Notat. Sagsnr.: 2011/ Dato: 26. februar Bilag 1 socialøkonomi, rettet. Sagsbehandler: Mette Lund Projektleder. Notat.

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2011/ Dato: 26. februar 2012 Titel: Bilag 1 socialøkonomi, rettet Sagsbehandler: Mette Lund Projektleder Notat Indledning Vi har i Danmark en tradition for et stærkt civilsamfund, hvor borgerne gennem frivillighed, foreninger o. lign. engagerer sig i løsningen af de samfundsmæssige udfordringer. Socialøkonomiske virksomheder lægger sig i forlængelse af foreningsdanmark, i det en socialøkonomisk virksomhed arbejder ud fra et almennyttigt, det vil sige, socialt eller miljømæssigt formål. Den socialøkonomiske virksomhed er en not-for-profit, der igangsættes ud fra et ønske om at gøre en samfundsmæssig forskel, og virksomhedens profit reinvesteres i virksomheden (eller i eksterne almennyttige formål). Den afgørende pointe er, at virksomheden arbejder på et økonomisk gennemsigtigt grundlag (overskuddet skal investeres i det almennyttige formål), og ofte er en del af virksomhedens eksistensgrundlag partnerskaber indgået med kommuner eller erhvervslivet. Partnerskaberne gør den socialøkonomiske virksomhedsform særligt interessant. For i den traditionelle aktørtrekant mellem stat, civilsamfund og marked placerer den socialøkonomiske virksomhed sig midt imellem. Virksomhedsformen har ben i alle lejre. Det er en virksomhed, der i sin ide og opståen udspringer af og bygger på civilsamfundet repræsenteret ved nogle ildsjæle. Det er en virksomhed, der trods reinvestering i virksomheden, drives i på markedsvilkår. Og det er en virksomhed, der ofte rekvirerer kunder eller brugere fra det offentlige, og som ofte er leverandør af nye velfærdsløsninger. Socialøkonomisk virksomhed innovation i periferien af det offentlige Det stigende pres på den offentlige sektor har sat vores traditionelle velfærdsløsninger under pres, og medført øget fokus på inddragelse af andre aktører i løsningen af velfærdsopgaver indenfor sundhed, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, rengøring, hjemmepleje, børnepasning, miljøbevarende indsatser, o.a. Opgaver der mange steder løses af socialøkonomiske virksomheder. Den socialøkonomiske virksomhed er i sin natur alternativ, ofte innovativ, da der skal et særligt engagement til at drive en virksomhed, med det formål at løse en samfundsmæssig opgave. Virksomhederne lever oftest på at have en unik ide, en løsning der ikke er set før, som svaret på en samfundsmæssig udfordring. Der kan være tale om et nyt produkt, en ny ydelse, nye involveringsformer, anderledes anvendelse af teknologi alt sammen for at fremme et socialt eller miljømæssigt formål. Løsningerne er tit brugerdrevne, idet de udvikles ved at inddrage medarbejdere, brugere, borgere og andre interessenter, og løsninger er ofte funderet på partnerskaber på tværs af brancher og sektorer. 1

2 De eksisterende socialøkonomiske virksomheder har allerede bidraget til en positiv udvikling af velfærdssamfundet på mindst 3 områder: Social innovation: løsninger, der hjælper socialt udsatte borgere på nye måder Effektive velfærdsløsninger: med et bedre og mere mangfoldigt udbud af sociale tilbud har virksomhederne skabt mere social kvalitet for velfærdskronerne Bæredygtig vækst: de socialøkonomiske virksomheder etablerer socialt og miljømæssigt bæredygtige arbejdspladser Eksempler på socialøkonomisk virksomhed Langt overvejende del af virksomhederne er både et beskæftigelsesprojekt for svage grupper og samtidig en spændende, social eller kulturel virksomhed, drevet på almindelige udbuds- og efterspørgselsvilkår. Indenfor velfærdsløsninger Børnehaven Dagmargården Privat daginstitution Drevet som socialøkonomisk virksomhed med bestyrelse Plejehjemmet Lotte Ejet af OK-Fonden, der er en non-profit organisation Landsdækkende virke indenfor Plejehjem, Psykiatriske tilbud, Seniorboliger og Hospice. OK-Fonden har ikke til formål at skabe formue og er ikke bundet af politiske eller religiøse særinteresser. De arbejder for at forbedre forhold og livskvalitet for alle, som ønsker at levet livet, trods alder eller sygdom. Plejehjemmet Louise Ejet af fonden Mariehjemmene. Fonden er en erhvervsdrivende fond baseret på en humanistisk tankegang og uden religiøs eller politisk tilknytning. Fonden er medejer af bygningen og varetager er række administrative, udviklingsmæssige og koordinerende opgaver. Eventuelt overskud anvendes udelukkende til forbedring af forholdene for beboere og brugere samt etablering af nye hjem. Fonden består i dag af 15 selvstændige, selvejende institutioner, der hver især yder støtte og bistand til henholdsvis ældre, syge, sindslidende og andre sårbare mennesker. Værestedet Muhabet (koncept, findes i 3 byer) Muhabet blev åbnet i 2003 af Najib Haddar og Emine Ayyildizoglu for egne midler, men er nu Væresteder for psykisk syge indvandrere. Muhabet arbejder for at forbedre livskvaliteten for den enkelte gæst, så han/hun kan blive 2

3 støttet af det offentlige og private donatorer. Muhabet kunne ikke fungere uden hjælp fra de frivillige og de fonde og institutioner, der støtter. En anden vigtig del af deres eksistensgrundlag er de handlende i nærområdet og privatpersoner. Hus Forbi Socialøkonomisk forening. Foreningen kan jf. 8, yde støtte til eller etablerer sociale søsterforeninger og projekter for hjemløse. Foreningens udgifter finansieres gennem salg af avisen Hus Forbi, indtægter fra kontingenter, offentlige og private tilskud, bidrag og annonceindtægter bedre i stand til at forvalte sit liv og herunder ikke mindst at opnå et værdigt hverdagsliv. Dette gør vi ved at have et tilbud om et åbent værested. Avis og forening til støttet for hjemløse Foreningens formål er at udvikle, etablere og støtte aktiviteter og virksomhed, hvor hjemløse og andre socialt udsatte gennem egen virksomhed har mulighed for at forbedre deres livssituation. Indenfor Beskæftigelsesområdet Specialisterne: Test af forretningskritiske IT-systemer, programmering, datakonvertering, journalisering, data-logistik og dataregistrering Arbejder hovedsaligt med autismeforstyrrede. Er fondsejet. Allehånde En socialøkonomisk virksomhed, som forbinder en kommerciel forretning med det at løse en social opgave. Støttet af en række fonde. Tilbyder virksomhedspraktik, for borgere der skal i flexjob Tilbyder konsulentydelser til det private erhvervsliv og det offentlige indenfor bl.a. test af forretningskritiske IT-systemer, datalogistik, programmering, journalisering og dataregistrering. Tilbyder arbejdsevneafklaring har et særligt fokus på mennesker med en Autismespektrumsforstyrrelse, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Allehånde er et cateringfirma, der leverer mad af høj kvalitet til frokostordninger, konferencer, møder og festlige lejligheder. Er samtidig et flersporet uddannelsessted for døve og hørehæmmede, der ønsker at uddanne sig indenfor den gastronomiske verden. Grantoftegaard Ballerup Kommune stiftede i 2001 "Fonden Grantoftegaard", som på almindelige markedsvilkår udviklinger et moderne økologisk landbrugsproduktion med fokus på grundvandsbeskyttelse. Landbruget skal både danne fundament og ramme om den sociale og uddannelsesmæssige virksomhed og fremstår i dag som en selvstændig socialøkonomisk virksomhed, med stor erfaring i at kombinere produktiv virksomhed med sociale formål. Fonden ledes af en bestyrelse. TV Glad Socialøkonomisk fagskole. Grantoftegaard har siden 1991 løst opgaver indenfor beskæftigelse, uddannelse og miljøvenlig naturpleje I alt er der 30 fastansatte (incl. sæsonansatte) heraf er 1/3 ansat på særlige vilkår. Hertil kommer 40 medarbejderpladser som anvendes til uddannelse samt erhvervs- og personligt afklarende formål. TV-Glad, verdens første TV-station for og med udviklingshæmmede, er en virksomhed i Danmark med godt 200 medarbejdere fordelt 3

4 Cafe Kaffegal Ejet af den frivillige forening ChangeMakers, som pr har købt og overtaget driften af den socialøkonomiske café- og restaurant. I spidsen for ChangeMakers står den sociale entreprenør Brian Sørensen, som har arbejdet indenfor den frivillige verden de sidste 15 år. på 4 TV-Glad afdelinger i Danmark. Faglig uddannelse til udviklingshæmmede. Foreningen arbejder for at skabe jobs på særlige vilkår til mennesker med en psykisk sårbarhed og alle foreningen socialøkonomiske virksomheder og projekter drives i et mix mellem professionelle, ressourcestærke frivillige og psykisk sårbare mennesker, der enten er i praktik eller ansat i et skåne- eller fleksjob. Place de Bleu Forening, der arbejder på at blive socialøkonomisk virksomhed. Foreningen Qaravane arbejder for at skabe bedre vilkår for og fremme beskæftigelsen blandt etniske minoritetskvinder. Qaravane er etableret på initiativ af Indvandrer Kvindecentret, Kringlebakken og FAKTI, som alle er rådgivnings- og væresteder for etniske minoritetskvinder på Nørrebro i København. Qaravane er bl.a. støttet af Integrationsministeriets Kvindeprogram og Det Lokale Beskæftigelses Råd i Københavns Kommune. Huset Venture Socialøkonomisk virksomhed startet på baggrund af en daghøjskole for bevægelseshandicappede. 3 selvstændige afdelinger over hele landet, med egen bestyrelse. Place de Bleu er en systue hvor etniske minoritetskvinder tilbydes opkvalificering indenfor syning og andre håndarbejdsteknikker, såsom strik, hækling og broderi. Endvidere får kvinderne undervisning i arbejdsmarkedsdansk. Efterfølgende tilbydes kvinderne ansættelse på fleksible vilkår. Mange af kvinderne taler dårligt dansk, er uden arbejdsmarkedserfaring og er fysisk og psykisk så dårlige, at de kun kan arbejde timer om ugen. Det er disse kvinder, som er i vores målgruppe. Arbejdspladser til mennesker med behov for ansættelse på særlige vilkår. Tilbyder: Professionelle produkter og ydelser til virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, blandt andet webdesignere, mediegrafikere, typografer, itteknikere, skiltemagere, regnskabs- og bogholderieksperter, jobkonsulenter og journalister. Marketing og tryksager fra en stor erhvervsafdeling, der blandt andet producerer reklamer, tryksager, profilmateriale, tekster, bildekorationer osv. Kurser og uddannelse fra en kursusafdeling, der uddanner fleksjobbere til regnskabsassistenter, og tilbyder afklaringsforløb og kurser for erhvervshæmmede.. Bybi Bybi er en almennyttig folkeoplysende forening, der styres demokratisk af foreningens medlemmer. Drives som socialøkonomisk virksomhed. Forening, der har til formål at udnytte de positive miljømæssige, kulturelle, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele ved bæredygtig biavl og honningproduktion i København. 4

5 Koncept, der kan bruges af alle interesserede, der vil overholde vedtægterne.. De arbejder på, at få flere bier til byen! Og sørge for, at det også betyder flere muligheder for borgere på kanten af samfundet f.eks. langtidsledige, tidligere hjemløse og psykisk syge som har svært ved at finde en plads på det almindelige arbejdsmarked. De vil også skabe nye naturvejledningstilbud til byens folkeskolebørn., og bidrage til en grønnere, mere bæredygtig by. Telehandelshuset Socialøkonomisk virksomhed med bl.a. en kommunal repræsentant i bestyrelsen, plus repræsentanter fra erhvervslivet. Råd og Dåd Socialøkonomisk virksomhed smba Råd og dåd har siden 2005, været organiseret som et selskab med begrænset ansvar (SMBA), hvor medarbejdere og alle andre har mulighed for at tegne andele og dermed, blive medejere af virksomheden. Råd og dåd SMBA styres af en 7 personer bestyrelse, som udelukkende består af andelshavere. 3 af bestyrelsesmedlemmerne er udefra kommende andelshavere og de andre 4 er repræsenteret blandt medarbejdere. En virksomhed meden social mission om at oprette arbejdspladser for mennesker med handicap. De integrerer mennesker med handicap på arbejdsmarkedet gennem et forretningsmæssigt fokus på telemarketing og kundeservice, og de løser telemarketing- og kundeserviceopgaver i telefonen for en bred vifte af virksomheder og organisationer. Råd & Dåd arbejder for at skabe meningsfyldte bo- og arbejdsmuligheder, ud fra et Socialøkologisk sigte, for mennesker, som af den ene eller anden grund, ikke kan klare ræset på arbejdsmarkedet. De har 3 hovedarbejdsområder / hold, som medarbejderne kan vælge mellem: a. Det Grønne hold (økologisk gartneri og grøntsags salg), b. Økologisk Gårdbutik, genbrugsmarked og kreativt værksted. c. Håndværks holdet, - påtager sig have service og mindre reparations opgaver i lokalområdet. Stiftelsen Købmandsgården Selvejende institution med bestyrelse Det overordnede formål for stiftelsens virke er: 1. at skabe muligheder for et sammenhængende liv for udviklingshæmmede 2. at arbejde for lokale bo-, arbejds- og fritidsmuligheder med henblik på at give udviklingshæmmede og tilgrænsende grupper de bedste vilkår for et aktivt samspil med nærmiljøet. 3. at udvikle et aktivt og eksperimenterende miljø, hvor den enkeltes ressourcer udvikles og styrkes for at opnå størst mulig livskvalitet 5

6 Indenfor kulturområdet Sidesporet i Holbæk Forening: bestående af følgende non profit forretninger: Holbæk Vandrerhjem, Tyrkisk Bad, Grand Bio, Holbæk Søbad, Blå Flag Station, Den Levende Børnekultur, IsRosen og Danmarks Farligste Legeplads Skovsgård Hotel Det ejes af borgerne i Skovsgård og er organiseret som et andelsselskab. FO Århus Forening: Almennyttig og foreningens formål er at udbrede folkeoplysning indenfor økonomiske, politiske, sociale og kulturelle emner. Foreningens formål søges bl.a. opnået gennem: Aftenskolevirksomhed Projekter Foreningen Sidesporet er stiftet med det formål, at skabe meningsfyldte projekter for arbejdsløse. Foreningen ansætter folk i flexjob, skånejob, praktik eller jobtræning, men hovedparten af personalet er ansat på almindelige vilkår. Foreningen søger gennem sine aktiviteter og arrangementer desuden at støtte og fremme det kulturelle liv i lokalområdet. Hotellet med gode mad og hyggelige atmosfære. Der er tillige overnatningsmuligheder for privatpersoner, samt mulighed for småkurser. Et spændende spillested for levende musik. Samtidig en meningsfuld arbejdsplads, hvor mennesker der af den ene eller anden grund ikke kan klare ræset på det almindelige arbejdsmarked, får chancen for at bruge deres ressourcer i et arbejdsliv på særlige vilkår FO-Aarhus kører ud over aftenskolevirksomhed en lang række projekter, der har til formål at bringe arbejdsløse og sygedagpengemodtagere i arbejde. Desuden har de ansat mere end 30 personer i fleks- og skånejobs, ligesom de næsten konstant har 4-5 personer i arbejdsprøvning. Indenfor Ulandsbistand Foreningen Retro Forening af frivillige i København Foreningen RETRO to typer projekter: Cafeer i København og udviklingsprojekter i Sierra Leone. En af de største forskelle på disse to typer projekter er, at de første tjener penge (ved alm. cafe-drift), mens de sidste bruger penge (gennem udviklingsarbejde). Dette betyder at foreningen selv kan være medfinansiører på den udvikling og hjælp de gerne vil bidrage med. Cykelfirmaet Baisiliki Socialøkonomisk virksomhed, samarbejder Baisikeli producerer, sælger, reparerer og udlejer cykler til både privat og erhvervsliv, 6

7 med erhvervslivspartnere, der ser deres indsats som CSR med det formål at finansiere flere og større afrikanske projekter og overføre dansk specialviden. Økonomiske modeller Socialøkonomiske virksomheder kan drives på forskellige økonomiske konstruktioner, og det er virksomheden selv, der afgør hvilken model de ønsker at agere ud fra pct. egen indtjening, hvor virksomhedens drift udelukkende sikres af salg af egne produkter og ydelser. 2. Driftsaftale med den offentlige sektor, hvor virksomheden leverer på forhånd fastsatte ydelser eventuelt suppleret med indtjening fra salg af enkeltydelser. 3. Hybridmodel, hvor virksomheden både får eksterne midler (donationer, sponsorater eller offentlig driftsaftale) og har egen indtjening fx fra salg af egne produkter eller ydelser. Juridiske konstruktioner Den socialøkonomiske virksomhed er organisatorisk uafhængig af det offentlige, og kan etableres som, eller opstå ud fra, forskellige juridiske konstruktioner. Virksomheden kan være en erhvervsdrivende fond, et kooperativ, en selvejende institution, en forening, et aktieselskab, eller et anpartsselskab. Hvis man vælger at være en personligt ejet virksomhed eller I/S, skal man aflevere årsregnskab uanset øvrige regler for dette område, da det gennemsigtige årsregnskab er en forudsætning for at være en socialøkonomisk virksomhed. Det er altså ikke selskabsformen, der afgør om det er en socialøkonomisk virksomhed, men det at overskuddet af virksomheden skal følge virksomhedens almennyttige formål, der gør det til en socialøkonomisk virksomhed. Hvordan kan Halsnæs Kommune profitere af social økonomisk virksomhed? Fremme af socialøkonomisk virksomhed kan være til gavn for kommunen på flere fronter: - Hovedparten af socialøkonomiske virksomheder løfter en beskæftigelsesopgave for svage borgere, der ellers har svært ved at finde fodfæste på det traditionelle arbejdsmarked Eks.: Dyssekilde Station foreningen, projekterne på Hundested Havn og Lynæs Havn, foreningen for Melbylejren kunne blive til socialøkonomiske virksomheder, der både giver ildsjælene spændende udfordringer, og som samtidig bliver alternative arbejdspladser der kan tilbyde kompetenceudviklende arbejde til grupper, der ikke kan finde beskæftigelse i kommenen - Størstedelen af de socialøkonomiske virksomheder er innovative, arbejder med nye produkter eller løsninger, hvilket bidrager til at give kommunen et spændende iværksætterpræg Eks.: Flere af de ovennævnte foreninger og projekter kan levere oplevelsesøkonomiske spændende produkter og services, der er med til at vise Halsnæs Kommunes innovative præg, samtidig med at de stiller arbejdspladser til rådig for borgere med svag arbejdsmarkeds tilknytning - Det stigende pres på kommuners økonomi, med der af følgende behov for nye løsninger på velfærdsområdet, gør det attraktivt at have socialøkonomiske virksomheder i kommunen, der kan løse opgaver for kommunen og borgerne i en ikke-kommunal kontekst og til en bæredygtig pris 7

8 Eks.: Vores boligorganisationer kan løfte flere af de sociale opgaver i relation til dem der bor i disse afdelinger som socialøkonomisk virksomhed, og der er selvejende institutioner i kommunen, der kunne overgå til at blive socialøkonomiske virksomheder, og derved få en bredere ramme at agere i. Ligesom der er grobund for flere virksomheder, der kan træde ind på arenaen med spændende løsninger på sociale udfordringer! Kommunale besparelsesmuligheder, og et tværkommunalt perspektiv Mange socialøkonomiske virksomheder indgår partnerskabsaftaler med kommunen, hvor kommunen betaler for at få løst den sociale, eksempelvis beskæftigelsesmæssige, opgave hos virksomheden. Den socialøkonomiske virksomhed kan oftest løse opgaven til en mere bæredygtig pris end kommunen selv kan, og virksomheden har videre rammer for at løse opgaven end kommunen selv har. Det kan være en fordel at indgå tværkommunale aftaler med socialøkonomiske virksomheder om løsning af den type opgaver, da det kan gøre aftalen endnu billiger for den enkelte kommune samtidig med at en sådan løsning kunne skabe større sikkerhed for den enkelte socialøkonomiske virksomhed. Hvad kan kommunen gøre for at fremme opstarten af socialøkonomiske virksomheder? 1. Lave en politik for området med retningslinjer for, hvordan kommunen vil støtte opstarten af virksomhederne gennem vejledning og indgåelse af partnerskaber 2. Sikre én indgang til kommunens erhvervsafdeling, hvor socialøkonomiske iværksættere kan få rådgivning 3. Invitere til konferencer i kommunen om mulighederne 4. Beskrive mulighederne for socialøkonomiske partnerskabsaftaler på kommunens hjemmeside 5. Screene muligheder for at lade nogle af de selvejende institutioner overgå til socialøkonomiske virksomheder, og drøfte mulighederne med institutionerne 6. Drøfte de socialøkonomiske muligheder med kommunens mange ildsjælsprojekter, og starte pilotprojekter op 7. Opfordre lokale erhvervsledere til at agere Business Angels for socialøkonomiske iværksættere 8. Opfordre de lokale handelsstandsforeninger, Rotary etc. til at fortælle sine medlemmer om ideen og bakke eventuelle pilotprojekter og nystartede virksomheder op 8