Han vogter over vores naturgas

Transkript

1 3 07 juni juli Direktør Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center: Han vogter over vores naturgas Læs interviewet Elforsyning på afrikansk: Hvem har bolden i Gambia? Læs reportagen Krav til fremtidens elnet: Forsyningssikkerhed, miljø og marked i top Læs baggrundsartiklerne

2 At udvikle en infrastruktur kræver store investeringer, og så har man en forventning om, at indtjeningen kommer senere Vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi, om elselskabernes foreløbige tab på milliard-investeringer i bredbåndsnet. netop Nyhedsmagasinet omenergi ABB leverer søkabel til Rødsand 2 Havmøller: Svenske ABB leverer det 9,5 kilometer lange søkablet, der skal lede strømmen fra den kommende havmøllepark Rødsand 2 syd for Lolland i land. Energinet.dk skal etablere ilandføringsanlægget til den nye havmøllepark. Det omfatter en transformerplatform nær møllerne, som opsamler produktionen fra møllerne og transformerer den op til 132 kv, og et søkabel på samme spændingsniveau fra platformen til kysten. Det regionale transmissionsselskab SEAS-NVE sørger for at føre strømmen videre ind i det eksisterende transmissionsnet. Det sker i form at et landkabel fra strandkanten til en koblingsstation i Radsted ved Sakskøbing. Stor efterspørgsel - Anlæggene skal først stå klar 1. november 2009, men vi valgte at indgå kontrakten allerede nu, fordi leveringstiden for kabler er stærkt påvirket af den store efterspørgsel, oplyser Sven Rye, som er projektleder for ilandføringsdelen af Rødsand 2. Han tilføjer, at forsinkelse medfører bod. E.ON påtager sig hele ansvaret for at realisere Rødsand efter at DONG Energy sidst på foråret besluttede at trække sig ud af konsortiet bag havmølleparken. [email protected] Miljørapport 2007 på gaden Miljøpåvirkninger: Energinet.dk har nu sendt Miljørapport 2007 på gaden. Heri kan man læse om de væsentligste miljøpåvirkninger fra transmissionssystemerne for el og naturgas samt fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark. Miljørapporten består af en trykt del med en indlagt baggrundsrapport på en cd-rom. Samlet kan de rekvireres fra [email protected], men kan også hentes på under Bibliotek/Publikationer. Produktion vil øge elforbruget Fremskrivning: Selv de mest ambitiøse elsparekampagner vil i de kommende år ikke kunne holde trit med produktionens hastigt snurrende hjul. Ifølge en fremskrivning af elforbruget i perioden , som Energinet.dk har foretaget sammen med forskningscenter Risø, vil vi bruge 1,1 procent mere strøm hvert år i hele perioden. Men alligevel positivt i betragtning af, at den økonomiske vækst ventes at blive langt større, nemlig ca. to procent frem til 2010 og ca. 1,5 procent i resten af perioden. - Fremskrivningen viser, at forbruget forventes at vokse fra 33,7 TWh i 2005 til 41,7 TWh i 2025, men det er trods alt noget mindre end den aktuelle vækst, der ifølge elforbrugspanelerne ligger på ca. 1,5 procent om året, siger cand.polit. Lars Byberg fra Energinet.dk s planlægningsafdeling. Beregningerne bygger på den såkaldte EMMA-model, der igen er en satelitmodel til den makroøkonomiske ADAM-model. Forventninger til elpriserne Ud over produktionen indgår forventninger til elpriserne og en trendfaktor, der sammenfatter strukturændringer, effektivitetsforbedringer og besparelser dog ikke initiativerne i energispareaftalen af juni I stedet forudsætter fremskrivningen, at besparelserne videreføres i samme omfang som hidtil. - Forventningen til de nye spareinitiativer er faktisk så store, at Energistyrelsen i en fremskrivning kun når frem til en vækst i elforbruget på 0,4 procent mod vores 1,1 procent, erkender Lars Byberg. [email protected]

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Elsams position på markedet er i 2006 blevet halveret, og vores konkurrenter har blåstemplet den måde, prisdannelsen fungerede på Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy, om Konkurrencerådet, der atter fastslår, at Elsam har misbrugt sin dominerende stilling på elmarkedet. indhold Leder: Elsystemet venter på politikerne 4 Elnettet: EcoGrid skal tackle vindkraften 5 Interview: Gaskvalitet er den store udfordring 7 Nyhedsmagasinet omenergi Naturgas: Norsk gas kræver nyt jysk gasrør 11 Livscyklus: Kilowatt-timen under miljøluppen 13 Baggrund: Store udfordringer for elsystemet 16 Reportage: Klumper i Gambias elforsyning 21 Forskning: Syntetisk benzin af affald 24 Tilbageblik: Det første lavenergikomfur 25 Markedspladsen: Vejrguder driller elregningen 26 Netværk: Han bringer innovations-stafet videre 27 Bagsiden: Affald skal regulere elsystemet Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk's kommunikationsafdeling Fjordvejen 1-11 DK-7000 Fredericia Tlf Fax [email protected] Redaktion Redaktør Torben Bülow (DJ) tlf [email protected] Journalist Mary-Anne Karas (DJ) Tlf [email protected] Journalist Sanne Safarkhanlou (DJ) tlf [email protected] Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf [email protected] Distribution Anne Cecilie Møller Tlf [email protected] Layout og tryk Datagraf Forsidefoto: Mikkel Østergaard Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: Næste nummer udkommer medio september 2007

4 Før vi ruster elnettet til at klare mere vindkraft, har vi brug for klare politiske retningslinjer vores mening netop Nyhedsmagasinet omenergi 4 Fotograf Niels Nyholm LANGSIGTET: Det er Energinet.dk's opgave at gennemføre en langsigtet udbygning af elsystemet efter de til enhver tid gældende rammebetingelser. Forårets havmøllerapport fra Energistyrelsen angiver forslag til placering af op til 23 vindmølleparker i de danske farvande. Nu venter opgaven med at omsætte det brede politiske forlig om landets energifremtid til en helhedsorienteret planlægning af elsystemet. Uanset udfaldet ser Energinet.dk en stor og spændende udfordring i at indfri de ambitiøse politiske mål om at indpasse markant større mængder vedvarende energi i det danske elsystem. Men før vi ruster elnettet til at klare mere vindkraft, har vi brug for klare politiske retningslinjer. Forstærkning og udbygning af elnettet tager allerede i dag højde for miljøet og landskabelige hensyn. Derfor vil et politisk ønske om at lægge bl.a. kommende strækninger i jorden indgå naturligt i vores planlægning. Kabellægningen skal ske under hensyn til de tekniske muligheder og begrænsninger samt den samfundsøkonomiske ramme, som politikerne udstikker. Og under alle omstændigheder på en måde, der ikke sætter forsyningssikkerheden over styr. Forstærkning og udbygning af elsystemet skal derfor ske ud fra en langsigtet plan, der ikke kun tager hensyn til forsyningssikkerhed, men også sikrer en velfungerende konkurrence på el, indpasning af vedvarende energi, miljø og samfundsøkonomi. Med venlig hilsen Mens vi venter på politikerne Stærk faglighed i nye miljøcentre Energinet.dk har i løbet af foråret besøgt de tre miljøcentre, som i fremtiden bliver de nærmeste samarbejdspartnere, når der skal tages stilling til nye store projekter, som kræver VVM-behandling. - Formålet med møderne var ikke konkret sagsbehandling, men en gensidig introduktion af organisationerne og aftaler om det fremtidige samarbejde, siger Aksel Sørensen, der er kabel- og ledningschef hos Energinet.dk. Sammen med eltransmissionsdirektør Carsten Jensen deltog han i møderne, der fandt sted på miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus. Ekspertisen samlet Efter strukturreformen er der nu oprettet syv miljøcentre, som varetager en del af de tidligere amters miljø- og naturopgaver. Men når det gælder VVM-behandling af store projekter, har man valgt at samle ekspertisen på miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus. - Vi mødte nogle stærke fagmiljøer, som også er velfunderede, hvad angår arbejdet inden for det politiske system. Der er ca. 100 ansatte på hvert miljøcenter, og mange af dem har tidligere arbejdet sammen med amtsråd, byråd og departementer, siger Aksel Sørensen. Administrative afgørelser Det særlige ved miljøcentrene er, at deres afgørelser træffes administrativt, og Aksel Sørensen glæder sig over, at Energinet.dk kan se frem til nogle meget stærke samarbejdspartnere i miljøcentrene. Peder Ø. Andreasen Adm. direktør Læs også artiklerne om emnet på side VVM omfatter en vurdering af virkningen på miljøet, det vil sige en redegørelse for, hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil påvirke det omgivende miljø. [email protected]

5 Nyhedsmagasinet omenergi 5 DESIGN: Forskningsprojektet EcoGrid Europe sigter mod at designe et elsystem, der kan rumme mere end 50 procent vedvarende energi. Lokalt op til 100 procent. Foto: Lars Holm Mere vindkraft øger kravene til det europæiske elnet FORSKNING: I efteråret får Energinet.dk svar på, om EU-kommissionen vil støtte det banebrydende forskningsprojekt EcoGrid Europe med 80 mio. DKK. I så fald kan Danmark glæde sig til at blive midtpunktet. Hvordan skal det europæiske elsystem se ud, hvis europæerne skal have halvdelen af strømmen fra vandkraft, biomasse eller vindmøller? Og hvordan får vi elkunderne i Europa gjort til aktive medspillere med fleksibelt forbrug? Kan det lade sig gøre? Det er nogle af de spørgsmål, som teknikere og forskere håber at finde svaret på, hvis EU-kommissionen vælger at bevillige 80 mio. DKK til forskningsprojektet EcoGrid Europe. - EcoGrid Europe går i store træk ud på at lave en helt ny arkitektur til elnettet, siger Lise Nielson, der er programkoordinator i Energinet.dk. Hun fortæller, at projektet skal arbejde på at designe et elsystem, der kan rumme mere end 50 procent vedvarende energi. Lokalt op til 100 procent. Danmark som testområde Der er i ansøgningen peget på to mulige europæiske testområder, hvor de nye teknikker, driftsstrategier og komponenter kan afprøves. I Danmark vil Bornholm være en mulighed, mens også østrigske Voralberg er inde i billedet. - Hele Danmark er allerede i dag et unikt sted for studier i at håndtere vedvarende energi. Med en politisk dagsorden i EU om at få betydelig mere vedvarende energi indpasset, er der behov for at komme fra analyser og studier ud i virkeligheden, og få testet tekniske løsninger op mod markedet. Så hvis der er noget, der kan lade sig gøre i Danmark, ja, så kan det også lade sig gøre i resten af Europa, siger Lise Nielson. Hun fortæller videre, at Bornholms lokale netselskab, Østkraft, har vist stor interesse for projektet, og det er årsagen til, at Bornholm er nævnt i ansøgningen som muligt testområde. Den endelige beslutning træffes dog først, når der er givet bevilling. Energinet.dk er én af 25 partnere bag ansøgningen. Fra Danmark kommer også DTU (CET Ørsted), Aalborg Universitet, Risø og EC Power. Dertil kommer partnerne fra Frankrig, Østrig, Bulgarien, Spanien, Tyskland, Italien, England, Norge, Holland, Slovenien og Kroatien. Lise Nielson regner med, at Energinet.dk inden sommerferien ved, om EU-kommissionen er positivt stemt over for projektet og senest i efteråret bevilliger pengene. Af Sanne Safarkhanlou [email protected]

6

7 været Når det gælder gaskvaliteten, har vi meget forkælede i Danmark Gaskvaliteten bliver den store udfordring Nyhedsmagasinet omenergi 7 LIBERALISERING: Sammensætningen af gassen til de danske kunder ændrer sig markant i takt med, at liberaliseringen øger handlen over landegrænser. Og det får konsekvenser på en række områder, siger direktøren for Dansk Gasteknisk Center, Peter I. Hinstrup, i et interview om gasbranchens tekniske udfordringer. Liberaliseringen af gasmarkedet i Europa har vendt op og ned på den europæiske gassektor. Det gælder også på det tekniske område. Ikke mindst fordi den friere handel indebærer, at naturgassen i stadig større omfang bliver flyttet på tværs af landegrænser og infrastruktursystemer på en måde, som var meget usædvanlig for bare få år siden. For Danmarks vedkommende kan der i løbet af få år blive tale om at vende gasstrømmen i Sønderjylland, så den hidtidige eksport af dansk naturgas til Tyskland erstattes med import af gas fra det europæiske kontinent. Samtidig kan det i løbet af nogle år blive aktuelt, at der kommer flydende naturgas (LNG) til Danmark. Mens LNG tidligere fortrinsvis blev sejlet i fast rutefart mellem produktionsanlægget og et fast defineret indskibningsanlæg, så er der i dag ved at opstå et spotmarked, hvor LNG bliver sejlet derhen, hvor køberen betaler den bedste pris. Det har fået transporten af LNG til at vokse med cirka 75 procent i løbet af de seneste 10 år. Både i flydende form og i gasform bliver der flyttet mere og mere rundt på naturgassen. Det betyder, at der kommer større variationer i sammensætningen af gassen, og det bliver en udfordring både for Danmark og internationalt, mener direktøren for Dansk Gasteknisk Center, Peter I. Hinstrup. Test: Peter I. Hinstrup har opbygget Dansk Gasteknisk Center i Hørsholm lige siden søsætningen for 18 år siden. Fotografen har her indfanget ham i laboratoriet, der bl.a. tester kvaliteten i naturgassen. Fire områder - Kort opsummeret vil variationerne i gassammensætningen få indflydelse på fire områder. Det drejer sig om sikkerhed, energieffektivitet, miljø og afregningspris, siger Peter I. Hinstrup. I daglig tale i gasbranchen handler det om gaskvalitet, når man taler om sammensætningen af gassen og de

8 interview er Det er unikt for naturgassen, at vi har en fantastisk infrastruktur, som der ofret mange penge på at etablere Nyhedsmagasinet omenergi 8 molekyler, der indgår i den. Begrebet gaskvalitet kan godt være vildledende for folk uden for branchen, for der er ikke nødvendigvis tale om bedre eller dårligere gas. En høj gaskvalitet betyder blot, at sammensætningen af den gas, der leveres til kunden, har en høj stabilitet og et ensartet indhold af molekyler. - Når det gælder gaskvaliteten har vi været meget forkælede i Danmark, fordi vi hidtil har haft en nogenlunde konstant gassammensætning. Sådan bliver det nødvendigvis ikke fremover, og derfor bliver sikkerhedsspørgsmålet aktuelt, både når det gælder ledningsnettet og apparaterne hos gaskunderne. Ledningsnettet er jeg ikke særlig bekymret for, men apparaterne kræver, at vi virkelig er oppe på dupperne. Og i DGC arbejder vi meget med at se på, hvordan ændringer i gassammensætningen påvirker de forbrændingstekniske forhold, både i naturgaskedler hos de private gaskunder, motorer og industriel gassanvendelse. Foreløbig er DGCs grove konklusion, at gasapparatbestanden er forholdsvis robust, selv når det gælder betydelige ændringer i gassammensætningen. Automatik i kedler Han tilføjer, at villakedelfabrikanterne med tiden er blevet stadig mere opmærksomme på problemer med gaskvaliteten. Efterhånden har flere fabrikanter indbygget en automatik i kedlerne, så de selv kan kompensere for forandringer i gaskvaliteten. - Men ud over sikkerhedsproblematikken har vi blandt andet også spørgsmålet om, hvordan ændringer i gaskvaliteten påvirker udnyttelsen af energien, for det gælder jo om at fastholde den størst mulige virkningsgrad af gassen. Og spørgsmålet om energieffektivitet hænger tæt sammen med miljøaspektet, der dels handler om, hvor store mængder, der skal transporteres, dels om hvor meget udledningerne påvirkes af eventuelle forandringer i gassens sammensætning. Afregningsprisen En sidste og meget væsentlig grund til at interessere sig for gaskvaliteten er efter Peter I. Hinstrups opfattelse afregningsprisen. - Det er faktisk en meget stor udfordring at beregne prisen, hvis kunden får gas af varierende forbrændingsteknisk værdi. For så skal man jo enten have udstyr, som kan måle, hvilken gas kunden får, eller man skal have en model, som kan fortælle, hvad det er for en gas, der bliver leveret på hvilke tidspunkter. Det kan få væsentlig betydning for de store kunder i industrien og for kraftvarmeværkerne, vurderer Peter I. Hinstrup. Når problemerne omkring gaskvaliteten hører til blandt de mest centrale tekniske udfordringer, skyldes det ikke Blå bog Peter I. Hinstrup er 58 år og født i Gentofte. Civilingeniør med speciale i hydraulik og vandbygning fra DTU i Projektingeniør, matematisk modulering, Dansk Hydraulisk Institut, 1973 Deputy Project Manager, Dansk Hydraulisk Institut, DONG søledninger, 1979 Afdelingsleder, Offshore Afdelingen, Dansk Hydraulisk Institut, 1983 Direktør, Dansk Gasteknisk Center, 1988

9 Stolt: Peter I. Hinstrup er med rette stolt af det høje sikkerhedsniveau for naturgassen ikke bare i Danmark, men for den europæiske gasinfrastruktur som sådan. bare liberaliseringen, men også de stærke politiske ambitioner om at anvende biogas og brint som prioriterede energikilder. Det er hensigten, at biogas og brint skal tilsættes naturgassen og transporteres i naturgasnettet. - Det er jo unikt for naturgassen, at vi har en fantastisk infrastruktur, som der er ofret mange penge på at etablere. Det er systembevarende forstået på den måde, at de investeringer, der er foretaget, jo kan og skal udnyttes i lang tid fremover. Og gasinfrastrukturen kan jo netop indgå i en gradvis overgang til brug af stadig mere vedvarende energi. Det kan man gøre ved at øge mængden af grønne substanser i naturgassen, altså biogas og brint. Nyhedsmagasinet omenergi 9 Forsøg med brint - DGC har i flere år lavet et meget spændende forsøg med brint. Vi har etableret et mini-net på vores laboratorium med både stål- og plastrør. Her cirkulerer vi så ren brint rundt også gennem målere og regulatorer og alt, hvad der svarer til husinstallationer. Og så ser vi på, hvordan det påvirker typiske komponenter i det danske naturgassystem, fortsætter Peter I. Hinstrup. Han tilføjer: - På den måde kan vi undersøge, om vi på sigt kan forvente at bruge gasnettet til at transportere brint, når der med tiden bliver færre ressourcer af naturgas. Foreløbig kan vi konkludere, at vi mistede en del brint i systemet i starten. Så vi skal nok have løst nogle problemer med tætheden i systemerne. Nye EU-krav DGCs undersøgelser kan blive værdifulde, når infrastrukturselskaberne skal indfri nye krav fra EU om at give biogas adgang til naturgasnettene og samtidig kunne garantere, at den gas, som kommer ud gennem systemerne, er tilfredsstillende for kunderne. For eksempel er franske gasselskaber bekymrede for konsekvenserne af at sende biogas gennem nettene. De henviser både til risikoen for korrosion i rørsystemerne og til den risiko, der kan være for, at giftige substanser og bakterier kan komme ud til gaskunderne via gasnettet. - Det er da relevante problemer, der skal tages stilling til! Tænk hvis man risikerer, at gas fra affald og dyre-

10 Nyhedsmagasinet omenergi 10 ekskrementer fører til, at man laver verdens mest livsfarlige system for distribution af bakterier og gift. Det er ikke et problem for den del af gassen, der bliver brændt af, men kan blive det, hvis dele af gassen slipper ud af systemerne uforbrændt. Så hvis man i stor skala vil udnytte den fantastisk fine infrastruktur i Europa til at realisere drømmen om en fremtid baseret på vedvarende energi, så er der fortsat meget, vi skal have styr på. Nedskæringer i forskning Peter I. Hinstrup fremstår som en positiv person, der taler varmt og engageret om de temaer, som optager ham. Men når samtalen spores ind på gassektorens aktuelle muligheder for forskning og udvikling, kommer der et lille anstrøg af bekymring i hans mimik. - Gasindustrien i Europa og internationalt er forvandlet fra at være nationale monopolselskaber, som arbejdede sammen og havde hver deres forskningsafdelinger, til i dag at være konkurrencedrevne selskaber, styret af helt andre kræfter end dem, der satte kursen, da vi startede for 18 år siden i DGC. Det har haft en kolossal indflydelse på forskning og udvikling, for der er virkelig skåret i budgetterne. Her skal man være på vagt og gøre sig klart, at liberaliseringen ikke alene løser de teknologiske problemer. For eksempel skal man være opmærksom på, at sikkerhedsfilosofien for naturgassystemet i et vist omfang bør gentænkes, fordi liberaliseringen vil føre til en mere kompliceret organisation, mener Peter I. Hinstrup. Høj grad af sikkerhed Sikkerhedsproblemerne er heldigvis meget små i Danmark i dag. Og når det gælder infrastrukturen i hele det europæiske område, ligger sikkerheden også på et meget højt niveau. Peter I. Hinstrup er stolt af, at statistikken for ulykker i naturgasnettet er meget fin. - Faktisk er sikkerheden så høj, at de europæiske myndigheder er tilfredse med, at selskaberne selv står for sikkerhedskontrollen. Det kan man derimod ikke sige på miljøområdet, hvor CO 2 -problematikken er et centralt politisk tema, griner Peter I. Hinstrup. Skepsis Han hentyder til de høje politiske ambitioner om at bortskaffe CO 2. Ikke mindst bestræbelserne på at deponere CO 2 i undergrunden. - Det er et varmt politisk emne, og derfor bliver man nødt til at forholde sig til det. Men som ingeniør og tekniker tvivler jeg på, at det kommer til at spille en rolle i fremtidens energisystemer. Jeg tror på mere nærliggende løsninger og opfatter det som en noget desperat nødløsning. Forsøg i meget lille skala viser desuden, at det er meget kostbart. Tænk for eksempel på de norske ambitioner om at anlægge en parallel ledning tilbage til naturgasfelterne i Nordsøen, hvad der fordobler anlægsprisen. Hertil kommer så problemet med at udskille CO 2 fra røggassen. Det lyder ikke gennemtænkt, mener Peter I. Hinstrup. Som tekniker og videnskabsmand vil han dog aldrig afvise nogle muligheder fuldstændigt. Der er alt for mange historiske eksempler på fejlvurderinger. - Tænk bare på lord Kelvin, som i 1895 hævdede, at flyvning med maskiner tungere end luft er en umulighed, eller på professor Erasmus Wilson fra Oxford, der i 1878 udtalte, at det elektriske lys ville slukke endegyldigt med afslutningen på Paris-udstillingen! Af Bo Pedersen, RelationsPeople Foto: Mikkel Østergaard Fakta om Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på gasanvendelse. DGC er det danske center for gasteknisk rådgivning, udvikling, afprøvning, undervisning og information. DGC arbejder hovedsageligt med naturgas, bygas, flaskegas, biogas og brint, men også med flydende og faste brændsler. DGC blev stiftet som et aktieselskab i 1988 og ejes i dag af DONG Energy (37,5 procent), HNG (19,9 procent), Naturgas Midt-Nord (19,9 procent), Energinet.dk (17,4 procent), Københavns Energi (3,9 procent) og Norsk Gassenter AS (1,4 procent). DGC har 35 medarbejdere med hovedkontor og laboratorium i Hørsholm. Årlig omsætning på 25 mio. kr. Hjemmeside:

11 Borgerne høres om ny gasledning NEDGRAVET: Sådan markeres en nedgravet naturgasledning i naturen. Foto: Lars Havn Eriksen Nyhedsmagasinet omenergi 11 NATURGAS: Norsk naturgas til danske forbrugere via et sørør kræver, at Energinet.dk graver en ledning ned fra Vendsyssel til Egtved. Selv om forbindelsen tidligst bliver en realitet i 2012, inddrager Energinet.dk allerede nu borgerne i 10 kommuner langs den påtænkte ledning. Energinet.dk inddrager fra første færd borgerne i en påtænkt ny naturgasledning fra Vendsyssel og ned gennem Jylland. Ledningen er en konsekvens af Skanledprojektet, som skal gøre det muligt at forsyne Danmark med norsk naturgas, når den danske gasproduktion i Nordsøen begynder at klinge af efter Samtidig vil norsk naturgas øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne. Efter planen skal Skanledprojektet føre gassen fra den norske vestkyst til foreløbigt fem punkter i Norge, Sverige og Danmark i sørør på havbunden. Et internationalt konsortium vil i de kommende par år undersøge økonomien i projektet, som tidligst kan stå klar til drift i Ideer, forslag og indsigelser - Alligevel opfordrer vi allerede nu borgerne i 10 jyske kommuner til at påvirke den danske del af projektet. Det kan ske i form af ideer, forslag og indsigelser i to offentlighedsfaser, før konsortiet træffer den endelige beslutning om at bygge den nye naturgasledning, fortæller den danske projektleder, Preben Birr-Pedersen, som er systemplanlægger i Energinet.dk. Planen er at føre den norske naturgas i land på et punkt mellem Frederikshavn og syd for Sæby. Derfra skal gasledningen forløbe via Aalborg til Energinet.dk's naturgaslager i Lille Torup mellem Aars og Viborg. Der kan blive tale om en strækning på ca. 120 kilometer. - Samtidig kræver projektet, at vi forstærker transmissionsnettet mellem Lille Torup og Egtved, hvor gasledningen ned gennem Jylland krydser ledningen fra felterne i Nordsøen til Østdanmark, tilføjer projektlederen. Der bliver i givet fald tale om at placere gasledningen parallelt med det eksisterende rør over en strækning på ca. 127 kilometer. Den nye ledning vil på hele strækningen fra Vendsyssel blive gravet mindst en meter ned i jorden og få en diameter på cm. Mulige linjeføringer I løbet af efteråret 2007 fremlægger miljømyndighederne i samarbejde med Energinet.dk og de berørte kommuner en række forslag til mulige linjeføringer, som borgerne får mulighed for at kommentere. Derefter udarbejder miljømyndighederne en vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Når VVM-redegørelsen foreligger, vil den blive fremlagt til offentlig debat, hvor borgerne igen har mulighed for at påvirke projektet. - Vi tager først stilling til at gennemføre Skanled, når alle myndighedsgodkendelser foreligger, hvorefter regeringen skal godkende den danske del af projektet. Det venter vi tidligst kan ske i slutningen af 2009, siger Preben Birr-Pedersen videre. Først derefter kan konsortiet begynde arbejdet med at anlægge sørør, mens Energinet.dk sideløbende graver landledninger ned, og fra 2012 ventes den norske naturgas at kunne strømme til Danmark. De 10 kommuner, som Energinet.dk har informeret om projektet, er Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Viborg, Ikast-Brande, Herning, Vejle og Vejen. Desuden er Miljøcenter Århus blevet informeret, da centret formentlig skal myndighedsbehandle projektet. Skanledprojektet tager afsæt i et konsortium med 15 interessenter, hvoraf en del har valgt at indgå som ejere. Ud over Energinet.dk drejer det sig om norske Agder, Hafslund, Østfold Energi og Skagerak, svenske Swedegas, Göteborg Energi og Preem, tyske E.ON- Ruhrgas og polske PGNiG. Se mere om projektet på under Anlægsprojekter. Af Torben Bülow / [email protected]

12 netop Det koster lidt mere at bruge vinden end gas og olie. Men støtten til vindkraften er bare en måde at skabe fair konkurrencevilkår på Direktør i Vindmølleindustrien, Bjarne Lundager Jensen, som mener. at kraftværkerne selv burde betale for skader på sundheden. Nyhedsmagasinet omenergi 12 Energiforskning for 1,1 mia. kr. STARTHJÆLP: ForskEL har i siden begyndelsen for snart 10 år siden ydet starthjælp til udviklingsprojekter for mere end 1,1 mia. kr. Energinet.dk administrerer energiforskningsprogrammet, der finansieres via PSO-tariffen på elregningen. PSO står for Public Service Obligations, altså de forpligtigelser, som Energinet.dk varetager på vegne af det danske samfund. Programmet markerer næste år jubilæet ved at sætte yderligere fokus på at gøre Danmark til et land, der er 100 procent forsynet af vedvarende energi. Det viser indsatsområderne for 2008, som transport- og energiminister Flemming Hansen netop har godkendt. - Den første forskningsbevilling for PSO-midler tilfaldt solcelleprojektet SOL300 i Brædstrup. Siden har ForskEL hjulpet mange store og små projekter til gavn for miljøet og industrien for energiteknologi, siger Kim Behnke. Det mest markante resultat er udviklingen af vindmølleindustrien, men desuden har en stor indsats fra danske forskere i samarbejde med energisektoren gjort det muligt hvert år at anvende 1,2 mio. ton biomasse i danske kraftvarmeværker. [email protected] Billige, fleksible og miljøvenlige SOLCELLER: De er billige, fleksible og miljøvenlige, men endnu ikke særlig effektive. Alligevel spås plastbaserede polymer-solceller en stor fremtid bl.a. til opladning af batterier i mobiltelefoner, sejlbåde, lastbiler og legetøj. "Kun fantasien sætter grænser", siger innovationspilot Torben Damgaard Nielsen fra Forskningscenter Risø, der fremviste solcellerne på Forsk2007-konferencen i København i midten af juni. Foto: Heine Petersen Startskud til ny energiforskning ANSØGERE: Potentielle ansøgere til næste års energiforskningsmidler kan godt begynde at kridte skoene. For onsdag den 15. august holder Energinet.dk i samarbejde med Energistyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Dansk Energi Net et fælles informationsmøde på Trinity Hotel og Konferencecenter ved Fredericia. På mødet kan man høre om nyheder i de enkelte programmer, bl.a. Energistyrelsens netop vedtagne EUDP-program om energiudvikling og -demonstration. I øvrigt vil sagsbehandlere fra programmerne svare på spørgsmål vedrørende ansøgningsprocedurer og regler. Temaet "Fra demonstration til marked" bliver belyst ved en række indlæg om mulighederne for at gøre udviklingsprojekter kommercielle. Læs mere på og de øvrige forskningsprogrammers hjemmesider. Siemens og ABB valgt til Storebælt KONTRAKT: Energinet.dk har skrevet kontrakter på de to mest udgiftstunge anlægskomponenter til den elektriske Storebæltsforbindelse. Tyske Siemens skal levere de to omformerstationer, der skal ændre strømmen fra vekselstrøm til jævnstrøm og omvendt, mens svenske ABB skal levere det 32 km lange søkabel samt de to landkabler på henholdsvis 16 og 10 km. De to leverandører er valgt på baggrund af et EU-udbud. De resterende ordrer, som bl.a. omfatter returlandkabel og udlægning af søkablerne, ventes at blive afgivet i løbet af efteråret I alt er den elektriske Storebæltsforbindelse budgetteret til 1,3 mia. kr., og ordrerne på omformerstationer og kabler udgør mere end halvdelen af det samlede budget. Første spadestik finder sted i efteråret 2007, og tre år senere skal forbindelsen efter planen stå klar til at transportere strøm mellem Øst- og Vest-danmark

13 Nu skal kilowatt-timen under miljøluppen LIVSCYKLUS: Hvordan belaster drivhuseffekt og sur regn egentlig samfundsøkonomien, når alt regnes med? Og er strømmen fra vindmøller altid lige miljørigtig? Det skal en analyse af livscyklus for el og kraftvarme nu gøre rede for. Nyhedsmagasinet omenergi 13 Hvad sker der med miljøet fra det sekund, der bliver skovlet kul på kraftvarmeværkets fyr, til elektriciteten ender som varm luft i en teenagers føntørrer? Hvor meget påvirker en enkelt kilowatt-time fra et kulfyret kraftværk drivhuseffekten? Og hvor megen sur regn er den ene kilowatt-time skyld i? Og hvad betyder det, hvis den kilowatt-time stammer fra en vindmølle, en gaslomme i Nordsøen, vores husholdningsaffald eller noget biomasse? Det er nogle af de spørgsmål, som DONG Energy, Vattenfall og Energinet.dk finder svaret på, når de tre virksomheder i løbet af sommeren går i gang med en omfattende livscyklusanalyse (LCA) af el og kraftvarme i Danmark. El og varme er produkter, der påvirker miljøet gennem hele deres livscyklus, og med analysen kan man kortlægge miljøforholdene for hver enkelt fase i forløbet, så at sige fra vugge til grav. Det indbefatter blandt andet, at der også tages højde for, hvad der sker med miljøet, når kraftvarmeværket eller vindmøllen skal rives ned. Hjælp til at prioritere miljøindsatsen - Det vil hjælpe os til at prioritere miljøindsatsen og give os mulighed for at sætte ind, hvor miljøbelastningen er størst, siger biolog Vibeke Hørlyck, der er miljøkoordinator hos Energinet.dk. Det er anden gang, at der bliver lavet en livscyklusvurdering af danskproduceret el og kraftvarme. Den første blev gennemført fra af en række danske energiselskaber, og den danner grundlag for den livscyklusanalyse, som Vattenfall, DONG Energy og Energinet.dk nu skal i gang med. - På de 10 år er der sket utrolig meget både på lovgivningsområdet og på den teknologiske front. Tænk på hvor mange vindmøller, der er kommet til, og hvor meget der er sket med røggasrensning. Der er også mange flere decentrale kraftvarmeværker. Det bliver interessant at se, hvordan denne udvikling afspejles i den nye LCA. Det er en spændende arbejdsopgave, som jeg glæder mig meget til, siger Vibeke Hørlyck. Af Sanne Safarkanlou [email protected] Drivhuseffekt: Hvor meget påvirker en enkelt kilowatttime fra et kulfyret kraftværk drivhuseffekten? Og hvor megen sur regn er den ene kilowatt-time skyld i? Det er spørgsmål, som livscyklusanalysen skal give svar på. Røggasserne koster os dyrt Eksternaliteter: Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) koster det os stadig dyrt at udlede røggasser fra de konventionelle kraftværker, der fyrer med fossile brændsler. Årsagen er, at de uønskede sideeffekter for tredjemand, såkaldte eksternaliteter, ikke alle er indregnet i markedsprisen for energien. Eksternaliteter fra røggasserne koster årligt samfundet ca. 7,5 mia. kr., skønner DMUprofessor Mikael Skou Andersen i en rapport til Teknologirådet. Foto: Energinet.dk

14 Sommer, sol og lidt vind Nyhedsmagasinet omenergi 14 ENERGI: Badenymferne i Amager Strandpark udstråler forståeligt nok ikke den store energi på den varme sommerdag, da også fotografen vovede at få sand mellem tæerne. Til gengæld afslører krusningerne på det blå, blå Øresund, at havmøllerne på Middelgrunden trods heden ikke er helt arbejdsløse, men at vingerne alligevel drejer dovent rundt i den lette brise. At de gider Foto: Brian Bergmann

15 Nyhedsmagasinet omenergi 15

16 baggrund Nyhedsmagasinet omenergi 16 helhed: Energinet.dk udbygger elsystemet ud fra en langsigtet og helhedsorienteret planlægning. Heri indgår overordnet set hensynet til miljø og bæredygtighed, høj forsyningssikkerhed og et velfungerende marked. De valgte løsninger skal desuden være samfundsøkonomisk forsvarlige. Store udfordringer for det danske elnet FREMTIDSSIKRING: Den politiske vision om markant mere vedvarende energi stiller store krav til det danske elsystem. Men for Energinet.dk er miljøhensyn kun ét blandt flere væsentlige hensyn i en langsigtet og helhedsorienteret planlægning af fremtidens elsystem. Det er Energinet.dk's samfundsopgave at foretage en langsigtet og helhedsorienteret planlægning af elsystemets udbygning. Derfor planlægger virksomheden at udbygge elsystemet ud fra fire overordnede hensyn. - I øjeblikket er der stor politisk fokus på miljøet, landskabelige hensyn og en bæredygtig udvikling, men der indgår også andre hensyn i vores planlægning, siger planlægningsdirektør Peter Jørgensen, Energinet.dk, der først og fremmest peger på forsyningssikkerheden det vil sige kravet om, at der altid er strøm i stikkontakterne. Samfundsøkonomisk forsvarligt - Desuden skal vores planlægning ske på en måde, der sikrer en velfungerende konkurrence på markedet for el, så forbrugerne betaler den rigtige pris for strømmen. Når der er taget højde for de tre overordnede hensyn miljø, forsyningssikkerhed og markedet, skal vores løsninger naturligvis også være samfundsøkonomisk forsvarlige, tilføjer Peter Jørgensen. Væsentligt flere vindmøller og vindmølleparker på land og til havs kræver ikke blot, at vindmøllerne bliver tilsluttet nettet. Nettet skal også forstærkes og udbygges, så der ikke opstår flaskehalse, når store mængder vindmøllestrøm skal transporteres frem til forbrugerne. Samtidig skal elsystemet indrettes mere fleksibelt, så det kan håndtere de store variationer i strømproduktionen fra møllerne. Udlandsforbindelser forstærkes - Også udlandsforbindelserne skal forstærkes for at udnytte, at vi er en del af et internationalt marked for el, men flaskehalse i systemet er med til at mindske konkurrencen på markedet. Desuden skal det være muligt at eksportere el, når vi har stort overskud af vindmøllestrøm, og importere, når vinden svigter, siger Peter Jørgensen videre. Planlægningsdirektøren understreger vigtigheden af, at udbygningen af elsystemet tager højde for både miljøet og de landskabelige hensyn. Hvis politikerne ønsker kabler - Hvis der fx er et politisk ønske om at satse på flere kabler i jorden frem for luftledninger, vil det indgå i vores langsigtede planlægning på en måde, der ikke kun tager hensyn til de tekniske muligheder, men også til den samfundsøkonomiske ramme, som udstikkes politisk, siger han. På de følgende sider ser OmEnergi nærmere på de krav, som forsyningssikkerhed, miljø og marked stiller til et velfungerende transmissionsnet for elsystemet. Af Hans Mogensen [email protected]

17 Et svagt led kan vælte elsystemet VELVÆRD: Det eldrevne velfærdssamfund kan ikke leve med, at stikket trækkes ud. Vi forventer, at der altid er strøm i kontakten og at den er billig. Men det lader sig ikke gøre uden at forstærke og udbygge elnettet. Nyhedsmagasinet omenergi 17 Længerevarende strømafbrydelser handler ikke bare om kaffemaskiner, der ikke vil brygge, og om døde vækkeure, der tiltrængt forlænger nattesøvnen med et par timer. Det handler også om et velfærdssamfund, der bliver sat på standby. Om produktionen, der bliver lammet, om handlen, der går i stå, om banker uden transaktioner. Om tog uden fut i, om trafikreguleringer uden lys og mobiltelefoner uden signal. - Strømmen er en uundværlig del af vores hverdag, og det er Energinet.dk's opgave at sikre den overordnede elforsyning. Uanset om det er onsdag eller juleaften. Både nu og om 20 år. Det kræver, at vi konstant forstærker og udbygger elsystemet i takt med, at måden at producere el på og vores behov ændrer sig, siger Lars Højbjerg Nielsen, der er netplanlægningschef i Energinet.dk. Strøm kan ikke glemmes I dag findes der tusindvis af vindmøller og små kraftvarmeværker, der fra hver deres plet i Danmark sender strøm ind i elnettet. Det stiller store krav til elsystemet, som skal kunne klare store belastninger og svingende produktion alt efter, hvordan vinden blæser, og hvor stort danskernes elforbrug er i samme sekund. For strøm kan ikke gemmes til senere. Endnu da. Derfor skal forbruget og produktionen altid være i balance. - Når tingene fungerer, hjælper vores samarbejde med de systemansvarlige og markedsaktørerne på tværs af grænserne med til at sikre balancen. Men når det går galt, står vi hurtigt med en kædereaktion, eftersom en fejl i et hjørne af elsystemet kan forplante sig og tage resten med sig i faldet. Det vil vi gerne undgå, og derfor arbejder vi hele tiden på at udbygge nettet, så det bedre kan modstå driftsforstyrrelser, forklarer netplanlægningschefen. Havmøller kræver stærkt net - Får vi f.eks. 10 nye havmølleparker ved Horns Rev og ud for Ringkøbing Fjord, som det er skitseret i havmøllerapporten, svarer det til en samlet effekt på 2000 megawatt (MW). Det er halvdelen af den elektricitet, som danskerne bruger på en bidende kold vinterhverdag, fortsætter Lars Højbjerg Nielsen. - Det betyder, at der når det blæser meget genereres enorme mængder energi i Vestjylland. Den energi skal kunne transporteres til de større byer, hvor forbruget er, og det kræver, at vi udbygger elnettet. Ellers påvirker flaskehalse i systemet både forsyningssikkerheden og markedet, siger netplanlægningschefen. Elsparepærer og fladskærme Debatten om luftledninger og kabler eller andre tekniske løsninger er langt fra slut. For i takt med, at elsparepæren har fundet vej til fatningen, har danskerne nemlig fået øjnene op for fordelene ved et amerikansk køleskab med indbyggede isterningmaskiner og for fladskærme i køkkenet, soveværelset og på børneværelserne. Og den forbrugsspiral vender ikke, hvis man skal tro Energistyrelsens beregninger. Ifølge dem vil danskernes elforbrug støt og roligt vokse frem til 2030, så danskerne på det tidspunkt bruger ca. 12,5 procent mere elektricitet om året. - Hvis vi ikke sørger for at udbygge eltransmissionsnettet i forhold til vores nuværende og fremtidige behov, men bare presser mere og mere igennem, så mister det robustheden og bliver mere sårbart, siger Lars Højbjerg Nielsen. Af Sanne Safarkanlou [email protected]

18 Nyhedsmagasinet omenergi 18 Selv halv vindkraft kræver fuld styring HÅNDTAG: Det er nødvendigt at udbygge elnettet og etablere håndtag i systemet, hvis vedvarende energi i 2025 skal kunne dække halvdelen af Danmarks elforbrug. Danmark er verdensmestre i at lave vind om til strøm. Og den position beholder vi, hvis regeringen vælger at realisere målsætningen om, at vedvarende energi skal dække halvdelen af det samlede elforbrug i Energistyrelsens rapport har netop peget på 23 mulige placeringer af vindmølleparker i danske farvande, og det er nu op til politikerne at indfri målsætningerne. Siger de ja, får Energinet.dk samtidig to store udfordringer. Den første er at føre strømmen fra havmølleparkerne i land og videre ind i transmissionssystemet. Den anden er at gøre elsystemet så smidigt, at der kan skrues op og ned for den øvrige elproduktion eller elforbrug, alt efter hvor meget strøm vindmøllerne producerer. Balance mellem forbrug og produktion er altafgørende for, at hele elsystemet ikke bryder sammen. Teknisk muligt De store havmølleparker bliver typisk opført dér, hvor det blæser mest, og hvor de er til mindst gene for omgivelserne. Det betyder, at strømmen ofte skal transporteres langt for at nå frem til forbrugerne. - For at få systemet til at fungere med 50 procent vindenergi skal det overordnede højspændingsnet forstærkes. Vores opgave er at sikre, at strømmen kan komme frem til forbrugerne. Derfor er vi nødt til at få strømmen fra vindmøllerne helt ud i det internationale transmissionssystem. Ellers mister den ofte sin Et veludbygget elnet er vejen til rigtige priser FLASKEHALSE: Elregningens størrelse afhænger ikke kun af forbruget, men også af, om flaskehalse i elnettet spænder ben for den billige strøm. Derfor kommer forstærkninger af elsystemet som oftest alle elforbrugerne til gode. De danske elforbrugere nyder godt af, at den nordiske elbørs, Nord Pool, måske er verdens mest velfungerende overhovedet. Omkring to trediedele af alle handler i Norden bliver indgået via Nord Pool, som dermed garanterer forbrugerne reel konkurrence og rigtige priser. Men det kræver et elnet og udlandsforbindelser, der ikke forhindrer billig strøm i at flyde fra producent til forbruger. Flaskehalse i elsystemet skaber tit store prisforskelle mellem de enkelte lande og prisområder. Som systemansvarligt transmissionsselskab arbejder Energinet.dk derfor løbende på at forbedre elsystemet på en måde, der tilgodeser de danske forbrugere og dermed samfundsøkonomien. Men samtidigt forpligter EU's markedsdirektiv os til ikke kun at tage nationale hensyn, siger Klaus Thostrup, som er sektionschef for markedskoordinering og - overvågning. Som eksempel peger han på

19 baggrund værdi, forklarer Peter Jørgensen, som er planlægningsdirektør i Energinet.dk. - Teknisk kan det godt lade sig gøre at forstærke og udbygge transmissionsnettet, så målet om 50 procent vindenergi kan nås inden 2025, men vi skal vide, hvilke løsninger vi kan anvende. Ellers er det en håbløs opgave, påpeger Peter Jørgensen. - Det afgørende for, at vi kan få infrastrukturen på plads, er klare retningslinier for, hvilke teknologiske løsninger vi skal vælge. I dag er der ikke overensstemmelse mellem de gældende regler og den politiske virkelighed. Det betyder i praksis, at myndighederne ikke godkender at opføre nye luftledninger, selv om alle gældende regler er overholdt. Klare retningslinjer og en mere helhedsorienteret myndighedsbehandling er derfor nødvendig, hvis vi skal nå at udbygge og forstærke hele nettet inden 2025, påpeger Peter Jørgensen. Flere håndtag i systemet En fordobling af vindkraften kræver også drastiske ændringer af de kraftværker, som skal levere den anden halvdel af strømforbruget. De skal nemlig kunne skrue hurtigt op og ned for deres produktion, alt efter hvor meget vinden blæser, så der altid er balance mellem udbuddet og efterspørgslen på strøm. - Og det er de kraftværker, som vi har i dag, ikke umiddelbart egnet til, erkender Per Sørensen, teknisk direktør i Energinet.dk. For hele tiden at kunne opnå balance mellem forbrug og produktion er det vigtigt for os at have flere håndtag som alternativ til de centrale kraftværker. Der skal skabes flere muligheder for at afpasse elforbruget med produk- tionen og at udveksle strøm med naboområderne. Indpasning af store mængder vindenergi kræver med andre ord nye kraftværker, der kan starte, standse og reguleres hurtigt. Det indebærer også tekniske løsninger, der kan drive elsystemet uden de mere konventionelle kraftværkers garanti for elkvaliteten. Meteorologernes vindprognoser har også stor betydning for Energinet.dk's muligheder for at holde balance i elsystemet. Med flere havmøller vil en uventet vejrfront slå meget hurtigt igennem og skabe ubalance i systemet. - Det kræver mere præcise vejrprognoser, hvis vindenergien skal have optimal effekt. Ellers risikerer vi udfald på grund af overbelastning, forklarer Per Sørensen. Af Mary-Anne Karas [email protected] Nyhedsmagasinet omenergi 19 beslutningen om at afhjælpe en række nordiske flaskehalse, men understreger, at et fælles elmarked kræver et udvidet og intensiveret samarbejde. EU-kommissionen og ERGEG (de europæiske energiregulatorer) er da også begyndt at tale om et europæisk net, som reelt set skal underlægges europæisk regulering af udlandsforbindelser. Overnationale systemplaner - Der er mange eksempler på, at mangelfuld udbygning i nabolandes interne net har stor betydning for det danske elmarked, konkurrencen og dermed elregningen. Derfor ser Energinet.dk frem til, at de europæiske systemansvarlige en dag udarbejder fælles systemplaner og investeringsplaner, fortsætter Klaus Thostrup. Han erkender, at Danmark som vigtigt transitland mellem det vandkraftbaserede norske elsystem og det termisk baserede nordtyske elsystem vil udfordre markedet og dermed konkurrencen på elprisen voldsomt, hvis eksempelvis 400 kvforbindelsen ned gennem Jylland havarerer og er ude af drift i en længere periode. - Af systemsikkerhedsmæssige årsager vil vi kunne blive tvunget til at reducere udvekslingen med vore naboområder. Det vil givetvis forringe konkurrencen og påvirke elprisen, men heldigvis er landkabler og især luftledninger ikke så vanskelige at reparere. Det er derimod er tilfældet med vores udlandsforbindelser, der i stort omfang består af søkabler spulet ned i havbunden, betoner markedschefen. Det betyder, at handler, som allerede er indgået på Nord Pool Spot og indmeldt til Energinet.dk, bliver omfattet af den såkaldte 38 timers garanti for levering og dermed ikke alle bliver berørt af havariet. - Vi vurderer hele tiden behovet for at investere i ny transmissionskapacitet, men flaskehalsene gør, at markedet indtil videre er bedst tjent med at være opdelt i prisområder, siger Klaus Thostrup. Af Torben Bülow [email protected]

20 Lavspænding: Trods udviklingsbistand og store fremskridt afspejler Gambias lavspændingsnet stadig tilstanden af det øvrige elsystem i den vestafrikanske stat.

21 Afrika mangler strøm Turistland: Mange danskere kender Gambia som et smukt turistland med bountystrande og hoteller med god standard og lys i pæren. Turistens oplevelse står imidlertid i skarp kontrast til menigmands vilkår. Kun hver femte borger i de afrikanske lande syd for Sahara har adgang til elektricitet. Den andel dækker meget godt i et lille land som Gambia på den afrikanske vestkyst, eftersom det er Afrikas tredjefattigste. Elforsyningen og infrastrukturen er hjulpet på vej for Danida-midler, men ellers har det været meget småt med fremskridt på energisiden. Nyhedsmagasinet OmEnergi har været i Gambia for at beskrive landets udfordringer, som er helt anderledes end dem, vi kender i Danmark. Gambia ligger tæt på ækvator og har 2500 solskinstimer årligt. Det giver grundlag for solenergi, men alligevel dækker vedvarende energi kun 0,23 procent af energiforbruget. Større potentialer er der i biodiesel fra jatropha-planten, men indtil videre er hele elproduktionen baseret på importeret olie. Hovsa: Et råbåndsknob og nogle samlemuffer. En typisk hovsa-løsning i Gambias lavspændingsnet. Nyhedsmagasinet omenergi 21 Tekst og foto: Freelance-journalist Birger Agergaard Se vores smukke Danida-turbine UDVIKLING: Dansk udviklingsbistand har forbedret Gambias elforsyning og infrastruktur, men der mangler stadig strøm. 11 soldater tæller jeg mig frem til. De enten spiser eller bare sidder i skygge for middagssolen, og nogle hviler sig på feltsenge inde i vagtbygningen. De fleste af dem er bevæbnede. Deres opgave er at bevogte Gambias største og indtil for nylig eneste kraftværk, Kotu Power Station. Men det er ikke til at vide, hvem der måtte ønske at forstyrre energiforsyningen i det fredelige land. Inde på kraftværkets område er de ansatte imødekommende og fremviser deres stolthed, Danida-turbinen. For 125 millioner Danida-kroner blev hele kraftværket renoveret i årene , ligesom der blev rejst en ny højspændingsledning til hovedstaden Banjul, og personalet blev rådgivet og trænet. Det vigtigste var en ny turbine på 20 MW, som gjorde hele kraftværket driftssikkert og fordoblede landets elkapacitet. - Den har kørt i 16 år nu, fuldstændig upåklageligt, siger værkets driftschef, Ebrima Touray. Han fortæller, at værket i løbet af 2007 får installeret en ny 6 MW motor. Den større kapacitet sammenholdt med et helt nyt kraftværk i byen Brikama syd for hovedstaden giver myndighederne håb om, at det enorme efterslæb på tilslutningen af elkunder bliver mindre. - Nu kan vi tage maskiner ud til revision, uden at der sker det store, fortæller projektchef på Kotu Power Station, Abdou Lai Ndour. Forurening med spildolie Danida-projektet har været helt afgørende for elforsyningen i Gambia. Det erstattede et nedslidt værk med en kapacitet på 12,8 MW, drevet af svinende, dieseldrevne generatorer. Spildolien forurenede i en årrække kystområdet tæt på værket. Også det er der kommet styr på med Danida-projektet. Selv om der bliver brugt mange penge på at forbedre miljøet, flyder der stadig meget spildolie i en grøft ved værket, og OmEnergis udsendte erfarer, at værket har et uløst problem med deponeret spildolie.

22 Vi ved aldrig, hvornår på døgnet vi får strømmen. Det kan lige så godt være om natten som om dagen... reportage Nyhedsmagasinet omenergi 22 Det ønsker værkets ledelse ikke at tale om under besøget, men en ekstern konsulent på værket, franskmanden Francois Boisson, fortæller mig efterfølgende i bilen til byen, at der er deponeret ca liter spildolie bag kraftværket. - Det er et stort problem for værket, og jeg ved ikke, hvad de vil gøre ved det. Jeg har hørt, at de regner med at sende spildolien til forbrænding i Kina, fortæller konsulenten. Kotu Power Station fik faktisk leveret et forbrændingsanlæg via Danida-bevillingen, men betjeningen af det har været meget mangelfuld. Anlægget er nødvendigt, da driften af Danida-turbinen egentlig kræver en let olie, som Gambia ikke har råd til. Så i stedet anvendes tung olie med spildolien filtreret fra. VOKSEVÆRK: Træer får ofte uhindret lov til at vokse op om elledningerne i Gambias byer, og forsyningssikkerheden bliver selvsagt derefter. Gambia privatiserer energien KASKETTER: Præsidenten har overdraget landets energistyrelse til forretningsmand med rod i Libanon, men ifølge kritikere lugter det langt væk af vennetjeneste. Med et snuptag outsourcede Gambias præsident Yahya Jammeh i efteråret hele elforsyningen i landet. Regeringens styring havde været for dårlig, erkendte han, men adresserede problemet til den statslige energistyrelse, NAWEC. Samtidig fyrede han styrelsens to topchefer. Staten overdrog ledelsen af NAWEC til Global Management System, der ledes af en forretningsmand, Muhammed Bazzi, med rod i Libanon ligesom de fleste af de øvrige store forretningsfolk i Gambia. Bazzi styrer nu ikke alene energiforsyningen. Han står også for importen af næsten al den brændselsolie, som landet er fuldstændig afhængig af. Ydermere producerer og sælger han energi i Gambia. Dagen før den pludselige privatisering åbnede et nyt lille kraftværk på 12 MW i byen Brikama, og det ejes af et andet af Bazzis selskaber, Global Trading Group. Uafhængige netmedier kritiserede fyringen af det gamle NAWEC-hold og konsekvensen med tre kasketter på samme hoved. Ikke mindst dét lugter langt væk af vennetjeneste over for Bazzi, mener medierne. Nye øjne på energien Mens man kan diskutere habilitetsproblemet, er det indiskutabelt, at det er nødvendigt med kapital udefra og nye øjne på energipolitikken. En ny lov giver private mulighed for at producere og sælge strøm, og Brikama blev det første sted, hvor privatiseringen satte ind. Dagen efter kom så turen til NAWEC. Ved den lejlighed sagde præsident Jammeh: Gennem de seneste 12 år (siden Jammeh overtog statsmagten ved et kup, red.) har vi ikke kunnet leve op til forventningerne om energiforsyningen. Han henviste til, at det trods investeringer på 36 mio. dalasi (ca. syv mio. kr. og tallet er korrekt, red.) bare er blevet værre og værre. Hans kritik havde dermed klar adresse til NAWEC. Forenkling Bureaukratiet i NAWEC har været en stopklods for effektiviteten. Det bliver der muligvis også rettet op på nu, idet en fransk konsulent i reorganisering af energiforsyning, Francois Boisson, har været i Gambia i ni måneder for at foreslå en forenkling fra 11 departementer til fire. Hensigten er at flytte fokus fra det offentlige til det kommercielle. - Men der skal skubbes meget til folk, før det lykkes, fortæller Francois Boisson.

23 Spild og strøm i klumper USTABILT: Op til en halv årsløn koster det at tilslutte sig Gambias ustabile elsystem og få strøm i seks timer om dagen. Der er enorm mangel på strøm i landet, og i transmissionen forsvinder over 30 procent af strømmen. Nyhedsmagasinet omenergi 23 Aviserne i Gambia gik under den seneste valgkamp ud på gaden og spurgte borgerne, hvad de ville kræve af politikerne. De fleste svarede: en ordentlig elforsyning. Menigmand har ikke mærket meget til, at der overhovedet er en elforsyning i landet. De kan se det på nogle velbelyste gader, og de kan se det på hotellerne, hospitaler, skoler og regeringskontorer. Men hjemme er det langt de færreste gambiere, der har strøm. De heldige har til gengæld måttet hive tæt på en halv årsløn op af lommen. Tag nu Lamin, som arbejder som tjener på et af de mange hoteller, der ikke savner strøm. Han får 1000 dalasi (200 kr.) i månedsløn plus drikkepenge. - Jeg gav 6000 dalasi for at få strøm hjemme, men for den pris får jeg kun strøm i seks timer om dagen. Den er meget ustabil, og vi ved aldrig, hvornår på døgnet vi får strømmen. Det kan lige så godt være om natten som om dagen, fortæller Lamin. Stort spild i transmission Der er mange årsager til den elendige elforsyning. En af dem er et stort strømspild. Gambias totale installerede kapacitet er på bare 44 MW. Alligevel havner højst 30 MW hos forbrugerne. Transmissionsledningerne er dårligt vedligeholdte, især i lavspændingsnettet. Samlingerne på mange master ligner særprægede spaghettiretter. Elledningerne går lige igennem træer mange steder, andre steder ser man ødelagte ledninger samlet i utætte muffer. Og alle ved, at der foregår omfattende strømtyveri fra nettet. Den strøm, der ikke går tabt, prioriteres derfor stramt, men det er ikke til almindelige menneskers fordel. Erhverv og turisme får strømmen først. Presidential Powerline Ja, og så er der præsident Yahya Jammehs personlige behov, som har det med at komme på tværs af en ellers fornuftig investeringsplan. På en strækning mellem hovedstaden Banjul og præsidentens bopæl er der således sat gadelys op med meget korte mellemrum, selv om næsten ingen bor langs vejen. I folkemunde hedder strækningen The Presidential Powerline. Præsident Yahya Jammeh fik også sat gadelys op på en anden, næsten ubeboet strækning, efter sigende mest af hensyn til et topmøde for afrikanske statsledere i juli Et udtryk for prioriteringen i Afrikas tredjefattigste land. Gadelys: The Presidential Powerline hedder i folkemunde den strækning med gadelys mellem hovedstaden Banjul og præsidentens bopæl, selv om næsten ingen bor langs vejen. Han fik også sat gadelys op på en anden næsten ubeboet strækning, og det var mest af hensyn til et topmøde for afrikanske statsledere i juli 2006.

24 Konceptet passer rigtigt godt ind i det danske system med en stor andel af vindkraft FORSKNING UDVIKLING Nyhedsmagasinet omenergi 24 Foto: Linda Henriksen Syntetisk: Affaldsfyrede kraftvarmeværker skal nu også kunne producere syntetisk benzin. Det fleksible kraftværk producerer også benzin PERSPEKTIV: PSO-støttet udviklingsprojekt skal nu gøre det muligt at presse biobrændstof ud af kul, biomasse og affald. Fremtidens kraftværk kan også producere syntetisk benzin af biomasse, affald og kul. Sådan lyder grundideen i et perspektivrigt forsknings- og udviklingsprojekt, som får støtte fra Energinet.dk s PSO-midler. Navnet er REnescience, som netop er sat i gang af et konsortium der består af DONG Energy Generation A/S, Haldor Topsøe A/S, I/S Amagerforbrænding, Novozymes A/S, Faculty of Life Sciences på Københavns Universitet samt Institut for Miljø og Ressourcer på DTU. Sammentænkning I løbet af de kommende fire år arbejder konsortiet med at finde ud af, hvordan man sammentænker produktionen af el og varme med at udvinde biobrændstof af biomasse, kul og affald. Udfordringen i projektet er bl.a. at gøre affald og halm flydende ved hjælp af enzymer, så det kan pumpes ind i en tryksat forgasser, der producerer en syntetisk gas, der primært består af kulilte og brint. Anlægget er så fleksibelt, at syntesegassen både kan anvendes i en gasturbine, når der er behov for el og ellers til fremstilling af syntetisk benzin via en kataly- sator. Udviklingen af katalysatoren er derfor også en vigtig del af projektet. Stort eksportpotentiale Ud over undersøgelse af de tekniske aspekter skal projektet også afdække de økonomiske og miljømæssige forhold ved konceptet. - Konceptet passer rigtig godt ind i det danske elsystem, hvor vi har en stor andel vindkraft. I et sådant system med stærkt svingende elproduktion er der behov for kraftværker, der hurtigt kan reguleres op eller ned, afhængigt af produktionen fra vindmøllerne, siger Steen Vestervang, der er forskningskoordinator hos Energinet.dk. Derudover er der også et stort eksportpotentiale for teknologien, da især Kina efterspørger nye effektive og miljøvenlige kraftværker kombineret med fremstilling af brændstof. Projektsummen er næsten 55 mio. kroner, og Energinet.dk har via ForskEL-programmet støttet med knap 29 mio. kroner. Af Sanne Safarkhanlou [email protected]

25 Kogepladerne kunne prismæssigt udkonkurrere både gaskomfur og brændekomfur... Tilbageblik Dansker bag første lavenergikomfur Nyhedsmagasinet omenergi 25 OPFINDER: Installationsmester hos SEAS opfandt i 1930'erne en kogeplade med nedsat spænding og stod senere bag Gedsermøllen, der banede vejen for det danske vindkrafteventyr. Hårde hvidevarer, der sparer på strømmer, er ingen ny foreteelse. I 1934 begyndte firmaet Lauritz Knudsen (LK) at producere en ny type komfurer med lavt energiforbrug efter patent nr fra opfinderen Johannes Juul. Han begyndte otte år tidligere som installationsmester hos det sydsjællandske elselskab SEAS i Haslev på en særpræget kontrakt, der tillod ham at forske og udtage patenter inden for områder, som passede ind i elselskabets arbejde. Nyheden bestod i kogeplader til nedsat spænding. De kunne prismæsssigt udkonkurrere nyindkøb af både gaskomfur og brændekomfur hvis man vel at mærke nøjedes med at leje transformatoren. Opfindelsen af lavvoltskomfuret gav en større nyttevirkning og mindre effektforbrug end tidens øvrige elektriske kogeplader, der ikke bare var dyre at anskaffe, men også brugte næsten 20 minutter til kogning af en liter vand og vanskelige for husmødrene at bruge. Fordele for husmødrene Ved at bruge det nye komfur sparede man altså strøm og derved penge. Opvarmningen skete meget hurtigere på lavvoltspladerne, og husmødrene kunne nemt overføre rutinerne fra gaskomfuret med at skrue op og ned for varmen. Desuden betød de tynde kogeplader også, at man fortsat kunne bruge sine tyndbundede gasgryder og ikke behøvede at investere i dyre elgryder. Ydermere var pladerne ufarlige på grund af de lave spændinger. Alt var behørigt afprøvet i opfinderens eget køkken i Haslev, inden de nye komfurer blev fremvist og demonstreret i SEAS demonstrationslokaler. I begyndelsen behøvede husmødrene ikke engang at begive sig til Haslev, men kunne se komfuret i brug i den demonstrationsvogn, som opfinderens kone, Ingeborg, kørte rundt med. Køkkenhjælp: Opfinderen Johannes Juul brugte lavvoltskomfuret i sit eget hjem i Haslev. Her ses husets unge pige ved gryden i midten af 30'erne. Krigen spændte ben Johannes Juul solgte retten til at producere lavvoltskomfurer i adskillige europæiske lande, men krigen spændte effektivt ben for de planer. Pladernes nyttevirkning betød dog, at de danske husmødre foretrak lavvoltskomfurer til langt op i 50'erne, da spiralkogepladen på bl.a. LKs komfur Safir overtog markedet. Men en halv snes år tidligere foretog opfinderen en række epokegørende forsøg med vindmøller, der producerede strøm direkte til elnettet. Forsøgene kulminerede i 1957, da SEAS opførte den nu kanoniserede Gedsermølle på 200 kw. Den banede vejen for det danske vindmølle-eventyr med opvindsrotor, tre vinger, asynkron generator og stallregulering. Men det nåede Johannes Juul ikke at opleve, eftersom han døde i 1969, 82 år gammel. Af museumsinspektør Jytte Thorndahl, Elmuseet Foto: Elmuseet

26 markedspladsen Markedets forudsigelser om elprisen afveg markant fra den realiserede markedspris Nyhedsmagasinet omenergi 26 Uforudsigelige vejrguder driller elregningen PSO: Omskiftelig og svært forudsigelig vind og regn er den direkte årsag til, at PSOtariffen hele tiden ændrer sig. PSO står for Public Service Obligations, altså offentlige forpligtelser. Den almindelige forbruger ofrer næppe begrebet mange tanker, men for energitunge virksomheder er det en anseelig økonomisk faktor, som oven i købet er svær at beregne. Det viser erfaringerne fra efteråret og vinteren I 2. kvartal 2007 er PSO-tarifferne væsentligt højere end tidligere. Det skyldes grundlæggende, at markedets forudsigelser om elprisen afveg markant fra den realiserede markedspris, siger Lennart Dahlquist, der er økonom i Energinet.dk. Via PSO-tariffen betaler alle danske elforbrugere til strøm fra vindmøller og decentrale kraftvarmeværker samt til forsyningssikkerhed, forskning og udvikling. Tilskuddet garanterer en del mindre decentrale kraftvarmeværker og de fleste vindmølleejere en fast betaling for den leverede strøm, der er uafhængig af den aktuelle markedspris. I det spil har markedets aktører flere blinde makkere at tage hensyn til. For Energinet.dk fastlægger primært PSO-tarifferne ud fra markedets forventninger til elprisen i det kommende kvartal, sekundært ud fra forventningerne til produktion og forbrug. Der er dog indregnet en over- og underdækning fra de forudgående kvartaler, så PSO-indtægterne i teorien over tid nærmer sig en balance med de faktiske PSO-omkostninger. Men det kan snyde og det gjorde det i både 4. kvartal 2006 og det følgende kvartal. Våd vinter Sidste sommer var der langt mellem regnbygerne over vores vandkraftproducerende nabolande, Norge og Sverige. Det forledte elmarkedets aktører til at tro, at det ville vare ved og at prisen på strøm dermed ville være høj, omkring 45 øre pr. kilowatt-time (kwh). Men sådan gik det ikke. Efteråret og vinteren blev mild, og regnen silede ned over det meste af Skandinavien. Fyldte vandmagasiner i Norge fik de almindelige markedsmekanismer til at arbejde. Prisen faldt til ca. 20 øre/kwh og resulterede i, at gabet mellem den reelle markedspris og den garanterede faste betaling blev større. Altså højere PSO-tariffer. - Sådan en situation er sjælden, men den forekommer. Og da PSOindtægterne i både sidste kvartal i fjor og årets første kvartal var lavere end omkostningerne, må vi nu indhente underdækningen i de kommende kvartaler. I 2. kvartal 2007 er der således indregnet ca. 360 mio. kroner i underdækning, svarende til ca. 4,1 øre/kwh på PSO-tariffen, siger Lennart Dahlquist. Af Sanne Safarkhanlou [email protected] Mangedoblet PSO-tarif Foto: Energinet.dk Fra 4. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 er PSO-tariffen i Jylland-Fyn steget fra 0,6 og på Sjælland 1,5 øre/kwh til henholdsvis 16,8 og 12,1 øre/kwh. Silende regn hele efteråret og vinteren fyldte uventet magasinerne i de norske vandkraftværker og fik de almindelige markedsmekanismer til at arbejde.

27 Jeg har endnu ikke set tendenser til, at markedet kan erstatte de visionære teknikere og modige politikere Netværk Han brænder for innovation STAFET: Elsams tidligere udviklingschef, Flemming Nissen, mistede troen på, at DONG Energy efter fusionen ville viderebringe den analyse- og innovationsstafet, der i hans optik skal sikre kulturen og værdierne i energisystemet. I stedet skabte han Strategirummet. Nyhedsmagasinet omenergi 27 Hvad fik dig til at skifte job? - Elsystemet er designet og udviklet af visionære teknikere og modige politikere, der har ageret i en speciel kultur med tilknyttede værdier omkring analyser og innovation. Denne kultur er blevet overleveret fra generation til generation. Billedlig talt kan kulturen og værdierne sammenlignes med en slags analyseog innovationsstafet. Jeg fik et stort medansvar for stafetten, da jeg i 1996 fik ansvaret for Elsams forretningsudvikling. I mine 10 år som udviklingschef i Elsam lykkedes det for mit team at bevare den kultur og de værdier, der er knyttet til stafetten. Da ledelsen i DONG Energy besluttede at opløse mit team, mistede jeg troen på, at jeg kunne sikre, at stafetten overlevede i DONG Energy. Derfor valgte jeg at forlade virksomheden. Hvor lå de sværeste overvejelser? - Det trygge valg var, at jeg indordnede mig og vinkede farvel til den kultur og de værdier, der har skabt elsystemet. Det utrygge valg var, at jeg tog ud for at lede efter investorer og samarbejdspartnere, der vil være med til at løbe videre med analyseog innovationsstafetten. Hvad rummer jobbet af udviklingsmuligheder? - Markedet er det mest effektive virkemiddel til at optimere det eksisterende energisystem. Men jeg har endnu ikke set tendenser til, at markedet kan erstatte de visionære teknikere og de modige politikere. Derfor har jeg skabt Strategirummet, hvor nye teams kan løbe videre med stafetten. Jeg vil lave strategiprocesser med beslutningstagerne, og jeg vil samle teams, der formidler resultater af komplicerede energianalyser til beslutningstagerne og udvikler nye energisystemmodeller. Hvad tager du med dig fra dit gamle job? - Analyse- og innovationsstafetten samt troen på, at vi kan gøre en forskel, hvis vi finder sammen i de rigtige teams. Hvad vil du gerne huskes for i dit nye job? - At jeg bidrog til at aflevere den kultur og de værdier, der har skabt energisystemet, til en ny generation af visionære teknikere og modige politikere. Strategi: - Jeg vil lave strategiprocesser med beslutningstagerne og samle teams, der formidler resultater af komplicerede energianalyser, siger Flemming Nissen. Foto: Energinet.dk Blå bog Flemming Nissen er 54 år og født i Fole i Sønderjylland. Ingeniør fra DTU i 1978 og licentiat fra Risø i Gift med Anne-Dorthe. Sammen har de tre voksne piger, Louise, Pia og Kathrine. Direktør for Strategirummet ( Vice President, Business Development, DONG Energy Generation, 2006 Udviklingschef, Elsam A/S, 2000 Udviklingschef, Elsam I/S, 1996 Udviklingsafdelingen, Elsam, 1985 Forskning i kernekraft, Risø, 1979 Udvikling af store varmepumper, B&W, 1978

28 "Hvorfor har ingen tænkt på det før?" BALANCE: Affald tager nu kampen op med kulkraft om at komme elsystemet til undsætning, når Energinet.dk skal skabe balance mellem produktion og forbrug. Ideen er nu belønnet med ForskEl-prisen. En sølle halv million kroner fra PSO-forskningspuljen har nu gjort det muligt for dansk affaldsforbrænding at tage kampen op med kulfyrede værker om at begå sig på markedet for regulerkraft, som Energinet.dk bruger til at skabe balance mellem forbrug og produktion i elsystemet, når vinden enten svigter eller puster sig op. - Man kan undre sig over, at ingen har tænkt på det her noget før. For det er til glæde for både forbrugere og miljø, sagde Niels Fog, formand for Energinet.dk, da han overrakte årets ForskEl-pris til akademiingeniør Mogens Weel Hansen på Forsk2007-konferencen i midten af juni. Det var tale om et diplom, en buket blomster, en gave og en god portion anerkendelse fra de øvrige godt 140 deltagere i konferencen, der fandt sted i IDA-huset. Dyr produktion på standby Energinet.dk har det overordnede ansvar for, at der altid er balance mellem forbrug og produktion af el i Danmark. For at holde balancen i systemet betaler Energinet.dk årligt flere kraftvarmeanlæg millioner af kroner for at stå standby med deres produktion, så der hurtigt kan skrues op eller ned for produktionen. Og prisen falder, hvis affaldssektorens forbrændingsanlæg begynder at udbyde regulerkraft. Amager Forbrænding, som deltog i det præmierede forskningsprojekt, har allerede stillet sin regulerkraft til rådighed på markedet. Af Mary-Anne Karas [email protected] PRIS: - Det her er ikke noget, vi bliver rige af, men for os er et vigtigt at vise, at noget kan lade sig gøre, selv om andre ikke troede på det, sagde akademiingeniør Mogens Weel Hansen (til højre), da han på sit firmas vegne modtog årets ForskEl-pris af Energinet.dk's formand, Niels Fog. Forskningschef Kim Behnke ser til med gaven. Foto: Heine Petersen Maskinel Magasinpost ID-nr Ændringer vedr. abonnement ring venligst