Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Transkript

1 Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen på Halmtorvet kan siges at være blevet implementeret i beboernes praksis. Desuden er det en vurdering af, hvad der kan gøres anderledes i forhold til den fysiske udformning af pladsen, og hvordan det kan influere på de sociale forhold på og omkring Halmtorvet fremover. Vi har talt med lokale beboere for at klarlægge, hvordan de færdes på og bruger pladsen. Ligeledes har vi spurgt til, hvordan den fysiske udformning af Halmtorvet har betydning for brugen, samt hvordan de opfatter inddelinger og grupperinger på torvet. Vores spørgsmål til de lokale omkring Halmtorvet har for eksempel omhandlet: Hvordan opleves de nuværende sociale forskelle i gadebilledet, og hvordan forholder de sig til hinanden? Hvordan betragtes Halmtorvet som byrum i forhold til andre dele af byen? Hvilke ønsker nævnes i forbindelse med den fremtidige brug af pladsen? Dette er et kulturanalytisk pro- 1

2 jekt, som primært bygger på dybdegående kvalitative interviews med repræsentanter fra forskellige grupperinger og herudover observationer. Desuden har vi været på pladsen, talt med brugere af denne og beskrevet deres fortolkning af byrummet. For at indkredse intentionerne bag byfornyelsen af Halmtorvet har vi gennemgået handlingsplaner og rapporter, hvilket har givet et indblik i Københavns Kommunes hensigter med at give Halmtorvet et socialt løft. Dette har vi sammenholdt med beboernes og brugernes udsagn om deres nuværende brug af pladsen. Brugbarhed Denne analyse er udarbejdet som en konstruktiv vurdering af den nuværende brug af Halmtorvet. Perspektivet er ikke, hvordan byfornyelsen på Halmtorvet kunne være gjort anderledes, men derimod konkrete anbefalinger til fremtidige forbedringer. Erfaringerne fra Halmtorvet kan ligeledes bruges til at forny eller forbedre andre byrum fremover. Vores fokus har været at fremhæve et potentiale i et offentligt byrum som Halmtorvet, der ifølge brugerne ikke er blevet udnyttet fuldt ud. Halmtorvet er et fremtrædende brændpunkt i København, både historisk, kulturelt og socialt set. Her sættes mangfoldighed i spil. Denne mangfoldighed forstår vi som daglige kulturmøder mellem forskellige sociale og kulturelle grupperinger, som forekommer i en 2

3 storby som København. Vores erfaringer fra Halmtorvet kan bruges på Vesterbro, og desuden også i andre bydele, hvor mange mennesker med forskellige baggrunde og forskellige praksisser skal leve tæt på hinanden. Som etnologer er vi specialiseret i arbejde med værktøjer som kulturanalyse og kulturmøder. I den etnologiske optik har vi analyseret Halmtorvet som et offentligt byrum hvor mange kulturer mødes. Main findings Halmtorvet har ifølge alle vores informanter et uudnyttet potentiale. Pladsen ligger centralt, og der er mange forskellige muligheder for at tiltrække mere liv, end der er nu. Kritikpunkterne går på følgende: Narkomanerne har også ret til Halmtorvet problemerne med stofmisbrugere og prostitution bør løses i stedet for at skubbe dem ud i sidegaderne - Beboer På Vesterbro er der ikke tradition for at smide nogen væk her er plads til alle - Beboer Halmtorvet mangler Vesterbroidentitet - Beboer Håndteringen af det kriminelle miljø på og omkring Halmtorvet ligger beboerne meget på sinde. De føler et medansvar og ønsker en løsning på problemerne, for eksempel ved at oprette et sundhedsrum. Foreløbig føler beboerne blot, at man har flyttet problemerne ved at tvinge narkomanerne og de prostituerede væk fra Halmtorvet. Den generelle holdning blandt beboerne er, at Halmtorvet ikke passer til Vesterbro. Der bliver talt om en særlig Vesterbro-identitet og en historie, der ikke er tilgodeset i byfornyelsen, og derfor i mindre 3

4 grad er eksisterende på Halmtorvet i dag. Halmtorvet indbyder ikke til aktiviteter og de nuværende muligheder er sæsonbetingede - Beboer Der indbydes til få aktiviteter på pladsen, hvoraf nævnes petanque og basketball, aktiviteter der er afhængige af sæsonen og vejret. Cafeerne nævnes også som en mulighed for at skabe liv på pladsen, men kun om sommeren, da gæsterne trækker indendørs i koldt eller dårligt vejr. Cafeerne er arrogante, kønsløse og tilgodeser ikke lokalbeboernes behov - Beboerudsagn De tre cafeer på Halmtorvet Halmtorvet er ikke hyggelig det er en alt for åben plads - Beboer Kritikken går på, at cafeerne er anlagt i et forsøg på at efterligne andre pladser i København, eksempelvis Sankt Hans Torv. Herigennem er den særlige Vesterbro-identitet blevet forbigået, og den afspejles ikke i cafeernes udtryk. Dette bevirker, at lokalbeboerne vælger cafeerne fra, og i stedet benytter andre, for eksempel på Istedgade. Ifølge lokalbeboerne tiltrækker cafeerne på Halmtorvet i overvejende grad folk fra andre bydele, der kommer dertil efter at have besøgt Øksnehallen. En tilbagevendende kritik går på, at pladsen er for åben og gold, og derfor ikke indbyder til ophold. Det umuliggør, at følelsen af hygge kan opstå. Således kommer den store plads ikke til at invitere til andet end gennemgang og opleves derfor som et transitsted. 4

5 Folk vil hellere sidde i deres gård og hygge sig, end de vil sætte sig ud på Halmtorvet De nye gårdmiljøer i karreerne er en mulighed for at nyde udeliv i sit lokalmiljø under mere private og afgrænsede former, end man kan opnå på Halmtorvet. Dette betinger, at mange fravælger den åbne plads, når der skal hygges, grilles, slappes af osv. til fordel for de mere personlige gårdmiljøer. Når man vælger at bo midt i byen, kan man ikke tillade sig at føle sig generet af trafikstøj Den generelle holdning er, at man som byboer er nødt til at være tolerant i forhold til larm og støj fra gaden, for eksempel fra trafikken. Alligevel udtrykkes der tilfredshed med, at trafikken på Halmtorvet er mindsket efter byfornyelsen. Status Selve Halmtorvet er nu blevet en oplevelsesrig plads med mulighed for ophold, leg og samvær for kvarterets beboere. Et sted hvor forskellige markeder kan afvikles, og hvor der er mulighed for udeservering fra lokale cafeer. Københavns Kommune Hovedmålene med renoveringen af Halmtorvet har ifølge handlingsplanen fra 1991 bl.a. været: - Trafiktekniske løsninger og en minimering af gennemkørende trafik. - En række forbedringer af området, rekreative funktioner, bevaring samt udnyttelse af nærhed til hovedbanegården. - En social dimension, indeholdende en offensiv social udvikling, til at skabe et sundt og attraktivt miljø med gode kulturelle muligheder i en bydel, der kan rumme en bred befolkningsmæssig sammensætning. 5

6 Intentionerne med byfornyelsen har altså været at: Halmtorvet set fra Den Bymæssige Plads. Taget af Københavns Kommune...give den socialt belastede og fysisk nedslidte bydel et socialt, kulturelt og arkitektonisk løft og gøre Halmtorvet til en central plads for hele Vesterbro, som kan danne en værdig indgang til områdets kultursteder og nedbringe den gennemkørende trafik, opprioritere byrummet til opholdsrum og samtidig forbedre forholdene for bløde trafikanter. Hvordan hænger disse intentioner sammen med brugernes praksis på Halmtorvet? Brugerne anvender pladsen som transitsted: Et mødested inden de tager videre, enten til Hovedbanegården, Øksnehallen, Istedgade eller til andre steder i byen. Derfor er brugen af byrummet knyttet mere til bevægelse end ophold. De af vores informanter som opholder sig på pladsen, benytter især petanque- og boldbanen, og ellers bliver Halmtorvet mest brugt til hundeluftning, gåture og som indgang til Øksnehallen og Kødbyen. Boldbanen på Halmtorvet Vores interview viser, at en grund til at vores informanter ikke opholder sig på pladsen er, at stofmisbrugere 6

7 Spor af liv i den Økologiske Byhave og prostituerede stadig fylder meget i gadebilledet. Ved den Økologiske Byhave op mod Hovedbanegården, er det hovedsageligt stofmisbrugerne, der opholder sig. I modsatte ende fra Skelbækgade er det de prostituerede, som er synlige. Det medfører, at vores informanter søger andre steder hen. Derfor er det vigtigt at se på Halmtorvet i en større bymæssig sammenhæng med resten af København. Vesterbro indeholder andre pladser og rekreative områder, som beboerne benytter i stedet: Vi andre er trods alt lidt mere mobile [end stofmisbrugerne] og kan bare flytte os væk, hvis vi vil have noget andet så måske er det slet ikke noget stort problem. Anbefalinger Hele debatten omkring håndteringen af stofmisbrugerne og de fysiske spor efter dem, er et tilbagevendende problem, som der er behov for at blive tænkt ind i den fysiske udformning af Halmtorvet. På trods af at Københavns Kommune har inkorporeret en social dimension i planlægningen af byfornyelsen, fylder problemerne omkring stofmisbrugere og prostituerede stadig meget i beboernes hverdag. Det næste skridt vil være at analysere stofmisbrugernes praksis og behov, og i højere grad tænke dem ind i den fysiske udformning. Det er vigtigt at tage konkret stilling 7

8 Byfornyelsen har skærpet grænserne mellem det offentlige og det private rum til, hvordan sociale problemer skal håndteres i form af konkrete mål som f.eks. forebyggelse i forhold til behandling. Et konkret mål i en revurdering af Halmtorvet må være sundhedsrummet: Der skal tages ansvar og styring fra kommunens og politikeres side. De sociale problemer er for store til, at lokale projekter/programmer kan gøre en forskel. Når projekterne er for små og igangsat på frivilligt initiativ, vil de trods deres velvilje tiltrække problemer, uden at have ressourcer til reelt at løse noget. Et eksempel i vores undersøgelse er Mariakirken, hvor frivillige projekter tiltrækker stofmisbrugere foran kirken, hvilket skaber konflikter med naboerne. Projekterne foregår i så lille en skala, at de i det store billede ikke skaber forbedringer. Skal der løses noget, skal det ske gennem en større indsats med en overordnet plan fra Københavns Kommune med faglige medarbejdere. Beboerne har givet udtryk for, at de ønsker mere liv på Halmtorvet, som også er henvendt til lokalmiljøet. Dette kan gøres ved at foretage små ændringer i den fysiske udformning af Halmtorvet. Vores undersøgelse viser, at der er behov for et større udvalg af spændende specialbutikker, som man ser på Istedgade. Hvis Halmtorvet skal være mere end et transitsted, så skal der være flere for- 8

9 skelligartede tilbud og muligheder, som tiltrækker folk og giver lyst til ophold. Der er også udtrykt ønsker om andre cafeer, som tydeligere afspejler bydelens mangfoldighed. Juletræsmarked foran på Den Bymæssige Plads Et nyrenoveret gårdmiljø afgrænset fra Halmtorvet Mindre styring fra kommunens side om hvilke erhverv, der har lov til at åbne på Halmtorvet, vil gøre udvalget og pladsens udtryk mere alsidigt. Ligeledes er det vigtigt, at kommunen lytter til cafeernes ønsker, når de giver udtryk for, at de selv gerne vil sætte noget i gang, da de har drivkraft og et indblik i hvad brugerne efterspørger. Pladsen er meget sæsonbetonet, så aktiviteter i vinterhalvåret som f.eks. skøjtebane og boder vil skabe mere liv. Ligeledes vil det være en fordel at udnytte pladsens åbenhed og synlighed, f.eks. ved at trække nogle af de kulturelle arrangementer i Kødbyen ud på Halmtorvet. Der er mange kulturtilbud, som der kunne sættes mere fokus på. Som nævnt er Halmtorvet i konkurrence med gårdmiljøerne, hvor beboerne i højere grad foretrækker at opholde sig. Men det betyder ikke, at pladsen ikke samtidig skal tilbyde det samme. Halmtorvet vil blive mere attraktiv, hvis man fremover bruger erfaringerne fra gårdmiljøerne og trækker de populære aktiviteter som grill og leg ud på pladsen. Der skal være flere kroge, hjørner og små, afgrænsede rum f.eks. i form af beplantning, 9

10 hvor der er mulighed for at sidde uforstyrret. Vores observationer viser, at mange foretrækker Kødbyens mere afgrænsede rum til ophold eksempelvis Onkel Dannys Plads og Kulturstaldene. Vi har oplevet et stort engagement hos beboerne. De vil gerne tage del i en udvikling af Halmtorvet, gøre en indsats og være med til at arrangere nye projekter. En sprøjte efterladt i Den Økologiske Byhave. I baggrunden ses pushere 10