tone. ET LILLE EKSEMPEL MED AKKORDFREMMEDE TONER Ofte kan man lade melodiens ide smitte af til medstemmen, og det er derfor nødvendigt at analysere melodiens forhold til akkorderne. Første takt: Ser man på melodien i forhold til akkorden, er ideen, at man starter på en akkordtone, e, og går trinvist op til en ny akkordtone, g. Tonen i midten er engennemgangstone.

5 Når man skal lave en andenstemme, kan man med fordel starte med at finde andenstemmen til melodiens akkordtoner. I første takt kan vi for eksempel lade en understemme starte på c. Herved har vi en tone, der passer til akkorden (tonen c er i akkorden C), og vi har et godt interval mellem de to stemmer (en terts): Nu kan vi så udnytte vores lille analyse af melodien og lade melodiens ide smitte af til andenstemmen. Andenstemmen skal altså gå trinvist fra akkordtonen (c), gennem en akkordfremmed tone (d) op til en ny akkordtone (e): Anden takt: Her er melodiens ide i forhold til akkorden, at der først tages en akkordtone og derefter drejes en tonen ned og så tilbage til udgangspunktet. Den ide lader vi smitte af til andenstemmen: TONAL OG KROMATISK DREJENODE Lad os forsøge at lægge en overstemme til starten af Side by Side: Vi beslutter os for, at overstemmen så vidt muligt skal ligge i tertsafstand fra melodien og starter med at lægge andenstemmen på de steder, hvor der er akkordtoner i melodien: Det var der jo ingen ben i. Lad os nu for eksempel se på dis et til teksten -rel. Ideen i melodien er, at der fra e drejes en halv tone ned. Den idé kan vi med held kopiere til andenstemmen:

6 Vi ser nu på melodiens f til teksten a. Her går melodien op fra e. Men hvad er egentlig ideen? Der er vel to mulige tolkninger: Melodien går en halv tone op fra e et. Melodien går op til skalatonen over e et. Hvis vi forsøger at overføre de to tolkninger til andenstemmen, giver det to forskellige andenstemmer: I den første udgave lader vi andenstemmen gå en halv tone op (til as), mens vi i den anden lader andenstemmen gå op til skalatonen over g et (dvs. a). Teoretisk er begge løsninger mulige, men hvis man lytter til de to, vil man ikke være i tvivl: Den anden løsning er absolut at foretrække! Nu mangler vi kun optakten, hvor vi blot lægger andenstemmen i tertsafstand (her er der ingen akkord at tage hensyn til): 6. Ledetone Når man hører tonen en halv tone under grundtonen i en skala, oplever man en spænding op mod grundtonen. Tonen leder op til grundtonen, blandt andet fordi der kun er en halv tone derop. Man kalder derfor tonen lige under grundtonen forledetone til grundtonen eller blot ledetonen. Ledetonens spænding kan opløses ved, at melodien går videre til grundtonen, og det sker da som regel også. Se for eksempel slutningen af White Christmas, der står i C-dur. Ledetonen til grundtonen er derfor h. Hvis man ens andenstemme på et tidspunkt får ledetonen, kan man overveje, om man ikke burde lade ledetonens spænding opløses ved, at andenstemmen går op på grundtonen også selv om det betyder, at andenstemmen måske går en anden retning end melodien:

7 Det er ikke kun ledetonen til grundtonen, der har en melodisk spænding, som det føles rigtigt at opløse på en bestemt måde. Også andre toner i en melodi kan have en spænding, der bør opløses på en bestemt måde. Det er altså nødvendligt at udforme til sin andenstemme, så den er melodisk tilfredsstillende også selv om det betyder, at man undertiden må bryde med nogle andre principper, for eksempel at en medstemme i hovedsagen bør gå samme vej som melodien. 7. Akkompagnementets basstemme Hidtil har vi blot betraget akkompagnementet som et harmonisk grundlag nogle akkorder uden melodisk funktion overhovedet. Men faktisk er der en lille melodi i akkompagnement, nemlig basstemmen, dvs. den dybeste tone i akkompagnementet. Man kan dog ikke blot læse én bestemt basstemme ud fra becifringen, da den samme becifring kan resultere i flere forskellige basstemmer: Man kan dog sige noget om udformningen af basstemmen: Hvis der er mulighed fortrinvis bevægelse, så vælges det. I eksemplet ovenfor ses det to steder, nemlig ved forbindelserne G Am og F C/g, hvor basstemmen da også går trinvist i alle tre eksempler. Alternativet ville være septimspring, der ville lyde højst umelodisk. En andenstemme bør normalt ikke følge basstemmen, da de to stemmer så flyder sammen og bliver til én stemme. Herved formindskes antallet af stemmer fra 3(melodi + bas + andenstemme) til 2 (meloldi + bas og andenstemme), hvilket er kedeligt. Man må altså kontrollere, at ens andenstemme ikke følger basstemmen de steder, hvor bassen går trinvist. Lad os se på et eksempel:

8 Her er basstemmen h c, hvilket kan læses af akkorderne G/h C. Men også andenstemmen er h c. Man må altså foretage en ændring. Nedenfor ses forskellige forsøg på at løse problemet: I den første udgave går andenstemmen ned på g i stedet for at gå op på c. Herved undgås det, at bas- og andenstemme flyder helt sammen. Desuden er der på begge akkorder et godt interval mellem melodi og andenstemme, nemlig en sekst. Men h er jo ledetone i C- dur, og den bør derfor videreføres til grundtonen, c. Denne løsning er derfor ikke så heldig. I den anden udgave er andenstemmens første tone ændret fra h til d. Herved får andenstemmen og basstemmen forskellige melodier: Basstemmen har h c, mens andenstemmen har d c. Men desværre er der så et kedeligt interval mellem melodi og andenstemme, nemlig kvarten mellem g og d. Ikke desto mindre er dette dog en udmærket løsning. I den tredje udgave er den første akkord ændret fra G/h til en almindelig G. Basstemmen er altså nu ændret fra h c til g c. Nu har basstemmen og andenstemmen forskellige melodier, der er på begge akkorder gode intervaller (en sekst mellem g og h på G og en terts mellem e og c på C), og ledetonen h i andenstemmen bliver opløst til grundtonen c. Dette er derfor nok den mest tilfredsstillende løsning. Husk, man kan ændre i becifringen! 8. Opstilling Der er to muligheder for opstilling af to stemmer i 1 eller 2 systemer. Det letteste (også at overskue) er opstilling i 1 system, f.eks. således:

9 For at adskille de to stemmer tydeligere lader man dog ofte den ene stemme have halsene opad, mens den anden har halsene nedad. Det er især en fordel, hvis de to stemmer har forskellig rytme, eller hvis der er stemmekryds: Undertiden er det dog nødvendigt at bruge to systemer, f.eks. hvis man skriver for stemmer, der skal noteres i forskellige nøgler: 9. Stemmekryds Når man udarbejder en andenstemme, bør man undgå stemmekryds. Det skyldes, at tilhøreren da let vil kunne forveksle de to stemmer. Prøv at se på dette eksempel, hvor der er stemmekryds på 4-slaget i første takt: Dette vil umiddelbart høres som: og det var jo ikke meningen. På den anden side er stemmekryds ikke direkte forbudt. For eksempel betyder det måske mindre, hvis melodien er meget velkendt, hvis skiftet sker mellem to fraser, eller hvis de stemmer har meget forskellig klang (for eksempel to ret forskellige instrumenter). 10. Afslutning

10 Husk, at der kan være forskel på hvilke medstemmer, der lyder rigtige i forskellige stilarter. Husk at bruge øret! God fornøjelse

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

KL s Jazzarrangement kompendium.

KL s Jazzarrangement kompendium. Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer Til brug for et arrangement for vokale stemmer (SATB) og klaver af Island in the sun (Belafonte/Burgess) ønskes de neden for angivne satser udarbejdet og noteret

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2011/2012 efterår Fag:Musik Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man Bevægelses-, sang og musiklege Birthe Hansen: Vild med fællesdanse + cd Søren

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj I. Censorernes kommentarer til årets opgavesæt og til besvarelserne Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2009 September / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt og

Læs mere

AFSNIT 3. Generelle regler:

AFSNIT 3. Generelle regler: 32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Akkord-tone-skema #1

Akkord-tone-skema #1 kkord-tone-skema Ole Skou jan. 2013 Side 1 kkord-tone-skema #1 Indhold t landskab af muligheder.... 2 n fremstilling efter en visuel logik... 2 Minimering af ventetid... 3 ifferentiering.... 3 n ustabil

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter

Jeg har hørt fra flere, der var tæt på Eric Ericson, at han ofte sad i bussen efter Intonation i korsang Hvorfor falder det? PHILLIP FABER MA i kordirektion fra Kungliga Musikhögskolan, Stockholm og Chefdirigent for DR Pigekoret Foto: Kim Matthäi Leland Jeg har hørt fra flere, der var

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Indhold Musik som obligatorisk fag

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Akkord-tone-skemaet Ole Skou feb Side 1. Akkord-tone-skemaet

Akkord-tone-skemaet Ole Skou feb Side 1. Akkord-tone-skemaet kkord-tone-skemaet Ole Skou feb. 2013 Side 1 kkord-tone-skemaet Indhold t landskab af muligheder.... 2 ette er en fremstilling efter en visuel logik... 3 Minimering af ventetid... 3 ifferentiering....

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere