Deklarering af el i Danmark
|
|
|
- Karla Knudsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne kalenderår. Det vil sige, at elhandlerne skal oplyse om sammensætningen af brændsler og tilhørende miljøpåvirkninger ved produktion af den el, de sælger til deres kunder. Elhandlere skal enten anvende en generel deklaration eller en individuel deklaration. Individuelle deklarationer skal benyttes for elleverancer, hvortil der er indgået en speciel leveringsaftale 1. For øvrige - i det følgende benævnt almindelige - elleverancer skal elhandlere anvende den generelle deklaration, som specifikt bliver udarbejdet til formålet af Energinet.dk. Deklareringen af el viser kun, at der er balance mellem salg og produktion af en speciel leveringsaftale. Konkret betyder det, at elhandleren skal købe oprindelsesgarantier (OG) i et omfang, som mindst svarer til den mængde strøm, kunden køber. Hvorvidt elkundens køb af en speciel leveringsaftale giver en reel miljøeffekt, herunder medfører øget udbygning af vedvarende energi, ligger uden for retningslinjerne i Elmærkningsbekendtgørelsen. Her henvises i stedet til Branchedeklaration af elprodukter med klimavalg på En oversigt over salget af individuelt deklareret elektricitet (grøn strøm) i Danmark for perioden 2006 til 2014 er præsenteret i afsnit 1, mens de seneste års udvikling i den generelle deklaration er beskrevet nærmere i afsnit 2. 1 Speciel leveringsaftale: En aftale om levering til forbrug af elektricitet, der har en brændselssammensætning og miljøpåvirkning, som adskiller sig fra almindelige leveringer af elektricitet i det sammenhængende elforsyningssystem. Denne type elprodukter benævnes enten grøn strøm eller individuelt deklareret elektricitet i dette dokument. Dok. 13/ /9
2 1. Individuelt deklareret elektricitet Figur 1 og Figur 2 viser udviklingen i salget af individuelt deklareret elektricitet i Danmark for perioden I Figur 1 er salget opgjort samlet i MWh fordelt på energikilder og som en andel af det samlede danske elforbrug (inkl. nettab). I Figur 2 er salget opgjort per oprindelsesland, og det er angivet, hvor stor en del af det samlede salg af grøn strøm i Danmark, som er baseret på importerede oprindelsesgarantier MWh Andel af forbrug % % % % Vind Vand Affald Biomasse Biogas Andel af forbrug Figur 1 Salg af grøn strøm i Danmark (fordelt på energikilde) MWh Andel import Danmark Norge Sverige Finland Italien Andel import Figur 2 Salg af grøn strøm i Danmark (fordelt på oprindelsesland) Dok. 13/ /9
3 Som det fremgår af Figur 1 og Figur 2 er salget af grøn strøm øget betragteligt siden Energinet.dk startede med at registrere salget heraf i Fra 2006 til 2014 er salget af grøn strøm således øget fra 0,1 TWh til 2,1 TWh. Siden 2011 har salget dog haft et nogenlunde konstant niveau. Salget af grøn strøm svarede i 2014 til omkring 6 % af det samlede elforbrug i Danmark (jævnfør Figur 1). Til sammenligning var andelen af det samlede danske elforbrug på 0,3 % i 2006 og 3 % i Det resterende elsalg i Danmark (residualen) er deklareret ved hjælp af den generelle deklaration, som er beskrevet nærmere i afsnit 2. Udover den øgede efterspørgsel efter grøn strøm i Danmark bliver denne type elprodukter ligeledes markedsført af væsentligt flere aktører i dag end tilfældet var tilbage i Særligt er der kommet nye elhandlere på markedet, som alene sælger denne type elprodukter. Grøn strøm markedsføres typisk af elhandlere som et supplement til salget af fysisk el. De danske regler muliggør dog ligeledes, at en kontohaver i det danske certifikatregister kan dokumentere de miljømæssige egenskaber ved et elforbrug direkte over for en dansk slutkunde, dvs. uden om elhandleren, der sælger den fysiske el. Denne type salg udgjorde i 2014 ca. 17 % af det samlede salg af grøn strøm i Danmark. Som det fremgår af Figur 1 er grøn strøm fortrinsvist blevet markedsført over for danske elkunder som enten vindkraft eller vandkraft, men der er de senere år også blevet solgt elektricitet baseret på andre vedvarende energikilder. Markedet blev domineret af vandkraft i årene , men fra 2010 har vindkraft udgjort den største andel. I 2014 var salget af grøn strøm i Danmark fordelt på denne måde: 79,8 % vind; 19,6 % vand; 0,4 % biogas; 0,2 % biomasse. Figur 2 viser ligeledes, at salget til danske elkunder fortrinsvist er baseret på oprindelsesgarantier udstedt for produktion i Danmark eller de øvrige nordiske lande. I 2014 var salget af grøn strøm i Danmark fordelt således på oprindelsesland: 77,8 % Danmark; 12,5 % Norge; 7,9 % Sverige; 0,2 % Finland; 1,6 % Italien. Dok. 13/ /9
4 2. Generel deklaration Energinet.dk offentliggør senest den 1. juni hvert år en generel deklaration, der viser brændselsforbruget og miljøpåvirkningen ved elforbrug for de danske elkunder, der ikke har købt individuelt deklareret elektricitet. Beregningen af den generelle deklaration er baseret på en frivillig europæisk standard og bliver udført i koordinering med andre europæiske lande. Dataudveksling m.m. på europæisk plan sker for øjeblikket gennem EU projektet Reliable Disclosure Systems for Europe (RE-DISS). Se nærmere på Figur 3 nedenfor illustrerer udviklingen i emissionen af CO 2 per kwh el for den generelle deklaration fra 2006 til Til sammenligning viser figuren ligeledes CO 2 -udledningen for den årlige miljødeklaration for el, der beskriver den miljøpåvirkning, som forbruget af én kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. 540 g CO 2 /kwh Generel deklaration Miljødeklaration Figur 3 CO 2 -udledning ved elforbrug Til og med forbrugsåret 2009 blev den generelle deklaration beregnet som en gennemsnitsdeklaration efter de samme principper som miljødeklarationen for el. Først fra 2010, hvor den generelle deklaration er blevet korrigeret for salget af grøn strøm, er der således forskel mellem de to deklarationstyper. Den følgende beskrivelse af udviklingen i den generelle deklaration fokuserer kun på perioden Som det fremgår af Figur 3 har der været et fald i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration fra 2010 til 2012, en stigning fra 2012 til 2013 og igen et fald fra 2013 til Udviklingen i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration har fulgt den samme tendens som miljødeklarationen for el, men CO 2 - udledningen per kwh har ikke overraskende ligget på et noget højere niveau i de enkelte år. En nærmere forklaring til udviklingen i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration kan ses i afsnit 2.2. Afsnit 2.1 opsummerer dog først beregningsprincippet for den generelle deklaration. Dok. 13/ /9
5 2.1 Beregningsprincip for den generelle deklaration Beregningsprincippet for den generelle deklaration er illustreret i Figur 4. Mere detaljerede retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration kan findes på Figur 4 Beregning af den generelle deklaration i Danmark Den generelle deklaration opgør som tidligere nævnt miljøpåvirkningerne ved almindelige elleverancer i Danmark svarende til elforbruget for de danske elkunder, der ikke har købt el baseret på specielle leveringsaftaler. Ved opgørelsen af den generelle deklaration indgår dels bidrag fra et indledende (dansk) residual mix og dels supplerende data fra et europæisk residual mix. Det europæiske residual mix bliver beregnet som en del af et europæisk samarbejde i regi af RE-DISS. Det indledende residual mix bliver beregnet af Energinet.dk og omfatter den del af den danske elproduktion, som ikke er baseret på oprindelsesgarantier samt de oprindelsesgarantier, som er udløbet i det danske certifikatregister - dvs. hverken annulleret eller eksporteret (overført til et certifikatregister i et andet land) inden for deres gyldighedsperiode på 12 måneder. Som det fremgår af Figur 4 bliver det europæiske residual mix anvendt til at dække underskuddet mellem volumenet af det indledende danske residual mix, og hvad der skal bruges til at dække salget af almindelige elleverancer i Danmark. Salget af almindelige elleverancer i Danmark kunne fx blive opgjort til 34 TWh. Var volumenet af det indledende residual mix på 33 TWh, ville der være underskud af miljøegenskaber til at dække hele elforbruget på 1 TWh, og det ville være nødvendigt at supplere det indledende danske residual mix med 1 TWh fra det europæiske residual mix. Dok. 13/ /9
6 2.2 Generel deklaration Tabel 1 indeholder nøgletal til beregning af den generelle deklaration for perioden 2010 til Tabellen indeholder både inputdata og beregnede data. Nøgletal for Danmark, TWh Beregning Elforbrug (inkl. nettab) Inputdata A 35,5 34,5 34,1 34,0 33,5 Specielle leveringsaftaler Inputdata B 1,5 1,9 2,0 1,9 2,1 Almindelige elleverancer = A - B C 34,0 32,6 32,1 32,1 31,4 El produceret i Danmark Inputdata D 36,6 33,2 28,9 32,9 30,6 Udstedte oprindelsesgarantier Inputdata E 4,2 6,7 9,0 12,7 17,8 Udløbne oprindelsesgarantier Inputdata F 0,6 0,6 0,4 1,1 1,0 Indledende residual mix = D E + F G 33,0 27,1 20,3 21,3 13,8 Overskud(+)/underskud(-) = G - C H -1,0-5,5-11,8-10,9-17,6 Tabel 1 Nøgletal til beregning af den generelle deklaration Som det fremgår ovenfor har der fra 2010 til 2014 været et stigende underskud i Danmark, og det har således også været nødvendigt med et stigende bidrag fra det europæiske residual mix for at kunne deklarere hele det danske elforbrug. Det europæiske residual mix udgjorde således hele 56 % af den generelle deklaration i 2014 mod 3 % i I 2013, 2012 og 2011 var bidraget fra det europæiske residual mix til sammenligning hhv. 34 %, 37 % og 17 %. Nøgletal for det indledende og det europæiske residual mix er vist i Figur Indledende residual mix Europæisk residual mix Atomkraft VE Fossil g CO 2 /kwh 250 Indledende residual mix Europæisk residual mix Figur 5 Nøgletal for indledende og europæisk residual mix Dok. 13/ /9
7 Ifølge Figur 5 (øverst til højre) kan en betydelig del af det europæiske residual mix betegnes som CO 2 -neutral (enten VE eller atomkraft). Til sammenligning har det indledende (danske) residual mix en højere fossil andel og dermed også en højere CO 2 -udledning per kwh. Øget bidrag fra det europæiske residual mix i den generelle deklaration er således den væsentligste forklaring til faldet i CO 2 - udledningen for den generelle deklaration fra 2010 til 2012 og igen fra 2013 til Som det fremgår af Figur 5 (nederst) har der desuden været en faldende tendens i CO 2 -udledningen per kwh for både det indledende og det europæiske residual mix fra 2010 til Faldet i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration i perioderne og kan også forklares ud fra Figur 6, der viser brændselsfordelingen af den generelle deklaration fra 2010 til På figuren er den generelle deklaration ligeledes opdelt på hhv. atomkraft, vedvarende energi og fossil energi i årene 2010 og Atomkraft udgjorde 14 % af den generelle deklaration i 2012 (mod 7 % i 2011 og 1 % i 2010) og har sammenlignet med de foregående år erstattet VE men især fossil energi i den generelle deklaration. I 2014 udgjorde den fossile andel 66 % mod 73 % i Jævnfør Figur 3 har der været en betydelig stigning i CO 2 -udledningen for den generelle deklaration fra 2012 til Stigningen kan forklares ved dels et fald i bidraget fra det europæiske residual mix og dels en højere CO 2 -udledning per kwh for både det indledende og det europæiske residual mix. Stigningen i CO 2 - udledningen for den generelle deklaration er også afspejlet i Figur 6, der viser en stigning i den fossile andel af den generelle deklaration fra 2012 til % 25% 74% 24% (atomkraft) 1 (VE) 66% (fossil) Atomkraft Vind Vand Sol Biogas Biomasse Affald Olie Naturgas Kul Figur 6 Brændselssammensætning af generel deklaration Den primære årsag til det stigende underskud i Danmark fra 2010 til 2012 og igen fra 2013 til 2014 (jævnfør Tabel 1) er et fald i volumenet af det indledende residual mix som igen kan forklares ud fra to faktorer: Dels et stort fald i den danske elproduktion baseret på fossile energikilder og dels en stigning i udstedelsen af oprindelsesgarantier fra den vedvarende energi i Danmark. Udviklingen i den danske elproduktion er vist i Figur 7, mens antallet af udstedte oprindelsesgarantier kan ses i Figur 8. Dok. 13/ /9
8 GWh Vind Øvrig VE Affald (fossil) Olie Naturgas Kul 0 Figur 7 Elproduktion i Danmark Den samlede danske elproduktion var i 2014 på GWh, hvilket er omkring 7 % lavere end i 2013 men på niveau med Perioden er kendetegnet ved en stigning i produktionen fra vindmøller på 68 % og et samtidigt fald i produktionen fra termiske værker. Hvor den termiske produktion baseret på VE-brændsler har været nogenlunde konstant siden 2010, er den termiske produktion baseret på fossile brændsler i samme periode blevet reduceret med ca. 47 % som følge af skærpede konkurrenceforhold på elmarkedet. Efter to år med et stort fald i det danske kulforbrug var der i 2013 en forbedret markedssituation og en øget produktion fra de kulfyrede værker i Danmark. I 2014 var kulforbruget i Danmark tilbage på det lave niveau som i MWh El fra VE 10 8 Udstedte OG 4% 7% 22% 7 18% 78% % 49% 63% 81% 88% % 66% 79% 86% 92% 0 Omfattet OG Ikke omfattet OG Vind Øvrig VE Fossil Note: I figuren til venstre er VE-produktionen i Danmark opdelt efter om produktionen er omfattet OG eller ej. Værdien i % angiver, hvor stor en del af VE-produktionen, der er omfattet OG. I figuren til højre er de udstedte OG fordelt mellem energikilder (vind og øvrig VE). %-værdierne i parentes angiver her, hvor stor en del af elproduktionen fra hhv. vind og øvrig VE, hvortil der er udstedt OG. Figur 8 El fra VE omfattet OG samt udstedte OG fordelt på energikilder Dok. 13/ /9
9 Figur 8 (til venstre) viser, at der både er blevet udstedt flere OG i 2014 end i de foregående år, og at der er blevet udstedt OG for en større andel af VEproduktionen (88 % i 2014 mod 35 % i 2010). Omvendt er der mindre VE til rådighed for den generelle deklaration i 2014 end tilfældet var i perioden Figur 8 (til højre) viser, at der primært er blevet udstedt OG for dansk vindkraft, men at øvrige vedvarende energikilder begynder at få en større rolle og bidrog med en femtedel af den samlede udstedelse af OG i Særligt blev der udstedt OG for 78 % af den øvrige VE produktion i 2014 mod kun 4 % i Til sammenligning blev der udstedt OG for 92 % af vindproduktionen i 2014 mod 51 % i Som noget nyt er der for første gang blev udstedt oprindelsesgarantier for højeffektiv kraftvarmeproduktion i 2014 baseret på hhv. kul og olie. Dok. 13/ /9
Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer
Til Retningslinjer for udarbejdelsen af individuelle deklarationer 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af individuelle deklarationer for
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Retningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste
Udvikling i dansk vindenergi siden 2009
Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration
Til Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration 31. maj 2011 CFN/CFN Godkendt af Energistyrelsen den 31. maj 2011 gældende fra og med udarbejdelsen af den generelle deklaration for kalenderåret
Energinet.dk's deklarationer for el
Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Firma logo genn emsnitsværdi for året. Nettab i det østdanske elsystem og nettoimport af el fra nabolan dene medregnes i eldekla rationen. El produceres i Østdanmark
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet Version 1.4 af 01. januar 2012
Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-elektricitet Version 1.4 af 01. januar 2012 Acadre. dok.nr. 2499-11_v3, sagsnr. 11/175 1 Indhold 1. Indledning 2 2. Hovedregler 2 2.1 Berettigelse
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Integration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016
Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug
Retningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...
BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017
Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 2/12 Indhold Elforbrug og -produktion 2017... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2027... 4 Brændselsforbrug
Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Nr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/
Nr. 2 - Januar 2016 Detailmarkedsrapport 05-02-2016 Dok. 15/12493-5 1. Introduktion Indhold Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes elforbrug og aktiviteterne
FJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00
El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:
Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og
Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren [email protected] Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren [email protected] Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport
Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport Anvendelse af elektricitet i transporten, hvilke el-produkter har en reel effekt for klima eller for mere vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Klimaforandringer
