Integrerede bedrifter

Transkript

1 Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for integrerede bedrifter Totaløkonomien for integrerede bedrifter, dvs. bedrifter der både har sohold og slagtesvineproduktion, er analyseret ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Der er medtaget regnskaber fra konventionelle bedrifter, som er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for de integrerede bedrifter. Produktionsomfanget er steget med knap 10 pct. fra 2006 til 2007 målt på antal producerede slagtesvin. Den gennemsnitlige bedrift producerer slagtesvin og har 271 årssøer. Dækningsbidraget for 2007 er reduceret med kr. i forhold til Dette fald skyldes til dels de markant højere stykomkostninger, hvilket er forårsaget af de kraftigt stigende foderomkostninger. Bruttoudbyttet er steget lidt, da især indtægten ved salg af korn er steget. De negative konjunkturer er med til at dæmpe stigningen i bruttoudbyttet. De kontante kapacitetsomkostninger er steget med ca kr., hvilket hovedsagligt skyldes stigninger i omkostningerne til energi, løn, maskinstation og vedligehold af de eksisterende aktiver. Finansieringsomkostningerne er vokset med knap kr. Forklaringen skal findes i, at 24 Produktionsøkonomi Svin

2 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. renteomkostningerne er steget knap kr., hvilket skyldes en kombination af en forøgelse af gælden og en højere rente. Den resterende del af de øgede finansieringsomkostninger skyldes højere udgifter til forpagtning. Samlet set er driftsresultatet kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. Konjunkturer, som er ikke-realiserede værdier, påvirker driftsresultat og bruttoudbytte med kr. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for integrerede bedrifter Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal integrerede bedrifter ifølge Danmarks statistik Produktionsøkonomi Svin 25

3 Tabel 2. Indtjening på intgrerede bedrifter, fordelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Grise pr. årsso inkl. gylte 24,6 25, ,1 22,7 Antal producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder 1) Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent ) Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun søer og grise. Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 ses indtjeningen på de integrerede bedrifter opdelt i 4 grupper efter antal årssøer. De største bedrifter har 1,7 DE pr. ha, mens de mindste kun har 1 DE pr. ha. Dette kan have betydning, når der analyseres på totaløkonomien. De små bedrifter skal forrente mere jord pr. dyreenhed, mens de store bedrifter har markant højere udgifter til gylleudbringning. Gruppe 1 har i gennemsnit 557 årssøer og producerer slagtesvin, mens gruppe 4 har 78 årssøer og producerer slagtesvin. Gruppe 1 har næsten 7 gange så mange årssøer, men kun 5 gange så mange producerede slagtesvin som gruppe 4. Denne forskel skyldes, at gruppe 1 sælger forholdsvis flere grise ved 7 og 30 kg. I forhold til 2006 er differencen mellem producerede slagtesvin pr. årsso i gruppe 1 og 4 steget. Gruppe 4 har flest producerede slagtesvin pr. årsso. Dette skyldes primært, at gruppe 4 fravænner flere grise pr. årsso i 2007 end i Bedrifterne i gruppe 1 har samme antal fravænnede grise pr. årsso 26 Produktionsøkonomi Svin

4 som i Spredningen mellem de største og mindste besætninger er således blevet mindre set på fravænnede grise pr. årsso. I alle grupperne har bedrifterne i gennemsnit et negativt driftsresultat. Der er stor forskel fra gruppe til gruppe på, hvor meget de taber i Det er gruppe 1, som har det mest negative resultat, men de har også den største produktion og påvirkes dermed hårdere af udviklingen i priserne. Gruppe 4 har det mindst negative resultat på kr. Gruppe 4 er også den gruppe, som er kommet igennem året med det mindste tab pr. DE. Gruppe 1 har stadig en gældsprocent på lidt under 2/3 af den samlede kapital, mens de resterende grupper har reduceret deres gældsprocent i forhold til Det er ikke overraskende, at det er bedrifterne i gruppe 1, der har den højeste gældsprocent i og med, at de har investeret mest i de seneste år. Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad på de integrerede bedrifter var 0,6 pct. Der er kun en lille spredning mellem grupper- Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side nes afkastningsgrader, hvor gruppe 1 har den laveste. Afkastningsgraden er væsentlig mindre end sidste år, hvilket skyldes det lavere resultat af den primære drift og en højere værdi på landbrugsaktiverne. Den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen var -1,7 pct. for Gruppe 1 og 2 har en negativ forrentning af egenkapitalen, mens gruppe 3 og 4 har en lille positiv forrentning af egenkapitalen. Gruppe 3 og 4 har et lille negativt driftsresultat, men indtjeningen udenfor landbruget er så stor, at indtjeningen før skat er positiv. Tabel 3. Nøgletal Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. 0,6 0,5 0,6 0,8 0,6 Egenkapitalens forrentning, pct. -1,7-4,6-1,6 1,0 2,1 Overskudsgrad, pct. 3,5 2,8 3,8 5,2 4,4 Dækningsgrad, pct. 42,2 43,3 40,7 42,4 40,0 Kapacitetsgrad 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Selvfinansieringsrate -0,07-0,07-0,08-0,04 0,04 Lønningsevne, kr. pr. normtime Indtjening til ejer og finansiering Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi Udvidelsesstrategi Produktionsøkonomi Svin 27

5 De største bedrifter har haft den mindst negative lønningsevne pr. normtime Overskudsgraden var gennemsnitligt 3,5 pct. Gruppe 1 har den laveste overskudsgrad, hvilket er forårsaget af, at de har forholdsvis højere kontante kapacitetsomkostninger, og dækningsbidraget ikke kan opveje de ekstra omkostninger. Gruppe 1 har dog den højeste dækningsgrad og dermed de forholdsvis laveste stykomkostninger blandt grupperne. Tabel 4 Investeringer på integrerede bedrifter, Gruppe Alle Investering i: Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. årsso Produktionsøkonomi Svin

6 De integrerede bedrifter havde i gennemsnit en negativ selvfinansieringsrate. Gruppe 4 kunne finansiere 4 pct. af deres investeringer selv, og var den eneste gruppe, som opnåede positiv selvfinansieringsrate. De resterende grupper kunne ikke finansiere deres investeringer selv. Lønningsevnen pr. normtime var både gennemsnitligt og gruppevis negativ i Den var stigende med besætningsstørrelsen, så det var de største bedrifter, som havde den mindst negative lønningsevne pr. normtime. Ingen af grupperne kunne således skabe nok indtjening til dække såvel ansatte som ejers løn, hvis landbrugsaktiverne skulle forrentes med 4 pct. Ingen af bedrifterne havde en tilstrækkelig indtjening til at have en vedligeholdelses- eller udvidelsesstrategi i Investeringer De integrerede bedrifter investerede i gennemsnit knap 2,3 mio. kr. i Det svarer til en stigning på kr. i forhold til Det er primært bedrifterne i gruppe 1, der har investeret mere i Bedrifterne i gruppe 4 har også investeret lidt mere end året før, men har stadig en negativ nettoinvestering. Grupperne 2 og 3 reducerede deres investeringer i forhold til Når de driftsmæssige afskrivninger trækkes fra investeringerne fås nettoinvesteringerne. Det er klart bedrifterne i gruppe 1, som har den største nettoinvestering pr. årsso. Den er over dobbelt så stor som gruppe 2 og 3. Det er især fast ejendom og jord bedrifterne i gruppe 1 har investeret i. Produktionsøkonomi Svin 29