Nr årgang Juni Skibsfarten

Transkript

1 Nr årgang Juni 2016 Skibsfarten

2 Indhold Redaktørens klumme Medlemsportrættet: Rederi i forandring Kort Nyt Ny hjemmeside sætter fokus på skibsfartens miljø- og klimainitiativer... 8 Folkemødet på Bornholm Interview: Vækstteam: Vi skal hæve blikket Nyt fra Udligningskontoret: Endelig Afregning Nyt fra Seahealth: Ny, lovpligtig lægebog Nyt fra Seahealth: Ankomsttid eller hviletid Nyt fra Shipowners.dk Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Tlf: Fax: mail: info@shipowners.dk Redaktion: Jakob Ullegård Direktør for Politik og Analyse mail: jul@shipowners.dk Søren Kitaj Kommunikationsrådgiver mail: kitaj@shipowners.dk ISSN: Bestyrelsen for Rederiforeningen af 2010: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Næstformand: Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M.H. Simonsen ApS Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Forsiden ZITON-nybygningen WIND SERVER ses her under jacking trials forud for levering til Siemens Wind Power. Foto: ZITON Archive Managing Director Jens P. Buchhave Terntank Rederi A/S CEO David Kristensson Northern Offshore Services Produktion: Martensens Bogtrykkeri info@martensensbogtrykkeri.dk 2

3 Redaktørens klumme Hvor får du viden fra? Medieudviklingen er klar. Vi henter nyheder på nettet eller ser udsendelser, når det passer os. Og bruger vi TV-Avisen, TV2 Nyhederne eller andet, så sker det i stigende grad med en mobiltelefon eller en ipad ved hånden. Den udvikling påvirker selvfølgelig også os i Rederiforeningen af Derfor satte bestyrelsen kommunikation på dagsordenen ved årets generalforsamling i Nyborg. Det blev til mange gode debatter om, hvordan medlemmerne får viden om foreningens arbejde et arbejde som også gav nye indsigter. Først og fremmest var det tydeligt, at de maritime medier som Maritime Danmark, Shipping- Watch og Søfart er de foretrukne nyhedskanaler. Det er her, at vi henter den nødvendige viden om, hvad der rør sig i vores erhverv. På toppen af det, var der entusiasme omkring udvalgsarbejde, medlemsbreve og nyheder fra Rederiforeningens hjemmeside. De supplerer omtalen i medierne med viden, faglig dybde og sparring, når det gælder udviklingen på især de politiske rammevilkår. Færre trykte medier I den mindre anvendte ende af skalaen var det medie, som du lige nu sidder med i hånden. Skibsfarten deler således skæbne med en lang række andre fagblade og aviser, som bruges mindre. Det har bestyrelsen i Rederiforening af 2010 valgt at tage konsekvensen af. Derfor vil dette nummer af Skibsfarten være det sidste, hvilket på sin vis er beklageligt men på den anden side er det den klare vurdering, at medlemmerne får større afkast af at holde sig informeret andetsteds. Det betyder, at du i højere grad skal kigge til vores hjemmeside www. shipowners.dk for de seneste nyheder og viden. Her kan du også tilmelde dig seneste nyt. Desuden kan du oprette en profil og dermed til- og fravælge hvilken typer af medlemsinformation, du ønsker at modtage. Tag fat i os, hvis du har spørgsmål i den retning. Skriv gerne til kommunikationsrådgiver Søren Kitaj på kitaj@shipowners.dk om dette. Udfordringer nok uanset Uanset, om vi kommunikerer ad den ene eller anden vej, er der nok at tale om. Aktuelt er det den nye vækstplan, som fylder. Du kan i dette nummer læse et interview med Jens Frederik Hansen, A2SEA, som sidder med i det nye vækstteam. Det bliver et arbejde, som forhåbentlig får betydning i forhold til at forbedre nogle af de rammevilkår, som vi er underlagt. Men alt det og meget mere kan du jo fremadrettet følge med i via både søfartsmedier, medlems- og udvalgsmøder, samt ikke mindst Rederiforeningens hjemmeside. Vi ses derude. Jakob Ullegård Direktør 3

4 Rederi i forandring Medlems portrættet Af Jakob Ullegård Danmark kan noget på havvind også når det gælder den blå energisektor, som servicerer offshorevind verden over. Det skal vi holde fast i, mener Thorsten Jalk, CEO i ZITON A/S, som derfor også undrer sig over, at man politisk ikke har fået indført sømandsbeskatning for offshore konstruktionsskibe. Skibsmodellen efterlader ingen tvivl om, at det drejer sig om rederidrift, når man går ind af døren hos ZITON. Rederiet er netop flyttet til nye lokaler i Horsens, som et led i den forandringsproces forretningen har været igennem, og det er ikke den eneste forandring. For tidligere var navnet DBB Jack-Up, men nu er det rederiet ZITON, som Thorsten Jalk er CEO i. Vi har været igennem en proces, hvor vi for få år siden fik ny ejerkreds, og vi har lagt et klart fokus på, hvilken del af markedet for offshore vind, vi har øjnene på. Derfor vil vi også gerne sende et nyt signal til markedet om, hvad vi står for og derfor har vi valgt at skifte navn fra DBB Jack-Up Services til ZITON, fortæller Thorsten Jalk, for site on er netop det, som forretningen drejer sig om. Thorsten Jalk. Fokus på service Rederiet har nemlig valgt at fokusere både ekspertise og flåde på det forholdsvis snævre marked for at servicere havvindmølleparker, efter de er sat i drift. Ved at bygge skibe præcis til den opgave, kan omkostningerne minimeres for ejerne af parken og dermed øge udbyttet over tid. Jeg er glad for, at vi fornylig har indgået vores anden serviceaftale med Siemens, som løber over tre år. Netop ved at etablere en stabil og mere langsigtet arbejdsrelation, så skaber man grobund for, at vi sammen kan optimere også den del af processen omkring havvind. Og det er jo netop den vej, både producenter og energiselskaber gerne vil så jeg tror faktisk, at en model med flerårige samarbejdsaftaler er vejen frem, konstaterer Thorsten Jalk. Flåden i ZITON består i dag af tre skibe, hvor to af dem er relativt nytilkomne. Den ene WIND SERVER er en nybygning, hvorimod WIND PIONEER er en ombygning, som blev indkøbt i Korea. Endelig er der fartøjet WIND, som var afsættet for hele rederiets satsning på denne del af vindmarkedet. Alt i alt har ZITON ca. 70 søfolk ansat og 20 personer i beskæftigelse i hovedkontoret i Horsens. Danmark kan noget men pas på det Thorsten Jalk har været med i den blå energisektor i årevis, og været involveret i havvindmølle-udbygningen siden pionertiden. For ham er der ingen tvivl om, at styrkepositionen på opsætning af havvind er en naturlig forlængelse af de danske kompetencer indenfor havvind, som er noget værd på verdensmarkedet. Så selv om ZITON ikke er i segmentet for 4

5 ZITON s hovedkontor i Horsens. vindinstallation, så vil det skade klyngen, hvis den aktivitet forsvinder. Vi skal da have vindinstallationsskibene på DIS-ordningen. Alt andet er at tabe en dansk kompetence på gulvet. Men jeg tror desværre ikke, at de danske politikere er bevidste om, at det her haster. For markedet for havvind er blevet langt mere modent også når det kommer til den maritime operation. Og derfor er der ikke over år plads til at operere under rammevilkår, som ikke er ligestillede med vores nabolande, fortæller rederichefen. Skibene i ZITON er således skabt til en anden opgave, nemlig at servicere vindmøllerne efter de er kommet på havet. Det kræver ikke de samme store dimensioner, som konstruktion gør og det betyder, at ZITON s skibe alt andet lige er noget billigere i drift med mindre bemanding, lavere brændstofforbrug og lavere omkostninger forbundet med havneanløb. Men det er fortsat væsentligt, at de er gearet til dagligt at jacke op og ned, med alt hvad det indebærer af slid. Derfor er det også en fordel med specialiserede skibe. Thorsten Jalk har god tiltro til, at segmentet med Operation Management af havvind vil opleve en fortsat udvikling, selv om det ikke er et stort segment. Men i takt med at havvindmøllerne har vokseværk, så bliver det også en udfordring. Især hvis industrien ikke formår at skabe fælles standarder: Vi kan blive langt bedre til at operere ud fra harmoniserede standarder både i den maritime operation, og når det kommer til vindmøllerne eller deres fundamenter. Det er åbenlyst, at der er en gevinst at hente her. Men det kræver, at industri og myndigheder får sat sig sammen og tænkt på tværs af landegrænser og virksomheder og her er vi slet ikke i mål. Men potentialet er der, siger Thorsten Jalk. 5

6 WIND og WIND SERVER i Esbjerg. Han glæder sig derfor over, at Danmark og ni andre lande, samt EU, for ganske nylig har indgået en aftale om at gå efter øget ensretning af kravene til bl.a. skibene indenfor offshore. Vind bliver en del af svaret Havvind er i fortsat vækst især i Nordeuropa, men Asien er på stærk fremmarch. Givet den globale klimaudfordring, koblet med de fremskridt, som den øgede industrialisering giver for havvind, så er Thorsten Jalk ikke i tvivl om det fremtidige potentiale. Han er dog mere nervøs for, om Danmark med sin energiog erhvervspolitik skaber rammer, som fortsat placerer os centralt i forhold til at samle den vækst op. andre lande, som har set det her potentiale, og de står på spring til at samle det op. Derfor er der brug for politiske visioner, hvilket heldigvis også har været tilfældet historisk i Danmark. Vi har alle muligheder for at holde en førerposition, men det kræver, at hånden på roret ikke ryster og her synes jeg det er bekymrende, at man pt. ikke tænker langsigtet politisk herhjemme. For det vil ramme os, siger Thorsten Jalk. Vi har i mange år været foran, men det forspring må vi ikke tage for givet. Der er mange 6

7 Energisamarbejde i Nordsøen Mandag den 6. juni 2016 skrev den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt under på en politisk erklæring om energisamarbejde i Nordsøen. I alt 10 nationer indgår i samarbejdet, som vil fokusere på at udvikle det nordeuropæiske indre marked for energi. Det er Europa-Kommissionen, som vil være drivkraft på dette arbejde hvor der særligt vil være fokus på udviklingen af offshore vindenergi og de muligheder, det vil give at samtænke alt fra udbudsprocesser til konstruktion af servicefartøjer. Rederiforeningerne vil i den kommende tid følge op på implementeringen af samarbejdet. Det vil bl.a. være igennem deltagelse ved Intergovernmental Offshore Wind Forum, som finder sted i Hamborg i september, samt via vores europæiske forening ECSA, som skal holde Kommissionen til ilden på dette område. Ikke yderligere begrænsninger på råstofudvinding i Øresund Der bliver ikke pålagt yderligere begrænsninger på råstofindvinding i Øresund, har miljøog fødevareministeren besluttet. Dette er blevet bekræftet og debateret på et dialogmøde mellem Naturstyrelsen og råstofbranchen den 7. juni. En række fremlagte rapporter viser, at der ikke er betydelige skadelige effekter ved fortsat råstofindvinding i sundet. Rederiforeningerne var repræsenteret på mødet og følger fortsat emnet. På mødet blev der desuden fortalt om den nye opdeling af Naturstyrelsen i to divisioner. Rederier med interesser i råstofindvinding vil fremover have Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som den overordnede statslige myndighed pr. 1. juli Højesteretsdom præciserer EU s søtransportbegreb I en dom i slutningen af maj 2016 udtaler Højesteret, at EU s regler, om hvilke destinationer skibe må sejle til inden for EU s maritime statsstøtteretningslinjer, skal fortolkes bredt. I den konkrete dom henvises til sejlads mellem havn og positioner til søs. På Rederiforeningens foranledning har PWC undersøgt praksis i en række nabolande, og den undersøgelse bekræfter, at EU s regler er åbne for en sådan bred fortolkning. Foreningen er på den baggrund i dialog med skattemyndighederne for at afklare, hvilken betydning dommen og PWC-afklaringen får for SKATs praksis. EU-forordningen om skibsophugning under implementering Europa-Kommissionen er i gang med at identificere de faciliteter, der vil få lov at ophugge EU-flagede skibe fremover. Faciliteterne skal søge optagelse på listen af godkendte steder ud fra en kravspecifikation fra EU. EU s krav gør det dog meget vanskeligt for de faciliteter i fx Alang i Indien, der har arbejdet på at øge sikkerhed og miljøbelastning, at søge om optagelse på listen. Mange steder bruges nemlig en teknik hvor bov og agterstavn bliver adskilt fra resten af skibet under ophugningsprocessen. Kommissionen bør derfor, i Rederiforeningens optik, vælge, om man ønsker at være en del af en større proces, som vil løfte den internationale standard for ophugning globalt, eller man vil tage skyklapperne på og ignorere de tunge investeringer, som flere ophugningsfaciliteter har foretaget i bl.a. Indien. Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: michael.villadsen@transportlaw.dk Kort nyt 7

8 Ny hjemmeside sætter fokus på skibsfartens miljø- og klimainitiativer Af Søren Kitaj Med en ny hjemmeside sætter Rederiforeningen fokus på, hvordan rederierhvervet på en række områder arbejder med at begrænse belastningen af miljø og klima. Ligesom andre transportformer forurener skibe selvfølgelig. Det er vi åbne omkring. Selvom international skibsfart faktisk er den mest klimavenlige transportform, så ønsker vi at tage ansvar og være en del af løsningen til at mindske vores miljø- og klimapåvirkning. Derfor er dansk skibsfart også med forrest i feltet, når det kommer til at være innovative på miljø- og klimaområdet, siger underdirektør i Danmarks Rederiforening Maria Bruun Skipper. Navigatingresponsibly.dk har fokus på fire 8

9 udfordringer for skibsfarten CO 2 -udledning, luftforurening, ballastvand og ophugning. Alle områder, hvor skibsfarten bør og kan tage ansvar og mindske påvirkningen af vores omgivelser. En række innovative initiativer hos danske rederier har allerede sat kursen for en mere ansvarlig og bæredygtig skibsfart. Dem kan man læse om på det nye temasite. Vi vil gennem fakta og eksempler gerne vise, at der faktisk er mange konkrete og vidt forskellige initiativer i gang blandt både små og store danske rederier. Fra dansk skibsfarts side tager vi ansvar og det er et langt sejt træk, som vi gerne står ved, siger Maria Bruun Skipper. Rederiforeningen arbejder løbende for at sikre en effektiv og ambitiøs miljø- og klimaregulering af skibsfarten. Men det er helt afgørende, at reguleringen er global, og at den håndhæves ensartet og effektivt. Kun på den måde får man den fulde effekt, og undgår konkurrenceforvridning. Navigatingresponsibly.dk er støttet af Den Danske Maritime Fond. Den bliver løbende opdateret med information og nye cases. Over besøgende Navigating Responsibly har siden lanceringen i april haft mere end besøgende og vundet flere designpriser. Det glæder Rederiforeningen af 2010-medlemmet Terntank, som er én case på hjemmesiden. Vi er glade for, at Navigating Responsibly bidrager til at skabe opmærksomhed omkring vores LNG-drevne tankskibe, der minimerer luftforeningen og reducerer CO 2 -udledningen. Samtidig er det positivt for dansk skibsfart som helhed at øge fokus på de mange forskellige miljø- og klimainitiativer, der er i gang hos danske rederier, og på de udfordringer vi står med i disse år, hvor meget er i forandring, siger Jens P. Buchhave, adm. direktør i Terntank. Medlemmer opfordres derfor til at gøre opmærksom på nye miljø- og klimainitiativer, der kunne være relevante som cases. Kontakt: Kommunikationsrådgiver Søren Kitaj på kitaj@shipowners.dk 9

10 Debat og sjov hos Det Blå Danmark på Folkemødet 2016 Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Danske Havne satte emner som klima, havvindudbygning, vækst og udenrigspolitik til debat under Folkemødet. Det hele blev krydret med sømandsviser, sænke slagskibe og masser af god stemning på Postbåden Peter i Allinge Havn. Læs mere på shipowners.dk Fotos: Joshua Tree m.fl. 10

11 11

12 Vækstteam: Vi skal hæve blikket Interview Af Jakob Ullegård Jens Frederik Hansen er ikke kun CEO i A2SEA, som er det rederi, der har installeret flest havvindmøller på verdensplan, han er også medlem af Troels Lund Poulsens nye maritime vækstteam. Der er lagt op til høje ambitioner for dansk søfart, når de 10 medlemmer mødes første gang den 23. juni. Vækstteamet er en enestående mulighed for at gå de danske rammevilkår efter i sømmene. Der er flere områder, hvor rammerne for søfarten med fordel kan holdes op mod omverdenen. Det gælder lige fra skattevilkår til de nationale særkrav, som undersøges lige nu. A2SEA har som medlem af Rederiforeningen af 2010 deltaget i erhvervets politiske arbejde, og det arbejde får for mit vedkommende et løft i de kommende måneder, siger Jens Frederik Hansen. For Jens Frederik Hansen handler det først og fremmest om, at vækstteamet skal understøtte det globale udsyn, som er en nødvendighed hos søfarten. Uanset om der handles i den kommercielle virkelighed eller om der justeres på de politiske rammer, skal der holdes et vågent øje med konkurrenterne på tværs af kloden. Vi er inden for havvind i global konkurrence, hvor markeder i Asien og Nordamerika efter alt at dømme vil være næste stop. Det gælder ikke mindst rammevilkårene, hvor søfarten skal anskues globalt. Vores konkurrenter er sultne og venter ikke. Vi skal derfor hæve blikket dels med den lidt længere tidshorisont, som er en del af vækstteamets politiske opdrag. Men så sandelig også i forhold til at sætte ambitiøse mål, så Danmark også er en førende søfartsnation om 10 år, fortæller Jens Frederik Hansen. I hans øjne har vækstteamet en sammensætning, som bliver værdiskabende. Det gælder både bredden i forhold til brancher og funktioner, forskning og forretning, men sådan set også på geografien. Vores søfolk bor spredt ud over hele landet. Selv om vi kan glæde os over en stærk rederiklynge i hovedstadsområdet, så skaber Det Blå Danmark i den grad værdi i hele landet. Det er vigtigt, at det også afspejles i sammensætningen af vækstteamet. Jeg ser frem til at repræsentere den geografiske mangfoldighed i dansk søfart, afslutter Jens Frederik Hansen. Jens Frederik Hansen, A2SEA Første møde holdes hos Søfartsstyrelsen i Valby. Dernæst forventes en møderække for vækstteamet, som strækker sig hele vejen ind i det nye år. 12

13 Endelig Afregning 2015 Af Simon Wognsen Udligningskontoret indhenter snart årsopgørelser for 2015 hos SKAT, og i slutningen af juli måned vil du modtage en Endelige Afregning, såfremt du har sendt en begæring om udstedelse af kompensation til os for 2015 eller Begæringen 2016 kan du sende digitalt på Min Side på vores hjemmeside (Udligningskontoret.dk), og du kan finde en registreringsvejledning til Min Side under Aktuel information. Du skal være opmærksom på, at vi benytter din årsopgørelse som beregningsgrundlag, hvorfor vi vil råde dig til at kontrollere, om årsopgørelsen er korrekt. Du kan finde årsopgørelsen under Borger på SKATs hjemmeside. Husk at beløb på forskudsopgørelsen ikke automatisk overføres til årsopgørelsen. Blandet personlig indkomst og kompensation fra Udligningskontoret? Har du i samme år (1. januar til 31. december) blandet personlig indkomst, DIS-indkomst og DAS-/lønindkomst i land, vil dette påvirke vores kompensationsberegning, idet individuelle skattefradrag først benyttes til at nedsætte skatten ved siden af DIS-indkomsten. Altså benytter SKAT dine individuelle skattefradrag. Hvis din skattepligtige indkomst (personlig indkomst + kapitalindkomst ligningsmæssige fradrag), når der ses bort fra DIS-indkomst og det ligningsmæssige fradrag for DIS-indkomst, er positiv, vil hovedreglen være, at kompensationsbeløbet beregnes til 0 kr. Du har et job i land ved siden af i hjemmeperioderne Du er også selvstændig erhvervsdrivende og tjener penge på det. NYT FRA UDLIGNINGS- KONTORET Nedenfor kan du se 3 eksempler på, hvordan blandet indkomst påvirker skatten til SKAT og kompensation fra os: Eksempel 1, du starter med at sejle under DIS anden fart i løbet af et indkomståret 2016 og har ingen individuelle skattefradrag: DIS-dage 300, DIS-indkomst kr. Lønindkomst i land kr. (efter AM-bidrag) Samlet beregnet skat: kr. og ingen kompensation fra os. (Gennemsnitsskatteprocent) Eksempel 2, som eksempel 1 men her har du et individuelt skattefradrag på kr. pga. renteudgifter på et billån (negativ kapitalindkomst): Samlet beregnet skat: kr. og ingen kompensation fra os. Eksempel 3, som eksempel 2, plus en privattegnet livsvarig livrentepensionsordning gennem din bank på kr. (negativ personlig indkomst): Samlet beregnet skat: 0 kr. og du er berettiget til kr. i kompensation fra os. Når du har blandet personlig indkomst skal du være opmærksom på, at din forskudsopgørelse hos SKAT er korrekt. Skattecenter Maribo har DIS-kompetencer, hvis du har brug for hjælp. På vores hjemmeside kan du under Download finde et beregningsprogram, hvor du selv kan lægge dine tal ind og derefter se størrelsen af forventet berettiget kompensation. Blandet personlig indkomst sker typisk i disse situationer: Du starter eller stopper med at sejle under DIS i løbet af året Du kan finde mere information om skat og kompensation på vores hjemmeside, som vi sørger for at opdatere løbende. 13

14 Ny, lovpligtig lægebog NYT FRA SEAHealth En ny lægebog for søfarende er på vej. Den bliver lovpligtig at have om bord og erstatter Søfartsstyrelsens lægebog fra Der er langt til lægen, når man er til søs. Bliver du syg eller kommer til skade, tager du fat i sygdomsbehandleren, som kan hjælpe dig med alt fra hovedpinepiller, viden om sygdomme og behandling af symptomer og skader. I ryggen har sygdomsbehandleren Radio Medical, skibsmedicinkisten og så en lægebog for søfarende, som giver et nemt og praktisk overblik over, hvad man skal gøre med mange sømil til nærmeste lægeklinik. Den nye lægebog kan fås på dansk eller engelsk. Bogen sendes ikke automatisk ud, men skal købes via eller sales@seahealth.dk En fornyet lægebog udkommer denne sommer som fysisk bog, webside, e-bog og app. I den får du viden om almindelige og alvorlige sygdomme, symptomer og behandling. Der står trin for trin, hvordan man skal forholde sig. Hvad kan behandles om bord, og hvad kræver et besøg hos en læge? Bogen er lavet, så den er let tilgængelig, også selvom man ikke har en lægeuddannelse. MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE - dit maritime uddannelsessted Ellenet Marstal Tlf Fax marnav@marnav.dk AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé Aalborg Tlf.: A.O. hours: Ejer: Søren H. Pedersen 14

15 Ankomsttid eller hviletid - konferenceteater om svære dilemmaer NYT FRA SEAHealth MSSM-konferencen om maritim sikkerhed, sundhed og miljø har i år fokus på de roller og dilemmaer, man møder om bord. Der tages teater-metoder i brug for at sætte spot på, hvor man som leder skal træffe svære valg for at få hverdagen om bord til at gå op. Jeg skal både holde min hviletid og nå frem i tide. Hvordan gør jeg det bedst? Hvilke krav stilles der til mig som leder om bord? Forumteatret byder på årets MSSM ind med dilemmaer, og deltagere med mulige løsninger. Hvad bliver konsekvenserne? - Denne lidt utraditionelle måde at tale om dilemmaerne på er rigtig spændende. Teatret sætter spot på almindelige men svære situationer, som søfolk kan stå i. Går vi til højre, når vi ikke frem, går vi til venstre, går det ud over noget andet vigtigt. Hviletiden måske? Her kan vi tale om roller og ansvar til søs på en ny måde, og måske kan det også kaste nyt lys på dilemmaerne, og hvordan de kan løses, fortæller Connie S. Gehrt, direktør for SEAHEALTH, der er med til at arrangere konferencen. Forum Teater plukker scener fra hverdagen. De forbereder sig godt på scenarier, og involverer publikum undervejs. Resultatet bliver dialog, ahaoplevelser og ideer til at tage med sig. Konferencen holdes i Nyborg den august med et aftenarrangement den 24. Teatret spiller på konferencens sidste dag og følges op med en session om roller og krav om bord. Se Vores erfaring er din tryghed Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: Fax: bsc@balticshipping.dk JMB ApS Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf agency@jmb.dk Dan R. Jensen Michael Bisbo a.o. agency Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf ufds@ufds.dk 15

16 Nyheder fra shipowners.dk Januar: Staten vinder retssag om nettoløn Staten skal ikke udbetale erstatning til søfolk på nettoløn som følge af skattereformerne i 2010, har Østre Landsret afgjort. Dermed har retten givet staten medhold i sagen, der var anlagt af Søfartens Ledere. Søfartens Ledere krævede erstatning til de medlemmer, der ikke fik gavn af skatteomlægningerne i 2010, hvor staten sænkede skatten på arbejdsindkomst for almindeligt beskattede danskere. Søfartens Ledere mente, at deres medlemmer på nettoløn måtte være berettigede til en erstatning svarende til skattelettelsen. Østre Landsret har dog konkluderet, at der ikke er grundlag for erstatning, og staten har dermed fået medhold i sit synspunkt. Marts: Grøn søfart til debat i Europa-Parlamentet Hvordan kommer Europa i retning af renere brændstoffer i transporten? Det var hovedspørgsmålet, da dansk og svensk søfart sammen satte fokus på udfordringen i Europa- Parlamentet tirsdag med blandt andet LNG og elektrificering som mulige løsninger. Januar: Grøn investeringsfond investerer i miljøvenlige tankskibe Nye naturgasdrevne tankskibe til Terntank er blandt de første millioninvesteringer fra Danmarks Grønne Investeringsfond. Investeringen kan føre til en endnu grønnere skibsfart til gavn for både samfundet og rederiet. Vi arbejder ad mange veje for en grønnere skibsfart, og den nye lånemulighed er med til at fremme den omstilling. Terntank kobler den kommercielle ekspertise med en ambition om at efterlade et mindre aftryk på omgivelserne, og er på den måde en fin repræsentant for vores rederier, siger underdirektør Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening. Marts: Belgien ratificerer konvention for ophugning er Danmark næste? Som det blot fjerde land har Belgien tilsluttet sig Hong Kong-konventionen, der skal sikre ansvarlig ophugning af skibe. Danmark bør snarest følge trop. Vi ved, at en dansk ratificering er på vej og opfordrer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til at prioritere gennemførslen af konventionen i dansk lov samt styrke det internationale arbejde for, at konventionen opnår tilstrækkelig ratifikation til at kunne træde i kraft, siger underdirektør i Danmarks Rederiforening Maria Bruun Skipper. 16

17 Marts: Bred politisk opbakning til løsning for slæbebåde Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen vil komme med et ændringsforslag til ny lov om forsikring af slæb. Det betyder, at det såkaldte sekundære ansvar erstattes med en pligt til, at slæberen sikrer sig, at forsikringen er i orden. Fra Rederiforeningens side glæder man sig over, at der nu kommer en løsning, så rederier ikke rammes af unødige omkostninger. Marts: Generalforsamling: Fortsat brug for udvidelse af DIS-ordning Årsberetning 2016 REDERIFORENINGEN AF 2010 Tidsvarende rammevilkår er fortsat helt afgørende, lød det i forbindelse med Rederiforeningen af 2010 s generalforsamling den 18. marts. Det gælder på offshore såvel som andre områder. På generalforsamlingen lagde man bl.a. årsberetningen for 2016 frem, som fortæller om foreningens arbejde. Det angår arbejdet for en grønnere skibsfart, for uddannelse af folk både til lands og til vands, for en justering af anløbsreglen, samt ikke mindst med de udfordringer med konkrete rammevilkår, som rederierne oplever. læs flere nyheder på 17

18 Nyheder fra shipowners.dk Marts: Færre arbejdsulykker inden for offshore Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen havde en god nyhed med, da han gæstede den årlige sikkerhedskonference for olie og gasindustrien i Esbjerg. For nye tal viser, at antallet af arbejdsulykker i offshorebranchen er det laveste i ti år. I 2015 var der således tolv anmeldte arbejdsulykker, hvilket er ti ulykker færre end i I en tid, hvor branchen er udfordret af markedet, er det afgørende, at vi holder fokus på arbejdet med at gøre sikkerheden endnu bedre, siger chefkonsulent i Danmarks Rederiforening, Søren Enemark, der var blandt deltagerne. Maj: Søfartsprisen til shippinguddannelse på CBS Danmarks Rederiforening har på sin årsdag torsdag den 12. maj uddelt Søfartsprisen 2016 til bacheloruddannelsen i International Shipping and Trade. En uddannelse som Copenhagen Business School (CBS) har udbudt siden 2014, og som udspringer af den maritime vækstplan fra Med prisen følger kr., som modtageren har besluttet skal bruges på stipendier til studerende, der ønsker at tage på udveksling. Årsdagen, den første af sin slags, blev afholdt på DFDS Pearl Seaways og havde temaet disruption og skibsfarten i den digitale virkelighed. Maj: Nye internationale regler om fælleshavari Hvordan fordeles ansvaret, hvis en ulykke rammer både skib, last og fragt under en rejse? Det kommer der nu et opdateret svar på, da BIMCO har godkendt at et opdateret regelsæt tages i brug. Det er godt nyt, at der er opnået enighed om et fælles regelsæt. De nye regler er opdateret i forhold til de tidligere fra 1994 især på det finansielle område, hvor man har taget højde for den lavere rentesats, der kan opnås i dag, siger Henriette Ingvardsen, erhvervsjuridisk chef i Danmarks Rederiforening. Maj: Søfartsborgmestre: Tag sømandsbeskatning med i vækstteam Borgmestrene fra ti af landets søfartstunge kommuner: Bornholm, Esbjerg, Fanø, Frederikshavn, Hjørring, Langeland, Lemvig, Samsø, Svendborg og Ærø, er gået sammen om at skrive til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i forbindelse med det nye vækstteam. De ønsker, at danske skattevilkår på offshoreområdet skal ligestilles med konkurrenternes. Danmark har ellers gode rammer for søfarten, men netop på offshore er vi ringere stillet end vores nabolande. Det betyder, at vi over tid vil miste den styrkeposition, som disse rederier ellers udgør hvilket vil give jobtab helt ud til kajkanten i vores kommuner, skriver de ti borgmestre i brevet. 18

19 Maj: Short Sea Promotion Center Denmark genopstår Short Sea Promotion Center Denmark genopstår som et samlingspunkt for alle de aktører, der ønsker, at nærskibsfart og multimodal transport gøres mere attraktivt. Det blev besluttet på et møde i Rederiforeningen, hvor en række maritimt relaterede brancheorganisationer og myndigheder deltog. Maj: Pirateri kræver menneskeliv Ikke mindre end søfolk blev udsat for angreb fra vestafrikanske pirater i af dem blev taget som gidsler og 23 dræbt. Det fremgår af den årlige rapport fra NGO en Oceans Beyond Piracy. Maj: Nyt vækstteam skal løfte Det Blå Danmark Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har nedsat et maritimt vækstteam, der skal granske Det Blå Danmarks rammevilkår og komme med anbefalinger til blå vækstinitiativer. På baggrund af anbefalingerne vil Regeringen vedtage en ny maritim vækststrategi for Det Blå Danmark. I vækstteamet kommer blandt andet til at sidde repræsentanter fra rederierne i form af teamets formand Jesper Lok, der er bestyrelsesformand i Esvagt og J. Lauritzen, CEO i Hafnia Tankers Mikael Skov og CEO i A2SEA Jens Frederik Hansen. Arbejdet påbegyndes i juni 2016, og vækstteamet forventes at aflægge rapport senest i 1. kvartal Det er en uholdbar og trist situation i Guineabugten, hvor pirateriet er med til at skabe utryghed og lægger en dæmper på hele udviklingen af regionen, siger underdirektør i Danmarks Rederiforening, Maria Bruun Skipper. Flertallet af angreb finder sted ud for Nigeria, hvor en række danske rederier er aktive. læs flere nyheder på 19

20 Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Mærkaten kan fåes ved henvendelse til: Marstal Søfartsmuseum Pris kr. 5,00 pr. stk. info@marmus.dk Tlf Dansk Søforsikring G/S Folehavevej 3 DK-9000 Aalborg T: Claus H. Løkke Direktør M: mail: loekke@dsgs.dk mail: cloekke@ngsf.dk Svend Flyvbjerg Formand M: mail: hs.fl yvbjerg@stofanet.dk Kompetencer indenfor forsikring af tankskibe, tørlastskibe og supply skibe mv. Formidles ved direkte dialog med Lloyds syndikaterne som står bag vor reassurance program.