CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Bjørn Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk retningslinje for anvendelsen af tyggegummi til colorectalt opererede patienter med postoperativ paralytisk ileus CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Den kliniske retningslinje kan, mod angivelse af kilde, frit citeres helt eller delvis i ikke kommercielle sammenhænge. Indgår de i kommercielle sammenhænge skal der indgås specifik aftale.
2 Titel Klinisk retningslinje for anvendelsen af tyggegummi til colorectalt opererede patienter med postoperativ paralytisk ileus Indeksering Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer Andre indeksord: Tyggegummi, postoperativ paralytisk ileus, colorectal kirurgi Forfattergruppe Tine Holmqvist-Larsen, sygeplejerske, cand.cur. Medforfatter: Annette de Thurah, Lektor, Ph.d. Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital/Institut for klinisk medicin Kontaktperson: Tine Holmqvist-Larsen mobil: ) Tak til Henriette Vind Thaysen, klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san., Ph.d. for konsulentbistand i form af rekruttering af informanter og faglig sparing. Side 1 1
3 Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Side 2 2
4 Målgruppe Retningslinjen henvender sig til sundhedspersonale, der beskæftiger sig med mavetarmkirurgiske patienter. Baggrund Colorectalt opererede cancerpatienter i Danmark Coloncancer er den tredje hyppigste cancerform hos både mænd og kvinder i Danmark (1). If. den nordiske cancerregistreringsdatabase NORDCAN var incidensen for colorectalcancer i perioden 2008 til tilfælde pr. år (2). Antallet af patienter med colorectal cancer er således omfattende, og det tilkomne antal er betydeligt. Colorectal cancer forekommer hyppigst efter 60 års alderen (2) med ligelig kønsfordeling ved coloncancer, mens rectumcancer er almindeligst blandt mænd (3,4). Befolkningssandelen af personer over 65 år forventes if. Danmarks Statistik at stige (5), hvorfor det fremtidige antal colorectal cancer patienter ligeledes ventes at tiltage. Behandling af colorectal cancer indebærer fortrinsvis kirurgiske indgreb af forskellig karakter (6,7). Den seneste opgørelse fra Dansk Kolorektal Cancer Database viser, at andelen af opererede patienter pr. aldersgruppe, med undtagelse af de 40 til 50-årige, generelt er faldet siden Operativ behandling er dog fortsat inkluderet i 83,5 % af alle behandlingsforløb i 2013 (8). Kirurgiske indgreb indebærer for patienten imidlertid en risiko for postoperative komplikationer (9). Postoperativ paralytisk ileus En særdeles hyppig umiddelbar postoperativ komplikation til alle abdominalkirurgiske indgreb er paralytisk ileus (10,11). Operationsindikationen har således ikke betydning for ileustilstanden, denne forekommer efter både maligne tilstande som colorectal cancer og benigne tilstande såsom divertikulit og inflammatoriske tarmsygdomme. En amerikansk undersøgelse fra 2010 viser, at op mod 25 % af kolektomerede patienter udvikler postoperativ paralytisk ileus (12). Det faktiske antal kan dog være langt højere. Forfatterne bag undersøgelsen problematiserer, at paralytisk ileus ofte opfattes som en uundgåelig og ikke-livstruende følge af kirurgiske indgreb, hvorfor registreringen af forekomsten kan være mangelfuld og således afspejle en underestimering af problemet Side 3 3
5 (12). Dette perspektiv støttes af andre amerikanske forskere (13,14). Danske opgørelser over hyppigheden af paralytisk ileus efter kirurgisk behandling af benigne årsager har ikke været mulige at identificere, men i Dansk Kolorektal Cancer Database er der i perioden 2009 til 2013 registreret mellem 110 og 527 tilfælde af postoperativ ileus pr. år (8,15-18). Usikkerheden beskrevet ovenfor kan ligeledes forekomme i disse registreringer, hvilket betyder, at antallet af danske patienter, der får postoperativ paralytisk ileus, sandsynligvis er højere end angivet. Omfanget af postoperativ paralytisk ileus vurderes at være væsentligt hos colorectalt opererede patienter. En anden forklaring på, hvorfor klarlægning af prævalensen er vanskelig, er international uklarhed omkring betegnelsen for ileustilstanden (19). I danske lærebøger beskrives postoperativ paralytisk ileus som en tilstand karakteriseret ved ophævet tarmperistaltik, hvor årsagen hertil ikke er mekanisk (7,20,21). Varigheden af ileustilstanden er relateret til placeringen af det kirurgiske indgreb. Colonoperationer medfører den længste periode med ileus, sædvanligvist op til 72 timer postoperativt (22). Perioden med paralytisk ileus kan dog vare længere end fire dage efter det operative indgreb (10,19). Symptomer og patientperspektiver Patienter med postoperativ paralytisk ileus kan opleve følgende symptomer: Ingen flatus og afføring, kvalme og opkastninger, opdrevet abdomen samt mavesmerter grundet ophobning af luft og væske i tarmene (7,20). Patienterne har som følge heraf påvirket almenvelbefindende, og symptomerne er til stor gene for patienterne i den postoperative periode. Klinisk erfaring viser, at abdominalkirurgiske patienter ofte beskriver perioden med ileus som den mest ubehagelige del af det postoperative forløb (23). Det har på baggrund af søgning i forskningsdatabaserne CINAHL, PubMed, PsycINFO og Embase ikke været muligt at identificere studier, der omhandler colorectalt opererede eller andre kirurgiske patienters oplevelser af postoperativ paralytisk ileus samt tilhørende pleje og behandling. Nedenstående studier belyser colorectalt opererede patienters oplevelser af den postoperative periode og af de symptomer, der kan være forbundet med ileustilstanden. En spørgeskemaundersøgelse blandt colonopererede patienter viser, at 20 % af disse er plaget af kvalme og opkastning i den postoperative periode på trods af behandling med antiemetika (24). I andre spørgeskemastudier påpeges, at det er vigtigt for patienterne at undgå postoperativ kvalme og opkastninger (25,26). Allvin m.fl. har i en interviewundersøgelse fundet, at oplevelse af ubehagelige fysiske symptomer som smerter og kvalme er en central del af den postoperative periode for abdominalkirurgiske patienter. Genvindelse af bl.a. mavetarmfunktionen er ligeledes væsentlig, og patienterne er overraskede over, hvor generende ophævet mavetarmfunktion er (27). Worster og Holmes finder i et fænomenologisk interviewstudie, at colorectalt opererede patienter i den postoperative periode er optaget af manglende mavetarmfunktion og frygter at have flatus og defækation offentligt (28). I et kvalitativt interviewstudie finder forfatterne at kvalme, opkastning og mavesmerter giver mavetarmkirurgiske patienter en oplevelse af Side 4 4
6 at være nede i dybet i den postoperative periode (29). Det beskrives ligeledes i et fænomenologisk studie med patienter opereret for colorectal cancer, at de fysiske symptomer påvirker patienterne psykisk. Patienterne oplevede usikkerhed, ubehag og en følelse af svaghed forbundet med symptomerne (30). Studierne understøtter den kliniske erfaring colorectalt opererede patienter er plaget i perioden med postoperativ paralytisk ileus. Konsekvenser ved postoperativ paralytisk ileus Symptomerne på postoperativ paralytisk ileus er ikke alene ubehagelige for patienterne. En tilstand med postoperativ paralytisk ileus kan have konsekvenser for både patienterne og sundhedsvæsenet. Postoperativ paralytisk ileus forsinker patienterne ift. mobilisering og oralt fødeindtag, hvilket samlet kan resultere i, at patienterne kommer sig langsommere fysisk (22). Dette, og den som følge heraf forlængede indlæggelse, kan påvirke patienternes psyke negativt og vanskeliggøre forløbet for patienterne (31). Et forlænget indlæggelsesforløb kan desuden øge risikoen for tilkomst af andre komplikationer såsom nosokomielle luftvejsinfektioner (22). Forlænget indlæggelsesforløb medfører derudover øgede hospitalsomkostninger (31). Danske opgørelser har ikke været mulige at identificere, men en sammenligning mellem estimerede og aktuelle varigheder af colorectalkirurgiske indlæggelsesforløb viser, at postoperativ paralytisk ileus er den hyppigste årsag til forlænget indlæggelse i USA (32). Kolektomerede patienter med postoperativ paralytisk ileus er if. en amerikansk undersøgelse indlagt ca. 13 dage mod ca. 8 dage for patienter uden ileus. Omkostningerne stiger samtidig med 15,5 % (33). Det anslås, at der i USA årligt anvendes 750 millioner amerikanske dollars på behandlingen af postoperativ ileus (12). Interventioner mod postoperativ paralytisk ileus Det er anerkendt, at ætiologien bag postoperativ paralytisk ileus er multifaktoriel, men det komplekse samspil er endnu ikke fuldt klarlagt. Postoperativ paralytisk ileus forårsages af forstyrrelser i kroppens neuro-endokrinologiske og inflammatoriske funktioner (31,34,35). Disse forstyrrelser opstår som følge af det traume, som det kirurgiske indgreb forårsager og betegnes det kirurgiske stressrespons (31,34). Overordnet set resulterer responset i en øget katabol tilstand i kroppen samt igangsættelse af inflammatoriske kaskadesystemer, der indvirker på funktionen af alle organsystemer. Mavetarmsystemet er påvirket, idet tarmperistaltikken reduceres. Behandling med bl.a. opioider og intravenøs væske tilskrives herudover at influere på tarmperistaltikken (31,34,35). Tidligere blev det kirurgiske stressrespons opfattet som kroppens naturlige forsvarsmekanisme mod et udefrakommende traume. Aktuelt opfattes det imidlertid potentielt skadeligt pga. den medfølgende organbelastning og forøgede komplikationsrisiko (36). Accelererede colorectalkirurgiske patientforløb er udviklet mhp. reduktion af postoperative komplikationer bl.a. paralytisk ileus (37). Hypotesen er, at Side 5 5
7 multimodale interventioner mod reduktion af det kirurgiske stressrespons kan føre til reduktion i postoperative komplikationer herunder paralytisk ileus. Figur 1: Komponenterne i accelererede operationsforløb (38). Interventionerne i disse patientforløb, rettet mod reduktion af postoperativ paralytisk ileus, præsenteres i Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering fra 2005 (39). Det anbefales, at patienterne behandles med kontinuerlig epidural analgesi samt restriktiv postoperativ intravenøs væsketerapi, idet randomiserede studier har påvist klar effekt af disse interventioner. Anvendelse af laksantia og NSAID-præparater samt mobilisering som intervention mod postoperativ ileus indgår ikke i anbefalingerne, da randomiserede kliniske undersøgelser hhv. ikke er udført eller har vist begrænset eller ingen effekt heraf. Mobilisering anbefales dog ift. reduktion af anden postoperativ morbiditet. Tidlig oral ernæring anbefales, men ikke i relation til behandling af ileus. Det pointeres, at tidlig oral ernæring bl.a. forudsætter dækkende behandling med antiemetika mhp. at undgå kvalme og opkastninger. Trods små randomiserede studier anbefales laparoskopisk kirurgi til reduktion af det kirurgiske stressrespons og er dermed en intervention mod postoperativ paralytisk ileus (39). I 2013 udgav Enhanced Revocery After Surgery Society (ERAS Society), en europæisk organisation, der arbejder for udvikling af kirurgisk praksis (42), anbefalinger for colorectalkirurgiske forløb (40,41), herunder interventioner mod postoperativ paralytisk ileus. Disse er overvejende i overensstemmelse med danske anbefalinger. Det beskrives dog, at laksantia kan inkluderes i behandlingen af postoperativ ileus, men anbefalingerne er baseret på studier af lav kvalitet. Anbefalinger for anvendelse af NSAID-præparater relateret til ileus-behandling forefindes ikke, men NSAID anbefales ift. smertebehandling (40,41). Anbefalingerne vedr. laparoskopisk kirurgi er delte. Ved colonoperationer anbefales denne operationsform kraftigt (40), mens laparoskopisk teknik ikke anbefales ved rectumpatienter grundet divergerende forskningsresultater (41). I en systematisk oversigtsartikel fra 2014 angives, at accelererede patientforløb samlet set reducerer varigheden af postoperativ ileus og resulterer i kortere indlæggelsesforløb for colorectalt opererede patienter (43). Trods dette fremhæves i en oversigtsartikel et vedvarende behov for optimering af interventioner mod postoperativ paralytisk ileus (44). Side 6 6
8 Tyggegummi som middel mod paralytisk ileus Ovennævnte interventioner har fortrinsvis karakter af lægefaglige handlinger, dvs. kirurgiske indgreb samt anæstesi eller kræver lægelig ordination, dvs. antiemetika, analgesi og væsketerapi før sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle kan varetage interventionerne. Tyggegummi anbefales kraftigt af ERAS Society til behandling af postoperativ ileus i colorectalkirurgiske patientforløb (40,41). Kendskab til tyggegummis virkningsmekanisme relateret til mavetarmsystemet er en forudsætning for anvendelse af interventionen. Brug af tyggegummi, dvs. at tygge uden indtagelse af mad 1, stimulerer bearbejdningen af føde i mavetarmsystemet ved en komplekst neuroendokrin reaktion. Nervus vagusaktiviteten, spyt- og sekretionen af hormoner fra bugspytkirtlen samt frigivelsen af hormoner fra mavetarmkanalen øges, hvilket resulterer i igangsættelse af peristaltiske bevægelser i mavetarmsystemet (45-48). Tyggegummi til behandling af postoperativ paralytisk ileus er en simpel og skånsom intervention med lave omkostninger (49). Sundhedsprofessionelle skal ved anvendelsen af interventionen dog tage højde for patienternes risiko for aspiration af tyggegummiet og følgende obstruktion af luftvejene (49). Dette kan betyde, at interventionen er kontraindiceret ift. patienter med f.eks. dysfagi-problematikker og kognitivt påvirkede patienter, idet disse patienter kan have svært ved at administrere tyggegummi. Anbefalingerne af tyggegummi fra ERAS Society er alene baseret på to systematiske oversigtsartikler (40,41) fra hhv (50) og 2009 (51). Det kan formodes, at ny viden på området er tilkommet som følge af generelt øget informationstilstrømning og stigende antal publicerede artikler (52). Derudover viser kvalitetsvurdering af oversigtsartiklerne, at disse kan kritiseres for metodiske mangler i form af bl.a. utilstrækkelige litteratursøgninger. Det er således relevant, at undersøge evidensen af effekten af tyggegummi som intervention mod paralytisk ileus yderligere. På baggrund heraf kan anbefalinger i en klinisk retningslinje udarbejdes, hvorved colorectalt opererede patienter kan sikres den bedste behandling af postoperativ paralytisk ileus. 1 Dette betegnes også sham feeding (48). Side 7 7
9 Formål Formålet med den kliniske retningslinje er, at reducere varigheden af postoperativ paralytisk ileus for colorectalt opererede patienter, således at patienternes ileus-gener mindskes og indlæggelsestiden ikke forlænges. Metode Fokuseret spørgsmål 1) Hvad er effekten af tyggegummi på postoperativ paralytisk ileus hos indlagte voksne colorectalt opererede patienter indikeret ved reduceret tid til første flatus og afføring samt indlæggelsestid sammenlignet med standard postoperativ behandling? I tabel 1 ses PICO-parametrene, der indgår i det fokuserede spørgsmål. Tabel 1: PICO-parametrene i det fokuserede spørgsmål Der skelnes ikke mellem laparoskopiske og åbne operationer eller indikationen for det kirurgiske indgreb, dvs. både maligne og benigne årsager til colorectale operationer inkluderes i Patient-blokken. Interventionen omfatter ikke medicinsk tyggegummi. Der skelnes ej heller mellem sukkerfrit tyggegummi og tyggegummi med sukker. Dette som følge af, at det i en metaanalyse, der sammenfatter resultaterne fra studier af tyggegummis effekt på ileus hos kolektomerede patienter konkluderes, at det ikke er muligt at afgøre om tyggegummiindholdet har betydning for varigheden af ileus (53). Dosis-respons forventes ikke at have nogen betydning (54), hvorfor dette ikke er præciseret i det fokuserede spørgsmål. Standard postoperativ behandling indebærer f.eks. smertebehandling, mobilisering, tidlig oral ernæring og seponering af aflastende nasalsonde. Den alternative intervention (Comparator) er dog ikke afgrænset til udelukkende at være standard behandling, som følger protokollen i accelererede forløb. Varigheden af postoperativ paralytisk ileus er det primære outcome, da det er Side 8 8
10 tyggegummis effekt herpå, der søges belyst. Det er dog vanskeligt at undersøge den direkte effekt af interventionen herpå, idet ileustilstanden ofte konstateres på baggrund af kliniske symptomer eftersom diagnosticeringsmulighederne er begrænsede (55). Derudover er der, som nævnt i baggrundsafsnittet, international uklarhed om betegnelsen for ileus. Patientnære outcomes kan i stedet være: tid til første flatus og afføring, tålt oral ernæring, forekomst af tarmlyde, fravær af kvalme og opkastninger, fravær af abdominale smerter, indlæggelsestid og andre postoperative komplikationer. Kritiske outcomes er i denne kliniske retningslinje tid til første flatus og afføring, da ophævet mavetarmfunktion, som beskrevet i baggrundsafsnittet er til stor gene for patienterne i den postoperative periode. Flatus og afføring er i kliniske studier derudover de hyppigst anvendte kriterier for, hvornår perioden med postoperativ paralytisk ileus er overstået (19). Indlæggelsestid er et vigtigt outcome, da dette er af betydning for både patienterne og sundhedsvæsenet. De resterende outcomes er af begrænset vigtighed. Litteratursøgning Søgeprotokollen, som har dannet grundlag for den systematiske litteratursøgning i forbindelse med udarbejdelsen af den kliniske retningslinje ses i tabel 2. Denne inkluderer dog ikke alle søgeord, og kontrollerede emneord er ikke markerede. En fyldestgørende søgeordsoversigt kan ses i tabel 6 i bilag 1. Der har været søgt efter randomiserede kontrollerede studier (RCT er). Nedenfor ses tillige en oversigt over kombinationerne af søgeord ud fra de angivne søgeord i søgeprotokollen (tabel 3). En oversigt over søgeordskombinationerne ud fra PICO-paramenterne kan findes i bilag 1 tabel 7. Litteraturen er metodemæssigt blevet vurderet af førsteforfatter og en metodekonsulent med klinisk ekspertise på området uafhængigt af hinanden. Side 9 9
11 CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Tabel 2: Søgeprotokol Side 10 10
12 Tabel 3: Søgeordskombinationerne Side 11 11
13 Body of evidence for alle tre outcomes udgøres af den samme litteratur, hvorfor søgningen og udvælgelsen af litteratur er beskrevet samlet. I første omgang indbefattede litteratursøgning søgning efter sekundær litteratur, i dette tilfælde eksisterende kliniske retningslinje og systematiske oversigtsartikler/metaanalyser. Der eksisterer ikke hverken en international eller en national klinisk retningslinje, der dækker området (se flowchart 1), hvorfor kvalitetsvurdering vha. AGREE II (56) af sådanne ikke var aktuel. Flowchart 1: Søgning efter eksisterende retningslinjer Søgning efter systematiske oversigtsartikler resulterede i inklusion af én artikel (se flowchart 2). Artiklen Chewing gum for postoperative recovery of gastrointestinal function Side 12 12
14 af Short mfl. fra The Cochrane Collaboration (54) er inden endelig inklusion kvalitetsvurderet vha. AMSTAR (57). Artiklen er vurderet at være af høj kvalitet (se bilag 2). Flowchart 2: Søgning efter systematiske oversigtsartikler Side 13 13
15 Som følge af inklusion af den systematiske oversigtsartikel fra The Cochrane Collaboration bestod søgning efter primær littatur af opdatering af søgningerne foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af den systematiske oversigtsartikel (54). Opdateringen resulterede ikke i inklusion af yderligere litteratur (se flowchart 3), og kvalitetsvurdering af RCT er vha. Cochranes Risk of Bias Tool (58) var således ikke relevant. Flowchart 3: Søgning efter publicerede RCT er Søgning efter primære studier omfattede også søgning efter grå litteratur om end dette ikke inkluderes i body of evidence. I den systematiske oversigtsartikel fra The Cochrane Collaboration resulterede søgningen efter grå litteratur i identifikation af 16 igangværende studier, som ikke kunne inkluderes i artiklen (54). Af disse er tre relevante ift. dette fokuserede spørgsmål, men to er fortsat pågående (59,60), og det tredje endnu ikke publiceret (61). Yderligere et studie er potentielt relevant, men dette er på hollandsk (62). Side 14 14
16 ClinicalTrials.gov er herudover afsøgt mhp. identifikation af grå litteratur i perioden Søgningen resulterede i 22 ny tilkommende studier. Heraf blev 19 ekskluderet på baggrund af titel eller abstract. Tre studier er relevante ift. det fokuserede spørgsmål, men ét er ikke påbegyndt inklusion af patienter (63), og de to andre studier er ikke publiceret (64,65). Samlet set er seks upublicerede herunder tre ikke-afsluttede studier relevante og et studie eventuelt relevant for det fokuserede spørgsmål, og aktuel litteratur udelukkes potentielt. Ved opdatering af den kliniske retningslinje skal der i søgningen efter primær litteratur rettes opmærksomhed mod disse studier mhp. evt. revidering af anbefalingerne. Ved konsensus blandt arbejdsgruppens medlemmer er der opnået enighed om den kliniske retningslinjens anbefaling. Side 15 15
17 Litteraturgennemgang Fokuseret spørgsmål 1 Hvad er effekten af tyggegummi på postoperativ paralytisk ileus hos indlagte voksne colorectalt opererede patienter indikeret ved reduceret tid til første flatus og afføring samt indlæggelsestid sammenlignet med standard postoperativ behandling? Anbefaling Opmærksomhedspunkt for praksis Sundhedspersonalet skal ved anvendelsen af interventionen tage højde for patienternes risiko for aspiration af tyggegummiet og følgende obstruktion af luftvejene. Sundhedspersonalet skal derfor særligt overveje anvendelsen af tyggegummi til kognitivt påvirkede patienter, f.eks. delirøse patienter, patienter med dysfagi samt patienter med tandproblematikker. Litteratur Evidensgrundlaget for anbefalingen udgøres af den systematiske oversigtsartikel Chewing gum for postoperative recovery of gastrointestinal function fra The Cochrane Collaboration, som er baseret på 81 studier af tyggegummis effekt på postoperativ paralytisk ileus, hvoraf 22 studier omhandler colorectalt opererede patienter (54). Gennemgang af evidensen Antallet af studier relateret til de tre outcomes varierer i den systematiske oversigtsartikel. Grundlaget for analysen af tyggegummis effekt på postoperativ paralytisk ileus indikeret Side 16 16
18 ved tid til første flatus er 22 studier med i alt 1668 patienter. Tid til første afføring undersøges ud fra de samme studier fraset to og inkluderer 1470 patienter, mens indlæggelsestid er analyseret ud fra 18 af de 22 studier med i alt 1523 patienter (54). Studierne er publiceret i perioden 2002 til 2014 og gennemført i adskillige lande. To studier er gennemført i Japan (66,67), seks i Kina (68-73), et i Australien (74), syv i USA (75-81), et i Mexico (82), tre i Storbritannien (83-85), et i Italien (86) og et i Schweiz (87) (54). I SoF-tabellen (tabel 4) nedenfor ses en opsummering af kvalitetsvurderingen af evidensen for de tre outcomes. Evidensprofilen kan ses i bilag 3. Summary of Findings tabel Tyggegummi sammenlignet med standard postoperativ behandling mod postoperativ paralytisk ileus hos colorectalt opererede voksne Population: Colorectalt opererede voksne (< 18 år) med paralytisk ileus Intervention: Tyggegummi Alternativ intervention: Standard postoperativ behandling (ingen tyggegummi) Outcomes Absolut effekt (95% CI) Antal Kvaliteten af deltagere evidensen (studies) (GRADE) Standard postoperativ Tyggegummi behandling (ingen tyggegummi) Tid til første flatus Timer Gennemsnitlig tid til første flatus i kontrolgruppen var timer Gennemsnitlig tid til første 1668 flatus i interventionsgruppen (22 var studier) time kortere (17.17 timer til 7.76 timer kortere) Meget lav 1,2 Kommentarer Tyggegummi reducerer tid til første flatus hos colorectalt opererede patienter Tid til første afføring Timer Gennemsnitlig tid til første afføring i kontrolgruppen var 92.2 timer Gennemsnitlig tid til første afføring i interventionsgruppen var timer kortere (25.32 timer til timer kortere) 1470 (20 studier) Meget lav 1,3 Tyggegummi reducerer tid til første afføring hos colorectalt opererede patienter Indlæggelsestid Gennemsnitlig Gennemsnitlig Dage indlæggelsestid i indlæggelsestid i kontrolgruppen var 8.45 dage interventionsgruppen var 1.01 dag kortere (1.61 dage til 0.41 dag kortere) 1523 (18 studier) Meget lav 1,4 Tyggegummi reducerer indlæggelsestiden for colorectalt opererede patienter CI: Confidensinterval. 1 Høj risiko for performance og detection bias samt uklar risiko for reporting bias Side 17 17
19 2 Inconsistency: Chi 2 = 189,51 (P > 0,00001); I 2 = 89 % 3 Inconsistency: Chi 2 = 214,73 (P > 0,00001); I 2 = 91 % 4 Inconsistency: Chi 2 = 57,57 (P > 0,00001); I 2 = 70 % Tabel 4: SoF-tabel for de tre outcomes Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af body of evidence Patienternes værdier og præferencer Balancen mellem tilsigtede og utilsigtede effekter Ressourceforbrug Body of evidence vurderes af meget lav kvalitet grundet risk of bias og inconsistency (se SoF tabel 3) Tre patienter er forud for colorectal operation adspurgt om deres værdier og præferencer i forhold til anvendelsen af tyggegummi mod postoperativ paralytisk ileus. Se bilag 4 for yderligere information om undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at patienterne er positive overfor anvendelsen af tyggegummi og vil afgjort takke ja til interventionen. Det antages på denne baggrund, at de fleste patienter vil vælge interventionen Effekten af tyggegummi på varigheden af postoperativ paralytisk ileus er beskeden, men utilsigtede effekter er ikke forventelige Lave omkostninger forventes forbundet med anvendelsen af tyggegummi. Herudover vurderes det, at ingen særlige praksishensyn er nødvendige Tabel 5: Arbejdsgruppens overvejelser På trods af, at kvaliteten af evidensen på området er meget lav, er der i formuleringen af anbefalingen lagt vægt på, at interventionen er 1) omkostningsfri, 2) ikke medfører skadevirkninger for patienterne såvel som ingen kendte skadevirkninger er forbundet med interventionen og 3) undersøgelse af patienternes perspektiv peger mod, at patienterne ønsker interventionen. Det vurderes derfor rimeligt, at udarbejde en stærk anbefaling for brugen af tyggegummi til colorectalt opererede patienter med postoperativ paralytisk ileus. Side 18 18
20 Monitorering Nedenstående er arbejdsgruppens forslag til monitorering: Andel af voksne patienter som tilbydes tyggegummi postoperativt efter et colorectalt indgreb. Andel af voksne patienter, hvor plejeplaner for behandling med tyggegummi ved paralytisk ileus (efter et colorectalt indgreb) oprettes. Andel af voksne patienter hvis tid til første flatus samt tid til første afføring registreres efter opstart med tyggegummi postoperativt ved behandling af paralytisk ileus efter et colorectalt indgreb. Side 19 19
21 Referencer (1) Engholm G, Kejs A, Christensen N. De hyppigste kræftformer. 2014; Available at: Accessed 01/12, (2) NORDCAN. Kræftstatistik: Nøgletal og figurer Danmark - Tyk- og endetarm. 2014; Available at: Accessed 01/12, (3) NORDCAN. Kræftstatistik: Nøgletal og figurer Danmark - Tyktarm. 2014; Available at: Accessed 01/12, (4) NORDCAN. Kræftstatistik: Nøgletal og figurer Danmark - Endetarm og anus. 2014; Available at: Accessed 01/12, (5) Danmarks Statistik. En halv million flere ældre i ; Available at: Accessed 01/12, (6) Hart Hansen O, Søltoft J. Colon og rectum. In: Hart Hansen O, Søltoft J, editors. Mave- og tarmsygdomme - Basisbog. 5th ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; p (7) Svendsen L, Nordling J, Dahl B, Hillingsø J. Abdominalkirurgi. In: Svendsen L, Nordling J, Dahl B, Hillingsø J, editors. Kirurgisk kompendium - kittelbog. 3rd ed. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; p (8) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG). Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) - National årsrapport januar januar : (9) Sundhedsstyrelsen. Alkohol, rygning og postoperative komplikationer. 2012:1-61. (10) Svendsen L, Nordling J, Dahl B, Hillingsø J. Alment. In: Svendsen L, Nordling J, Dahl B, Hillingsø J, editors. Kirurgisk kompendium - kittelbog. 3rd ed. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; p (11) Bisgaard T, Tønnesen E. Operationsforløbet. In: Schroeder T, editor. Basisbog i medicin og kirurgi. 5th ed. Kbh.: Munksgaard; p (12) Asgeirsson T, El-Badawi KI, Mahmood A, Barletta J, Luchtefeld M, Senagore AJ. Postoperative Ileus: It Costs More Than You Expect. J Am Coll Surg 2010;210(2): Side 20 20
22 (13) Lubawski J, Saclarides TJ. Postoperative ileus: Strategies for reduction. Therapeutics and Clinical Risk Management 2008;4(5): (14) Barletta JF, Senagore AJ. Reducing the burden of postoperative ileus: Evaluating and implementing an evidence-based strategy. World J Surg 2014;38(8): (15) Dansk Kolorektal Cancer Database (DCCG). Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm - Årsrapport :1-72. (16) Dansk Kolorektalcancer Database (DCCG). Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm (DCCG) - Årsrapport : (17) Dansk Kolorektalcancer Database (DCCG). Årsrapport Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm. 2012: (18) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG). Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) - National årsrapport 2012, 1. januar december : (19) Vather R, Trivedi S, Bissett I. Defining Postoperative Ileus: Results of a Systematic Review and Global Survey. J Gastrointest Surg 2013;17(5): (20) Christensen LA, Harling H, Qvist N. Gastroenterologi. In: Schroeder T, editor. Basisbog i medicin og kirurgi. 5th ed. Kbh.: Munksgaard; p (21) Lauritsen ML. Akutte abdominalkirurgiske sygdomme. In: Lauritsen ML, editor. Akutte kirurgiske tilstande. 2nd ed. Kbh.: FADL's Forlag; p (22) Kehlet H, Holte K. Review of postoperative ileus. Am J Surg 2001;182(5 SUPPL.):3S-10S. (23) Massey RL. A randomized trial of rocking-chair motion on the effect of postoperative ileus duration in patients with cancer recovering from abdominal surgery. Appl Nurs Res 2010;23(2): (24) Wennström B, Stomberg MW, Modin M, Skullman S. Patient symptoms after colonic surgery in the era of enhanced recovery - a long-term follow-up. J Clin Nurs 2010;19(5-6): (25) Lee A, Gin T, Lau ASC, Ng FF. A comparison of patients' and health care professionals' preferences for symptoms during immediate postoperative recovery and the management of postoperative nausea and vomiting. Anesth Analg 2005;100(1): (26) Kerger H, Turan A, Kredel M, Stuckert U, Alsip N, Gan TJ, et al. Patients' willingness to pay for anti-emetic treatment. Acta Anaesthesiol Scand 2007;51(1): Side 21 21
23 (27) Allvin R, Ehnfors M, Rawall N, Idvall E. Experience of the Postoperative Recovery Process: An Interview Study. Open Nurs J 2008;2:1-7. (28) Worster B, Holmes S. A phenomenological study of the postoperative experiences of patients undergoing surgery for colorectal cancer. Eur J Oncol Nurs 2009;13(5): (29) Olsson U, Bergbom I, Bosaeus I. Patients' experiences of the recovery period 3 months after gastrointestinal cancer surgery. Eur J Cancer Care 2002;11(1): (30) Jonsson C, Stenberg A, Frisman G. The lived experience of the early postoperative period after colorectal cancer surgery. Eur J Cancer Care 2011;20(2): (31) Vather R, O'Grady G, Bissett IP, Dinning PG. Postoperative ileus: Mechanisms and future directions for research. Clin Exp Pharmacol Physiol 2014;41(5): (32) Ahmed Ali U, MD., Dunne T, MD., Gurland B, MD., Vogel JD, MD., Kiran RP. Actual versus estimated length of stay after colorectal surgery: Which factors influence a deviation? Am J Surg 2014;208(4): (33) Iyer S, Saunders WB, Stemkowski S. Economic burden of postoperative Ileus associated with colectomy in the United States. J Manag Care Pharm 2009;15(6): (34) Augestad KM, Delaney CP. Postoperative ileus: Impact of pharmacological treatment, laparoscopic surgery and enhanced recovery pathways. World J Gastroenterol 2010;16(17): (35) Doorly MG, Senagore AJ. Pathogenesis and Clinical and Economic Consequences of Postoperative Ileus. Surg Clin North Am 2012;92(2): (36) Rosenberg J, Kehlet H. Det kirurgiske traumes patofysiologi. In: Stadil F, Lund B, Nordling J, editors. Kirurgisk kompendium. Bind 1. 3rd ed. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; p (37) Kehlet H. Fast-track colorectal surgery. The Lancet 2008;371: (38) Enhed for Perioperativ Sygepleje. Accelererede operationsforløb - hvem, hvad, hvor. 2010:1-20. (49) Folkersen J, Andreasen J, Basse L, Jakobsen D, Kehlet H. Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb - en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 2005:1-70. (40) Gustafsson UO, Scott MJ, Schwenk W, Demartines N, Roulin D, Francis N, et al. Guidelines for perioperative care in elective colonic surgery: Enhanced recovery after surgery (ERAS ) society recommendations. World J Surg 2013;37(2): Side 22 22
24 (41) Nygren J, Thacker J, Carli F, Fearon KCH, Norderval S, Lobo DN, et al. Guidelines for perioperative care in elective rectal/pelvic surgery: Enhanced recovery after surgery (ERAS ) society recommendations. World J Surg 2013;37(2): (42) Enhanced Revocery After Surgery Society. History of ERAS Society. Available at: Accessed 02/18, (43) Wallström A, Frisman GH. Facilitating early recovery of bowel motility after colorectal surgery: A systematic review. J Clin Nurs 2014;23(1-2): (44) Kehlet H. Fast-track surgery - An update on physiological care principles to enhance recovery. Langenbecks Arch Surg 2011;396(5): (45) Kellow JE, Delvaux M, Azpiroz F, Camilleri M, Quigley EMM, Thompson DG. Principles of applied neurogastroenterology: Physiology/motility- sensation. Gut 1999;45(SUPPL. 2):II17-II24. (46) Soffer EE, Adrian TE. Effect of meal composition and sham feeding on duodenojejunal motility in humans. Dig Dis Sci 1992;37(7): (47) Stern RM, Crawford HE, Stewart WR, Vasey MW, Koch KL. Sham feeding - Cephalic-vagal influences on gastric myoelectric activity. Dig Dis Sci 1989;34(4): (48) Jepsen JM, Skoubo-Kristensen E, Elsborg L. Rectosigmoid motility response to sham feeding in irritable bowel syndrome: Evidence of a cephalic phase. Scand J Gastroenterol 1989;24(1): (49) Keenahan M. Does gum chewing prevent postoperative paralytic ileus? Nursing 2014;44(6):1-2. (50) Chan MKY, Law WL. Use of chewing gum in reducing postoperative ileus after elective colorectal resection: A systematic review. Dis Colon Rectum 2007;50(12): (51) Fitzgerald JE, Ahmed I. Systematic review and meta-analysis of chewing-gum therapy in the reduction of postoperative paralytic ileus following gastrointestinal surgery. World J Surg 2009;33(12): (52) Bak Andersen I, Matzen P. Introduktion til evidensbaseret medicin. In: Bak Andersen I, Matzen P, editors. Evidensbaseret medicin. 4th ed. Kbh.: Gad; p (53) Ho YM, Smith SR, Pockney P, Lim P, Attia J. A meta-analysis on the effect of sham feeding following colectomy: Should gum chewing be included in enhanced recovery after surgery protocols? Dis Colon Rectum 2014;57(1): Side 23 23
25 (54) Short V, Herbert G, Perry R, Atkinson C, Ness A, Penfold C, et al. Chewing gum for postoperative recovery of gastrointestinal function (Review). Cochrane Libr 2015(2): (55) Wu Z, Boersema GSA, Dereci A, Menon AG, Jeekel J, Lange JF. Clinical Endpoint, Early Detection, and Differential Diagnosis of Postoperative Ileus: A Systematic Review of the Literature. European Surgical Research 2014: (56) The AGREE Next Steps Consortium. Appraisal Of Guidelines for Research & Evaluation II - AGREE II Instrument. 2013:1-59. (57) Shea BJ, Grimshaw JM, Wells GA, Boers M, Andersson N, Hamel C, et al. Development of AMSTAR: A measurement tool to assess the methodological quality of systematic reviews. BMC Med Res Methodol 2007;7:Articel no. 10. (58) Higgins JPT, Altman DG, Sterne J.A.C. Chapter 8: Assessing risk of bias in included studies. In: Higgins JPT GS, editor. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions Version 5.1.0: The Cochrane Collaboration; p. Section 8.1-Section (59) Australian New Zealand Cinical Trials Register. Trial from ANZCTR. Available at: Accessed 03/03, (60) Chinese Clinical Trial Register (ChiCTR). Randomized Controlled Trial of Chewing Gum on Postoperative Patients' Gastrointestinal Function Recovery. Available at: Accessed 03/12, (61) U.S. National Institutes of Health. The Effect of Gum Chewing on Bowel-Motility in Post- Operative Colon Resection Patients. 2015; Available at: Accessed 03/12, (62) van Leersum NJ, Bonsing BA, Kroon HM, van der Sijp JR, van Weel V. Kauwgom kauwen ter perventie van postoperatieve ileus. Ned Tijdschr Geneeskd 2012;156(22):1-2. (63) U.S. National Institutes of Health. Trial of Chewing Gum To Reduce Post Operative Ileus in Elective Colorectal Surgery. 2015; Available at: oplasms%22&rank=1. Accessed 03/15, (64) U.S. National Institutes of Health. Effect of Sugared Gum om Gastrointestinal Recovery After Major Colorectal Surgery. 2015; Available at: Accessed 03/15, (65) U.S. National Institutes of Health. Does Chewing Gum After Elective Laparoscopic Colectomy Surgery Decrease Ileus? 2015; Available at: =1. Accessed 03/15, Side 24 24
26 (66) Asao T, Kuwano H, Nakamura J-, Morinaga N, Hirayama I, Ide M. Gum chewing enhances early recovery from postoperative ileus after laparoscopic colectomy. J Am Coll Surg 2002;195(1): (67) Hirayama I, Suzuki M, Ide M, Asao T, Kuwano H. Gum-chewing stimulates bowel motility after surgery for colorectal cancer. Hepatogastroenterology 2006;53(68): (68) Cao R, Chen Y, Chen H, Zhu X, Kang Z. Colorectal cancer patients chewing gum on intestinal function (Chinese). Today Nurse 2008;11: (69) Fan Q, Geng X, Chen H, Yu J, Hu M, Yi J. Effects of chewing gum on recovery of gastrointestinal motility in patients undergoing total resection of colorectal cancer (Chinese). Medical Journal of National Defending Forces in Southwest China 2009;19(12): (70) Zhong Z, Ye F, Lin J. A study on how chewing action promotes gastrointestinal functions recovery after colorectal cancer surgery. Chinese Journal of Gastrointestinal Surgery 2009;12(6): (71) Wang S, Hou Y, Dong S. A randomized controlled trial of chewing gum to promote postoperative bowel recovery for patients with rectal cancer (Chinese). Sichuan Medical Journal 2011;23(12): (72) Li Y. Chewing gum on the impact of early postoperative gastrointestinal function in patients with colon cancer (Chinese). World Health Digest 2012;41: (73) Tian M. Effect of chewing gums on gastrointestinal function of rectal cancer patients undergoing surgical operations (Chinese). Modern Clinical Nursing 2013;12(2): (74) Lim P, Morris OJ, Nolan G, Moore S, Draganic B, Smith SR. Sham feeding with chewing gum after elective colorectal resectional surgery: A randomized clinical trial. Ann Surg 2013;257(6): (75) McCormick J, Garvin R, Caushaj P, Simmang C, Gregorcyk S, Huber P, et al. The effects of gum chewing on bowel function and hospital stay after laparoscopic vs open colectomy: a multiinstitution prospective randomized trial. Journal of the American College of Surgeons 2005;201(3):S66-S67. (76) Schluender S, Gurland B, Divino C, Horovitz J, Adler H, Chernobelsky L, et al. Gum chewing does not enhance the return of bowel function in patients undergoing elective colon resection in a randomized blinded pilot study. Colorectal Dis 2005;95(Suppl. 1):92. (77) Matros E, Rocha F, Zinner M, Wang J, Ashley S, Breen E, et al. Does Gum Chewing Ameliorate Postoperative Ileus? Results of a Prospective, Randomized, Placebo-Controlled Trial. J Am Coll Surg 2006;202(5): Side 25 25
27 (78) Schuster R, Grewal N, Greaney GC, Waxman K. Gum chewing reduces ileus after elective open sigmoid colectomy. Arch Surg 2006;141(2): (79) Crainic C, Erickson K, Gardner J, Haberman S, Patten P, Thomas P, et al. Comparison of methods to facilitate postoperative bowel function. Medsurg Nurs 2009;18(4): (80) Zaghiyan K, Felder S, Ovsepyan G, Murrell Z, Sokol T, Moore B, et al. A prospective randomized controlled trial of sugared chewing gum on gastrointestinal recovery after major colorectal surgery in patients managed with early enteral feeding. Dis Colon Rectum 2013;56(3): (81) Forrester DAT, Doyle-Munoz J, McTigue T, Dandrea S, Natale-Ryan A. The efficacy of gum chewing in reducing postoperative ileus: A multisite randomized controlled trial. J Wound Ostomy Continence Nurs 2014;41(3): (82) Bahena-Aponte JA, Cárdenas-Lailson E, Chávez-Tapia N, Flores-Gama F. Usefulness of chewing gum for the resolution of postoperative ileus in left colon resections. Rev Gastroenterol Mex 2010;75(4): (83) Quah HM, Samad A, Neathey AJ, Hay DJ, Maw A. Does gum chewing reduce postoperative ileus following open colectomy for left-sided colon and rectal cancer? A prospective randomized controlled trial. Colorectal Dis 2006;8(1): (84) Watson H :GP, Lamparelli M., Watson M. Does chewing (gum) aid recovery after bowel resection? A randomized controlled trial (RCT). Colorectal Dis 2008;10(Supplement S 1):6. (85) Atkinson C, Penfold C, Ness A, Longman R, Thomas S, Hollingworth W, et al. LB024- MON: A Randomised Trial of Chewing Gum to Reduce Post-Operative Ileus. Clinical Nutrition 2014;33, Supplement 1:S260. (86) Bonventre S, Inviati A, Di Paola V, Morreale P, Di Giovanni S, Di Carlo P, et al. Evaluating the efficacy of current treatments for reducing postoperative ileus: A randomized clinical trial in a single center. Minerva Chir 2014;69(1): (87) Schweizer W, Häne R. Sham-feeding of patients with chewing gum after abdominal operations. Br J Surg 2012;97(S3):8. (88) Short V, Herbert G, Perry R, Atkinson C, Ness A, Penfold C, et al. Chewing gum for postoperative recovery of gastrointestinal function (Protocol). Cochrane Libr 2014(5):1-12. (89) Deeks J, Higgins J, Altman D. Chapter 9: Analysing data and undertaking meta-analyses. In: Higgins JPT GS, editor. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions Version 5.1.0: The Cochrane Collaboration; p. Section 9.1-Section 9.9. Side 26 26
28 (90) Kirkwood BR, Sterne JAC. Systematic reviews and meta-analysis. In: Kirkwood BR, Sterne JAC, editors. Essential medical statistics. 2nd ed. Malden, Mass.: Blackwell Science; p (91) Sterne J.A.C., Egger M, Moher D. Chapter 10: Adressing reporting bias. In: Higgins JPT GS, editor. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions Version 5.1.0: The Cochrane Collaboration; p. Section 10.1-Section (92) Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Etiske retningslinjer for sykepleieforskning i Norden. 2003:1-20. Bilag Bilag 1: Fyldestgørende søgeordsoversigt samt oversigt over PICO-blok kombinationerne Bilag 2: AMSTAR-vurdering af Chewing gum for postoperative recovery of gastrointestinal function Bilag 3: Evidensprofil Bilag 4: Oplysninger om undersøgelsen af patienternes værdier og præferencer Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede kliniske retningslinje. Side 27 27
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for anvendelsen af tyggegummi til colorectalt opererede patienter med postoperativ paralytisk ileus CENTER F KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: HØRING Revisionsdato: HØRING
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereSystematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet
Systematiske reviews Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet Systematiske Reviews (SR) Systematiske reviews forsøger at samle al empirisk evidens indenfor præspecificerede kriterier
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereStudieopgave, den lille. Side 1 af 7
11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereStatus over behandlede projekter i VU
Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereFORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereOversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?
Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.
Læs merevidenspredning og implementering af viden accelererede forløb som model
videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten Stressrespons og hormonelle påvirkninger i relation til en
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereSygeplejeintervention til colorectalt opererede patienter med postoperativ paralytisk ileus
Kandidatspeciale Sygeplejeintervention til colorectalt opererede patienter med postoperativ paralytisk ileus - en klinisk retningslinje omhandlende anvendelsen af tyggegummi i evidensbaseret praksis af
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereType og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.
TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereCochrane Library Vejledning
Cochrane Library Vejledning Cochrane Library er frit tilgængelig i Danmark, og du kan finde et link til den på Fagbibliotekets hjemmeside. Fritekstsøgning Den simpleste måde at søge i Cochrane Library
Læs mereKejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereFlowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.03.2012 Patienter,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereLæringsforudsætninger: Valgfaget er åbent for studerende fra de mellemlange videregående sundhedsuddannelser.
Valgfagets titel (dansk/engelsk): Traumepatienten i den akutte fase / The traumatised patient ECTS-point: 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerlöfs Vej 2, 9220 Aalborg
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs merePatienter, der får foretaget laparoskopisk. kolecystektomi. EPS. Smerte og sanseindtryk 01.08.2010
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får fortaget laparoskopisk kolecystektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Smerte og sanseindtryk 01.08.2010 Patienter,
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereHVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark
HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereProcedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2012 Patienter, der får
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs merePatienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010 Patienter,
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereFast track / accelereret operationsforløb et eksempel på evidensbaseret sygepleje
Fast track / accelereret operationsforløb et eksempel på evidensbaseret sygepleje Dorthe Hjort Jakobsen, klinisk oversygeplejerske Rigshospitalet Accelereret operationsforløb Hvad er et accelereret operationsforløb
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mere