Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2010

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2010 Tema: Synlighed og nærvær i menighedsplejernes arbejde: Plejecentret som kulturelt mødested Familiearbejdet Pårørende til demensramte Besøgstjenester Sammen OM MENIGHEDSPLEJE 1

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Christian Smedegaard cs@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Eva Nørregaard Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Bitten Petersen bp@menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer.dk Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl SOCIALRÅDGIVNING Inge Marie Garde img@menighedsplejer.dk Tlf.træffetid torsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen A.D. Schwarz-Nielsen ando@mail.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Anja Trolle-Hansen INDHOLD 2009 i tilbageblik side 3 Samvirkende Menighedsplejers kirkelige og kristne profil side 4-5 Plejecentret som kulturelt mødested side 6-7 Familiearbejdet - igen en integreret del af Samvirkende Menighedsplejer side 8-10 Årsmøde 2010 side 11 Et frivilligt hjerterum for demensramte og deres pårørende side Et særligt venskab - besøgstjenester side Landet Rundt side Konference, nye start-tips side 18 Sådan får du nyhedsbrev og Sammen side 19 Ærbødighed over for skaberværket - diakoni for en såret jord bagsiden FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest tlf tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: Nærvær i menighedsplejernes arbejde giver glæde. Foto: Nina Baun 2

3 2009 i tilbageblik For Samvirkende Menighedsplejer blev 2009 et år med mange gode og positive opgaver og aktiviteter, men også med mange udfordringer. Jeg vil dvæle lidt ved økonomien. Som det er mange bekendt, bliver det vanskeligere og vanskeligere at skaffe kommunale og statslige midler til vore projekter og vort arbejde generelt. Generalsekretæren og konsulenterne bruger rigtig megen tid på ansøgninger og projektbeskrivelser. Undertiden giver det resultat, men det munder desværre for ofte ud i afslag. Det samme gælder fondsmidler, selv om vi i 2009 fi k god støtte fl ere steder fra. Der er fl ere om buddet i vore dage og også færre penge. Der må hele tiden tænkes kreativt, for at få fl est mulige projekter sat i søen, og jeg må næsten sige med færrest mulige midler. Heldigvis har Samvirkende Menighedsplejer både lokalt og centralt en stor skare af frivillige, og uden dem og deres store engagement kunne meget slet ikke lade sig gøre. For at styrke SMPs økonomi har vi set os nødsaget til at justere lidt på priserne ud fra devisen mange bække små osv., hvilket jeg håber, der er forståelse for. Jeg håber også, der blandt bladets læsere måske er nogle, som kunne have lyst til at give SMP et gavebeløb og evt. betænke organisationen testamentarisk. Et område, der de senere år har tilført SMP fl ere og fl ere midler, er Kirkens Genbrug. Vi har for tiden 34 butikker i samarbejde med Danmission. I oktober 2008 åbnede vi den første Kirkens Genbrug i Holstebro i 100 % SMP regi, og i november 2009 åbnedes butik nr. 2 på Amagerbrogade i København. Etableringen af sidstnævnte var jeg personligt stærkt engageret i på lokalt plan og oplevede på egen krop de mange udfordringer der er, før en butik kan åbnes. Det lykkedes, og vi har i dag en dejlig butik med frivillige. Der tilføres butikken rigtig mange varer, og der kommer mange kunder. Vi har siden åbningen haft en daglig gennemsnitsomsætning på kr., hvilket brutto giver ca. 530 t.kr. på årsbasis, hvis trenden holder, og det har jeg grund til at tro, den gør. Vore frivillige er meget engagerede og føler efterhånden, det er deres butik, og det er jo skønt, ligesom et netværk blandt de frivillige stille og roligt er ved at danne sig. Jeg lytter mig til, at sådan er det også i Holstebro og andre steder. Der er ingen tvivl om, at Kirkens Genbrug er og vil være en god indtægtskilde for SMP. Det er ikke gratis at etablere en butik. så i hvert enkelt tilfælde skal lokale frivillige kræfter, beliggenhed og etableringsomkostninger nøje overvejes, før vi kaster os ud i det. Der vil gå 3 til 5 år, før etableringsomkostningerne er hjemme. Det tærer på SMPs i forvejen anstrengte økonomi og likviditet. For 2009 forventer vi et samlet bruttooverskud på genbrug på ca. 2,5 mio. kr. Der er også den fordel ved indtægterne fra genbrug, at de IKKE er øremærkede. Det vil sige, at de kan bruges til opgaver, vi fi nder gode og relevante, uden vi skal stå til regnskab over for hverken kommune eller stat. Jeg er overbevist om, at Kirkens Genbrug også i fremtiden vil være en væsentlig indtægtskilde for SMP. At de frivillige butiksmedarbejdere ofte har gode timer i genbrugsbutikken med gode kolleger, er et væsentligt plus ved butikkerne. Skulle der blandt læserne være nogle, som har forslag til et sted, hvor Kirkens Genbrug kunne etableres, hører vi gerne fra jer. Til slut vil jeg rette en varm tak til alle, som er engagerede i menighedsplejerne lokalt og i genbrugsbutikkerne samt til lønnede og frivillige medarbejdere i SMP. Tak for en stor indsats i 2009, og selv om mange udfordringer venter i 2010, er der al mulig grund til at sige: Godt nytår, med ønsket om alt godt for alle. Ole Foldberg, formand for Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg AKTUEL KOMMENTAR Ole Foldberg Foto: Rune Hansen 3

4 Samvirkende Menighedsplejers kirkelige og kristne profil Kirsten R. Laursen Foto: Rune Hansen Af generalsekretær Kirsten R. Laursen For Samvirkende Menighedsplejer (SMP) er det under enhver aktivitet og ved enhver udfordring vigtigt, at organisationen arbejder på en folkekirkelig basis og med et kristent formål for øje. Konkret viser organisationens kirkelige tilhørsforhold sig i medlemskredsens tilknytning til de danske sogne og den diakoni, der udgår fra sognene. De selvstændige lokale menighedsplejer, der udgør majoriteten af medlemmer under SMPs paraply, har et meget tæt forhold til det sogn eller de sogne, de er knyttet til. Hovedparten af nye medlemmer, der kommer til i disse år, er menighedsråd. SMP er således en fælles folkekirkelig diakonal organisation, hvis formål er at støtte det kirkelig-sociale arbejde, der udgår fra sognene. HVILER PÅ DEN KRISTNE TRO SMP har altid søgt at forene et stort samfundsengagement og en vilje til at indgå i almene medmenneskelige indsatser med en klar kirkelig profil. Organisationen involverer sig i mange frivillige humanitære hjælpeområder, f.eks. besøgstjeneste, aflastningstjeneste, netværk og ferie for børnefamilier og meget andet, og indsatsen er ud fra en humanitær og faglig betragtning ikke umiddelbart til at skelne fra, hvad f.eks. Røde Kors, Ældresagen og Red Barnet kan iværksætte for de samme målgrupper. For motivationen er det dog centralt, at man både lokalt i menighedsplejerne og i fællesorganisationen holder sig den kristne basis og det kristne formål med indsatsen for øje: Arbejdet hviler på den kristne tro. Den byder menigheden at handle til gavn for mennesker i nød, uden personanseelse. 4 Indsatsen har det kristne håb for øje: der er et højere formål med det, der gøres, en frelse, et evigt liv. Dette højere formål må siges at være afhængigt af Guds indgriben i enhver henseende, men kan samtidig ikke skelnes fra det, som mennesker gør, motiveret af troen. Den handling, som udføres i afhængighed af og sat i værk af Guds barmhjertighed og kærlighed og med det kristne håb for øje, er en troens handling, der så at sige er med til at brolægge vejen til frelse og evigt liv. Dette har intet med gerningsretfærdighed at gøre. MED I STIFTSUDVALG FOR DIAKONI For SMP er det afgørende, at alle de sociale aktiviteter, menighedsplejerne står for lokalt, har disse kristne værdier og det menneskesyn, der følger med, som fællesnævneren. Derfor arbejder SMP også bevidst for at understrege den kristne basis. Fra 2009 kan nævnes, at SMP var med i fl ere af de stiftsudvalg for diakoni, som er nedsat rundt om i landet. Udviklingskonsulent i Jylland, Lise- Lotte Nielsen, har snart i mange år været et aktivt medlem af Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg i Århus Stift, og udviklingskonsulent for Region Øst, Bitten Petersen, er tilsvarende aktiv i Københavns Stifts udvalg for Diakoni. I Haderslev Stifts udvalg er SMP repræsenteret ved en lokal repræsentant for menighedsplejen i Vamdrup. Målsætningen er, at SMP gerne vil lade sig repræsentere i alle de stiftsudvalg for diakoni, der efterhånden er i Danmark. SMP BAG DIAKONIENS DAG Endvidere er SMP en aktiv deltager i Dansk Diakoniråd, som er et fælles råd for alle diakonale organisationer, institutioner og skoler. SMP lancerede i 2003 idéen om den

5 årlige Diakoniens Dag og overlod idéen til at vokse og bære frugt som et fælles initiativ fra alle Dansk Diakoniråds medlemmer. I alle årene siden da har SMP haft formandsposten i det udvalg, som Dansk Diakoniråd har nedsat til at varetage opgaven med at samle og udgive årligt inspirationsmateriale til dagen, samt stået for administrationen af arbejdet. Hvert år skal materialet foreligge flere måneder før Diakoniens Dag, den første søndag i februar. Fordelen ved denne indsats har været, at SMP her har sat sig for - sammen med ligesindede organisationer - at gennemtænke sammenhængen mellem tro og handling, mellem gudstjeneste og diakoni, og mellem kirke og samfund. MASSER AF INSPIRATION Refleksioner over de forskellige prædiketeksters diakonale vinkel, kontakter til dygtige præster og teologer, der har leveret prædikener og udlægninger til hjemmesiden www. diakoniensdag.dk, og gode idéer fra andre medlemmer i udvalget for Diakoniens Dag har været meget givende for SMPs diakonale selvforståelse. I 2009 var temaet Højtid og hverdag, i 2010 (7. februar) var det Gud giver væksten (se et uddrag af årets prædikenvejledning hertil på bladets bagside). Hvis man i sognene vælger at anvende materialet fra hjemmesiden for Diakoniens Dag, får man foræret mange gode udlægninger, bønner, salmer om diakoni, foruden idéer til aktiviteter lokalt i tilknytning til gudstjenesten. Vi vil opfordre flere danske menigheder til at give sig selv denne lejlighed til at reflektere over, synliggøre og udvikle det frivillige diakonale arbejde, ved at man sætter sig selv den opgave at holde Diakoniens Dag fremover. Glæden er stor over at konstatere, at idéen er slået an: Diakoniens Dag holdes i et stigende antal danske sogne. BUDSKAB GENNEM HANDLING SMP har med de diakonale opgaver, der udføres i menighedsplejearbejdet, ikke til hensigt, at disse direkte skal være forbundet med en missionsopgave. Den hjælpetjeneste, der udføres, opfatter vi i sig selv som et kristent budskab, der taler gennem handlingen. Ved at føje handling til kirkens forkyndelse er menighedens kristne indsats i virkeligheden Herlufsholmskrucifixet. Foto: Palle Højland det, der først og fremmest gør forkyndelsen troværdig og så at sige baner vej fra troen til troen. Samme erfaring gøres ved missionsindsatsen i den tredje verden. En menighedsplejeindsats er efter vores opfattelse det, der burde kunne bygge bro mellem alle dele af det danske kirkeliv. Vi oplever da også, at kirker med præster og menighedsråd af forskellig folkekirkelig observans melder sig ind i fællesskabet. I landsorganisationens daglige virke er den kristne basis for det meste noget bagvedliggende, uudtalt, men underforstået. Dog er det kristne grundlag tydeligt på den måde, at alle møder i organisationens bestyrelse og udvalg indledes med andagt, ligesom det på Fælleskontoret i Valby holdes i ære, at der er morgensamling hver tirsdag indledt med andagt med alle medarbejdere som deltagere. I SMP forudsættes det kristne grundlag som uopgiveligt ved ethvert samarbejde f.eks. med det offentlige. Til tider bliver SMP valgt fra som samarbejdspartner af den årsag, men i det lange løb skaber det kristne ståsted hos samarbejdspartnere forventning om kvalitet og helhjertethed i organisationens indsats. Lad os alle være enige om, at vi i SMP, lokalt og centralt, hjælper hinanden med at fastholde den linie. 5

6 Plejecentret som kulturelt mødested Lise-Lotte Nielsen Foto: Palle Højland Af udviklingskonsulent Lise- Lotte Nielsen, Viborg. Fotos Bjarne Enemark Dans med glæde Sådan stod der på kagemanden, da Rudbjerg Menighedspleje på Lolland inviterede til stævne i siddedans på Skovcentret. Danset blev der, og glæden lyste i ansigterne på de 46 tilstedeværende pensionister fra Rønnebærparken, Fredsholmparken, Møllecentret, Skovcentret og dagcentret. En fl ok frivillige fra menighedsplejen havde været på kursus i siddedans, og gennem et halvt år havde de én gang om måneden danset og hygget sig med beboere og gæster fra lokalsamfundet på to af øens plejecentre med erindrings- og siddedans. SIDDEDANS Nu skulle sæsonen afsluttes med manér. Erik Hovmand stod for fællessang og spillemandsmusik, og Birthe Jakobsen ledede dansen. Det var en kæmpesucces, fortæller menighedsplejeformand Bjarne Enemark, som dér har været den lokale drivkraft bag Samvirkende Menighedsplejers projekt Plejecentret som kulturelt mødested. Dansen er blot et af elementerne i projektet. Sang- og musikeftermiddage med klaver- eller harmonikamusik, hvor både beboere, pårørende og ældre fra lokalområdet sammen med en fl ok frivillige synger kendte og elskede salmer, sange og viser, er et andet livgivende moment. KULTUR OG SOCIALT SAMVÆR Samvirkende Menighedsplejer har igennem nu to år inviteret plejecentre og lokale menighedsplejer til et projekt, som vi har kaldt Plejecentret som kulturelt mødested. Et projekt, hvor frivillige fra menighedsplejen evt. sammen med bruger- og pårørendegrupper og andre frivilliggrupper i sognet arrangerer kulturmøder for beboere på plejecentret og folk fra nærområdet. Baggrunden for projekt Kulturmøde på plejecentret er, at vi ved, at gode kulturoplevelser har en positiv effekt på helbredet, ikke mindst blandt mennesker, som lider af sygdom, ensomhed og andre psykosociale problemer. Intet har så fantastisk en evne til at nå ind til følelserne som sang og musik. Kulturtilbud, som stimulerer og hjælper folk til at bevare troen på livet og holde livsgnisten brændende trods svækkelse og tab, bør fremmes. Vi må forsøge at løfte hverdagen lidt op, gøre den lidt lysere, lidt gladere. FORMÅL OG UDBREDELSE Formålet med projektet har været at øge livskvaliteten specielt for den del af ældrebefolkningen, der er i en svær livssituation, primært beboere på plejecentre og sekundært ældrebefolkningen i plejecentrets Siddedans, kagemand og fælles hygge på Lolland Skovcentret var med til at slutte sæsonen i projekt Plejecentret som kulturelt mødested 6

7 Så belønnes damerne med kagemand stor pris på. Et kaffebord hører med til arrangementet og måske en øl eller sodavand. Deltagerne betaler nogle steder et mindre beløb (20 kr.), for deltagelse andre steder er det gratis. nærområde. Ved at invitere de to grupper sammen til et kulturelt arrangement skal projektet virke identitetsbevarende, vække livsglæde og skabe sociale relationer. Samvirkende Menighedsplejers projekt Plejecentret som kulturelt mødested er nu kommet i gang på syv plejecentre rundt omkring i landet, som nævnt de to på Lolland, desuden to i København, to i Vestjylland og et i Frederikshavn. ORGANISATION OG INDHOLD Alle steder er samlet en frivilliggruppe under menighedsplejen, evt. suppleret med folk fra andre frivilliggrupper i sognet, på mellem 5-11 mennesker. Sammen med tovholderen planlægger og gennemfører de de enkelte arrangementer. Søndag eftermiddag er valgt i København og onsdag aften i Frederikshavn. De øvrige steder foregår arrangementerne på hverdagseftermiddage alt efter, hvad man lokalt har ønsket. Indholdet i arrangementerne er mangfoldigt og varierer fra sted til sted, men det er helt tydeligt, at fællessang og musik med en lokal spillemand m/k - gerne med dans - er et hit alle steder. Af andre underholdende og identitetsbevarende aktiviteter kan nævnes grundlovsfest, sommerfest, iscafé, høstfest, æblefest og Lucia-optog. Lysbilledforedrag om den lokale by for et par generationer siden, lokale erhverv, tog og den gamle jernbane, skolen og kirken er erindringsoplivende aktiviteter, som rigtig mange har sat LIVSGLÆDE Det er meget svært at måle, hvilke forandringer projektet har medført i forhold til målgruppen, men der er fra beboernes side oplevet en stor medleven i aktiviteterne også fra personer, som normalt ikke er så aktive. En stribe af fotos fra de forskellige plejecentre vidner om livsglæde og engagement, og ofte tales der ude i byen om kulturmøderne som noget, man ser frem til næste gang. Det er helt tydeligt, at alle - såvel beboere og ansatte på plejecentret som frivillige og borgere ude i byen - oplever projektet som særdeles meningsfyldt, en stimulerende oase. Alle steder er man i fuld gang med at planlægge næste års kulturmøder på plejecentret. Det er helt klart et projekt, der er kommet for at blive. AKTUELT Har I et plejecenter i sognet? Oplever I også, at nedskæringer på aktivitetsniveauet på plejecentret gør, at der er for få alternativer til fjernsynskiggeri? Har I lyst til at vække livsglæde blandt ældre mennesker? Vil I være med til at skabe identitetsbevarende aktiviteter og udbygge de sociale relationer i samarbejde med andre frivillige i sognet? Var det mon noget for dig at blive tovholder på et lokalt projekt? Idéer og inspiration til at komme i gang fås hos Samvirkende Menighedsplejers ældrekonsulent i København Nina Baun, tlf eller udviklingskonsulent i Viborg Lise-Lotte Nielsen, tlf Samvirkende Menighedsplejer afholder i maj en konference om Plejecentret som kulturelt mødested, læs s

8 Familiearbejdet - igen en integreret del af Samvirkende Menighedsplejer Foto: Bitten Petersen Af generalsekretær Kirsten R. Laursen For ikke så mange år siden forbandt man mest menighedsplejen lokalt og Samvirkende Menighedsplejer med et arbejde for ensomme og syge ældre. Denne vigtige side af menighedsplejen står stadig stærkt, men i de seneste år er en ny og vigtig arbejdsgren kommet til: Indsatsen til gavn for de udsatte børnefamilier. Som bekendt findes der ikke meget nyt under solen. Gamle kendinge af SMP kan erindre, at der i en meget lang årrække ( ) var mange børneplejestationer i København i menighedsplejernes regi. I bogen Ingen skal gå sulten i seng (2002, forfatter Liselotte Malmgart, pris 100 kr., kan bestilles) om SMPs første 100 år kan man læse den spændende historie om børneplejestationerne. I de efterfølgende årtier blev SMPs familiearbejde mere sporadisk, dog med hjælp til oprettelse af børnesorggrupper og igangsættelse af familietjenester enkelte steder. FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP I 2006 kom det til et nybrud i familiearbejdet gennem SMPs nye kontakt med Arbejdsmarkedets Feriefond og oprettelsen af Folkekirkens Feriehjælp. Det betød mulighed for én uges ferieophold på Folkeferies centre for børnefamilier med en indtægt, der ligger under kontanthjælpsloftet. Etnisk herkomst og religiøs opfattelse udelukker ingen familier. Projektet voksede fra den spæde start med 24 familier i 2007 til 108 familier i I 2009 var der 60 sognekvoter og plads til 180 familier. 798 mennesker kom på ferie 8

9 i højsæsonen. De 60 kvoter blev uddelt til 45 sogne heraf 2 fængselskirker og Café Exit. Café Exit er en café på Vesterbro i tilknytning til Apostelkirken, og den er for løsladte indsatte og indsatte på udgang. De 45 sogne, som deltog i 2009, var fordelt med 18 sogne fra Jylland og 22 sogne fra Sjælland, ét sogn fra Fyn, og fire sogne fra Lolland Falster. I 2010 kan 240 børnefamilier, ca mennesker, fra alle egne af landet komme på ferie. Godt udbytte og glæde over ferierne hos familierne og i sognene har bevirket, at Arbejdsmarkedets Feriefond, der finansierer den største del af projektet, har ønsket fortsat at støtte initiativet. Det er vi meget glade for. FERIERNE ER EN GAVE Ferieprojektet har været en gave først og fremmest for de mange familier, der oplevede at komme på ferie. Det ville de ellers ikke være kommet på grund af deres økonomiske situation. Det har også været et godt sogneinitiativ for de mange sogne, der har kunnet deltage. Sognene har fået familiearbejdet tættere ind på livet på grund af den store indsats, som sognenes kontaktpersoner og de frivillige rejseledere har ydet. Den betød, at tre eller i særlige tilfælde seks familier fra sognet kunne komme af sted på ferie og få en god uge. Projektet har endelig været en gave for Samvirkende Menighedsplejer som organisation. Samvirkende Menighedsplejer får med den store bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond rammerne for ferierne til at fungere, med bestilling af feriehuse, med informationsmails og møder for sognenes kontaktpersoner, opsamling af data om familierne og de deltagende frivillige, megen kommunikation med sognenes kontaktpersoner, med kontrol af familiernes årsopgørelser, med informations- og evalueringsmøder i Jylland og i København fælles for sognene, med regnskab (baseret på indsendte bilag fra sognene) og rapport til Arbejdsmarkedets Feriefond. Projektet har givet organisationen kontakt med en del nye sogne, samt vakt gamle relationer til live igen. SOGNENES STORE INDSATS Det store arbejde ligger hos sognene. Her skal man finde familierne, finde de frivillige rejseledere, holde formøder med familierne og arrangere ud- og hjemrejse. Og man skal få selve ferieugen til at fungere til alles tilfredshed. Feriefællesskabet skal udviske det, der kunne true med at skille parterne fra hinanden som f.eks. social isolation, psykiske problemer eller forhold vedr. integration. Heldigvis har børn ofte let ved at knytte nye fællesskaber. I mange tilfælde har sognene også den målsætning med projektet at se familierne igen efter ferien, en enkelt gang eller til en fast aktivitet. Flere og flere sogne ser nu også familierne før ferien. OGSÅ OM HVERDAGEN Interessant nok fik både en del sogne og de involverede i SMP nemlig hurtigt en fornemmelse af, at dette projekt ikke skulle stå alene. Det skulle suppleres af et mere permanent tilbud. Der skulle skabes mulighed for, at børnefamiliens tilknytning til kirken bliver til andet og mere end blot én uges ferie sammen med kirken. Hos nogle sogne var det allerede på forhånd sådan, at man havde igangsat netværksarbejde for børnefamilier. Derfra kunne man finde familier til ferien. Andre steder har først ferierne affødt ønsket om at få mere permanente rammer for kontakten med familierne. NETVÆRKSTILBUD OG FAMILIERÅDGIVNING I Samvirkende Menighedsplejer har vi der- 9

10 I 2010 kan SMP indtil videre (til udgangen af maj) supplere sognenes familiearbejde med en landsdækkende gratis telefonrådgivning fra socialrådgiver Inge Marie Garde om udsatte børnefamiliers forhold. Hun træffes hver torsdag kl på tlf Eller mail til Inge Marie på Både medarbejdere i sognene og familierne selv kan kontakte socialrådgiveren. Bitten Petersen Inge Marie Garde Uffe G. Laugesen Foto: Rune Hansen Foto: Rune Hansen Foto: Rune Hansen for i 2008 og 2009 gennemført et projekt, som vi kan fortsætte også i 2010: Menighedsplejernes netværk og rådgivning for børnefamilier. De netværk, der allerede er i sognene, eller som bliver en realitet i sammenhæng med ferieprojektet, har ofte spisning og samvær for børnefamilierne som det centrale. Disse netværk bakker Samvirkende Menighedsplejer op om med støtte, både kontant støtte og støtte i form af, at en socialrådgiver og en sundhedsplejerske kan deltage ved netværksmøderne 1-2 gange i løbet af en sæson. Under uformelle rammer bliver spisningerne ved deres besøg udvidet til også at omfatte en studiekredslignende aktivitet: Man taler om sundhedsemner, f.eks. sukker og de skadelige virkninger af for mange Colaer, om børneopdragelse, f.eks. hvad er en god mor? eller om emner, som socialrådgiveren kan bistå med, f.eks. hvorledes undgå at komme i stor gæld? Særligt udsatte familier får desuden mulighed for støtte direkte fra SMPs socialrådgiver, hvis de trænger til rådgivning. BISIDDERTJENESTE I løbet af 2010 vil vi fra Samvirkende Menighedsplejers kontor i Valby oprette et frivilligt korps af bisiddere, som hver især kan gå ind en tid og hjælpe en børnefamilie i en konkret sag, specielt med ledsagelse til møder med socialkontoret, til lægen, til alkoholambulatoriet, eller andet. Kontakt Bitten Petersen (se s. 2), hvis du har lyst at være med. Ud fra erfaringerne fra dette års pilotprojekt vil vi i 2011 søge at udbrede idéen på landsplan. SMP S FAMILIEMEDARBEJDERE Siden alt dette startede i efteråret 2006, har Samvirkende Menighedsplejer haft dygtige medarbejdere koblet på familiearbejdet, Finn Pilgaard Beyer udførte som projektkoordinator et vigtigt pionérarbejde med at få ferieprojektet op at stå, sammen med en komité af første års deltagende sogne. Projektet er blevet videreført af hans efterfølger fra begyndelsen af 2009, Bitten Petersen. Begge har fået assistance af administrativ medarbejder Uffe Laugesen. Siden 2007 har også Lise-Lotte Nielsen arbejdet med på ferieprojektet i Jylland, da projektet naturligvis også skulle udbredes til den ende af landet. Inge Marie Garde har tilsvarende udført et vigtigt pionérarbejde med familienetværksprojektet, til dels i samarbejde med Finn Pilgaard Beyer. Også her er Bitten Petersen en del af projektet, og Jonny Andersen har deltaget som ekstern sundhedskonsulent ved møderne i sognene. Inge Marie Garde, Bitten Petersen og Jonny Andersen vil også stå for netværksprojektet i 2010, hvor nye sogne vil blive inddraget. FREMTIDEN FOR NETVÆRKSPROJEKTET Mens ferieprojektet har kunnet vokse sig stort på grund af fl otte bevillinger fra Arbejdsmarkedets Feriefond, er netværksprojektet stadig i sin vorden og endnu begrænset til Sjælland. Vi håber, at projektet efterhånden kan få så god en fi nansiering, at også det kan blive landsdækkende. Håbet er at kunne ansætte en socialrådgiver på fl ere timer, end der hidtil har været mulighed for. Vi er ikke i tvivl om, at Samvirkende Menighedsplejers nye familiearbejde bevirker liv og vækst i de sogne, hvor man er i gang med en indsats for de børnefamilier, der har det svært. Samtidig og det er det særligt glædelige oplever mange udsatte børnefamilier et løft i deres hverdag på grund af det rekreative fællesskab, de kommer ind i, med sommerferie og netværk sammen med andre i en lignende situation og med engagerede og ressourcestærke mennesker fra sognene omkring sig. 10

11 Samvirkende Menighedsplejers ordinære årsmøde afholdes i år som et 1-dagsarrangement lørdag d. 10. april kl på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Synlighed og nærvær i menighedsplejernes arbejde Det foreløbige program er følgende: kl Ankomst, kaffe og rundstykker kl Velkomst ved formand Ole Foldberg og indledende andagt kl Indlæg om årsmødets tema ved konsulent, ekstern lektor Mogens S. Mogensen kl Drøftelser ved bordene om årsmødets tema, afsluttes i plenum kl Frokost kl Ordinært årsmøde kl sideløbende workshops: 1. Frivillige og ansatte dilemmaer 2. Liv og vækst i menighederne 3. Ledelse af frivillige 4. Finansiering af det frivillige arbejde 5. Frivillige i sognenes familiearbejde kl Rapport fra grupperne og herefter afslutning. kl Sandwich og afrejse. Hver menighedspleje har i henhold til vedtægterne ret til at sende tre repræsentanter. Heraf har én stemmeret. Desuden har Fællesudvalgets medlemmer stemmeret. Udover disse stemmeberettigede kan følgende deltage: Menighedsråd med samarbejdsaftale med to personer, personlige støttemedlemmer, og fra Kirkens Genbrug kan man deltage med to personer pr. butik samt formændene for genbrugsrådene. Desuden kan formændene for de selvejende institutioner med samarbejde/tilknytning til SMP deltage. Prisen er for alle kr. 450,- pr. deltager inklusive forplejning, men uden drikkevarer. DAGSORDEN Årsmødet vil få forelagt anmodninger om at bekræfte nye menighedsplejers optagelse i Samvirkende Menighedsplejers fællesskab samt orientering om indgåede samarbejdsaftaler med menighedsråd. Forslag, der ønskes behandlet under dagsordenpunktet Indkomne forslag, samt forslag til valg af medlem- mer til Fællesudvalget skal være Fælleskontoret i Valby i hænde senest én måned før årsmødets afholdelse, dvs. tirsdag d. 9. marts 2010 kl Forslagene skal være underskrevet af den pågældende menighedsplejes formand på bestyrelsens vegne. Som medlemmer af Fællesudvalget afgår efter tur: Ole Foldberg, Carsten Haugaard Nielsen og Ida Marie Michelsen. Desuden afgår Ane LaBranche. Ole Foldberg og Carsten Haugaard Nielsen modtager genvalg, mens Ida Marie Michelsen og Ane LaBranche ikke modtager genvalg. Vi skal hermed opfordre menighedsplejerne til at opstille kandidater til Fællesudvalget for at sikre organisationens demokratiske basis. Kandidater må gerne være udpeget af menighedsplejens bestyrelse uden at være medlem af denne. Foreslåede kandidaters samtykke må forinden være indhentet. Dagsordenen vil blive udsendt til deltagerne i årsmødet ultimo marts sammen med årsberetningen for og årsrapporten (regnskabet) for Sammen 1/2010 er at betragte som en del af årsberetningen. Desuden udsendes oplæg til handlingsplan for Samvirkende Menighedsplejer for En mere udførlig udgave af handlingsplanen vil sammen med årsberetningen og årsrapporten blive lagt ind på senest d. 25. marts. Tilmelding til såvel årsmøde som workshops med angivelse af 1. og 2. prioritet foretages på telefon eller smp@menighedsplejer.dk. Seneste frist for tilmelding er mandag d. 15. marts. Vi skal gøre opmærksom på, at tilmeldingen er bindende fra og med mandag d. 29. marts. Faktura vedr. betaling af deltagergebyr for årsmødet 2010 vil efter årsmødet blive fremsendt til kassereren eller kontaktpersonen. Vi ser frem til et godt årsmøde i april måned med samvær og dialog. Ole Foldberg, formand Kirsten R. Laursen, generalsekretær 11

12 Et frivilligt hjerterum for demensramte og deres pårørende Nina Baun Foto: Rune Hansen Fotos og tekst af ældrekonsulent Nina Baun Små lys viser vej i mørket til døren, hvor den frivillige værtinde tager imod de ægtepar, som i aften har tilmeldt sig Candlelight Dinner et tilbud til demensramte samliv. Flere timer inden har det summet af travlhed med madlavning, borddækning og fordeling af ansvar og opgaver hos de 4 frivillige, som en gang om måneden er værtinder for arrangementet. Der er en næsten højtidelig feststemning blandt de tilstedeværende. Alle er vidende om den særlige værdifuldhed i mødet med hinanden. De pårørende kommer fra en hverdag, som er belastet af ægtefællens sygdom. En belastning, som vokser og kan ende i en fuldstændig fastlåst, afmægtig situation. Overskuddet til at opretholde ens sociale liv rækker ikke, og risikoen for at ende i isolation er stor. DEMENS BEHOV, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Behovet for at skabe rammer for frivilligt arbejde med demensramte og pårørende er stort. Desværre er mennesker, ramt af den nu 5. hyppigste sygdom med dødelig udgang, ikke så eftertragtet en gruppe for frivillige at engagere sig i. Man udfordres som menneske i samvær med demensramte. Ofte kan man ikke bruge sin livslange adfærds og kommunikationserfaring. Men tager man udfordringen op, kan man udvikle sine evner til nærhed, indlevelse og bevidsthed om de signaler, man sender med krop, stemning og betoning. Som frivillig, og som enhver der har med demensramte at gøre, skal man også lære, at den indsats, man gør, er til gavn i nuet og ikke kan huskes af den anden part. Men den gode følelsesmæssige kontakt og glæde, du som frivillig formår at skabe mellem jer, erindres i en stemning, som efterlades hos den demente længe efter. DET HANDLER OM VÆRDIGHED Pårørende fortæller, at deres syge ægtefælle ofte overses og ignoreres i mødet med andre. Menneskelig usikkerhed og manglende viden og forståelse ligger formentlig til grund for denne adfærd, men den pårørende såres og påvirkes af den svigtende værdige kontakt med ægtefællen. Candlelight Dinners er et eksempel på en aktivitet, som tilstræbes at være meningsfuld og værdighedsstøttende for alle parter. CANDLELIGHT DINNERS Da demensramte er meget sårbare over for stimuli, er det vigtigt, at tilbud til denne målgruppe er begrænset til få deltagere og 12

13 At kunne deltage i en Candlelight Dinner med sin demente pårørende og samtidig blive vartet op er en usædvanlig oplevelse afviklet over et kortere tidsrum. Til Candlelight Dinners laves bordplan, så hver demensramt får en frivillig ved den ene side og sin ægtefælle på den anden side. Dette er for at tilgodese den pårørendes mulighed for at kunne slippe sit vanlige ansvar, overvågning og praktisk hjælp til ægtefællen. De kan her holde fri, nyde opvartningen og fællesskabet med ligestillede. PÅRØRENDE/SAMTALEGRUPPER Pårørende har også brug for at kunne mødes med ligestillede i f.eks en pårørendegruppe og tale sammen med ligestillede i samme situation. Det mindsker oplevelsen af at være alene om at have problemer, som kan synes uløselige. En pårørendegruppe kan ledes af en ansvarlig koordinator, lønnet eller frivillig evt. sammen med frivillige hjælpere. At kunne lytte aktivt er noget af det væsentligste for støttepersoner i en pårørendegruppe. Iver efter at give gode råd skal tøjles, og man skal sidde på hænderne for at hindre den vanlige trang til at hjælpe. Der er al mulig grund til at danne en selvhjælpsgruppe for pårørende i demensramte samliv. Det menneskelige udbytte hos den pårørende er stort i forhold til indsatsen, som f.eks. kan være 3 timer en gang månedligt. FOREBYGGELSENS BETYDNING At tilbyde mulighed for at deltage i en pårørendegruppe eller socialt samvær f.eks. sammen med den sygdomsramte ægtefælle, er en betydelig forebyggende indsats. Belastede pårørende har en 2-3 gange større risiko for at udvikle depressionssygdom, øget medicinforbrug og hyppigere lægebesøg, stress og søvnløshed samt forøget overdødelighed på 63%. Dertil kan lægges følelsen af bekymring, ensomhed, sorg, magtesløshed og uvished. Det sprudler af energi, glæde og lyst til at gøre sit bedste, når de frivillige oplever, hvor stor en betydning deres indsats har. De opmuntrer til håb og styrke hos den pårørende og giver støttende hænder til at bære den byrde og sorg, det er, når ens ægtefælle rammes af en demenssygdom. Projektet, som har været i gang i 2009, fortsættes i Har man lyst til i sognegården at sætte Candlelight Dinners eller en pårørende-samtalegruppe i gang for at hjælpe demensramte par, så kontakt Nina Baun på tlf eller på mail nb@menighedsplejer.dk. 13

14 Et særligt venskab Samvirkende Menighedsplejers besøgstjenester Af Kirsten R. Laursen Den danske Folkekirkes mest udbredte sognediakonale aktivitet er uden tvivl besøgstjeneste. Det viser databasen på www. menighedsplejer.dk, hvortil SMPs medlemsskare sender oplysninger om deres menighedsplejeaktiviteter som en information til andre sogne: Besøgstjenesten er topscorer. når sognenes diakonale aktiviteter nævnes. af journalist Anne Dorte Schwarz-Nielsen i samarbejde med SMPs konsulenter Lise- Lotte Nielsen og Irma Tonnesen (32 sider, pris 25 kr.). Hæftet fortæller konstruktivt om alle de nødvendige forberedelser til at komme i gang, om det at finde besøgsvenner og værter, om de gyldne regler for et besøgsvenskab, den gode samtale og meget andet. RÅDGIVNING FOR SOGNENE Nye sogne har i det seneste år indmeldt sig i SMP med den målsætning at opstarte besøgstjeneste i sognet, f.eks. Løgumkloster, Løjt og Vodskov, og en del eksisterende besøgstjenester, f.eks. Tolne-Mosbjerg og Aars i Jylland, og Margrethekirken, Johs. Døbers kirke og Sundby kirke i København har i løbet af året trukket på konsulentstøtte fra SMP til videre udvikling af arbejdet. Ikke mindst kommunikationskurser om Den gode samtale og Den vanskelige samtale har været bestilt af sognene fra SMP. For at komme sognenes behov i møde afholdt SMP i efteråret 2009 to inspirationsdage, med besøgstjeneste som tema: Kirkens besøgstjeneste: Tænd et lys for andre i Erritsø kirke ved Fredericia d. 25. september og i Samuels kirke i København d. 2. oktober. Hvis man gerne vil have sådan et kursus i sit sogn eller for flere sogne tilsammen, er man velkommen til at kontakte SMP. BESØGSTJENESTEHÆFTE Vore medlemssogne og kirker i almindelighed efterspørger stadig SMPs publikation fra 2008 Et anderledes venskab. Besøgstjeneste hvordan kommer vi i gang?, forfattet Besøgsvenner kan også lære nyt, f.eks. at sakse kan slibes på mursten Her bringes et citat fra hæftet (s.4) om formålet med et besøgsvenskab: Formålet med at oprette en besøgstjeneste er at sprede glæde og opmuntring. Det er vigtigt at have noget at glæde sig til, gode oplevelser giver livet værdi. Både besøgsvært og besøgsven får glæde af besøgene. Besøgsværten vil opleve glæden ved at få gæster og det øgede selvværd ved at kunne fortælle, at man venter besøg. Besøgsvenner oplever 14

15 Lille Peter Edderkop Fotos: Anne Dorte Schwarz-Nielsen i første omgang måske kun glæden ved at gøre noget for et andet menneske. Senere kommer glæden ved at få en ny ven. Der vil næsten altid være tale om forhold, hvor begge parter nyder godt af besøgene og det venskab, som udvikler sig. Det er ikke uden grund, at man i besøgstjenesten siger Med risiko for venskab. BESØGSTJENESTE I KØBENHAVN Irma Tonnesen forlod i 2009 SMP i Valby og blev efterfulgt af Helle Engelsborg Olsen. Hun har en baggrund som sygeplejerske med særlige erfaringer fra psykiatrien og en diakonal overbygningsuddannelse. Helle arbejder som leder af SMPs store besøgstjeneste, der dækker hele Københavns og Frederiksberg kommune og supplerer kirkernes besøgstjenester, idet der ikke fi ndes besøgstjeneste i alle københavnske sogne. Desuden står hun i København og på Frederiksberg selv for professionelle omsorgsbesøg hos særligt udsatte ensomme borgere, hvis behov ikke kan tilgodeses alene ved frivilliges besøg. Kirker med besøgstjenester i København og på Frederiksberg er velkomne til at kontakte Helle, hvis særligt udsatte ensomme skal hjælpes med et professionelt besøg fra menighedsplejen. Der er dog hele tiden venteliste for besøg. I perioden november 2009 juni 2010 har Helle assistance med omsorgsbesøgene af socialpædagog og diakon Paul-Erik Maertens. Sammen udfører de i denne periode - gennem besøg hos borgerne som led i en undersøgelse af de meget udsatte ensomme borgeres vilkår og muligheder for at hjælpe dem - et projekt, som SMP gennemfører sammen med og støttet af EGV Fonden. Vi er meget glade for samarbejdet med EGV om at synliggøre en gruppe, der ofte er overset. NY RAPPORT PÅ VEJ Arbejdet skal munde ud i en skriftlig rapport. Den produceres i samarbejde med to videnskabelige medarbejdere, som EGV stiller til rådighed. Vi håber meget, at denne nye publikation om ensomhed, der bliver resultatet af mange års erfaringer på området, kan blive et fi nt supplement til det fagligt set mere elementære hæfte Et anderledes venskab - og også til gavn for sognenes besøgstjenestearbejde. Publikationen udkommer i sidste halvår af PRISER Lise-Lotte Nielsen (se s. 2) er den, man kontakter i Jylland, hvis man ønsker at starte besøgstjeneste i sit sogn og har brug for assistance. I København, på Sjælland, Fyn og Øerne kontakter man Helle Engelsborg Olsen (se s. 2), hvis man gerne vil i gang med besøgstjeneste. Også igangværende besøgstjenester kan få rådgivning og kurser for de frivillige. Organisationen beregner sig en takst hos medlemssogne på 750 kr. for én times rådgivende besøg (derefter 375 kr. pr. time) og kr. for første times undervisning/kursus (derefter 750 kr. pr. time), samt refusion for kørsel. Se i øvrigt prisliste på under Kontakt/Konsulentbistand. Det anbefales at kontakte vore konsulenter i god tid. Vi efterlyser, at flere af vore medlemssogne indmelder deres sognediakonale aktiviteter til databasen på til gavn for samvirket. Informationerne kan indsendes elektronisk eller sendes med posten udfyldt manuelt. Find oplysningsskemaet i menuen under Menighedsplejer. Eventuelle ændringer af aktiviteter, kontaktpersoner m.m. kan derefter meddeles på smp@menighedsplejer.dk. Helle Engelsborg Olsen Foto: Rune Hansen 15

16 Landet rundt fra Samvirkende Menighedsplejers medlemssogne God vækst i Aflastningstjenesten i Aalborg Aalborg Menighedspleje, der er en sammenslutning af mange Aalborg-sogne, driver blandt andet en aflastningstjeneste for pårørende til alvorligt syge og døende. Denne aflastningstjeneste har eksisteret i en del år, men var for et par år siden lukningstruet. Lise-Lotte Nielsen fra SMP, der i sin tid var med til at bygge aflastningstjenesten op, kom igen og støttede Aalborg Menighedspleje i at reetablere aflastningstjenesten med en ny koordinator og med hvervning af nye aflastere. Antallet af aflastere er nu igen oppe på 13 foruden fem nye, der netop nu er på vej ind i arbejdet. Aflastningstjenesten hjælper pårørende til alvorligt syge ved, at frivillige kommer og sidder nogle timer fast hos den syge. Dette er nu også suppleret med en vågetjeneste, hvor man sidder hos døende. På den måde bistår man familier i eget hjem, hvor nogen ligger for døden, og man hjælper plejecentre, hvor personalet desværre ikke kan afsætte tid til at sidde hos de døende. Ettie Jødal, Aflastningstjenesten i Aalborg 16 Udvidelse af Aflastningstjenesten i København Aflastningstjenesten i Valby, der opstod som den første af aflastningstjenesterne under SMPs paraply i 1990, har de første mange år alene omfattet København og Frederiksberg kommuner. Efterhånden begyndte aflastningerne at brede sig uden for disse to kommuner. Magtesløsheden ved at skulle passe en meget syg ægtefælle lader sig ikke begrænse af kommunale skel. Det har Nina Baun, der er leder af aflastningstjenesten i Valby, taget konsekvensen af. I 2009 blev aflastningstjenesten udvidet til også at omfatte Gladsaxe kommune, og fra 2010 er Rødovre kommune kommet med. Nina Baun er i kontakt med menighedsplejerne i disse kommuner for at bede dem bistå med at finde frivillige aflastere. Disse to omegnskommuner til København og andre kommuner, der måtte komme til siden kan i begyndelsen få aflastere og værter for aflastningen koordineret af Nina Baun. Når antallet af frivillige fra omegnskommunerne har vokset sig stort og ressourcerne og overskuddet lokalt er til stede, er det hensigten, at der ud fra den aflastningspraksis, som er sat i gang fra Valby, skal opstå nye selvstændige aflastningstjenester med lokale koordinatorer i disse kommuner. krl Tønder Kristkirkes Menighedspleje Menighedsplejen i Tønder er netop blevet indmeldt i Samvirkende Menighedsplejer. Menighedsplejen arbejder med at uddele midler ud fra legater og indsamlede midler. Ca kr. var der at dele ud af til jul i Modtagerne er børnefamilier i nød, og legatportionen er typisk på kr. pr. familie, så man virkelig kan mærke, at det er jul. Der udbetales også konfirmationshjælp. Ved gudstjenesterne i kirken anvendes der til indsamlinger til menighedsplejen stadig to klingpunge fra Sognepræst Jens Elkjær Petersen er formand for menighedsplejen, og hans kollega sognepræst Kirsten Elisabeth Christensen deltager i rådgivningsgruppen om selvhjælp for pårørende i Selvhjælp Sydvest. Vi byder menighedsplejen i Tønder, der nu er Samvirkende Menighedsplejers sydligst beliggende medlem i Danmark, hjertelig velkommen i fællesskabet. Kirsten R. Laursen

17 Få jer en Oplevelsesklub! Mobile ældre (15-20 mennesker) mødes i Samvirkende Menighedsplejers mødelokaler i Valby hver onsdag kl og drager efter en hurtig kop kaffe ud med offentlige transportmidler til en kulturseværdighed eller lignende i København og omegn. Få gange om året tager man på en længere tur. Der kan være bestilt en guidet rundvisning, eller de ældre går selv rundt og ser på tingene. Onsdag er valgt, fordi mange seværdigheder er gratis netop den dag. De fl este gange vender man tilbage til mødelokalerne og spiser sin medbragte mad, men det kan også ske, at man spiser frokost ude i byen. Snakken går livligt om det, man har oplevet sammen, men der tales også om mere personlige ting, fordi mange af klubbens deltagere er kommet i fl ere år og efterhånden kender hinanden godt. Aktiviteten dækker både et sundhedsbehov (giver motion), et kulturelt behov og et socialt behov. Klubben drives stort set af frivillige med programlægning, bestilling af guider, kaffebrygning m.m. Samværet har udviklet sig til, at der nu også holdes julefrokost, og man fejrer hinandens fødselsdage. Er vejret en sjælden gang for dårligt, hygger man sig i SMPs lokaler. Oplevelsesklubben, der opstod på Valby Tingsted i 2006, fi k i årene støtte fra København Kommune til at vokse sig stor og stærk. SMP har i disse tre år taget del i et stort projekt i kommunen, Ældres Netværk. Dels har SMP deltaget i styregruppen for projektet, og man har fået støtte til Oplevelsesklubben, som har udviklet sig til et modelprojekt. Klubben kom til at inspirere nogle af de 93 andre projekter, som organisationer i København satte i gang i projektperioden for Ældres Netværk. Omsorgsklubben blev - sammen med yderligere et projekt - udvalgt til at blive særligt beskrevet i den rapport, der beskriver hele projektet. Læs mere på www. sammen.info. Københavns Kommune blev så glade for klubben, at man har givet støtte til, at kirker i kommunen gennem SMP kan hjælpes i gang med en Oplevelsesklub. Tilbudet gjaldt i 2009 og gælder også i I 2009 oprettede Hans Tausens kirke på Amager en Oplevelsesklub, og sognemedhjælper Harald Stoltenberg beretter, at det går fi nt. Interesserede kan kontakte SMPs ældrekonsulent Nina Baun (se s. 2) og høre nærmere om Oplevelsesklubben. Det gælder naturligvis alle sogne, ikke alene København. Vi kan klart anbefale aktiviteten til sognene, idet sognegården fi nt kan danne ramme om en sådan klub. Turene kan også gå til naturseværdigheder, og er der lidt langt til offentlig transport, kan man forestille sig, at private vil lægge biler til. Jerry Marteinsson, frivillig og koordinator i Oplevelsesklubben i Valby. Foto Nina Baun. 17

18 Samvirkende Menighedsplejer inviterer plejepersonale, frivillige og koordinatorer samt sogne med interesse for en indsats på plejecentret til konference om: Plejecentret som kulturelt mødested En stimulerende oase for beboere og deres naboer, personale og frivillige Formålet med konferencen er at udbrede idéen og give inspiration til eksisterende projekter Dato: Torsdag d. 20. maj 2010 kl Sted: Pårup Sognegård, Paarupvej 64, Paarup Odense NV PROGRAM: kl Kaffe på kanden - mens vi samles fra nær og fjern. kl Velkomst og præsentation ved udviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer Lise-Lotte Nielsen, Viborg. Kl Præsentation af projektet Plejecentret som kulturelt mødested ved ældrekonsulent i SMP Nina Baun, Valby. Kl Hovedoplæg: Det udvidede sundhedsbegreb (arbejdstitel), ved Annette Johannesen, special-ergoterapeut i gerontologi, forfatter og foredragsholder. Respons fra deltagerne. kl Frokostpause og mulighed for at se på bøger og andre materialer fra SMP. kl Præsentation af forskellige SMP-delprojekter vedr. Plejecentret som kulturelt mødested, samt erfaringsudveksling, ved: Nina Baun, ældrekonsulent i SMP, Valby Bjarne Enemark, tidl. plejehjemsleder og formand for Rudbjerg menighedspleje, Lolland Jonna Rasmussen, korleder, pianist mm., Frederikshavn Jens Bilberg, tidl. plejehjemsleder og ældrekonsulent i SMP, Videbæk Frivillige i delprojekterne kl Kaffe - opsamling spørgsmål/ønsker kl Afslutning Læs nærmere om projektet i dette nummer af Sammen, s. 6-7 Find supplerende oplysninger om konferencen på under Møder og kurser/kom til kursus. Tilmelding sker til Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1 b, 8800 Viborg tlf eller lln@menighedsplejer.dk senest den 12. maj Pris: 250 kr. for medlemmer af Samvirkende Menighedsplejer, 500 kr. for ikke-medlemmer. Vedlægges i check eller indbetales på konto , mærket Plejecentret som kulturelt mødested og deltagerens navn. Ny udgave af Start- Tips er udkommet Menighedspleje og sognediakoni SMPs Start Tips med gode råd til sogne, der vil i gang med diakonalt arbejde, er netop udkommet i 3. udgave. Læs her om, hvordan man kommer i gang, om organisering, og om hvordan man bliver medlem af SMP. Find mange gode idéer til sognediakonale indsatsområder. Også erfarne menighedspleje-sogne kan hente ny inspiration her. Start Tips (20 sider) kan downloades fra eller bestilles på tlf ende dsplejer Start-tips < Samvirkende Menighedsplejer

19 Få nyheder fra SMP Med den nye hjemmeside, bliver det muligt for mange flere at modtage nyhedsbreve fra Samvirkende Menighedsplejer. Vi regner med at sende nyheder ud ca. én gang pr. måned. Men da SMP er en erhvervsdrivende fond (fordi SMP administrerer selvejende institutioner) falder vi ind under markedsføringsloven og må følge reglerne i lovens 6, stk. 1: En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom eller andre formuegoder samt arbejds- eller tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det. Derfor skal SMP indhente samtykke fra nye og gamle modtagere af nyhedsbreve på, at man ønsker at modtage informationer, der foruden det primære, som er nyheder om menighedsplejernes virke kan indeholde: tilbud om køb af møder og kurser i eller uden for SMPs eget regi tilbud om køb af SMPs publikationer og andet salgsmateriale anmodning om gavebidrag til SMP I alle nyhedsbreve fra SMP bliver der mulighed for at framelde sig ordningen. Vi vil opfordre dig, dels som læser af Sammen og dels som et menneske med interesse for sognediakoni, om at give samtykke til at modtage nyhedsmails med det nævnte indhold. Det kan du gøre på følgende måde: Ring på , eller mail til smp@menighedsplejer.dk og oplys navn, tlf.nr. og adresse, og bed om - via mail - at få tilsendt ovenstående vilkår for nyhedsmails fra SMP. Når du har modtaget mailen, skal du med en svarmail bekræfte over for SMP, at du giver samtykke til at modtage nyhedsmails med ovenstående indhold. På denne måde, som Forbrugerombudsmanden anbefaler, kan SMP dokumentere, at modtageren af nyhedsmails er informeret om, at der kræves et samtykke, og at der er indhentet samtykke til at sende mails med det nævnte indhold til vedkommende. Den bureaukratiske fremgangsmåde har til hensigt at beskytte forbrugerne, hvilket vi i SMP naturligvis respekterer. Som læser af bladet er du også velkommen til at informere andre om muligheden og fremgangsmåden. krl Sådan får du Sammen På grund af stigende portoudgifter og en generel stram økonomi er det ikke længere alle, der kan få bladet Sammen gratis. Fra 2010 er det følgende, der får bladet gratis: Én person fra medlemsmenighedsplejerne og fra menighedsrådene med samarbejdsaftale, nemlig formanden for hhv. bestyrelse og menighedsråd. Alle landets præster, sognemedhjælpere og kirkekontorer, samt institutioner og genbrugsbutikker tilknyttet SMP. Personlige støttemedlemmer og bidragydere, samt personer, der udfører særlige opgaver for SMP vil også modtage bladet gratis. Den gratis udsendelse af bladet er fra 2010 bortfaldet for følgende: Formænd for menighedsråd, der ikke har aftale om samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer, menighedsplejernes bestyrelsesmedlemmer, bortset fra formanden, og endelig personer, der fik bladet tilsendt uden en af ovennævnte tilknytninger. Det er muligt at abonnere på bladet. Kontakt os på tlf , eller smp@menighedsplejer.dk. Et abonnement med 4 numre pr. år koster 200 kr. krl 19

20 ID-Nr: UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST Ærbødighed over for skaberværket - diakoni for en såret jord Midt i iveren efter sognediakonale indsatser skal vi huske at se diakonien i det rette perspektiv. I sin udlægning af vækstlignelserne i Markusevangeliet 4, vers 26-32, skriver universitetslektor Johs. Nissen på (Diakoniens Dag 2010/ Prædikenvejledning): Budskabet om, at det er Gud, der giver væksten, står i grel modsætning til den tankegang, som i årtier har domineret vores verden: drømmen om konstant, økonomisk vækst uden hensyn til etiske værdier. Selv om verden siden efteråret 2008 har været præget af den internationale fi nanskrise, lever drømmen stadigvæk. Der er dog stadig fl ere, som har fået øjnene op for en anden vækstforståelse, der tager større hensyn til den skabte verden. Grøn vækst er en vigtig sag også for kirken og diakonien, se f.eks. temanummeret om grøn diakoni i Diakonbladet (Februar 2009). Den grundlæggende opfattelse i dagens lignelser er, at livets fundament er Gud og ikke menneskers arbejde. Eller sagt på en anden måde. Vort arbejde har redskabskarakter; det bærer aldrig livet. Det sættes ind på sin rette plads i tilværelsen: som vilkår, ikke som fundament (J. Nissen, Arbejdets ansigter. Bibelske og aktuelle perspektiver på arbejde og fritid, Føltveds forlag 1996, 49 kr). Den livsforståelse, som kommer til udtryk i den første lignelse [om sæden, der vokser, selv når bonden sover], rummer et opgør med den moderne livsforståelse, nemlig troen på, at det hele beror på vores indsats, og at vi kan alt. Men lignelsen fastholder os på, at de kræfter, der udfolder livet, hverken kan ses eller forklares. Livet skal derfor betragtes som et under. Opgaven er forundring over Guds gode skaberværk. Det drejer sig med udtryk fra Jørgen Carlsen om at være forundringsparat snarere end forandringsparat. krl Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , Giro nr , Netbank Send sms til skriv kollekt SMP og giv dermed en gave på 50 kr. (+sms-takst). Udbyder: FKOF c/o Kirkefondet Peter Bangsvej 1F, 2000 Frb Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Anne Dorte Schwarz-Nielsen (journalistisk bearbejdning, lay-out) 20 Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: