Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg"

David Bjerre
7 år siden
Visninger:

1 23. oktober 2015 ARTIKEL Af Malene Dissing Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg På nogle erhvervsuddannelser har alle elever en praktikplads, mens hver anden elev ikke har en praktikplads i en virksomhed på andre uddannelser. Men det er svært at få eleverne til at skifte retning, siger uddannelseschefer. Hvis Peter vil være slagter eller industrioperatør, er han så godt som sikker på at få en praktikplads. Hvis han derimod vil være maler eller snedker, skal han kæmpe hårdere for at sikre sig praktik i en virksomhed. Hvor stor en andel af eleverne, der søger praktikplads, er nemlig meget forskellig fra fag til fag. Mens alle på uddannelsen til industrioperatør har en praktikplads, ser det helt anderledes ud for dem, der vil være bygningsmalere. Her er det to ud af tre, der har en aftale med en virksomhed. Det viser tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (se tabel nederst).

2 Så stor forskel er der på erhvervsuddannelserne Andel af elever i praktik i virksomhed, pct. Der vises de 5 uddannelser med størst andel, og de 5 uddannelser med lavest andel. this.ma.parentelement is undefined Anm. Opgørelsen indeholder erhvervsuddannelser med mindst 200 praktikelever inkl. elever i praktik i praktikcenter og praktikpladssøgende. Tallene er opgjort ved udgangen af Kilde: Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Alligevel skeler eleverne ikke meget til praktikmulighederne, når de vælger uddannelse. Det siger uddannelseschef Christian Pedersen fra Skive Tekniske Skole. Selvom eleverne godt ved, at de er 100, der skal slås om fem pladser, så er de fleste så optimistiske og fulde af gåpåmod, at de tænker, at Dén vinder jeg! det er de andre, der skal skifte fag, siger uddannelseschef Christian Pedersen fra Skive Tekniske Skole. Hans erfaring understøttes af en analyse fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling, der viser, at 62 procent af de elever, der mangler praktikplads, ikke har søgt en praktikplads uden for deres ønskede speciale. Men nogle gange vil den bedste løsning nok være, hvis de overvejede andre uddannelsesretninger. Det foreslår Christian Pedersen og henviser til, hvor let det også bliver at få job bagefter: Antallet af praktikpladser afspejler jo typisk behovet for arbejdskraft indenfor det pågældende fag, siger han. Skolerne skal udfordre uddannelsesvalget, men ingen nem opgave Elever, der er i skolepraktik skal være fagligt mobile, og det gør man meget ud af at gøre dem klart i praktikcenteret, fortæller Christian Pedersen. Samtidig har skolerne på grundforløbet pligt til at vejlede om realismen i elevens uddannelsesvalg og udfordre det. Sådan har det altid været, men det er blevet tydeliggjort med den reform af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft 1. august Skolens opgave er ikke nem, understreger Christian Pedersen. Det lykkes i en vis udstrækning at få nogle til at skifte retning, men det kunne sagtens lykkes i langt højere grad. Det er svært, for de unge har været vant til frit valg på alle hylder i andre sammenhænge og mener, at sådan må det også være her, fortæller Christian Pedersen.

3 Det, de konkret gør på Skive Tekniske Skole, er blandt andet at tage eleverne med på virksomhedsbesøg, så de kan se de steder, hvor der er praktikmuligheder, ligesom de på skolen får besøg af de mestre, der har mulighed for at tilbyde en praktikplads. Vi bliver ved med at sige, at der kun er et bestemt antal mulige praktikpladser indenfor nogle fag og præsenterer dem for uddannelser og jobområder, som de ikke har tænkt på eller vist fandtes, siger Christian Pedersen. Han tilføjer, at det dog også er vigtigt, at få forældrene vist, at der er andre muligheder, for de spiller en stor rolle, når der bliver truffet uddannelsesvalg. Uddannelsesdirektør på Tech College Aalborg, Keld Skovsgård, mener, at den nye erhvervsuddannelsesreform er en del af løsningen, hvor eleverne allerede i begyndelsen af Grundforløb 1 bliver udfordret på deres valg. Samtidig påpeger han, at jo længere eleverne er i deres uddannelsesforløb, jo sværere er de at flytte: Når eleverne har sat sig ind i et fag, identificerer de sig med det, og det gør dem sværere at flytte. Samtidig er virksomhederne blevet meget højtspecialiserede, og det stiller også høje faglige krav til eleverne. Hvis de skifter fag, skal de forbi grundforløbets anden del igen, siger Keld Skovsgård og konkluderer: Den nye reform gør, at vi i endnu højere grad udfordrer også den dreng, der er stensikker på sit fagvalg, og vi kan lade ham prøve noget forskelligt. Men vi kan ikke vejlede ham ved at sige, at der er brug for slagtere. 16-årige er ikke så voksne, at de vælger ud fra dét, siger Keld Skovsgård. Tomme praktikpladser frustrerer På erhvervsskolen Selandia kender de udfordringen med på den ene side at have praktikpladser, de ikke kan få besat, og på den anden side have elever, der ikke kan få den praktikplads, de ønsker. For eksempel har vi på det merkantile område inden for handel ikke nok praktikpladser, mens vi på transport- og logistikområdet har praktikpladser, vi ikke kan få besat. Det er vidt forskellige uddannelser, men vi prøver at vise, at mange, der arbejder indenfor transport- og logistik, kører merchandisebiler, leverer varer og er ude og arbejde med kunder. Når vi har konkrete eksempler og muligheder, kan vi flytte nogen, og det vil vi gerne gøre mere brug af, end vi gør i dag. Vi kan gøre det bedre, fortæller uddannelseschef Anette Bak Frederiksen fra Selandia. Også Skive Tekniske Skole mangler elever til nogle virksomheder. Vi har ikke elever nok til praktikpladserne for værktøjsmagere og maskinsnedkere. Det kunne da godt være noget for en, hvis førstevalg er tømrer eller snedker, ligesom der er industriteknikere i skolepraktik, der måske kunne være interesserede. Der er nogle områder i Danmark, hvor der er massivt behov for en bestemt type uddannelser, fordi der er nogle store industrier, der trækker på bestemte fag. Der skal skolerne nok også være bedre til at se bedre ud over de fag og praktikpladser, de har i deres eget område og vejlede bredere, påpeger Christian Pedersen. Med uddannelsesgarantien er de søgende elever sikret en plads i skolepraktik, så de ikke går i stå med deres uddannelse, mens de fortsat leder efter en praktikplads i en virksomhed. Uddannelsesretning Andel af elever i praktik i virksomhed Finansuddannelsen 100

4 Industrioperatør 100 Personbefordringsuddannelsen 100 Procesoperatør 100 Redderuddannelsen 100 Veterinærsygeplejerske 100 Social- og sundhedsuddannelsen 100 Landbrugsuddannelsen 100 Den pædagogiske assistentuddannelse 99 Detailslagter 98 Tjener 98 Vejgodstransportuddannelsen 97 Ejendomsservicetekniker 96 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 95 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 95 Bager og konditoruddannelsen 95

5 Lastvognsmekaniker 94 Frisør 93 Maskinsnedker 92 Handelsuddannelse med specialer 92 VVS-energiuddannelsen 90 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 90 Kontoruddannelse med specialer 89 Elektriker 88 Industriteknikeruddannelsen 88 Detailhandel med specialer 88 Smedeuddannelsen 87 Gastronom 86 Automatik- og procesuddannelsen 86 Træfagenes byggeuddannelse 85 Karrosseriuddannelsen 82 Tandklinikassistent 82 Anlægsgartner 82 Lager- og terminaluddannelsen 79

6 Cykel-og motorcykeluddannelsen 79 Murer 79 Personvognsmekaniker 77 Serviceassistent 77 Dyrepasser 76 Ernæringsassistent 75 Data- og kommunikationsuddannelsen 72 Snedkeruddannelsen 71 Mediegrafiker 71 Teknisk designer 68 Bygningsmaler 63 Autolakerer 61 Skov- og naturtekniker 47 Skiltetekniker 29 Anm.: Opgørelsen indeholder erhvervsuddannelser med mindst 200 praktikelever inkl. elever i praktik i praktikcenter og praktikpladssøgende. Tallene er opgjort ved udgangen af Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk

Relaterede dokumenter

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne