Jesu fødsel og barndomshistorie 1,5-2,52
|
|
|
- Cecilie Ingrid Ludvigsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jesu fødsel og barndomshistorie 1,5-2,52 Indhold: 1,5-25 Bebudelsen af Johannes Døberens fødsel 1,26-38 Bebudelsen af Jesu fødsel 1,39-45 Mødet mellem Maria og Elizabeth 1,46-56 Marias lovsang (Magnifikat) 1,57-66 Johannes Døberens fødsel 1,67-80 Zacharias lovsang (Benediktus) 2,1-20 Jesu fødsel 2,21-40 Simeon og Anna, de to vidner 2,41-52 Jesus som tolvårig i Jerusalems tempel Efter forordet i 1,1-4 begynder Lukas sin beretning med at fortælle om bebudelsen af henholdsvis Johannes Døberens og Jesu fødsel. Læseren følger nu begivenhederne så at sige, og samtidig er hele fortællingen om Abraham og Sara i 1 Mos den skjulte baggrund: Gud giver sit løfte til Abraham om, at han skal blive stamfader til et stort folk. Men disse løfters virkeliggørelse trækker imidlertid ud, og Abraham og Sara får først i en sen alder sønnen Isak. Beretningerne om bebudelsen og fødslen af Johannes Døberen og Jesus er bygget parallelt op (iflg. Green s. 50): Johannes Døberen 1,5-7 1,8-23 1, , , , ,80 Præsentation af forældrene Bebudelsen Elisabeth/Marias reaktion Fødslen Omskærelse og navn Profetiske udsagn Barnets opvækst Jesus 1, , , ,1-20 2, , ,
2 De to beretninger om henholdsvis Johannes og Jesu fødsel fortælles altså sideløbende. Læseren lades dog ikke i tvivl om, hvor vægten lægges. Jesu fødselshistorie har langt den overvejende plads. Med sit dobbeltværk, evangeliet og Apostlenes Gerninger, vil Lukas fortsætte den frelseshistorie, der er begyndt i Det Gamle Testamente. Lukas begynder sit evangelium midt i denne frelseshistorie med Jesu fødsel, hans liv og frelsesværk, og fortsætter med kirkens tid i ApG frem til Kristi genkomst og Gudsrigets endelige komme. Med Jesu fødsel er den nye tidsalder kommet, der bærer frem mod Gudsriget. Med Jesu fødsels- og barndomshistorie får vi også et indblik i Lukas sociale og politiske verden. Nok er vi i Herodes dage (1,5), og nok må Maria og Josef drage til Betlehem pga. kejser Augustus ønske om folketælling, men Guds frelseshandling betyder, at de magtfulde vil blive styrtet og de fattige og foragtede blive ophøjet (1,52). Præsentationen af Elisabeth og Maria viser os også Lukas sociale interesse. Elisabeth omtales som af Arons slægt, men hun er uden barn, ufrugtbar, og dermed ikke i stand til at opfylde sin opgave som kvinde og hustru i datidens samfund. Så længe hun er barnløs, er hun uden status. I sammenligning hermed bliver Maria introduceret (1,27) som værende uden familiebaggrund. Hun er forlovet med Josef, som er af Davids slægt, men altså endnu ikke blevet en del af hans hus og hans sociale status. De sociale klasser Magt og privilegier Kongemagten Synedriet (ypperstepræstefamilien, stormænd, saddukæere) Præsteskabet ved templet Købmænd Landbefolkningen, bønder, fiskere Urene og deklasserede grupper (hyrder, kameldrivere, prostituerede) Den jødiske fromhed og religiøsitet udtrykt i takoffer for fødslen, omskærelsesritualet og navngivning kommer også frem i fødsels- og barndomsberetningerne, sådan som den var centreret omkring det jødiske tempel her i det første århundrede. Templet i Jerusalem var jødernes hovedhelligdom fra kong Salomon, og indtil romerne 20
3 ødelagde det i år 70 e.kr. for at sætte punktum for det jødiske oprør. Ifølge 2 Sam 6 gjorde kong David Jerusalem til landets religiøse centrum ved at føre pagtens ark hertil, men det blev kong Salomon, der rejste den tempelbygning, som er beskrevet i detaljer i 1 Kong 6-7. Efter hjemkomsten fra det babyloniske eksil ( f.kr.) opførtes det såkaldte Zerubbabels tempel ifølge Ezra 1,1. I år f.kr. restaurerede Herodes templet så omfattende, at man kan tale om et helt nyt og tredje tempelbyggeri. I fødsels- og barndomshistorien er templet det kulturelle og religiøse centrum, hvor Gud er nærværende, hvor loven diskuteres, og håbet om den kommende verden kommer til udtryk. 1. Marias bebudelse 1,26-38 Bebudelsen til Maria er tæt knyttet sammen med den forudgående beretning om løftet til Elisabeth og Zakarias. Igen er det englen Gabriel, der er budbringeren. Det var Gabriel, der if. Dan 8,16 tydede Daniels syner, og selve navnet Gabriel kan betyde Guds stærke. Gabriel hører til kredsen af de syv ærkeengle, der if. Åb 8,2 står for Guds ansigt. Det understreges i teksten, at Maria er jomfru, altså en ung pige i den giftefærdige alder, sandsynligvis år gammel. Dette stemte i øvrigt med den romerske lov, idet Augustus havde sat minimumsalderen for indgåelse af ægteskab til 12 år for piger og 14 år for drenge. Maria understreger sin jomfruelighed med henvisningen (v. 34) til, at hun aldrig har været sammen med en mand, mens Matt 1,23 henviser til profetien i Es 7,14. Matt vil lade det være helt klart, at Jesu fødsel er opfyldelsen af de GT-lige profetier forudsagt af profeten Esajas. Overraskende for Maria træder Gabriel frem for hende med hilsenen: Herren er med dig, du benådede! Men det er andet og mere end en hilsen. Det er ord kendt fra GT, der tydeligt angiver, at hun er udvalgt af Gud. Hendes forvirring og frygt imødegås derpå af englens ord: Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud! Hun skal undfange, føde og give navn til et barn, som Gud vil give Davids trone. Og i konsekvens heraf skal dette barn regere for evigt. Hans navn skal være Jesus, hvilket betyder Jahve frelser og Den højestes søn, altså Guds søn. 21
4 Jomfrufødsel og gudebørn Forestillingen om jomfrufødslen er mere et stykke teologi, dvs. et udtryk for, at nu skaber Gud nyt, end en historisk kendsgerning. I de mellemøstlige religioner findes der parallelle forestillinger om guden, der lader sig føde: 1. I Ægypten blev Farao i bogstavelig forstand opfattet som en søn af guden. Det var i virkeligheden guden Amon, der i skikkelse af den regerende konge, gjorde dronningen gravid. 2. Fortællinger om seksuel forening af guder og jordiske kvinder var almindeligt udbredt i den antikke verden. F.eks. fortaltes det, at filosoffen Platon havde guden Apollon som sin far. I den senere jødiske polemik påstod man, at Jesus var et uægte barn. Lukas fremhæver i modsætning hertil, at Jesus i lovens forstand er et legalt barn af Josef. Man kan med andre ord sige, at der er forestillinger i NT, der ligger tæt på specielt dem, vi kender fra det gamle Ægypten. Alligevel er det sprog, som bruges til at beskrive Jesu undfangelse og fødsel, i overensstemmelse med, hvad vi i øvrigt finder i NT. Lukas har utvivlsomt formuleret og overleveret en tradition, som har levet i menighederne i slutningen af det første århundrede. Nok er undfangelsen hyllet i et mysterium, men samtidig gøres det klart, at Marias søn er Guds søn og dermed den lovede Messias. 2. Marias lovsang 1,46-56 I mødet mellem Maria og Elisabeth fremsiger Maria sin lovsang. Lovsangen har uden tvivl en jødisk baggrund, men giver samtidig et billede af Gud, som fortsat vil handle til frelse: 1. Gud skildres som den kæmpende, den Mægtige, der har gjort vældige ting og splittet dem, der er hovmodige og styrtet de mægtige fra tronen. Det er den Gud, som kæmper for sit folk (sml. evt. med Sl 24,7-10). 2. Han er samtidig den Gud, der har holdt sine løfter og sin pagt med folket. Han er den nådige Gud, der har løftet den ringe op, mættet den sultne og sendt den rige tomhændet bort. Gud er en forandringens og omvæltningens Gud. En dynamisk Gud. 3. Gud er hellig og barmhjertig mod dem, der frygter ham. 4. Gud løfter den enkeltes liv (Marias) op i frihed. 22
5 I v peges der tilbage på Guds historie med Israel, udvælgelsen og pagten. Gud husker på sin barmhjertighed. Han skildres som frelsens Gud, der griber ind i såvel folkets som den enkeltes liv 3. Jesu fødsel 2,1-21 Lukas afbryder beretningen om Johannes Døberen for at følge op på bebudelsen af Jesu fødsel. Ligesom det i bebudelsen af Johannes fødsel understreges, at Johannes kun er den, der skal gå forud for Messias, sådan er også Johannes fødsel proklameret med en profeti af Zakarias. I modsætning hertil er det en himmelsk proklamation akkompagneret af englenes sang, der forkynder fødslen af Jesus. Augustus I beretningen om Jesu fødsel står to magter over for hinanden: Det romerske imperium med kejser Augustus og Guds frelsesvilje. Augustus blev Roms enehersker år 27 f.kr. Han skrev selv: Nitten år gammel samlede jeg på eget initiativ og for egne midler en hær, med hvilken jeg befriede republikken, der var undertrykt af klikevælde. Han var født Gaius Octavian og slægtning til Julius Cæsar, som gjorde ham til sin adoptivsøn og arving. Octavian stod som sejrherren efter de borgerkrige, som Rom blev kastet ud i efter mordet på Cæsar i år 44. Og eftersom Cæsar, inden mordet på ham, var blevet erklæret for guddommelig (divus), så kunne Octavian godtgøre, at han selv var en divi filius, dvs. søn af en guddommelig. Som prokonsul fik Augustus i år 27 formelt de vigtigste af de romerske provinser for de næste 10 år. Denne ordning blev så fornyet af det romerske senat hvert følgende tiår. Gaius Octavian antager nu navnet Cæsar Augustus, bliver princeps senatus, dvs. senatets førstemand, og overtager senere også embedet som pontifex maximus (ypperstepræst). I år 2 får han tilnavnet pater patriae ( fædrelandets fader ), og i evangeliet benævnes han kejser Augustus Jesu fødsel placeres i en verdenshistorisk sammenhæng, idet det fortælles, at kejser Augustus beordrer en folketælling iværksat. Denne folketælling skulle danne grundlag for en skatteudskrivning, og som et resultat af dette befinder Maria og Josef sig i Betlehem. Lukas nævner endvidere, at denne folketælling fandt sted under Kvirinius, der var statholder over provinsen Syrien. Denne henvisning indeholder imidlertid problemer. Det er sikkert, at Jesus er født i kejser Augustus regeringstid, 23
6 når vi bruger den mere præcise tidsangivelse i Luk 3,1 og 3,23, men Kvirinius overtog først statholderembedet over provinsen Syrien i år 6 samtidig med, at Judæa blev lagt ind under provinsen Syrien. Dette har selvfølgeligt været anledning til folketællingen af jøderne og skatteudskrivningen. Det er da også denne skatteudskrivning, der ifølge den jødiske historieskriver Josefus udløser et oprør anført af Judas Galilæeren. I øvrigt har vi ikke kilder, der beretter om tidligere folketællinger i Palæstinaområdet. Fastholder vi samtidig, at Jesus er født i Herodes den Stores regeringstid, hvilket spiller en stor rolle i Matt s fødsels- og barndomsberetninger, så får vi et spænd på ca. 10 år, inden for hvilken fødselen kan have fundet sted. Josefus Jødisk historieskriver, søn af en præst og farisæer, der nød megen anseelse. Han var anfører for en jødisk hær i Galilæa under det jødiske oprør mod romerne i 66-70, men blev taget til fange af krigsherren Vespasian. Da Josefus imidlertid spåede Vespasian en fremtid som romersk kejser, lod Vespasian ham optage i sin familie, flavierne. Josefus skrev Den jødiske krig og Den jødiske arkæologi (jødernes historie). Angivelsen af fødselstidspunktet for Jesus er upræcis, men det er mest sandsynligt, at han er født i Herodes sidste regeringsår, dvs. år 4 f.v.t. I så fald omtaler Lukas en folketælling, som vi ikke kender til fra andre kilder. Kvirinius er den græske form af det latinske navn Quirinius. Han kom fra en af de lavere sociale klasser, men arbejdede sig op til det romerske imperiums højeste stillinger: konsul, senator og statholder endog to gange i henholdsvis provinsen Asien og dernæst Syrien. Kvirinius stod Augustus meget nær, var højt respekteret for sin administrative og militære dygtighed og var både effektiv og ubestikkelig. Det jødiske oprør i forbindelse med skatteudskrivningen blev da også slået hårdt og brutalt ned. Ligesom alle andre vandrer også Josef til sin by for at lade sig indskrive, dvs. til hans oprindelsessted. Josef bliver altså præsenteret for læserne som af Davids slægt. Og det er ikke, som man kunne tro, Jerusalem, der er Davids by, men Betlehem. Hermed er englens proklamation gået i opfyldelse (1,32), for ligesom David stammer fra 24
7 Betlehem, skal Jesus også fødes her (jf. i øvrigt Mika 5,1: Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel ). Maria følger Josef, fordi de sandsynligvis bor sammen, og ikke fordi hun også skal registreres i fortællingen. Maria præsenteres også her som Josefs forlovede. Lukas lader med beskrivelsen af folketællingen to motiver virke sammen: På den ene side følger Josef den mægtige kejsers dekret om folketælling. Men på den anden side er kejserens myndighed set som underordnet Guds vilje Enkelt og i få ord fortælles der nu om fødslen. Jesus er Marias førstefødte, hvilket dels støtter udsagnet om, at hun var jomfru ved undfangelsen, og dels har Jesus som den førstefødte arveretten til Davids trone, hvilket igen peger på hans messianske opgave. Lukas beskriver de ydmyge omgivelser, som fødslen sker i. På grund af trængslen er det en stald, som sandsynligvis var eneste gæsteværelse hos en fattig familie. En tradition, der går helt tilbage til det andet århundrede, henlægger Jesu fødsel til en grotte. Kejser Konstantin den Store lod en kirke bygge i Betlehem over den mulige lokalitet. Grotten er nu udgravet under kirken og regnes af den katolske og de ortodokse kirker som selve stedet for fødslen Hyrderne er de første, der får budskabet om Jesu fødsel. I datidens samfund befandt hyrderne sig på bunden af samfundet. De hørte til gruppen af fattige bønder, der var nødt til at sælge deres arbejdskraft til andre på grund af skattetrykket, men det er dem, der får meddelelsen om frelserens fødsel og ikke magthaverne, jf. Marias Lovsang. Det er en Herrens engel, der bringer budskabet til hyrderne måske er det englen Gabriel og englen er fulgt af en himmelsk hærskare (v.13). Her på Betlehems mark mødes altså himmel og jord. Mødestedet mellem det guddommelige og det jordiske var ellers Jerusalems tempel, men for Lukas er dette monopol på hellighed sprængt. Guds åbenbaring er ikke længere bundet til Jerusalem. Evangeliet er universelt, og det glædelige budskab er for alle mennesker. Guds fred er nu kommet til jorden. Glædeligt budskab er en formel kendt fra den hellenistiske verden både om sejr i krig og i kultisk sammenhæng og en forkyndelse af gudernes yndest. Men frem for alt er der tale om forbindelsen tilbage til Es Her udråbes Guds komme som ensbetydende med frelse (Es 40,9) og Guds herredømme som et her- 25
8 redømme med fred, retfærdighed (Es 52,7) og ny mulighed for fattige (Es 61,1-2). Med en sprogbrug, der har rødder tilbage i begge kulturer, den hellenistiske og den jødiske, forkyndes der altså et glædeligt budskab for de fattige hyrder. Hyrderne får imidlertid ikke den nyfødtes navn bekendtgjort. Det er Maria (og Josef), der skal give ham navnet Jesus, hvilket sker ved omskærelsen på ottendedagen if. 2,21. I stedet forkyndes den nyfødtes titler: Han er frelser, Messias og Herre. Frelser brugtes i den græsk-romerske verden om både guder og fyrster. Både i de klassiske græske og romerske religioner og i de religioner, som opstod ved vor tidsregnings begyndelse, optræder guderne som frelsere. Det gælder f.eks. i nye religioner som Mithrasreligionen og Isisdyrkelsen. Cæsar kaldtes f.eks. verdens frelser, og Augustus fik betegnelsen menneskehedens velgører. I GT bliver frelser brugt om Gud, som den der udfrier sit folk, og netop i denne betydning overføres betegnelsen på Jesus. Kristus er det græsk-latinske ord, der oversætter det hebraiske Messias, der betyder den salvede. Det var den gammelisraelitiske kongetitel, som efterhånden gennem folkets historie blev betegnelsen på den forventede frelserskikkelse, der skulle tilvejebringe et nyt Israel og en ny tidsalder. Herre (græsk: kyrios). Denne betegnelse blev også brugt af Augustus og senere af de romerske kejsere. Kejseren var kyrios. I GT er Guds navn Jahve, men det fortrænges efterhånden af betegnelsen adonaj, der også betyder herre. Den græsksprogede udgave af det hebraiske GT (som kaldes LXX, Septuaginta) oversætter det hebraiske udtryk adonaj med kyrios. Tegnet, som hyrderne skal finde, er ikke en særlig Gudsmagt, men et barn, svøbt, liggende i en krybbe. Der er her et ekko af udsagnet i Es 1,3: Oksen kender sin ejer, æslet sin herres krybbe, men Israel kender ikke mig, mit folk fatter intet, og den teologiske mening er klar: Gud kommer nu på en ny og anderledes måde sit folk i møde Englenes hymne understreger igen universalismen i Luk: Guds ære i den højeste himmel giver sig udtryk i den fred, Han bringer på jorden til dem, der har hans velbehag. Det er en fred til Israel, som samtidig er en fred til alverden. Med fødslen af dette barn er Guds nåde altså kommet til hele verden Som Maria gjorde det, tror også hyrderne ureflekteret og umiddelbart. De går til Betlehem, finder, hvad de søger, og vender tilbage, lovpriser og fortæller videre. 26
Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem
Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Og det skete i de dage...
Og det skete i de dage... Find ud af, hvor meget af din egen jul, der går helt tilbage til dengang Jesus blev født. Antikmuseet Aarhus universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Se vores hjemmeside for
Prædiken Mariae bebudelse
Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var
Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender
Juleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Impossibilium nihil obligatio
Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Juleevangeliet
Juleevangeliet Juleevangeliet Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder
Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118
1 Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Julen kommer
Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter
Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på
Maria Bebudelse en appetizer:
Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles
Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30. 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12.
Prædiken til Helligtrekongers søndag 4/1-2015 Lemvig Bykirke kl. 10.30 1. tekstrække. Es 60,1-6, Titus 3,4-7 og Matt 2,1-12. v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?
Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre
20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46
20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,
Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. november 2015 Kirkedag: Sidste søndag i kirkeåret/a Tekst: Matt 25,31-46 Salmer: SK: 568 * 276 * 370 * 278 * 277,4 * 431 LL: 568 * 276 * 278 * 277,4
Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Julesøndag 28. december 2014
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var
Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37
Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN
Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.
1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige
En ny skabning. En ny skabning
En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.
Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de
Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Guide til til Højmessen
Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække
1 Urup Kirke Søndag d. 4. januar 2015 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til hellig tre kongers søndag, Matt 2,1-12. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 362: Gør dig nu rede,
Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.
Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer
Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd
Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7
Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for
Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME
Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple
De 9 læsninger Tekst: Thyge Enevoldsen Musik: Inger Merete Tuxen
De 9 læsninger Tekst: Thyge Enevoldsen Musik: Inger Merete Tuxen Maleri: Lissen Margaard Bendix Jensen Forord De 9 læsninger er en musikgudstjeneste, som gennem 9 bibeltekster fortæller om syndefaldet,
Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.
1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter
Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00
Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling
Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst
Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Lektion 5 Julie Sløk Viden om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesus blev født julenat. Det er derfor vi fejrer jul. Jesus er Guds søn. Han er sand Gud og sandt menneske.
Kirkeårets læsninger, første tekstrække
Kirkeårets læsninger, første tekstrække Helligdagen Læsning Emne Artiklens titel Forfatter TEL 1. s. i advent Matt 21,1-9 Ridende på et æsel Palmesøndag og pilgrimsrejse 2. s. i advent Es 11,1-10 1. Esajas
Prædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Ikke vores, men Guds frugt!
Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren
Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15
Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?
Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.
Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24
Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt
SVENS BIBELOVERSIGT - JOELS BOG
SVENS BIBELOVERSIGT - JOELS BOG Bogens hvem, hvad, hvor: Joels Bog hører til den sektion i Bibelen, som bliver kaldt de små profeter. Bogens budskab fokuserer på Herrens Dag, dagen hvor Gud endeligt griber
En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.
En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet
JULEAFTEN 2012 Prædiken til juleaften i Jægersborg kirke 2012 Erik Høegh-Andersen Læsninger: Luk. 1,46-55 og Luk. 2,1-4
1 JULEAFTEN 2012 Prædiken til juleaften i Jægersborg kirke 2012 Erik Høegh-Andersen Læsninger: Luk. 1,46-55 og Luk. 2,1-4 Sven Havsteen-Mikkelsen: Julenat Der er langt fra Augustus, den ophøjede, til det
Se min tjener! Messiasprofetier hos Esajas
Se min tjener! Messiasprofetier hos Esajas Af samme forfatter Credokredsen 1956-21. KFS pionértid, 1989 Soning og sejr. Forsoningen hos Aulén og Luther, 1994 Jesusmosaik, 1996 Lykken er..., 1996 Fra tegn
Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel
Børnebiblen præsenterer Jesu fødsel Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: M. Maillot Bearbejdet af: E. Frischbutter; Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org
DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. november 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt
Kundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Anden vidner sammen med vores egen and
Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.
Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn
Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme
