Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser. På baggrund af akkrediteringen 2010

Transkript

1 Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser På baggrund af akkrediteringen 2010

2 Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser På baggrund af akkrediteringen

3 Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold Forord 6 1 Indledning De maritime professionsbacheloruddannelser Akkreditering som evalueringsform Rapportens opbygning 11 2 Kontakten til aftagere og dimittender Aftagerkontakt Dimittendkontakt Udfordringer 15 3 Videngrundlag Kontakt til professionen Udbuddenes viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde Viden fra relevante forskningsområder Udbuddenes anvendelse af viden 20 4 Indhold og organisering Valg af undervisnings- og arbejdsformer Praktikken som integreret del af udbuddet Valg af forskellige profiler for maskinmestre Udfordringer 25 5 Kvalitetssikring Kvalitetssikring af praktikken Procedurer for godkendelse af praktikpladser Sikring af indhold og tilrettelæggelse af praktikken Løbende og afsluttende evaluering Kvalitetsarbejdet Involvering af eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet De interne kvalitetssikringssystemer Udfordringer 30 6 EVA s proces Akkrediteringsprocessen Uddannelsesinstitutioner og udbud Ekspertpanelerne Dokumentationen Vurdering af akkrediteringskriterierne Akkrediteringsrapporterne Indstillingen og den videre proces Løbende evaluering 38

5 Appendiks Appendiks A: Nøgletal 39

6 Forord Denne rapport om de maritime professionsbacheloruddannelser er udarbejdet i forbindelse med at alle udbud af maskinmesteruddannelsen og skibsfører- og juniorofficersuddannelsen blev akkrediteringsvurderet i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) vil med denne rapport videreformidle den viden om de maritime professionsbacheloruddannelser som vi har fået i løbet af akkrediteringsprocessen. Desuden vil EVA sørge for at en række oplysninger om den nu afsluttede proces er lettilgængelige på ét sted. Rapporten indeholder beskrivelser og vurderinger af de maritime professionsbacheloruddannelser og peger på nogle udfordringer som der med fordel kan arbejdes med fremadrettet. Rapporten henvender sig derfor til dem der har interesse i de maritime professionsbacheloruddannelser, men vi håber også at den kan være til inspiration for mange andre der arbejder med uddannelser. Vi vil gerne takke alle de involverede fra de maritime professionsbacheloruddannelser for deres konstruktive indstilling til akkrediteringsprocessen og for et godt samarbejde. Vi vil også takke ekspertpanelerne som ud over deres faglige vurderinger af udbuddene har bidraget med konstruktiv kritik af akkrediteringsprocessen. Rapporten afrunder akkrediteringen af de maritime professionsbacheloruddannelser og er rekvireret af Søfartsstyrelsen. Den er udarbejdet i perioden august-september Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 6

7 1 Indledning Fra juni 2009 til maj 2010 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sammen med seks ekspertpaneler akkreditering af eksisterende maritime uddannelser i Danmark, herunder fem udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift (maskinmesteruddannelsen), et udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (juniorofficersuddannelsen) og et udbud af uddannelsen til professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsføreruddannelsen). Denne rapport formidler det indtryk af uddannelserne som EVA fik i løbet af akkrediteringen. Af disse syv maritime professionsbacheloruddannelser blev fire udbud indstillet til positiv akkreditering, mens tre udbud blev indstillet til betinget positiv akkreditering. Alle syv udbud har et solidt videngrundlag, en velkvalificeret undervisergruppe der holder sig ajour, og en god tilrettelæggelse af praktikken. De tre udbud der blev indstillet til betinget positiv akkreditering, skal arbejde videre med en række områder, bl.a. den praktiske og pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelsen og hvordan de arbejder systematisk med kvalitetssikring af praktikken, med evaluering og med opfølgning på evalueringsresultater. Formål Rapporten har to hovedformål: EVA vil først og fremmest videreformidle den viden om de maritime professionsbacheloruddannelser som vi har fået i løbet af akkrediteringsprocessen. Mens akkrediteringsrapporterne belyser udbuddene hver for sig, formidler denne rapport den viden der er fremkommet ved at se på alle udbud af de maritime professionsbacheloruddannelser. Dette sker i kapitlerne 2-5. EVA vil dernæst sørge for at en række oplysninger om den nu afsluttede akkrediteringsrunde er lettilgængelige på ét sted. Dette sker i kapitel De maritime professionsbacheloruddannelser De overordnede formål med og rammerne omkring uddannelserne er beskrevet i de relevante uddannelsesbekendtgørelser (BEK nr af og BEK nr af ). Alle udbuddene af maskinmesteruddannelsen har samordnet deres studieordning hvori de har koordineret placeringen af uddannelsens centrale temaer og eksaminer, desuden har de lavet en fælles beskrivelse af mål for læringsudbytte. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på at det ikke er den enkelte studieordning eller bekendtgørelser der er blevet akkrediteret. Akkrediteringen er derimod rettet mod hvert enkelt af de udbudssteder hvor de maritime professionsbacheloruddannelser udbydes. Et sådant udbudssted benævnes i denne rapport som et udbud. Præsentation af uddannelserne De maritime professionsbacheloruddannelser er placeret under Søfartsstyrelsen og har først og fremmest til formål at uddanne folk til Det Blå Danmark, dog er maskinmesteruddannelsen også målrettet landbaserede virksomheder. Uddannelserne udgør en relativt lille andel af den danske uddannelsessektor. Udbuddene af maskinmesteruddannelsen er geografisk spredt ud over hele landet, mens uddannelserne til skibsfører og juniorofficer er placeret i Svendborg. Tabel 1 viser hvilke uddannelsesinstitutioner der udbyder uddannelserne, hvor udbuddene findes, hvor mange studerende i alt der studerer på de enkelte udbud, og antallet af underviserårsværk. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 7

8 Tabel 1 Oversigt over uddannelsesinstitutioner, udbud, udbudssteder, antal studerende og underviserårsværk Institution Udbud af uddannelse Udbudssted Antal studerende Antal underviserårsværk Fredericia Maskinmesterskole (FME) Maskinmester Fredericia undervisere (obs.: ikke årsværk) Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole (KME) Maskinmester København ,7 Maritime Training and Education Centre (MARTEC) Maskinmester Frederikshavn ,3 Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) Maskinmester Svendborg 82 Skibsfører Svendborg 71 I alt for SIMAC: 41,5 Juniorofficer Svendborg 364 Århus Maskinmesterskole (AAMS) Maskinmester Århus ,0 Kilde: Uddannelsesinstitutionernes skriftlige dokumentation. Maskinmesteruddannelsen Uddannelsen er normeret til 4,5 år inklusive 9 måneders værkstedsforløb (i alt 270 ECTS-point). Hvis de studerende i forvejen har en af Søfartsstyrelsen godkendt erhvervsuddannelse, nedbringes uddannelsens varighed til 3 år. De godkendte erhvervsuddannelser ligger inden for jern- og metalområdet eller elfaget. Uddannelsen er tilrettelagt så studerende der bliver optaget direkte fra en gymnasial uddannelse, begynder på en værkstedsskole. En værkstedsskole har et håndværksmæssigt fokus og hører under udbuddet. Værkstedsskoleopholdet efterfølges af et længere praktikforløb hvor de erhvervede kvalifikationer og kompetencer sættes i spil. Efter praktikforløbet følger et langt teoriforløb (teorisemestre) på en af de fem uddannelsesinstitutioner og derefter endnu et praktikforløb. Afslutningsvis udarbejder de studerende et bachelorprojekt. Hvis de studerende bliver optaget med en af Søfartsstyrelsen godkendt erhvervsuddannelse, fritages vedkommende for værkstedsskolen og det første praktikforløb, men ellers er uddannelsesforløbet tilsvarende. Udbuddets centrale fagområder er følgende: termiske maskiner og anlæg; elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr; management økonomi, ledelse og sikkerhed; procesanalyse og automation; tværfaglige projekter; maritime og generelle valgfag; virksomhedspraktik og bachelorprojekt. Figur 1 viser et studieforløb. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 8

9 Figur 1 Oversigt over maskinmesteruddannelsens studieforløb Juniorofficersuddannelsen Uddannelsen er normeret til 4 år inklusive 6 måneders værkstedsskole (i alt 240 ECTS-point). Uddannelsen er tilrettelagt så de studerende begynder på en værkstedsskole. Opholdet på værkstedsskolen inkluderer tre måneders teori. Værkstedsskolen efterfølges af et praktikforløb til søs hvor de erhvervede kvalifikationer og kompetencer sættes i spil. Efter praktikforløbet følger et langt teoriforløb (teorisemestre) og derefter endnu et praktikforløb til søs. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Udbuddets centrale fagområder er følgende: navigation; vagttjeneste; meteorologi; kommunikation, engelsk; metodelære; skibsteknik, lastbehandling og stuvning; skibs- og driftsledelse; management økonomi, ledelse og sikkerhed; maritim sikkerhed, sundhed og miljø: simulatorkurser; procesanalyse og automation; termiske maskiner og anlæg; elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr; valgfag; praktik og bachelorprojekt. Figur 2 viser et studieforløb. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 9

10 Figur 2 Oversigt over juniorofficersuddannelsens studieforløb Skibsføreruddannelsen Uddannelsen er normeret til 3 år og 9 måneder inklusive 3 måneders værkstedsskole (i alt 225 ECTS-point). Uddannelsen er tilrettelagt så de studerende begynder på en værkstedsskole. Opholdet på værkstedsskolen inkluderer tre måneders teori. Værkstedsskolen efterfølges af et praktikforløb til søs hvor de erhvervede kvalifikationer og kompetencer sættes i spil. Efter praktikforløbet følger et langt teoriforløb (teorisemestre) og derefter endnu et praktikforløb til søs. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Udbuddets centrale fagområder er følgende: navigation; vagttjeneste; meteorologi; kommunikation, engelsk; metodelære; søret; skibsteknik, lastbehandling og stuvning; skibsoperationer, skibsteknik og skibsadministration; skibs- og driftsledelse; management økonomi, ledelse og sikkerhed; maritim sikkerhed, sundhed og miljø: simulatorkurser; valgfag som SSO, RO/RO-PAX, gas-, olie-, og kemikalietankskibsoperationer eller kølekursus; praktik og bachelorprojekt. Figur 3 viser et studieforløb. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 10

11 Figur 3 Oversigt over skibsføreruddannelsens studieforløb 1.3 Akkreditering som evalueringsform Alle videregående uddannelser i Danmark skal akkrediteres fra 2008 og i årene fremover. Det danske akkrediteringssystem skal sikre at udbud af både nye og eksisterende uddannelser lever op til en række kriterier for god uddannelse. Når et eksisterende udbud på en dansk uddannelsesinstitution gennemløber en akkrediteringsproces deltager de i en systematisk evaluering, der resulterer i en vurdering af om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier. Vurdering leder til en formel godkendelsesproces af udbuddet. Akkrediteringerne undersøger om et udbuds kvalitet og faglige niveau lever op til en række fastlagte kriterier. Brugen af kriterier skal i akkrediteringerne sikre et ensartet grundlag for at vurdere hvert enkelt udbud; kriterierne beskriver et ensartet minimumsniveau som udbuddene skal imødekomme. Etableringen af akkrediteringssystemet for de videregående uddannelser har bl.a. som formål at styrke kvaliteten og gennemsigtigheden i uddannelsessystemet. Det sker gennem en transparent proces og vurderinger foretaget af uafhængige ekspertpaneler. Desuden understøtter og synliggør akkrediteringer de studerendes mulighed for at søge oplysninger om og få anerkendt deres nationale og internationale uddannelser. Siden 2007 hvor akkrediteringsloven trådte i kraft, har EVA udviklet koncepter for at akkreditere både nye og eksisterende videregående uddannelser for bl.a. Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. En grundigere gennemgang af EVA s akkrediteringsproces for de maritime professionsbacheloruddannelser findes i kapitel Rapportens opbygning Metode I denne rapport ser EVA på dokumentationen fra akkrediteringsprocessen, sammenfatter resultater og pointer og fremhæver eksempler inden for fire udvalgte temaer. Temaerne er valgt fordi de har påkaldt sig særlig opmærksomhed undervejs i processen, enten af positive eller mindre positive årsager. I den forbindelse har EVA fået værdifulde input fra ekspertpanelernes drøftelser af dokumentationen. Efter processens afslutning har de deltagende konsulenter og EVA s projektledelse i fællesskab udvalgt de temaer som behandles i kapitlerne 2-5. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 11

12 Rapporten gengiver en række eksempler fra uddannelsesinstitutionernes skriftlige dokumentation i forbindelse med akkrediteringsvurderingen som konkretiserer og illustrerer de fire udvalgte temaer, og uddannelsesinstitutionerne har derfor haft mulighed for at kommentere rapporten inden offentliggørelsen. EVA håber at eksemplerne kan inspirere både dem der arbejder med de maritime professionsbacheloruddannelser, og repræsentanter for andre uddannelser. Dokumentation Dokumentationsgrundlaget for denne rapport udgøres af: Uddannelsesinstitutionernes skriftlige dokumentation (redegørelse, bilag og evt. supplerende dokumentation for 16 akkrediteringskriterier som hvert udbud er vurderet i forhold til) Oplysninger indhentet under ekspertpanelets og EVA s besøg på hvert udbud Ekspertpanelernes drøftelser, analyser, vurderinger og konklusioner EVA s syv akkrediteringsrapporter. I akkrediteringsprocessen har uddannelsesinstitutionernes dokumentation skullet belyse akkrediteringskriterierne, og de syv akkrediteringsrapporter indeholder ekspertpanelernes vurderinger af hvordan de enkelte udbud af uddannelsen lever op til disse kriterier. Denne rapport som bygger på det beskrevne materiale, er ikke en evaluering af de maritime professionsbacheloruddannelser, men en afrapportering af den viden som er indsamlet i denne akkrediteringsrunde. I de følgende afsnit uddybes baggrunden for den dokumentation som kapitlerne 2-5 bygger på. Kapitel 2 udspringer af uddannelsesinstitutionernes dokumentation for akkrediteringens kriterium 2 og belyser udbuddenes kontakt med aftagere og dimittender. Hvad angår aftagerkontakt, har institutionerne skullet dokumentere at udbuddenes relevans sikres gennem løbende kontakt med aftagerne, og de har skullet vise at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere som er dækkende for udbuddet, og hvordan de bruger den viden de får ud af kontakten, til at sikre udbuddets relevans. Hvad angår kontakten til udbuddets dimittender, har institutionerne skullet vise at der indhentes viden fra et felt af dimittender som er dækkende for udbuddet, og hvordan denne viden bruges til at sikre udbuddets relevans. Kapitel 2 beskriver kort hvad akkrediteringsprocessen har påvist om udbuddenes kontakt til aftagere og dimittender, og belyser desuden en generel udfordring i den forbindelse. Kapitel 3 beskriver udbuddenes videngrundlag. Det udspringer af uddannelsesinstitutionernes dokumentation for akkrediteringens kriterium 3, 4 og 5. I forbindelse med disse kriterier har udbuddene skullet dokumentere at de er baseret på ny viden fra professionen, ny viden fra forsøgsog udviklingsarbejde som er relevant for de beskæftigelsesområder udbuddet retter sig mod, og ny viden fra forskningsfelter der er relevante for udbuddets fagområder. Desuden har udbuddene skullet vise hvordan de anvender denne viden. Kapitel 4 handler om indhold og tilrettelæggelse af hele udbuddet og mere specifikt af praktikken. Dette kapitel er baseret på uddannelsesinstitutionernes dokumentation for akkrediteringens kriterium 7 og 9. Under kriterium 7 har institutionerne skullet dokumentere at indholdet og tilrettelæggelsen af udbuddet hænger sammen på en måde så de studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte, og hvordan de valgte undervisnings- og arbejdsformer understøtter dette. Under kriterium 9 har institutionerne skullet vise at de tilrettelægger og gennemfører de to praktikforløb så de studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Kapitel 5 beskriver udbuddenes kvalitetssikringsaktiviteter både hvad angår udbuddene som helhed, og mere specifikt hvad angår praktikelementerne. Kapitlet er baseret på uddannelsesinstitutionernes dokumentation for akkrediteringens kriterium 10 og 14. Under kriterium 10 har institutionerne skullet vise hvordan praktikken bliver kvalitetssikret, herunder godkendelsesprocedurer for praktiksteder, kvalitetssikring af indhold og tilrettelæggelse af praktikken, løbende og afsluttende evalueringer af praktikken og hvordan udbuddene følger op på den viden de får fra alle disse kvalitetssikringsaktiviteter. Under kriterium 14 har institutionerne skullet vise hvordan der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle udbuddet, at eksterne og interne interessenter inddrages, og at udbuddet bruger den viden der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 12

13 Projektgruppe En projektgruppe fra EVA har haft det faglige ansvar for rapportens indhold. Projektgruppens medlemmer er: Evalueringskonsulent Martin Sørensen Evalueringskonsulent Anne Hougaard Thygesen Evalueringskonsulent Ellen Silleborg. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 13

14 2 Kontakten til aftagere og dimittender Det er kendetegnende for størstedelen af udbuddene at de har en god og dækkende kontakt til potentielle aftagere. Underviserne har den primære funktion i forhold til at skabe og vedligeholde kontakten til aftagerne, idet det er de enkelte undervisere og fagteam der har den faglige indsigt i hvilke aftagere der er relevante for netop deres fagområde. For flere udbud gælder det imidlertid at aftagerkontakten ikke er systematiseret, og dermed er der risiko for at ikke alle relevante aftagergrupper bliver inkluderet i kontakten. 2.1 Aftagerkontakt På udbuddene er der forskellige tilgange til aftagerkontakt. Nogle udbud har kontakt til aftagere igennem kurser, enten i form af kurser på udbuddet for aftagergrupper eller ved at undervisere fra udbuddet deltager i virksomheders kurser. Andre udbud arbejder tæt sammen med aftagere igennem virksomhedsbesøg og inddragelse af aftagercases i undervisning, projekter osv. Der er dermed en bred vifte af måder hvorpå udbuddene har kontakt til de aftagere de finder det relevant at have kontakt med, og kontakten giver dermed også forskelligt udbytte. Svendborg International Maritime Academys (SIMAC s) to søbaserede uddannelser, skibsfører- og juniorofficersuddannelsen, skiller sig ud, idet aftagerne af disse to udbuds dimittender er repræsenteret ved få store virksomheder. Eksempelvis har udbuddene via deres kontakt til cadetadministrationen en solid kontakt til Mærsk som udgør 90 % af aftagerfeltet. Et eksempel på aftagerkontakt igennem kontakt med cadetadministrationen SIMAC skriver følgende om sin aftagerkontakt: Studierektor mødes hver måned med cadetadministrationen. Typiske emner er undervisningsforløbene, planlægning og indhold, udveksling af studentertrivselsundersøgelsesresultater, tilpasning af forløbet i forhold til praktikperioder, tilbagemeldinger på oplevelser under praktikken samt bogpakker. De følgende tekstbokse indeholder konkrete eksempler på og beskrivelser af udbuddenes kontakt med aftagere. Et eksempel på aftagerkontakt opnået igennem kurser på Fredericia Maskinmesterskole (FME) Udbuddet i Fredericia skriver følgende: Fredericia Maskinmesterskole har gennem mange år arbejdet målrettet med drift og vedligehold, blandt andet gennem udvikling af kurser inden for emnet. Kursusudbuddet har rettet sig mod både håndværkere, teknikere, ledere og chefer. Skolen arbejder derfor tæt sammen med virksomheders produktions- og vedligeholdsafdelinger, og flere af de studerendes projekter omhandler drift og vedligehold. Skolen har bevidst valgt at afholde kurser for håndværkere, fordi undervisere på denne måde får konkrete erfaringer med de professionelle personer, som dimittender kommer til at være ledere for. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 14

15 Skolen har fx gennem de sidste år arbejdet målrettet inden for vindmølleindustrien og energiindustrien. Skolen afholder flere kurser for vindmøllevirksomheder og udvikler løbende nye kurser, og flere af skolens studerende har haft praktikophold i og laver projekter inden for vindmøllevirksomheder. Derudover deltager skolen i projekter inden for energiindustrien. Konkrete eksempler på kontakt til aftagere På Århus Maskinmesterskole (AAMS) har man afholdt en erhvervsmesse med deltagelse af en lang række virksomheder. Formålet var at undervisere på skolens hoved- og valgfag fik lejlighed til at præsentere det overordnede indhold i fagene for en række udvalgte virksomheder. FME havde udvalgt virksomheder som udbuddet vurderede at have et interessefællesskab med. Efterfølgende var der drøftelser mellem udbud og virksomheder omkring udvikling af samarbejde inden for relevante fagområder så virksomhederne kunne få et indblik i uddannelsen og være med til at præge den. 2.2 Dimittendkontakt Mange af udbuddene har en kontakt til deres dimittender der må betegnes som uformel og ustruktureret. Tidligere studerende holder eksempelvis foredrag på udbuddet, og dimittenderne danner sociale foreninger og frivillige netværk som giver dem mulighed for at holde kontakt via eksempelvis LinkedIn. Det gælder dog også for nogle af udbuddene at de har en struktureret kontakt til dimittenderne igennem spørgeskemaundersøgelser som indhenter viden om udbuddets relevans set i forhold til det arbejdsmarked og de forventninger dimittenderne møder efter endt uddannelse. Et eksempel på god kontakt til dimittender AAMS beskriver hvordan kontakten til dimittender er systematiseret: Skolen gennemfører hvert år en tilfredshedsmåling blandt tidligere studerende og de virksomheder, hvor de har fundet beskæftigelse. Formålet med denne måling er at indsamle data om dimittendernes oplevelse af den viden, de færdigheder og de kompetencer, som de erhvervede gennem uddannelsen til maskinmester, og se, om de matcher de krav, som erhvervet stiller. Spørgeskemaundersøgelsens svar giver mulighed for at justere studieordningen og relevante dele af uddannelsens formål og læringsmål. Spørgeskemaets design fungerer således, at det er muligt at sammenkoble svarene med beskæftigelsesområdet. Det er en fordel ikke blot for at identificere specifikke udfordringer, men også fordi undersøgelser kan målrettes en bestemt branche eller et fagområde. 2.3 Udfordringer Udbuddene har generelt en god kontakt til et bredt felt af aftagere. I løbet af akkrediteringsprocessen har der tegnet sig et billede af at denne kontakt ofte beror på undervisernes initiativer og dermed i et vist omfang på undervisernes egne interesser. Ekspertpanelet har løbende drøftet at der er fordele og ulemper ved en sådan organisering. Fordelen er at de faglige videnpersoner på udbuddene ved hvilke aftagere der er relevante for deres områder. Ulempen er at der er en risiko for at relevante aftagergrupper bliver overset hvis der ikke er nogen centralt på uddannelsesinstitutionen der har overblik over hvilke virksomheder udbuddet har kontakt til. Det kan derfor være en fordel for udbuddene at gøre sig overvejelser om hvordan de sikrer sig et overblik over de relevante aftagere, og hvordan de sikrer at aftagerkontakten er dækkende uanset om der fx er personaleudskiftning på udbuddet. Hvad angår udbuddenes indsamling af viden fra dimittender, har det vist sig at flere udbud oplever udfordringer i forhold til at foretage en systematisk videnindsamling fra dimittender. Viden Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 15

16 om hvorvidt dimittenderne oplever at de gennem deres uddannelse har fået de nødvendige kvalifikationer og kompetencer, er vigtig i forhold til at sikre udbuddets fortsatte relevans. Det har vist sig at udbuddene har meget varierende dimittendkontakt, idet kontakten kan være såvel social og ad hoc som systematiseret indsamling af viden via spørgeskemaundersøgelser. Der er selvfølgelig en værdi i at udbuddene opnår viden igennem sociale fora og andre uformelle kanaler. Dog forekommer det i højere grad at være en styrke når udbuddene gør sig klart hvilken viden det er interessant at indhente fra dimittenderne, og systematiserer indsamlingen igennem spørgeskemaundersøgelser. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 16

17 3 Videngrundlag Det er kendetegnende for alle udbuddene af de maritime professionsbacheloruddannelser at de er gode til at indhente og anvende viden fra professionen, fra forsøgs- og udviklingsarbejde og fra relevante forskningsresultater. Ligesom det gør sig gældende for aftagerkontakten, har udbuddene forskellige tilgange til at indhente viden der er mere eller mindre systematiserede. Udbuddene er generelt rigtig gode til at inddrage viden om professionen i deres daglige arbejde så de sikrer at uddannelserne er tidssvarende, eksempelvis viden fra forskellige aftagere der har kendskab til centrale udviklingstendenser i professionen. 3.1 Kontakt til professionen Mange af udbuddene involverer gæsteforelæsere i undervisningen, arrangerer virksomhedsbesøg for de studerende og er i det hele taget involverede i relevante virksomheder og organisationer i lokalområdet og nationalt. AAMS har fx udviklet tirsdagsforedrag hvor forskellige foredragsholdere og repræsentanter fra virksomheder forelæser. Undervisere, studerende og andre interesserede på udbuddet kan frivilligt deltage i disse foredrag, og ifølge de studerende er de velbesøgte og en stor succes, da de giver de studerende et godt indblik i professionens mange muligheder. Den følgende tekstboks giver et eksempel på et udbud som har en bred kontaktflade til professionen. Den brede kontaktflade er med til at sikre at udbuddet får viden om hvad der rører sig i professionen, hvilket giver mulighed for løbende at tilpasse udbuddet for at sikre relevansen af indholdet i uddannelsen. Eksempler på løbende kontakt til professionen Maritime Training and Education Centre (MARTEC) beskriver udvalgte dele af deres kontakt til professionen sådan: De studerendes projektarbejder: Da de studerende i næsten alle teorisemestre laver et projektarbejde med relation til en konkret virksomhed, sker der en meget intens og løbende udveksling af realistiske problemstillinger med centrale virksomheder i beskæftigelsesområdet, næsten altid med et element af ny teknologi eller andet fremtidsrettet indhold. Erhvervscensorerne: Den udbredte anvendelse af erhvervscensorer i såvel fag som eksamener giver en gensidig vidensudveksling mellem lærer og censor. Ligeledes stilles der krav om, at alle censorer evaluerer og skriftligt melder tilbage til skolen efter deltagelse i eksamen. Disse evalueringer behandles efterfølgende af skolens ledelse, ofte gennem samtaler med censorerne. Praktik: I forbindelse med såvel den indledende værkstedspraktik som professionspraktikken har praktikkoordinatoren kontakt med virksomheden, da vedkommende skal godkende praktikstedet. Derved får praktikkoordinatoren et indblik i de aktuelle tendenser. I tillæg kommer de studerendes indtryk af praktikken, som indsamles såvel løbende som afslutningsvis. Underviserne, der virker som praktikvejledere i forbindelse med de studerendes praktikophold, har ligeledes en løbende kontakt med praktikvirksomhederne. Virksomheden, praktikanten og praktikvejlederne udarbejder i fællesskab forløbsplaner for praktikken. Efterfølgende evaluerer og godkender praktikvejlederne også praktikforløbet. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 17

18 Virksomhedsbesøg: Hele klasser med følge af en eller flere undervisere gennemfører mere end to virksomhedsbesøg pr. semester i gennemsnit. Virksomhedsbesøgene sker dels til regionale virksomheder, men foregår også længere væk. Hver klasse planlægger på BM7 (7. semester) en længere studietur til udlandet (fx USA, Kina og Dubai) for at se en række markante virksomheder. Skolen støtter studieturen økonomisk, og kravet til studieturen er, at den skal være relevant for maskinmesteruddannelsen og relevant i forhold til de faglige mål, der er opstillet for det givne semester. Netværk og faglige fora: Undervisere deltager i en række faglige fora og netværk. De fleste af disse fora har aktuelle aftagere og erhvervsrepræsentanter som medlemmer. Deltagelse i projekter: Et helt centralt projekt, som fx er beskrevet af MARTEC, drejer sig om Energi- og Miljøskolen ved MARTEC og det dertilhørende EU-projekt Energi- og Miljølaboratoriet. I dette projekt er der en intens kontakt til en række førende virksomheder omkring nye teknologier og uddannelsesbehov i relation til nye tendenser Udbuddenes viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde Der tilgår alle udbuddene viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde, og udbuddene er generelt gode til at være opsøgende og deltagende i denne type arbejde. Et kendetegn for professionen er at viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde ofte bliver genereret igennem få, men store projekter. Et stort projekt som fx Green Ship of the Future spiller en væsentlig rolle på nogle udbud. Dette projekt favner fagligt bred viden fra professionen, fra forsøgs- og udviklingsarbejde og fra forskningsarbejde. For de udbud der er aktivt involverede i dette eller lignende projekter, kan denne enkelte videnkanal være tilstrækkelig i forhold til at sikre at udbuddene får ny viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde. Den følgende tekstboksen indeholder en beskrivelse af den viden SIMAC får ud af at være involveret i projektet Green Ship of the Future. SIMAC s beskrivelse af projektet Green Ship of the Future SIMAC skriver følgende om deres forsøgs- og udviklingsarbejde: Green Ship of the Future er et ambitiøst samarbejde mellem mange forskellige maritime interessenter (herunder meget store firmaer) med det formål at reducere CO 2 -, SO x - og NO x -udledninger fra skibe med op til 90 %. Fokus er inden for fire områder: maskineri, fremdrivning, operation og logistik, dvs. områder fra et bredt fagspektrum, som er relevante for mange fagområder i uddannelserne. Viden fra projektet tilfører fx viden til SIMAC gennem følgende tiltag: Flere forskellige projektdeltagere og forskere har været på SIMAC og holdt oplæg om projektets resultater for studerende, undervisere og ledere ved flere lejligheder. Nogle undervisere har deltaget direkte i udviklingsprojekter. Nogle studerende har fået vejledning til deres bachelorprojekter af de deltagende partnere. Fx har to studerende arbejdet med at udvikle ikke-forurenende maling til skibe og fået viden og hjælp fra Hempel, mens flere andre har undersøgt filtrering eller rensning af røggasser fra hovedmotoren og fået ny viden og hjælp til dette, og fire studerende fik viden og hjælp fra Maersk Vessel Performance-afdelingen i projekter til trimoptimering og fueloptimering. I undervisningen bruger vi den viden vi opnår via projekterne. Fx har vi et samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut om gratis levering af programmet Seaplanner (udviklet af DMI og Force Technology i projektet) og tilhørende vejr- og bølgeprognoser. Programmet er et optimeringsprogram, der skal hjælpe skibe til at finde de bedste ruter over oceanet for at spare brændstof og tid og undgå skader og miljøbeskadigelse. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 18

19 Flere af udbuddene sørger også for at få viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde igennem samarbejder med forskellige virksomheder omkring udvikling af nye produkter, teknologier, arbejdsgange osv., hvilket har vist sig frugtbart for at udbuddene har kunnet sikre sig at de har været fagligt ajourførte inden for en lang række relevante områder. Et eksempel på viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde FME får viden fra Trekantområdets Innovationsforum (TRIN): FME er eksempelvis en del af TRIN hvor udbuddet indgår i samarbejder med virksomheder om en lang række projekter, fx EnergyStep, som arbejder på at finde nye metoder og teknologier der kan fremme virksomheders brug af alternativ energi. Ny viden om centrale tendenser fra professionen kan også tilgå udbuddet via undervisernes kontakt med praksis gennem undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi. Den følgende tekstboks giver et eksempel på dette: Et eksempel på viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde FME beskriver hvordan udbuddet får viden fra sin kursusafdeling: Fredericia Maskinmesterskoles kursusafdeling inden for drift og vedligehold har gennem mange år udviklet og arbejdet med mange forskellige kursusaktiviteter. Kursusaktiviteterne retter sig mod både maskinmestre og ingeniører, men desuden også mod håndværkere, hvorved skolen har en ide om, hvad der rører sig for de folk, som dimittenderne skal lede og fordele arbejdet for. Skolens kursusafdeling har fokuseret på kursusaktiviteter vedrørende vedligehold, og dette har blandt andet resulteret i udvikling af et valgfag i vedligeholdelse på maskinmesteruddannelsen. I det hele taget er de fleste valgfag, men også ordinære fag som fx kedellære under termiske maskiner, udviklet sammen med kursusafdelingen Viden fra relevante forskningsområder Alle udbuddene har indgået samarbejdsaftaler med universiteter om fx videreuddannelse af undervisere, kursusdeltagelse på universitetet, adgang til videnskabelige databaser, udveksling af undervisningsmaterialer, gæsteforelæsninger mv. Dette sikrer alle udbuddene et godt udgangspunkt for at få viden om nye forskningsresultater inden for relevante forskningsområder. For de maritime professionsbacheloruddannelser er flere af de relevante forskningsområder kendetegnet ved at være områder hvor der kan gå lang tid imellem nye store forskningsresultater som, når de kommer, til gengæld har en enorm effekt på hele feltet, fx hvis der findes nye metoder til at anvende grøn energi osv. Et eksempel på tilførelse af forskningsviden Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole (KME) nævner en række aktiviteter der tilfører forskningsviden til udbuddet: Aktiviteter, der bidrager til ny viden fra forskningsfelter: Efteruddannelse af underviserne på universiteter. Undervisernes involvering i bachelorprojekter i virksomheder, der arbejder med forskning og udvikling, primært medicinalvirksomheder. Præsentation af ph.d.-projektarbejde ved Niels Astrupgård: Flertrins forbrændingsproces. Underviser, der rådgiver om biobrændselsanlæg internationalt (BIO energy consultant). Underviser, der arbejder med patenteret partikelfiltreringsteknologi internationalt ( og i samarbejde med dr. Christopher Flinn undersøger nye filtreringsteknologier. Har bl.a. stået for et projekt vedr. Multi treatment process: the Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 19

20 advantage for effluent treatment applications samt artikelskrivning herom. Udviklingsprojektet Contacting a gas with a liquid, der anvender underviserens patent om gaskontakt i væske. Underviser, der anvendes som specialist i retssager om elektrisk dimensionering. Forskningstilknytning med DTU. Underviserne konsulterer forskningsdatabaser i den løbende udvikling af fagene. Ny viden fra forskningsarbejde tilgår blandt andet de undervisere, der deltager i efteruddannelsesaktiviteter. I 2009 er fem undervisere i gang med efteruddannelse på et universitet (to på DTU, en på AAU og to på SDU). De faglige områder er: fysik, automation, teknisk miljøledelse, stærkstrømsteknik og regulering. KME har via DTU s fælles digitale net adgang til Det Tekniske Videncenter (DTV) og de forskningsdatabaser, der er en del af DTV. Viden tilgår herfra, ved at undervisere læser og udvælger relevante artikler med forskningsresultater Udbuddenes anvendelse af viden Alle udbuddene er gode til at inddrage den viden de opnår fra forskellige videnkanaler, i deres arbejde med at tilrettelægge udbuddet og undervisningen så udbuddene forekommer relevante og opdaterede. De fleste udbud har organiseret videndeling i fagteam hvor underviserne deler ny viden med deres kollegaer. Hvis fagteamene bliver bekendt med ny viden af relevans for de øvrige fagområder eller for udbuddet som helhed, sikrer de at det går videre til relevante personer på udbuddet. I løbet af akkrediteringen er det blevet tydeligt at udbuddene generelt er gode til at videndele og arbejde aktivt med den viden de får. Flere af udbuddene forklarer at underviserne fysisk er placeret i nærheden af hinanden, hvorfor der sker en meget umiddelbar videnudveksling mellem kollegaer i hverdagen. Udbuddene arbejder på flere måder for at sikre at de får tilført den viden som de har brug for. I forbindelse med besøget på KME blev ekspertpanelet eksempelvis præsenteret for et såkaldt videnregnskab. Videnregnskabet er et stort skema der skaber overblik over alle de aktiviteter der bidrager til at sikre udbuddet viden fra de relevante beskæftigelses- og fagområder, hvad enten det er foredrag, kurser, konferencer, nye forskningspublikationer eller lignende. Desuden er der i skemaet oplistet en ansvarlig person så man på udbuddet ved hvem der har ansvaret for at følge med i hver enkelt aktivitet, og hvordan der skal følges op på den nye viden udbuddet har fået herfra. Følgende tekstboks er et eksempel på en form for organisering der er med til at sikre at den viden der tilkommer udbuddet, bliver anvendt aktivt så udbuddet hele tiden er baseret på den nyeste viden. Et eksempel på anvendelse af viden KME beskriver hvordan udbuddet systematisk anvender viden fra professionen, forsøgs- og udviklingsarbejde og forskningsresultater: Videndeling om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning sker på flere strukturelle niveauer. Faggrupperne, der afholder møder ca. 8 gange om året Lærerrådsmøder, der afholdes ca. 6 gange om året Opslag på oversigtstavle, hvor aktiviteten kort beskrives Laboratoriegrupperne, som mødes løbende og udvikler undervisningsforløb og nye applikationer Undervisernes fælles planlægningsuge op til semesterstart Løbende dialog på skolen. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 20

21 På faggruppeniveau (alle undervisere er medlem af mindst en faggruppe) besluttes det desuden, hvilke undervisere der deltager i relevante konferencer, seminarer, faglige kurser, efteruddannelse osv., der har betydning for området mht. ny viden, tendenser og forskningsresultater, og samtidig sikres det både, at alle uddannelsens faglige områder er dækket ind, samt at alle undervisere bliver ajourført på egne fagområder. Undervisere er ansvarlige for at orientere sig og medtage de nye tendenser i undervisningen. Der er afsat ca. 10 % af undervisernes tid til disse aktiviteter. Erhvervsaftener har form som informationsmøder og efterfølgende cafemøder. Her uddeles og besvares spørgeskemaer om indholdet af uddannelsen og nye fokusområder for undervisningen. Svarene herfra efterbehandles i faggruppen, og KME kan herefter optimere og tilrette uddannelsens indhold. Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 21

22 4 Indhold og organisering Flertallet af udbuddenes uddannelser har et indhold og er organiseret så de fremstår kvalificerede og sammenhængende. Alle udbud har udførlige studieplaner for det faglige indhold i de enkelte fag der beskriver formålet med det enkelte fag og den litteratur fagene er baseret på. Alle uddannelserne er interesserede i at anvende en stor variation af undervisnings- og arbejdsformer, bl.a. for at imødekomme de studerendes forskellige læringsstile, hvilket gør at undervisningen ofte omfatter både øvelser, konfrontationsundervisning, gruppearbejde, projektarbejde mv. 4.1 Valg af undervisnings- og arbejdsformer Størstedelen af udbuddene har valgt at tilrettelægge undervisningen som holdundervisning hvor der er fokus på den tætte kontakt mellem underviserne og de studerende. Der bliver lagt meget vægt på gruppearbejde, inddragelse af cases i undervisningen og koblingen mellem teori og praksis. De fleste udbud har valgt undervisningsformer hvor kontakten mellem studerende og undervisere er i fokus. Ifølge ekspertpanelerne og flere af udbuddene skyldes valget af denne form for undervisningstilrettelæggelse at udbuddene forsøger at tage højde for at de studerende har valgt en professionsbacheloruddannelse og ikke en ren akademisk uddannelse, hvorfor undervisningsformer som forelæsninger og storhold ikke egner sig som den primære undervisningsform for studerende på de maritime professionsuddannelser. Et eksempel på valg af undervisnings- og arbejdsformer i et praktisk og et teoretisk uddannelseselement MARTEC beskriver hvordan værkstedsskoleprojektet er tilrettelagt: Elementet påbegyndes med en række projektenhedskurser i faget tekniske anlæg. Disse kurser sammenholdt med de opnåede færdigheder i forbindelse med værkstedsskolen sætter de studerende i stand til at sammensætte de praktiske færdigheder med den teoretiske viden. Kort tid efter starten på undervisningen introduceres de studerende for formålet med og rammerne for projektarbejdet. De studerende organiseres i projektgrupper og tildeles en procesvejleder. De studerende vælger et emne for projektet og fremstiller et færdigt produkt med tilhørende dokumenterende projektrapport. De overordnede læringsmål fra bekendtgørelsen stiller krav om, at den studerende skal kunne samarbejde med andre omkring indøvning af sammensatte opgaver. Derfor organiseres de studerende i grupper, hvilket sikrer en interaktion mellem studerende, der hermed højner læringsniveauet. MARTEC beskriver hvordan faget termiske maskiner og anlæg er tilrettelagt: Via en blanding af forskellige undervisningsmetoder som fx klasseundervisning, laboratorieforsøg, simulatorøvelser, gruppearbejder og problembaseret læring mv. får de studerende gennem det valgte fagindhold en bred viden om termiske maskiner og anlæg, der er central i arbejdet som maskinmester. Der er i undervisningen fokus på drift, vedligehold, miljøpåvirkning, sammenhæng og optimering af de forskellige anlæg og tilhørende systemer. Der sættes ligeledes fokus på bl.a. rensning og behandling af vand og røggasser samt forskellige materialers egenskaber, anvendelsesmuligheder og styrkeberegning. I undervisningen indgår et tværfagligt projektarbejde, hvor de studerende skal sammenstille deres viden inden for området termiske maskiner og anlæg med den viden, de opnår i forbindelse med undervisningen i skibshovedfordelingssystemer og synkrongeneratorer i faget Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 22

23 elektriske og elektroniske anlæg og udstyr. 4.2 Praktikken som integreret del af udbuddet Alle udbuddene har valgt at tilrettelægge uddannelsesforløbene så praktikken falder i to omgange en i starten af uddannelsen efter et kort undervisningsforløb på skolen og en i slutningen af uddannelsen umiddelbart inden de studerende skal skrive bachelorprojekt. I den første praktikperiode skal maskinmesterstuderende ud at arbejde på gulvet, dvs. at de skal i praktik i virksomheder hvor de skal arbejde med fx svejsning, drejning og elinstallationer. Som færdiguddannede maskinmestre skal de ikke selv anvende de færdigheder der opøves i den første praktikperiode, men den pædagogiske tanke bag tilrettelæggelsen er at de studerende er nødt til at have erfaring med de arbejdsopgaver og den gruppe af mennesker de som dimittender skal være ledere for. På SIMAC s to søbaserede uddannelser er den indledende søpraktik også placeret tidligt på uddannelsen ud fra en pædagogisk overvejelse om at de studerende skal lære at være på søen. De skal tidligt stifte bekendtskab med besætningsmiljøet på skibet, arbejdsopgaverne og hvordan det er at være på havet i en længere periode ad gangen. Ved at lægge praktikperioder tidligt i uddannelsesforløbet sikrer udbuddene at de studerende tidligt opnår en fælles forståelse af hvilke opgaver og miljøer de på et senere tidspunkt møder i deres arbejde. Det gælder også for alle udbuddene at de studerende skal udarbejde deres afsluttende bachelorprojekt i forlængelse af den sidste praktikperiode. Der er til det afsluttende bachelorprojekt krav om at de studerende skal integrere den teoretiske viden de har opnået i løbet af uddannelsen, og de praktiske færdigheder og kompetencer som de har opnået i løbet af praktikperioderne. For at understøtte integrationen mellem praksis og teori fører de studerende logbog når de er i praktik både til lands og til søs. Logbogen bruges som de studerendes eget læringsredskab og fungerer som en metode til at sikre teoretisk refleksion over problemstillinger i praksis. Alle udbuddene har formået at tilrettelægge praktikken tilfredsstillende både til lands og til søs. Der er dog meget af tilrettelæggelsen af praktikken til søs der er bestemt af den såkaldte uddannelsesbog. Uddannelsesbogen udgives af Søfartsstyrelsen og indeholder en række obligatoriske opgaver som de studerende skal gennemføre på tilfredsstillende vis for at kunne få deres praktikophold godkendt. Når de studerende gennemfører disse opgaver, giver det dem mulighed for at afprøve deres teoretiske viden i praksis. Det er en generel tendens at udbuddene udlægger dele af ansvaret for uddannelsernes praktikdele til de studerende og virksomhederne, hvilket betyder at udbuddene kun i ringe omfang arbejder for at praktikken bliver en integreret del af uddannelsen. Det primære ansvar for denne integration placeres hos de enkelte studerende. Et eksempel på praktikken som en integreret del af uddannelsen SIMAC beskriver praktikken som en integreret del af udbuddets uddannelser: Den indledende søpraktik: Undervisningen på værkstedsskolen giver det faglige grundlag, der gør den studerende i stand til at videreudvikle sine håndværksmæssige kvalifikationer i de efterfølgende praktikperioder. Undervisningen tager udgangspunkt i at forberede den studerende bedst muligt til første søpraktik. Værkstedsskolen giver en bevidsthed om det personlige ansvar for egen sikkerhed og læring. Formålet er at bekræfte uddannelsesvalget og motivere til videre uddannelse. Endelig Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 23

24 skaber det helhedsforståelse og begrebsafklaring, og undervisningsmetoderne har en progression fra det intuitivt legende over det praktisk udførende til det teoretisk reflekterende. Den afsluttende søpraktik: Den studerende får en introduktion til bachelorprojektet, der udpeges vejleder, og der indgås aftale om foreløbig problemformulering, så de studerende under den afsluttende praktik kan indsamle data til deres projekt. Hvad gør den studerende?: Den studerende inddrager viden fra de øvrige dele af uddannelsen i praktikken i kraft af de arbejdsopgaver der stilles i uddannelsesbogen. Undervisningen i metodelære sætter de studerende i stand til at reflektere over egen læreproces. Det er desuden obligatorisk, at den studerende fører en logbog. Hvad gør praktikstedet?: De øvrige dele af uddannelsen inddrages gennem de opgaver, der stilles i uddannelsesbogen. Hvad gør udbuddet?: Tutorordningen anvender tutorernes erfaringer fra praktikken i assistancen til de nye studerende. 4.3 Valg af forskellige profiler for maskinmestre Ifølge bekendtgørelsen om maskinmesteruddannelsen er formålet med uddannelsen følgende: Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land til at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer, herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Bekendtgørelsen beskriver hvordan de studerende skal nå de overordnede uddannelsesmål. Alle udbuddene er derudover gået sammen om at koordinere dele studieordningen. Det har den fordel at det er gennemskueligt hvornår det er muligt for de studerende at flytte fra et udbud til et andet. Lokalt på de fem udbud er der for hvert uddannelseselement et sæt læringsmål. Selvom der findes en national bekendtgørelse for maskinmesteruddannelsen og samordnede studieordninger, har hvert af de fem udbud valgt at specialisere sig på forskellige områder. Udbuddene har forskellige faglige profiler, eksempelvis har MARTEC fokus på energi og miljø, mens SI MAC har et maritimt fokus. Profilen baserer sig bl.a. på de valgfag udbuddet tilbyder, på de studerendes praktikophold og på det faglige miljø som skabes af underviserne. Afhængigt af hvor de studerende vælger at studere, får vedkommende derfor en bestemt profil. Et eksempel på en faglig profil KME beskriver sin egen faglige profil sådan: Siden 1906 har Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole (KME) uddannet maskinmestre. Et særligt kendetegn ved KME har til alle tider været et stærkt fagligt miljø inden for elektroteknik. Denne faglige kompetence er anerkendt blandt aftagere. Den faglige ekspertise har dybe rødder i skolens historie, idet skolen startede elinstallatøruddannelsen i Maskinmesteruddannelsen og elinstallatøruddannelsen har siden udviklet sig i fin synergi. Dette skyldes ikke mindst, at begge uddannelser indeholder elinstallatørautorisationsprøve. En synergi, som på landsbasis er unik for KME, og som danner basis for, at KME opretholder og udvikler et højt fagligt niveau. Dette har også udmøntet sig i, at Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser 24