Han vogter over vores naturgas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Han vogter over vores naturgas"

Transkript

1 3 07 juni juli Direktør Peter I. Hinstrup, Dansk Gasteknisk Center: Han vogter over vores naturgas Læs interviewet Elforsyning på afrikansk: Hvem har bolden i Gambia? Læs reportagen Krav til fremtidens elnet: Forsyningssikkerhed, miljø og marked i top Læs baggrundsartiklerne

2 At udvikle en infrastruktur kræver store investeringer, og så har man en forventning om, at indtjeningen kommer senere Vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi, om elselskabernes foreløbige tab på milliard-investeringer i bredbåndsnet. netop Nyhedsmagasinet omenergi ABB leverer søkabel til Rødsand 2 Havmøller: Svenske ABB leverer det 9,5 kilometer lange søkablet, der skal lede strømmen fra den kommende havmøllepark Rødsand 2 syd for Lolland i land. Energinet.dk skal etablere ilandføringsanlægget til den nye havmøllepark. Det omfatter en transformerplatform nær møllerne, som opsamler produktionen fra møllerne og transformerer den op til 132 kv, og et søkabel på samme spændingsniveau fra platformen til kysten. Det regionale transmissionsselskab SEAS-NVE sørger for at føre strømmen videre ind i det eksisterende transmissionsnet. Det sker i form at et landkabel fra strandkanten til en koblingsstation i Radsted ved Sakskøbing. Stor efterspørgsel - Anlæggene skal først stå klar 1. november 2009, men vi valgte at indgå kontrakten allerede nu, fordi leveringstiden for kabler er stærkt påvirket af den store efterspørgsel, oplyser Sven Rye, som er projektleder for ilandføringsdelen af Rødsand 2. Han tilføjer, at forsinkelse medfører bod. E.ON påtager sig hele ansvaret for at realisere Rødsand efter at DONG Energy sidst på foråret besluttede at trække sig ud af konsortiet bag havmølleparken. Miljørapport 2007 på gaden Miljøpåvirkninger: Energinet.dk har nu sendt Miljørapport 2007 på gaden. Heri kan man læse om de væsentligste miljøpåvirkninger fra transmissionssystemerne for el og naturgas samt fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark. Miljørapporten består af en trykt del med en indlagt baggrundsrapport på en cd-rom. Samlet kan de rekvireres fra men kan også hentes på under Bibliotek/Publikationer. Produktion vil øge elforbruget Fremskrivning: Selv de mest ambitiøse elsparekampagner vil i de kommende år ikke kunne holde trit med produktionens hastigt snurrende hjul. Ifølge en fremskrivning af elforbruget i perioden , som Energinet.dk har foretaget sammen med forskningscenter Risø, vil vi bruge 1,1 procent mere strøm hvert år i hele perioden. Men alligevel positivt i betragtning af, at den økonomiske vækst ventes at blive langt større, nemlig ca. to procent frem til 2010 og ca. 1,5 procent i resten af perioden. - Fremskrivningen viser, at forbruget forventes at vokse fra 33,7 TWh i 2005 til 41,7 TWh i 2025, men det er trods alt noget mindre end den aktuelle vækst, der ifølge elforbrugspanelerne ligger på ca. 1,5 procent om året, siger cand.polit. Lars Byberg fra Energinet.dk s planlægningsafdeling. Beregningerne bygger på den såkaldte EMMA-model, der igen er en satelitmodel til den makroøkonomiske ADAM-model. Forventninger til elpriserne Ud over produktionen indgår forventninger til elpriserne og en trendfaktor, der sammenfatter strukturændringer, effektivitetsforbedringer og besparelser dog ikke initiativerne i energispareaftalen af juni I stedet forudsætter fremskrivningen, at besparelserne videreføres i samme omfang som hidtil. - Forventningen til de nye spareinitiativer er faktisk så store, at Energistyrelsen i en fremskrivning kun når frem til en vækst i elforbruget på 0,4 procent mod vores 1,1 procent, erkender Lars Byberg.

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Elsams position på markedet er i 2006 blevet halveret, og vores konkurrenter har blåstemplet den måde, prisdannelsen fungerede på Adm. direktør Anders Eldrup, DONG Energy, om Konkurrencerådet, der atter fastslår, at Elsam har misbrugt sin dominerende stilling på elmarkedet. indhold Leder: Elsystemet venter på politikerne 4 Elnettet: EcoGrid skal tackle vindkraften 5 Interview: Gaskvalitet er den store udfordring 7 Nyhedsmagasinet omenergi Naturgas: Norsk gas kræver nyt jysk gasrør 11 Livscyklus: Kilowatt-timen under miljøluppen 13 Baggrund: Store udfordringer for elsystemet 16 Reportage: Klumper i Gambias elforsyning 21 Forskning: Syntetisk benzin af affald 24 Tilbageblik: Det første lavenergikomfur 25 Markedspladsen: Vejrguder driller elregningen 26 Netværk: Han bringer innovations-stafet videre 27 Bagsiden: Affald skal regulere elsystemet Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk's kommunikationsafdeling Fjordvejen 1-11 DK-7000 Fredericia Tlf Fax Redaktion Redaktør Torben Bülow (DJ) tlf Journalist Mary-Anne Karas (DJ) Tlf Journalist Sanne Safarkhanlou (DJ) tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Distribution Anne Cecilie Møller Tlf Layout og tryk Datagraf Forsidefoto: Mikkel Østergaard Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: Næste nummer udkommer medio september 2007

4 Før vi ruster elnettet til at klare mere vindkraft, har vi brug for klare politiske retningslinjer vores mening netop Nyhedsmagasinet omenergi 4 Fotograf Niels Nyholm LANGSIGTET: Det er Energinet.dk's opgave at gennemføre en langsigtet udbygning af elsystemet efter de til enhver tid gældende rammebetingelser. Forårets havmøllerapport fra Energistyrelsen angiver forslag til placering af op til 23 vindmølleparker i de danske farvande. Nu venter opgaven med at omsætte det brede politiske forlig om landets energifremtid til en helhedsorienteret planlægning af elsystemet. Uanset udfaldet ser Energinet.dk en stor og spændende udfordring i at indfri de ambitiøse politiske mål om at indpasse markant større mængder vedvarende energi i det danske elsystem. Men før vi ruster elnettet til at klare mere vindkraft, har vi brug for klare politiske retningslinjer. Forstærkning og udbygning af elnettet tager allerede i dag højde for miljøet og landskabelige hensyn. Derfor vil et politisk ønske om at lægge bl.a. kommende strækninger i jorden indgå naturligt i vores planlægning. Kabellægningen skal ske under hensyn til de tekniske muligheder og begrænsninger samt den samfundsøkonomiske ramme, som politikerne udstikker. Og under alle omstændigheder på en måde, der ikke sætter forsyningssikkerheden over styr. Forstærkning og udbygning af elsystemet skal derfor ske ud fra en langsigtet plan, der ikke kun tager hensyn til forsyningssikkerhed, men også sikrer en velfungerende konkurrence på el, indpasning af vedvarende energi, miljø og samfundsøkonomi. Med venlig hilsen Mens vi venter på politikerne Stærk faglighed i nye miljøcentre Energinet.dk har i løbet af foråret besøgt de tre miljøcentre, som i fremtiden bliver de nærmeste samarbejdspartnere, når der skal tages stilling til nye store projekter, som kræver VVM-behandling. - Formålet med møderne var ikke konkret sagsbehandling, men en gensidig introduktion af organisationerne og aftaler om det fremtidige samarbejde, siger Aksel Sørensen, der er kabel- og ledningschef hos Energinet.dk. Sammen med eltransmissionsdirektør Carsten Jensen deltog han i møderne, der fandt sted på miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus. Ekspertisen samlet Efter strukturreformen er der nu oprettet syv miljøcentre, som varetager en del af de tidligere amters miljø- og naturopgaver. Men når det gælder VVM-behandling af store projekter, har man valgt at samle ekspertisen på miljøcentrene i Odense, Roskilde og Århus. - Vi mødte nogle stærke fagmiljøer, som også er velfunderede, hvad angår arbejdet inden for det politiske system. Der er ca. 100 ansatte på hvert miljøcenter, og mange af dem har tidligere arbejdet sammen med amtsråd, byråd og departementer, siger Aksel Sørensen. Administrative afgørelser Det særlige ved miljøcentrene er, at deres afgørelser træffes administrativt, og Aksel Sørensen glæder sig over, at Energinet.dk kan se frem til nogle meget stærke samarbejdspartnere i miljøcentrene. Peder Ø. Andreasen Adm. direktør Læs også artiklerne om emnet på side VVM omfatter en vurdering af virkningen på miljøet, det vil sige en redegørelse for, hvordan et bygge- eller anlægsprojekt vil påvirke det omgivende miljø.

5 Nyhedsmagasinet omenergi 5 DESIGN: Forskningsprojektet EcoGrid Europe sigter mod at designe et elsystem, der kan rumme mere end 50 procent vedvarende energi. Lokalt op til 100 procent. Foto: Lars Holm Mere vindkraft øger kravene til det europæiske elnet FORSKNING: I efteråret får Energinet.dk svar på, om EU-kommissionen vil støtte det banebrydende forskningsprojekt EcoGrid Europe med 80 mio. DKK. I så fald kan Danmark glæde sig til at blive midtpunktet. Hvordan skal det europæiske elsystem se ud, hvis europæerne skal have halvdelen af strømmen fra vandkraft, biomasse eller vindmøller? Og hvordan får vi elkunderne i Europa gjort til aktive medspillere med fleksibelt forbrug? Kan det lade sig gøre? Det er nogle af de spørgsmål, som teknikere og forskere håber at finde svaret på, hvis EU-kommissionen vælger at bevillige 80 mio. DKK til forskningsprojektet EcoGrid Europe. - EcoGrid Europe går i store træk ud på at lave en helt ny arkitektur til elnettet, siger Lise Nielson, der er programkoordinator i Energinet.dk. Hun fortæller, at projektet skal arbejde på at designe et elsystem, der kan rumme mere end 50 procent vedvarende energi. Lokalt op til 100 procent. Danmark som testområde Der er i ansøgningen peget på to mulige europæiske testområder, hvor de nye teknikker, driftsstrategier og komponenter kan afprøves. I Danmark vil Bornholm være en mulighed, mens også østrigske Voralberg er inde i billedet. - Hele Danmark er allerede i dag et unikt sted for studier i at håndtere vedvarende energi. Med en politisk dagsorden i EU om at få betydelig mere vedvarende energi indpasset, er der behov for at komme fra analyser og studier ud i virkeligheden, og få testet tekniske løsninger op mod markedet. Så hvis der er noget, der kan lade sig gøre i Danmark, ja, så kan det også lade sig gøre i resten af Europa, siger Lise Nielson. Hun fortæller videre, at Bornholms lokale netselskab, Østkraft, har vist stor interesse for projektet, og det er årsagen til, at Bornholm er nævnt i ansøgningen som muligt testområde. Den endelige beslutning træffes dog først, når der er givet bevilling. Energinet.dk er én af 25 partnere bag ansøgningen. Fra Danmark kommer også DTU (CET Ørsted), Aalborg Universitet, Risø og EC Power. Dertil kommer partnerne fra Frankrig, Østrig, Bulgarien, Spanien, Tyskland, Italien, England, Norge, Holland, Slovenien og Kroatien. Lise Nielson regner med, at Energinet.dk inden sommerferien ved, om EU-kommissionen er positivt stemt over for projektet og senest i efteråret bevilliger pengene. Af Sanne Safarkhanlou

6

7 været Når det gælder gaskvaliteten, har vi meget forkælede i Danmark Gaskvaliteten bliver den store udfordring Nyhedsmagasinet omenergi 7 LIBERALISERING: Sammensætningen af gassen til de danske kunder ændrer sig markant i takt med, at liberaliseringen øger handlen over landegrænser. Og det får konsekvenser på en række områder, siger direktøren for Dansk Gasteknisk Center, Peter I. Hinstrup, i et interview om gasbranchens tekniske udfordringer. Liberaliseringen af gasmarkedet i Europa har vendt op og ned på den europæiske gassektor. Det gælder også på det tekniske område. Ikke mindst fordi den friere handel indebærer, at naturgassen i stadig større omfang bliver flyttet på tværs af landegrænser og infrastruktursystemer på en måde, som var meget usædvanlig for bare få år siden. For Danmarks vedkommende kan der i løbet af få år blive tale om at vende gasstrømmen i Sønderjylland, så den hidtidige eksport af dansk naturgas til Tyskland erstattes med import af gas fra det europæiske kontinent. Samtidig kan det i løbet af nogle år blive aktuelt, at der kommer flydende naturgas (LNG) til Danmark. Mens LNG tidligere fortrinsvis blev sejlet i fast rutefart mellem produktionsanlægget og et fast defineret indskibningsanlæg, så er der i dag ved at opstå et spotmarked, hvor LNG bliver sejlet derhen, hvor køberen betaler den bedste pris. Det har fået transporten af LNG til at vokse med cirka 75 procent i løbet af de seneste 10 år. Både i flydende form og i gasform bliver der flyttet mere og mere rundt på naturgassen. Det betyder, at der kommer større variationer i sammensætningen af gassen, og det bliver en udfordring både for Danmark og internationalt, mener direktøren for Dansk Gasteknisk Center, Peter I. Hinstrup. Test: Peter I. Hinstrup har opbygget Dansk Gasteknisk Center i Hørsholm lige siden søsætningen for 18 år siden. Fotografen har her indfanget ham i laboratoriet, der bl.a. tester kvaliteten i naturgassen. Fire områder - Kort opsummeret vil variationerne i gassammensætningen få indflydelse på fire områder. Det drejer sig om sikkerhed, energieffektivitet, miljø og afregningspris, siger Peter I. Hinstrup. I daglig tale i gasbranchen handler det om gaskvalitet, når man taler om sammensætningen af gassen og de

8 interview er Det er unikt for naturgassen, at vi har en fantastisk infrastruktur, som der ofret mange penge på at etablere Nyhedsmagasinet omenergi 8 molekyler, der indgår i den. Begrebet gaskvalitet kan godt være vildledende for folk uden for branchen, for der er ikke nødvendigvis tale om bedre eller dårligere gas. En høj gaskvalitet betyder blot, at sammensætningen af den gas, der leveres til kunden, har en høj stabilitet og et ensartet indhold af molekyler. - Når det gælder gaskvaliteten har vi været meget forkælede i Danmark, fordi vi hidtil har haft en nogenlunde konstant gassammensætning. Sådan bliver det nødvendigvis ikke fremover, og derfor bliver sikkerhedsspørgsmålet aktuelt, både når det gælder ledningsnettet og apparaterne hos gaskunderne. Ledningsnettet er jeg ikke særlig bekymret for, men apparaterne kræver, at vi virkelig er oppe på dupperne. Og i DGC arbejder vi meget med at se på, hvordan ændringer i gassammensætningen påvirker de forbrændingstekniske forhold, både i naturgaskedler hos de private gaskunder, motorer og industriel gassanvendelse. Foreløbig er DGCs grove konklusion, at gasapparatbestanden er forholdsvis robust, selv når det gælder betydelige ændringer i gassammensætningen. Automatik i kedler Han tilføjer, at villakedelfabrikanterne med tiden er blevet stadig mere opmærksomme på problemer med gaskvaliteten. Efterhånden har flere fabrikanter indbygget en automatik i kedlerne, så de selv kan kompensere for forandringer i gaskvaliteten. - Men ud over sikkerhedsproblematikken har vi blandt andet også spørgsmålet om, hvordan ændringer i gaskvaliteten påvirker udnyttelsen af energien, for det gælder jo om at fastholde den størst mulige virkningsgrad af gassen. Og spørgsmålet om energieffektivitet hænger tæt sammen med miljøaspektet, der dels handler om, hvor store mængder, der skal transporteres, dels om hvor meget udledningerne påvirkes af eventuelle forandringer i gassens sammensætning. Afregningsprisen En sidste og meget væsentlig grund til at interessere sig for gaskvaliteten er efter Peter I. Hinstrups opfattelse afregningsprisen. - Det er faktisk en meget stor udfordring at beregne prisen, hvis kunden får gas af varierende forbrændingsteknisk værdi. For så skal man jo enten have udstyr, som kan måle, hvilken gas kunden får, eller man skal have en model, som kan fortælle, hvad det er for en gas, der bliver leveret på hvilke tidspunkter. Det kan få væsentlig betydning for de store kunder i industrien og for kraftvarmeværkerne, vurderer Peter I. Hinstrup. Når problemerne omkring gaskvaliteten hører til blandt de mest centrale tekniske udfordringer, skyldes det ikke Blå bog Peter I. Hinstrup er 58 år og født i Gentofte. Civilingeniør med speciale i hydraulik og vandbygning fra DTU i Projektingeniør, matematisk modulering, Dansk Hydraulisk Institut, 1973 Deputy Project Manager, Dansk Hydraulisk Institut, DONG søledninger, 1979 Afdelingsleder, Offshore Afdelingen, Dansk Hydraulisk Institut, 1983 Direktør, Dansk Gasteknisk Center, 1988

9 Stolt: Peter I. Hinstrup er med rette stolt af det høje sikkerhedsniveau for naturgassen ikke bare i Danmark, men for den europæiske gasinfrastruktur som sådan. bare liberaliseringen, men også de stærke politiske ambitioner om at anvende biogas og brint som prioriterede energikilder. Det er hensigten, at biogas og brint skal tilsættes naturgassen og transporteres i naturgasnettet. - Det er jo unikt for naturgassen, at vi har en fantastisk infrastruktur, som der er ofret mange penge på at etablere. Det er systembevarende forstået på den måde, at de investeringer, der er foretaget, jo kan og skal udnyttes i lang tid fremover. Og gasinfrastrukturen kan jo netop indgå i en gradvis overgang til brug af stadig mere vedvarende energi. Det kan man gøre ved at øge mængden af grønne substanser i naturgassen, altså biogas og brint. Nyhedsmagasinet omenergi 9 Forsøg med brint - DGC har i flere år lavet et meget spændende forsøg med brint. Vi har etableret et mini-net på vores laboratorium med både stål- og plastrør. Her cirkulerer vi så ren brint rundt også gennem målere og regulatorer og alt, hvad der svarer til husinstallationer. Og så ser vi på, hvordan det påvirker typiske komponenter i det danske naturgassystem, fortsætter Peter I. Hinstrup. Han tilføjer: - På den måde kan vi undersøge, om vi på sigt kan forvente at bruge gasnettet til at transportere brint, når der med tiden bliver færre ressourcer af naturgas. Foreløbig kan vi konkludere, at vi mistede en del brint i systemet i starten. Så vi skal nok have løst nogle problemer med tætheden i systemerne. Nye EU-krav DGCs undersøgelser kan blive værdifulde, når infrastrukturselskaberne skal indfri nye krav fra EU om at give biogas adgang til naturgasnettene og samtidig kunne garantere, at den gas, som kommer ud gennem systemerne, er tilfredsstillende for kunderne. For eksempel er franske gasselskaber bekymrede for konsekvenserne af at sende biogas gennem nettene. De henviser både til risikoen for korrosion i rørsystemerne og til den risiko, der kan være for, at giftige substanser og bakterier kan komme ud til gaskunderne via gasnettet. - Det er da relevante problemer, der skal tages stilling til! Tænk hvis man risikerer, at gas fra affald og dyre-

10 Nyhedsmagasinet omenergi 10 ekskrementer fører til, at man laver verdens mest livsfarlige system for distribution af bakterier og gift. Det er ikke et problem for den del af gassen, der bliver brændt af, men kan blive det, hvis dele af gassen slipper ud af systemerne uforbrændt. Så hvis man i stor skala vil udnytte den fantastisk fine infrastruktur i Europa til at realisere drømmen om en fremtid baseret på vedvarende energi, så er der fortsat meget, vi skal have styr på. Nedskæringer i forskning Peter I. Hinstrup fremstår som en positiv person, der taler varmt og engageret om de temaer, som optager ham. Men når samtalen spores ind på gassektorens aktuelle muligheder for forskning og udvikling, kommer der et lille anstrøg af bekymring i hans mimik. - Gasindustrien i Europa og internationalt er forvandlet fra at være nationale monopolselskaber, som arbejdede sammen og havde hver deres forskningsafdelinger, til i dag at være konkurrencedrevne selskaber, styret af helt andre kræfter end dem, der satte kursen, da vi startede for 18 år siden i DGC. Det har haft en kolossal indflydelse på forskning og udvikling, for der er virkelig skåret i budgetterne. Her skal man være på vagt og gøre sig klart, at liberaliseringen ikke alene løser de teknologiske problemer. For eksempel skal man være opmærksom på, at sikkerhedsfilosofien for naturgassystemet i et vist omfang bør gentænkes, fordi liberaliseringen vil føre til en mere kompliceret organisation, mener Peter I. Hinstrup. Høj grad af sikkerhed Sikkerhedsproblemerne er heldigvis meget små i Danmark i dag. Og når det gælder infrastrukturen i hele det europæiske område, ligger sikkerheden også på et meget højt niveau. Peter I. Hinstrup er stolt af, at statistikken for ulykker i naturgasnettet er meget fin. - Faktisk er sikkerheden så høj, at de europæiske myndigheder er tilfredse med, at selskaberne selv står for sikkerhedskontrollen. Det kan man derimod ikke sige på miljøområdet, hvor CO 2 -problematikken er et centralt politisk tema, griner Peter I. Hinstrup. Skepsis Han hentyder til de høje politiske ambitioner om at bortskaffe CO 2. Ikke mindst bestræbelserne på at deponere CO 2 i undergrunden. - Det er et varmt politisk emne, og derfor bliver man nødt til at forholde sig til det. Men som ingeniør og tekniker tvivler jeg på, at det kommer til at spille en rolle i fremtidens energisystemer. Jeg tror på mere nærliggende løsninger og opfatter det som en noget desperat nødløsning. Forsøg i meget lille skala viser desuden, at det er meget kostbart. Tænk for eksempel på de norske ambitioner om at anlægge en parallel ledning tilbage til naturgasfelterne i Nordsøen, hvad der fordobler anlægsprisen. Hertil kommer så problemet med at udskille CO 2 fra røggassen. Det lyder ikke gennemtænkt, mener Peter I. Hinstrup. Som tekniker og videnskabsmand vil han dog aldrig afvise nogle muligheder fuldstændigt. Der er alt for mange historiske eksempler på fejlvurderinger. - Tænk bare på lord Kelvin, som i 1895 hævdede, at flyvning med maskiner tungere end luft er en umulighed, eller på professor Erasmus Wilson fra Oxford, der i 1878 udtalte, at det elektriske lys ville slukke endegyldigt med afslutningen på Paris-udstillingen! Af Bo Pedersen, RelationsPeople Foto: Mikkel Østergaard Fakta om Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på gasanvendelse. DGC er det danske center for gasteknisk rådgivning, udvikling, afprøvning, undervisning og information. DGC arbejder hovedsageligt med naturgas, bygas, flaskegas, biogas og brint, men også med flydende og faste brændsler. DGC blev stiftet som et aktieselskab i 1988 og ejes i dag af DONG Energy (37,5 procent), HNG (19,9 procent), Naturgas Midt-Nord (19,9 procent), Energinet.dk (17,4 procent), Københavns Energi (3,9 procent) og Norsk Gassenter AS (1,4 procent). DGC har 35 medarbejdere med hovedkontor og laboratorium i Hørsholm. Årlig omsætning på 25 mio. kr. Hjemmeside:

11 Borgerne høres om ny gasledning NEDGRAVET: Sådan markeres en nedgravet naturgasledning i naturen. Foto: Lars Havn Eriksen Nyhedsmagasinet omenergi 11 NATURGAS: Norsk naturgas til danske forbrugere via et sørør kræver, at Energinet.dk graver en ledning ned fra Vendsyssel til Egtved. Selv om forbindelsen tidligst bliver en realitet i 2012, inddrager Energinet.dk allerede nu borgerne i 10 kommuner langs den påtænkte ledning. Energinet.dk inddrager fra første færd borgerne i en påtænkt ny naturgasledning fra Vendsyssel og ned gennem Jylland. Ledningen er en konsekvens af Skanledprojektet, som skal gøre det muligt at forsyne Danmark med norsk naturgas, når den danske gasproduktion i Nordsøen begynder at klinge af efter Samtidig vil norsk naturgas øge konkurrencen på det danske gasmarked til gavn for forbrugerne. Efter planen skal Skanledprojektet føre gassen fra den norske vestkyst til foreløbigt fem punkter i Norge, Sverige og Danmark i sørør på havbunden. Et internationalt konsortium vil i de kommende par år undersøge økonomien i projektet, som tidligst kan stå klar til drift i Ideer, forslag og indsigelser - Alligevel opfordrer vi allerede nu borgerne i 10 jyske kommuner til at påvirke den danske del af projektet. Det kan ske i form af ideer, forslag og indsigelser i to offentlighedsfaser, før konsortiet træffer den endelige beslutning om at bygge den nye naturgasledning, fortæller den danske projektleder, Preben Birr-Pedersen, som er systemplanlægger i Energinet.dk. Planen er at føre den norske naturgas i land på et punkt mellem Frederikshavn og syd for Sæby. Derfra skal gasledningen forløbe via Aalborg til Energinet.dk's naturgaslager i Lille Torup mellem Aars og Viborg. Der kan blive tale om en strækning på ca. 120 kilometer. - Samtidig kræver projektet, at vi forstærker transmissionsnettet mellem Lille Torup og Egtved, hvor gasledningen ned gennem Jylland krydser ledningen fra felterne i Nordsøen til Østdanmark, tilføjer projektlederen. Der bliver i givet fald tale om at placere gasledningen parallelt med det eksisterende rør over en strækning på ca. 127 kilometer. Den nye ledning vil på hele strækningen fra Vendsyssel blive gravet mindst en meter ned i jorden og få en diameter på cm. Mulige linjeføringer I løbet af efteråret 2007 fremlægger miljømyndighederne i samarbejde med Energinet.dk og de berørte kommuner en række forslag til mulige linjeføringer, som borgerne får mulighed for at kommentere. Derefter udarbejder miljømyndighederne en vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Når VVM-redegørelsen foreligger, vil den blive fremlagt til offentlig debat, hvor borgerne igen har mulighed for at påvirke projektet. - Vi tager først stilling til at gennemføre Skanled, når alle myndighedsgodkendelser foreligger, hvorefter regeringen skal godkende den danske del af projektet. Det venter vi tidligst kan ske i slutningen af 2009, siger Preben Birr-Pedersen videre. Først derefter kan konsortiet begynde arbejdet med at anlægge sørør, mens Energinet.dk sideløbende graver landledninger ned, og fra 2012 ventes den norske naturgas at kunne strømme til Danmark. De 10 kommuner, som Energinet.dk har informeret om projektet, er Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Viborg, Ikast-Brande, Herning, Vejle og Vejen. Desuden er Miljøcenter Århus blevet informeret, da centret formentlig skal myndighedsbehandle projektet. Skanledprojektet tager afsæt i et konsortium med 15 interessenter, hvoraf en del har valgt at indgå som ejere. Ud over Energinet.dk drejer det sig om norske Agder, Hafslund, Østfold Energi og Skagerak, svenske Swedegas, Göteborg Energi og Preem, tyske E.ON- Ruhrgas og polske PGNiG. Se mere om projektet på under Anlægsprojekter. Af Torben Bülow /

12 netop Det koster lidt mere at bruge vinden end gas og olie. Men støtten til vindkraften er bare en måde at skabe fair konkurrencevilkår på Direktør i Vindmølleindustrien, Bjarne Lundager Jensen, som mener. at kraftværkerne selv burde betale for skader på sundheden. Nyhedsmagasinet omenergi 12 Energiforskning for 1,1 mia. kr. STARTHJÆLP: ForskEL har i siden begyndelsen for snart 10 år siden ydet starthjælp til udviklingsprojekter for mere end 1,1 mia. kr. Energinet.dk administrerer energiforskningsprogrammet, der finansieres via PSO-tariffen på elregningen. PSO står for Public Service Obligations, altså de forpligtigelser, som Energinet.dk varetager på vegne af det danske samfund. Programmet markerer næste år jubilæet ved at sætte yderligere fokus på at gøre Danmark til et land, der er 100 procent forsynet af vedvarende energi. Det viser indsatsområderne for 2008, som transport- og energiminister Flemming Hansen netop har godkendt. - Den første forskningsbevilling for PSO-midler tilfaldt solcelleprojektet SOL300 i Brædstrup. Siden har ForskEL hjulpet mange store og små projekter til gavn for miljøet og industrien for energiteknologi, siger Kim Behnke. Det mest markante resultat er udviklingen af vindmølleindustrien, men desuden har en stor indsats fra danske forskere i samarbejde med energisektoren gjort det muligt hvert år at anvende 1,2 mio. ton biomasse i danske kraftvarmeværker. Billige, fleksible og miljøvenlige SOLCELLER: De er billige, fleksible og miljøvenlige, men endnu ikke særlig effektive. Alligevel spås plastbaserede polymer-solceller en stor fremtid bl.a. til opladning af batterier i mobiltelefoner, sejlbåde, lastbiler og legetøj. "Kun fantasien sætter grænser", siger innovationspilot Torben Damgaard Nielsen fra Forskningscenter Risø, der fremviste solcellerne på Forsk2007-konferencen i København i midten af juni. Foto: Heine Petersen Startskud til ny energiforskning ANSØGERE: Potentielle ansøgere til næste års energiforskningsmidler kan godt begynde at kridte skoene. For onsdag den 15. august holder Energinet.dk i samarbejde med Energistyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Dansk Energi Net et fælles informationsmøde på Trinity Hotel og Konferencecenter ved Fredericia. På mødet kan man høre om nyheder i de enkelte programmer, bl.a. Energistyrelsens netop vedtagne EUDP-program om energiudvikling og -demonstration. I øvrigt vil sagsbehandlere fra programmerne svare på spørgsmål vedrørende ansøgningsprocedurer og regler. Temaet "Fra demonstration til marked" bliver belyst ved en række indlæg om mulighederne for at gøre udviklingsprojekter kommercielle. Læs mere på og de øvrige forskningsprogrammers hjemmesider. Siemens og ABB valgt til Storebælt KONTRAKT: Energinet.dk har skrevet kontrakter på de to mest udgiftstunge anlægskomponenter til den elektriske Storebæltsforbindelse. Tyske Siemens skal levere de to omformerstationer, der skal ændre strømmen fra vekselstrøm til jævnstrøm og omvendt, mens svenske ABB skal levere det 32 km lange søkabel samt de to landkabler på henholdsvis 16 og 10 km. De to leverandører er valgt på baggrund af et EU-udbud. De resterende ordrer, som bl.a. omfatter returlandkabel og udlægning af søkablerne, ventes at blive afgivet i løbet af efteråret I alt er den elektriske Storebæltsforbindelse budgetteret til 1,3 mia. kr., og ordrerne på omformerstationer og kabler udgør mere end halvdelen af det samlede budget. Første spadestik finder sted i efteråret 2007, og tre år senere skal forbindelsen efter planen stå klar til at transportere strøm mellem Øst- og Vest-danmark

13 Nu skal kilowatt-timen under miljøluppen LIVSCYKLUS: Hvordan belaster drivhuseffekt og sur regn egentlig samfundsøkonomien, når alt regnes med? Og er strømmen fra vindmøller altid lige miljørigtig? Det skal en analyse af livscyklus for el og kraftvarme nu gøre rede for. Nyhedsmagasinet omenergi 13 Hvad sker der med miljøet fra det sekund, der bliver skovlet kul på kraftvarmeværkets fyr, til elektriciteten ender som varm luft i en teenagers føntørrer? Hvor meget påvirker en enkelt kilowatt-time fra et kulfyret kraftværk drivhuseffekten? Og hvor megen sur regn er den ene kilowatt-time skyld i? Og hvad betyder det, hvis den kilowatt-time stammer fra en vindmølle, en gaslomme i Nordsøen, vores husholdningsaffald eller noget biomasse? Det er nogle af de spørgsmål, som DONG Energy, Vattenfall og Energinet.dk finder svaret på, når de tre virksomheder i løbet af sommeren går i gang med en omfattende livscyklusanalyse (LCA) af el og kraftvarme i Danmark. El og varme er produkter, der påvirker miljøet gennem hele deres livscyklus, og med analysen kan man kortlægge miljøforholdene for hver enkelt fase i forløbet, så at sige fra vugge til grav. Det indbefatter blandt andet, at der også tages højde for, hvad der sker med miljøet, når kraftvarmeværket eller vindmøllen skal rives ned. Hjælp til at prioritere miljøindsatsen - Det vil hjælpe os til at prioritere miljøindsatsen og give os mulighed for at sætte ind, hvor miljøbelastningen er størst, siger biolog Vibeke Hørlyck, der er miljøkoordinator hos Energinet.dk. Det er anden gang, at der bliver lavet en livscyklusvurdering af danskproduceret el og kraftvarme. Den første blev gennemført fra af en række danske energiselskaber, og den danner grundlag for den livscyklusanalyse, som Vattenfall, DONG Energy og Energinet.dk nu skal i gang med. - På de 10 år er der sket utrolig meget både på lovgivningsområdet og på den teknologiske front. Tænk på hvor mange vindmøller, der er kommet til, og hvor meget der er sket med røggasrensning. Der er også mange flere decentrale kraftvarmeværker. Det bliver interessant at se, hvordan denne udvikling afspejles i den nye LCA. Det er en spændende arbejdsopgave, som jeg glæder mig meget til, siger Vibeke Hørlyck. Af Sanne Safarkanlou Drivhuseffekt: Hvor meget påvirker en enkelt kilowatttime fra et kulfyret kraftværk drivhuseffekten? Og hvor megen sur regn er den ene kilowatt-time skyld i? Det er spørgsmål, som livscyklusanalysen skal give svar på. Røggasserne koster os dyrt Eksternaliteter: Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) koster det os stadig dyrt at udlede røggasser fra de konventionelle kraftværker, der fyrer med fossile brændsler. Årsagen er, at de uønskede sideeffekter for tredjemand, såkaldte eksternaliteter, ikke alle er indregnet i markedsprisen for energien. Eksternaliteter fra røggasserne koster årligt samfundet ca. 7,5 mia. kr., skønner DMUprofessor Mikael Skou Andersen i en rapport til Teknologirådet. Foto: Energinet.dk

14 Sommer, sol og lidt vind Nyhedsmagasinet omenergi 14 ENERGI: Badenymferne i Amager Strandpark udstråler forståeligt nok ikke den store energi på den varme sommerdag, da også fotografen vovede at få sand mellem tæerne. Til gengæld afslører krusningerne på det blå, blå Øresund, at havmøllerne på Middelgrunden trods heden ikke er helt arbejdsløse, men at vingerne alligevel drejer dovent rundt i den lette brise. At de gider Foto: Brian Bergmann

15 Nyhedsmagasinet omenergi 15

16 baggrund Nyhedsmagasinet omenergi 16 helhed: Energinet.dk udbygger elsystemet ud fra en langsigtet og helhedsorienteret planlægning. Heri indgår overordnet set hensynet til miljø og bæredygtighed, høj forsyningssikkerhed og et velfungerende marked. De valgte løsninger skal desuden være samfundsøkonomisk forsvarlige. Store udfordringer for det danske elnet FREMTIDSSIKRING: Den politiske vision om markant mere vedvarende energi stiller store krav til det danske elsystem. Men for Energinet.dk er miljøhensyn kun ét blandt flere væsentlige hensyn i en langsigtet og helhedsorienteret planlægning af fremtidens elsystem. Det er Energinet.dk's samfundsopgave at foretage en langsigtet og helhedsorienteret planlægning af elsystemets udbygning. Derfor planlægger virksomheden at udbygge elsystemet ud fra fire overordnede hensyn. - I øjeblikket er der stor politisk fokus på miljøet, landskabelige hensyn og en bæredygtig udvikling, men der indgår også andre hensyn i vores planlægning, siger planlægningsdirektør Peter Jørgensen, Energinet.dk, der først og fremmest peger på forsyningssikkerheden det vil sige kravet om, at der altid er strøm i stikkontakterne. Samfundsøkonomisk forsvarligt - Desuden skal vores planlægning ske på en måde, der sikrer en velfungerende konkurrence på markedet for el, så forbrugerne betaler den rigtige pris for strømmen. Når der er taget højde for de tre overordnede hensyn miljø, forsyningssikkerhed og markedet, skal vores løsninger naturligvis også være samfundsøkonomisk forsvarlige, tilføjer Peter Jørgensen. Væsentligt flere vindmøller og vindmølleparker på land og til havs kræver ikke blot, at vindmøllerne bliver tilsluttet nettet. Nettet skal også forstærkes og udbygges, så der ikke opstår flaskehalse, når store mængder vindmøllestrøm skal transporteres frem til forbrugerne. Samtidig skal elsystemet indrettes mere fleksibelt, så det kan håndtere de store variationer i strømproduktionen fra møllerne. Udlandsforbindelser forstærkes - Også udlandsforbindelserne skal forstærkes for at udnytte, at vi er en del af et internationalt marked for el, men flaskehalse i systemet er med til at mindske konkurrencen på markedet. Desuden skal det være muligt at eksportere el, når vi har stort overskud af vindmøllestrøm, og importere, når vinden svigter, siger Peter Jørgensen videre. Planlægningsdirektøren understreger vigtigheden af, at udbygningen af elsystemet tager højde for både miljøet og de landskabelige hensyn. Hvis politikerne ønsker kabler - Hvis der fx er et politisk ønske om at satse på flere kabler i jorden frem for luftledninger, vil det indgå i vores langsigtede planlægning på en måde, der ikke kun tager hensyn til de tekniske muligheder, men også til den samfundsøkonomiske ramme, som udstikkes politisk, siger han. På de følgende sider ser OmEnergi nærmere på de krav, som forsyningssikkerhed, miljø og marked stiller til et velfungerende transmissionsnet for elsystemet. Af Hans Mogensen

17 Et svagt led kan vælte elsystemet VELVÆRD: Det eldrevne velfærdssamfund kan ikke leve med, at stikket trækkes ud. Vi forventer, at der altid er strøm i kontakten og at den er billig. Men det lader sig ikke gøre uden at forstærke og udbygge elnettet. Nyhedsmagasinet omenergi 17 Længerevarende strømafbrydelser handler ikke bare om kaffemaskiner, der ikke vil brygge, og om døde vækkeure, der tiltrængt forlænger nattesøvnen med et par timer. Det handler også om et velfærdssamfund, der bliver sat på standby. Om produktionen, der bliver lammet, om handlen, der går i stå, om banker uden transaktioner. Om tog uden fut i, om trafikreguleringer uden lys og mobiltelefoner uden signal. - Strømmen er en uundværlig del af vores hverdag, og det er Energinet.dk's opgave at sikre den overordnede elforsyning. Uanset om det er onsdag eller juleaften. Både nu og om 20 år. Det kræver, at vi konstant forstærker og udbygger elsystemet i takt med, at måden at producere el på og vores behov ændrer sig, siger Lars Højbjerg Nielsen, der er netplanlægningschef i Energinet.dk. Strøm kan ikke glemmes I dag findes der tusindvis af vindmøller og små kraftvarmeværker, der fra hver deres plet i Danmark sender strøm ind i elnettet. Det stiller store krav til elsystemet, som skal kunne klare store belastninger og svingende produktion alt efter, hvordan vinden blæser, og hvor stort danskernes elforbrug er i samme sekund. For strøm kan ikke gemmes til senere. Endnu da. Derfor skal forbruget og produktionen altid være i balance. - Når tingene fungerer, hjælper vores samarbejde med de systemansvarlige og markedsaktørerne på tværs af grænserne med til at sikre balancen. Men når det går galt, står vi hurtigt med en kædereaktion, eftersom en fejl i et hjørne af elsystemet kan forplante sig og tage resten med sig i faldet. Det vil vi gerne undgå, og derfor arbejder vi hele tiden på at udbygge nettet, så det bedre kan modstå driftsforstyrrelser, forklarer netplanlægningschefen. Havmøller kræver stærkt net - Får vi f.eks. 10 nye havmølleparker ved Horns Rev og ud for Ringkøbing Fjord, som det er skitseret i havmøllerapporten, svarer det til en samlet effekt på 2000 megawatt (MW). Det er halvdelen af den elektricitet, som danskerne bruger på en bidende kold vinterhverdag, fortsætter Lars Højbjerg Nielsen. - Det betyder, at der når det blæser meget genereres enorme mængder energi i Vestjylland. Den energi skal kunne transporteres til de større byer, hvor forbruget er, og det kræver, at vi udbygger elnettet. Ellers påvirker flaskehalse i systemet både forsyningssikkerheden og markedet, siger netplanlægningschefen. Elsparepærer og fladskærme Debatten om luftledninger og kabler eller andre tekniske løsninger er langt fra slut. For i takt med, at elsparepæren har fundet vej til fatningen, har danskerne nemlig fået øjnene op for fordelene ved et amerikansk køleskab med indbyggede isterningmaskiner og for fladskærme i køkkenet, soveværelset og på børneværelserne. Og den forbrugsspiral vender ikke, hvis man skal tro Energistyrelsens beregninger. Ifølge dem vil danskernes elforbrug støt og roligt vokse frem til 2030, så danskerne på det tidspunkt bruger ca. 12,5 procent mere elektricitet om året. - Hvis vi ikke sørger for at udbygge eltransmissionsnettet i forhold til vores nuværende og fremtidige behov, men bare presser mere og mere igennem, så mister det robustheden og bliver mere sårbart, siger Lars Højbjerg Nielsen. Af Sanne Safarkanlou

18 Nyhedsmagasinet omenergi 18 Selv halv vindkraft kræver fuld styring HÅNDTAG: Det er nødvendigt at udbygge elnettet og etablere håndtag i systemet, hvis vedvarende energi i 2025 skal kunne dække halvdelen af Danmarks elforbrug. Danmark er verdensmestre i at lave vind om til strøm. Og den position beholder vi, hvis regeringen vælger at realisere målsætningen om, at vedvarende energi skal dække halvdelen af det samlede elforbrug i Energistyrelsens rapport har netop peget på 23 mulige placeringer af vindmølleparker i danske farvande, og det er nu op til politikerne at indfri målsætningerne. Siger de ja, får Energinet.dk samtidig to store udfordringer. Den første er at føre strømmen fra havmølleparkerne i land og videre ind i transmissionssystemet. Den anden er at gøre elsystemet så smidigt, at der kan skrues op og ned for den øvrige elproduktion eller elforbrug, alt efter hvor meget strøm vindmøllerne producerer. Balance mellem forbrug og produktion er altafgørende for, at hele elsystemet ikke bryder sammen. Teknisk muligt De store havmølleparker bliver typisk opført dér, hvor det blæser mest, og hvor de er til mindst gene for omgivelserne. Det betyder, at strømmen ofte skal transporteres langt for at nå frem til forbrugerne. - For at få systemet til at fungere med 50 procent vindenergi skal det overordnede højspændingsnet forstærkes. Vores opgave er at sikre, at strømmen kan komme frem til forbrugerne. Derfor er vi nødt til at få strømmen fra vindmøllerne helt ud i det internationale transmissionssystem. Ellers mister den ofte sin Et veludbygget elnet er vejen til rigtige priser FLASKEHALSE: Elregningens størrelse afhænger ikke kun af forbruget, men også af, om flaskehalse i elnettet spænder ben for den billige strøm. Derfor kommer forstærkninger af elsystemet som oftest alle elforbrugerne til gode. De danske elforbrugere nyder godt af, at den nordiske elbørs, Nord Pool, måske er verdens mest velfungerende overhovedet. Omkring to trediedele af alle handler i Norden bliver indgået via Nord Pool, som dermed garanterer forbrugerne reel konkurrence og rigtige priser. Men det kræver et elnet og udlandsforbindelser, der ikke forhindrer billig strøm i at flyde fra producent til forbruger. Flaskehalse i elsystemet skaber tit store prisforskelle mellem de enkelte lande og prisområder. Som systemansvarligt transmissionsselskab arbejder Energinet.dk derfor løbende på at forbedre elsystemet på en måde, der tilgodeser de danske forbrugere og dermed samfundsøkonomien. Men samtidigt forpligter EU's markedsdirektiv os til ikke kun at tage nationale hensyn, siger Klaus Thostrup, som er sektionschef for markedskoordinering og - overvågning. Som eksempel peger han på

19 baggrund værdi, forklarer Peter Jørgensen, som er planlægningsdirektør i Energinet.dk. - Teknisk kan det godt lade sig gøre at forstærke og udbygge transmissionsnettet, så målet om 50 procent vindenergi kan nås inden 2025, men vi skal vide, hvilke løsninger vi kan anvende. Ellers er det en håbløs opgave, påpeger Peter Jørgensen. - Det afgørende for, at vi kan få infrastrukturen på plads, er klare retningslinier for, hvilke teknologiske løsninger vi skal vælge. I dag er der ikke overensstemmelse mellem de gældende regler og den politiske virkelighed. Det betyder i praksis, at myndighederne ikke godkender at opføre nye luftledninger, selv om alle gældende regler er overholdt. Klare retningslinjer og en mere helhedsorienteret myndighedsbehandling er derfor nødvendig, hvis vi skal nå at udbygge og forstærke hele nettet inden 2025, påpeger Peter Jørgensen. Flere håndtag i systemet En fordobling af vindkraften kræver også drastiske ændringer af de kraftværker, som skal levere den anden halvdel af strømforbruget. De skal nemlig kunne skrue hurtigt op og ned for deres produktion, alt efter hvor meget vinden blæser, så der altid er balance mellem udbuddet og efterspørgslen på strøm. - Og det er de kraftværker, som vi har i dag, ikke umiddelbart egnet til, erkender Per Sørensen, teknisk direktør i Energinet.dk. For hele tiden at kunne opnå balance mellem forbrug og produktion er det vigtigt for os at have flere håndtag som alternativ til de centrale kraftværker. Der skal skabes flere muligheder for at afpasse elforbruget med produk- tionen og at udveksle strøm med naboområderne. Indpasning af store mængder vindenergi kræver med andre ord nye kraftværker, der kan starte, standse og reguleres hurtigt. Det indebærer også tekniske løsninger, der kan drive elsystemet uden de mere konventionelle kraftværkers garanti for elkvaliteten. Meteorologernes vindprognoser har også stor betydning for Energinet.dk's muligheder for at holde balance i elsystemet. Med flere havmøller vil en uventet vejrfront slå meget hurtigt igennem og skabe ubalance i systemet. - Det kræver mere præcise vejrprognoser, hvis vindenergien skal have optimal effekt. Ellers risikerer vi udfald på grund af overbelastning, forklarer Per Sørensen. Af Mary-Anne Karas Nyhedsmagasinet omenergi 19 beslutningen om at afhjælpe en række nordiske flaskehalse, men understreger, at et fælles elmarked kræver et udvidet og intensiveret samarbejde. EU-kommissionen og ERGEG (de europæiske energiregulatorer) er da også begyndt at tale om et europæisk net, som reelt set skal underlægges europæisk regulering af udlandsforbindelser. Overnationale systemplaner - Der er mange eksempler på, at mangelfuld udbygning i nabolandes interne net har stor betydning for det danske elmarked, konkurrencen og dermed elregningen. Derfor ser Energinet.dk frem til, at de europæiske systemansvarlige en dag udarbejder fælles systemplaner og investeringsplaner, fortsætter Klaus Thostrup. Han erkender, at Danmark som vigtigt transitland mellem det vandkraftbaserede norske elsystem og det termisk baserede nordtyske elsystem vil udfordre markedet og dermed konkurrencen på elprisen voldsomt, hvis eksempelvis 400 kvforbindelsen ned gennem Jylland havarerer og er ude af drift i en længere periode. - Af systemsikkerhedsmæssige årsager vil vi kunne blive tvunget til at reducere udvekslingen med vore naboområder. Det vil givetvis forringe konkurrencen og påvirke elprisen, men heldigvis er landkabler og især luftledninger ikke så vanskelige at reparere. Det er derimod er tilfældet med vores udlandsforbindelser, der i stort omfang består af søkabler spulet ned i havbunden, betoner markedschefen. Det betyder, at handler, som allerede er indgået på Nord Pool Spot og indmeldt til Energinet.dk, bliver omfattet af den såkaldte 38 timers garanti for levering og dermed ikke alle bliver berørt af havariet. - Vi vurderer hele tiden behovet for at investere i ny transmissionskapacitet, men flaskehalsene gør, at markedet indtil videre er bedst tjent med at være opdelt i prisområder, siger Klaus Thostrup. Af Torben Bülow

20 Lavspænding: Trods udviklingsbistand og store fremskridt afspejler Gambias lavspændingsnet stadig tilstanden af det øvrige elsystem i den vestafrikanske stat.

21 Afrika mangler strøm Turistland: Mange danskere kender Gambia som et smukt turistland med bountystrande og hoteller med god standard og lys i pæren. Turistens oplevelse står imidlertid i skarp kontrast til menigmands vilkår. Kun hver femte borger i de afrikanske lande syd for Sahara har adgang til elektricitet. Den andel dækker meget godt i et lille land som Gambia på den afrikanske vestkyst, eftersom det er Afrikas tredjefattigste. Elforsyningen og infrastrukturen er hjulpet på vej for Danida-midler, men ellers har det været meget småt med fremskridt på energisiden. Nyhedsmagasinet OmEnergi har været i Gambia for at beskrive landets udfordringer, som er helt anderledes end dem, vi kender i Danmark. Gambia ligger tæt på ækvator og har 2500 solskinstimer årligt. Det giver grundlag for solenergi, men alligevel dækker vedvarende energi kun 0,23 procent af energiforbruget. Større potentialer er der i biodiesel fra jatropha-planten, men indtil videre er hele elproduktionen baseret på importeret olie. Hovsa: Et råbåndsknob og nogle samlemuffer. En typisk hovsa-løsning i Gambias lavspændingsnet. Nyhedsmagasinet omenergi 21 Tekst og foto: Freelance-journalist Birger Agergaard Se vores smukke Danida-turbine UDVIKLING: Dansk udviklingsbistand har forbedret Gambias elforsyning og infrastruktur, men der mangler stadig strøm. 11 soldater tæller jeg mig frem til. De enten spiser eller bare sidder i skygge for middagssolen, og nogle hviler sig på feltsenge inde i vagtbygningen. De fleste af dem er bevæbnede. Deres opgave er at bevogte Gambias største og indtil for nylig eneste kraftværk, Kotu Power Station. Men det er ikke til at vide, hvem der måtte ønske at forstyrre energiforsyningen i det fredelige land. Inde på kraftværkets område er de ansatte imødekommende og fremviser deres stolthed, Danida-turbinen. For 125 millioner Danida-kroner blev hele kraftværket renoveret i årene , ligesom der blev rejst en ny højspændingsledning til hovedstaden Banjul, og personalet blev rådgivet og trænet. Det vigtigste var en ny turbine på 20 MW, som gjorde hele kraftværket driftssikkert og fordoblede landets elkapacitet. - Den har kørt i 16 år nu, fuldstændig upåklageligt, siger værkets driftschef, Ebrima Touray. Han fortæller, at værket i løbet af 2007 får installeret en ny 6 MW motor. Den større kapacitet sammenholdt med et helt nyt kraftværk i byen Brikama syd for hovedstaden giver myndighederne håb om, at det enorme efterslæb på tilslutningen af elkunder bliver mindre. - Nu kan vi tage maskiner ud til revision, uden at der sker det store, fortæller projektchef på Kotu Power Station, Abdou Lai Ndour. Forurening med spildolie Danida-projektet har været helt afgørende for elforsyningen i Gambia. Det erstattede et nedslidt værk med en kapacitet på 12,8 MW, drevet af svinende, dieseldrevne generatorer. Spildolien forurenede i en årrække kystområdet tæt på værket. Også det er der kommet styr på med Danida-projektet. Selv om der bliver brugt mange penge på at forbedre miljøet, flyder der stadig meget spildolie i en grøft ved værket, og OmEnergis udsendte erfarer, at værket har et uløst problem med deponeret spildolie.

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Celleregulator Fuldskala Test 2010

Celleregulator Fuldskala Test 2010 Celleregulator Fuldskala Test 2010 Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Trinity hotel og konferencecenter Fredericia Per Lund Denne præsentation Baggrund og introduktion 1. test. Markedsdrift

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere