AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Magistraten. Mødet den , kl. 09:00. Boulevarden 13

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Boulevarden 13

2 1. Godkendelse af dagsorden Anvendelse og fordeling af midlerne til trepartsinitiativer Tillægsbevilling Den ukommenterede virksomhedsrapport januar-april Pressestrategi Nibe, Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej. Lokalplan (1. forlæggelse) Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse) Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet Optagelse af stiforbindelse hen over Godsbanearealet som offentlig sti Udviklingsstrategi 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Udpegning af kunstfaglige medlemmer til Aalborg Kommunes Kunstfond Udpegning til Rådet for Etniske Minoriteter Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet i Aalborg Kommune Varme Takster. Tillægsbevilling Varmeplanlægning - Etablering af forsyning med central kraftvarme i Sulsted. Projektgodkendelse Varmeplanlægning - Forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse Varmeplanlægning Anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a EU's borgmesteraftale om klima Eventuelt Godkendelse af referat Salg af nedlagte renseanlægsarealer

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Boulevarden 13 Fraværende Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø) Til stede Jens Kristian Munk, Jørgen Litske Petersen. Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden.. Beslutning: Godkendt. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Anvendelse og fordeling af midlerne til trepartsinitiativer Tillægsbevilling Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender følgende anvendelse af de afsatte midler til trepartsinitiativer 2014 for så vidt angår uddannelse, ledelse og personalemæssige initiativer, at at at at at at at der til kompensation for udgifterne til de faktisk ansatte PAU-elever i 2014 og ekstraordinære voksenelever i 2014 afsættes kr. i 2014, og at pengene fordeles i henhold til arbejdsgruppens forslag, jf. sagsbeskrivelsen, der afsættes en pulje på kr. til vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Puljen fordeles efter lønsum til forvaltningerne, jf. sagsbeskrivelsen, der afsættes et rammebeløb på kr. i 2014 til fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS), der anvendes kr. til en stilling som HR-udviklingskonsulent til at forestå fælles initiativer m.v. for Aalborg Kommune vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS), de resterende midler på kr. anvendes til opkvalificering af ufaglærte i forvaltningerne og fordeles i forhold til andel ufaglærte i forvaltningerne, jf. sagsbeskrivelsen, de enkelte forvaltninger bemyndiges til at foretage en fordeling af rammebeløbet på de relevante bevillinger, og ovennævnte beløb finansieres af det til formålet afsatte rammebeløb i budget 2014 til trepartsinitiativer. I budget er der under sektor Rammebeløb afsat kr. i 2014 vedrørende trepartsinitiativer. HMU har den 2. maj 2014 taget indstillingen til orientering. Sagsbeskrivelse En arbejdsgruppe med deltagelse fra alle forvaltninger har udarbejdet forslag til anvendelsen af 2014 trepartsmidlerne, der er aftalt mellem Regeringen, KL og FTF/AC/LO, og som er DUT-kompenseret via bloktilskuddet. I alt skal fordeles 17,5 mio. kr. Trepartsaftalen er videreført, men i et mindre omfang. Kommunerne skal ikke ved ophør stå til regnskab for, hvordan midlerne er anvendt. Der er nu ikke forlods bestemt fordelinger de 4 elementer imellem. Det er således op til kommunerne selv at prioritere anvendelsen af midlerne i stort omfang. Møde den Side 2

5 Kompensation på de 530 mio. kr. på landsplan, hvoraf Aalborg Kommune bliver kompenseret med 17,5 mio. kr. om året. Beløbet skal nu anvendes til langt færre målgrupper, end det var tiltænkt tidligere: 1. Voksenelever 2. Øget dimensionering på SOSU-uddannelserne 3. Opkvalificering af ufaglærte, og endelig 4. Videreførelse af lederuddannelserne på diplomniveau. Arbejdsgruppen har fordelt de 17,5 mio. kr. i 2014 som følger: I alt Voksenelever Lederuddannelse og MUS-kompensation Opkvalificering af ufaglærte fordeling af rammebeløb til forvaltningerne i forhold til andel ufaglærte Fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS) HR-udviklingskonsulent til at forestå fælles initiativer m.v. for Aalborg Kommune vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS) kr kr kr kr kr kr. Der henvises til vedhæftede bilag Fordeling af trepartsmidlerne mellem forvaltningerne. Voksenelever Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i det forventede elevindtaget i 2014, aftalt en fordeling mellem forvaltningerne af midlerne for Midlerne anvendes til dækning af udgifterne vedrørende elevindtaget. Det foreslås, at der afsættes kr. Beløbet fordeles på forvaltningerne, jf. vedhæftede bilag Fordeling af trepartsmidlerne mellem forvaltningerne. Øget dimensionering på SOSU-uddannelserne De aftalte ekstraoptag på SOSU-uddannelserne er allerede fastlagt i forbindelse med implementering af aftalen , og videreføres uændret i aftaleperioden Det er forudsat, at eleverne indgår i normeringer. Der er således ikke ændring i de kommunale følgeudgifter på grund det øgede indtag i hele perioden , hvorfor der ikke er afsat yderligere midler hertil. Møde den Side 3

6 Der er dog enighed om, at Ældre- og Handicapforvaltningen indenfor rammerne af midlerne til ufaglærte kan anvende en del af beløbet til ansættelse af trivselsvejleder med det formål at mindske det store frafald på SOSU-uddannelserne. Opkvalificering af ufaglærte For at få et overblik over hvor mange gruppen omfatter i Aalborg Kommune, blev det besluttet, at lave et udtræk over antal på nedenstående medarbejdergrupper fordelt på forvaltninger: Pædagogmedhjælper Rengøringsassistenter Teknisk servicemedarbejder Specialarbejder Omsorgsmedhjælper Husassistenter Brandmand Dagplejer. Der henvises til vedhæftede bilag Opkvalificering af ufaglærte. Det foreslås, at der afsættes kr. Beløbet fordeles i forhold til antallet af ufaglærte i forvaltningerne. Det er op til forvaltningerne at anvende midlerne til ovennævnte grupper. Det forventes, at der på tværs af forvaltningerne indgås fælles aftaler for større grupper for at opnå størst mulig effekt af de afsatte midler. I øvrigt henvises der til sidste afsnit under øget dimensionering. Videreførelse af lederuddannelserne på diplomniveau Det foreslås, at der afsættes kr. til videreførelse af forvaltningernes indsat vedrørende lederuddannelserne på diplomniveau, og initiativer vedrørende medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Puljen fordeles efter lønsum til forvaltningerne. Møde den Side 4

7 Budgetmæssige konsekvenser Udgifter DRIFT kr Indtægter Borgmesterens Forvaltning Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Administrationscentret Trepartsmidler i 2014, jf. sagsbeskrivelsen By- og Landsskabsforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Trepartsmidler i 2013, jf. sagsbeskrivelsen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Trepartsmidler i 2014, jf. sagsbeskrivelsen Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Ældre- og Handicapforvaltningen Trepartsmidler i 2014, jf. sagsbeskrivelsen Skoleforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Skoleforvaltningen Trepartsmidler i 2014, jf. sagsbeskrivelsen Møde den Side 5

8 Udgifter DRIFT kr Indtægter Sundheds- og Kulturforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Sundheds- og Kulturforvaltningen Trepartsmidler i 2014 jf. sagsbeskrivelsen Miljø og Energi forvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Miljø og Energi forvaltningen Trepartsmidler i 2014, jf. sagsbeskrivelsen Sektor: Rammebeløb Trepartsinitiativer Trepartsmidler i 2014, jf. sagsbeskrivelsen I alt Fordeling af trepartsmidlermellem forvaltningerne i Bilag A Fordeling af trepartsmidlermellem forvaltningerne i Bilag B Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 6

9 Punkt 3. Den ukommenterede virksomhedsrapport januar-april Borgmesterens Forvaltning fremsender til s orientering den ukommenterede virksomhedsrapport for perioden januar-april Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte i mødet den 24. marts 2014 tidsplan og indhold vedrørende virksomhedsrapporteringen i Således fremsender Borgmesterens Forvaltning nu årets første ukommenterede virksomhedsrapport for perioden januar-april 2014 til s orientering. Den ukommenterede virksomhedsrapport indeholder rapportering på drift, anlæg, likviditet og sygefravær. Likviditeten er i virksomhedsrapporten opgjort pr. en given dato, som 3-måneders gennemsnit og som 12-måneders gennemsnit. Sygefraværsrapporteringen bygger på definitionerne i Det Fælleskommunale Løndatakontors (FLD) årlige sygefraværsrapport, som muliggør sammenligning af sygefraværet mellem kommunerne. Sygefraværet præsenteres i både dagsværk og i procent. Den ukommenterede virksomhedsrapport pr. ultimo april bygger på udtræk fra Aalborg Kommunes koncernsystem få dage efter månedsskiftet. Derfor har data endnu ikke været udsat for behandling og kommentering i Aalborg Kommunes fagudvalg. Behandling og kommentering af virksomhedsrapporten i forvaltningerne og udvalgene sker normalt indenfor ca. tre uger efter månedsskiftet. Efterfølgende sendes virksomhedsrapporten i den kommenterede form til behandling i og byrådet. Virksomhedsrapport januar-april 2014 Beslutning: Til orientering. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 7

10 Punkt 4. Pressestrategi Borgmesterens Forvaltning fremsender til orientering endelig Pressestrategi for Aalborg Kommune Sagsbeskrivelse godkendte i mødet den 5. maj 2014 forslag til Pressestrategi med den ændring, at erhverv skulle indgå som et fyrtårn i strategien, og at Kommunikationsgruppen skal udgøre pressekontaktlisten. Den endelige Pressestrategi forelægges til orientering, idet ændringerne vedrørende Aalborgs fyrtårne - herunder vedrørende Business Aalborg - er indarbejdet på siderne 11-12, og ændringerne vedrørende indsatsområdet Tilgængelighed er beskrevet på siderne Pressestrategi - til orientering Beslutning: Til orientering. Vedrørende tilgængelighed, side 19, tilføjes, at rådmandskontorerne er kontaktmulighed indenfor normal åbningstid. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 8

11 Punkt 5. Nibe, Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej. Lokalplan (1. forlæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 23. januar 2014 (punkt 6). Formål Lokalplanforslaget skal gøre det muligt at opføre en sognegård for Nibe og Vokslev sogne. Udarbejdelse af lokalplanen giver mulighed for at tilpasse planlægning og den fremtidige funktion og samtidig imødekomme krav til en demokratisk offentlighedsproces. Opførelse af en sognegård vil bidrage til en fortætning af Nibe by og dermed medvirke til at generere øget byliv og udvikling inden for kultur, turisme og handel. Lokalplanforslaget omfatter et areal på 711 m 2 i byzone, centralt beliggende i Nibe by. Vejadgang til lokalplanområdet er fra Kirkestræde eller Stenvej, mens hovedindgang til bygningen sker via Tyvedalsstien. Der er indgået en betinget salgsaftale mellem Aalborg Kommune og menighedsrådet om køb af Stenvej 3, matr. nr. 33c, Nibe Bygrunde. Menighedsrådet har tillige købt Kirkestræde 6 med henblik på, at grunden skal indgå i projektet. Området er i dag omfattet af to eksisterende lokalplaner (L73 Nibe Kirke og Tyvedalen fra 2000 og L88 for bevaring af værdifulde bygninger og miljøer i Nibe by fra 2006), og snitfladerne mellem de to planer er ikke klare. Kommuneplanen Nibe er udnævnt som fokusområde i kommuneplanens hovedstruktur med særlig opmærksomhed på byfortætning og blandede byfunktioner. Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 10.1.C1, Bykernen, Nibe og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan 73, Nibe Kirke og Tyvedalen og Lokalplan 88 for bevaring af værdifulde bygninger og miljøer i Nibe by Begge lokalplaner aflyses for den del, der er omfattet af lokalplan Møde den Side 9

12 MV Miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanforslaget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, idet forslaget ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Lokalplan Sognegård ved Kirkestræde, Tyvedalsstien og Stenvej, Nibe Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 10

13 Punkt 6. Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ophævelse af lokalplan endeligt. Udvalget bemærker, at der fortsat ønskes aktive facader i stueetagen, og at der derfor, indtil ny lokalplan er vedtaget, vil blive ført en restriktiv praksis vedrørende boliger i stueetagen med henvisning til kommuneplanens rammer. Nærværende sag blev sendt tilbage til By- og Landskabsudvalget til fornyet behandling efter s møde den 28. april Sagen er behandlet i By- og Landskabsudvalgets møde den 6. maj By- og Landskabsudvalgets møde den 6. maj 2014: Anbefales, idet udvalget bemærker: 1. Aflysningen af lokalplan betyder, at området reguleres efter KP, som giver mulighed for anvendelse til butikker, boliger og kontorer. 2. Målet er fortsat, at der skal være aktive facader i strøggaderne. Ved en ansøgning om boliger i stueetagen i bygninger med facade til strøggaderne, kan der nedlægges et paragraf 14 forbud og efterfølgende udarbejdelse af en lokalplan. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse Teknik- og Miljøudvalgets møde 21. november 2013 (punkt 5) s møde 2. december 2013 (punkt 3) Byrådets møde 16. december 2013 (punkt 16). Forslaget har været offentliggjort i perioden 18. december februar Der er indkommet to henvendelser. Møde den Side 11

14 Formål Baggrund for ophævelse af lokalplan Lokalplan blev udarbejdet i Baggrunden var et øget pres på lejemålene i strøggaderne - særligt i forhold til anvendelsen i stuetagen. Årsagen var et stigende antal pengeinstitutter og lignende, der ønskede at placere sig i midtbyen. Resultatet var en uhensigtsmæssig udvikling set fra et byplanmæssigt synspunkt, da detailhandlen i bykernen uønsket blev udtyndet. Siden lokalplanen blev udarbejdet - og særligt indenfor de seneste år - har både detailhandel og liberale erhverv ændret sig markant i forhold til ønsker og krav til lokalisering, butikstyper mv. Dette afspejler sig i gadebilledet, og betyder en ændret tilgang til de anvendelsesmuligheder, der ønskes i bymidten. En konsekvens af dette er bl.a., at flere større delområder af lokalplan er blevet aflyst og erstattet af nye lokalplaner. Endvidere er der fra bygherrer pres på, for at kommunen skal dispensere fra bestemmelserne om, at der ikke må være boliger på 1. sal og i stueetagen. Samtidig er den centrale del af Aalborg under stor forandring, hvilket i et lidt mere overordnet perspektiv er med til at definere, hvilke funktioner og anvendelser, der skal være i bymidten for at skabe og fastholde en attraktiv og levende bymidte. Det drejer sig om alt fra flere boliger, kulturelle tilbud, uddannelsesinstitutioner mv. Samlet set betyder denne udvikling, at det er blevet vanskeligt at administrere efter lokalplanen i udviklingen af en dynamisk midtby. Det er vanskeligt at håndhæve de oprindelige intentioner, der var i lokalplanen, ligesom det er vanskeligt at opretholde en ensartet administration i byggesagsbehandlingen. Konsekvenser af ophævelsen Lokalplan fastsatte bestemmelser for anvendelsen af facadeejendommene i strøggaderne i bykernen. Anvendelsen var således reguleret i stueetagen, på 1. sal samt de øvrige etager, i forhold til hvor der kunne være butikker, kontorer og boliger. Med ophævelsen falder administrationen indenfor området tilbage til kommuneplanens rammer, og de øvrige lokalplaner og byplanvedtægter, der er gældende. I forhold til anvendelsen er det kommuneplanens rammer, der fremadrettet vil være gældende. Det betyder bredere anvendelsesmuligheder for de ejendomme, der har været omfattet af lokalplan Der vil blive åbnet mulighed for at etablere boliger i stueetagen og på 1. sal, ligesom der åbnes mulighed for etablering af erhverv på etagerne over 1. sal. Disse muligheder for en bredere og mere blandet anvendelse kan give risiko for ændrede støjpåvirkninger i forhold til i dag. Dels i forhold til den eksterne støj fra veje, hvor boliger kan komme tættere på gaden. Dels i forhold til den interne støj mellem lejemål på de forskellige etager i en ejendom. Møde den Side 12

15 Hvis der kommer ansøgninger om at ændre anvendelse, vil denne problematik blive taget op i forbindelse med byggesagsbehandlingen. I byggesagsbehandlingen vil det således være et vilkår og en forudsætning, at de gældende støjkrav kan overholdes. Ellers kan der ikke opnås tilladelse til anvendelsen. Denne problemstilling er ikke væsentlig anderledes end situationen med lokalplan som grundlag. Forskellen er, at skellet mellem erhverv og bolig kan være andre steder. I forbindelse med byggesager vil bygningsreglementets regler være gældende. Projekter, der skaber væsentlige ændringer af de eksisterende forhold og påvirkninger på omgivelserne, kan kræve udarbejdelse af en lokalplan. Endelig kan kommunen vælge at udarbejde en lokalplan for et givent område, for at sikre eller fastholde en bestemt udvikling af området. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Økonomi Ophævelsen af lokalplan skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. BESTSELLER A/S, Slet Parkvej 1-7, 8310 Tranbjerg J 2. ProDomus/Aalborg Grundejerforening, Boulevarden 11, 1.tv., 9000 Aalborg. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Indsigelse fra BESTSELLER vedrørende bekymring for det fremlagte forslag. Som aktiv handlende i Aalborg midtby udtrykker Bestseller stor bekymring for det fremlagte forslag. Ser med stor bekymring på, at der med ophævelsen af lokalplanen åbnes mulighed for, at der kan etableres boliger i stueetagen i de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Hvis der lukkes op for boliger i tidligere butikslokaler, vil det uundgåeligt betyde et mindre butiksudbud, og dermed også et mindre interessant handelsmiljø. I en tid hvor e-handel vinder frem, er det særligt vigtigt at skabe gode markedspladser for detailhandelen, og der er ingen tvivl om, at Aalborg kan være med i kampen om kunderne, hvis Aalborg vil det. Aalborg har et udbud af kulturtilbud, restauranter og detailhandel samlet i midtbyen. Dertil kommer det velfungerende Aalborg Storcenter, der tiltrækker kunder langvejs fra kunder som også skal trækkes ind til midtbyen af et spændende butiksmiljø i god kombination med kultur og restaurationer. Møde den Side 13

16 Mener det er et forkert skridt at tage, at der lægges op til boliger i stueetagerne i Aalborg midtby. Appellerer derfor til, at forslaget overvejes kraftigt, og at det som minimum sikres, at der i den centrale bymidte fortsat kun kan være detailhandel i stueetagen. En åbning for boliger der, vil være et alvorligt skridt i den forkerte retning. Svar: Delvis imødekommet. Lokalplan fastsatte bestemmelser for anvendelsen i stueetagen, på 1. sal samt de øvrige etager, i forhold til hvor der kunne være butikker, kontorer og boliger. Med ophævelsen af lokalplan falder administrationen indenfor området tilbage til kommuneplanens rammer, og de øvrige lokalplaner og byplanvedtægter, der er gældende. Det betyder bredere anvendelsesmuligheder af ejendommene. Det er således rigtigt, at der vil blive åbnet mulighed for at etablere boliger i stueetagen - men også på 1. sal, ligesom der åbnes mulighed for etablering af erhverv på etagerne over 1. sal. Men baggrunden for ophævelse af lokalplanen er ikke at give anvendelserne frit. Baggrunden er, at det er blevet vanskeligt at administrere efter lokalplanen i udviklingen af en dynamisk bymidte, med den efterspørgsel der er, og de tilbud midtbyen skal kunne rumme. Midtbyen og de bynære havnearealer har været og er midt i en stor forandring, og Aalborg Kommune har en stor interesse i at understøtte denne udvikling både i forhold til handelsliv, kulturliv, uddannelse, boliger mv. Kommunen vil således arbejde for, at det fremadrettet er publikumsorienterede aktiviteter som butikker, caféer mv., der udgør den altovervejende anvendelse i stueetagerne. Hvis der kommer ønsker om ændret anvendelse af for eksempel butiksejendomme til boliger, har kommunen mulighed for at beslutte, at der skal udarbejdes en lokalplan for et givent område. Ved at udarbejde en ny lokalplan for området, kan kommunen sikre eller fastholde en bestemt udvikling i området eksempelvis at der kan etableres boliger på 1. sal, men at stueetagen fortsat skal anvendes til publikumsorienterede aktiviteter. Det vurderes således, at kommunen gennem planlægningen fortsat har mulighed for at sikre den ønskede udvikling af bymidten, og den mangfoldighed der ønskes her. 2. Bemærkning fra ProDomus/Aalborg Grundejerforening vedrørende opbakning til ophævelse af lokalplanen. ProDomus repræsenterer ca. 500 medlemmer, hvoraf mange ejer ejendomme indenfor lokalplanens område. De bakker fuldt op om ophævelsen, da de er interesserede i større fleksibilitet med mulighed for en bredere og blandet anvendelse. Svar: Taget til efterretning. Møde den Side 14

17 LP Indsigelser i samlet PDF Ophævelse af lokalplan , Etageanvendelses- og bevaringsplan, Aalborg Midtby Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 15

18 Punkt 7. Forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Bygningsforbedringsbeslutning (nedrivning) efter Byfornyelsesloves 8 for følgende ejendomme: Hølundvej 10, Øster Hassing, 9362 Gandrup Guldhøjvej 1, Dokkedal, 9280 Storvorde Kystvej 69, Dokkedal, 9280 Storvorde Sagsbeskrivelse Opgaven er startet med vedtagelse af kommunens landdistriktspolitik og et kortlægningsarbejde i den tidligere Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret herom ved mødet den 6. december 2012 (punkt 6). Økonomien til projektet blev godkendt ved byrådets budgetforhandlinger i oktober 2013 og fremgår af Investeringsoversigten , s Konsulentkontrakt (og strategi) blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 12. december 2013 (punkt 15). Formål Det overordnede formål er at nedrive skæmmende og usunde boliger i landdistriktet. Bygningerne nedrives med hjemmel i 8, stk. 2, nr. 3 i Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Bekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 af Lov om byfornyelse og udvikling af byer). Indsatsen skal gøre det mere attraktivt at bo og færdes i kommunens landdistrikter, således at det kan tiltrække ressourcestærke indbyggere og borgere. Samtidig forventes en afsmittende effekt, således at der skabes grundlag for private investeringer. Der er tale om en ny opgave fra 2014, idet det fra 1. januar er blevet muligt for ikke-udkantskommuner at få del i puljemidlerne. Dette er de første nedrivningssager, som består af tre frivillige nedrivninger: Hølundvej 10, Øster Hassing, 9362 Gandrup Guldhøjvej 1, Dokkedal, 9280 Storvorde Kystvej 69, Dokkedal, 9280 Storvorde Ejendomsblad med beskrivelse af de enkelte ejendomme er vedhæftet som bilag. Nedrivningerne gennemføres af Aalborg Kommune ved en af kommunen udpeget entreprenør. Møde den Side 16

19 Kommunen dækker samtlige udgifter ved nedrivningen. Forholdet til anden planlægning Nedrivning af de 3 bygninger vil ikke være i strid med kommuneplanen for de enkelte områder, som foreskriver en fastholdelse og udvikling af landsbyerne som fremtidige attraktive lokalsamfund. Ingen af bygningerne er omfattet af en lokalplan. Nedrivningerne udløser ikke lokalplan, da det vurderes, at de ikke fysisk eller miljømæssigt medfører en væsentlig ændring i det bestående miljø. Miljø I nedrivningsprojekterne foretages screening og kortlægning for PCB, bly, asbest og andre miljøfarlige stoffer samt bortskaffelse, jf. gældende lovgivning på området. Tidsplan De fysiske arbejder med nedrivningerne forventes igangsat og afsluttet inden 3. kvartal Økonomi Den anslåede udgift til nedrivning af de 3 bygninger er kr. Udgiften finansieres over den afsatte ramme på investeringsoversigten, projektnummer XA Forfaldne huse i landdistrikter. Finansieringen sker med en fordeling på 60% statslige midler og 40% kommunale midler. Der blev ved budgetforhandlingerne i oktober 2013 afsat en rammeøkonomi på 12,7 mio. kr. i hvert af årene 2014 og 2015 til nedrivning og istandsættelse af skæmmende bygninger. Rammen forudsætter statslig medfinansiering på 60%. Budgetmæssigt er der tale om to forskellige puljer, dels en pulje til landsbyfornyelse dels en ordinær byfornyelsespulje. Kommunen er ikke forpligtet til at bruge hele den tildelte ramme. Ejendomsblad - Guldhøjsvej 1, 9280 Storvorde Ejendomsblad - Hølundvej 10, 9362 Gandrup Ejendomsblad - Kystvej 69, 9280 Storvorde Registrering af forfaldne beboelsesejendomme i landdistriktet Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 17

20 Punkt 8. Optagelse af stiforbindelse hen over Godsbanearealet som offentlig sti By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender optagelse af stiforbindelse hen over Godsbanearealet som offentlig sti. Sagsbeskrivelse I forbindelse med lokalplan Godsbanearealet, Aalborg Midtby har grundejerforeningen Godsbanearealet ansøgt om, at stiforbindelsen i den østlige del af Godsbanearealet op imod Dag Hammerskjøldsgade optages som offentlig sti. Stiforbindelsen anlægges af bygherre med efterfølgende overtagelse som offentlig sti. Det drejer sig om en 3 meter bred dobbeltrettet sti (rød) og to stk. enkeltrettede stier med en bredde på henholdsvis 1,7 meter (gul) og 2,2 meter (grøn), se bilag. Stierne forventes anlagt i 2014 og 2015, se bilag. Ved accept af overtagelse til offentlig stiforbindelse, vil vedligeholdelse og drift fremadrettet overgå til Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen. Disse fremadrettede udgifter er ikke indeholdt i driftsbudgettet i Trafik & Veje. Den overordnede stiforbindelse i lokalplanområdet kobler til henholdsvis Kjærs Mølle Stien i syd og Jyllandsgade i nord. Da den ansøgte stiforbindelse dermed skaber en kobling fra Kærby mv. ind til Jyllandsgade og dermed Aalborg Midtby, indstiller By- og Landskabsudvalget, at stiforbindelsen, efter anlæggelse af bygherre overtages som offentlig sti. Godsbanearealet - ansøgning om overtagelse af stiareal til offentlig sti Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 18

21 Punkt 9. Udviklingsstrategi 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Udkast til Udviklingsstrategi 2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Familie- og Socialudvalget: Cæcilie Lyndgaard Andersen, Helle Frederiksen og Jens Toft-Nielsen var fraværende. Beskæftigelsesudvalget: Mai-Britt Iversen, Anne Honoré Østergaard og Mariann Nørgaard var fraværende. Skoleudvalget: Helle Frederiksen var fraværende. Sagsbeskrivelse Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og denne koordinering af områderne indebærer ansvaret for at udarbejde den årlige rammeaftale. Dette er et redskab for kommunalbestyrelserne i Nordjylland til - på tværs - at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på områderne. Rammeaftalen består helt overordnet af to aftaledokumenter, der behandles og godkendes forskudt af hinanden: 1) Udviklingsstrategien og 2) Styringsaftalen (kapacitets- og økonomistyringsdel). Vedtagelsen af udviklingsstrategien og styringsaftalen er tidsmæssigt adskilte, men skal indholdsmæssigt spille sammen. Udviklingsstrategien for 2015 blev godkendt på mødet i KKR den 14. marts 2014, og forelægges nu Kommunalbestyrelserne og Regionsrådet med henblik på godkendelse senest den 1. juni 2014, mens styringsaftalen behandles i KKR og Kontaktudvalget i september og skal være godkendt af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet senest den 15. oktober Rammeaftalens udviklingsstrategi har til formål at koordinere udviklingen i de eksisterende tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde i Nordjylland samtidigt med, at den skal belyse udviklingen i efterspørgslen efter pladser og tilbud. Udviklingsstrategien er dermed en strategi for, hvordan det fælleskommunale og regionale samarbejde om det specialiserede område skal udvikle sig. Møde den Side 19

22 I forbindelse med udviklingsstrategien præsenterer kommunerne dermed hvert år deres forventninger til ændringer i forbruget af pladser. Samtidigt gives der et overblik over, hvilke foranstaltninger kommunerne har etableret eller planlægger at etablere, der kan have betydning for planlægning og udvikling af tilbud på såvel social- som specialundervisningsområdet i de andre kommuner og Region Nordjylland. I udviklingsstrategien fastlægges desuden de fokusområder, som de nordjyske kommuner og Region Nordjylland ønsker at arbejde særligt med, herunder et årligt tema som socialministeren udmelder for området. Forstærket samarbejde I forbindelse med udviklingsstrategien for 2015 er rammeaftalen udvidet med et nyt element med fokus på et særligt forstærket samarbejde om ti af de mest specialiserede tilbud i Nordjylland (se bilag 3). Aalborg Kommune driver syv af disse tilbud. Ældre- og Handicapforvaltningen driver fem (Birken og Enterne ved Fagcenter for Autisme og ADHD; Kridtsløjfen; Ambulant rehabiliteringstilbud og Talepædagogisk undervisning ved Hjerneskadecenter Nordjylland). Skoleforvaltningen driver to (Talepædagogisk undervisning, undersøgelse, rådgivning og vejledning til hhv. børn og voksne). Region Nordjylland driver de resterende tre tilbud, som er omfattet af det forstærkede samarbejde (Specialbørnehjemmet Kvisten, Behandlingscenteret Østerskoven, Institut for syn og hørelse). Formålet med det forstærkede samarbejde er at sikre, at borgerne i Nordjylland har adgang til de fornødne specialiserede tilbud og kompetencer. Modellen for det forstærkede samarbejde er behandlet og godkendt i KKR. Specialundervisningsområdet På baggrund af kommunernes indmeldinger til Udviklingsstrategien 2015, tilkendegives der forventning om stort set uændret efterspørgsel i 2015 efter ydelserne på Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse. Generelt vurderes der ikke at være væsentlige ændrings- /udviklingsbehov. Det bemærkes dog fra kommunal side, at forudsætningen herfor er en uændret visitationspraksis, og at evt. faldende børnetal og en stigning af operative indgreb (på f.eks. høreområdet) kan påvirke efterspørgslen. Taleinstituttet er pr virksomhedsoverdraget til Aalborg Kommune. Det specialiserede socialområde På socialområdet tegner udviklingsstrategien et billede af et område, hvor der generelt er balance i udbuddet og efterspørgslen efter tilbud. Der vurderes derfor ikke at være behov for væsentlige reguleringer i antallet af udbudte pladser. De kommunale indmeldinger viser imidlertid også, at tendensen til at oprette tilbud/etablere løsninger i egen kommune for de brede og mindre specialiserede målgrupper gør sig gældende i 2015, som det også var tilfældet i Der bør derfor være opmærksomhed på en evt. overkapacitet i Nordjylland. Møde den Side 20

23 Fokusområder I udviklingsstrategien er der for det sociale område udpeget tre fokusområder, der skal have særlig opmærksomhed i forbindelse med udviklingsstrategien for Det første er det af socialministeren årligt udmeldte ministeremne, der for 2015 er lagt fast på Anbragte børn og unges uddannelse. Det andet fokusområde er de af Socialstyrelsen nationalt udmeldte målgrupper og indsatsområder, hvor den første udmelding vil vedrøre borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Slutteligt er sammenhængen mellem social- og beskæftigelsesområderne med udgangspunkt i de mange omlægninger i form af førtidspensions-, kontanthjælps- og sygedagpengereformerne samt den varslede reform af den aktive beskæftigelsesindsats og i forbindelse med disse, konsekvenserne for socialområdet. Høring Udviklingsstrategien har været i høring i Handicaprådet. Handicaprådet tager høringsgrundlaget til efterretning. Bilag Udkast til Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1 Oversigt over indmeldinger til Udviklingsstrategien 2015 Bilag 2 Det forstærkede samarbejde udvælgelseskriterier og samarbejdsmodel Bilag 3 Tilbud omfattet af forstærket samarbejde Bilag 4 Status på udviklingsplan for Sødisbakke Bilag 5 Notat vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 6 Oversigt over tilbud i Nordjylland Bilag 1 - Oversigt over indmeldinger til udviklingsstrategien Bilag 2 - Det forstærkede samarbejde udvælgelseskriterier og samarbejdsmodel Bilag 3 -Tilbud omfattet af forstærket samarbejde Bilag 4 Status på udviklingsplan for Sødisbakke Bilag 5 Notat vedr lands-og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 6 Oversigt over tilbud i Nordjylland Udkast til Udviklingsstrategi 2015 Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 21

24 Punkt 10. Udpegning af kunstfaglige medlemmer til Aalborg Kommunes Kunstfond Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der udpeges to kunstfaglige medlemmer til Aalborg Kommunes Kunstfond i perioden , at kunstner Mogens Larsen Stenderup udpeges som repræsentant for aktive kunstnere, indstillet af Billedkunstnerens Forbund, og at museumsinspektør Stinne Toft Hald udpeges som repræsentant for den kunstfaglige indsigt, og indstillet af KUNSTEN, Museum of Modern Art. Anna Kirsten Olesen og Mads Sølver Pedersen var fraværende. Sagsbeskrivelse Aalborg kommunale Kunstfond er et udvalg under Sundheds- og Kulturudvalget. Bestyrelsen består af 5 politisk udvalgte medlemmer, og 3 fagpersoner fra billedkunstverdenen. De 5 politisk udpegede medlemmer er Anne-Dorte Krog, Sørn Nordhald, Winnie Lauritzen, Lars Peter Frisk, Cæcilie Andersen. De politisk valgte medlemmer (Cæcilie Andersen var fraværende) har holdt møde den 14. marts 2014 for at lave indstilling til byrådet af medlemmer til resterende poster i Kunstfonden. Det blev besluttet at indstille kunstner Mogens Larsen Stenderup som repræsentant for aktive kunstnere, (indstillet af Billedkunstnerens Forbund) og museumsinspektør Stinne Toft Hald som repræsentant for den kunstfaglige indsigt (indstillet af KUNSTEN, Museum of Modern Art). Den tredje fagperson udpeges af Kunstfondens bestyrelse ud fra hvilken kunstfaglig indsigt, der yderligere vil være behov for at have repræsenteret i bestyrelsen. Hertil udpeges professor Hans Kiib, Institut for Arkitektur og Design, Aalborg Universitet. Sundheds- og Kulturforvaltningen kan oplyse, at ifølge vedtægterne skal de tre fagpersoner vælges således: De resterende 3 medlemmer af bestyrelsen skal være fagpersoner fra billedkunstverdenen repræsenterende såvel den nationale som den lokale billedkunst. - 1 medlem udpeges af Kunstfondens bestyrelse ud fra hvilken kunstfaglig indsigt, der yderligere vil være behov for at have repræsenteret i bestyrelsen. - 2 lokale medlemmer udpeges på den måde, at Billedkunstnernes Forbund og KUNSTEN - Museum of Modern Art hver indstiller 3 mulige kandidater blandt henholdsvis aktive kunstnere, og personer med kunstfaglig indsigt til det ansvarlige udvalg. Udvalget indstiller på den baggrund en kandidat for hvert område til. Møde den Side 22

25 at at at Kunstfondens politiske bestyrelse besluttede at tilbyde den første post til professor Hans Kiib; institut for arkitektur og design, Aalborg Universitet. KUNSTEN, ved direktør Gitte Ørskou, indstillede følgende: Stinna Toft Hald, museumsinspektør, KUNSTEN Bruno Kjær, leder Kunsthal Nord (medlem har efterfølgende oplyst, at han ikke er interesseret i genvalg) Aase Bak, pensioneret museumsinspektør, KUNSTEN Billedkunstnerens Forbund, Nordjylland (BKF), ved formand Jette Wistoft Noyes, indstil lede følgende: Lars Pedersen, Aalborg Grethe Maurseth, Aalborg Mogens Larsen Stenderup, Aalborg. Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 23

26 Punkt 11. Udpegning til Rådet for Etniske Minoriteter Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender udpegningen til Rådet for Etniske Minoriteter. Sagsbeskrivelse Den 1. marts 2014 trådte lov om ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter mv. i kraft. Rådet for Etniske Minoriteter består efter den nye model af 14 medlemmer, inklusive en formand. Af de 14 medlemmer vælges de 5 af et repræsentantskab, bestående af repræsentanter fra alle landets kommuners integrationsråd eller lignende organer. Derudover udpeger ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold 5 kandidater, inklusive formanden. Endelig indstiller landets 4 største kommuner to kandidater til hvert ét medlem af rådet. Aalborg Kommune skal derfor udpege et medlem til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne skal indstille to kandidater, en af hvert køn, i henhold til ligestillingslovens 10a. For hver kandidat udfyldes et indstillingsskema med cv. Når alle kandidater fra de 4 største kommuner kendes, udpeger ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold hvem af de to kandidater, der skal indgå i Rådet for Etniske Minoriteter. Forventninger til kandidater Kandidaterne skal kunne bidrage til rådets arbejde på en måde, der kan sikre, at rådet opfylder sit formål om at rådgive ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Rådet for Etniske Minoriteters medlemmer skal tilsammen repræsentere en bred indsigt i spørgsmål om integration i hele Danmark. I bilag ses fuld funktionsbeskrivelse for Rådet for Etniske Minoriteter. Forslag til udpegning fra Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller følgende to af Integrationsrådets nuværende medlemmer: Abdulkadir Sheikh Abdullahi Mahtab Jalill-Trudslev Kandidat til Rådet for Etniske Minoriteter - Abdulkadir Sheikh Abdullahi Kandidat til Rådet for Etniske Minoriteter - Mahtab Jalili-Trudslev Udpegning til Rådet for Etniske Minoriteter - Funktionsbeskrivelse Udpegning til Rådet for Etniske Minoriteter Brev til indstillingsberettige kommuner Møde den Side 24

27 Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 25

28 Punkt 12. Udpegning af medlemmer til Integrationsrådet i Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender udpegningen af nyt Integrationsråd. Suppleanterne inviteres med til Integrationsrådets møder og arbejdsgrupper. Sagsbeskrivelse Sundheds- og Kulturudvalget godkendte i mødet den 22. januar 2014 proceduren for udpegning til Aalborg Kommunes Integrationsråd. I Integrationsrådets forretningsorden bestemmelser om Integrationsrådets sammensætning står der følgende: 2. Integrationsrådet består af 17 medlemmer med bopæl i Aalborg Kommune. Stk.2. Kommunalbestyrelsen udpeger medlemmerne af Integrationsrådet på grundlag af de kandidatforslag, som tilvejebringes på følgende måde: Forslag til kandidater fremkommet på et offentligt møde af og blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunalbestyrelsen forestår indkaldelsen til mødet via annoncering i den lokale dagspresse. Blandt de på mødet opstillede kandidater vælger byrådet 9 medlemmer til Integrationsrådet. Den 28. april 2014 blev der holdt et opstillingsmøde i Nordkraft, hvor der i alt blev opstillet 17 personer med anden etnisk herkomst end dansk. Som det fremgår af forretningsorden, skal byrådet udpege 9 repræsentanter. I Integrationsrådet sidder repræsentanter fra Sundheds- og Kulturforvaltningen, Skoleforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Jobcentret, Børne- og Familieafdelingen. Disse repræsentanter har lavet forslag til hvilke personer der opstilles. De har brugt følgende kvalifikationer: Møde den Side 26

29 Kvalifikationer der foretrækkes ved de enkelte kandidater: Lyst til at præge og forbedre integrationsindsatsen i Aalborg Kommune. Indsigt i de vilkår som flygtninge, indvandrere, efterkommere og andre borgere med flerkulturel baggrund har i kommunen, gennem netværk og kontakter. Bredt kendskab til det danske samfund. Erfaring med godkendt foreningsarbejde, f.eks. fra idrætsforening, beboerforening eller humanitære organisationer. Principper for rådets sammensætning: Ved rådets sammensætning vil det blive prioriteret, at det bredt kommer til at repræsentere flygtninge, indvandrere, efterkommere og andre borgere med flerkulturel baggrund i Aalborg Kommune. Derudover ønskes der, at de nuværende integrationsrådsmedlemmer, der ønsker genvalg, indtræder i det nye Integrationsråd. Dette for at skabe kontinuitet i arbejdet i rådet og en god balance mellem erfarne og nye medlemmer. På baggrund af ovenstående foreslår Sundheds- og Kulturforvaltningen, at der er udpeges følgende (IR = nuværende medlem): Navn Køn Alder Oprindelsesland/nationalitet Alma Sijercic Walther (IR) Kvinde 48 Bosnien-Hercegovina Mahtab Jalil-Trudslev (IR) Kvinde 29 Iran Ifrah Abdi Ali (IR) Kvinde 37 Somalia Sureka Santhirasegaran (IR) Kvinde 37 Sri Lanka Burcu Betina Yuksel (IR) Kvinde 22 Tyrkiet Ali Hassan Mand 46 Libanon-Paraguay Ahmet Gezer (IR) Mand 53 Tyrkiet (kurder) Abdulkadir Sheikh Abdullahi (IR) Mand 46 Somalia Rafi Rahimzai Mand 22 Afghanistan I bilag ses oversigt over samtlige opstillere. De opstillere der ikke indstilles til Integrationsrådet bliver personlige suppleanter. Suppleantliste ses i bilag. Det tilstræbes, at suppleanterne indbydes til at deltage i relevante arbejdsgrupper mv. Kandidater og personlige suppleanter til Integrationsrådet 2014 Oversigt over opstillede til Integrationsrådsvalget Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 27

30 Punkt 13. Varme Takster. Tillægsbevilling Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der pr. 1. juni 2014 indføres en takst for kraftvarmetillæg i Sulsted, jf. takstoversigten, at der pr. 1. juni 2014 indføres en takst for kompensation for naturgaskunder, der konverterer til fjernvarme, at kraftvarmetillægget for Grindsted/Uggerhalne og varmebeholderrabat udgår pr. 1. juni 2014, samt at der indføres en takst for kapitalisering af kraftvarmetillægget i Hammer Bakker, jf. takstoversigten, og at der til anlægsbudgettet for 2014 gives tillægsbevillinger på kr. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Sagsbeskrivelse Takst for kraftvarmetillæg Sulsted Byrådet godkendte den 16. december 2013 principper for konvertering af individuelle naturgasområder mv. og overtagelse af lokale fjernvarmeselskaber, der skulle danne baggrund for Aalborg Forsyning, Varmes eventuelle forsyning af områderne. Byrådet godkendte samtidig en prioritering af rækkefølgen for, hvornår de potentielle områder skal tilbydes tilslutning til det centrale kraftvarmesystem. Prioriteringen betød, at Nord-korridoren med Sulsted, Hostrup og Ajstrup skulle tilbydes tilslutning først. Aalborg Forsyning, Varme har efterfølgende udarbejdet et projektforslag for konvertering af Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarme. Under forudsætning af at projektet for konvertering af Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarme godkendes, har Aalborg Forsyning, Varme samtidig fastsat et kraftvarmetillæg for Sulsted efter de hovedprincipper, der er fastlagt af byrådet. Forbrugerne i Sulsted kan vælge at betale kraftvarmetillægget som et kontant engangsbeløb ved tilslutning til fjernvarme. Alternativet hertil er, at kraftvarmetillægget opkræves løbende over 20 år. De budgetmæssige konsekvenser af kraftvarmetillægget indregnes i forårsbudgetrevisionen. Kompensation for naturgaskunder I henhold til 8 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) skal der ydes en kompensation til naturgasdistributionsselskabet ved konvertering af naturgasområder til fjernvarme. I Aalborg Kommune er naturgasdistributionsselskabet HMN Naturgas I/S. Møde den Side 28

31 Kompensationsbeløbet udgør i 2014 i henhold til bilag 2 i projektbekendtgørelsen 705 kr. pr. standardhus (årligt forbrug under m 3 ), ekskl. moms. For kunder med større forbrug gradueres kompensationsbeløbet efter forbrug. Kompensationsbeløbene reduceres årligt med 5% og pristalsreguleres med nettoprisindekset. Kompensationen beregnes i henhold til projektbekendtgørelsen fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning. Aalborg Forsyning, Varme betaler HMN Naturgas I/S kompensation for en ejendom, når fjernvarmeleverance til ejendommen påbegyndes. Hovedprincippet i modellen for konvertering af individuelle naturgasområder er, at de meromkostninger, der er forbundet med Aalborg Forsyning, Varmes forsyning af området med central kraftvarme, skal betales af forbrugerne i det pågældende område. Med baggrund heri indføres en takst for kompensation for naturgaskunder, der konverterer til fjernvarme. Anlægsbevilling Sulsted Projektet omfatter etablering af hovedledninger og stikledninger i offentligt areal samt etablering af en pumpestation i Sulsted og en pumpestation i Vodskov. Anlægssummen udgør ca. 27 mio. kr. i perioden Budgetmæssige konsekvenser ANLÆG 2014 Rådighedsbeløb kr. - Sektor: Aalborg Forsyning, Varme Projekt 5215, Forsyning af Sulsted Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Konvertering af Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarme Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Ændring i alt - anlæg Ændring i alt - frigivelse anlægssum Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Takstoversigt - Aalborg Forsyning, Varme pr. 1. juni 2014 Bilag 2 - forudsætningsrapport for beregning af kraftvarmetillæg Møde den Side 29

32 Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 30

33 Punkt 14. Varmeplanlægning - Etablering af forsyning med central kraftvarme i Sulsted. Projektgodkendelse Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at projekt for forsyning af Sulsted med fjernvarme godkendes i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg, at der ved ændring af områdeafgrænsningen fra individuel naturgas til fjernvarme ydes økonomisk kompensation til HMN Naturgas I/S. Størrelsen af kompensationen fastsættes i henhold til 8 og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg, at det eksisterende kollektive forsyningsområde udvides med 10 individuelt forsynede ejendomme, at der nedlægges forbud mod direkte elopvarmning i såvel ny som eksisterende bebyggelse på de 10 ejendomme, der inddrages i det kollektive forsyningsområde i henhold til 19, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, at byrådet gennemfører ekspropriation med hjemmel i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer til gennemførelse af projektet, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med berørte lodsejere, og at det er en forudsætning for projektets realisering, at Aalborg Forsyning, Varme opnår en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal senest 12 måneder efter den endelige godkendelse af projektforslaget. Hvis det ikke er tilfældet, bortfalder projektgodkendelsen. Anna Kirsten Olsen var fraværende. Sagsbeskrivelse Baggrund Byrådet godkendte den 22. april 2013 (punkt 3) Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde. Varmeplananalyserne viste, at det vil være samfundsøkonomisk mest rentabelt at etablere fjernvarmeforsyning med central kraftvarme til mere end 19 byer, der i dag forsynes med fjernvarme fra decentrale fjernvarmeselskaber og individuel forsyning med naturgas, olie mv. Aalborg Forsyning, Varme udarbejdede efterfølgende et forslag til principper for konvertering af individuelle naturgasområder mv. og overtagelse af lokale fjernvarmeselskaber samt et forslag til prioriteringsrækkefølge af de aktuelle områder, som byrådet godkendte den 16. december 2013 (punkt 2). Møde den Side 31

34 Prioriteringen betød, at Nord-korridoren med Sulsted, Hostrup og Ajstrup skulle tilbydes tilslutning til central kraftvarme først. Dette blev bl.a. begrundet med, at Aalborg Forsyning, Varme allerede har etableret en transmissionsledning fra Vestbjerg til forsyning af Tylstrup med central kraftvarme. Transmissionsledningen blev idriftsat omkring årsskiftet 2013/2014 og er forberedt for forsyning af Sulsted, Hostrup og Ajstrup. Aalborg Forsyning, Varme har med baggrund heri den 27. februar 2014 fremsendt et projektforslag for forsyning af Sulsted med fjernvarme i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projektets indhold Aalborg Forsyning, Varmes projektansøgning omhandler: - Ændring af den eksisterende områdeafgrænsning for Sulsted fra individuel naturgas til forsyning med central kraftvarme. - Etablering af fornødne pumpestationer og ledningsanlæg til forsyning af området. - Udvidelse af forsyningsområdet med 10 individuelt forsynede ejendomme. Hvis projektforslaget godkendes, vil forsyningspligten i forsyningsområdet i Sulsted overgå til Aalborg Forsyning, Varme. Eksisterende bygninger, der benytter naturgas til opvarmning kan fortsætte med at benytte naturgas, selvom området skifter status til fjernvarmeforsyning, da naturgasselskabet fortsat vil have forsyningspligt over for disse kunder. Der er i dag ca. 700 potentielle kunder i Sulsted. Det samlede beregningsareal, opgjort i henhold til Aalborg Forsyning, Varmes leveringsbestemmelser, udgør ca m 2, heraf udgør de kommunale bygninger ca m 2. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at Aalborg Forsyning, Varme kan opnå en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal i Sulsted. Samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomi Aalborg Forsyning, Varme har i forbindelse med projektforslaget foretaget samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, dels på referencen, som er den eksisterende forsyning i området (naturgas, olie mv.) dels det foreslåede alternativ, som omhandler forsyning fra det centrale kraftvarmeområde via transmissionsledning fra Vestbjerg. Varmen fra det centrale kraftvarmeområde består af 7 % overskudsvarme fra Aalborg Portland, 90 % varme fra Nordjyllandsværket og 3 % varme fra Aalborg Forsyning, Varmes egne centraler. De samfunds- og miljømæssige beregninger er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011, og Energistyrelsens Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger, oktober Møde den Side 32

35 De samfundsøkonomiske konsekvenser fremgår af følgende tabel: Akkumulerede nuværdier over 20 år Eksisterede forsyning (reference) Central kraftvarme (alternativ) Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) 111,7 77,8 Beregningerne viser, at der vil være en samfundsøkonomisk fordel ved etablering af central kraftvarme på ca. 33,9 mio. kr., ekskl. moms. Miljøkonsekvenserne fremgår af nedenstående: Sum af emissioner over 20 år Eksisterede forsyning (reference) Central kraftvarme (alternativ) CO 2 -ækvivalenter (ton) NO x (kg) SO 2 (kg) Partikler (kg) Miljøkonsekvenserne vurderes ikke særskilt, da de indgår i de samfundsøkonomiske beregninger. Det aktuelle projekt bidrager dog til at opfylde kommunens mål om nedbringelse af CO 2 - emissionerne, der fremgår af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, som byrådet godkendte den 28. marts 2011 (punkt 3). Der er gennemført to følsomhedsberegninger i forbindelse med projektet. Der er regnet på forøgelse af henholdsvis brændselspriserne og investeringerne med 25 %. Følsomhedsberegningerne viser, at forsyning med central kraftvarme under alle omstændigheder vil være den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Selskabsøkonomi - Aalborg Forsyning, Varme Der er ikke lavet egentlige selskabsøkonomiske beregninger, da det af de af byrådet godkendte principper for konvertering fremgår, at forbrugerne i det aktuelle område skal betale de meromkostninger, som Aalborg Forsyning, Varme har ved forsyning af området over en periode på 20 år. Der er dog lavet en såkaldt budgetøkonomisk vurdering, hvor der laves en samlet opgørelse af de økonomiske konsekvenser for såvel forsyningsselskaberne (HMN Naturgas I/S og Aalborg Forsyning, Varme) som de respektive forbrugere. Vurderingen viser, at de budgetøkonomiske omkostninger ved eksisterende forsyning vil være 243 mio. kr., ekskl. moms, mens de ved central kraftvarme vil være 198 mio. kr., ekskl. moms. Der regnes over 20 år. Møde den Side 33

36 Projektforslaget omfatter etablering af hovedledningsnet og stikledninger i offentligt areal samt en pumpestation i Sulsted og en pumpestation i Vodskov. Projektets anlægssum vil være på ca. 27 mio. kr., ekskl. moms over perioden Selskabsøkonomi HMN Naturgas I/S I henhold til 8 i projektbekendtgørelsen skal der ydes en kompensation til naturgasdistributionsselskabet i dette tilfælde HMN Naturgas I/S. Kompensationsbeløbet udgør i 2014 i henhold til bilag 2 i projektbekendtgørelsen 705 kr. pr. standardhus, ekskl. moms. Herudover har HMN Naturgas I/S en takst for afkobling i forbindelse med konverteringer på kr. pr. stik, ekskl. moms. Dette beløb kan dog muligvis reduceres, hvis gasstikket kan afbrydes samtidig med, at stikledningen til fjernvarme graves ned. Brugerøkonomi Ved konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme vil kunderne i Sulsted udover Aalborg Forsyning, Varmes almindelige takster skulle betale et kraftvarmetillæg i en periode på 20 år til dækning af meromkostningerne ved forsyning af Sulsted med fjernvarme. Herudover skal kunderne betale for ombygning af husinstallationer, og der skal betales kompensation og afkoblingsgebyr til gasselskabet. De brugerøkonomiske beregninger viser, at der vil være en årlig besparelse for kunderne ved konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme. Det samme vil være tilfældet for kunder, der konverterer fra oliefyr og træpillefyr til fjernvarme. Her vil besparelsen faktisk være større, da der ikke skal betales kompensation og afkoblingsgebyr til gasselskabet. Høring af berørte parter I henhold til 25 i projektbekendtgørelsen skal berørte parter høres i forbindelse med behandling af et projektforslag. Høringsfristen er på 4 uger. Sulsted er i dag udlagt til forsyning med individuel naturgas. Projektforslaget har derfor været sendt i høring hos HMN Naturgas I/S. Herudover har projektet været sendt til høring hos ejerne af de 10 ejendomme, der inddrages i forsyningsområdet. Aalborg Portland A/S og Vattenfall A/S er som varmeleverandører til Aalborg Forsyning, Varme blevet orienteret om projektforslaget. HMN Naturgas I/S har ved brev af 14. april 2014 oplyst, at der ikke er bemærkninger til projektforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar fra ejerne af de ejendomme, der inddrages i forsyningsområdet. Møde den Side 34

37 Arealafståelse, ekspropriation mv. Ledningsanlæg placeret uden for offentlige arealer sikres ved tinglyste servitutter. Servitutrettigheder, midlertidige arbejdsarealer og areal til pumpestationer forventes erhvervet ved frivillige aftaler, men vil om nødvendigt blive erhvervet ved ekspropriation. De berørte ejendomme er: Matr.nr. 10ar Vodskov by, Hammer (pumpestation Vodskov) Matr.nr. 14l Sulsted by, Sulsted (pumpestation Sulsted) Aalborg Forsyning, Varme har udsendt høringsskrivelse til de berørte lodsejere samtidig med, at varmeplanmyndigheden har udsendt høringsskrivelser til øvrige berørte parter. Der var ved høringsfristens udløb indkommet høringssvar fra Aalborg Kommune som ejer af ejendommen 10ar Vodskov by, Hammer. Høringssvaret har givet anledning til, at Aalborg Forsyning, Varme har flyttet pumpestationen til anden placering på ejendommen. Hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler, kan der i henhold til 16 i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer eksproprieres til formålet. Beslutning om ekspropriation træffes i henhold til lovens 17 af byrådet. Tidsplan Igangsætning af projektet kræver som tidligere nævnt en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal. Under forudsætning af at projektforslaget godkendes i foråret 2014, og den fornødne tilslutning opnås i løbet af 2014 vil etablering af gadeledningsnet, pumpestationer og konvertering af kunder kunne påbegyndes 2014/2015. Gadeledningsnettet er i projektet forudsat etableret over en periode på 3 år. Anlægsbevilling Kompetence Da projektforslaget omfatter ændring af områdeafgræsningen for Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarmeetablering, skal projektforslaget godkendes i henhold til 3 i projektbekendtgørelsen. Da der i forbindelse med projektet kan blive behov for at gennemføre ekspropriation med hjemmel i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer, skal projektforslaget behandles af byrådet. Vurdering af projektforslag Projektet for forsyning af Sulsted med fjernvarme medvirker til realisering af fase 1 af Varmeplan Aalborg 2030, og projektforslaget viser samtidig, at det vil være samfundsøkonomisk rentabelt at ændre områdeafgræsningen for Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarme. Møde den Side 35

38 HMN Naturgas I/S vil i forbindelse med ændring af områdeafgræsningen blive kompenseret i henhold til bestemmelserne i projektbekendtgørelsen. Der er ikke indkommet bemærkninger fra berørte parter i høringsperioden. I forhold til realisering af projektet er det en forudsætning, at Aalborg Forsyning, Varme opnår en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal senest 12 måneder efter den endelige godkendelse af projektforslaget. Hvis det ikke er tilfældet, bortfalder projektgodkendelsen. Med baggrund heri anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen derfor, at Aalborg Forsyning, Varmes projekt for forsyning af Sulsted med fjernvarme godkendes med de nævnte vilkår i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Klagemulighed Efter den politiske behandling af projektet vil der være en klagefrist på 4 uger. Eventuelle klager skal sendes til Energiklagenævnet. Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 0 - Projektforslag fra Aalborg Forsyning, Varme for forsyning med central kraftvarme Bilag 1 - kort over områdegrænser Bilag 10 - oversigt over kommunale bygninger Bilag 2 - allokering af transmissionsomkostninger Korridor Nord Bilag 3 - distributionsnet Bilag 4 - økonomiberegninger for reference Bilag 5 - økonomiberegninger central kraftvarme Bilag 6 - Pumpestation Vodskov Bilag 7 - Pumpestation Sulsted Bilag 8 - høring af berørte lodsejere Bilag 9 - oversigt over ejendomme uden for eksisterende naturgasforsyningsområdet Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 36

39 Punkt 15. Varmeplanlægning - Forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at projekt for forblivelsespligt til fjernvarme for ejendomme tilsluttet Hals Fjernvarme A.m.b.a. godkendes i henhold til 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, at der i henhold til 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg pålægges forblivelsespligt for de ejendomme, der er omfattet af projektet, og at de modtagne indsigelser besvares i henhold til Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger, jfr. vedlagte notat. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Sagsbeskrivelse Baggrund Hals Fjernvarme A.m.b.a. har den 20. september 2013 sendt en ansøgning til Aalborg Kommune om godkendelse af projekt for pålæg af forblivelsespligt for alle ejendomme, der allerede i dag er tilsluttet fjernvarmeforsyning i Hals Fjernvarme A.m.b.a. forsyningsområde. Hals Fjernvarme A.m.b.a. har p.t. ca forbrugere. Gennemførelse af projektet for forblivelsespligt er en betingelse for den kommunegaranti på 21 mio. kr., som Hals Fjernvarme A.m.b.a. samtidig har anmodet om til etablering af et nyt halmfyret kedelanlæg. Kommunegarantien behandles sideløbende med projektet for forblivelsespligt. Projektet for etablering af det nye halmfyrede kedelanlæg blev godkendt af Forsyningsudvalget den 27. november 2013 (punkt 6). Retsvirkninger Kommunalbestyrelsen kan pålægge en ejendom, som allerede forsynes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at forblive tilsluttet til dette i henhold til 11 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutningsbekendtgørelsen). Ejeren af en ejendom, der er pålagt forblivelsespligt, har ikke pligt til at aftage energi fra forsyningsselskabet eller til at indrette sit eget anlæg hertil. Møde den Side 37

40 Ejeren er dog forpligtet til, uanset om der aftages energi eller ej, at betale de faste afgifter, forsyningsselskabet har anmeldt til Energitilsynet. Forbrugsafhængige ydelser skal kun betales i det omfang, ejendommen forsynes af anlægget. Fritagelsesmuligheder I henhold til 15 i tilslutningsbekendtgørelsen kan følgende kategorier af eksisterende bebyggelse ikke pålægges forblivelsespligt: Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, brintanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget eller anlæggene tilsammen efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand Bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed efter kommunalbestyrelsens skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen, og Eksisterende lavenergibygninger. For at det berettiger til en fritagelse fra forblivelsespligten, skal de anlæg, der er nævnt, være installeret i ejendommen, før pålæg af forblivelsespligt, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens 16. Det berettiger således ikke fritagelse, at der påtænkes at installere et af de nævnte anlæg på et senere tidspunkt. Kommunalbestyrelsen kan i henhold til tilslutningsbekendtgørelsens 17 i særlige tilfælde efter ansøgning beslutte, at eksisterende bebyggelse, der er pålagt forblivelsespligt, skal fritages for pligten. Høring af berørte parter Miljø- og Energiforvaltningen udsendte i januar/februar 2014 høringsbrev til ejerne af de ejendomme i Hals, der er omfattet af projektet for forblivelsespligt. Der var ved høringsfristens udløb indkommet 9 bemærkninger/indsigelser fra ejerne af følgende ejendomme: 1. Jens Duus Vej 2, Hals 2. Torvegade 6, Hals 3. Søvænget 6, Hals 4. Damvej 4A, Hals 5. Korsholm 51, Hals 6. Østerled 35, Hals 7. Østerled 15, Hals 8. Østerled 32, Hals 9. Idrætsalle 40, Hals De modtagne bemærkninger/indsigelser er vedhæftet som bilag. Møde den Side 38

41 Bemærkningerne/indsigelserne er behandlet hver for sig i vedlagte notat, hvoraf også Hals Fjernvarme A.m.b.a. bemærkninger til bemærkningerne/indsigelserne fremgår. Ad 1: Jens Duus Vej 2, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt, medmindre borgerne kan få en garanti for at priserne ikke stiger, men bliver sænket over de næste år. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 2: Torvegade 6, Hals Ejerne ønsker at blive fritaget fra forblivelsespligten, da de er ved at opføre et nyt hus på ejendommen efter at have revet den gamle ejendom ned. Ejerne oplyser, at nybyggeriet opføres som et lavenergihus. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 3: Søvænget 6, Hals Ejeren ønsker ikke at få tinglyst en servitut om forblivelsespligt på ejendommen. Ejeren mener, at nye ejere skal have mulighed for at etablere en alternativ og mere miljøvenlig form for opvarmning i forbindelse med en overtagelse. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 4: Damvej 4A, Hals Ejerne ønsker ikke forblivelsespligt, da der er tale om et ældre hus, som er købt med henblik på nedrivning og opførelse af et nyt hus på ejendommen. Hvis den bestående ejendom erstattes af en lavenergiejendom mener ejerne, at de skal de fritages for forblivelsespligten, og at omkostningerne til udtræden af varmeværket skal svare til omkostningerne i dag. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 5: Korsholm 51, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt. Ejeren gør opmærksom på, at hans bindingsperiode til Hals Fjernvarme A.m.b.a. for længst er ophørt, og at han dermed ikke længere er bundet til at aftage fjernvarme eller til at være tilsluttet Hals Fjernvarme A.m.b.a. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 6: Østerled 35, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt, da han ikke mener, at det er nødvendigt at bygge det nye halmfyrede anlæg. Ejeren mener ikke, at projektet er hverken selskabs- eller samfundsøkonomisk bæredygtigt og ønsker i stedet muligheden for forsyning med central kraftvarme fra Aalborg undersøgt. Indsigelsen ikke imødekommet. Møde den Side 39

42 Ad 7: Østerled 15, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt, da han ønsker frihed til at beslutte fremtidens varmeforsyning. Ejeren finder ikke, at det kan være kommunens opgave at prioritere ejendommens fremtidige energiforsyning. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 8: Østerled 32, Hals Ejerne ønsker ikke forblivelsespligt, da de ønsker frihed til at beslutte den fremtidige varmeforsyning. Ejerne mener ikke, at det skal være Hals Fjernvarme A.m.b.a. eller kommunens opgave at prioritere vedrørende deres fremtidige energiforsyning. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 9: Idrætsalle 40, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt, da han har planer om at etablere jordvarme på ejendommen. Indsigelsen ikke imødekommet. Kompetence Projektet omhandler projektgodkendelse af et projekt, der omfatter en effekt over 1 MW ved pålæg. Det er byrådet, der har kompetencen til at behandle varmeplanprojekter efter varmeforsyningslovens kapitel 2, der omfatter en effekt over og under 1 MW ved pålæg. Tinglysning Pålæg om forblivelsespligt for eksisterende byggeri tinglyses på de pågældende ejendomme. Det sker uden udgift for ejeren og forudsætter ikke dennes samtykke. Økonomiske konsekvenser for brugerne Da de omfattede ejendomme allerede er tilsluttet fjernvarmeforsyning fra Hals Fjernvarme A.m.b.a., vil projektet for forblivelsespligt ikke have økonomiske konsekvenser for ejerne. Miljø Det aktuelle projekt medfører, at de omfattede ejendomme skal forblive tilsluttet den miljøvenlige fjernvarme hos Hals Fjernvarme A.m.b.a. og bidrager således til at opfylde kommunens mål omkring fjernvarmeforsyning, der fremgår af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, som byrådet godkendte den 28. marts 2011 (punkt 3). Samlet vurdering Det fremsendte projektforslag opfylder bestemmelserne i tilslutningsbekendtgørelsen. Det anbefales derfor, at projektet om forblivelsespligt fra Hals Fjernvarme A.m.b.a. godkendes, og at indsigelser til projektet besvares i henhold til Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger. Efter byrådets behandling af sagen, vil ejerne blive orienteret om byrådets beslutning. Ejerne kan klage over byrådets beslutning inden 4 uger. Eventuelle klager skal sendes direkte til Energiklagenævnet. Møde den Side 40

43 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 10 - Idrætsalle 40, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 11 - Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Værkets bemærkninger til indsigelser til projekt for forblivelsespligt Bilag 12 - Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Notat med Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til bemærkninger/indsigelser til projekt for foblivelsespligt Bilag 1a - fremsendelse af projektforslag Bilag 1b - Hals Fjernvarme, projektforslag for et nyt 4 MW halmkedelanlæg Bilag 1c - Hals Fjernvarme, projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt Bilag 2 - Jens Duus Vej 2, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 3 - Torvegade 6, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 4 -Søvænget 6, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 5 - Damvej 4A, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 6 - Korsholm 51, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 7 - Østerled 35, Hals - Indsigelse fra ejer til projekt for forblivelsespligt Bilag 8 - Østerled 15, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 9 - Østerled 32, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 41

44 Punkt 16. Varmeplanlægning Anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a Miljø- og Energiudvalget fremsender en driftsøkonomisk og teknisk vurdering til med anbefaling af, at der ydes lånegaranti til et lån på 21 mio. kr. med en løbetid på 20 år til Hals Fjernvarme A.m.b.a. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Borgmesterens Forvaltning bemærker, at en garantistillelse til Hals Fjernvarme A.m.b.a. vil være omfattet af Aalborg Kommunes garantiprovisionssats på 1,5 procent. Beløbet vil blive opkrævet en gang årligt og være 1,5 procent af restgælden primo året. Baggrunden for, at Aalborg Kommune i dag opkræver garantiprovision, er en byrådsbeslutning fra 14. februar 2011 (punkt 10). Her blev det besluttet, at der med virkning fra 15. februar 2011 ved afgivelse af kommunale garantistillelser for lånoptagelser til forsyningsselskaber og -virksomheder, institutioner og øvrige områder hvor det var muligt skulle opkræves en årlig provision på 1,5 procent af det garanterede beløb. Sagsbeskrivelse Baggrund Hals Fjernvarme A.m.b.a. har ved brev af 3. oktober 2013 søgt om kommunegaranti. Af ansøgningen fremgår det, at Hals Fjernvarme A.m.b.a. ønsker en kommunegaranti til et 20-årigt obligationseller aftalelån på 21 mio. kr. Hals Fjernvarme A.m.b.a. etablerede i 2001 et flisfyret kedelanlæg, hvortil der af den tidligere Hals Kommune blev stillet en kommunegaranti for et lån på 16 mio. kr. med en fast rente på 5,38% p.a. og med en løbetid på 25 år. Aalborg Kommune, godkendte efterfølgende den 5. september 2011 (punkt 2) en omlægning af lånet til et lån på 9,6 mio. kr. med en fast rente på 2,7% p.a. og en løbetid på 10 år. Det nye lån, som Hals Fjernvarme A.m.b.a. nu har søgt kommunegaranti til, skal anvendes til etablering af et nyt halmfyret kedelanlæg, inkl. bygning. Investeringen forventes foretaget i 2014/2015. Forsyningsudvalget godkendte i mødet den 27. november 2013 (punkt 6) et projekt for etablering af et nyt halmfyret kedelanlæg hos Hals Fjernvarme A.m.b.a. i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Møde den Side 42

45 Retsgrundlag og praksis I henhold til bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., 2, stk. 1, nr. 5, har kommuner låneadgang til udgiften til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring af kollektive energiforsyningsanlæg (dog ikke elektricitet) med tilbehør, herunder ledningsnet. Det vurderes, at etablering af det halmfyrede kedelanlæg, inkl. bygning, falder ind under bestemmelserne bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5. I henhold til bekendtgørelsens 10 kan lån optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger mv. Den hidtidige praksis i Aalborg Kommune har været, at der i forbindelse med kommunegarantier til kollektive energiforsyningsanlæg ikke er givet garanti til lån med en løbetid på mere end maksimalt 20 år. Vilkår for kommunegaranti I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog Aalborg Kommune som nævnt en kommunegaranti på et oprindeligt lån på 16 mio. kr. med en løbetid på 25 år, der i 2011 blev omlagt til et lån på 9,6 mio. kr. med en løbetid på 10 år, hvilket betød, at der blev skåret 5 år af lånets løbetid. Der blev ikke i forbindelse med omlægningen af lånet stillet vilkår for kommunegarantien. stillede i forbindelse med godkendelse af kommunegarantier til decentrale fjernvarmeselskaber i den tidligere Aalborg Kommune som betingelse, at det skulle indarbejdes i selskabernes vedtægter, at Aalborg Kommune skulle godkende takster, budgetter og regnskaber for selskaberne. Denne bemyndigelse er efterfølgende overgået til Miljø- og Energiudvalget. For at sidestille de decentrale fjernvarmeselskaber i de tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommuner med de decentrale fjernvarmeselskaber i den tidligere Aalborg Kommune foreslås det, at der i forbindelse med godkendelse af kommunegarantien stilles betingelse om, at følgende indarbejdes i Hals Fjernvarme A.m.b.a.s vedtægter: Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Da Aalborg Kommune, som garantistiller, er interesseret i, at garantibeløbet ikke kommer til udbetaling i garantiperioden foreslås det herudover, at der stilles som betingelse for kommunegarantien, at der skal tinglyses tilslutningspligt til fjernvarme hos forbrugerne i garantiperioden. Møde den Side 43

46 Det kan oplyses, at Hals Fjernvarme A.m.b.a. den 20. september 2013 har fremsendt et projekt for pålæg af forblivelsespligt til fjernvarme for værkets forbrugere. Projektet behandles politisk sideløbende med ansøgningen om kommunegaranti. Hvis projektet for forblivelsespligt godkendes, vurderer Miljø- og Energiforvaltningen, at Aalborg Kommune er sikret mod, at garantisummen kommer til udbetaling i garantiperioden som følge af udhuling af selskabets økonomi ved udmeldelse af forbrugere. Afrunding Som det fremgår af foranstående, ønsker Hals Fjernvarme A.m.b.a. at optage et kommunegaranteret lån i KommuneKredit på 21 mio. kr. til etablering af et nyt halmfyret kedelanlæg, inkl. bygning. Med baggrund i den hidtidige praksis i Aalborg Kommune anbefales det, at der gives kommunegaranti til et lån med en maksimal løbetid på 20 år og på de foreslåede betingelser. Det vurderes, at den gennemsnitlige levetid på kedelcentral, inkl. bygning, vil være i overensstemmelse med løbetiden på 20 år. Følgende bilag er vedhæftet: Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Ansøgning om kommunegaranti til ny halmkedel Beslutning: indstiller, at byrådet godkender, at der stilles en kommunegaranti som ansøgt. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 44

47 Punkt 17. EU's borgmesteraftale om klima Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of Mayors) med et reduktionsmål af drivhusgasser på 40% i perioden , idet det forudsættes, at udledningen af drivhusgasser fra transport i 2020 svarer til udledningen i 1990, at der senest i forbindelse med budget 2015 afsættes minimum kr. til udarbejdelse af en Energibalance2012 til beregning af kommunens udledning af drivhusgasser i 2012, og at der i forbindelse med kommende budgetdrøftelser afsættes kr. til energibalancer og dokumentation af borgmesteraftalen over for EU i 2017 og Anna Kirsten Olesen var fraværende. Sagsbeskrivelse Byrådet besluttede i december 2011, i forbindelse med vedtagelsen af Klimastrategi , at Aalborg Kommune skulle tilslutte sig EU s borgmesteraftale (Covenant of Mayors) om forpligtende målsætninger for reduktion af udledning af drivhusgasser fra kommunen som geografisk enhed. Borgmesteraftalen er et EU-initiativ, hvor lokale myndigheder frivilligt opfordres til at gå foran med hensyn til at efterleve EU s energi- og klimamål de såkaldte 2020-mål, som bl.a. indebærer 20% reduktion af drivhusgasser i perioden Borgmesteraftalen har de seneste år manifesteret sig som et af de væsentligste initiativer på klimaområdet i Europa med knap medvirkende lokale myndigheder. I Danmark har 32 kommuner tilsluttet sig, bl.a. København, Århus og Odense. I Nordjylland er det kun Frederikshavn og Hjørring Kommuner, der har tilsluttet sig. Ved at tilslutte sig borgmesteraftalen forpligter kommunen sig til at: 1. Udarbejde en statusopgørelse(baseline) over drivhusgasudledningen i 1990 for kommunen som geografisk enhed. 2. Indsende en energihandlingsplan(seap) senest 1 år efter underskrivelse af aftalen med mål og konkrete aktiviteter, der kan reducere drivhusgasudledningen med mindst 20% i Indsende en implementeringsrapport mindst hvert 4. år med henblik på evaluering og dokumentation af resultater. Udover brandingværdien ved at tilslutte sig borgmesteraftalen får kommunen lettere adgang til europæiske programmer og finansieringsmuligheder, som f.eks. det kommende SMART-fyrtårnsprojekt under EU s innovationsprogram Horizon Aftaleteksten i Borgmesteraftalen refererer til Aalborg Commitments, ligesom den nye Sustainable Cities Platform indeholder Borgmesteraftalen. Møde den Side 45

48 Borgmesteraftalen supplerer Aalborg Kommunes klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening ved at omhandle kommunens samlede udledning af drivhusgasser (inkl. industriens, borgernes, landbrugets m.fl. energiforbrug). Klimakommuneaftalen indebærer, at kommunen skal reducere udledningen af drivhusgasser fra egne aktiviteter (bygninger, transport og gadelys) med 2% årligt, hvilket er blevet overholdt hvert år siden 2009, hvor aftalen blev indgået. I 2004 besluttede byrådet, at drivhusgasudledningen fra energiforsyning i Aalborg Kommune i perioden skulle reduceres med 33% med henblik på at opfylde Aalborgs andel af den daværende nationale målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 21% i perioden Der planlægges gennemført en ny energibalance for 2012, der skal dokumentere, hvorvidt målet om 33% drivhusgasreduktion fra energiforsyningen blev nået. Energibalancen for 2012 skal samtidigt skabe sikkerhed for, at den planlagte indsats er tilstrækkelig til at opfylde borgmesteraftalens målsætning om 40% reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til Drivhusgasudledningen fra Aalborg Portland der udgør ca. halvdelen af kommunens samlede energiforbrug, er ikke medtaget i borgmesteraftalen, idet kommunen ikke umiddelbart har indflydelse på hverken energiforbrug eller valg af brændselstype. Aalborg Kommunes Klimastrategi , der dækker kommunens samlede udledning af drivhusgasser, har som overordnet målsætning, at kommunen senest i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler som gas, olie og kul, og herefter kun baserer energiforsyningen på vedvarende energikilder. For at nå det mål skal der ske yderligere energieffektiviseringer af og omlægninger i energisystemet. Med de indsatser, der er fastlagt i kommunens Energistrategi 2030, forventes drivhusgasudledningen reduceret med omkring 58% i 2020 i forhold til Udledning af drivhusgasser fra transportsektoren (34%) og landbrug (18%) udgjorde i 2007 godt halvdelen af den samlede drivhusgasudledning i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland) og energiforsyningen 47%. I 2020 forudsættes udledningen af drivhusgasser fra transporten stort set uændret i forhold til 1990, hvorimod transportens andel af den samlede drivhusgasudledning i Aalborg Kommune forventes at falde til 33% i 2020, hvilket er et fald på 26% i perioden Landbrugets udledninger af drivhusgasser forventes at være svagt faldende i perioden , mens andelen af den samlede udledning forventes at stige til 23% i Indsatsen for at reducere drivhusgasudledningen fra transportsektoren vil blive altafgørende for, hvor meget den samlede udledning af drivhusgasser i Aalborg Kommune kan reduceres. Transportområdets udledning af drivhusgasser har siden 1990 været jævnt stigende og forventes fortsat at stige frem mod 2020 både nationalt og lokalt. I Aalborg Kommune arbejdes der på at nedbringe drivhusgasudledningen fra transporten gennem bl.a. forbedring af den kollektive trafik, forbedret forhold for cyklister mv., men de kommunale virkemidler er begrænsede. Skal transportsektorens drivhusgasudledning for alvor reduceres, kræver det betydelige statslige initiativer, både med hensyn til regulering af trafik og trængsel, og ikke mindst energieffektivisering og omlægning til vedvarende energi i transportsektoren. Møde den Side 46

49 Den foreslåede målsætning for Aalborg Kommune svarer til regeringens mål om, at udledningen af drivhusgasser i Danmark skal reduceres med 40% i perioden Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser lægger imidlertid ikke op til nogen nævneværdi regulering af transportsektorens udledning af drivhusgasser. For at målsætningen kan opfyldes, er det efter forvaltningens vurdering derfor nødvendigt, at der på transportområdet i de kommende år sker et gennembrud for el-bilen og øget anvendelse af biobrændstoffer til tung transport mv. for at kunne fastholde transporten andel på 1990 niveau, jf. bilag 1, tabel 2. På energiforsyningsområdet vurderes det, at yderligere reduktioner af udledningen af drivhusgasser ud over de allerede planlagte tiltag ikke vil være mulige indenfor de kommende 6 år, hverken teknisk eller økonomisk. Med den hidtidige og planlagte indsats i Aalborg Kommune vedrørende energibesparelser, udbygning af fjernvarme, udnyttelse af overskudsvarme, vedvarende energikilder mv., forventes udledningen af drivhusgasser fra energiforsyningen reduceret med 58% i 2020 i forhold til På landbrugsområdet, er kommunens virkemidler i forhold til reduktion af drivhusgasser begrænsede, alligevel forventes en reduktion i udledningen af drivhusgasser i perioden på 24%. Den krævede statusopgørelse, jf. pkt. 1, forventes som udgangspunkt baseret på klimaberegningen foretaget i forbindelse med Klimastrategi og på Energibalancer for henholdsvis 1990, og Energihandlingsplanen (jf. pkt. 2) udgøres af Klimastrategi med tilhørende tematiske planer på klima- og energiområdet, samt af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til Økonomi Kravet om udarbejdelse af en implementeringsrapport hvert 4. år forudsætter, at der udarbejdes en energibalance hvert 4. år, mod hidtil hvert 5. år, og at der ligeledes hvert 4. år foretages klimaberegninger af kommunens samlede udledninger i drivhusgasser. Den forventede udgift hertil vurderes at udgøre ca kr. hvert 4. år til ekstern konsulent og et internt ressourceforbrug på årligt ca. 200 mandtimer, svarende til en samlet omkostning på kr. hvert 4. år, første gang i forbindelse med budget Energibalancen for 2012 har en tilsvarende samlet omkostning på kr. Følgende bilag er vedhæftet: Covenant of Mayors Baggrundsnotat Beslutning: Udsat. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 47

50 Punkt 18. Eventuelt. Intet. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 48

51 Punkt 19. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Møde den Side 49

52 Punkt 20. Salg af nedlagte renseanlægsarealer Aalborg Forsyning, Kloak A/S har med Stig Theilmann, EDC Erhverv som konsulent udbudt 2 arealer til salg. Det ene areal er Langelandsvej 2B, Mou, 9280 Storvorde og det andet areal er Elsamvej 13, Vester Hassing, 9310 Vodskov. Der er på Langelandsvej 2B, Mou Renseanlæg modtaget 2 tilbud, hvor det største lyder på ,00 kr. Der er på Elsamvej 13, Vester Hassing renseanlæg modtaget 1 tilbud der lyder på ,00 kr. Kloak A/S forespørger, om Aalborg Kommune vil anvende sin forkøbsret til Kloaks arealer og overtage de førnævnte arealer til de modtagne tilbudspriser. Beslutning: Arealerne sælges, og tilbuddene accepteres. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Mødet hævet kl Møde den Side 50