Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Transkript

1 Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte UpFrontNet Netværksdag Karsten Albæk, Programleder, Ph.D. substitut for Frederik Thuesen, Programleder, Ph.D. Afdeling for Beskæftigelse og Integration SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

2 Hvad gør de socialøkonomiske virksomheder for de ansatte? Fællesskabet her i huset, det er et arbejdsfællesskab. På mange væresteder, der kommer man og ryger nogle smøger og drikker noget kaffe. Der kommer let til at være meget fokus på sygdommen. Hvor mange af de lyserøde piller får du? Jeg får 3, og du får 4? Hvad for en læge har du? Det er slet ikke et tema her i huset. Der tages selvfølgelig personlige hensyn, fx hvis man har en dårlig dag. Det er stor hensyntagen blandt medarbejderne. Men det var noget, som folk skulle vænne sig til. De var vant til, at pædagogerne tænkte for dem. Her skal de tænke selv. Morten Hansen, direktør, Bornholms Mosteri Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 2

3 Hvad er socialøkonomiske virksomheder? Har et socialt, dvs. almennyttigt, formål Producerer og sælger varer og tjenesteydelser på markedsvilkår, for at fremme det sociale formål Geninvesterer det meste eller hele overskuddet i virksomheden eller dens formål Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 3

4 Eksempel - Kaffé Fair i Aalborg Drives af unge, som har haft vanskeligt ved at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, Fx unge med misbrugsproblemer eller med ADHD. Caféen har også professionelle kokke ansat. Sælger forskellige typer af cafémad. Caféen udbyder blandt andet aktiveringsforløb til denne type unge Tilbyder også supplerende undervisning til de unge i fx dansk, matematik og it. Se Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 4

5 Hvorfor er socialøkonomiske virksomheder interessante? Social innovation: Nye løsninger på velfærdsstatens problemer. DK: mellem år uden for arbejdsmarkedet. Større rummelighed ift. udsatte grupper end andre virksomheder Meningsfuld beskæftigelse til udsatte grupper Lovforslag, februar 2014: registreret socialøkonomisk virksomhed Trods stor interesse for SØV, fortsat sparsom viden om disse virksomheder i Danmark. Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 5

6 Formålet med SFI s undersøgelse i foråret ) Hvor mange af disse socialøkonomiske virksomheder findes der i Danmark? 2) Hvad karakteriserer disse virksomheder? 3) Hvad karakteriserer de ansatte i disse virksomheder? 4) Muligheder og barrierer for virksomhederne 5) Registeranalyse af meget rummelige virksomheder Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 6

7 Ad. 1. SFI s definition af SØV med beskæftigelsesmæssig relevans 1. Har et socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt formål. 2. Hele eller det meste af virksomhedens overskud geninvesteres i virksomheden eller formålet. 3. Har et salg af ydelser og/eller produkter på markedsvilkår. 4. Har et CVR-nr. 5. Ansætter udsatte ledige og/eller har dem i praktik eller i forløb (fx ressourceforløb). Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 7

8 Udsatte grupper 1. Fleksjobvisiterede 2. Førtidspensionister 3. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 4. Personer i ressourceforløb 5. Andre udsatte personer fx hjemløse, misbrugere, prostituerede i forløb eller ansat i virksomhederne (for så vidt som disse ikke er indeholdt i ovenstående grupper). Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 8

9 Hvordan fandt vi virksomhederne? Sneboldsindsamling af kontaktoplysninger: Kontakt til videnscentre (fx Center for Socialøkonomi), videnspersoner, netværk. Kontakt til alle kommuner (jobcentre, social- /sundhedsforvaltninger, erhvervsservices) Kontakt til virksomheder (telefonisk kontakt for info om de passede på definitionen samt henvisninger til andre virksomheder) Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 9

10 Hvor mange fandt vi? 115 virksomheder med selvstændigt CVR-nr. Fordelt på 129 arbejdssteder. I gns. registreret i CVR i 9 år Arbejdsstederne havde i gns. 19 ansatte - Heraf 5 på særlige vilkår (fleksjob, løntilskud, LT til FØP). Mao. ret få virksomheder med ret få ansatte. Jf. DST: aktive firmaer i DK, i alt 2,6 mio. pers. i beskæftigelse Socialøkonomiske virksomheder i Danmark

11 Ad. 2. Hvad karakteriserer virksomhederne? Branche Branche Landbrug, fiskeri, råvareudvinding 2,0 Fremstilling 5,0 Engros- og detailhandel 7,0 Transport m. v. 1,0 Hotel- og restaurationsvirksomhed 11,1 Information og kommunikation 9,1 Privat service 14,1 Offentlig produktion 35,4 Kultur, forlystelse, sport og anden service 15,2 I alt 99,9 Beregningsgrundlag 99 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 11

12 Virksomhedsform Virksomhedsform Enkeltmandsvirksomhed 11,2 Interessentskab 4,1 Aktieselskab 3,1 Anpartsselskab 12,2 Fond 2,0 Erhvervsdrivende fond 15,3 Forening 27,6 Frivillig forening 4,1 Forening eller selskab med begrænset ansvar 4,1 Øvrige virksomhedsformer 16,3 I alt 100,0 Beregningsgrundlag 98 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 12

13 Økonomi o 20 ud af 25 virksomheder (80%) lader % af overskud stå i virksomheden. o Hovedparten (50%) vurderer økonomisk situation nogenlunde o 80 pct. kan godt fastholde nuværende antal ansatte o 80% vil gerne ansætte flere, hvis økonomi tillader det. Økonomien ser relativt fornuftig ud for mange Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 13

14 Finansiering 42% ingen problemer med at få kassekredit 23% har problemer med at få en kassekredit 34% har ingen kassekredit o ¼ af sidste to typer af SØV (26%): Banker utrygge ved søv Finansiering: Ikke et større problem for søv end for andre danske virksomheder (jf. finanskrise og kreditklemme ) men måske andre typer af problemer Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 14

15 Salg til forskellige kundegrupper Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 15

16 Ad 3. Hvad karakteriserer de ansatte? Ansatte på ordinære og særlige vilkår Gns. i alt 19 ansatte, heraf 5 på særlige vilkår. 67% af virksomhederne havde fleks, LT el LT-FØP Disse havde i gns.: 4 pers i fleks, 1 pers i LT, 2 pers i LT-FØP. 23% af virksomheder havde personer i beskyttet beskæftigelse. I gns. havde disse 24 pers i beskyttet beskæftigelse Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 16

17 Personer i forløb og frivillige 57% af virksomhederne havde personer i virksomhedspraktik (gns. 3 pers) 51% af virksomhederne havde personer i vejledende el. opkvalificerende forløb (gns. 21 pers) 20% af virksomhederne havde personer i ressourceforløb (gns. 4 pers) Frivillige 60% af virksomhederne havde frivillige tilknyttet (gns. 9 frivillige). Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 17

18 Ad 4. Barrierer for virksomhederne Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 18

19 Hvor trykker skoen mest? Rimelighedskravet (1 pers. i LT/ VP for hver 5 ordinære ansatte når der er u. 50 ansatte) Særligt de små SØV: Manglende opgaver fra kommunerne EU s udbudsregler ( det økonomisk mest fordelagtige tilbud ) Dårlig kommunikation med jobcentre Langsom udbetaling af refusioner fra kommuner Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 19

20 I det hele taget ikke altid nemt at drive en socialøkonomisk virksomhed: Ofte hvis du har et stort bankende hjerte, så er det ikke sikkert, at du har så meget forretningsforståelse. Så du skal have begge dele. Både være en ildsjæl, men også have forretningsforståelse. Det er meget. Og så skal man også blive ved med det. Connie Hansen, direktør, Telehandelshuset. Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 20

21 Ad 5. Særskilt registeranalyse af meget rummelige virksomheder Private virksomheder (ikke nødvendigvis søv!) som i november 2010 har mindst 20% udsatte blandt de ansatte Udsatte: Personer som året inden har været karakteriseret som matchgruppe 2 el. 3 i kontanthjælpssystemet virksomheder med i alt ansatte, udsatte. Vigtigste resultater: En del af disse udsatte er ikke ansat med nogen form for løntilskud Lavere produktivitet, men samme overskudsgrad Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 21

22 Perspektiver Relativt få socialøkonomiske virksomheder i Danmark Relativt få ansatte ikke løsningen på velfærdsstatens problemer Virksomhederne er levedygtige Social innovation vigtigt at udvikle nye løsninger på velfærdsstatens problemer Udvide grænserne for arbejdsmarkedets rummelighed Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 22

23 Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 23