Kommunebeskrivelse Syddjurs Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Syddjurs Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 STABIL UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 FALDENDE BESKÆFTIGELSE DE SENESTE ÅR... 5 HØJ PENDLING TIL OG FRA SYDDJURS... 7 FALDENDE LEDIGHED... 8 LÆNGERE FORLØB FOR DE JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I SYDDJURS STATUS FOR ÅRIGE I SYDDJURS GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE, MEN FLERE LANGTIDSFORSØRGEDE VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGE UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I SYDDJURS SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Syddjurs af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. Det betyder, at det fortsat er en udfordring at modvirke afgang fra arbejdsstyrken og skabe vækst i beskæftigelsen i Syddjurs. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 340 lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 2,2%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens de videregående uddannede (KVU & LVU) har oplevet mindre stigninger i beskæftigelsen. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med ca personer. Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet flere med en videregående uddannelse (LVU) Den geografiske mobilitet i Syddjurs er relativt høj. 50% af de beskæftigede i Syddjurs pendler til arbejde i en anden kommune, og 30% af arbejdspladserne i Syddjurs er besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 3,6% i Syddjurs. Det vil medføre et demografisk pres på arbejdsstyrken. Ledigheden er faldet med 4,5% i det seneste år i Syddjurs, svarende til et fald på 41 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er generelt højest for kvinder under 30 år, som også har den største ledighedsstigning i det seneste år. Ledigheden er faldet mest for kvinder i aldersgruppen år. Den største gruppe ledige er fra 3F, som også har den højeste ledighed på 8,0% i december Den laveste ledighed er inden for DSA med en ledighed på under 1,0%. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 662 offentlig forsørgede unge i Syddjurs, hvoraf knap 50% er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 13,0% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er den 3. højeste i regionen. I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 316 visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, mens 61 modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. De unge i Syddjurs, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 5% åbenlyst uddannelsesparat, 27% uddannelsesparat, 50% aktivitetsparat (uden uddannelse), 3% jobparat, 12% aktivitetsparat (med uddannelse) og 3% uoplyst kategori. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 44% af tiden i 2013 på offentlig forsørgelse. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 20% af året De unge, som afslutter grundskolen i Syddjurs, er gode til at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 93% at få en ungdomsuddannelse, 55% en videregående uddannelse og 24% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er det hhv. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Syddjurs er enten i gang med en uddannelse eller er i gang med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er ikke i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun ca. 20% af de elever, der afsluttede grundskolen i Syddjurs i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens ca. 74% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Syddjurs er samlet set på 37%. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 23% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 14% af tiden. Aktiveringsgraden for unge i Syddjurs er lidt højere end gennemsnittet for regionen. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er knap personer på offentlig forsørgelse i Syddjurs, svarende til 21,1% af de årige i befolkningen. Halvdelen af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister. Ca. 340 personer i Syddjurs har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. Ca. 1/4-del er over 60 år, og 22% er under 30 år. Risikogruppen har været aktiveret 34% af tiden, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er lidt lavere end gennemsnittet for regionen (35%). Den virksomhedsrettede indsats ligger relativt højt for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs sammenlignet med regionen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 232 langtidsledige i Syddjurs. Det svarer til, at 24% af de ledighedsberørte er langtidsledige. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med 25%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere blevet mere end fordoblet det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd mellem år og højest for mænd i aldersgruppen år. 27,5% af dagpengemodtagerne i Syddjurs har mere end 1 års ledighed og er udfaldstruede på sigt. Andelen er lavere end gennemsnittet for regionen (28,8%) Syddjurs har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen over 50 år (45% af gruppen) og medlemmer af 3F (26% af gruppen). Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere er generelt lavere for mænd end kvinder. Antallet af samtaler er derimod næsten ens. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 44% af virksomhederne i Syddjurs et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 40% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Syddjurs, og 16% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Syddjurs er højere end gennemsnittet for regionens virksomheder (42%) Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Syddjurs steget 0,6%-point. Samarbejdsgraden i Syddjurs varierer i forhold til virksomhedsstørrelse og brancher. Samarbejdsgraden er lavest for små virksomheder med 2-9 ansatte (19%) og størst for de store virksomheder med over 100 ansatte (83%). Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden lavest inden for Landbrugssektoren (9%) og højest inden for Offentlig sektor (49%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS Syddjurs M IDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,2% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,0% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,8% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,6% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,3% ,1% Grundskoleudd ,8% ,7% Gymnasial udd ,2% ,3% Erhvervsudd ,3% ,9% KVU 993 3,8% ,1% MVU ,0% ,6% LVU ,5% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) 663 3,3% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) 880-4,5% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 4,7% -0,2% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,2% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,5% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,0% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 30,2% 1,4% - - Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 49,7% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) 662-1,9% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 13,0% -0,2% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 44% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 20% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 93,3% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 19,9% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 93% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 55% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 24% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 22,9% -1,8% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 14,4% 1,8% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 37,3% -0,1% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,6% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 21,1% -0,3% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 32,9% -3,4% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,9% 0,1% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,9% -0,3% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 47,3% 3,6% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) 84-46,8% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,4% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,3% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,3% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 24,1% -4,5% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,2% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,8-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 44,6% 0,6% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 39,5% 2,5% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 15,5% -2,8% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS Stabil udvikling på arbejdsmarkedet i Syddjurs Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Syddjurs ved en e relativ stabil udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrke. Der er dog udsving i beskæftigelsen og arbejdsstyrken fra 2006 til 2009, som er perioden omkring finanskrisen i Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, harr været påvirket af både ændringer i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de seneste år i Syddjurs. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I SYDDJURS FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL T 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Syddjurs viser, at der fra 2012 til 2021 forventes en stigning i ar- bejdsstyrken på 3,3 % (663 personer) og en markant stigning i beskæftigelsen på 11,6% (2.274 personer). Udviklingen i Syddjurs forventes at være meget mere positiv endd i regio- nen som helhed, hvor der forventes en vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3%. Fremskrivningen viser, at der er risiko forr lokal mangel på arbejdskraft i Syddjurs, da be- skæftigelsen vil overstige arbejdsstyrken på nogle års sigt. Fremskrivningerne viser også, at de seneste års tendens med stigende pendling forventes at fortsætte. I Syddjurs forventes indpendlingen at stige med ca. 35, 1% og udpendlingen med ca. 26,3% fra 2012 til Faldende beskæftigelse de seneste år Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Syddjurs og Midtjylland har været faldende gennem de seneste 3-4 år, dog med sæsonudsving over året. I regionen somm helhed har beskæfti- gelsen vist en svagt faldende tendens, mens udviklingen i Syddjurs har været mere negativ de seneste år. De seneste tal t for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen er faldet t i det se- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 neste år, med en nedgang på ca. 340 fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013, svarende til et beskæftigelsesfald på 2,2 % på et år. FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL ,0 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 84,0 82,0 1. kvt = Indeks 100 Syddjurs Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med 724 personer, svarende til en nedgang på 14,9%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 804 personer, et fald på 9,7%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen under ét steget minimalt. Dog ses en stor stigning for personer med en lang videregående uddannelse, som har haft en fremgang på hele 12,9% (svarende til 161 personer) fra 2009 til FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRA 2009 TIL 2013 I SYDDJURS Ændring Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsuddannelse Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år KVU MVU LVU I alt Beskæftigede Arbejdstyrken BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 I samme periode er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den er steget lidt for de to grupper af videregående uddannede (KVU og LVU). Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Syddjurs i Fra 2012 til 2013 har der været et fald på 306 arbejdspladser (-2,1%). Faldet har fundet sted inden for Handel og transport mv., Erhvervsservice og Bygge og anlæg, mens antallet af arbejdspladser er steget minimalt indenfor Landbrug mv.. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Handel og transport mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på 753 arbejdspladser. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I SYDDJURS FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,2% Bygge og anlæg ,7% Handel og transport mv ,5% Information og kommunikation ,6% Finansiering og forsikring ,4% Ejendomshandel og udlejning ,2% Erhvervsservice ,4% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,2% Kultur, fritid og anden service ,7% Uoplyst aktivitet ,1% I alt ,1% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Syddjurs kommune. Høj pendling til og fra Syddjurs I 2013 var der i Syddjurs udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 50% af de beskæftigede med bopæl i Syddjurs arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne Industri, råstof mv., Information og kommunikation og Finansiering og forsikring, hvor mere end 2/3 af de beskæftigede i Syddjurs pendler til arbejde i andre kommuner. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I SYDDJURS FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 57% Bygge og anlæg % 52% Handel og transport mv % 47% Information og kommunikation % 78% Finansiering og forsikring % 65% Ejendomshandel og udlejning % 41% Erhvervsservice % 52% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 53% Kultur, fritid og anden service % 42% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 50% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Syddjurs indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Syddjurs. Det svarer til, at 30% af arbejdspladserne i Syddjurs er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for branchen: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor over 47% af arbejdspladserne er besat af indpendlere. Pendlingen til og fra Syddjurs kendetegnes ved størst pendling mellem Syddjurs og Aarhus samt nabokommunerne. Der er flest indpendlere til Syddjurs fra Norddjurs (1.522) og flest udpendlere fra Syddjurs til Aarhus (5.679). TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR SYDDJURS Antal A ntal Indpendlingskommune indpendlere Udpendlings- udpendlere Rang: til Syddjurs kommune fra Syddjurs 1. Norddjurs Aarhus Aarhus Norddjurs Randers 463 Randers Favrskov 206 Favrskov Skanderborg 88 Skanderborg Silkeborg 42 København Horsens 34 Frederiksberg Aalborg 34 Horsens København 34 Viborg Viborg 32 Silkeborg 74 Kilde: Danmarks Statistik, Faldende befolkningstal og stort fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder Befolkningstallet i Syddjurs er de seneste 8 år steget med 4,2%, svarende til en stigning på personer. I de kommende år forventes befolkningen yderligere at stige med 1,8%. En stor del af væksten forventes at være koncentreret til aldersgruppen 67 år og derover. Det forventes, at personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) i Syddjurs vil falde med 964 personer svarende til 1,8% de kommende 8 år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I SYDDJURS I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER år ,2% -8,2% år ,7% -3,2% år ,9% -8,4% år ,3% -10,7% år ,3% 7,3% år ,5% -4,2% 67+ år ,0% 32,0% år ,0% -3,6% Befolkningen i alt ,2% 1,8% Kilde: Danmarks Statistik, Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent Faldende ledighed I december 2013 var der 880 ledige i Syddjurs, svarende til en ledighed på 4,7% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 41 lavere end i december 2012, et fald på 4,5% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 4,9%, hvilket er det laveste niveau siden midten af BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I SYDDJURS FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER ,0 7,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sæsonkorrigeret ledighed Ledighed Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden i Syddjurs minimalt højere for kvinder end mænd og der er en forskel i ledigheden opdelt på aldersgrupper. Dog ligger ledigheden for unge mænd og kvinder væsentlig højere end gennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at det handler om ganske få personer. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for de fleste grupper dog ikke for kvinder og mænd under 30 år. Ledighedsfaldet er højest for kvinder mellem 30 og 39 år. FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I SYDDJURS I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OG ALDER 8,0% Kvinder år Ledige i pct. af arb.styrken 7,0% 6,0% Kvinder år 5,0% Kvinder i alt Gennemsnit Mænd i alt Kvinder år 4,0% Mænd år Kvinder år Mænd år Mænd år Mænd år 3,0% 2,0% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% 20% Pct.vis udv. i antal ledige Kilde: Danmarks Statistik, Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Syddjurs i december 2013 er medlemmer af 3F med 165 fuldtidsledige. Teknikere og 3F har den højeste ledighed med hhv. 11,4% og 8,0% af de forsikrede. Det største ledighedsfald i det seneste år har været i 3F med en nedgang på 49 fuldtidsledige, en nedgang på 22,9%. Mange a-kasser i Syddjurs har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) med en ledighedsprocent på 0,9 %. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 Gruppen med ikke-forsikrede ledige er relativt stor i Syddjurs med i alt a 128 fuldtidsledige, I det seneste år er antallet aff ikke-forsikrede ledige steget med 23,1% %. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I SYDDJURS I DECEMBER OG DECEMBERR 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. Længere forløb for de jobklare kontanthjælpsmodtagere I 2013 var dagpengemodtagere ogg 403 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Syddjurs. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælpsmodtage- re. I Syddjurs var de dagpengemodtagere, som var ledigee i 2013, i gennemsnit ledigee i 16,0 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlige varighed 20,9 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden kortere for både dagpenge- modtagere og kontanthjælpsmodtagere. Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 3,1 uger for dag- pengemodtagere, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. For de jobklare kon- tanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget med 2,6 uger i Syddjurs mod 1,7 uger i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Dagpengemodtageree FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 13,5 uger i Byggefagene til 24,9 uger hos NNF. Det største fald i varigheden har værett NNF med et fald på 9,5 uger, mens Min a-kasse har oplevet den største stigning i varigheden med 2,7 uger. FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I SYDDJURS I ,0 2,0 CA Min A-kasse Ændring i antal uger ,0-2,0-4,0-6,0 El-faget Byggefagene FOA DSA DLF-A Dana ASEKRIFA 3F BUPL HK DP i alt Metal Magistrene SLA Fagligt hus Funkt.og serv. Lederne FTF-A Business AAK Teknikerne Journalister mv. FFA -8,0-10,0 NNF -12, Gns. varighed i 2013 (uger) Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for, at flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Unge på offentlig forsørgelse I Syddjurs var der 662 unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 13,0% af alle unge i aldersgruppen år. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er den tredje højeste i regionen og er markant højere end gennemsnittet for regionen som helhed, der er 10,5%. Sammenlignet med regionen som helhed har Syddjurs relativt flere unge kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. I de øvrige ydelsesgrupper ligner fordelingen i Syddjurs regionens. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Syddjurs Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 123 2,4% -2,4% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 361 7,1% 5,2% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,8% 15,2% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,5% 0,0% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,7% 15,2% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 3 0,1% 50,0% 0,0% 1,1% Revalidering 14 0,3% -46,2% 0,2% -21,7% Forrevalidering 2 0,0% -33,3% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 54 1,1% -15,6% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 6 0,1% -50,0% 0,1% 26,4% Fleksjob 16 0,3% 0,0% 0,2% 3,8% Førtidspension 86 1,7% 1,2% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,0% -1,9% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Syddjurs faldet 1,9%. Faldet har antalsmæssigt været størst for dagpengemodtagere. Samtidig er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 (dvs. midlertidige passive jf. de gamle matchkategorier) og unge på førtidspension steget. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Pr. 1. januar 2014 er de tidligere kontanthjælpsmodtagere under 30 år opdelt i modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp afhængig af, om de har en uddannelse eller ej. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse, visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Syddjurs i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (19) o Uddannelsesparate (103) o Aktivitetsparate (187) o Uddannelseshjælp i alt (316) Kontanthjælp: Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (12) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglig, sociale eller helbredsmæssige problemer. (44) o Uoplyst (5) o Kontanthjælp under 30 år i alt (61) I Syddjurs er i alt 377 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs før kontanthjælpsreformen på 361 (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Syddjurs og i regionen som helhed i februar BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 Figuren viser, at 84% af gruppen i Syddjurs er uden uddannelse og derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen svarer til regionsgennemsnittet på 84%. I Syddjurs er der relativt flere aktivitetsparate og færre åbenlyst uddannelsesparate blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR % 50% 40% 50% Syddjurs Midtjylland 30% 27% 20% 10% 0% 5% Åbenlys udd. parat 12% 2% 3% 1% Udd. parat Aktivitetsparat Uoplyst Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Uddannelseshjælp Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Figuren viser: at de unge (i alt 49 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 44% af tiden på offentlig forsørgelse i Endvidere har gruppen en lavere grad af uddannelse (22%) end i regionen som helhed (25%). at de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun 20% af året på offentlig forsørgelse og var i langt større omfang i job (56%) og uddannelse (24% af året) - regionen hhv 40% i job og 48% i uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H.H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. 100% 90% 80% 40% 33% 26% 70% 56% Andel af året 60% 50% 40% 30% 20% 24% 48% 22% 44% 25% 49% Job/selvforsørgelse Uddannelse Off. forsørgelse 10% 0% 20% 12% Syddjurs Midtjylland Syddjurs Midtjylland Ej tidlig debut Tidlig debut Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige, dvs. i 2013 De unge som går ud af folkeskolen i Syddjurs Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Syddjurs var der i 2013 i alt 609 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Syddjurs tilmelder sig en gymnasial uddannelse (73,4%), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (19,9%). Dvs. i alt 93,3% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen. I regionen som helhed er andelen på 91,8% lidt lavere. De unges uddannelsesmønstre er lidt forskellige for piger og drenge. I Syddjurs udgør drenge 70% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgør 52%. 1 De unge, som forlader grundskolen i Syddjurs, har i mindre grad utilstrækkelige danskkundskaber end i regionen som helhed, men en lidt højere andel med utilstrækkelige matematikkundskaber. På baggrund af prøvekarakter vurderes, at 2,1% af en 9. klasse årgang har utilstrækkelige danskkundskaber og 4,8% utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen hhv. 2,8% med utilstrækkelige danskkundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Tilsvarende er der relativt mange elever i grundskolen i Syddjurs, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. Andelen med ikke uddannelsesparate er 2,2% mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 Status for årige i Syddjurs årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelsee af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr personer i mål- gruppen i Syddjurs. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser, at hovedparten (96%) aff de årige i Syddjurs er i gang med en uddannelse. Herunder er 61% i gang med en grundskoleuddan- nelse, 28% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 7% er i gang med en erhvervsud- dannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser under 1% (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU). ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter S Kun 1,3% (svarende til 23 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæfti- gelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR SYDDJURS KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTEL- SERN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det medfører, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at indikere de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Syddjurs er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø 35% Rønde Gymnasium 85% Viden Djurs (erhvervsuddannelser) 59% Viden Djurs (erhvervsgymnasiale udd.) 85% Paderup Gymnasium 88% Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under forudsætning af, at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 Tallene for Syddjurs viser, at ud af en 9. klasse årgangg fra 2011 forventes 93% at få mindst en ungdomsuddannelse, 55% en videregående uddannelse og 24% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Syddjurs ikke er så langt fra at opfylde den nationalee målsæt- ning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA SYDDJURS OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR 100% 90% 80% Andel af en årgang 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mindst en ungdomsuddannelse Videregåendee uddannelse Lang videregående udd. Uden komptencegivende udd. Syddjurs 93% 55% 24% 7% Midtjylland 94% 62% 28% 6% Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Indsatsen for de unge i jobcenteret I Syddjurs aktiveres de unge på offentlig forsørgelse 37% af tiden. AktiveringsgradA den er højere end i regionen som helhed, hvor de unge aktiveres 33% af tiden. Aktiveringsgraden i Syddjurs er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 23% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 14% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden for de unge i Syddjurs stort set uændret dog er den virksomhedsrettede indsats steget med 1,8%-point. Modsat er uddannelse/opkvalificeringsindsatsen faldet 1,9%-point. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I SYDDJURS I 2012 OG % 35% 30% 12,3% 14,1% 25% Aktiveringsgrad 20% 15% 10% 5% 24,8% 22,9% 0% Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2012 og december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge med uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede, men flere langtidsforsørgede Ved udgangen af 2013 er der i alt knap fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Syddjurs. Det svarer til 21,1% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede i Syddjurs er over gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 2,6% i Syddjurs og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Syddjurs Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 669 2,7% -21,6% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 76 0,3% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere 783 3,2% 6,5% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,7% 18,5% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,9% -2,3% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,5% 29,5% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 5 0,0% 25,0% 0,0% -19,1% Revalidering 170 0,7% -10,1% 0,3% -8,5% Forrevalidering 2 0,0% -33,3% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 704 2,8% -8,7% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 187 0,8% -6,0% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 23 0,1% - 0,0% - Fleksjob 838 3,4% 7,0% 2,1% 7,3% Førtidspension ,2% -3,2% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,1% -2,6% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 De største grupper af offentligt forsørgede i Syddjurs er førtidspensionister (1.788), sygedagpengemodtagere (704), dagpengemodtagere (669) og kontanthjælpsmodtagere (783). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, førtidspension, revalidering, ledighedsydelse og sygedagpenge faldet, mens der har været en stigning i modtagere af kontanthjælp og personer i fleksjob. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes med et nyt visitationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitetsparate. Og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. I Syddjurs er 84% af de unge (316 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar Det medfører isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs derfor faldet fra 783 i december 2013 til 514 i februar Nedenstående figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Syddjurs og Midtjylland i februar I Syddjurs er 21% (107 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagerne vurderet som jobparate, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 74% af kontanthjælpsmodtagerne (379 fuldtidspersoner), vurderes som aktivitetsparate. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SYDDJURS OG MIDTJYL- LAND I FEBRUAR % 70% 74% 74% 60% 50% 40% 30% 20% 21% 21% Syddjurs Midtjylland 10% 0% 5% Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst 4% Kilde: Jobindsats.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 Varighed for offentligt forsørgede De godt offentligt forsørgede i december 2013 er fordelt på varighed og ydelse i nedenstående figur. Næsten halvdelen af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I SYDDJURS OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØR- GELSE I DECEMBER Øvrige Førtidspension Ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge <1 år 1-2 år 2-3 år > 3 år Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Syddjurs er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 58% af de langtidsforsørgede (56% i regionen) 9% er af ikke-dansk oprindelse (18% i regionen) 8% er under 30 år (8% i regionen) 22% er over 60 år (19% i regionen) Risikogruppen for at blive langtidsforsørgede I december 2013 har ca. 340 personer i Syddjurs modtaget offentlige ydelser i mellem 2 og 3 år og er dermed i risiko for at blive langvarig offentligt forsørgede. Risikogruppen består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (42%) og ledighedsydelsesmodtagere (26%). Og der er flere kvinder (57%) end mænd og relativt mange over 60 år ( 25%) og under 30 år (22%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDEE I SYDDJURS MED 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGE NDE FORSØRGELSE (RISI- KOGRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, KØN OG ALDER Figur 16 viser, at risikogruppen i Syddjurss har været aktiveret i 34% af den tid, hvor de har modtaget offentlige ydelser, hvilket er lidtt højere end regionen som helhed. h FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD AF RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

26 Aktiveringsindsatsen for offentligt forsørgede Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og den virksomhedsrettede ind- sats) for offentlig forsørgedee i december 2013 er vist i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. - opdelt på forsørgelse og varighed v på offentlige ydelser for personer på dagpenge, kontant- hjælp, sygedagpenge eller ledighedsydell lse. I Syddjurs sess en positiv sammenhæng mellem varighed på offentlige ydelser og den gene- relle aktiveringsgrad for både dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere. FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADENN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE I SYDDJURSS OG MIDTJYLLAND Syddjurs Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør enn krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Figur 18 viser, at den virksomhedsrettede aktivering ligger relativt højt i Syddjurs sammenlignet med regionen som heldhed. FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN SOM ERR VIRKSOMHEDSRETTET OPDELTT PÅ FORSØRGELSE I DE- CEMBER 2013 OG VARIGHED PÅÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND 80% Syddjurs 79% 78% Midtjylland 70% 60% 62% 64% 64% 66% 62% 59% 61% 50% 40% 30% 49% 43% 38% 42% 36% 20% 10% 0% Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse <1 år 1-2 år 2-3 år > 3 år Kilde: DREAM og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

27 Ressourceforløb og tilgangen til førtidspension Ressourceforløb er et centralt element reformen af førtidspension ogg fleksjob. I et t ressour- ceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for personer med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigelsesrettede, sociale og sundheds- rettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, at de igangsatte indsatser løbende justeres og koordineres. Figur 19 viser, at antallet af personer i ressourceforløb i Syddjurs er steget til 28 personer i marts FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFOR RLØB I SYDDJURS KOMMUNE JANUAR 2013 TIL MARTS 2014 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Og tabel 7 viser, at der igennem 2013 har været en tilgang til førtidspension på 844 personer i Syddjurs. Tilgangen er faldet ift inden for stort set alle aldersgrupper, køn og fordelt på herkomst. Der har værett en lille stigning i tilgangen til førtidspension for de unge under 20 år. TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I SYDDJURS december 2013 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang 84-46,8% -8,7% - Under 20 år 6 50,0% 0,0% år 7-41,7% -22,2% år 13-40,9% -18,8% - Over 40 år 58-51,7% -4,9% - Kvinder 40-52,4% -13,0% - M ænd 44-40,5% -4,3% - Dansk 68-52,1% -9,3% - Vestlig 3 0,0% 0,0% - Ikke-vestlig 11-8,3% -21,4% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

28 Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

29 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skall bekæmpe langtidsledigheden 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikkee mindst set i lyset aff den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcen- trene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsatss over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen i langtidsledigheden I december 2013 er der 2322 langtidsledige i Syddjurs, hvilket er 25,4% færre end for et år siden. Faldet er større end i regionen somm helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet med 17,0%. Siden midten af 2011 har langtidsledigheden i Syddjurs vist en nedadgående trend, og er faldet fra omkring 370 langtidsledige i starten af 2011 til godt 230 langtidsledige ved udgan- gen af FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SYDDJURS FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER HØJREE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF A LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Udv Udv. seneste årr og andel langtidsledige Antal personer Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antall langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørtee De langtidslediges andel af de ledighedsberørte er lidt lavere i Syddjurs end i regionen med en andel på 24,1% og 25,8% i regionen som helhed. 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtaged ere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været v ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

30 Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Syddjurs kendetegnes ved et markant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 53,3%, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget 194,3%. Den samme udviklingstendens ses i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet 46,4% for dagpengemodtagere og steget 165% for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledige i Syddjurs ved at: Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd mellem år samt for mænd og kvinder under 30 år. Risikoen for langtidsledighed er højest for mænd i aldersgruppen år. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet mest for mænd mellem år. Langtidsledigheden er steget for mænd og kvinder under 30 år det seneste år. FIGUR 21. UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE FORDELT PÅ KØN OG ALDER FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) 30% Andel af berørte 28% 26% 24% 22% 20% 18% Mænd år Mænd år Kvinder år Kvinder år Kvinder år Kvinder i alt Gennemsnit Mænd i alt Kvinder år Mænd år 16% 14% Mænd år 12% 10% -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Udv. seneste år Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmodtagere kendetegnes de langtidsledige i Syddjurs ved at: Kontanthjælpsmodtagere udgør en stor og stigende andel af de langtidsledige. I december 2013 udgør kontanthjælpsmodtagere 44% af alle langtidsledige. Der er flere a-kasser med få eller ingen langtidsledige. Antallet af langtidsledige i Syddjurs er størst blandt kontanthjælpsmodtagere (103 personer), og i 3F (31) og KRIFA (18). Risikoen for langtidsledighed højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 44% af de ledighedsberørte er langtidsledige, mens 3F og KRIFA har en andel omkring 20%. Antallet af langtidsledige er faldet inden for de fleste a-kasser i det seneste år. For kontanthjælpsmodtagere er antallet steget med 68 personer (+194%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

31 FIGUR 22. ANTAL LANGTIDSLEDIGE FORDELT PÅÅ A-KASSER OG FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I DECEMBER OG DECEMBER 2013, SAMT ANDEL LANGTIDSLEDIGE BLANDT DE LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (TAL OVER SØJLEN) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Målgruppen for Akutpakken og de fremtidige udfaldstruede dagpengemodtagere Med genopretningspakken i 2010 blev dagpengeperioden reduceret til 2 år. Der blev i den forbindelse etableret et beredskab akutpakken i a-kasser og jobcentre for de personer, der var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren A-kasserne udsendte brevee til alle ledige i risikogruppen. I Syddjurs modtog 339 dagpenge- modtagere et akutbrev. Gruppen af udfaldstruede i forbindelse med Akutpakken bestod af: 154 over 50 år svarendee til 45,4% af gruppen (regionen 37,2%) 164 mænd 48,4% (regionen 50,9%) ) 89 fra 3F 26,3% (regionen 30,7%) 26 fra HK 7,7% (regionen 13,1%) 43 fra KRIFA 12,7% ( regionen 13,1%) De fremtidigtt udfaldstruede (med 1 årss ledighedsanciennitet) Ved udgangenn af 2013 modtager i alt 8655 personer dagpenge i Syddjurs - heraf har 27,5%, svarende til 238 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. att omkring 1 udd af 4 dag- pengemodtagere i Syddjurss er udfaldstruet, hvis det ikke lykkes demm at komme i beskæfti- gelse eller uddannelse, inden dagpengeperioden ophører. Andelen med udfaldstruedee med over 1 års ledighedslængde i Syddjurs er næsten på sam- me niveau som i regionen som s helhed (27,8%) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

32 FIGUR 23. OVERLEVELSESKURVE FOR LEDIGE DAGPENGEMODTAGERE I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER kvt 2. kvt 3. kvt 1 år 5 kvt 6. kvt 7. kvt 2 år Syddjurs Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser, at de udfaldstruedes alderssammensætning i Syddjurs er forskellig fra den regionale fordeling. Der er markant flere i aldersgruppen over 40 år, som er i fare for at opbruge deres dagpengeret i Syddjurs og markant færre under 40 år. FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE OPDELT PÅ ALDER I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER % 30% 25% 20% 15% 15% 20% 31% 26% 10% 7% 5% 0% a. <30 år b år c år d år e. > 60år Syddjurs Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Fordelingen af de udfaldstruede på a-kasser viser, at i Syddjurs udgør 3F den største andel af de udfaldstruede (21%), hvilket er lidt mindre end i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

33 FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE I SYDDJURS OG MIDTJYLLAND OPDELT PÅ DE STØRSTE A-KASSER I DECEMBER % 21% 20% 16% 15% 11% 10% 6% 6% 5% 4% 4% 5% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 0% 0% 3F Kristelige HK FOA FTF Selvstændige Akademikere Faglige hus Magistre Metal CA BUPL Lederne Teknikerne Lærerne Syddjurs Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Syddjurs JC erne i Midtjylland Skive Horsens Samtaler Samsø Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser, at: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for de længerevarende ledige dagpengemodtagere i Syddjurs er 24,2%, og i gennemsnit har målgruppen haft 4,8 samtaler i jobcenteret. Sammenlignet med gennemsnittet forr regionen som helhed, har Syddjurs en lavere akti- veringsgrad og et væsentligt lavere samtaleniveau. Hedensted Skanderborg Silkeborg Randers Viborg Midtjylland Herning Struer Aarhus Ri ngkøbing- Norddjurs Ikast-Brande Lemvig Skjern Odder Holstebro Favrskov Syddjurs 4 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Aktiveringsgrad Indsatsen for de langtidsledige Indsatsen for de langtidsledige er belyst ved at se på aktiveringsgrad den og antallet af samta- 12 må- ler for ledige dagpengemodtagere i december 2013, som har gået ledige i mere end neder. FIGUR 26. VENSTRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DAGPENGEMODTA- GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN K I SYDDJURS. HØJRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DE ENKELTE JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledige dagpengemodtagere med over 121 måneders ledighedsancien- nitet. PS: Akse intervallerne i de to plot er ikke ens. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

34 Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Syddjurs varierer markant mellem forskellige aldersgrupper og mellem mænd og kvinder. Aktiveringsgraden for kvinder er i gennemsnit på 24,6%, mens den er på 23,7% for mænd. Fordelt på køn og alder er aktiveringsgraden lavest blandt kvinder over 60 år (14,1%) og højest blandt kvinder og mænd under 30 år (32,2% og 31,6%).. Inden for de 4 største a-kasser varierer aktiveringsgraden fra 26,2% for ledige fra 3F til 23,3% for ledige fra FOA. Det gennemsnitlige antal samtaler varierer for de forskellige grupper. Det gennemsnitlige antal samtaler for kvinder er på 4,8 og for mænd på 4,9. Mænd i aldersgruppen år får i gennemsnit flest samtaler (5,4). Sammenlignet med de fleste andre jobcentre i regionen er aktiveringsgraden samlet set lavere for alle grupper af ledige i Syddjurs. Samtidig er niveauet for antal samtaler samlet set lavere for alle grupper. Fokusområder Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsat centralt at have fokus på: Screening af ledige, så jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, der har behov for en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. Dialog med ledige baseret på blandt andet: o Personlig og engageret kontakt. o Hjælp til selvhjælp. o Hjælp til at netværke. En tidlig og aktiv indsats. De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt indsats. En særlig indsats for de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse områder. Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle. Faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

35 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 6. 4 ud af 10 virksomheder i Syddjurs samarbejder med jobcentrene I 2013 havde 44,6% af virksomhederne i Syddjurs et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 39,5% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Syddjurs, og 15,5% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Syddjurs selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Syddjurs er steget 0,6%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er steget 2,5%-point, mens andelen, der samarbejder med andre, er faldet 2,8%-point. Samarbejdsgraden i Syddjurs er højere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 41,5% af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i Udviklingen fra 2012 til 2013 er mere positiv i Syddjurs end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden højere end gennemsnittet i forhold til virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter, mens det er på samme niveau i samarbejdet med andre jobcentre. 6 Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

36 FIGUR 27. SAMARBEJDSGRADEN I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2013 Kilde: Jobindsats. dk Ministerens mål Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Syddjurs varierer markant i forhold til virksomhedernes størrelser og brancher 7. FIGUR 28. SAMARBEJDSGRADEN FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE 100% 83% Syddjurs Midtjylland 80% 67% 63% 60% 44% 49% 40% 20% 19% 9% 31% 26% 17% 15% 20% 27% 0% 2-9 ansatte ansatte ansatte ansatte Min. 100 ansatte Landbrug mv. Industri Bygge-anlæg Handel Transport Privat service Off. service I alt Kilde: Jobindsats. dk Note: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Andelen af virksomheder, der har oprette løntilskuds- I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 varierede andelen fra 19% af virksomhederne med 2-9 ansattee til 83% af virksomhe- derne med over 100 ansatte. I gennemsnit havde 27% af arbejdsstederne i Syddjurs opret- tet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. 7 Tallene for samarbejdsgraden kann endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder a i Syddjurs, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

37 Fordelt på brancher blev der i samme periode oprettet flest løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i virksomheder i den offentlige sektor (49%), handel (31%) og inden for industri (26%). I hele Midtjylland var andelen af arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i samme periode 27%. Sammenlignet med regionsgennemsnittet havde Syddjurs et lidt større samarbejde med de mellemstore virksomheder med ansatte og virksomheder i den offentlige sektor. Fokusområder Jobcentrene i Midtjylland har styrket fokus på virksomhedskontakten i løbet af 2013 og 2014, og mange er i gang med at fastlægge en strategi for den virksomhedsrettede indsats. Men det er fortsat centralt at have fokus på: Et beredskab med en professionel og serviceorienteret indsats over for den enkelte virksomhed. o Virksomhederne skal vide, hvilken service de kan forvente. o Hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedernes henvendelser. Kendskab til virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov. Viden om de lediges kvalifikationer og jobcentrets redskaber og tilbud. Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet ved at afdække og synliggøre ledige job. Samarbejde med flere virksomheder. Samarbejde på tværs af jobcentrene, så virksomhederne sikres et ensartet serviceniveau. Et regionalt service- og paradoksberedskab, der følger udviklingen på arbejdsmarkedet og spotter paradoksproblemer eller mangel på arbejdskraft. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE