Strategiplanlægning

Transkript

1 + Strategiplanlægning

2 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej Aalborg Udgivelse: Maj 2012 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Strategiplan for Aalborg Forsyning, Gas Strategiplan Maj

3 1. Målsætninger Aalborg Forsyning, Gas målsætning er at at at at at at at at at at at producere og distribuere gas til kunderne med så lille et ressourceforbrug som muligt og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed, sikre kunderne en økonomisk fordelagtig og miljøvenlig gasforsyning, udbrede anvendelsen af gas, idet mindre miljørigtige energiformer (el, olie og benzin) i størst muligt omfang erstattes med gas, fastholde eksisterende kunder, yde kunderne service i form af tilsyn, så apparaterne er i funktions- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, deltage i Energicentrets arbejde og rådgive om, hvor og hvordan gas på en miljømæssig hensigtsmæssig måde kan anvendes, tilstræbe en høj forsyningssikkerhed af gas til kunderne, vedligeholde produktionsanlæg og ledningsnet effektivt og miljøvenligt, ledningsanlægget efter renovering med henblik på levetidsforlængelse også kan anvendes til andre gaskvaliteter end bygas, f.eks. ren naturgas eller opgraderet biogas, og 4 km hovedledning med tilhørende stikledninger hvert år renoveres med henblik på levetidsforlængelse eller tages ud af drift, være en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved lavt sygefravær, lav personaleomsætning og høj social kapital (med fokus på nøgleordene samarbejdsevne, tillid, troværdighed, retfærdighed og respekt) Strategiplan Maj

4 2. Strategiplanlægning Resumé og indledning Indledning Forsyningsområde Aalborg Forsyning, Gas forestår: Produktion, distribution og salg af gas i Aalborg Kommune. Aalborg Forsyning, Gas forsyner et område fra motorvej E45 i øst til Hasseris i vest og fra Skelagervej/Th. Sauers Vej i syd til lidt nord for Forbindelsesvejen med bygas. Desuden forsynes et område i Bouet og i Hostrup (mellem Vestbjerg og Sulsted) med naturgas til proces- og rumvarme. F-gas til komfurer leveres i en afstand af max. 15 km fra Aalborg Forsyning, Gas adresse på Gasværksvej. Forsyningsområdet med ledningsnet er angivet i bilag E. Bygas til Fast Pris Bygas til fast pris til kogekunder i nye eller renoverede ejendomme er en spændende mulighed, som blev vedtaget i Byrådet i april De første kunder efter denne ordning tilsluttes i løbet af Sammen med Københavns Energi, Gas, arbejder vi videre på bygas til fast pris for alle vore kogekunder. Naturgas/biogas til transport Biogas til bygasnettet Aalborg Kommune har ca. 700 biler. En kommunal beslutning om, at en del af disse biler skal køre på naturgas og senere på opgraderet biogas (BioNaturGas) eller andre VE-gasser vil muliggøre etableringen af de nødvendige tankningsfaciliteter. Det er teknisk uden de store udfordringer at opgradere biogas og dermed etablere en 100% CO 2 -neutral bygas-forsyning i Aalborg på basis af biogasproduktion fra Renseanlæg Vest. Der vil dog være tale om betydelige anlægsinvesteringer. I Energiaftalen af 22. marts 2012 gives bedre rammebetingelser for biogasudbygningen. Støttebeløbet er på maksimalt 115 kr./gj i 2012, uanset om biogassen anvendes til lokale kraftvarmeformål eller opgraderes og sendes ind på naturgasnettet. Der blev sidst regnet på projektet i 2010, hvor det ikke var økonomisk attraktivt for Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Da der i øvrigt skal gennemføres en del undersøgelser i forhold til biogas i Aalborg Kommune i forhold til Klimastrategien, kan det overvejes at foretage en ny beregning på baggrund af de ændrede rammebetingelser. Miljøvenlig bygasproduktion Bygas fra Aalborg Forsyning, Gas produceres i dag næsten udelukkende på to såkaldte ejektoranlæg, hvor man udnytter trykket i naturgassen til at opblande naturgassen med atmosfærisk luft. Ejektoranlæggene er etableret i hhv og 2009 og har siden idriftsættelsen re- Strategiplan Maj

5 duceret virksomhedens elforbrug betydeligt. Ud over ejektoranlæggene findes der stadig et kompressordrevet blandeanlæg, der forsyner beholderanlægget på Gasværksvej. Ledningsrenovering Kvalitetssikring Netdrift Renoveringstakten tilpasses indtægterne, så der fortsat er balance mellem Aalborg Forsyning, Gas indtægter og udgifter. Vi forventer, at renoveringstakten i de kommende år fortsat vil være stabil. Gasreglement C10 kræver, at gasdistributionsselskaber opbygger og vedligeholder et omfattende kvalitetsstyringssystem. Aalborg Forsyning, Gas har udarbejdet en C10-håndbog, der efterfølgende er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Systemet er i 2011 blevet indarbejdet i Forsyningsvirksomhedernes Sherlock-system som en del af Aalborg Forsyning, Gas miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Gasreglement C10 er fra Som følge heraf er en del beskrivelser i C10- håndbogen ikke længere aktuelle, og vi planlægger en gennemgribende revision ultimo 2012/primo Miljø- og arbejdsmiljøledelses-system DS/EN ISO 14001:2004 og DS/OHSAS 18001:2008 Ultimo 2000 blev Aalborg Forsyning, Gas første gang miljøcertificeret efter DS/EN ISO I 2010 blev Aalborg Forsyning, Gas senest re-certificeret af Det Norske Veritas. Ligeledes i 2010 blev miljøledelsessystemet udvidet med en arbejdsmiljødel efter DS/OHSAS 18001:2008. Arbejdsmiljødelen blev certificeret af Det Norske Veritas i juli Næste re-certificering af systemerne forventes gennemført medio Lov om naturgas Med virkning fra 1. januar 2003 fik Aalborg Forsyning, Gas dispensation fra visse dele af Lov om naturgasforsyning (bl.a. krav om selskabsdannelse for såvel salgssom distributionsselskab). Med virkning fra den 1. maj 2008 blev Aalborg Forsyning, Gas optaget i Energinet.dk s aktørregister som naturgasdistributionsselskab og som naturgasleverandør til forsyningspligtkunder i distributionsområdet. Salg Salget af bygas til erhverv er stabilt, mens salget til husholdning er vigende. Salg af bygas til fjernvarmeproduktion ophørte pr Salget af naturgas er vigende: Til glæde for forbrugerne er konkurrencen stigende på naturgasmarkedet. Det skyldes dels introduktion af nye produkter baseret på børspriser, dels at mange små handelsselskaber fra el-branchen har kastet sig over naturgasmarkedet. Da Aalborg Forsyning, Gas ikke optræder på markedet som grossist, men som detailkunde på grund af det relativt lille indkøb, vil vi aldrig kunne opnå indkøbspriser som de større aktører og vores markedsposition er derfor generelt ugunstig. Naturgasdistributionen er under pres af områdeomlægning fra naturgas til fjernvarme. Senest blev området omkring virksomheden Segezha Packaging A/S i Nørresundby omlagt i 2011 fra naturgas til fjernvarme. Der forventes indgået en aftale med Aalborg Forsyning, Varme og HMN Naturgas primo 2012 om, at Aalborg Forsyning, Gas kan blive distributionsselskab til Varmes Strategiplan Maj

6 nye reserve- og spidslastcentral, Central Nord, i Nørresundby. Selvom de distribuerede mængder altid vil være usikre på et anlæg af denne type, forventes der over tid et fornuftigt bidrag til Naturgas Nets omsætning. Energicenter Forsyningsvirksomhederne, og dermed Aalborg Forsyning, Gas har indtil salget af Elforsyningen - AKE Net og AKE Forsyning A/S - via AKE Forsyning A/S - udført energi-spareaktiviteter uden for egen forsyningsart og uden for eget forsyningsområde og har dermed kunnet udnytte de opnåede energibesparelser. Med salget af AKE Forsyning A/S forsvandt denne mulighed umiddelbart. Derfor etableredes selskabet Energicenter Aalborg Entreprise A/S, som Aalborg Forsyning, Gas og Varme i forening ejer i forholdet 1:19. Dette selskab forestår nu de energispareaktiviteter for Gas og Varme, som tidligere blev varetaget af AKE Forsyning A/S. Aalborg Forsyning, Gas deltager fortsat i det fælles Energicenter Aalborg med henblik på at rådgive kunderne om den mest hensigtsmæssige og miljøvenlige anvendel-se af energi. Teknik- og Miljøforvaltningen Byfornyelse m.v. Nybyggeri Salget til husholdningsbrug søges fastholdt, bl.a. ved at sikre, at gasinstallationerne bevares i byfornyelsesområder og installeres i nye almene boliger (Se Byfornyelse m.v. nedenfor). Den 23. juni 1997 vedtog Byrådet, at der ved byfornyelse skal installeres gas, hvis ejendommen ligger i Aalborg Forsyning, Gas område. Fra 2001 gælder dette også for nybyggeri opført efter lov om almene boliger. Kravet er indført i Aalborg Kommunes Miljømanual. I praksis søges princippet fastholdt ved dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen og de berørte boligselskaber. I forbindelse med salg af kommunale arealer vil det være muligt at tinglyse deklarationer, der sikrer, at fremtidigt byggeri tilsluttes bygas. Inden der - i givet fald - tinglyses deklarationer på de grunde, Aalborg Kommune sælger, vil Aalborg Forsyning, Gas foretage selskabsøkonomiske beregninger med henblik på at sikre en rimelig selskabsøkonomi, idet denne afhænger af flere forskellige faktorer, såsom muligt gassalg, afstand til eksisterende bygasnet og grundens fremtidige bebyggelsestæthed, der kan variere meget i de enkelte tilfælde. Grundarealer Kulgasproduktionen, der ophørte i 1966, og spaltgasproduktionen, der ophørte i 1989, har givet anledning til forurening af Aalborg Forsyning, Gas grund. Det gamle spaltgasanlæg inkl. hovedgasbeholderen er nedrevet. Dele af grunden lejes ud til Aalborg Forsyning, Varme og Himmerlands Elforsyning, HEF. Endvidere udlejes en bygning med det tidligere kontrolrum til Compass Group (tidligere IDA Service) og nogle kontorlokaler til Dansk Gasteknisk Center a/s. Primo 2012 overtog KRIFA (Kristelig Fagbevægelse) et areal på 703 m 2 umiddelbart op til deres grund på Gasværksvej 4. Arealet skal anvendes til parkeringspladser. Endvidere forhandles der fortsat med Aalborg Havn om køb af sporareal i tilknytning til eksisterende grundareal. Der er afgivet tilbud på arealet (ca m 2 ). Strategiplan Maj

7 Personale Personalenormeringen er 8,25. Tjenestemandspensioner Pensionsudgiften til tjenestemandspensioner er nu på ca. 14 % af de samlede lønomkostninger mod 19 % i 2010 og vil falde yderligere, da virksomheden ikke længere har tjenestemænd ansat. Muligheder for påvirkning Den mest betydningsfulde påvirkningsmulighed vil være, hvis der kunne sikres Aalborg Forsyning, Gas separate erhvervsmarkeder, beliggende i nærheden af Aalborg Forsyning, Gas ledningsnet. Boligselskaber og kommunalt ejede ejendomme inden for forsyningsområdet motiveres til at anvende gas i køkkener. Over for offentligt ejede køkkener (f.eks. plejehjem) kan der argumenteres med forsyningssikkerhed også i tilfælde af længerevarende strømafbrydelser. Dette ville betyde et øget gassalg - og dermed mulighed for øget renovering af ledningsnettet og en lavere takst til de mindre forbrugere. Sammenhæng med erhvervspolitikken Små og store virksomheder tilbydes gas på teknisk og økonomisk attraktive vilkår. Eksempelvis er bygas til mange erhvervsformål billigere end el og flaskegas, mens prisen er på niveau med naturgas og gasolie (dog ses en større og større de-kobling mellem gas- og oliepriser). Anvender en virksomhed gas i stedet for f.eks. gasolie eller fuelolie, kan den bedre indpasses i et byområde på miljømæssig forsvarlig vis. Information og egentlige salgsaktiviteter over for alle forbrugerkategorier vil være vigtige i den kommende periode. Gas Hvad er det? Aalborg Forsyning, Gas kan levere følgende gasarter: Bygas (naturgas/luft-blanding) Naturgas Flaskegas (F-gas). Fælles for alle gasarter er, at ingen af gasarterne er giftige, at ingen af gasarterne fedter, og at alle gasarterne er tilsat et kraftigt røbestof, så man ved det mindste udslip (ca. 1/25 af eksplosionsgrænsen) kan lugte gassen. Bygas fremstilles ved at blande naturgas og atmosfærisk luft (ca. halvt af hver). De brændbare stoffer i bygas er metan (udgør ca. 45 %), ethan, propan og butan. Bygas er lettere end luft. Naturgas udvindes traditionelt sammen med olie bl.a. i Nordsøen og sendes i rørledninger ind til land, hvor det bliver behandlet og renset m.v. De brændbare stoffer i naturgas er metan (udgør ca. 90%), ethan, propan og butan. Naturgas er lettere end luft. En stadig stigende del af verdensnaturgasproduktion kommer fra rene gasfelter. Strategiplan Maj

8 Flaskegas fremstilles ved en destillationsproces af råolie på raffinaderierne. De brændbare stoffer i flaskegas er propan og butan. Flaskegas er tungere end luft. Strategiplan Maj

9 2.2. Hidtidige udvikling og status Den hidtidige udvikling Opdeling i kategorier Udviklingen Udviklingen i gassalget i Aalborg, fordelt på forskellige kategorier samt ledningstab/målerdifference er vist i skema 3, bilag B. Gassalget til erhvervsvirksomheder er faldet i 2011 primært efter ophør af leverance til Segezha Packaging A/S. Ligeledes er salget til de mindre forbrugere svagt faldende. Se Figur 2-1 Fordelingen af den samlede produktion mio. kubikmeter Fjernvarme Erhverv 2 Madlavning Målerdifference Figur 2-1 Fordelingen af den samlede produktion Som en konsekvens af Lov om naturgasforsyning er Aalborg Forsyning, Gas aktiviteter opdelt på regnskabsafsnittene Bygas, Naturgas Salg og Naturgas Net. I skema 3, bilag B er Aalborg Forsyning, Gas salg opdelt på disse afsnit. Miljøet (luften) belastes med de i skema 3, bilag B viste bidrag (inkl. el til kompressorer m.v.) Beskrivelse af status Produktionsanlæg: Kapacitet, tilstand og forsyningssikkerhed Produktionsanlæg 1 - det oprindelige kompressoranlæg - blev etableret i 1989 og kompressorerne blev udskiftet i Anlægget har en kapacitet på ca m 3 /time og anvendes i dag udelukkende til fyldning af beholderanlægget. Strategiplan Maj

10 Produktionsanlæg 2 blev etableret i 1993 som et kompressoranlæg, men blev i 2007 udskiftet med et ejektoranlæg med en kapacitet på ca. 800 m 3 pr. time. Det planlægges at foretage en teknisk gennemgang af dette anlæg i løbet af sommeren Kortvarigt kan udsendelsen til ledningsnettet være større end produktionskapaciteten på grund af beholderanlægget. Ledningsnettet er dimensioneret til en større kapacitet. I 2009 blev det F-gas-baserede nød- og reserveanlæg i Nørresundby udskiftet med endnu et ejektoranlæg, der har en kapacitet på 105 m 3 pr. time og er forberedt til 265 m 3 pr. time. Alle tre anlæg vurderes at være i god stand. De vedligeholdes løbende med henblik på at opretholde stabil drift uden afbrydelser for forbrugerne. Forsyningssikkerheden er tilfredsstillende, idet der kan forsynes med bygas i 6-24 timer efter et eventuelt brud på naturgasnettet. Naturgaskundernes forsyningssikkerhed er ligesom på det øvrige naturgasnet afhængig af deres placering i nettet i forhold til et eventuelt brud. En beredskabsøvelse gennemført primo 2010 viste, at Aalborg Forsyning, Gas vil være i stand til at forsyne kunderne selv ved en strømafbrydelse af flere døgns varighed. I 2011 blev der etableret nyt overvågningsudstyr på de to produktionslokationer (Gasværksvej og Havnegade). Etablering af tilsvarende overvågningsuddstyr på fordelerstationen i Fjordgade er påbegyndt og forventes afsluttet i løbet af Naturgas i højtryksledningen i Nørresundby Aalborg Forsyning, Gas ejer en (naturgas-)højtryksgasledning fra brolandingen i Nørresundby (Havnegade 5, hvor blandeanlægget er placeret) til Kvickly Xtra ved Bouet. Aalborg Forsyning, Gas anvender i dag ledningen til naturgas og er derfor alene om at sælge netydelsen på strækningen, mens gassen ( molekylerne ) sælges til forbrugerne af forskellige naturgasleverandører. Beholderanlæg Lageranlægget på Gasværksvej består af 5 beholdere, hver med et volumen på 235 m 3. Beholderne kan tilsammen rumme ca m 3 gas ved et tryk på max. 8,5 bar. Anlægget er i god stand og kontrolleres jævnligt efter gældende regler for trykbærende anlæg. Senest er beholderne inspiceret indvendigt omkring årsskiftet 2010/2011. Samtidig blev der foretaget en omfattende renovering af sikkerhedsventiler m.v. Anlægget skal først inspiceres indvendigt igen i Reserveforsyning Ledningsnettet: Omfang, konstruktion og tilstand Ud over mulighed for selvstændig forsyning af hhv. Nørresundby og Aalborg ved brud på forbindelsen over Limfjorden og beholderanlæggets kapacitet, rådes der ikke over reserveforsyning. Ledningsnettet er fysisk opdelt i et bygasnet og et naturgasnet. Bygasnettet er yderligere opdelt i et lavtryksnet og et mellemtryksnet. Naturgasnettet betragtes som et højtryksnet. En kortere strækning af højtryksnettet opererer dog med bygas. Bygas: Lavtryksnettet udgør ca. 151 km og drives med et trykniveau på 10 mbar, jfr. Gasreglement A. Nettet er hovedsageligt udført af støbejernsrør, men der indgår svejste stålrør, PVC-rør, PEM-rør og eternitrør. Strategiplan Maj

11 Bygas: Mellemtryksnettet udgør ca. 16 km og drives med et trykniveau på mbar. Nettet er renoveret i de senere år og består hovedsageligt af PEM-rør. Højtryksnettet er ca. 11,5 km og drives med et trykniveau 0,2-4,0 bar og er udført i PEM-rør. Ca. 1 km af nettet (fra Aalborg Forsyning, Gas til Fjordgade) er renoveret med en polyethylen-strømpeforing (system Phønix) til et maksimalt driftstryk på 4 bar. Denne strækning opererer udelukkende med bygas. Strækningen fra Nørresundby til Sulsted er overdraget til Aalborg Forsyning, Gas fra Hjørring Kommune. Strækningen fra Sulsted til Vang Mark er renoveret med PEM-rør. I alt er ca. 89 km af det samlede net med tilhørende stikledninger renoveret med PEM-rør til naturgasstandard. I alt ca. 25 km af bygasnettet forventes taget ud af drift. Hvor der stadig er kunder tilsluttet nettet omstilles til F-gas. Der resterer således ca. 58 km, inden nettet er totalt renoveret. I løbet af en 3-årig turnus lækagesøges hele ledningsnettet. Resultatet af lækageundersøgelserne indgår løbende i renoveringsplanlægningen. Ledningsnettet er generelt i en acceptabel stand i betragtning af alder og anvendte materialer. Der sker løbende renovering til naturgasstandard (PEM-rør). Den løbende renovering er en forudsætning for at bevare værdien af ledningsnettet. I 2011 konstaterede Omkostningscenter GIS (OCG), at ca. 1,5 km ledning var opgjort som bygasledning (lavtryksnettet), selvom det i praksis var naturgasledning (højtryksnettet). Vi har derfor anmodet om, at der ultimo 2012 foretages en ny beregning (opgørelse) af det samlede ledningsnet fordelt på ovenstående typer. Limfjordsbroen Ledningen, der krydser Limfjorden, er en isoleret stålledning, der hænger under Limfjordsbroen. I klapfaget går en ledning i rustfrit stål under bunden. Ledningen er etableret i Ledningen blev i 1999 relinet med et PEM-rør trukket inden i det eksisterende stålrør. Der føres årligt kontrol med ledningen på bunden under klapfaget. Tynde områder I områder, hvor der er få kunder pr. km gadeledning, tilbydes disse kunder en F-gasforsyning. Da vilkårene for levering af F-gas er de samme som for traditionel bygas, vil løsningen ikke medføre forringelser for kunden. Løsningen betyder, at gadeledningen i mange tilfælde kan tages ud af drift. Aalborg Forsyning, Gas forventer, at der kan tages km ledning ud af drift ved F- gas forsyning af ca. 150 kunder. Dette projekt er igangsat i 1999 og fortsætter indtil ledningsnettet er renoveret. Primo 2012 er der ca. 100 kunder, der forsynes med F- gas. Målerdifference Målerdifferencen fremgår af skema 3, bilag B. Målerdifferencen opgøres som forskellen mellem den samlede distribuerede naturog bygas i året og den afregnede mængde i året. I balancen indgår hele den gasmængde, der transporteres, dvs. også den mængde naturgas, der distribueres for andre gashandelsselskaber. Strategiplan Maj

12 Årsager til målerdifference er: Lækage i ledningsnettet Udslip ved vedligeholdelsesarbejder Fejl/afvigelser på såvel produktionsmåler som målere hos forbrugere Kondensation i ledninger Fejl-afregnede forbrugere Forskydning mellem slutafregnet salg og produktion. I 2009 var differencen historisk lav pga. forskydning af afregnet naturgasmængde fra 2008 til For 2010 var målerdifferencen på samme niveau som tidligere, dog med en svagt faldende tendens. Fra 2010 til 2011 faldt målerdifferencen med 14 %, hvilket primært tilskrives omfattende ledningsrenovering af meget gamle bygasledninger i midtbyen. Målerdifferencen er reduceret fra m 3 bygas i 2006 til m 3 bygas i Tab gennem lækager er i øvrigt uafhængig af den transporterede mængde. Tabet afhænger alene af lækagens størrelse og gastrykket i ledningen. Fra 2010 er der hver måned blevet udarbejdet en fysisk netbalance på naturgasnettet. Dette er muligt, da alle målere på naturgasnettet er fjernaflæst. Netbalancerne for 2010 og 2011 har vist, at der stort set intet tabes i naturgasnettet. Bidraget til målerdifference i naturgasnettet kommer således primært fra fejl i måling, fejl i afregning og forskydning i afregning. Disse bidrag er dog også forsvindende små. Indsatsen for at nedbringe målerdifferencen koncentreres derfor om bygasnettet, hvor der søges opretholdt høj aktivitet på ledningsrenovering. Endvidere overvejes det at undersøge et antal bygasmålere for at få et estimat på de gamle måleres bidrag til målerdifference - alternativt at anvende informationer fra Københavns Energi, Gas. Strategiplan Maj

13 2.3. Udvikling Efterspørgslen efter sektorens ydelser Påvirkninger fra omgivelserne Naturgas: I dag er Aalborg Forsyning, Gas via varmeplanen sikret et mindre marked i Nørresundby og i industriområdet ved varehuset Kvickly Xtra i Bouet, samt et erhvervsområde ved Vang Mark og et område langs Sulsted Landevej mellem Sulsted og Vang Mark. Uden for disse områder må Aalborg Forsyning, Gas konkurrere om kunderne på den del af markedet, der fortsat er åbent, hvilket i praksis er meget begrænset, da de omgivende områder allerede er eller forventes udlagt til fjernvarme. Udbygningsmulighederne må i øvrigt fra 2013 betragtes som yderst begrænsede, da Energiaftalen af 22. marts 2012 forbyder installation af naturgasfyr i nye bygninger. Dette vil ramme et mindre område omkring Bouet, der ifølge varme- og lokalplan er udlagt til opvarmning med naturgas. Udvidelsesmulighederne synes kun at eksistere i eksisterende bygninger, der af økonomiske årsager ønsker at skifte fra olie til naturgas. Bygas: På restaurations- og husholdningsmarkedet skal vi konkurrere med el og andre leverandører af flaskegas. Markedet generelt: Aalborg Forsyning, Gas markedsandele kan formentlig ikke udvides væsentligt. Bestræbelser må derfor gå på at fastholde mest muligt af det nuværende marked, bl.a. ved at fastholde bygas i byfornyelsesejendomme og medvirke til at gas installeres i alt nyt støttet byggeri (opført efter lov om almene boliger) inden for forsyningsområdet. Naturgas Net og Salg har som nævnt et mindre vækstpotentiale i erhvervsområdet i Nørresundby ved Kvikly Xtra og Schmolz & Bickenbach A/S, hvor olieopvarmning kan fortrænges. Opvarmningsmarkedet, der er det økonomisk mest attraktive, er inden for Aalborg Forsyning, Gas forsyningsområde gennem varmeplanen tildelt Fjernvarmeforsyningen og HMN Naturgas, bortset fra områderne nævnt ovenfor. Industri-/erhvervsmarkedet er i øvrigt delt, så Aalborg Forsyning, Varme som hovedregel har monopol på opvarmningsforbruget, mens der kan konkurreres om den del af energiforbruget, der ikke kan dækkes af fjernvarme (typisk den del, der anvendes til procesformål). Der forudses stadig større konkurrence fra fjernvarme: Ultimo 2010 blev det besluttet at ændre områdeafgrænsningen således, at det naturgasforsynede område omkring Segezha Packaging A/S i fremtiden forsynes med fjernvarme. Ændringen betyder umiddelbart en årlig mindreindtægt på mere end kr. for Naturgas Net og Naturgas Salg. Mod forventning er Segezha Packaging A/S fortsat som naturgaskunde, da virksomheden har ønsket at anvende ca. 800 m 3 /år naturgas til procesformål. Der foreligger planer for etablering af fjernvarmeforbindelse til Tylstrup, umiddelbart Strategiplan Maj

14 forbi de naturgasforsynede områder i Hostrup og Vang Mark. På sigt må det forventes, at disse områder også kan forsynes med fjernvarme. Påvirkning af salget Ud over ovennævnte påvirkninger fra omgivelserne afhænger udviklingen i salget bl.a. af: Markedsføring/reklame, information Forsyningssikkerhed Den førte takstpolitik Serviceniveauet Afgiftspolitikken, herunder specielt indførelse af grønne afgifter Prispolitikker fra Energinet.dk og øvrige aktører på gasmarkedet Forsyningssikkerhedsafgiften ifølge Energiaftalen af 22. marts 2012 Det er vigtigt for Aalborg Forsyning, Gas, at naturgas kan købes til en pris, der muliggør et passende dækningsbidrag. Salget kan bl.a. styrkes ved: Markedsføring, generel og målrettet Udstilling og information ved demonstration af apparater Energicentrets rådgivning Information af VVS-installatører, rådgivende ingeniører, arkitekter m.v. Brancheorienterede salgskampagner, f.eks. for restaurationsbranchen Siden 2010 har Aalborg Forsyning, Gas haft en kampagnewebside på der giver kort og præcis information om bygas. Kunderne ledes til siden fra målrettede annoncer på Facebook og Google s søgemaskine. Der er fremstillet informationsbrochurer om generel anvendelse af bygas, om bygas til gaspejse og om bygas til tørretumblere i fællesvaskerier. Der forventes etableret bygasfyrede tørretumbleranlæg i støttet boligbyggeri i løbet af Primo 2011 blev Aalborg Forsyning, Gas demonstrationsaktiviteter udvidet med en gaspejs, og der er indgået aftale med virksomheden Compass Group (tidligere IDA Service) om, at deres tørretumbleranlæg på Gasværksvej 28 sammen med driftsdata kan bruges til reklameformål og fremvisning. Primo 2012 er den første bygasfyrede tørretumbler til husstandsbrug kommet på markedet. Der er indkøbt en model til afprøvning med henblik på fastlæggelse af besparelsespotentiale m.v. Endvidere arbejdes der primo 2012 på at indgå en aftale med HMN Naturgas og Aalborg Forsyning, Varme om, at Aalborg Forsyning, Gas bliver distributionsselskab på Varmes nye spids- og reservelastcentral, Central Nord, der skal opføres i Nørresundby. Anlægget er på 75 MW indfyret effekt. Selvom forbruget af naturgas vil variere en del, vil der over tid være tale om et fornuftigt bidrag til Naturgas Net. Et forsigtigt overslag på den øgede distribution fra 2013 og frem ses i Skema 5, Bilag B. Prispolitik Siden 1989 har Aalborg Forsyning, Gas prispolitik været tilpasset de konkurrerende brændsler på følgende måde: Forbrug under 200 m 3 pr. år: Hovedsageligt husholdningskunder, der anvender gassen til et gaskomfur (såkaldte Strategiplan Maj

15 kogekunder ) - konkurrencen er primært fra el sekundært fra F-gas. Forbrug over 200 m 3 pr. år: Anvendes enten til opvarmning (naturgas) eller proces (storkøkkener, vaskerier, bagerier m.v. både naturgas og bygas). Her er det konkurrerende brændsel gasolie eller F-gas. I praksis har dette betydet, at taksten for forbrug under 200 m 3 pr. år (husholdning) og transporttaksten for Naturgas Net fastsættes en gang årligt i forbindelse med vedtagelse af det årlige budget, mens alle øvrige takster har rettet sig efter markedsprisen på naturgas - og reguleres hver måned. Denne prispolitik har givet stor troværdighed og ro omkring vores priser. Da de fleste aktører i naturgasmarkedet forudser en stadig kraftigere dekobling mellem naturgas- og oliepriser i fremtiden, sker der en løbende revurdering af vores prispolitik. De fleste signaler går på, at naturgassen er for dyr i Danmark primært på grund af den specielle forsyningssituation, der hersker på det danske marked (se afsnittet Forsyningssikkerhed). Dekoblingen mellem olie- og naturgasprisen på verdensmarkedet medførte i 2011 forslag og vedtagelse om, at prisen over for kunderne ikke længere beregnes på baggrund af en oliereference, men ud fra den faktiske indkøbspris med tillæg af et dækningsbidrag. De af Aalborg Forsyning, Gas kunder, der forsynes med naturgas, har siden den fulde åbning af naturgasmarkedet 1. januar 2004 haft frit leverandørvalg. Indkøbspolitik for naturgas Aalborg Forsyning, Gas har ikke en egentlig indkøbspolitik for naturgasindkøb. Dette har ikke været nødvendigt, da der kun har været enkelte gashandels-selskaber, der kunne og ville forsyne virksomheden med naturgas. Flere aktive gashandelsselskaber på markedet, dekoblingen mellem naturgas- og oliepriser samt den ændrede forsyningssituation fra Tyskland medvirker til, at prissætningen ikke længere er så forudsigelig som tidligere. Der har været overvejet et indkøbssamarbejde med Aalborg Forsyning, Varme på naturgasområdet, men ifølge gasleverandørerne ville det ikke føre til billigere priser hverken for Aalborg Forsyning, Gas eller Aalborg Forsyning, Varme, hvorfor selskaberne fortsat indkøber hver for sig. Aalborg Forsyning, Gas har indgået en kontrakt for perioden april 2012 til december 2013 baseret på priserne på den tyske gasbørs (NCG), men med mulighed for at låse prisen på dele af eller hele mængden på et hvilket som helst tidspunkt uden yderligere omkostninger. Der arbejdes derfor på at udforme en egentlig indkøbspolitik, der tager udgangspunkt i de risici, der er ved forskellige indkøbsmodeller i forhold til vores prispolitik. Udbudsstrategi Aalborg Forsyning, Gas strategi for udbud formuleres således: Gældende lovgivning på området følges. Udbud foretages af indkøb og tjenesteydelser, der ved udlicitering ikke vurderes at medføre tab af viden, information eller har negativ indflydelse på sikkerheden ved distribution og anvendelse af gas. Aalborg Forsyning, Gas udbyder sammen med Aalborg Forsyning, Vand A/S entreprenørarbejde på ledningsnet (udgør 1,5-1,7 mio. kr./år) og indkøb af rør og kompo- Strategiplan Maj

16 nenter til ledningsnettet (udgør 0,2-0,4 mio. kr./år). Endvidere er el-indkøb (udgør ca kr./år) udbudt i fællesskab med Vand A/S primo Aalborg Forsyning, Gas naturgasindkøb til bygasproduktion og forsyningspligtleverance var for perioden april 2011 til marts 2012 udbudt i EU-udbud (udgør ca. 4 mio. kr./år). Aalborg Forsyning, Gas valgte at sende naturgasindkøbet i udbud for at opnå den bedst mulige pris. Indkøb af denne type er i øvrigt undtaget fra Forsyningsdirektivets krav om udbud. På baggrund af erfaringerne ved dette udbud valgte Aalborg Forsyning, Gas at udbyde kontrakten for i begrænset udbud. Langt den største del af virksomhedens øvrige varekøb og køb af tjenesteydelser er omfattet af kommunens øvrige udbud (dette gælder f.eks. rengøring, indkøb og vask af arbejdstøj). Forsyningssikkerhed Energistyrelsen anslår i rapporten "Danmarks olie- og gasproduktion 2010", at de samlede reserver af Salgsgas i Nordsøen udgør 52 mia. m 3. På basis af prognoserne fra 2010 forventes det, at Danmark er nettoeksportør af naturgas frem til Figur 2-2 Produktion og muligt forløb, Salgsgas viser Energistyrelsens forventninger til anvendelsen af reserverne i Nordsøen. Figur 2-2 Produktion og muligt forløb, Salgsgas På verdensplan anslås reserverne til minimum 60 år baseret på kendte forekomster og konventionel udvinding (World Energy Outlook, 2010). Ifølge The International Energy Agency rækker de konventionelle reserver snarere til 130 år. Indregnes reserverne af såkaldt ukonventionel gas (f.eks. skifer-gas) anslår The International Energy Agency, at verden har naturgas nok i mere 250 år. Forsyningssikkerhedsproblematikken blev for alvor aktuel under den russiskukrainske gaskrise i Her blev klart, at konstruktionen af det europæiske gasnet var en begrænsning for et frit marked. Siden har EU-kommissionen lagt pres på medlemsstaterne for at medvirke til udbygning af gasnettet. Det har betydet øget aktivitet omkring nye transmissionsrør fra Baltikum til Tyskland, anlæg af nye LNGterminaler i Holland m.v. Strategiplan Maj

17 I Danmark har Energinet.dk taget initiativ til at muliggøre import af gas fra Tyskland over grænsen ved Ellund. Fra 8. oktober 2010 har det været muligt at importere ca m 3 i timen. Muligheden er i høj grad blevet udnyttet af transportkunderne, der har hentet billigere gas i Tyskland. Forbindelsen til Tyskland er under udbygning mellem Ellund og Egtved. Efter udbygningen vil kapaciteten i 2013 være på m 3 naturgas i timen fra Tyskland. I 2010 er der i EU-regi vedtaget en forordning om forsyningssikkerhed. Energinet.dk arbejder primo 2012 på at implementere forordningen i det danske gasmarked. Umiddelbart sikrer forordningen forsyningssikkerheden på europæisk plan: Det er således ikke længere kun et nationalt anliggende at håndtere situationer med gasmangel (f.eks. ved uplanlagt shut-down i Nordsøen). Tilsætning af opgraderet biogas (BioNaturGas) og andre VE-gasser til gasnettet vil i fremtiden også være med til at sikre forsyningen af (natur)gas. Da VE-gasser i fremtiden uden tvivl vil kunne handles kommercielt, vil VE-gasserne også bidrage til øget forsyningssikkerhed på europæisk plan. Naturgas fra Tyskland Import af naturgas fra Tyskland har medført, at den kemiske sammensætning af gassen (kaldet gaskvaliteten ) varierer mere end tidligere, hvor al naturgas i Danmark kom fra Nordsøen. Gasreglementet er som konsekvens af importsituationen blevet tilrettet således, at det såkaldte Wobbe-indeks er ændret fra det tidligere interval på 51,9-55,8 MJ/Nm 3 (14,4-15,5 kwh/nm 3 ) (Wø) til et nyt interval på 50,8-55,8 MJ/Nm 3 (14,1-15,5 kwh/nm 3 ) (Wø). I praksis har den mere fluktuerende gaskvalitet givet anledning til driftsproblemer på enkelte motoranlæg og enkelte, typisk ældre, kedler. Naturgasselskaberne har gennemført obligatoriske kurser for alle faguddannede med A-certifikat, hvor de er blevet introduceret til de nye problemstillinger og er blevet undervist i nye retningslinjer, typisk i forhold til indregulering af gasforbrugende apparater. Indtil ibrugtagningen af den nye forbindelse mellem Ellund og Egtved i 2013 vurderer Energinet.dk, at sandsynligheden for tysk gas i Nordjylland er yderst beskeden. Aalborg Forsyning, Gas har opfordret Energinet.dk til at oplyse præcis i hvilke driftssituationer, importeret gas fra Tyskland vil flyde nordpå fra Egtved-krydset. Den nye gaskvalitet medførte, at Aalborg Forsyning, Gas medio 2011 igangsatte et mindre projekt, der dels skal vurdere de mulige konsekvenser i forhold til opblanding til bygas, dels skal anvise konkrete ændringer på blandeanlæggene. Der er indsamlet ideer til simple, praktiske løsninger. Der afventes p.t. en rapport fra Dansk Gasteknisk Center a/s, der skal vurdere, om de påtænkte initiativer er tilstrækkelige. I løbet af udsendes endvidere information til naturgaskunderne i Naturgas Nets forsyningsområde. Bygas til Fast Pris for nye kogekunder Bygas til fast pris til kogekunder i nye eller renoverede ejendomme er en spændende mulighed, som blev vedtaget i Byrådet i april De første kunder efter denne ordning tilsluttes i løbet af Umiddelbart afventer ca. 100 kunder muligheden for bygas til Fast Pris. Sammen med Københavns Energi, Gas, arbejder vi videre på bygas til fast pris for alle Strategiplan Maj

18 vore kogekunder. IT Aalborg Forsyning, Gas skal løbende tilpasse sig naturgas-markeds-modellen, hvilket medfører krav til Panda og Xellent. Via repræsentation i Markedsgruppen på naturgasområdet forsøger Aalborg Forsyning, Gas at minimere omkostningerne. Aalborg Forsyning, Gas anvender sideløbende med Gassystemet et særligt system, der indeholder detail-oplysninger om de enkelte gasinstallationer, og hvor alle hændelser vedrørende installationen registreres. Der er i dag en del dobbeltarbejde i forbindelse med at anvende både Xellent og Gassystemet. Mulighederne for at integrere Gassystemets oplysninger i Xellent blev undersøgt i Da det viste sig, at en integration kunne gennemføres uden væsentlige omkostninger, er der igangsat et mindre projekt omkring dette. Der blev allerede i 2010 etableret bærbar adgang til IT-systemerne for serviceteknikere (Gassystemet og Xellent) og markpersonale (GIS/ledningsoplysninger). Udviklingen inden for mobile løsninger følges løbende. Der vurderes løbende på mulighederne for at digitalisere administrative rutiner og borgernes kontakt med Aalborg Forsyning, Gas (f.eks. færdigmeldinger fra VVSmestre eller bestilling af service). Fjernaflæsning Primo 2010 fjernaflæses 50 af 61 målerinstallationer på naturgas (6 installationer er kogekunder uden fjernaflæsning, 5 installationer afventer etablering af fjernaflæsning). På bygas fjernaflæses 50 af ca. 200 målerinstallationer med forbrug >200 m 3 bygas / år. Fjernaflæsningen udbygges løbende hos storforbrugere/erhvervskunder (>200 m 3 bygas / år) inden for budgettets rammer. Energiaftalen af 22. marts 2012 nævner, at der søges indgået en aftale med netselskaberne om udrulning af fjernaflæste time-el-målere. På trods af naturgasdistributionsselskabernes protester mod lignende tiltag på naturgasområdet findes der allerede initiativer på EU-niveau omkring fjernaflæsning af mindre forbrugere, og man må forudse, at naturgasmålere til hussstande kræves fjernaflæst i fremtiden. Siden etableringen af Naturgas Net i 2008 har det været et princip, at naturgasmålere hos alle andre end kogekunder fjernaflæses hos Aalborg Forsyning, Gas. Fjernaflæsning af bygasmålerne i private husholdninger vil ikke være hensigtsmæssigt. Forbruget udgør typisk kun ca. 25 % af den samlede regning på omkring kr., hvorfor incitamentet til at spare ikke står mål med omkostningerne og generne - ved at etablere fjernaflæsning. Som tidligere nævnt har Aalborg Forsyning, Gas i stedet valgt at arbejde på en Fast Pris -løsning, hvor måleren forsvinder fra kogekunde -installationer. I øvrigt kan alle kunder mod betaling få fjernaflæst deres bygasmåler. Der er fastsat en takst for denne ydelse. Biogas til bygasnettet Historisk har der udelukkende været tilskud til biogasproduktion i form af tilskud til biogasbaseret el-produktion på kraftvarmeanlæg. Det har således ikke været rentabelt at anvende biogas til andre formål. Den forrige regering havde i sin aftale om Grøn Vækst en aftale om tilskudsmæssig ligestilling mellem biogas anvendt til kraftvarme og opgraderet biogas tilført naturgasnettet. Aftalen blev aldrig udmøntet i lovgivning. Den nuværende regering havde samme forslag i sit program Vores energi, og dette indgår nu i det brede energiforlig af 22. marts Der er derfor en forventning i både bio- og naturgasbranchen Strategiplan Maj

19 om, at vi nu begynder at se nogle projekter med opgradering af biogas. Energiaftalen af 22. marts 2012 åbner også mulighed for, at kommunale gasselskaber engagerer sig i biogasproduktion. Både HMN Naturgas og Naturgas Fyn har planer om at udnytte denne mulighed. En tilskudsmæssig ligestilling gør det efter Aalborg Forsyning, Gas mening interessant at revurdere muligheden for at anvende biogas fra Renseanlæg Vest i bygasnettet. Teknisk set vil det kræve etablering af rensningsanlæg til rensning af biogassen til bygas- eller naturgaskvalitet og etablering af ledningsføring fra Renseanlæg Vest til Aalborg Forsyning, Gas knudepunkt på Annebergvej. En samlet investering på anslået mio. kr. I 2011 blev der anvendt m 3 naturgas til bygasproduktionen i Aalborg. Det svarer til en CO 2 -udledning på ca ton CO 2 /år. Senest i august 2010 fik Aalborg Forsyning, Kloak A/S udarbejdet en konsulentrapport hos Krüger A/S, der viste, at de økonomiske fordele for Renseanlæg Vest var større ved at udskifte kraftvarmeanlægget end ved at etablere opgradering af biogassen. Ud over muligheden for at anvende opgraderet biogas fra Renseanlæg Vest vurderes andre kommercielle tiltag løbende. Et initiativ på dette område vurderes at være i god overensstemmelse med Aalborg Kommunes Klimastrategi på biogasområdet, hvor der bl.a står: Mulighederne for anvendelse af biogas i bygasnettet, herunder anvendelse af biogas i busser, lastbiler og kommunale køretøjer bør undersøges [ U 17]. Biogas på markedsvilkår Naturgasdistributionsselskaberne har sammen med Energinet.dk etableret alle nødvendige rutiner for at kunne håndtere tilsætning af opgraderet biogas til fordelingsog distributionsnettene. Energistyrelsen har 20. februar 2012 udsendt notatet Naturgasselskabernes muligheder for at engagere sig i biogas, der fastlægger hvilke aktiviteter omkring opgradering og tilsætning til naturgasnettet, der skal varetages af distributionsselskaberne og hvilke, der skal konkurrenceudsættes. Notatets konklusioner ses gennemført i Energiaftalen af 22. marts Sideløbende med justering af markedsregler m.v. har Energinet.dk etableret et certifikat-system magen til det system, der anvendes til at handle certifikater til grøn strøm. Når markedet er etableret, vil det være muligt at forsyne Aalborg Forsyning, Gas nuværende naturgaskunder og bygasproduktionen med BNG Bio Natural Gas eller på dansk bionaturgas biogas, der er opgraderet til naturgas. Det samlede CO 2 -besparelsespotentiale i forhold til den distribuerede gasmængde i Aalborg Forsyning, Gas forsyningsområder vil være i størrelsesordenen ton CO 2 /år. Aalborg Forsyning, Gas følger arbejdet med både tilskudsmæssig ligestilling såvel som etablering af et bionaturgasmarked. Strategiplan Maj

20 Biogas til transportformål Som nævnt er biogas i Danmark hidtil næsten udelukkende blevet anvendt til kraftvarmeproduktion. I tilfælde af en kraftig udbygning af biogasproduktionen vil der imidlertid opstå et behov for alternative afsætningsmuligheder, da varmeaftaget i landområderne ikke vil være stort nok. En oplagt mulighed vil være at anvende biogas i transportsektoren. Forudsætningerne for at anvende biogas i transportsektoren er, at der er forsyningsselskaber, der ønsker at opkøbe biogassen at biogassen kan transporteres fra biogasanlægget til de nødvendige gasfyldestationer/tankanlæg at biogassen kan sælges til kunderne til en konkurrencedygtig pris. Det vurderes, at anvendelse af biogas til transportformål i Danmark kræver opgradering af biogassen til naturgaskvalitet (såkaldt BioNaturgas, BNG). Teknisk set er der ingen hindringer herfor. Økonomien i disse anlæg afhænger ifølge Dansk Gasteknisk Centers undersøgelser af anlægsstørrelsen, idet større anlæg medfører en lavere m 3 - pris. Med mindre der etableres et anlæg til opgradering og tankning i forbindelse med biogasproduktion, vil BNG en blive tilført naturgasnettet og distribueret som naturgas, men handlet på det BNG-marked, der er under etablering. Der vil således i praksis ikke blive forskel på at anvende bio- og naturgas. Aalborg Forsyning, Gas følger tæt mulighederne i forbindelse med opkøb, transport og salg af biogas til transportformål. Bilag A og D indeholder yderligere overvejelser omkring natur-/biogas til transportformål. Prognoser Mål og muligheder på miljøområdet Prognoserne for salg og transport af gas fremgår af skema 5, bilag B, og det forventede antal målere for perioden fremgår af Skema 6, bilag B. Aalborg Forsyning, Gas overordnede miljømål er, at reducere forureningen ved produktion og distribution af gas, og at fortrænge andre energikilder til formål, hvor gas kan konkurrere såvel på miljø som økonomi Nogle af de mest oplagte muligheder er: gas til biler biogas til bygas renovering af ledningsnettet gas til madlavning gas i kommunale køkkener gas til procesenergi Sammenhæng med overordnede initiativer på miljøområdet Aalborg Forsyning, Gas arbejde og strategi er forankret i de kommunale strategier: Bæredygtighedsstrategi, Energistrategi og Klimastrategi. Generelt forsøger Aalborg Forsyning, Gas at få indflydelse på alle initiativer på miljø- Strategiplan Maj

21 området, der vedrører virksomhedens forretningsområde. Eksternt samarbejde Renoveringsbehov Ud over samarbejdet med de øvrige naturgasselskaber i Markedsgruppen, er der i 2010 etableret et samarbejde med Dansk Gasteknisk Center a/s med henblik på, at få samme adgang til specialister og udviklingsressourcer, som de øvrige gasselskaber. Aalborg Forsyning, Gas anlæg kan groft opdeles i følgende hovedområder: Produktionsanlæg, 2 stk. på Gasværksvej og et i Havnegade, Nørresundby Beholderanlæg, 5 stk. højtryksbeholdere. Gadeledningsnet, ca. 177 km (lavtryk og mellemtryk til bygas og højtryk til naturgas) Stikledninger, ca stk. eller ca. 50 km. Gasmålere, ca stk. Regulatorstationer, 12 stk. Administrations- og værkstedsbygning. Renoveringstakten af bygasnettet tilpasses, så der fortsat er balance mellem indtægter og udgifter. Det er vigtigt, at Aalborg Forsyning, Gas er så fleksibel, at virksomheden løbende kan tilpasses de meget varierende indtægter. Produktions- og beholderanlæg vedligeholdes løbende. Overvågning af produktionsanlæggene er under etablering, og enkelte centrale stationer skal moderniseres. Naturgasnettet er et moderne gasnet, der udelukkende består af såkaldt PE-100 plastrør. Ledningsnettet skal kun vedligeholdes og renoveres i meget begrænset omfang de næste mere end 50 år. Bygasnettet er en blanding af moderne PE-100 plastrør og ældre rør, typisk stålrør eller støbejernsrør. Tidligere anvendtes et utal af eksotiske materialer. De fleste af disse er efterhånden udskiftet. Med den eksisterende renoveringstakt (ca. 4 km nedlægges eller levetidsforlænges om året) vil de sidste ca. 75 km med gamle rør være væk om godt 10 år. Omkostningerne ved at levetidsforlænge og renovere bygasnettet i den nuværende takt er ca. 3,5 mio. kr. om året. Det er et mål for Aalborg Forsyning, Gas at fastholde den nuværende renoveringstakt. Dette forudsætter dog, at det nuværende aktivitetsniveau kan fastholdes også på naturgasområdet. Et reduceret aktivitetsniveau vil automatisk medføre reduceret ledningsrenoveringsaktivitet. Dette har dog ikke umiddelbart anden konsekvens, end at det endelige tidspunkt for renoveringsprojektets afslutning udsættes. Som et minimum er det nødvendigt at deltage i fælles graveprojekter med de øvrige forsyningsvirksomheder: Alt andet vil være økonomisk uforsvarligt. Ledningsrenovering sker altid billigst i fælles projekter. Hvor ledningsrenovering skønnes nødvendig, og der ikke samtidig er planer om fælles projekter, søges altid et samarbejde med en eller flere af de andre forsyningsvirksomheder. Af praktiske årsager samarbejdes ofte med Vand A/S. Endelig gennemføres enkelte projekter af Aalborg Forsyning, Gas alene: Her er oftest tale om omlægning af ledningsføring af hensyn til nye kunder, afbrydelse af områder eller lignende, der ikke involverer andre forsyningsvirksomheder. Strategiplan Maj

22 Nytilslutninger Generelt er bygasmarkedet vigende, idet antallet af installationer er faldende. Dog mærkes en stigende efterspørgsel efter gas til gaspejse, havegrill, terrassevarmere etc. Der er også kunder, der af gastronomiske årsager fortsat ønsker at anvende gas til madlavning. Se også Figur 2-3 Nytilslutninger : Figur 2-3 Nytilslutninger Lækageundersøgelse Ledningsregistrering I løbet af en 3-årig turnus gennemsøges hele ledningsnettet. Resultatet af lækageundersøgelserne indgår løbende i renoveringsplanlægningen. Aalborg Forsyning, Gas ledningsoplysninger er omsat til digital form. Strategiplanen tager udgangspunkt i en videreudvikling af den fælles GIS-løsning, der er gældende for hele kommunen. Konceptet bygger på ESRI-produkter. Inden for den fælles platform udvikles der ledningsapplikationer til registrering og administration af ledningsdata baseret på standardprodukter tilpasset behovene. Systemet blev i 2000 udvidet med en gasapplikation og systemet tilpasses løbende behovene. Miljømæssige problemer - grund Ved gennemgang af arkivmateriale på Aalborg Forsyning, Gas, Landsarkivet, byggearkivet m.m. er den historiske redegørelse resumeret i strategiplan : Matr.nr. 5 ay, Aalborg Markjorder, Gasværksvej 28, 9000 Aalborg er registreret som kemikalieaffaldsdepot, og det er tinglyst på grunden. Hovedparten af grunden er udlejet til Aalborg Forsyning, Varme. Strategiplan Maj

23 2.4. Konsekvensvurdering af udviklingen Fysiske størrelser Personale Personaleforbruget er reduceret med 10% fra 2003 og forventes konstant i hele perioden på 8,25 heltidsansatte. Personalefordelingen i 2012 vil være: Administration, ledelse: 2,00 Produktion, plads, bygninger, distribution og service m.m.: 6,25 Endvidere er der beskæftiget en medarbejder i flexjob (20 timer / uge). Aalborg Forsyning, Gas forsøger ved at beskæftige personer i flexjob, jobtræning og praktik at udvise social ansvarlighed. Omfanget af disse beskæftigelser vurderes løbende af personalemødet (Personalemøde med MED-status). Det er et ønske fra en enig personalegruppe, at der skal være plads til de nævnte grupper i virksomheden. Luftområdet Strategiplanen, som den er udarbejdet, vil få de miljømæssige konsekvenser (inkl. el til kompressorer mv.), der er vist i Skema 8, Bilag B Budgetberegninger Takster Taksterne pr. 1. april 2012 er anvendt i budgetberegningerne. Afgifter Energiafgiften og CO 2 -afgiften er ens for bygas og naturgas fra 1. januar Pr. 1. januar 2008 udgjorde CO 2 -afgiften 0,0999 kr. pr. m 3 og energiafgiften 1,0313 kr. pr. m 3. Fra 2009 indekseres afgifterne herefter hvert år i perioden. Pr. 1. januar 2012 udgør energiafgiften 2,3530 kr. pr. m 3, CO 2 -afgiften 0,3640 kr. pr. m 3 og NO x -afgiften 0,0080 kr. pr. m 3 Taksterne for årsforbrug større end 200 m 3 pr. år reguleres månedligt i takt med udviklingen på naturgasmarkedet. Denne regulering har stor betydning, specielt for erhvervskunderne. Afregning Taksterne for Naturgas Net og Naturgas Salg er frem til den 1. maj 2008 blevet afregnet efter en omregnet bygas-brændværdi på 19,3 MJ/m 3. Aalborg Forsyning, Gas optagelse i Energinet.dk s aktørregister samt det relativt stigende salg indebar, at det blev mere hensigtsmæssigt at afregne den solgte naturgas på basis af den direkte naturgas-brændværdi på 39,6 MJ/m 3. Generelt er alle mængdeoplysninger hidtil angivet i bygas-mængder. Det overvejes dog at ændre denne praksis, da Aalborg Forsyning, Gas i praksis leverer to forskellige produkter: Naturgas og bygas. Mellemregningskontoen Det er hensigtsmæssigt at mellemregningskontoen er på ca. 0,5 mio. kr. i gæld. Ultimo 2011 havde Aalborg Forsyning, Gas en gæld på ca. 1,4 mio. kr. til Aalborg Kommune. Omkring 0,8 mio. kr. af mellemregningskontoen dækker over køb af 5 % af Strategiplan Maj

24 selskabet Energicenter Aalborg Entreprise A/S. Pensionsomkostningerne (tjenestemænd) Salgsprognose Pensionsudgifterne udgør ca. 14 % af de samlede direkte lønomkostninger eller ca. 3,8 % af Aalborg Forsyning, Gas (koncernens) nettoomsætning. Omkostningen vil falde yderligere i de kommende år, da virksomheden ikke længere har tjenestemænd ansat. Salgsprognoserne for det frie naturgasmarked er generelt vigende. Dels tabes markedsandele på villamarkedet til fjernvarme, dels konverteres stadigt flere decentrale (kraft-)varmeanlæg til biomasse. Aalborg Forsyning, Gas naturgas-kunder er primært industrikunder. Selvom Naturgas Net og Salg har et mindre vækstpotentiale i erhvervsområdet i Nørresundby ved Kvikly Xtra og Schmolz & Bickenbach A/S forventes dog et vigende salg som angivet i afsnit 2.3, Udvikling Bygassalget forventes fastholdt på det nuværende niveau trods det vigende kundeantal. Dette skyldes, at de nye kunder, der kommer til, stort set alle er storforbrugere, mens de kunder, der forlader bygasnettet, hovedsageligt er kogekunder. Budgetændringer Ændringer i budgettet fra 2012 til fremgår af "Ændringer. Drift fra 2012 til ", og de væsentligste ændringer vedrører renovering af ledningsnettet, der varierer i takt med indtjeningen og pensionsudgifterne Sammenhæng med kommuneplanen Planstrategien I Aalborg Kommunes Planstrategi fra 2011 defineres vækstaksen som et geografisk område, der strækker sig fra lufthavnen i nordvest gennem de centrale dele af Aalborg til havnen mod sydøst. Bygasnettet er centralt placeret i den nordlige del af vækstaksen. Det er dermed en del af byens infrastruktur og efter vores mening også med til at gøre Aalborg til en attraktiv storby med gode områder at bo i. Aalborg Forsyning, Gas forsøger løbende at få indflydelse på overordnede kommunale initiativer ved at kommentere forslag til lokalplaner inden for forsyningsområdet. Strategiplan Maj

25 Bilag A Natur-/biogas til transportformål Nyt marked? Naturgas/opgraderet biogas til biler. Naturgas til biler er ikke noget nyt, heller ikke i Danmark. Allerede under 2. verdenskrig kørte ca. 250 danske biler på naturgas, og gas-eventyret havde en speciel nordjysk vinkel: I 1930 erne blev der fundet naturgas i området omkring Frederikshavn og Strandby. Et gasfund, som bl.a. DSB Rutebiler under besættelsen havde gavn af på ruten mellem Aalborg og Hjørring, hvor 3 busser blev ombygget til naturgasdrift. Det var ikke kun busser i det nordjyske, der kørte på naturgas. Også motorvogne og lokomotiver i Nordjylland havde glæde af naturgassen. En ulempe var dog, at gasflaskerne måtte anbringes på taget af rutebilerne, hvorved vægten forøgedes med 450 kg. Dette medførte, at taget måtte afstives med stolper inde i bussen! Efter 2. verdenskrigs afslutning døde det nordjyske naturgaseventyr ud, og siden dengang har der kun været lidt spredte forsøg i 1980 erne og 1990 erne. Dog har Dong Energy i samarbejde med HUR, Veolia Transport A/S og MAN Last og Bus A/S gennemført et 3 måneders forsøg med en enkelt naturgasbus i København. Forsøget er afsluttet marts For igen at få fokus på gas som drivmiddel i Danmark indkøbte Naturgas Fyn i gasdrevne person- og varevogne fra Volkswagen. Endvidere er der opstillet et tankanlæg på virksomhedens adresse i Odense. I udlandet derimod anvender over 40 lande i dag naturgas i transportsektoren. I de fleste lande øger naturgassen sin markedsandel i transportsektoren, specielt inden for de seneste år. Den primære årsag hertil er de tiltagende miljøproblemer med bytrafikken. Sverige, Tyskland, Frankrig og Italien er de klareste europæiske eksempler herpå. I den øvrige verden skal især peges på Argentina, Australien, Canada, USA og Ægypten som lande med en kraftig udvikling i naturgas i transportsektoren. På seks år har Tyskland tidoblet bestanden af naturgaskøretøjer og tankningsanlæg. Der er indgået aftaler mellem gasselskaber og benzinselskaberne BP og ARAL om at udbygge de eksisterende benzinstationer med naturgastankning, hvilket betyder over flere naturgastankningsanlæg inden for få år. I Frankrig har Gaz de France vist vejen ved at organisere naturgasanvendelse i egne og en lang række kommunale flåder, der samlet udgør knap køretøjer. Halvdelen af franske byer med over indbyggere har naturgasdrevne busflåder. Hen imod en tredjedel af alle nye bybusser bestilles til naturgasdrift. Infrastrukturopbygning håndterer Gaz de France i et datterselskab. Italien har Europas største bestand af naturgaskøretøjer på knap køretøjer. Over ⅔ af bestanden er kommet til siden Denne udvikling er resultatet af et langsigtet samarbejde mellem gasselskaberne, lokale politikere og regeringen. Man forventer yderligere en fordobling af bestanden inden for fem år. I modsætning til de fleste øvrige lande satses primært på privatbilister, der udgør størstedelen af bestanden. Strategiplan Maj

26 Hvorfor vælge naturgas/opgraderet biogas frem for øvrige brændsler? Gas regnes som det bedste brændsel til reduktion af transportsektorens miljøbelastning i byområder. Specielt i forhold til partikelforurening har gasdrevne motorer store fordele i forhold til diesel-drevne motorer. Skærpes kravene yderligere i de eksisterende miljøzoner, vil gasdrevne busser være det eneste alternativ. Naturgas er med hensyn til drivhuseffekt omtrent lige så godt eller bedre end tilgængelige alternativer, specielt når der ses på livscyklusemissionen. Gasmotorer støjer mindre end dieselmotorer. Gas har forsyningssikkerhedsmæssige fordele. Anvendes opgraderet biogas handler fordelene ikke alene om reduceret CO 2 - udledning, fordi der fortrænges fossilt brændstof. Udnyttelsen af f.eks. husdyrgødningen medfører også, at der udledes mindre metan til atmosfæren fra landbruget. Skal Aalborg være først? Mulighederne for introduktion af naturgas i transportsektoren i Danmark vurderes af bl.a. Dansk Gasteknisk Center a/s til at være bedre end nogensinde. Dette skyldes bl.a. de mange initiativer på området i landene omkring os og den øgede politiske fokus på transportens miljøbelastning i byerne. Aalborgs naturgas-infrastruktur er god, idet Aalborg som den eneste af de store danske byer har naturgasledninger langt ind i byområdet, både nord og syd for fjorden. Teknikken er til stede, både til store og små biler samt tankanlæg. Aalborg Forsyning, Gas har undersøgt mulighederne for at etablere et tankanlæg og teknisk er det problemløst, men der skal etableres et rimeligt sikkert marked, inden der kan findes en investor, der vil satse de ca. 1,5-2,0 mio. kr., som et mindre tankningsanlæg koster. Aalborg Kommune Aalborg Kommune råder over i alt ca. 700 biler, hvoraf mere end 50 er lastbiler. Bybusserne er ikke indregnet i disse tal. Hvis der regnes med en levetid på 7 år i gennemsnit, udskiftes skønsmæssigt ca. 100 biler om året. En beslutning om, at blot 1/4 af alle Aalborg Kommunes biler skifter til naturgas i løbet af 7 år, vil medføre, at der et fornuftigt grundlag at starte et projekt på. Med en sådan beslutning vil der kunne etableres gode tankningsfaciliteter i Aalborg/Nørresundby-området. Det er oplagt at koncentrere projektet om tungere biler, der kører lange stræk, da det netop er for denne bilgruppe, der er færrest alternativer. Med etablering af tankanlæg vil der være en mulighed for, at andre også kan tanke naturgas, f.eks. taxi og andre biler, der færdes meget i byområdet. Endelig kan private også opmuntres til at skifte. CO 2 -udledningen for de forskellige brændsler er: Naturgas: 56,69 kg CO 2 / GJ Biogas: 0 kg CO 2 / GJ Dieselolie: 74,00 kg CO 2 / GJ Benzin: 73,00 kg CO 2 / GJ Strategiplan Maj

27 Det antages, at man ved at skifte til naturgas umiddelbart kan reducere udledningen af CO 2 fra dieseldrevet tung trafik med mellem 10 % og 25 % afhængig af, hvor moderne dieselvognene er. Et lignende besparelsespotentiale findes også på lettere trafik. Strategiplan Maj

28 Bilag B Skemaer Skema 1: Personale, bygninger og kørsel R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte M/NRB antal 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH stk El M/NRB kwh Gas (varme) 2 M/NRB m 3 bygas Gas (varme) 2 M/NRB m 3 naturgas Vand M/NRB m Antal køretøjer M/OTH antal kørte kilometer M/OTH km benzin M/OTH liter diesel M/OTH liter kilometer pr. liter B/OTH km/liter 10,0 10,4 10,4 10,4 10,3 10,0 Generatorer, brændstofforbrug B/OTH liter Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab. Note 2: Gas til opvarmning blev omlagt fra bygas til naturgas ved årsskiftet 2010/2011 Skema 2: Ledningsarbejder R Måltal Metode 1 Enhed Renoveret hovedledning M m Afbrudt hovedledning M m Renoverede stik M antal Afbrudte stik M antal Afbrudte døde stik M antal Nye stik M antal Asfalt,forbrug til ledningsanlæg M ton Asfalt, affald M ton Jord udskiftet M ton PE-rør, købt M ton PE-rør, affald M kg Skrot M kg Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab. Strategiplan Maj

29 Bilag B Skemaer (fortsat) Skema 3: Salg, produktion og forbrug R Måltal Metode 1 Enhed Bygas salg - under 200 m 3 M m 3 bygas Bygas salg - over 200 m 3 M m 3 bygas Bygas salg - erhverv M m 3 bygas Bygas salg - fjernvarme M m 3 bygas Naturgas Salg M m 3 bygas Salg i alt m 3 bygas Transport omregnet til m 3 bygas Bygas 3 M m 3 bygas Naturgas Net til egne kunder 3 M m 3 bygas Transport til egne kunder M m 3 bygas Naturgas Net andre leverandører 3 M m 3 bygas Transport i alt 3 M m 3 bygas Målerdifference/ledningstab m.m. B m 3 bygas Transport af gas i alt 3 M m 3 bygas Forbrug af naturgas M m 3 naturgas Forbrug af el 2 M MWh Forbrug af vand 2 M m Forurening fra gas og el (beregnet af "Salg i alt") - kuldioxid B ton svovldioxid B kg kvælstofilter B kg Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab Note 2: Omfatter el og vand til produktion, værksted og administration. Skema 4: Målere Regnskab R Måltal Metode 1 Enhed Målere i alt M antal Bygas (incl. F-gas) M antal F-gas M antal Naturgas Net M antal Fjernaflæste M antal Note 1: Se forklaring forrest i Aalborg Forsyning, Gas' grønne regnskab. Strategiplan Maj

30 Bilag B Skemaer (fortsat) Skema 5 Forventet gassalg og transport af gas (alt regnet som bygas m 3 ) Transport R Bygas Naturgas Net egne kunder Naturgas Net andre leverandører Transport i alt Målerdifference Transport af gas i alt Produktion og salg af gas Husholdning over 200 m Bygas i alt Naturgas Salg Salg i alt Målerdifference Produktion i alt Bygas har en nedre brændværdi på kcal/m 3, svarende til 19,3 MJ/m 3 eller 5,4 kwh pr. m 3. Skema 6 Forventet målerantal R Målere Bygas (incl. F-gas) F-gas Naturgas Net Fjernaflæste Målere i alt Strategiplan Maj

31 Bilag B Skemaer (fortsat) Skema 7 Produktionsdata - egetforbrug B Produktionsdata Gasproduktion m 3 bygas Naturgasforbrug m 3 naturgas Elforbrug - MWh Antal målere - stk Skema 8, Miljømæssige konsekvenser af produktion B Kultveilte - ton CO Svovldioxid - kg SO Kvælstofilter - ton NO x Strategiplan Maj

32 Bilag D Aalborg Forsyning, Gas fortid, nutid og fremtid Baggrund Bygasforsyning findes i dag kun i København, på Frederiksberg og i Aalborg. Bygasforsyningerne blev etableret overalt i Danmark fra først i 1850 erne med det primære formål at skaffe ordentlig vejbelysning: Datidens vejbelysning var baseret på olielamper, der sodede mere end de lyste! Det første gasværk blev opført i 1854 ved Østre Havn: Omtrent der, hvor vi i dag er ved at bygge Musikkens Hus. Dengang blev bygas produceret ved at forgasse kul: Resultatet blev en meget reaktiv gas med højt indhold af brint og kulilte. Ud over kulilte indeholdt gassen adskillige andre mere eller mindre giftige komponenter. Fremstillingsprocessen var belastende for både medarbejderne og miljøet. Der var også tale om betydelige mængder affald i form af bl.a. koks, slagge og rensevæske. Imidlertid kunne stort set alt affald fra fremstillingsprocessen nyttiggøres, og bygasproduktion var frem til midten af 1900-tallet intet mindre end en industriel succeshistorie. I 1904 blev kulgasanlægget flyttet til Gasværksvej, hvor kommunen overtog anlægget fra Det danske Gascompagni i I 1950 erne begyndte fjernvarme og oliefyr at fortrænge bygas til opvarmningsformål. Problemet var dobbelt for bygassen: Ikke kun blev gassen fortrængt, men restproduktet koks forsvandt også som brændsel til opvarmning. Fra at være et produkt, der kunne sælges, blev koks i højere grad et affaldsproblem på gasværkerne. På dette tidspunkt var el til komfurbrug også begyndt at fortrænge bygassen. Imidlertid var elinstallationerne i den ældre boligmasse i mange år fremover så utilstrækkelige, at kogekunderne (dem, der kun har et komfur) kunne fastholdes i fornuftigt omfang. I starten af 1960 erne blev det klart, at kulgasproduktion ikke var en langtidsholdbar løsning. Den daværende gasværksdirektør Kurt Nielsen var foregangsmand i et projekt, hvor kulgasanlægget blev nedlagt til fordel for et moderne spaltgasanlæg: En mindre kemisk fabrik, hvor bygassen blev produceret ved at cracke letbenzin. Samtidig blev organisationen slanket fra ca. 90 til kun 35 medarbejdere og omkostningerne derved reduceret markant. Da der i slutningen af 1960 erne blev fundet olie og gas i Nordsøen, begyndte gasværksdirektørerne at drømme om, at bygasforsyningerne skulle være de bærende kræfter i et nationalt gasnet. Enkelte drømte endda om, at nettet skulle dække hele Europa, så gassen kunne flyde frit fra Arabien. Imidlertid gik det hurtigere tilbage for bygassen, end selv den mest pessimistiske gasværksdirektør kunne forudse, og i slutningen af 1970 erne var mange af bygasforsyningerne i provinsen lukket. I Aalborg blev der i 1982 udarbejdet en rapport, og byrådet vedtog en udtalelse om, at det ikke var sandsynligt, at der var bygas i Aalborg efter Imidlertid ønskede man at give borgerne et varsel på 4 år, hvorfor endnu Strategiplan Maj

33 en rapport i 1986 skulle give bygasforsyningen dødsstødet. I 1986 var naturgassen mod tidligere forventninger på vej til Nordjylland, og gasforsyningschef Andreas Bech Jensen kunne beregne, at det var muligt at fortsætte driften på et økonomisk fornuftigt grundlag, hvis man nedlagde spaltgasanlægget og erstattede dette med et anlæg, der blandede naturgas og luft til en bygas-lignende gas. Samtidig kunne Gasforsyningen fortsat svare sine egne pensionsforpligtelser og afdrage på gælden til kommunekassen. Naturgas-/luft-anlægget blev sat i drift i Efter en ombygning i 2007 opererer anlægget nu med et minimalt strømforbrug. I slutningen af 1980 erne begyndte Gasforsyningen i samarbejde med det daværende Naturgas Midt-Nord I/S (NGMN) at distribuere naturgas i et område omkring Bates Sækkefabrik (nu Segezha Packaging A/S) og Bouet i Nørresundby og i landsbyen Hostrup mellem Vestbjerg og Sulsted. Dette skete primært efter ønske fra kunderne i områderne, og fordi naturgas var et godt alternativ til olie. Samarbejdet med NGMN fortsatte også efter den begyndende markedsliberalisering i 2004, indtil Gasforsyningen i 2008 blev et rigtigt naturgasselskab. Aalborg Forsyning, Gas er således det eneste gasselskab i Danmark, der leverer både bygas og naturgas og givetvis et af de mindste naturgasselskaber i verden! Man kan så spørge sig selv, hvad denne konstruktion skal gøre godt for og om der overhovedet er en fremtid for et gasselskab, der kun har fossil gas i nettet? Dette notat vil forsøge at svare på disse to spørgsmål. Aalborg Forsyning, Gas i relation til kommunale strategier I Aalborg Kommunes Planstrategi fra 2011 defineres vækstaksen som et geografisk område, der strækker sig fra lufthavnen i nordvest gennem de centrale dele af Aalborg til havnen mod sydøst. Bygasnettet er centralt placeret i den nordlige del af vækstaksen. Det er dermed en del af byens infrastruktur og dermed også med til at gøre Aalborg til en attraktiv storby med gode områder at bo i. Aalborg Forsyning, Gas arbejde og strategi er endvidere forankret i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi, Energistrategi og Klimastrategi. Selskabskonstruktionen I forbindelse med liberaliseringen af naturgasmarkedet var det i 2008 ikke længere muligt at fortsætte samarbejdet med NGMN om leverance af naturgas. Gasforsyningen måtte enten opgive at være naturgasleverandør eller søge at bliver selvstændigt naturgasselskab. Lov om naturgasforsyning beskriver, at distributionsselskaber kan være enten regionale eller lokale. Markedsmodellen for naturgasmarkedet opererede i 2008 alene med regionale selskaber den tog ikke højde for, at der lokalt i Aalborg Kommune kunne findes et naturgasdistributionsselskab. Det krævede en del forhandlinger med Energinet.dk og Energistyrelsen, før Naturgas Net kunne optages i aktørregistret. Gasforsyningen havde et klart ønske om ikke blot at distribuere naturgassen, men også sælge molekylerne til kunderne. For at dette kunne fortsætte, var det nødvendigt at etablere Naturgas Salg. Under normale omstændigheder skulle såvel Naturgas Net som Naturgas Salg have været etableret som egentlige selskaber. Imidlertid opnåede Gasforsyningen dispen- Strategiplan Maj

34 sation fra naturgaslovgivningens krav om selvstændige selskaber med bevilling til henholdsvis distribution og forsyningspligt. Dispensationen blev begrundet med, at aktiviteterne var både forretningsmæssigt og geografisk begrænsede. Dispensationen er dog betinget af, at der udarbejdes selvstændige regnskaber for Naturgas Net og Naturgas Salg, og at salgsaktiviteterne er begrænset til distributionsområdet. Dispensationen har været af afgørende betydning, fordi: - det ikke vil være muligt at leve op til de administrative krav, der stilles til de øvrige distributions- og forsyningspligtselskaber på det begrænsede kundeunderlag - det er muligt at betragte naturgasdistribution, naturgas salg og bygasaktiviteterne som en samlet koncern. Muligheden for at betragte aktiviteterne under ét har været altafgørende for virksomhedens muligheder for at fastholde det høje aktivitetsniveau. Ledningsnettet Ledningsnettet er fysisk opdelt i et bygasnet og et naturgasnet. Naturgasnettet er et moderne gasnet, der udelukkende består af såkaldt PE-100 plastrør. Ledningsnettet skal kun vedligeholdes og renoveres i meget begrænset omfang de næste mere end 50 år. Bygasnettet er en blanding af moderne PE-100 plastrør og ældre rør, typisk stålrør eller støbejernsrør. Tidligere anvendtes et utal af eksotiske materialer: De fleste af disse er efterhånden udskiftet. Med den eksisterende renoveringstakt (ca. 4 km nedlægges eller levetidsforlænges om året) vil de sidste ca. 75 km med gamle rør være væk om godt 10 år. Omkostningerne ved at levetidsforlænge og renovere bygasnettet i den nuværende takt er ca. 3,5 mio. kr. om året. Når bygasnettet om godt 10 år udelukkende består af PE-100 plastrør, vil det være muligt at erstatte bygas med naturgas. Indtil da vil risikoen for et markant forøget ledningstab være for stor. Bygas distribueres med et tryk på kun 10 mbar, mens et naturgasnet normalt opereres ved et tryk på ca. 100 mbar. Da tabet gennem utætheder i gamle ledninger stiger voldsomt med trykket, bør overgangen til naturgas først ske, når ledningsnettet er renoveret fuldstændigt. Det unikke bygasnet Bygasnettet i Aalborg er unikt! Ledningsført gas er en sikker forsyning I dag bruger de 200 største kunder, hvoraf de fleste er restauranter, grillbarer etc. ca. 80% af bygassen. Forestiller man sig, at bygasnettet forsvinder, vil nogle af disse kunder konvertere deres gasforbrug til el, men en ganske stor del vil givetvis holde fast i at anvende gas til madlavningen. Det har i andre større byer medført betydelige oplag af flaskegas omkring restauranterne. Emnet har ikke været diskuteret med Beredskabet, men vi er ikke i tvivl om, at ledningsført gas altid vil være at foretrække frem for oplag af F-gas. F-gas fysiske (det er tungere end luft) og forbrændingstekniske (det er nemmere at tænde end naturgas) egenskaber medfører også, at oplag i baggårde mv. ikke er hensigtsmæssigt. Gasnettet passer ind i Aalborg Kommunes udviklingsplaner Som nævnt i afsnittet om Aalborg Forsyning, Gas i relation til kommunale strategier passer virksomhedens aktiviteter godt ind i de kommunale udviklingsplaner for såvel Strategiplan Maj

35 by-, som miljø- og klimaudvikling. Fremtidens grønne energi kan distribueres i bygasnettet Naturgasselskaberne og Energinet.dk er allerede i dag i stand til teknisk og markedsmæssigt at håndtere opgraderet biogas (såkaldt BioNaturGas) i naturgasnettet. Dermed er det muligt at få biogas ind i bygasnettet via Aalborg Forsyning, Gas blandeanlæg. På den måde kan Aalborg Forsyning, Gas købe BioNaturGas på det fri marked, uanset hvor det er produceret. En anden mulighed er at tilsætte biogas direkte fra et biogasanlæg i blandeanlægget. Det er teknisk muligt at blande % biogas direkte i bygassen på denne måde. Desværre er der ikke umiddelbar mulighed for at hente biogassen i nærheden af Aalborg Forsyning, Gas produktionsanlæg. Det unikke (natur)gasnet Fremtidens grønne energi kan transporteres i gasnettet Der er bred enighed om, at fremtidens centrale (el)energiforsyning - med et miks af mange forskellige produktionsformer fra det lille solcelleanlæg på parcelhuset over decentrale kraftvarmeværker og stadig større vindmøller til centrale kraftværker - kræver særlige værktøjer til at balancere nettet. (Natur)gasnettet er et væsentligt - nogle mener det væsentligste - værktøj til at skabe balance i fremtidens energiforsyning. Naturgas skrives i parentes, for i fremtiden transporteres alle mulige energigasser i nettet. Dette kan ske ved at naturgas (eller i fremtiden BioNaturGas) anvendes til at producere strøm, når vindmøllerne ikke kan følge med. Omvendt fremstilles enten metan eller andre energigasser (f.eks. brint), når vindmøllerne producerer overløbsstrøm. Energigasserne fordeles i gasnettet og/eller lagres i naturgaslagrene i Lille Torup og Stenlille. Det er et sandsynligt scenarie, at naturgasnettet indgår i fremtidens netsystem som en del af et Smart Grid, der ikke er isoleret til selve el-nettet, men omfatter flere energiarter. Illustrationen er fra Aalborg Kommunes Introduktion til Klimastrategi og har billedteksten: Aalborg Kommunes vision om en fossilfri og drivhusgasneutral Strategiplan Maj

36 kommune senest i 2050, betyder satsninger på flere forskellige vedvarende energikilder og intelligente energisystemer (smartgrids). Om end Aalborg Forsyning, Gas kun bidrager med en meget lille brøkdel af gasnettet, er det ikke desto mindre et lokalt bidrag til en national løsning. Gas til transport I regeringens oplæg til en fremtidig energipolitisk løsning, Vores Energi, udfases fossile brændsler til opvarmningsformål i 2035, og i 2050 er al transport også baseret på vedvarende energi. Energiaftalen af 22. marts 2012 for den danske energipolitik i perioden sætter også fokus på energi til transport. Afsnittet El og biomasse i transportsektoren afsætter specifikt en pulje på 70 mio. kr, der bl.a. skal understøtte infrastruktur til gas i tung transport. Strategien skal drøftes i forligskredsen i Endvidere afsættes en pulje på 9 mio. kr. til bl.a. at undersøge energimæssige forhold ved anvendelse af alternative drivmidler og drivmidlernes samspil med energisystemet. Energiaftalens fokus på alternative drivmidler er udtryk for, at målsætningen om fossilfri transport også for den tunge trafik i 2050 er urealistisk med den nuværende teknologi. Aalborg Kommunes Klimastrategi er helt i tråd med Energiaftalen. Bl.a. er det vedtaget, at der skal gennemføres en analyse af, hvordan Aalborg Kommune kan medvirke til at fremme brugen af miljøvenlige køretøjer (U33) og Der skal udarbejdes retningslinjer for etablering af diverse optankningsanlæg, og det skal undersøges, om disse anlæg og placeringer er i tråd med Kommuneplanens rammer og øvrige planlægning for at kunne levere en smidig sagsbehandling, når interessen viser sig for etablering af anlæg. (U34) Også Nordjyllands Trafikselskab (NT) arbejder i deres udkast til Trafikplan med anvendelse af biogas til bustransport. Aalborg Forsyning, Gas vil eventuelt i samarbejde med HMN Naturgas og andre interessenter arbejde på at kunne distribuere gas til transportformål i Aalborg. Et initiativ på dette område vurderes at være i god overensstemmelse med Aalborg Kommunes Klimastrategi på biogasområdet, hvor der bl.a står: Mulighederne for anvendelse af biogas i bygasnettet, herunder anvendelse af biogas i busser, lastbiler og kommunale køretøjer bør undersøges [U 17]. Naturgas nu og BioNaturGas senere er et rigtig godt alternativ til at reducere CO 2 - udledningen fra Dag 1 og i det længere tidsperspektiv helt at afskaffe CO 2 - udledningen fra tung transport, hvis der er tilstrækkelige mængder VE-gasser. Gas til transport er ikke noget, der skal udvikles, afprøves eller undersøges yderligere, når det gælder komprimeret naturgas (CNG). Faktisk er Danmark det eneste land i Europa ud over Albanien og Malta hvor man ikke udnytter CNG til transport. Alle de større bilfabrikanter har serieproducerede biler med dual-fuel (benzin / CNG)- mulighed. Tankanlæg kan indkøbes som hyldevarer fra priser omkring 1 mio. kr. for et anlæg, hvor én bil tanker ad gangen. I Danmark har Naturgas Fyn i 2011 indkøbt 14 gasdrevne person- og varevogne fra Volkswagen. Endvidere er der opstillet et tankanlæg på virksomhedens adresse i Odense. Fra beslutning om projektet til den første gasbil blev tanket gik der ca. 6 Strategiplan Maj

37 måneder. Naturgas Fyn fremhæver, at de eneste udfordringer, de har mødt i projektet, har været af administrativ karakter, f.eks. at det ikke var muligt at indregistrere en gasdrevet bil, fordi man kun opererer med benzin og diesel som brændstof! Det må antages, at dette sammen med andre administrative problemer løses inden længe. HMN Naturgas har udarbejdet en såkaldt Road-map for indfasning af gas i transportsektoren. Planerne ligger fint i forlængelse af Naturgas Fyns initiativ, men fokuserer på at få etableret nogle flåder (f.eks. taxa-firmaer), der kan fungere som drivere for udviklingen. Et særligt interessant område, når man taler om gas til tung transport, er anvendelse af flydende naturgas (LNG). Her er teknologien endnu ikke så veludviklet, som tilfældet er med CNG. Selvom både Volvo og Scania har lastbiler, der kører på LNG, mangler der stadig driftserfaringer og frem for alt simple tankstationer. Endvidere har flydende naturgas begrænset holdbarhed, hvis det ikke køles aktivt: Gassen vil begynde at koge og fordampe, når den bliver varmere end ca C, og en tankfuld flydende gas på en lastbil vil således kunne fordampe på et par dage, hvis lastbilen ikke anvendes. De tekniske udfordringer er dog af en karakter, der gør, at branchen generelt er optimistisk. Det antages, at man ved at skifte til naturgas umiddelbart kan reducere udledningen af CO 2 fra dieseldrevet tung trafik med mellem 10 % og 25 % afhængig af, hvor moderne dieselvognene er. Som overslagsmæssigt eksempel kan det nævnes, at en 20 % reduktion af CO 2 - udledningen ved overgang fra diesel- til naturgasdrift ville spare miljøet for ca. 300 ton CO 2 /år fra renovationsbilerne og ca ton CO 2 /år fra bybusserne i Aalborg. Endvidere har gasdrevne motorer store fordele i forhold til diesel-drevne motorer, hvad angår partikelforurening. Skærpes kravene til partikelforurening yderligere i de eksisterende miljøzoner, vil gasdrevne busser være det eneste alternativ. Aalborg Forsyning, Gas i fremtiden Ovenstående overvejelser kan opsummeres således: 1. De senere år har bygasnettet mistet netto mellem 100 og 200 kunder om året. Det er typisk boligselskaber eller private ejendomsejere, der enten af principielle eller økonomiske årsager nedlægger gasforsyningen i forbindelse med renovering af ejendomme. Der tages løbende initiativer til enten at bremse denne udvikling eller vende den. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det på længere sigt ikke er rentabelt at drive Aalborg Forsyning, Gas i den nuværende form. Som beskrevet ovenfor er det derfor planen at ledningsnettets renovering på dette tidspunkt skal være så langt, at man uden større problemer kan konvertere de resterende kunder til naturgas og drive nettet som et lavtryks-naturgasnet. Et naturgasnet vil også være en fordel for kunderne, idet udvalget af gasforbrugende apparater til bygas allerede i dag er væsentlig mindre end til naturgas. Uanset om gassen er fossil naturgas, opgraderet biogas (BioNaturGas) eller andre VE-gasser, vil nettet teknisk (f.eks. i forhold til sikkerhedsog trykforhold) fortsat være et naturgasnet. Strategiplan Maj

38 Fordelene ved at have ledningsført gas i byen er behandlet ovenfor. 2. Naturgas Net og Naturgas Salg er som beskrevet ovenfor med til at finansiere renoveringen af bygasnettet til naturgaskvalitet. Fremtidens gasnet i Aalborg bliver altså et gasnet med naturgas og senere BioNaturGas og andre VE-gasser et grønt gasnet. Men det bliver også et gasnet i teknisk god kvalitet: Der er endnu ikke set problemer med de mange kilometer PE-plastrør, der er gravet ned i Europa enten som gas- eller vandrør. Det forventes derfor, at gasnettet i Aalborg efter endt renovering vil have en restlevetid på +40 år. Det betyder, at det nuværende niveau for ledningsrenovering vil blive væsentligt lavere og i praksis kun vil handle om at reparere (grave)skader og deltage, når gader og veje af andre årsager graves op omkring gasrørene. 3. Gas til især tung transport forventes at blive en væsentlig del af fremtidens gasforbrug. Aalborg Forsyning, Gas ønsker at blive en medspiller på dette marked: Som leverandør til lokale gastankstationer eller som kommunens gasselskab og leverandør til de gasbiler, der findes i yderområderne, hvor elbilsdrift ikke er optimal. 4. Aalborg Forsyning, Gas kan med sin virksomhed især hvis der kan ekspanderes på transportområdet medvirke til at opfylde Aalborg Kommunes Klimastrategi og målsætning om at blive fossilfri kommune i Strategiplan Maj

39 Bilag E1 Oversigt ledningsnet Bygas i Aalborg og Nørresundby Strategiplan Maj

40 Bilag E2 Oversigt ledningsnet Naturgas ved Bouet Strategiplan Maj

41 Bilag E3 Oversigt ledningsnet Naturgas ved Hostrup Strategiplan Maj

42 Sektor: Gas SP Ændringer - drift fra 2012 Beløb i kr. - Niveau 2012 BYGAS Budget Ændringer Ændringer Ændringer Ændringer Salg af gas I Omsætning i alt Køb af gas U Køb af netydelser (distribution) U Elforbrug U Øvrige produktionsomk. U Produktionsanlæg (levetidsforlængende) U Købs- og produktionsomk. i alt Salgsfremmende omkostninger U Distributionsomk., drift U Distributionsomk. (levetidsforlængende) U Distributionsomk. (reinvesteringer) U Tab på debitorer I Distributionsomk. i alt Lønfremskrivning U Administrationsomkostninger U Fast ejendom U IT U Uddannelse, møder og rejser U Administrationsbidrag til BF U Administrationsbidrag til Adm.+Service A/S U Administrationsomk. i alt Indtægter, regningsarbejder I Andre indtægter I Andre indtægter i alt Lønfremskrivning U Udgifter, regningsarbejder U Produktion til fordeling U Distribution til fordeling U Fælles U Andre udgifter i alt Renteindtægter I Rente i alt Total Indtægter i alt I Udgifter i alt U Netto (drift)

43 NATURGAS NET Budget Ændring Ændring Ændring Ændring Salg af netydelser I Omsætning i alt Transport, HMN Naturgas U Salgsfremmende omk. samt energiråd. U Distributionsomk., drift U Distributionsomk. (levetidsforlængende) U Distributionsomk. (reinvesteringer) U Distributionsomk. i alt Administrationsomkostninger, egne U Administrationsbidrag til Adm.+Service A/S U Administrationsomk. i alt Renteudgifter U Rente i alt Total Indtægter i alt I Udgifter i alt U Netto (drift) NATURGAS SALG Budget Ændring Ændring Ændring Ændring Salg af gas I Omsætning i alt Køb af naturgas U Købs- og produktionsomk. i alt Salgsfremmende omkostninger U Distributionsomk. i alt Administrationsbidrag til Adm.+Service A/S U Administrationsomk. i alt Renteindtægter I Rente i alt Total Indtægter i alt I Udgifter i alt U Netto (drift) GAS I ALT Indtægter i alt I Udgifter i alt U Netto (drift) Minus (-) foran mindreudgift/merindtægt 43

44 Sektor: Aalborg Forsyning, Gas Driftsbudget Beløb i kr - Prisniveau 2012 Bevillingsniveau Budget Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Gas Gas i alt

45 Sektor: Gas Personaleoversigt Beløb i kr. - Lønniveau 2012 Struktur- Regnskab Budget kontonr. Bevillingsniveau Gas Antal heltidsansatte 8,17 8,25 8,25 8,25 8,25 8,25 Lønsum, art 1.1 (1.000 kr.) Tjenestemandspension, art 5.1 (1.000 kr.)