Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015"

Transkript

1 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater December / 14

2 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse... 6 Den bedste tredjedel målt på driftsresultat... 7 Likviditet, investeringer, gæld, finansiering og aktiver... 7 Følsomhedsanalyse... 8 Bilag 1: Prisforventninger og forudsætninger... 9 Bilag 2: Datamateriale og definitioner Sammendrag I 2012 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et driftsresultat på kr. Prognoserne tyder på et fald i driftresultatet i 2013 i forhold til Der forventes en faldende tendens for driftsresultatet for 2014 og et yderligere, men mindre fald i Driftsresultatet for 2015 forventes at være på samme niveau som i Når man vurderer tallene, skal man være opmærksom på, at driftsresultatet skal dække ejers eget arbejde, personlige skatter og forrentning af egenkapitalen. For gennemsnitsbedriften var driftsresultatet i 2012 tilstrækkelig stort til at dække disse poster. I 2013 vil der ikke være fuld dækning af forrentning af egenkapitalen og i 2014 og 2015 ser det ud til, at ejers arbejdsindsats ikke kan blive dækket fuldt ud, og at der ikke er overskud til forrentning af egenkapitalen. Der er derfor fortsat behov for fokus på omkostningsstyring, effektivisering og tilbageholdenhed med investeringerne Driftsresultat kr. pr. bedrift Kontakt: Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion T , M E 2 / 14

3 Tidligere prognoser I september/oktober 2013 blev der udgivet en prognose over planteproducenternes forventede økonomiske resultater. Prognosen i september var baseret på ca årsrapporter, der ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik er sammenvejet til at repræsentere alle heltids planteavlsbedrifter. Prognosen repræsenterer hermed bedrifters økonomiske resultater. De bedrifter, der indgår i nærværende prognose, er de samme bedrifter, som indgik i prognosen fra september I prognosen fra september/oktober blev der forventet et driftsresultat på kr. pr. bedrift. I nærværende prognose skønnes driftsresultatet at blive lidt bedre, nemlig kr. pr. gennemsnitsbedrift. I driftsresultatet indgår indtægter, som ikke direkte følger priserne på planteprodukter. Derfor omhandler regnskaber og dermed også prognoserne ikke kun økonomien i planteproduktionen, men giver et estimat over den samlede indtjening på planteavlsbedriften. Resultatopgørelse Nærværende analyse indeholder en prognose over de forventede økonomiske resultater for planteproducenter. Analysen omfatter udelukkende heltidsplanteavlsbedrifter. I denne prognose indgår årsrapporter for heltidsplanteavlsbedrifter. Disse er ud fra Danmarks Statistiks oplysninger om bedrifter i de forskellige størrelsesgrupper sammenvejet til bedrifter Ud fra indberettede årsrapporter for 2012, og de forventede priser for 2013, 2014 og 2015 er der foretaget en fremskrivning af de forventede økonomiske resultater for årene 2013, 2014 og Prognosen for 2015 er behæftet med ekstraordinær usikkerhed. Usikkerheden skyldes især den meget usikre konjunktursituation. Prognosen for 2015 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, jf. bilag 1, og er udelukkende at betragte som retningsgivende. Grundet lavere priser på korn ultimo 2013 i forhold til primo 2013, er der i denne prognose indregnet et betydeligt værditab på beholdninger. Værdiændringen har ikke betydning for likviditet før investeringer, men påvirker selvsagt resultatet. Den væsentligste del af bruttoudbyttet (totalt kr. pr. bedrift i 2012) kommer fra salgsindtægter, dvs. produktionsværdien af korn og andre salgsafgrøder ( kr. pr. bedrift). I prognosen sammenholdes gennemsnitsbedriftens markudbytter med høstprognoserne fra Danmarks Statistik. Ud fra forholdet mellem udbytter på bedrifterne og høstprognosen beregnes forventet udbytte de kommende år (dvs. 2013, 2014 og 2015) som et gennemsnit over de seneste 10 år. For 2013 er forudsat et udbytte svarende til høstresultat, som det fremgår af data fra Danmarks Statistik. I vurderingen skal derfor lægges til grund, at høsten i 2013 generelt set var problemfri og dermed forbundet med lidt færre omkostninger end normalt. 3 / 14

4 Alle heltidsplanteavlsbedrifter I tabel 1 vises produktionsomfang og hovedresultaterne for alle planteavlsbedrifter. I bilag 2 er redegjort for datagrundlaget for de regnskaber, der i 2012 danner udgangspunkt for prognosen. Den gennemsnitlige planteavlsbedrift, der indgår i nærværende analyse, omfattede i 2012 et dyrket areal på 185 ha - heraf var 71 ha forpagtet. Tabel 1. Resultatopgørelse for alle planteavlsbedrifter heltid * 2014 * 2015 * Produktion Solgte slagtesvin Hektar kr. Bruttoudbytte heraf andet heraf mark Stykomkostninger heraf andet heraf mark Dækningsbidrag heraf andet heraf mark Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur Likviditet før investeringer * Konjunktur omfatter primært værdiændringer på beholdninger. Realiserede gevinster eller tab indgår i driftsresultatet for På denne baggrund skal der tages forbehold for effekten på driftsresultatet af eventuelle realiserede kurstab for årene For 2012 indgår realiserede kurstab. Realiserede kursgevinster og kurstab opdeles i positioner i finansaktiver (typisk renteswaps) og gæld (typisk lån i fremmed valuta, f.eks. CHF). Hidtil har der i prognoserne været indregnet gevinst eller tab på gældssiden, beregnet ud fra indeværende års gevinst eller tab, mens der ikke har været indregnet gevinst eller tab på finansaktiver. Begrundet i den store usikkerhed i kursudviklingen i begge typer produkter, er det ny praksis, at der ikke indregnes kursgevinst eller kurstab for driftsprognoserne for 2013, 2014 og 2015, hverken for finansaktiver eller lån. For gennemsnitsbedriften blev der opnået et driftsresultat på kr. i Dette beløb skal dække både forrentning af egenkapitalen og aflønning af egen arbejdsindsats. For den gennemsnitlige bedrift er der en egenkapital på godt 12 mio. kr. Med en forventet rente på 2 %, bør egenkapitalen forrentes med omkring kr. Til rest til ejeraflønning er der således ca kr. i Dette vil for de fleste planteavlsbedrifter være en rimelig arbejdsaflønning vurderet ud fra normtimer på bedriften og de arbejdstimer, der kø- 4 / 14

5 bes. Hvis egenkapitalen skal forrentes i 2013 forventes ejeraflønning at være på under kr. Dette er under det, der reelt bør aflønnes med. I 2014 og 2015 forventes, at driftsresultatet knap nok kan dække ejeraflønning, uden at der er et beløb til forretning af egenkapitalen. For de gennemsnitlige heltidsplanteavlsbedrifter er der realiseret en positiv likviditet før investering på kr. i Dette skal sammenholdes med, at afskrivningerne i gennemsnit er på ca kr. om året. Der er et beskedent overskud til at investere mere end afskrivningerne, med mindre der kan optages yderligere lån. I prognoseperioden regnes med en gennemsnitlig investering på ca. 1 mio. kr. pr. år, der skal sammenholdes med afskrivninger på knap kr. pr. år. I investeringerne indgår, at den gennemsnitlige planteavlsbedrift udvides med 7 ha for hele perioden heraf tilkøbes i gennemsnit 5 ha. Ud over investering i jord er der således regnet med et beløb, der kun er lidt større end afskrivningerne til at vedligeholde og modernisere maskinparken. Figur 1. Udvikling i driftsresultater gennemsnit for alle planteavlsbedrifter Driftsresultat kr. pr. bedrift / 14

6 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse I tabel 2 ses driftsresultaterne for planteavlsbedrifterne inddelt efter arealtilliggende. Tabel 2. Driftsresultat for planteavlsbedrifter afhængigt af arealtilliggendet Arealtilliggende Antal bedrifter Gns. areal i Driftsresultat i kr. gns. pr. bedrift ha ha ha Over 300 ha Alle Ved vurdering af resultaterne i tabel 2 skal man være opmærksom på, at gruppen over 300 ha har forholdsvis store indtægter fra andet husdyrhold og andre landbrugsindtægter, men stadig med planteproduktionen som hovedproduktionsgren - jf. bilag 1: Afsnit om Datamateriale. Disse øvrige indtægter vil ikke følge kornpriserne på samme måde som indtjeningen fra de lidt mindre bedrifter, der i højere grad hovedsageligt har indtjening fra planteavl. Resultaterne siger ikke alene noget om, hvad indtjeningen i planteavlen er, men hvad planteavlsbedriften har som driftsresultat for alle aktiviteter. Ses der på det gennemsnitlige driftsresultat over perioden , forventes de mindste bedrifter at opnå et gennemsnitligt driftsresultat på kr. pr. år. For de største bedrifter ser det ud til, at det gennemsnitlige driftsresultat for perioden vil være på godt kr. Det er mere end det dobbelte af det realiserede driftsresultat i Figur 2. Driftsresultater afhængigt af dyrket areal Driftsresultat arealtilliggende kr. pr. bedrift ha ha ha Over 300 ha 6 / 14

7 Den bedste tredjedel målt på driftsresultat Bag tallene i de foregående afsnit ligger store spredninger. I tabel 3 vises driftsresultaterne inkl. prognose for de ejendomme, der i 2012 var blandt den bedste tredjedel målt på driftsresultat. Tabel 3. De bedste driftsresultater Areal i ha Driftsresultat i kr. Bedste tredjedel Gennemsnit alle Forskel mellem bedste tredjedel og gennemsnit Den tredjedel af bedrifterne, der opnåede det bedste resultat i 2012, dyrkede 71 ha mere end gennemsnittet og opnåede i 2012 et driftsresultat, der var kr. bedre end gennemsnittet. Over en fireårig periode forventes den bedste tredjedel af bedrifterne at opnå et driftsresultat, der er ca kr. om året bedre end gennemsnitsbedriften. Da de bedrifter, der har de bedste resultater, er noget større end gennemsnittet af alle bedrifter er forskellen ikke helt så stor, som det kunne tyde på. Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om gennemsnittet af bedste tredjedel, og at en del bedrifter opnår et resultat, der er bedre end godt 1,7 mio. kr. i Likviditet, investeringer, gæld, finansiering og aktiver Investeringerne var i 2012 på ca kr. og forventes at ligge på omtrent det samme niveau i de kommende år. Afskrivningerne ligger på ca kr. pr. år. Der er tale om en mindre udvidelse af arealet på gennemsnitsbedriften med ca. 2 ha pr. år, hvoraf ca. 1,5 ha købes. De investeringer, der forventes, kan imidlertid kun gennemføres, hvis der for den gennemsnitlige bedrift er mulighed for at optage yderligere lån. Heltidsplanteavlsbedrifterne havde i 2012 i gennemsnit en gæld på knap 17 mio. kr. og en egenkapital på godt 12 mio. kr. Egenkapitalen forventes at kunne fastholdes under forudsætning af, at jordværdierne holder det nuværende niveau. Ca. 70 % af gælden ligger i variabelt forrentede lån, heraf 21 % i realkreditlån i danske kroner, 44 % i realkreditlån i euro og 5 % i finanslån i pengeinstitutter. 7 / 14

8 Følsomhedsanalyse For at vurdere prognosernes følsomhed over for centrale parametre er der gennemført en følsomhedsanalyse for ændring af salgspriser og rente. Der er opstillet scenarier for de mest sandsynlige priser på hvede og for renteudvikling. Beregningerne er gennemført for den gennemsnitlige planteavlsbedrift. I tabel 4 ses, hvordan driftsresultatet forventes at blive i 2014 for den gennemsnitlige planteavlsbedrift. Tabel 4. Driftsresultat afhængig af kornpris og rente resultater for 2014 Gns. planteavlsbedrift Parameter i 2014 Driftsresultat i 2014, gennemsnit I kr. Ændring af driftsresultat i forhold til grundscenariet lav hvedepris Salgspris på hvede 118 kr. pr. hkg forventet hvedepris Salgspris på hvede 138 kr. pr. hkg høj hvedepris Salgspris på hvede 168 kr. pr. hkg lavere rente Renten falder med 0,2 procentpoint forventet rente højere rente Renten stiger med 0,2 procentpoint Beregningerne viser, hvor følsomme bedrifterne er overfor prisudsving. Renten har også betydning for resultatet, men ikke i helt samme omfang som priserne. Der er dog store variationer mellem de enkelte bedrifter og mellem grupper af bedrifter. 8 / 14

9 Bilag 1: Prisforventninger og forudsætninger Prognosen for år bygger på forudsætningerne gengivet i Tabel 1. Tabel 1: Prisforventninger** * 2014* 2015* Bytteforhold Hele landbruget Mælkeproducenter Svineproducenter Planteproducenter Mælkeproduktion Mælkepris (kr./kg. standard mælk) 2,10 2,37 2,64 2,54 2,88 2, Mælkepris (kr./kg. økologisk) 2,71 2,97 3,22 3,09 3,43 3, Mælkeydelse pr. ko (stigning i pct. pa.) 1,00 1,00-1,00 1,00 0,50 1, Oksekødproduktion Oksekød ældre køer ( ) 12,50 13,65 16,54 20,46 20,77 20,03 20,48 Svineproduktion Svinekød (kr./kg.) 9,33 9,83 10,68 11,85 11,94 12,11 11,55 30 kg beregnet smågris (kr./stk.) kg beregnet smågris (kr./stk.) Grise pr. årsso 27,5 28,1 28,8 29,6 30,2 30,8 31,4 Planteproduktion Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg (kr./hkg.) Maltbyg (kr./hkg.) Raps (kr./hkg.) Kartofler, konsum (kr./hkg.) Foder mv. Soyaskrå (kr./hkg.) Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg Rapsskrå (kr./hkg.) Gødning (indeks) Dieselolie (øre/l) * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Prisprognosen udtrykker forventningerne til den gennemsnitligt handlede pris for alle mængder; spot, kontrakt og internt på bedrifterne. ** Priserne er plus efterbetaling og minus diverse produktionsafgifter. Prognosen for 2015 er behæftet med stor usikkerhed. Både på grund af prognoseperiodens længde og en meget usikker konjunktursituation. Prognosen for 2015 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, herunder pejlinger fra FAO/OECD s forventede prisbevægelser og er udelukkende at betragte som retningsgivende. 9 / 14

10 Salgspriser Kornpriserne holder sig nogenlunde i ro, og der forventes ikke væsentlige forskydninger i den nærmeste fremtid. Hvedeprisen forventes på samme niveau i 2014, som i slutnignen af 2013 dog med et svagt fald i høsten Der er meget foderbyg på markedet, og bygprisen forventes derfor reduceret til omkring 125 kr. hkg. i første halvdel af Sojaprisen har ligget højt, dog tyder det på, at prisen er under pres nedad. Over 80 pct. af sojamarkederne i Brasilien er tilsået, og såningen skrider hurtigt frem. Kina har annulleret en ordre på tons soja fra USA, så det kunne tyde på, at markedet er mættet. Vi skønner derfor, at sojaprisen i 2014 kommer ned under 300 kr. pr. hkg. Rapsprisen er fortsat under pres, og prisen ventes ikke at komme over 300 kr./hkg. i Prisen på mælk i EU følger verdensmarkedet, som domineres af få store udbydere og få store importører. Det gør verdensmarkedet følsomt overfor disse aktørers ageren. På udbudssiden er produktionen i New Zealand, Australien og Argentina primært græsbaseret, hvilket gør produktionen afhængig af vejrforholdene. I EU og USA er produktionen mere intensiv og følsom overfor ændringer i prisen på indkøbt foder. Mælkeproduktionen faldt i starten af I Europa som følge af et usædvanligt koldt forår, mens tørke var årsag til et markant fald i mælkeproduktionen på New Zealand. Europæerne og amerikanerne spiser flest mejeriprodukter, men forbruget vokser mest i lande, som oplever stor økonomisk vækst - eksempelvis Kina. Den stigende økonomiske vækst giver flere forbrugere mulighed for at købe mejeriprodukter, ligesom forbruget pr. indbygger stiger. Derimod vil efterspørgslen i USA og Europa fortsat være præget af lav til moderat økonomisk vækst i USA og Europa. Da efterspørgslen uden for Europa og Nordamerika fortsat er stærk og lagrene små, har dette medført markante stigninger i mælkeprisen henover året. Produktionen er begyndt at stige, og generelt forventes produktionen at stige i alle de store eksportlande. Det betyder mere mælk på verdensmarkedet i løbet af Det betyder bedre balance på mælkemarkedet i løbet af 2014 og et faldende prisniveau. Prognosen for svinenoteringen er stort set uændret i forhold til prognosen fra september. I 2014 forventes en produktion af svinekød i EU, der ikke vil ligge langt fra niveauet året før. Dermed er der også udsigt til en udvikling i noteringen i 2014, der ikke vil afvige voldsomt fra Til forskel fra 2013 er der dog mulighed for en mere normal vejrsituation i forårsmånederne 2014, som kan danne baggrund for et bedre forårssalg af grillprodukter end året før. Ud over et skuffende salg af grill produkter i foråret 2013 er noteringen i år også blevet negativt påvirket af en styrket euro (og kronekurs) overfor en række eksportvalutaer. Til gengæld har et fald i EU produktionen af svinekød i størrelsesorden 1-2 pct. påvirket priserne positivt i Samlet for 2013 ser den gennemsnitlige notering ud til at lande tæt på niveauet i Prognosen for 2015 er sat ned med 25 øre, hvorved noteringen ventes at ligge 50 øre under niveauet i Købspriser Vedr. afgrødepriser se ovenfor. 10 / 14

11 Det længe ventede prisfald på handelsgødning er indtruffet, og vi forventer, at gødningspriserne falder i både 2014 og 2015, da billige varer bider sig fast i det danske marked. Der er fortsat stor geopolitisk og konjunkturel usikkerhed om energipriserne, som også har stor indflydelse på gødningsprisen. Priserne på reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige pris- og lønudvikling. Vi forventer, at priserne på bekæmpelsesmidler vil stige med knap 10 pct. i løbet af 2014 på grund af nye afgifter. Hele afgiftsstigningen slår igennem i løbet af Konjunktur og renter Gennem det meste af 2013 har den globale vækst befundet sig på et stabilt, men ganske moderat niveau et stykke under det langsigtede vækstpotentiale. I løbet af andet halvår har der dog været tegn på vækstafmatning. Hovedscenariet for prognosen er en fortsat svag, men positiv vækst i den globale økonomi i hele prognoseperioden. Og inflation vil fortsat ikke være et tema i denne periode. USA s vækst har gennem året været stigende, men mod slutningen af året er væksten aftaget. Den amerikanske centralbank (FED) stimulerer økonomien med massive likviditetsudpumpninger og nul-renter. Afgørende for, hvornår FED begynder at trappe likviditetsprogrammet ned, bliver i inflationen og ledigheden. Ledigheden skal under 6,5 pct., før likviditetsudpumpningen ophører. I det lys ligger en aftrapning endsige ophør ikke lige om hjørnet, og også de amerikanske renter vil forblive ekstremt lave en rum tid endnu. Kina oplever en styret økonomisk afmatning. Japan derimod har i lighed med USA indledt en voldsom ekspansiv pengepolitik, hvilket har ført til kraftigt stigende vækst. Japan ridder fortsat på bølgen. Siden den Europæiske Centralbank tilkendegav ubegrænset støtte til de kriseramte europæiske lande i august 2012, har situationen på de finansielle markeder været mere stabil. De store rentespænd mellem Tyskland og de sydeuropæiske lande er indsnævret, og det spekulative pres er aftaget. Gældssituationen i euroområdet vil dog sammen med likviditetstilførsler lægge loft over de danske renter. Danmarks favorable makroøkonomiske balancer giver fortsat kronens status som flugtvaluta og sikrer meget lave renter. Der er dog fortsat en række risici, som kan føre til uro på de finansielle markeder. For eksempel konflikter i Mellemøsten og stigende oliepriser, skuffende vækst i Kina samt gældskrisen i Sydeuropa, hvor Grækenland får brug for endnu en hjælpepakke, flere lande fortsat er i recession, og gælden stadig stiger,. Selvom renten allerede er meget lav, kan yderligere rentenedsættelser fra den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank ikke helt udelukkes. En rentestigning fra ECB og dermed også Nationalbanken vil dog næppe finde sted i 2014 eller Tabellen viser, hvilke renteforudsætninger prognosen bygger på. Tabel 2: Renter inkl. bidrag mv * 2014* 2015* Realkredit, fast, dkr. 5,31 5,16 4,78 4,83 4,98 5,13 Realkredit, flex, dkr. 2,59 2,41 2,11 1,85 1,92 2,13 Realkredit, flex, euro 1,87 2,21 1,95 1,67 1,74 1,95 Finanslån, valuta 4,86 5,37 5,86 5,80 5,87 5,98 Kassekredit, dkr. 6,50 7,04 7,42 7,46 7,53 7,64 Banklån, dkr 5,67 5,72 5,97 5,92 6,12 6,22 11 / 14

12 Bilag 2: Datamateriale og definitioner Datamateriale Udarbejdelsen af prognosen sker ud fra historiske regnskabsresultater samt forventede ændringer i produktion, effektivitet, købs- og salgspriser, investeringer og finansielle forhold m.v. Prognosen er baseret på de endelige vejede 2012 regnskabsresultater fra økonomidatabasen. Regnskabsresultaterne er repræsentative for alle heltids planteavlsbedrifter, idet de er vejet op til det samlede antal heltidsplanteavlsbedrifter, der var i 2012 i Danmark i henhold til Danmarks Statistisk landbrugstælling. I de endelige vejede resultater for 2012 indgår 1047 regnskaber, der er vejet op til landbrugsbedrifter. Bedrifterne, der indgår, skal have et normtimeforbrug på mindst 1665 arbejdstimer pr. år og mindst 50 % af standardomsætning skal komme fra planteproduktionen. Indkomstprognoserne for er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s økonomidatabase for 2012 samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår ovenfor. Klassifikationen af bedriftstyper (Planteavl, kvæg, svin, pelsdyr, fjerkræ) er baseret på EU s standarder om dette. Grundprincippet er at mindst 50 % af omsætningen skal komme fra en bestemt driftsgren, for at bedriften tilhører denne driftsgren. Definitioner Alle bedrifter: Inkluderer alle bedrifter over 10 ha eller med et standardoutput over euro. Investeringskvote: Investeringer i alt divideret med aktiver i alt. Udtrykker investeringsniveauet i forhold til produktionsapparatets størrelse. Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo minus hensættelser til skat i procent af samlede aktiver ultimo. Gældsprocent: Gæld (ekskl. hensættelser) i procent af samlede aktiver som gennemsnit af primo og ultimo. Årets resultat: Driftsresultat plus nettoindtjening uden for landbruget. Likviditet før investeringer: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger. Likviditetsoverskud/-behov: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger minus faktiske investeringer. Afkast af investeret kapital: (Resultat af primær drift plus EU-støtte plus anden virksomhed plus nettoforpagtning minus ejerløn) divideret med (nettorentebærende gæld plus egenkapital (investeret kapital)). Indtil juni 2013 har Afkastningsgrad og Lønningsevne været anvendt til at vise indtjeningsevnen i landbruget. Disse erstattes nu af Afkast af investeret kapital, da dette nøgletal giver bedre overensstemmelse mellem det afkast, der måles, og den kapitalindsats, afkastet måles i forhold til. Derudover medtages kun den del af kapitalen i nævneren, som kræver et afkast den forpligtende kapital - dvs. nettorentebærende gæld og egenkapitalen. For det tredje er der bedre sammenlignelighed over til virksomheder i andre brancher. Afkast af investeret kapital giver således samlet set et godt billede af landbrugets evne til at forrente den indsatte kapital. Bytteforhold Bytteforholdet beskriver udviklingen i producenternes salgspriser i forhold til deres købspriser. Der tages udgangspunkt i gennemsnittet af de månedlige observationer i årene , som angives med indeks 100. En værdi over 100 betyder, at bytteforholdet er bedre end gennemsnittet af og vice versa. 12 / 14

13 ø Indeksene for salgs- og købspriserne er vægtede ud fra de enkelte salgsprodukters og omkostningsarters gennemsnitlige andel i årene af henholdsvis den samlede omsætning og de samlede omkostninger. Der er kun medtaget indtægter og omkostninger, der er en del af resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte. Udviklingen i renteniveauet påvirker således ikke bytteforholdet. 13 / 14

14 14

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Juni 2014 1 / 14 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Sønderjysk landboforening Økonomiorienteringsmøde 22. marts 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncenter for Landbrug Landbrugets

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Ugebrev fra agrocom.dk uge 20

Ugebrev fra agrocom.dk uge 20 Ugebrev fra agrocom.dk uge 20 Den store nyhed for dansk landbrug i denne uge er, at dollaren er gået afgørende i vejret med det resultat, at vi har fået et teknisk gennembrud, der taler for, at dollaren

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde VELKOMMEN til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014. v/jens Schjerning

AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014. v/jens Schjerning AgroMarkets Refinansieringsmøde Østdansk Landboforening okt. 2014 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Risiko Håndsoprækning CHF på minimum 9 kr? Euro

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Agro Trend 9. oktober 2012

Agro Trend 9. oktober 2012 9. oktober 212 9. oktober 212 Overblik Side Emne 2-5 Hvede 6-8 Soja 9-1 Svin 11 Majs 11 Raps 11 Mælk 12 Renter 13 Elpriser 13 Valuta Konklusion Man bør ikke købe på lang sigt på nuværende tidspunkt. Anvend

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere