Arbejdsmiljø i Fiskeriet

Transkript

1 Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på et kombinationsfartøj. Søren O. Stage Preben E. Noer Olaf C. Jensen Nr. 4 juni 2001

2 Forord Under udfærdigelsen af denne rapport og film har Preben Noer og Søren Stage foretaget 2 medsejladser i henholdsvis januar og marts Der skal rettes en tak til besætningerne på L 403 "Nissum" og L 320 "Langholm" for en god og engageret medvirken til undersøgelsen. Besætningen på L 403 var: Marinus Jensen, Alex Rud Jensen, Jan Brandsborg, og Søren Peter Thomsen. Besætningen på L 320 var: Henry Vrist, Jens Chr. Vrist, Christian Kyndesgaard og Jørgen Winkel. Preben Noer og Søren Stage har systematiseret og udarbejdet materialet og ligeledes indhentet de relevante oplysninger omkring fiskernes egne erfaringer med ulykker og nærved ulykker til søs ved henvendelse til aktive fiskere på havnen i Thyborøn. Olaf Jensen har stået for den overordnede koordinering af arbejdet gennem regelmæssige møder på Forskningsenheden for Maritim Medicin, og han har gennemlæst og givet feedback på materialet. Vibeke Nygaard har som altid været en uvurderlig hjælp ved redigering og udarbejdelse af layout.

3 Indholdsfortegnelse Resume... 5 Formål... 8 Fremgangsmåde... 9 Arbejdsopgaver Beskrivelse af fiskerimetode Udsætning af redskaber Analyse Risiko Konsekvenser Bjærgning af redskaber Analyse Bjærgning Ankring Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse Behandling af fangst Analyse Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse Skift af trawl/vod Analyse Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse Losning Analyse Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse

4 Fiskernes erfaringer med fald og glid Fald overbord Fald på dæk - samtidig nærved fald over bord Fald på dæk - uden samtidig nærved fald over bord Fiskernes angivelser af hvor der især er risiko for fald og glid om bord Fiskernes egne forslag til forbedringer Tidsstudier Konklusion Udsætning Bjærgning Behandling af fangst Skift trawl/vod Losning Fiskernes erfaringer med fald og glid Litteratur Bilag Bilag 1: Fotooversigt Bilag 2: Ordliste Bilag

5 Resume I denne rapport og tilhørende film gennemgås et kombinationsfartøj efter det koncept der er blevet anvendt i tidligere udgivelser omkring "fald og glid på fiskefartøjer". Teksten og den tilhørende video tænkes anvendt i sikkerhedsuddannelserne, hvor fiskerne systematisk lærer at vurdere risikomomenter på egne fartøjer 1. Hovedvægten er lagt på risiko for fald og glid, mens de øvrige risikomomenter, bl.a. klemning eller at blive ramt af noget, er en lige så vigtig del af den samlede systematiske gennemgang. Der findes flere forskellige typer af kombinationsfartøjer. Beskrivelsen i rapporten er fra et fartøj, der kan kombinere imellem flyshooting og 2-trawl. Med 2-trawl foregår det som hæktrawler. Vore iagttagelser er foretaget under fiskeri med 2-trawl. Gennemgangen gælder kun for dette fartøj, men metoden kan anvendes på andre fartøjer. Klassifikation af arbejdsopgaverne og tilhørende tidsstudier er indhentet fra et andet fartøj, der kan kombinere imellem industrifiskeri med enkelttrawl fra SB side eller konsumfiskeri med 2-trawl fra hækken, og vore iagttagelser er foretaget under fiskeri med 2-trawl. I filmen er der medtaget sekvenser fra begge fartøjer. Udsætning og bjærgning af redskaber har tidligere især på semi-hæktrawlere repræsenteret et af de områder, hvor der sker flest skader. I vores undersøgelse på en hæktrawler er der især risici ved tilkobling af agtertræk og bjærgeliner i alt 113 min. for de 3 mand på dækket. Udsætningen foregår ved hjælp af trawltromler og wirespil, og mandskabet står i en del af tiden stationært ved betjeningshåndtagene uden berøring med redskaberne. Sikkerheden ved stationært arbejde forbedres af godt fodfæste og gode gribemuligheder, når skibet bevæger sig, idet det stadig er et åbent maskineri, der anvendes. I dårligt vejr bør selvoppustelig oliebluse (PFD) tages i brug under arbejde med redskaberne på dækket. Ved bjærgning af redskaber er mandskabet også placeret ret stationært på hækken. Kun når løftet skal tømmes, bevæger 2 mand sig fra hækken og om på fordækket til indtacklingspaunen. Ved bjærgning af trawl er der mere kontakt med redskaberne end ved udsætning: agtertræk og bjærgeliner skal frakobles, styrestænger skal flyttes og tørn skal drejes af forlængerne. Ifølge tidligere undersøgelser kan arbejdet med styrestænger og trawlskovle give risici, da de er meget tunge og svære at håndtere. 5

6 Det skal pointeres, at selvom bjærgning kun tager kort tid, er det iflg. ulykkesstatistikker (Søfartsstyrelsen, Ulykker til søs: 1997, 1998, 1999) ved den arbejdsopgave, hvor de fleste ulykker indtræffer. Behandling af fangsten er den mest tidskrævende del af arbejdet på dækket. Her er selve indretningen af hele arrangementet til rensning, sortering og nedslusning af fisken det vigtigste for at undgå ulykker. Især kan det give risici for fald og glid, hvis det er nødvendigt for mandskabet at kravle over eller ned i pauner, der er beregnet til fisk, da de er indrettet med glatte sider. Nogle kombinationsfartøjer kan skifte fra en fiskeriform til en anden på søen. Under en sådan arbejdsproces vil der være lidt færdsel imellem det dæk, hvor opmagasineringspaunen findes og øverste dæk, hvor tromlerne er placeret. Denne arbejdsfunktion blev ikke foretaget på vore medsejladser, men ifølge erfarne fiskere kan det være forbundet med risici, hvilket afsnittet om fiskernes egne erfaringer også beretter om. Ved losning er der 2 mand i lasten, som arbejder på en dørk, hvor der ofte ligger is fra kasserne. Det kan give anledning til glid. 1 mand betjener lossespillet fra kanten af lastlugen med en fjernbetjening, og l mand tager imod kasserne på kaj eller lastbil. Det vurderes at det er de 2 mand i lasten, der er mest udsatte, da der er risiko for at glide eller blive ramt af nedstyrtende kasser. I forbindelse med denne rapport har vi interviewet 12 fiskere, som kender til 2-trawls fiskeri, for at høre om deres erfaringer med ulykker og egne forslag til forbedringer. Af de 12 var der 1 der havde været udsat for at falde overbord to gange. 5 havde været nærved at falde overbord, og 10 havde været udsat for fald eller glid på dæk. 7 ud af 12 fiskere påpeger, at stiger til last kan være farlige og de farligste arbejdsprocesser betegnes som udsætning og bjærgning. Som mulige forbedringsforanstaltninger peger fiskerne bl.a. på faste lejdere og stiger, skridsikring og mere agtpågivenhed fra deres egen side. Med henvisning til afsnit om fiskernes egne erfaringer sker mange ulykker, hvor skibet "bliver ramt af en forkert sø" eller "sætter sig i en sø". Denne problematik er der ikke taget højde for i denne rapport. Men da en "forkert sø" altid opstår under høj sø, må det være rimeligt at indskærpe, at man under dårlige vejrforhold altid bærer oppustelige veste under arbejdet. 6

7 Dog vil man stadig kunne pådrage sig andre skader i forbindelse med en "forkert sø", hvis man bliver "smidt ind i noget" eller "falder på dæk". Tidsstudierne viser for skipperens vedkommende, at størstedelen af arbejdstiden er vagt under slæbning. For mandskabet på dækket er det rensning af fisken, der optager den største del af arbejdstiden. Udsætning og bjærgning af redskaber, som fiskerne betegner som de farligste arbejdsprocesser, udgør kun en lille del af en hel havtur. For alle besætningsmedlemmer var der på denne havtur mulighed for tilstrækkelig hvile, hvilket ikke altid er tilfældet for denne fiskeriform. Den mulighed, som nogle kombinationsfartøjer har for at skifte mellem to forskellige fiskeriformer, kan betyde lange arbejdsdage. 7

8 Formål Denne rapport er den sidste i en serie undersøgelser, hvor forskellige fiskeriformer i dansk fiskeri er undersøgt efter den samme metode. De tidligere undersøgelser omfatter industritrawler, snurrevodskutter, garnkutter, bundgarnsjolle og bomtrawler. Teksten og den tilhørende video tænkes anvendt i sikkerhedsuddannelserne, hvor fiskerne systematisk lærer at vurdere risikomomenter på egne fartøjer 1. Men også andre, der har brug for viden om det praktiske fiskeri, kan bruge dem. Formålet er at vise, hvordan man ved at beskrive og analysere arbejdsprocesserne på dækket af fartøjerne kan forudsige og fjerne mulige risici for faldskader. Men forudsigelsen bliver bedst, hvis vi udover vores her og nu vurdering af forholdene også kan inddrage erfaringerne fra de ulykker, der eventuelt er sket ved den samme type arbejde før. Det er princippet om, at ulykkesanalyser bl.a. er en kombination af to ting: en forudgående analyse af hvad vi tror der kan ske, koblet sammen med en efterfølgende analyse af hvad vi faktisk ved, der er sket i virkeligheden (se bilag 3, side 104). Samme princip om at vurdere fremtiden set i lyset af de (historiske) forgangne begivenheder har i øvrigt en betydelig almen gyldighed. Vi koncentrerer os her især om fald og glid, som er en meget vigtig skadesmekanisme ved arbejdsulykker på fiskefartøjer. Men andre vigtige skadesmekanismer, f.eks. at blive ramt af en genstand eller blive klemt af noget, øjenskader, eller forløftningsskader skal selvfølgelig også med, når et skib skal gennemgås i praksis. Vi har for overskuelighedens skyld, og fordi det er her hyppigheden af skader er størst, valgt at fokusere på fald og glid. En tidligere publikation herfra gennemgår de vigtigste typer af skadesmekanismer, der fortæller noget om, hvad der kan ske af skader 2. Oplysninger om hvad der i øvrigt er sket af skader fremgår bl.a. af Søfartsstyrelsens årlige statistik over ulykker og arbejdsskader til søs. Men både den nævnte publikation og statistikkerne fra Søfartsstyrelsen har dog en stor mangel, når oplysningerne skal bruges til den praktiske vurdering. Der er kun en overordnet angivelse af, hvor skaden er sket, f.eks ved udsætning af redskaber. Til brug for risikovurderingen savner vi en mere detaljeret database, der kunne fortælle os, nøjagtig hvor det går galt, så risikovurderingen kan blive mere specifik. Det har derfor også været formålet med analyserne at udarbejde forslag til en specifik klassifikation af arbejdsprocesserne på hver af de vigtigste typer af fiskeskibe. Disse klassificerin- 8

9 ger vil kunne benyttes både i forskningen og forhåbentlig også i den praktiske ulykkesforebyggelse. Samtidig med at hver arbejdsproces er beskrevet har vi også foretaget tidsstudier for at belyse, hvor lang tid fiskerne anvender på de forskellige arbejdsprocesser i forhold til hele havturen. Formålet er dels at muliggøre en bedre vurdering af risikoen for nedslidning og træthed. Dels at skærpe opmærksomheden på nogle kortvarige arbejdsopgaver, hvor der er forholdsvis mange alvorlige skader (f.eks. bjærgning af redskaber). Materialet er et produkt af den gensidige menings- og erfaringsudveksling, der finder sted under medsejladserne mellem de deltagende fiskere og forfatterne (PN og SS). Et materiale som både nye og nuværende fiskere forhåbentlig kan få glæde af. Det er ikke formålet at anvise rigtig eller forkert sikkerhed. Her gælder altid Søfartsstyrelsens regler og i tilfælde af rådgivning den service, som Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste tilbyder. Der henvises i øvrigt til formålsbeskrivelsen i de tidligere udgivelser. Fremgangsmåde Vi vil i dette projekt beskrive arbejdsprocesserne ombord på et kombinationsfartøj, som derfor først bør defineres for at få den fulde forståelse af undersøgelsen. Vi opfatter et kombinationsfartøj som et fiskefartøj, der er i stand til at drive fiskeri på mere end 1 facon med forskellige typer redskaber under den samme havrejse, eller umiddelbart være i stand til at rigge om til en anden fiskeriform i land, hvis fiskerimulighederne vurderes som gunstige herfor. Det er også et fartøj, hvor arbejdsfunktionerne på dæk totalt forandres ved overgang fra den ene fiskerimetode til den anden, og derfor også risikoen for ulykker, og i vores undersøgelse specielt risikoen for fald og glid og konsekvenserne heraf. Denne type kombinationsfartøjer har i de senere år vundet indpas i det danske fiskeri og vurderes af mange som "fremtidens fartøjer", og derfor bør de have en selvstændig beskrivelse. Der kan kombineres på mange måder, men vi har til hensigt at rapportere om arbejdsprocesserne på en trawler, hvor der benyttes mindst 2 trawl på hækken med 2 trawlskovle og tilhørende klump i midten. (Se figur 2 og 3). Samme fartøj kan hurtigt rigges om til fly-shooting - en speciel form for snurrevodsfiskeri (se i øvrigt beskrivelserne i tidligere udgivelser 3+4 ) ved brug af trawltromlerne på hækken og et sæt tovtromler placeret under shelterdækket. 9

10 Man får mulighed for at kombinere fiskeriet, så der findes den bedste rentabilitet i driften. Fordelene er naturligvis store, men arbejdsfunktionerne er forskellige. Rapporten beskriver 2-trawlsfiskeriet generelt, men selve iagttagelserne er foretaget på en 206 BT. fartøj fra Thyborøn (A) med en 4 mands besætning i perioden , hvor der kan kombineres mellem 2-trawlfiskeri og fly-shooting. Tidsstudierne er foretaget med en 250 BT. fartøj fra Thyborøn (B) med en 4 mands besætning i perioden , som udelukkende driver trawlfiskeri efter industrifisk eller konsumfisk, men hvor arbejdsprocesserne forandres ved overgang fra den ene fiskeriform til den anden, idet industrifiskeriet foregår som semihæktrawler med 2 trawltromler i SB side af skibet. Når der fiskes efter konsumfisk foregår det med 2-trawl fra hækken. Derfor bliver tidsstudierne foretaget her, idet arbejdsfunktionerne vil være sammenlignelige med ovennævnte fartøj (A), hvorfra arbejdsbeskrivelsen er foretaget. Vi får på samme tid mulighed for at sprede vores dokumentationspotentiale mere, idet vi på denne måde når ud til flere fiskere uden at afvige fra undersøgelsens formål. Undersøgelsen tager udgangspunkt i fiskernes hverdag og skildrer netop deres fiskerimetode med de risici for fald og glid, som den evt. kan indeholde. Videofilmen og rapporten giver en præcis beskrivelse af, hvor fiskerne befinder sig under de enkelte arbejdsprocesser, og hvad de foretager sig. Der fokuseres på arbejde og færdsel på dækket. Situationer, der ikke umiddelbart betegnes som hørende under fald eller glid, men hvor rækken af årsager relaterer tilbage til "fald eller glid", medtages også. En hændelse, der kan medføre uarbejdsdygtighed, er altid en følge af flere sammenhængende begivenheder (årsager), hvor ulykken kunne være undgået, hvis bare én af årsagerne var blevet elimineret på forhånd. 10

11 Komponenter i en faldskade. 2 Forudgående årsager Hændelsen Energioverførslen Beskadigelsen Glat overflade, manglende skridsikring af fodtøj m.v. Glider, snubler, mister fodfæstet, mister balancen. Fald - samme niveau - lavere niveau Rammer ind i noget og får et slag, stød (evt. komme i klemme m.v.). Falder i vandet. Ødelæggelse af kroppen. Afkøling, drukning. Forebygges ved bl.a. skridsikring af dæk, trapper, fodtøj m.v. (antislingring af fartøj). Modvirker også nedslidning Ifølge fiskernes udsagn. 3, 5 Forebygges bl.a. ved gelænder, gribehåndtag m.v. Minimeres bl.a. ved bløde kanter (afskærmning og pers. værn). Minimeres ved hurtig og rigtig behandling / redning, redningsvest med lys. Skemaet viser de forskellige faser i selve arbejdsprocessen, der skal gennemgås ved sikkerhedsanalysen. Det er i rækkefølgen: 1) vi skal sikre at der ikke sker fald og glid eller overbalance ved godt fodfæste (fodtøj og underlag), antislingring, 2) hvis der alligevel sker et fald eller balancetab, kan skaden forhindres, hvis der er gode muligheder for at gribe fat i noget, (forudsat man har hænderne frie), 3) hvis faldet alligevel ikke kan hindres, vil afskærmning af farligt maskineri og afrunding af skarpe kanter også minimere risikoen, og 4) hvis skaden alligevel sker vil optimal behandling eller hurtig redning modvirke forværring af skaden. Hertil kommer naturligvis organiseringen af arbejdet og mange andre faktorer, der har betydning for sikkerheden, som ikke indgår i denne gennemgang. Rapporten er opdelt efter de arbejdsopgaver der findes på dækket af et kombinationsfartøj. Hver arbejdsopgave beskrives gennem analyse samt identifikation af risici og mulige konsekvenser. Efter hvert afsnit samles risiciene i et skema, Arbejdssikkerhedsanalyse, hvor der foruden de beskrevne risici og konsekvenser findes en kolonne, Forslag til forholdsregler, hvor der er mulighed for læseren at foreslå sine egne forholdsregler. Igennem hele rapporten er der henvisning til fotos og videofilm, der viser de beskrevne situationer. Ud over de fotos, der er indarbejdet i rapporten, findes der som bilag 1 en fotooversigt. Disse fotos kan rekvireres til låns hos Forskningsenheden for Maritim Medicin i A4-format. De vil bl.a. være velegnede til fremstilling af overheads. 11

12 Arbejdsopgaver De forskellige overordnede arbejdsopgaver som rapporten indeholder vedr. 2-trawlsfiskeri, er følgende: Udsætning af redskaber. Bjærgning af redskaber. Behandling af fangst. Skift trawl/vod. Losning. 12

13 Beskrivelse af fiskerimetode Hvad angår beskrivelsen af fiskerimetoden ombord på et kombinationsfartøj på den del, der vedgår fly-shooting, skal der blot henvises til 2 tidligere rapporter fra Søfartsmedicinsk Institut, hvor denne metode er beskrevet 3+4. Det efterfølgende beskriver trawlfunktionen. Trawl hører til gruppen af aktive redskaber, hvor det er redskabets fremdrift, der fanger fisken. Trawlens bevægelse fremkommer ved, at det slæbes efter 1 eller 2 fartøjer. Kort beskrevet et kegleformet net, der holdes åben ved hjælp af opdriftskugler foroven og vægte forneden, samtidig med at siderne holdes åbne ved hjælp af trawlskovle eller 2 fartøjers indbyrdes afstand. (Se figur 1). Der fanges stort set alle fiskearter med trawl, og fiskearter/områder har deres helt specielle type af trawl. Derfor findes der et utal af forskellige trawltyper, som vi ikke nærmere vil beskrive i denne rapport. 13

14 Figur 1. Skitse af trawl Der findes flere måder at trawle på. Den mest anvendte i Danmark er et fartøj med en trawl der holdes åben ved hjælp af skovle (enkelttrawling). Par-trawling er 2 fartøjer, der slæber en trawl imellem sig og trawlen holdes åben ved fartøjernes indbyrdes afstand. 2-trawl, som denne undersøgelse omfatter, er et fartøj med 2 trawl på slæb, hvor trawlene holdes åbne ved hjælp af trawlskovle og klump. (Se figur 2). Bomtrawl adskiller sig fra de andre trawltyper, fordi selve trawlen holdes åben ved brug af bomme og indretningen af fartøjerne er helt anderledes end de øvrige trawlformer. I denne serie er bomtrawlfiskeri selvstændig beskrevet 6. 14

15 Det specielle ved 2-trawlmetoden er, at der benyttes 2 trawl (eller det allerseneste, 3 eller 4 trawl) samtidig på det samme fartøj. Formålet er naturligvis at give det bundsøgende fiskeredskab så bred en berøringsflade med havbunden som muligt over en vis tid. Derved øges sandsynligheden for et bedre fiskeri. Gennem forsøg med 2 trawl i forhold til 1 har det vist sig, at fiskerieffektiviteten øges med ca %, hvor brændstofforbruget kun gik op med ca %. For at det kan være muligt at benytte 2 trawl samtidig, skal man på hækken have opstillet 2 hydrauliske trawltromler for at fungere optimalt. I hver side SB og BB står de to davider, hvor skovlene (100 tommer, vægt 1000 kg. stykket) til udspiling af trawlene findes. Skovlene har forbindelse til to wiretromler på dæk. I midten en tredje wiretromle, hvortil der tilkobles en meget svær såkaldt klump af metal (vægt ca.1000 kg.). Klumpen har til formål at virke tyngende på trawlene, så de holder sig ved bunden under hele slæbet, samtidig med at den skal fungere som stabilisator for skovlene, når disse begynder at spile på trawlene. Således sikrer man, at trawlene under hele slæbet holder sig langs bunden og står pænt oprejst og udspilet i vandet (se figur 3). Figur 2. Skitse af fartøj med 2-trawl 15

16 Skipperen har fra agterkanten af styrehuset et meget fint overblik over hele hækken, hvorfra han kan styre de tre wiretromler efter behov. På manøvrepulten agter findes hive- og firemekanismen, hvor skipperen blot indtaster den passende længde, wirerne skal fires ud til. Herefter foregår alt automatisk, og når den ønskede wirelængde er firet ud, blokerer de hydrauliske bremser på tromlerne af sig selv, og slæbet kan begynde. Der slæbes jævnt 5-6 timer ad gangen. Når slæbningen er færdig, hives de 3 wirer ind på tromlerne. Først kommer skovlene og klumpen til borde. Bjærgelinerne fra de 2 trawl og klump afmonteres og sættes fast på trawltromlerne. Trawlene køres på tromlen, og når man har de 2 løft helt inde ved hækken hives de efter tur eller to på en gang om til styrbords side, hvor de tømmes i indtacklingspaunen. Figur 3. Slæbende 2-trawler 16

17 Udsætning af redskaber 17

18 Udsætning af redskaber Når redskaberne skal sættes ud, befinder 3 besætningsmedlemmer sig på hækken. Skipperen er i styrehuset og lægger skibet op i vinden, samtidig med at han lader motoren køre på ganske lave omdrejninger, så der er lidt fremdrift i skibet. Han slår autopiloten til og konstaterer, at der ikke er andre skibe i nærheden. Derefter stiller han sig ved agterkanten af styrehuset, hvorfra han kan kontrollere de tre wiretromler og tilse, at alt går planmæssigt på dækket. Analyse På hækken kan de to trawltromler, der er todelt på midten og hver især både kan køre synkront og adskilt, betjenes med tre håndtag 1 til højre og venstre side, og 1 til synkront kørsel. (se pil A, foto 4). Det hydrauliske udtag er placeret mod midtskibs af tromlerne, så det gør dem let at betjene. I lønning sidder der ved yderkanten af hver tromle 2 kraftige metalstænger, som er stationære (foto 1). I midten af hver afsnit findes et tredje hul til en ekstra metalstang. Denne stang benyttes kun ved bjærgning af redskaber, så man sikrer, at hver arm af trawlet bliver placeret korrekt i sin side af tromlen (se analyseafsnit om bjærgning af redskaber). 18

19 Foto 1. Udsætning af pose. Set fra galgeafsnit ud over hækken. Et besætningsmedlem lemper løftet ud over lønningen, medens en kollega firer på trawltromlen. Det noteres på foto 1, at der langs lønningen er rigelig arbejds- og gangareal, så risikoen for klemskader er minimal (video 2.09). Når løftet er kommet ud, og der er afdrift i garnet, overtager første mand styringen af trawltromlen, medens kollegaen tager sig af tromlen i modsatte side (video 2.40). Det blev noteret, at besætningsmedlemmerne herefter ikke har meget kontakt med redskaberne, som fires automatisk i søen, mens skibet forsigtigt glider fremefter. Når kværken (den midterste del af undertællen, se figur 1) kommer, skal den muligvis hjælpes lidt overbord (video 2.58). I kværken sidder de tunge bobbins meget tæt for at gøre trawlets kontakt med havbunden så effektiv som muligt. Denne del af trawlet er naturligvis meget tung og kræver eventuelt lidt assistance. 19

20 Foto 2. Lempning af kværk overbord. Set fra galgeafsnit mod hæk. Fiskeren bøjer sig fremefter og skubber lidt til kværken, eller han får hjælp af kollegaen i modsatte side og presser kværken udenbords, hvorefter den omgående søger nedefter. Aktionen med lempning af kværk tager kun få sekunder, idet skibets drift gør det ganske let at få fra hånden. Det bemærkes samtidig, at de to stationære stænger i lønning (foto 2) virker meget afgrænsende på trawlets muligheder for under dårligt vejr at skride til den ene eller den anden side og hermed besværliggøre arbejdsprocesserne unødigt. Klumpen (ca kg.), der ses midt imellem de to besætningsmedlemmer (foto 2, pil A) sidder i spænd mellem to korte metalstænger i lønning, hvorpå man ligeledes hænger agtertrækket til trawlet. Under dårligt vejr vil klumpen derfor normalt ikke udgøre nogen speciel risiko for ulykker i forbindelse med fald og glid eller risiko for klemskader af nogen art. På foto 2 noteres ligeledes, at agtertrækket til BB-skovl hænger på den yderste pullert (pil B). Når først kværken er kommet ud, går alting igen mekanisk. Fiskeren rører ikke ved redskaberne under udfiring (video 3.17). 20

21 Foto 3. 2 trawl køres ud. Set fra galgeafsnit mod lønning. Trawlene er enkelt konstrueret med faste kuglebundter og flåd monteret på overtællen, som har let ved at holde sig adskilt fra undertællen under udsætning (video 3.24). Enkelte gange kan det hænde, at man må stoppe udfiringen få sekunder for at konstatere, om kuglerne holder sig klar af undertællen. Hvis ikke, giver fiskeren et lille hurtigt ryk i tromlen, og kuglerne vil atter svirpe ovenpå. Forlængerne og mellemlinerne køres ud i hurtigt tempo, og tromlerne stoppes først, når man kommer til enden af mellemlinerne, hvor agtertrækket skal tilkobles fra skovlene og klumpen (video 3.57). 21

22 Foto 4. Tilkobling af agtertræk og bjærgetampe fra klump til mellemliner. Set fra galgeafsnit mod hæk. For fiskeren, der er placeret i SB side, og som står på ydersiden af den stationære metalstang, er agtertrækket lige ved hånden på pullerten, og han løfter det blot op og monterer det til mellemlinerne ved et tovled. Kollegaen ved siden af, og som styrer SB tromle, løfter agtertrækket af ved klumpen og monterer det mellemlinerne på samme facon. Det tredje besætningsmedlem, som det meste at tiden kører BB tromle alene, foretager disse hurtige arbejdsfunktioner i modsat rækkefølge og monterer først agtertrækket fra klumpen til mellemlinerne og herefter fra BB skovl. Det gode gang- og arbejdsareal noteres igen på foto 4, og det blev bemærket, at wiren fra det midterste spil (foto 4, pil B) var placeret så højt, at det ikke kom til at genere arbejdsprocesserne på nogen måde. Man skulle ikke bøje sig ind under wiren eller kravle over for at udføre arbejdet. Efter montering af de 4 agtertræk, fires der igen på tromlerne, hvorefter trawlene vil komme til at hænge i de 2 skovle og klumpen. Bjærgelinerne fires hurtigt af tromlerne og monteres på skovlene og klumpen (video 4.14, foto 4). 22

23 Når den sidste er på plads, gives der et højt brøl eller et skingert fløjt til skipperen, at man er klar til udfiring af wirerne. Folkene går herefter af vejen, og skovle/klump fires ud pr. automatik fra styrehuset. Foto 5. Redskaberne er ved at blive kørt i stilling. Set fra galgeafsnit ud over hæk. Der slæbes herefter gerne i 5-6 timer ad gangen. Det blev bemærket, at der ikke foregik megen færdsel under de skitserede arbejdsfunktioner. Alt hvad man skulle bruge til arbejdet var lige ved hånden og skulle ikke slæbes eller hives for at blive monteret. Meget unødig tungt arbejde undgås ved denne arbejdsgang. Helt så enkelt vil vi ikke vurdere, processerne foregår på en semi-hæktrawler, som måske nok repræsenterer det største antal af alle 2-trawlere. Her er trawltromlerne placeret i SB side foran styrehuset og skovlene/klump på hækken. I fiskerimæssig henseende er der ingen forskel på selve trawlmetoden som sådan. Skovle, klump og trawl slæbes langs bunden på samme facon, men arbejdsmetoderne med udsætning og bjærgning af trawlene er noget anderledes, idet de fleste arbejdsfunktioner vil komme til at foregå langs SB side. 23

24 Arbejdet med at få til/frakoblet trawlene til/fra skovlene og klump er noget sværere, da skibet altid skal ligge med SB side i vinden under udsætning og bjærgning. De 4 agtertræk ligger ganske vist pænt deponeret lige ved trawltromlerne og skal blot monteres mellemlinerne. Men de 4 bjærgeliner, hvis dimension typisk er 40 mm, og hertil kommer en kraftig ring, hvori der sidder et tovled, skal hives hen rundt om agterenden af skibet, så de kan tilkobles skovle og klump. Under dårlige vejrforhold vil det naturligvis medføre betydelig vanskeligere arbejdsforhold, end hvis man under hele forløbet er i stand til at ligge med stævnen op i vinden og beskytte sig mest muligt. (Se nr. 2, side 68 og nr. 5, side 71). På denne måde vil fiskerne uundgåeligt komme i tættere kontakt med redskaberne og især de tunge trawlskovle. Arbejdet med trawlskovle kan være særdeles risikofyldt. En undersøgelse af fiskeriskader på Bornholm fra viser, at 18 % af skaderne var forårsaget af arbejde ved trawlskovle, og den hyppigste skadesmekanisme var klemning. Hele problematikken omkring håndtering af trawlskovle er så omfattende, at der kræves en selvstændig undersøgelse Der vil selvsagt også komme til at foregå en del mere trafik frem og tilbage langs SB side og hæk, når disse bjærgeliner skal til/frakobles, at det synes rimeligt at resonere, at sandsynligheden for fald- og glidulykker vil være mere åbenbar sammenlignet med en hæktrawler. Sammenligner man imidlertid de 2 kombinationsfartøjer (den ene hvor der blev foretaget observationer (A) og den anden tidsstudier (B)) på eksponeringstiden ved udsætning og bjærgning af redskaber, vil der være en betydelig forskel (se tidsstudier side 84). Denne store forskel mellem de 2 fartøjer skyldes, at man på det ene fartøj (A) var udstyret med 2 todelte trawltromler - ca. 21 til 23 min., hvor man på det andet fartøj (B) havde en sammenhængende tromle opdelt i 2 sektioner - ifølge tidsstudier ca. 44 min. Dette gør, at skønt arbejdsprocesserne er ens, er selve påkøring af redskaberne på tromlen (B) meget mere tidskrævende og vanskelig at få de 2 trawl til at passe nøjagtig på en sammenhængende tromle. 24

25 I forbindelse med denne undersøgelse har vi henvendt os til en trawlskipper, hvis fartøj kan betegnes som en semi-hæktrawler og spurgt, hvor lang tid han mener, udsætning og indhaling tager på hans fartøj (C). Denne skipper vurderer, at uden uheld vil tidsforløbet være ca minutter. Vi ved fra ulykkesstatistikker, at der sker mange skader under udsætning og bjærgning af redskaber. Vore tidsstudier viser, at opholdstiden her er meget kort i forhold til den tid, fiskerne opholder sig på havet. Det betyder, at den relative risiko ved udsætning/bjærgning er meget stor i forhold til andet arbejde på dæk på de tre typer fartøjer. De 3 former for dæksindretning er ganske interessant set ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel. Her vil en hæktrawler med 2 todelte tromler (A), som denne undersøgelse blev foretaget på, yde fiskeren en bedre sikkerhed under arbejdsprocesserne, men den relative risiko ved udsætning og bjærgning vil stadigvæk være stor i forhold til andet arbejde på dæk. Risiko Under forudsætning af at dækket er godt skridsikkert, og denne skridsikring er vedligeholdt, synes der under udsætning ikke at være nogle væsentlige risikomomenter at pege på i forbindelse med fald og glid på dette fartøj, idet arbejdsfunktionerne som før omtalt for det meste af tiden foregår, uden at mandskabet har megen direkte kontakt med redskaberne. Fokuserer man derimod på skadesmekanismen klemning, vil det altid være risikofyldt at arbejde med trawlskovle, og især på semi-hæktrawlere. Hvis vejret er dårligt, da skærpet risiko 2. Arbejdsarealet omkring hækken var godt skridsikret, så mandskabet havde let ved at stå fast under arbejdet, og der var gode muligheder for at holde sig fast. Skønt undersøgelsen blev foretaget i fint vejrlig, skønnes risikoen for ulykker i forbindelse med fald og glid ikke at kunne blive væsentligt skærpet ved dårligt vejr, da dækket var godt skridsikret. Folkene stod hele tiden godt beskyttet for vinden, og der foregik ikke megen færdsel. Det bør dog overvejes, om brug af oliebluse med selvoppustelig opdriftsmekanisme kan benyttes. Og selv om man står godt beskyttet for vinden, vil den forkerte sø være svær at gardere sig mod. Konsekvenser I forbindelse med fald og glid forekommer der ikke nogen konsekvenser at dokumentere på dette fartøj under udsætning, men arbejdspladsen må nøje gennemgås for risici på hvert enkelt skib. 25

26 Dog skal det pointeres, at klemning ved trawlskovle eller agtertræk til disse eller slag fra agtertræk nemt kan forårsage meget alvorlige ulykker (se eksempel 3, side 74). I yderste konsekvens fatale. 26

27 Bjærgning af redskaber 27

28 Bjærgning af redskaber Når det er blevet tid at få bjærget redskaberne, befinder folkene sig atter på hækken. Skipperen har igen sørget for at få skibet til at ligge op i vinden, hvis det er dårligt vejr, og er begyndt at hive wirerne hjem, mens maskinen kører for lave omdrejninger. Analyse 1. Bjærgning Når skovlene og klumpen kommer til borde afmonteres først bjærgelinen, der hænger ganske slap ned i vandet (se foto 6), fra skovlene og monteres tromlerne. Herefter bjærgelinerne fra klumpen på samme måde. 28

29 Foto 6. Afmontering af BB bjærgeline fra skovl. Set fra galgeafsnit ud over hæk. Det noteres på foto 6, at skovlen bliver kørt helt op i blokken, så der er rimeligt styr på den i dårligt vejr. Den vil dog altid banke lidt frem og tilbage og udgøre en risiko for klemskader. I højre side af foto 6 ses en kraftig bøjle (pil A), som skal fungere som sikkerhed for fiskeren, så man kan undgå, at skovlen kommer til at svinge ind over hækken i høj søgang. I venstre side af billedet (pil B) noteres det også, at man har sat den tredje metalstang i lønningen, så man kan få redskaberne pænt fordelt på tromlerne. Når fiskeren skal afmontere bjærgelinen, der hænger i en kæde fra skovlen, er han meget påpasselig med ikke at komme i klemme mellem skovl og lønning. 29

30 Med et hurtigt tag hiver han kæden til sig og skiller de to tovled fra hinanden, hvorefter han monterer bjærgelinen til tromlen (video 8.41). Herefter afmonterer han bjærgelinen fra klumpen og monterer denne til tromlen. Det samme sker i modsatte side, og man hiver på trawltromlerne. Klumpen er kørt på plads i spænd mellem de to korte metalstænger langs lønning (se foto 7, video 9.39). Så snart trækket bliver fjernet fra agtertrækket, falder skovlene ned langs skibssiden og hænger løst langs de to davider (video 9.59). Fiskerne afmonterer nu de 2 agtertræk i hver side og hænger dem løst enten på pullert eller over metalstængerne ved klumpen (video 10.05). Nu kan mellemliner og forlængere køres om tromlen (video 10.34). Foto 7. Påkøring af mellemliner. Set fra galgeafsnit ud over hæk. 30

31 Når mellemlinerne køres rundt om tromlen mellem de 3 metalstænger i lønning, stiller fiskerne sig godt af vejen, da der intet skal foretages nu (se foto 7). Skipperen sørger for at svinge lidt frem og tilbage med agterenden af skibet, at mellemlinerne fordeler sig pænt på de to tromler. Da tromlerne er indstillet, så de kører synkront, vil det altid være således, at kværken på trawlet vil komme præcist i midten på tromlen. Det bemærkes, at folkene står stille og rolige til arbejdet, og det er kun de to fiskere, der betjener de hydrauliske håndtag ved kanten af tromlerne, der foretager sig en smule (video 10.35). De hiver til gengæld hårdt på tromlerne, så redskaberne kan komme til borde så hurtigt som muligt. Når mellemlinerne er kommet ind, følger der herefter et hold forlængere (se figur 1). Det er sædvane, at der i den underste og øverste forlænger er tørn, som nødvendigvis skal drejes ud, for at trawlet kan stå optimalt i vandet under fiskeri (video 10.45). Foto 8. Fiskerne drejer tørn af forlængere. Set fra galgeafsnit ud over hæk. Fiskerne bøjer sig ud over lønning og drejer tørnene af, indtil de to forlængere står klar adskilt fra hinanden i vandet. Det bemærkes på foto 8, at de to fiskere i SB side enten placerer sig på ydersiden af den stationære metalstang (fiskeren til højre), så de i tilfælde af dårligt vejr ikke risikerer at komme i 31

32 klemme mellem lønning, stang og mellemliner. Eller de placerer sig således, at forlængerne peger bort (fiskeren til venstre). Herefter fjerner fiskerne sig igen fra tromlen, og de to mand ved håndtagene hiver atter af al kraft for at få redskaberne hurtigt på tromlen (video 11.15). Skipperen overvåger hele arbejdsprocessen fra styrehuset og påser, at trawlene bliver placeret pænt på tromlerne ved at svinge lidt fra den ene til den anden side med hækken. Når kværken af trawlene kommer, stopper man med at hive, idet den midterste metalstang skal fjernes (video 11.31). Foto 9. Den midterste metalstang fjernes. Set fra galgeafsnit ud over hæk. 32

33 Metalstangen er kraftig dimensioneret for at undgå bøjning eller brud under dårligt vejr, hvor der kan komme særligt pres på dem. Fiskeren bøjer sig derfor ind over trawlet (foto 9), og med et fast og hurtigt nyk hiver han den bort fra lønningen og placerer den i et stativ ved kanten af tromlen (video 11.50). Denne stang flyttes kun 3 gange: 1) når kværken skal ind, 2) tilbage igen i lønning, når posen skal køres ind (video 12.19), og 3) endelig sættes den i stativet, når redskaberne skal køres ud. Selve posen køres hurtigt på tromlen, og der stoppes kun få gange for at ryste fisk ned i løftet. Skipperen har nu lagt skibet stille og forladt styrehuset og betjener trawltromlen i BB side, så han assisterer fiskeren med at ryste fangsten ned i løftet. Man er herefter klar til indtacklingen, hvilket foretages ved, at 2 mand bevæger sig fra hækken op på fordækket, medens der bliver en mand tilbage agter for at tilkoble indtacklingsstroppen til de to løft (video 12.54). Indtacklingsspillet er placeret på fordækket, og indtacklingsstroppen sidder allerede klar agter ved SB pullert, så den umiddelbart kan tilkobles til det nærmeste løft. En af besætningsmedlemmerne er kommet op på fordækket, hvor han ved et hydraulisk håndtag åbner lugen til indtacklingspaunen. 33

34 Foto 10. Indtacklingen. Set fra fordæk mod indtacklingspaune i SB side. Rundt om indtacklingspaunen er der en god og kraftig afskærmning. Bemærk kransen (pil, foto 10, video 13.08), hvor indtacklingsstroppen løber inden i. Denne krans gør, at der hele tiden under indtacklingen er godt styr over løftet, så man i hårdt vejr ikke risikerer, at løftet skal komme til at svinge ud fra indtacklingspaunen, medens der åbnes for den, og fisken strømmer ud i havet igen. Fiskeren har på fordækket en lille krog til rådighed, hvormed han fanger bindestrikken. Herved undgår han at skulle til at bøje sig ind under løftet for at få fat på strikken. 34

35 Hurtigt trækker han knuderne op og fisken løber ned i indtacklingspaunen. Derefter smider han løftet udenbords, medens skipperen giver et signal til manden på hækken, at han kan hale på tromlen igen. Samtidig firer han selv af på indtacklingsspillet (video 13.30). På hækken afmonterer fiskeren indtacklingsstroppen fra løftet i SB side og monterer det til den i BB side (video 13.34). Han giver signal til skipperen om at hive og firer selv på trawltromlen. Samme procedure som ved første indtackling. 2. Ankring På fiskeri efter torsk i Østersøen ligger man normalt for anker om natten, idet torsken ved mørkets frembrud søger op i vandet og ikke lader sig fange i nattens løb, med mindre man slæber med flydetrawl, hvilket ikke var tilfældet med undersøgte fartøj. Ankringen foretages ganske let fra fordækket, hvor ankerspillet er opstillet. 35

36 Foto 11. Ankring. Set fra stævnen mod agter. En mand foretager dette (video 17.34). Ankeret sidder i spænd i klysset, og når skipperen giver ordre til at fire, giver fiskeren bare friløb på tromlen, og ankergrejerne kører hastigt ud. Skipperen bakker samtidig med maskinen, og snart har man kørt både ankerkæde med trosse og wire ud. Når man er ved enden af ankergrejet, giver fiskeren et signal til skipperen, og han lægger skibet stille, samtidig med at fiskeren bremser tromlen ved et håndsving, og skipperen slår ankerspillet i gear. Man kan på foto 11 notere, at fiskeren står bag ankerspillet, som ikke er afskærmet. På masten har han et hydraulisk udtag (se venstre hånd), hvorfra han kører wirestyret. På intet tidspunkt er han i kontakt med grejerne under udfiring. 36

37 Til sidst går fiskeren sig hen til klysset, hvor han kobler en slipkrog, der er forsynet med et stykke kraftig kæde fastgjort i dækket, til ankergrejet og råber en besked til skipperen. Nu hænger skibet i slipkrogen ud gennem klysset (video 17.50). Næste morgen skal ankergrejet tages op, før fiskeredskaberne atter kan sættes ud. Det bliver foretaget af 2 mand. Foto 12. Ankergrejet bliver draget ombord. Set fra agter mod stævn. 37

38 Samme mand som under udfiring passer igen ankerspillet ved dragning af grejet. Spillet styres hydraulisk fra styrehuset, og fiskeren ved spillet passer kun wirestyret og tilser, at grejerne bliver kørt pænt på tromlen. Han udfører ikke noget legemligt hårdt arbejde (video 18.13). Det bemærkes på foto 12, at hans position ved spillet bliver lidt besværliggjort af diverse hydraulikrør, som løber til og fra spillet. Han må med venstre fod ligesom stå på tæer for ikke at sætte hele fodpladen ned på rørene. En skridsikker letmetalplade hen over rørene ville givet forbygge dette. Kollegaen i stævnen har til opgave at give skipperen en retningsangivelse, hvor ankergrejerne står i vandet, så optagningen kan ske så problemfrit som muligt. Han rører heller ikke på noget tidspunkt ved redskaberne under denne funktion (video 18.29). Risiko Bjærgning af redskaber er ud fra ulykkesstatistikker den farligste arbejdsfunktion på fiskefartøjer, da arbejde tæt på de tunge trawlskovle er risikofyldt. På dette fartøj, med todelte tromler på hækken, kunne vi konstatere, at fiskerne ikke havde megen direkte kontakt med redskaberne og stod under bjærgning af trawlet ret stationært, indtil indtacklingen skulle begynde. Det skal dog pointeres, at selvom arbejdsfunktionerne foregår stationære, er det meget vigtigt, at der er skridsikkert dæk, og der i fiskerens umiddelbare nærhed findes noget at holde i (eks. gribehåndtag), hvis vejret er dårligt. Kun under indtackling forlader 2 mand hækken og bevæger sig op på fordækket for at tilse denne del af arbejdet. Under indtacklingen hænger løftet godt afskærmet, så klemskader i forbindelse med fald og glid på dæk synes mindre sandsynlig på dette fartøj. Når kværken kommer til borde, skal den midterste metalstang fjernes, hvilket kan karakteriseres som et relativt tungt arbejde, idet metalstangen er kraftig dimensioneret. Arbejdsprocessen tager kun få sekunder, og fiskeren sørger i denne situation altid for at have et godt fodfæste på dæk, før han tager fat om stangen. Stangen skal som omtalt flyttes rundt med 3 gange, og under uroligt vejrlig eller en dårlig arbejdsstilling, kan denne arbejdsproces være årsag til klemskader eller slag (Video 12.19). Denne formodning bekræftes af tidligere undersøgelse 7. Sandsynligheden for akutte skader af ergonomisk art vil også være relevant at nævne i denne forbindelse, idet dette specielle tag eller greb fiskeren udfører iværksættes i et splitsekund og kræver, at man har fysikken i orden til det. 38

39 Meget dårligt vejr eller storm synes at udgøre en fare, hvis man er på dækket, ligegyldigt om man er i forbindelse med redskaberne eller ej. Derfor bør der under disse forhold ifølge fiskerne opfordres til meget skærpet opmærksomhed under arbejdet, og der skal være skridsikring og håndlister. Ved udfiring af ankergrejer foregår der lidt færdsel, idet en mand straks går op på fordækket til spillet og igen op til klysset ved tilkobling af slipkrog til ankergrej. Under dårligt vejr hvor skibet gynger meget, er fald og glid på dæk ikke utænkelig. Dog har fiskeren under disse arbejdsprocesser ikke noget i hænderne at tage vare på og har derfor mulighed for at benytte gelænder og lejder på mast som værn, hvis skibet får en overhaling. Det skal nævnes, at falder han over mod ankerspillet, der ikke er afskærmet, kan konsekvensen være alvorlig. Når ankergrejerne drages, kan der komme meget mudder med op på dækket fra wirerne. Dette lægger sig på fordækket, og hvis det ikke relativt hurtigt efter udsætning af redskaber bliver spulet væk fra fordækket, vil dette mudder komme til at udgøre en sandsynlig risikofaktor i relation til fald og glid, når der senere skal ankres ved fyraften. Og igen hvis vejret er dårligt, bør foranstaltninger mod overbordfald overvejes, for at opfylde bekendtgørelseskrav om, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 8 Brug af PFD skal tilskyndes. En undersøgelse fra Alaska viser, at af fiskere, der af en eller anden grund havner i vandet (kæntring, fald overbord, forlis osv.) overlever 63%, hvis de benytter PFD (personal floating device), og kun 12% overlever af de, som ikke benytter PFD. 9 Begrebet den forkerte sø som skadesårsag bør under disse forhold altid komme folk på sinde men vil være vanskelig at sikre sig imod. Konsekvenser At fjerne den tredje metalstang, når kværken kommer op, kan eventuelt medføre pludselige løfteskader, hvis fiskeren i situationen ikke er i stand til få et ordentligt tag om stangen grundet forholdene. Klem, tryk og slag ved arbejde med styrestænger i hårdt vejr kan forårsage knubs, kvæstelser eller evt. brud. Konsekvenserne ved glid og fald på fordæk under ankring og dragning af ankergrej kan være knubs, blå mærker, forstuvninger og brud 2. 39

40 Konsekvenser ved fald over mod ankerspil kan være brud og i alvorlige tilfælde fatal. Overbordfald kan blive fatal. 40

41 Arbejdssikkerhedsanalyse Risikoanalyse Fiskemetode: Afgrænsning: 2-trawlsfiskeri Bjærgning af redskaber Fartøj: Kombinationsfartøj 41 Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Løfte styrestang Pludselig løfteskade Tung og uhandy stang Løfte styrestang Mister tag om styrestang. Dårligt vejr. Dårlig arbejdsstilling. Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Ryg og lændeskader Foto 9 Video Klem, trykskader og slag. Foto 9 Video Ankring Glid. Mudder på fordækket. Brud eller forstuvninger. Foto 12 Video Ankring Fald over på ankerspil. Dårligt vejr. Brud eller fatal. Foto 11 Video Bjærgning Overbordfald. Dårligt vejr. Fatal. Afmontere bjærgeline Fald mod skovl Dårligt vejr, forkert sø Klemskader, trykskader Foto 6, video 8.41

42 Behandling af fangst 42

43 Behandling af fangst Når redskaberne igen er kørt ud, eller ankeret sat ud, skal fisken renses og pakkes i kasser i lasten. Det foregår på det overdækkede arbejdsdæk, hvor man i SB side har indtacklingspaunen placeret. På fordækket under bakken står tovtromlerne (video 19.35), som tages i brug når man driver flyshooting og på hækken tilhørende tovspil (video 19.53). Analyse Til indtacklingpaunen er der monteret et transportbånd, som løbende samler fisken op fra bunden af paunen og fører det op til besætningsmedlemmerne, der står på langs af dette transportbånd og benytter det som rensebord. Transportbåndet kan slås til og fra ved et udtag tæt på den ene af fiskerne, så man kan have båndet kørende efter behov (video 20.28). 43

44 Foto 13. Rensning af fisk. Set fra BB side mod SB side og indtacklingspaune yderst. Det noteres på foto 13, at båndet er i en behagelig arbejdshøjde, hvor folkene kan stå med opret ryg og behandle fisken. Mens båndet kører, snupper fiskeren derfor kun den fisk, der er nærmest ham og lader resten passere (video 21.09). Alt ubrugeligt materiale eller undermålsfisk røres der ikke ved. De bliver ført videre med transportbåndet til udsmidningsslisken i BB side, hvor materiale og fisk bliver genudsat i havet (pil A, foto 13, video 20.02). 44

45 Altså arbejdsprocesserne er blevet gjort så rationelle som muligt, og der udføres ikke noget synderligt kraftfuldt arbejde under denne rensefunktion. Der bliver ganske vist foretaget mange håndbevægelser, men ingen speciel tunge, idet arbejdet er tilrettelagt så fornuftigt, at det aflaster fiskerens fysik mest muligt. Det er givet, at i perioder hvor der renses mange fisk, vil også denne renseprocedure forekomme anstrengende, når den strækker sig over mange timer. Men alt i alt vil vi vurdere, at med den meget fine og hensigtsmæssige indretning der er foretaget på arbejdsdækket, er arbejdsfunktionerne gjort så skånsomme som muligt. I venstre side af foto 13 (pil B) bemærker man en rummelig indretning i rustfrit stål. Det er skyllekassen, som er opdelt i 6 lige store kar med rindende vand, som skyller fisken, samtidig med at den renses og sorteres efter art og størrelse (foto 14, video 20.35). Dette gør igen arbejdet i last betydelig nemmere, idet man herefter kan lukke fisken i last efter art og størrelse og konservere dem i søpakkede kasser. I højre side af foto 13 noteres også et ryggelænder, fiskerne kan læne sig op ad, hvis der er behov for støtte i dårligt eller hårdt vejr, så man ikke risikerer at vælte ned mod lastlugen bag sig (video 20.50). På gangbroen har man lagt et stykke tæppe, som sikrer et godt fodfæste og behagelig affjedring under arbejdet. Det bemærkes, at der mellem de to fiskere er placeret en basket. Den bruges under rensningen til opsamling af rogn og lever, som leveres i selvstændige opvejede kasser under losning. 45

46 Foto 14. Rensning af fisk. Set fra fordæk mod mellemdæk. Foto 14 viser renseprocessen fra en anden vinkel, hvor man nu har indtacklingspaunen i venstre side af billedet og udsmidningsslisken helt til højre ude af billedet. Fiskerne står hen langs rensebordet (transportbåndet), og man kan tydeligt kende det store skyllearrangement med rindende vand, hvor fisken blot kastes over efter rensning. Når indtacklingspaunen er næsten tom, kan det især i stille vejr være nødvendigt, at en mand kravler ind i paunen for at få de sidste fisk med. Hvis derimod skibet gynger noget, er det ikke nødvendigt, fordi skibets bevægelser vil få de sidste fisk ned i skakten, hvor transportbåndet kører. I bunden af foto 14 et andet aflukke, hvor nedslusningen til last foretages (video 21.33). Fra de enkelte afdelinger eller rum i skyllearrangementet er der i bunden af hver rum en klap, som blot åbnes og fisken kan af sig selv glide ned i lasten til en opsamlingskasse, hvorfra opvejningen bliver foretaget. I lasten er der 2 sådanne opsamlingskasser, så efter rensningen kravler 2 mand straks i lasten og gør klar, medens den tredje begynder at sluse fisken ned. 46

47 For at komme hen til nedgangen til lasten, der er på fordækket, er det nødvendigt at kravle over udsmiderslisken. Det samme gør sig gældende, når man skal om på den anden side af skyllearrangementet, og fisken skal lukkes ned i lasten. For at lette denne færdsel er der lavet 2 trin på hver side af slisken. Man sender 2 størrelser ned af gangen, og eftersom opvejningen i last skrider frem gives der besked til dækket, at han kan sende en ny mængde ned. Hurtigt og let forløber det og uden unødig besvær. Hele rensearrangementet skylles herefter behørigt af. De to mand i lasten vejer fisken op på elektronvægte, så aftagerne i land nøjagtigt ved, hvor mange fisk der købes i en kasse. De går systematisk frem ved at stille kasserne så praktisk, at man hele tiden har styr over, hvor de forskellige arter fisk befinder sig i hvilke størrelser. Man ved således eksakt, hvor mange kasser, der er i lasten, og når folkene kommer op, bliver der ført et pertentligt regnskab med det. Arbejdet i last med opvejning og søpakning af fisk er ikke en del af projektet fald og glid på fiskefartøjer, men vi vurderer det til at være langt det hårdeste og tungeste arbejde på moderne fiskekuttere i dag, hvor håndteringen af redskaberne på dækket synes at komme til at foregå mere og mere automatisk med flere mekaniske hjælpemidler i brug. Ligeledes er der også gennem årene under forarbejdningen af fisken blevet introduceret mange gode og nyttige arbejdsmiljømæssige tiltag, som har gjort det en del lettere for fiskerne at håndtere (se tidligere rapporter 4+6 ). Disse tiltag synes imidlertid at halte en smule bagefter, hvad angår tiltagene i last, hvor man fornemmer, den virkelig store fysiske belastning forekommer i dag. Det ville givet være et fornemt og nyttigt fremtidigt projekt at få beskrevet og præcist kortlagt arbejdsprocesserne i last på nutidens og fremtidens fiskefartøjer. (Se eksempel på lastarbejde - foto I i fotooversigt). Risiko Under hele renseforløbet foretages der ikke nogen færdsel på dækket. Transportbåndet gør, at arbejdsfunktionerne er relativ stationære, og man får leveret den fangede råvare lige til hånden. 47

48 Hvis der er fisk i indtacklingspaunen, som transportbåndet ikke kan fange, kan det være nødvendigt at kravle derind. De skrå sider i paunen er meget glatte og udgør en risiko for glid, hvis en person befinder sig derinde. Men det er kun i godt vejr, denne arbejdsfunktion er nødvendig, derfor anses det ikke som noget stort problem. Hvis der arbejdes i hårdt vejr, og fartøjet slingrer meget i vinden, kunne en forkert sø eksempelvis være årsag til faldskader på samme niveau under selve rensningen, skulle man miste balancen. Snitsårsulykker er ej heller utænkelige i den nævnte situation, men sandsynligheden vurderes som lille. Når rensningen er overstået, skal de 3 fiskere kravle over udsmiderslisken for henholdsvis at komme i lasten (video 20.16) og om til lågerne i skyllekassen på modsatte side af rensearrangementet. I den forbindelse kan der være risiko for fald, selvom det er gjort nemmere med etablering af 2 trin på hver side af slisken. Når man forlader fordækket, skal alle 3 mand igen kravle over udsmiderslisken for at komme ind i beboelsesafdelingen. Nedgangen til last er en fast lejder med gode trin af skridsikker design. Fiskeren, der sluser fisken i last, kan ved kraftige krængninger af skibet under dårligt vejr muligvis være udsat for fald- eller glidrisiko men vil altid have et eller andet ved hånden at gribe fat i, skulle han miste fodfæstet. Konsekvenser Falder man på dæk i forbindelse med rensning, tømning af indtacklingspaune eller ved færdsel over udsmidersliske kan konsekvensen være knubs, blå mærker, forstuvninger, slag, skrammer på hænder, hoved og fødder, og i værste tilfælde eventuelt brud. Konsekvensen ved en snitsårsulykke kan være fra ret harmløs til mange dages sygefravær, hvis man er speciel uheldig. 48

49 Arbejdssikkerhedsanalyse Risikoanalyse Fiskemetode: 2-trawlsfiskeri Fartøj: Kombinationsfartøj Afgrænsning: Rensning Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Skære fisken Falde eller skære sig Dårligt vejr Slag, brud, snitsår Foto 13 Video samt Kravle ind i indtacklingspaune Glid Glat underlag Slag eller brud Kravle over udsmidersliske Fald Dårligt vejr Slag eller brud Video Sluse fisken i last Fald Dårligt vejr Slag eller brud Video 21.33

50 Skift af trawl/vod 50