Kommunebeskrivelse Holstebro Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Holstebro Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HOLSTEBRO... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HOLSTEBRO... 5 NEGATIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I HOLSTEBRO... 5 FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 5 HØJ PENDLING TIL OG FRA HOLSTEBRO... 8 FALDENDE LEDIGHED... 9 LÆNGERE FORLØB FOR DE JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I HOLSTEBRO STATUS FOR ÅRIGE I HOLSTEBRO GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE, MEN FLERE LANGTIDSFORSØRGEDE VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I HOLSTEBRO SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Holstebro af faldende ledighed og lav ledighed indenfor mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. På sigt forventes en lidt mere positiv beskæftigelsesudvikling, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Holstebro. Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 100 lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 0,4%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens de videregående uddannede (KVU & LVU) har oplevet mindre stigninger i beskæftigelsen. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med ca personer (-6,4%). Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet flere med en videregående uddannelse (LVU). Mange beskæftigede pendler ud af kommunen (29%) og samtidig er 32% af arbejdspladserne i Holstebro besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 4,1% i Holstebro. Den demografiske udvikling er mere negativ i Holstebro end i Midtjylland under et. Ledigheden er faldet med 25,0% i det seneste år i Holstebro, svarende til et fald på 335 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er højest for kvinder mellem 30 og 39 år. Alle grupper har oplevet et fald i ledigheden det seneste år. Ledigheden er faldet mest for mænd i aldersgruppen år. Blandet de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. Byggefagene og 3F har den højeste ledighed med hhv. 7,4% og 6,6% af de forsikrede, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste med 0,7%. De ikke-forsikrede ledige er en relativ stor gruppe med i alt 126 ledige. I det seneste år er ledigheden steget 20,3% blandt de ikke-forsikrede. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Sammenfatning Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervs kompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 984 offentlig forsørgede unge i Holstebro, hvoraf næsten ½-delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 10,2% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er lidt lavere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 87% (404 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse mens 13% (63 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge i Holstebro, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 6% åbenlys uddannelsesparat, 17% uddannelssparat, 64% aktivitetsparat (uden uddannelse), 3% jobparat, 9% aktivitetsparat (med uddannelse) og 1% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 50% af tiden i 2013 på offentlig forsørgelse. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 13% af året De unge, som afslutter grundskolen i Holstebro, forventes i samme høje grad at få en uddannelse som i regionen som helhed. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 93% af få en ungdomsuddannelse, 62% en videregående uddannelse og 28% en lang videregående uddannelse om 25 år. Hovedparten af de årige i Holstebro er enten i gang med en uddannelse eller er i gang med forberedende aktiviteter. Kun 1% er ikke i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 22,4% af de elever der afsluttede grundskolen i Holstebro i 2013 tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 67,3% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Holstebro er samlet set på 37%, hvilket er højere end regionen som helhed. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 16% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 23% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er knap personer på offentlig forsørgelse i Holstebro, svarende til 18,0% af de årige i befolkningen. Halvdelen af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsøgelse. Ca. 400 personer i Holstebro har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen, at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd, 24% er over 60 år, og 25% er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (50%) og ledighedsydelsesmodtagere (13%). Risikogruppen har været aktiveret 36% af tiden (dvs. den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er lidt lavere end gennemsnittet for regionen (33%). Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en stigning i antal fleksjob. Dog svarer antallet af ressourceforløb endnu ikke til de politiske forventninger. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 278 langtidsledige i Holstebro. Det svarer til, at 25,6% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er på niveau med regionsgennemsnittet på 25,8%. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med 23%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere blevet mere end fordoblet det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd og kvinder under 30 år og højest for mænd i aldersgruppen år. 29,0% af dagpengemodtagerne i Holstebro har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 298 personer. Andelen er lidt højere end gennemsnittet for regionen (28,8%) Holstebro har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen (51% af gruppen), samt medlemmer af 3F (23% af gruppen). Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere i Holstebro er lidt lavere end regionsgennemsnittet samtidig med at samtaleniveauet også er lidt lavere. Aktiveringsgraden varierer markant for de forskellige grupper af langtidsledige i Holstebro, mens samtaleniveauet er mere ensartet. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 45,0% af virksomhederne i Holstebro et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 39,7% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Holstebro og 17,7% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Holstebro er højere end gennemsnittet for regionens virksomheder. Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Holstebro steget med 1,0%-point. Samarbejdsgraden i Holstebro er lavest for de små virksomheder og størst for de store med over 100 ansatte. Fordelt på brancher er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (43%) og Handel (43%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HOLSTEBRO Holstebro MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,9% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,0% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,1% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,1% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,4% ,1% Grundskoleudd ,5% ,7% Gymnasial udd ,7% ,3% Erhvervsudd ,7% ,9% KVU ,1% ,1% MVU ,0% ,6% LVU ,4% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) 16 0,1% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,0% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 3,7% -1,2% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,4% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,9% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,8% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,6% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 31,7% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 29,0% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) 984-8,0% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 10,2% -1,0% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 50% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 13% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 89,7% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 22,4% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 93% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 62% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 28% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 15,6% -1,5% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 23,5% 0,4% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 39,1% -1,1% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,2% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 18,0% -0,5% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 32,6% -1,8% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 10,1% -1,2% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,1% -0,1% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 50,2% 3,1% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) 81-23,6% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,8% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,2% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,3% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 25,6% 3,8% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,4% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,9-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 45,0% 1,0% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 39,7% 2,3% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 17,9% 1,4% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HOLSTEBRO Negativ udvikling på arbejdsmarkedet i Holstebro Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Holstebro kendetegnende ved en relativ stabil udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrke. Der er dog udsving i beskæftigelsen og arbejdsstyrken fra 2006 til 2009, som er perioden omkring finanskrisen i Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, har været påvirket af både ændringer i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de seneste år i Holstebro. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I HOLSTEBRO FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL Fremskrivning Antal personer Beskæftigede Arbejdsstyrken Indpendling Udpendling Kilde: Region Midtjylland udtræk fra SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINE fremskrivningen er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Holstebro viser, at der fra 2012 til 2021 forventes minimal stigning på 0,1 % (16 personer) og en minimal stigning i beskæftigelsen på 0,5 % (142 personer). Udviklingen i Holstebro forventes, at være mindre positiv end i regionen som helhed, hvor der forventes en vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3%. Fremskrivningerne viser også, at de seneste års tendens med stigende pendling forventes at fortsætte. I Holstebro forventes indpendlingen at stige med ca. 27,8 % og udpendlingen med ca. 21,1% fra 2012 til Faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Holstebro og i Midtjylland har været faldende gennem de seneste 3-4 år, dog med sæsonudsving over året. I regionen som helhed har beskæftigelsen vist en svagt faldende tendens, mens udviklingen i Holstebro har været mere negativ de seneste år. De seneste tal for 4. kvartal 2013 viser dog, at beskæftigelsen er faldet i det seneste år, med en nedgang på ca.100 fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013, svarende til et beskæftigelsesfald på 0,4 % på et år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I HOLSTEBRO OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL kvt = Indeks ,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 84,0 82,0 Holstebro Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Holstebro fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 17,2 %. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 923 personer, et fald på 8,1%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen under et steget lidt. Den største stigning er for personer med en lang videregående uddannelse, som har haft en fremgang på hele 3,6 % (svarende til 50 personer) fra 2009 til BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRA 2009 TIL 2013 I HOLSTEBRO Ændring Grundskole Gymnasial udd. Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Holstebro i Fra 2012 til 2013 har der været et fald på 306 arbejdspladser i Holstebro (-0,1%). Faldet har fundet sted inden for Industri, råstofindvinding mv. og, Erhvervsservice, mens antallet af arbejdspladser er steget inden for inden for Handel og transport mv.. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Industri, råstofindvinding mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på 227 arbejdspladser. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU I alt Beskæftigede Arbejdstyrken I samme periode er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den er steget lidt for de videregående uddannende under et. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I HOLSTEBRO FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,5% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,6% Bygge og anlæg ,3% Handel og transport mv ,0% Information og kommunikation ,0% Finansiering og forsikring ,6% Ejendomshandel og udlejning ,1% Erhvervsservice ,2% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,1% Kultur, fritid og anden service ,9% Uoplyst aktivitet ,0% I alt ,1% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Holstebro kommune. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 Høj pendling til og fra Holstebro I 2013 var der i Holstebro udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 29% af de beskæftigede med bopæl i Holstebro arbejder i en anden kommune. De højeste andele udpendlere findes inden for brancherne: Finansiering og forsikring og Offentlig administration mv. hvor mere end hver tredje af de beskæftigede i Holstebro pendler til arbejde i andre kommuner. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I HOLSTEBRO FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 37% Bygge og anlæg % 32% Handel og transport mv % 26% Information og kommunikation % 27% Finansiering og forsikring % 40% Ejendomshandel og udlejning % 23% Erhvervsservice % 31% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 30% Kultur, fritid og anden service % 21% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 29% Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Holstebro indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Holstebro. Det svarer til, at 32% af arbejdspladserne i Holstebro er besat med indpendlere. Der er relativt flest indpendlere inden for branchen: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor over 40 % af arbejdspladserne er besat af indpendlere. Pendlingen til og fra Holstebro kendetegnes ved størst pendling mellem Holstebro og nabokommunerne, samt Aarhus og Ikast-Brande. For eksempel er der flest indpendlere til Holstebro fra Struer (2.135 indpendlere) og flest udpendlere fra Holstebro til Herning (1.881 udpendlere). TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR HOLSTEBRO Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Rang: Indpendlingskommune Antal indpendlere til Holstebro Udpendlingskommune Antal udpendlere fra Holstebro 1. Struer Herning Herning Struer Lemvig 934 Ringkøbing-Skjern Skive 852 Lemvig Ringkøbing-Skjern 815 Skive Viborg 571 Viborg Aarhus 283 Aarhus Ikast-Brande 176 Ikast-Brande Silkeborg 167 Uden for Danmark Thisted 146 København 126 Kilde: Danmarks Statistik, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 Faldende befolkningstal og stort fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder Befolkningstallet i Holstebro er de seneste otte år steget med 1,9 %, svarende til en stigning på personer. I de kommende år forventes befolkningen yderligere at stige lidt med 0,1%. En stor del af væksten i de kommende år forventes at være koncentreret til aldersgruppen 67 år og derover. Det forventes, at personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) i Holstebro vil falde med personer svarende til -4,1 % de kommende 8 år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I HOLSTEBRO I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ AL- DERSGRUPPER år ,6% -5,7% år ,5% -0,6% år ,2% -10,9% år ,2% -9,2% år ,6% 2,3% år ,4% -3,1% 67+ år ,4% 25,9% år ,0% -4,1% Befolkningen i alt ,9% 0,1% Kilde: Danmarks Statistik, Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent Faldende ledighed I december 2013 var der ledige i Holstebro, svarende til en ledighed på 3,7 % af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 335 lavere end i december 2012, et fald på -25,0 % på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 3,8 %, hvilket er det laveste niveau siden midten af FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I HOLSTEBRO FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER ,0 6,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sæsonkorrigeret ledighed Ledighed Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden i Holstebro højere for kvinder end mænd og det gælder for alle aldersgrupper. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 ledigheden faldet for alle grupper. Ledighedsfaldet har været størst for mænd mellem år. Figur 5. ledighedsniveauet i Holstebro i december 2013 fordelt på køn og alder 6,0% 5,5% Ledige i pct. af arb.styrken 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% Kvinder år Kvinder år Kvinder i alt Kvinder år Kvinder år Gennemsnit Mænd år Mænd i alt Mænd år Mænd år Mænd år 2,0% -35% -30% -25% -20% -15% -10% Pct.vis udv. i antal ledige Kilde: Danmarks Statistik, Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Holstebro i december 2013 er medlemmer af 3F med 228 fuldtidsledige. Byggefagene og 3F har den højeste ledighed med hhv. 7,4 % og 6,6 % af de forsikrede. Det største ledighedsfald i det seneste år har været i 3F med en nedgang på 144 fuldtidsledige, svarende til en nedgang på 38,7%. Mange a-kasser i Holstebro har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) med en ledighedsprocent på 0,7 %. Gruppen med ikke-forsikrede ledige er relativt stor i Holstebro med i alt 126 fuldtidsledige, I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget med 20,3%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSER I HOLSTEBRO I DECEMBER 2012 OG DECEMBER December 2012 December 2013 Niveau ,6 Gns. antal ledige ,6 5,9 4, ,5 2,1 4,9 3,0 3,7 3,2 2,0 1,8 5,9 3,2 7,4 0,7 3,2 3,1 1,0 3,5 1,9 3,7 1,8 2,1 1,4 1,8 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikke have ret til dagpenge. Længere forløb for de jobklare kontanthjælpsmodtagere I 2013 var i alt dagpengemodtagere og 430 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Holstebro. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklar kontanthjælpsmodtagerre. I Holstebro var de dagpengemodtagere, som var ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 14,0 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlige varighed 21,1 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden kortere for såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere i Holstebro i Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med 2,5 uger for dagpengemodtagere i Holstebro, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget med 2,5 uger i Holstebro mod 1,7 uger i regionen som helhed.. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 Dagpengemodtageree FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 12,2 uger i DSA. til 24,2 uger hoss Min a-kasse. Det største fald i varigheden har værett BUPL med et fald på 4,7 uger, mens Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse har oplevet den største stigning i varigheden med 9,44 uger. FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I HOLSTEBRO I ,0 10,0 Funkt.og serv. Min A-kasse Ændring i antal uger ,0 6,0 4,0 2,0 DSA 0,0 Teknikerne Magistrene Business NNF ASE DLF-A HK FFA FOA DP i alt FTF-A Metal ByggeF Fagligt 3F KRIFA Dana efagenehus AAK Lederne CA -2,0 SLA -4,0 BUPL -6, Gns. varighed i 2013 (uger) Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for at flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til at give flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Unge på offentlig forsørgelse I Holstebro er der 984 unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til at 10,2% af alle unge i aldersgruppen 16 til 29 år er på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Holstebro er lidt lavere end gennemsnittet for regionen som helhed, som er på 10,5%. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I HOLSTEBRO OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Holstebro Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 185 1,9% -28,3% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 482 5,0% -1,8% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,8% -38,7% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,8% 11,0% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,5% -2,2% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 2 0,0%. 0,0% 1,1% Revalidering 9 0,1% -47,1% 0,2% -21,7% Forrevalidering 12 0,1% -29,4% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 111 1,2% 1,8% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 20 0,2% 17,6% 0,1% 26,4% Fleksjob 38 0,4% 22,6% 0,2% 3,8% Førtidspension 127 1,3% -1,6% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,2% -8,0% 10,5% -4,0% BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 Sammenlignet med regionen som helhed har Holstebro marginalt flere unge sygedagpengemodtagere og førtidspensionister. For de øvrige ydelsesgrupper ligner Holstebro fordelingen i regionen. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Holstebro faldet 8,0 %. Faldet har antalsmæssigt været størst for dagpengemodtagere. Samtidig er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 (indsatsklare) og unge i fleksjob steget. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Pr. 1. januar er de tidligere kontanthjælpsmodtagere under 30 år opdelt i modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp afhængig af om de har en uddannelse eller ikke. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Holstebro i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (28) o Uddannelsesparate (78) o Aktivitetsparate (297) o Uddannelseshjælp i alt (404) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (16) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (42) o Uoplyst (5) o Kontanthjælp under 30 år i alt (63) I Holstebro er der i alt 468 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Holstebro før kontanthjælpsreformen på 984 (se tabel 5). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Holstebro og i regionen som helhed i februar % af gruppen i Holstebro er uden uddannelse og derfor er visiteret til uddannelseshjælp. Andelen er lidt højere end regionsgennemsnittet på 84%. I Holstebro er der relativt flere aktivitetsparate og færre åbenlyst uddannelsesparate blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I HOLSTEBRO OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR % 60% 63% 50% Holstebro Midtjylland 40% 30% 20% 10% 0% 6% Åbenlys udd. parat 17% 9% 3% 0% 1% Udd. parat Aktivitetsparat Uoplyst Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Uddannelseshjælp Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk. Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Figuren viser, at de unge (i alt 80 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 50% af tiden på offentlig forsørgelse i De unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun 13% af året på offentlig forsørgelse og var i langt større omfang i job og uddannelse (hhv. 52% og 34% af året). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 De unge i Holstebro, som debuterede på kontanthjælp, som 18-årige i 2009, har stort set den samme andel i job/selvforsørgelse (23%) og uddannelse (27%) som i regionen som helhed. Dog ses i figuren, at de øvrige unge i Holstebro (dvs. som ej debuterede på kontanthjælp i 2009), i mindre grad er i gang med uddannelse end i regionen som helhed og i højere grad i job/selvforsørgelse. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H.H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. 100% Andel af året 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 52% 34% 40% 48% 23% 26% 27% 25% 50% 49% Job/selvforsørgelse Uddannelse Off. forsørgelse 10% 0% 13% 12% Holstebro Midtjylland Holstebro Midtjylland Ej tidlig debut Tidlig debut Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige, dvs. i 2013 De unge som går ud af folkeskolen i Holstebro Hovedparten af de unge, tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Holstebro var der i 2013 i alt 808 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Holstebro tilmelder sig en gymnasial uddannelse (67,3%), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (22,4%). Dvs. i alt 89,7% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Holstebro. I regionen som helhed er andelen lidt lavere på 91,8%. De unges uddannelsesmønstre er lidt forskellige for piger og drenge. I Holstebro udgør drenge 68% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgør 58% af de tilmeldte i Holstebro. 1 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s. 42. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 De unge, som forlader grundskolen i Holstebro, har i mindre grad utilstrækkelige danskkundskaber end i regionen som helhed, men en lidt højere andel med utilstrækkelige matematikkundskaber. På baggrund af prøvekarakter vurderes, at 2,6% af en 9. klasse årgang i Holstebro har utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,9% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen h.h.v. 2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Tilsvarende er der relativt mange elever i grundskolen i Holstebro, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. Andelen med ikke uddannelsesparate er 3,6% i Holstebro mod 4,6% i regionen som helhed. 3 Status for årige i Holstebro årige unge pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årige og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal er for december 2012, hvor der indgår personer i målgruppen i Holstebro. Figur 10 viser, at hovedparten (96%) af de årige i Holstebro er i gang med en uddannelse. Herunder er 63% i gang med en grundskoleuddannelse, 25% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 8% er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionsskoler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter aftalt med UU, unge i beskæftigelse over 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser under 1% (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU). Kun 1,3% (svarende til 30 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæftigelse i december Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR HOLSTEBRO KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFOV ORPLIGTEL- SEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt høje- re for de gymnasiale uddannelser end dee erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundpå en er- forløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et e grundforløb hvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjyllandd er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallenee for hele regionen viser, at 51% 5 af eleverne i 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det medfører, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at indikere de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Holstebro er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Holstebro Gymnasium & HF 91% Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Holstebro viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 93% at få mindst en ungdomsuddannelse, 62% en videregående uddannelse og 28% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Holstebro ikke er så langt fra at opfylde den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANG 2011 FRA HOLSTEBRO OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR 100% 90% 80% Andel af en årgang 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Holstebro Midtjylland Mindst en ungdomsuddannelse 93% 94% Videregående uddannelse 62% 62% Lang videregående udd. 28% 28% Uden komptencegivende udd. 7% 6% Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 Indsatsen for de unge i jobcenteret I Holstebro aktiveres de unge på offentligg forsørgelse 37% af tiden. AktiveringsgraA aden er mere end i regionen som helhed, hvor dee unge aktiveres 33% af tiden. Aktiveringsgraden i Holstebro er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 24% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 16% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Holstebro faldet med 1,1%-point dog med en stigning på 0,4%-point for den virksomhedsrettede indsats og o et fald i uddannel- se/opkvalificerings indsatsen på 1,5%-point, FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I HOLSTEBRO I 2012 OG % 40% 35% 30% 15,2% 15,6% Aktiveringsgrad 25% 20% 15% 10% 25,0% 23,5% 5% 0% Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2012 og december 2013 ubrudt har modtaget offentligee ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp/uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede, men flere langtidsforsørgede Ved udgangen af 2013 er der i alt knap fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Holstebro. Det svarer til 18,8% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede i Holstebro er under gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 3,2% i Holstebro og 2,7% i regionen som helhed. De største grupper af offentligt forsørgede i Holstebro er førtidspensionister (2.383), sygedagpengemodtagere (921),fleksjob (801), dagpengemodtagere (786) og kontanthjælpsmodtagere (1.152). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, førtidspension, revalidering og ledighedsydelse faldet, mens der har været en stigning i modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og personer i fleksjob. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I HOLSTEBRO OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Holstebro Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 786 2,2% -34,4% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 85 0,2% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere ,2% 5,7% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,6% -5,8% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,1% 9,5% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,6% 4,2% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 7 0,0% 133,3% 0,0% -19,1% Revalidering 47 0,1% -32,9% 0,3% -8,5% Forrevalidering 16 0,0% -38,5% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 921 2,6% 3,8% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 187 0,5% -13,8% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 31 0,1% - 0,0% - Fleksjob 801 2,3% 16,8% 2,1% 7,3% Førtidspension ,7% -2,7% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,0% -3,2% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes med et nyt visitiationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitetsparate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. I Holstebro er 87% af de unge (404 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar Det medfører isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Holstebro derfor faldet fra i december 2013 til 744 i februar Nedenstående figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Holstebro og Midtjylland i februar I Holstebro er 19% (145 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagerne vurderet som jobparate, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 76% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 569 fuldtidspersoner, vurderes som aktivitetsparate i Holstebro. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE